Anmeldelse af Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi
|
|
- Jonas Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anmeldelse af Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi I april måned 2003 udkom i regi af Sekretariat for Referenceprogrammer, Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. Det nye referenceprogram erstatter Apopleksibehandling fremtidig organisation fra Formentlig er det nye referenceprogram efterhånden kendt og implementeret i de allerfleste apopleksiafsnit i Danmark, i stedet for en regelret gennemgang af referenceprogrammet har redaktionen fundet det interessant at få forskellige personer uden direkte tilknytning til udarbejdelsen af referenceprogrammet til at anmelde det. En læge, sygeplejerske og en terapeut blev bedt om at vægte følgende: 1. Nytteværdien af, at der er udarbejdet et nyt referenceprogram for behandling af apopleksi. 2. Anbefalingernes konsekvens for patienter og klinisk praksis 3. Eventuelle mangler og forslag til hvad der bør medtages i forbindelse med revisionen i "Et værdifuldt redskab" v. Overlæge, dr.med. Peter Arlien-Søborg Gennem de sidste godt 10 år er der udarbejdet en lang række referenceprogrammer for mange medicinske og kirurgiske delområder. I 1994 udkom Sundhedsstyrelsens rapport om apopleksibehandling i Danmark. Siden da er der publiceret en lang række undersøgelser om apopleksi med brugbare resultater for udredning og behandling af patienter med denne lidelse. I april 2003 kom så referenceprogrammet for behandling af patienter med apopleksi. På baggrund af en omfattende litteratur gennemgang og vurdering opstilles en række anbefalinger der er videnskabelig baggrund for. Nedenfor vil nogen af disse blive omtalt. Præhospitalsbehandling Her er der kun grund til at fremhæve sikring af frie luftveje og tilskud af ilt på næsekateter på mistanke om hypoxi. Hospitals indlæggelse Her bør tilstræbes indlæggelse på et apopleksiafsnit der udelukkende eller næsten udelukkende beskæftiger sig med udredning eller behandling af patienter med apopleksi og som er karakteriseret ved tværfaglige team, et personale med særlig interesse for apopleksi, med inddragelse af pårørende og stadig kompetence udvikling af personale. Fordelen ved at indlægge på et sådant afsnit er signifikant bedre overlevelse, bedre funktionsniveau ved udskrivelse og færre patienter til plejehjem. Det videre forløb i apopleksiafsnittet består i udredning af risikofaktorer med henblik på rationel behandling af disse. Der er mange myter om den korrekte behandling, men i referenceprogrammet fremhæves de områder hvor der er evidensbaserede data i forskellige grader (I-IV) og hvilken styrke disse kan tillægges (A-D). For udredningen, den akutte behandling og den sekundære forebyggelse opstilles disse vurderinger i en skematisk resume. I den akutte fase kan det fremhæves at det ikke er gavnligt at nedsætte blodtrykket. Det vil næsten altid være for højt initialt, men falder i løbet af de første par 8 Apopleksi 2003 / nr.2
2 "Alt i alt er referenceprogrammet et værdifuldt redskab for alle der har at gøre med udredning og behandling med apoplexia cerebri." døgn. Kun hvis blodtrykket vedbliver at være for højt, dvs. efter ca. en uge skal det forsigtigt nedsættes. En undtagelse er den sjældne tilstand hypertensiv encephalopati. Hos de fleste patienter med cerebralt infarkt er det indiceret at begynde behandling med tbl. Magnyl initialt mg efterfulgt af 75 mg dgl. Hos en lille gruppe apopleksi patienter der indlægges inden for de første 1-2 timer efter sygdomsdebut kan akut trombolyse med r-tpa anbefales hvis en CTscanning udelukker intracraniel blødning og hvis en lang række andre betingelser er opfyldt. En sådan behandling skal starte inden 3 timer efter debut og må kun finde sted på afdelinger der er registreret i SITS- MOST regi. Et arbejdsudvalg har peget på en række afdelinger i Danmark, der vil dække de fleste større amter, men den endelige beslutning om organisering af denne behandling er ikke truffet endnu selvom behandlingen principielt er godkendt i EU og at Den Danske Lægemiddelstyrelse. Vedr. den sekundære profylakse kan fremhæves Tbl. Magnyl i kombination med tbl. Dipyridamol R (Persantin ) eller tbl. Asasantin som er et kombinations præparat som både indeholder magnyl og persantin. Dette sidste skal gives 2 gange dgl. helst ved måltider. Formentlig vil clopidolgral blive den fremtidige behandling, men dette kan først afgøres efter resultater af en større undersøgelse der i øjeblikket er i gang. AK-behandling med vitamin K antagonister bør reserveres til patienter med cerebralt infarkt som får påvist atrieflimren. Behandlingen må påregnes at være livslang med mindre atrieflimren kan ophæves eller med mindre der er speciel dårlig samarbejde og forståelse fra patientens side. Behandlingen af hypertension er meget vigtig, men der er nogen uenighed om man skal vælge bestemte typer af præparater. Essensen er dog nok at man får blodtrykket reduceret. Om man også skal reducere et formodet normalt blodtryk for at reducere risikoen for apopleksi er antydet i et enkelt arbejde, men dette udsagn kræver yderligere dokumentation. Behandlingseffekten på hyperkolesterolæmi hos patienten med apopleksi er lidt mere tvetydig, men samlet må der anbefales instruktion i kolesterolsænkende diæt og overvejes Statin behandling mhp. at reducere total kolesterol til mindre end 5 mm/l og LDL-kolesterol til mindre end 3 mm/l. Behandlingen er nok specielt indiceret hvis patienten har en høj risiko for nye iskæmiske tilfælde i hjerne eller hjerte. I mange år var det usikkert hvilke apopleksi patienter der kunne have gavn af carotis endarterektomi. Det er nu klart at stenoser på den relevante side med fordel kan opereres hvis stenose graden overstiger 70% og er mindre end 100%. Risikoen for operationskomplikationer er hos disse patienter signifikant mindre end risikoen for ny apopleksi hvis man undlader at behandle operativt. Enkelte andre faktorer indenfor livsstilssfæren kan med fordel angribes. Tobaksrygning bør ophøre og alkoholforbruget bør indskrænkes til et minimum på 14 genstande pr. uge for kvinder og 21 pr. uge for mænd. Ejendommeligt nok er total afholdenhed forbundet med let øget risiko for apopleksi, men ikke i en sådan grad at det vil medføre opfordring til daglig alkohol forbrug. En enkelt lille indvending mod reference programmet: For overskuelighedens skyld kunne en kort samlet oversigt (evt. i tabelform) over risikofaktorer for udvikling af apopleksi placeres i indledningsafsnittet. Alt i alt er referenceprogrammet et værdifuldt redskab for alle der har at gøre med udredning og behandling med apoplexia cerebri. Politikere der beskæftiger sig med sundhedspolitik kan med fordel (for patienterne) orientere sig i hæftet, specielt da apopleksi desværre er en folkesygdom. Overlæge, dr.med. Peter Arlien-Søborg Neuromedicinsk afdeling Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø rh05179@rh.dk Apopleksi 2003 / nr.2 9
3 "Retningslinier serveret på et sølvfad" v. Sygeplejerske, MPH Nete Hornnes Med udgivelsen af Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi i april 2003 har sundhedspersonale med ansvar for behandling af patienter med akut apopleksi fået retningslinjer for behandling, udredning og forebyggelse hos denne patientgruppe serveret på et sølvfad. Den tværfagligt sammensatte arbejdsgruppe bag referenceprogrammet har gjort et omfattende arbejde med gennemgang af litteraturen på området. Med udarbejdelsen af et særskilt resumé i et format, der passer i en kittellomme, er det muligt let og hurtigt at få overblik over en del af anbefalingerne med angivelse af det eksisterende evidensgrundlag. Arbejdsgruppen fik til opgave at beskrive den optimale håndtering af patienter med akut apopleksi, og at redegøre for den sekundære profylakse. Det har med en særdeles grundig gennemgang af litteraturen om udredning, behandling og sekundær forebyggelse resulteret i knap 100 anbefalinger. Af de knap 100 anbefalinger er der for en fjerdedels vedkommende tale om evidensniveau A, som er højeste evidensniveau og for knap halvdelen tale om evidensniveau D, som er det laveste. Det er ganske tankevækkende, at der til trods for de mange undersøgelser på apopleksiområdet stadig er så meget, vi ikke ved med sikkerhed. Med udgangspunkt i områder med lavt evidensniveau, som for eksempel betydningen af at vurdere patienternes ernæringsrisiko med henblik på sufficient ernæring så tidligt som muligt i det akutte forløb, kunne man i de faglige sammenslutninger og selskaber lægge en plan for forskning i behandling af patienter med akut apopleksi for de kommende år. Det kunne ideelt set ske i form af et forskningssamarbejde med de øvrige Nordiske lande. Som det tydeligt fremgår af den gennemgåede litteratur, skal der store undersøgelser til at løfte et evidensgrundlag til et højere niveau. Referenceprogrammets anbefalinger giver mulighed for en ensretning af udredning og den dermed forbundne behandling af patienterne, uanset hvor i landet de bliver indlagt. Det anbefales, at alle patienter med akut apopleksi straks indlægges på et specialiseret apopleksiafsnit. Hvis denne anbefaling følges, vil flere med akut apopleksi kunne få gavn af den viden, der er opnået med hensyn til udredning, behandling og forebyggelse. Der er på nogle områder den højest opnåelige evidens for behandlingens effekt. Det gælder særligt for behandling med sigte på sekundær forebyggelse, eksempelvis anbefalingen om iværksættelse af antihypertensiv behandling en til to uger efter apopleksien. Hvis det blev praktiseret konsekvent i hele landet ville det kunne reducere antallet af recidiver og andre kardiovaskulære komplikationer og dermed optimere den sundhedsmæssige gevinst, der er forbundet med behandling af patienter i særlige apopleksiafsnit. Med programmet følger en ord - og forkortelsesliste, som gør det muligt for personer uden sundhedsfaglig uddannelse at læse programmet. Dette er helt i overensstemmelse med DSFA s formål om at fremme viden om apopleksi også blandt befolkningen. Da referenceprogrammet er tilgængeligt via internettet ( vil det være muligt for pårørende og friske patienter at orientere sig om anbefalinger om udredning, behandling og sekundær forebyggelse. Dermed kan referenceprogrammet være med til at give patient og pårørende et kvalificeret grundlag for samarbejde med sundhedspersonalet. Programmet skal revideres i Hvis der til den tid foreligger resultater fra de iværksatte projekter om hjemmetræning af patienter med apopleksi, kan de danne grundlag for yderligere anbefalinger. Arbejdsgruppen anfører, at der er behov for et referenceprogram for genoptrænings- og udskrivningsfasen, og peger dermed på et vigtigt område, hvor velbegrundede anbefalinger kunne vejlede personalet. Rehabilitering efter apopleksi er karakteriseret ved langvarige indlæggelsesforløb, og bør ligesom den akutte behandling baseres på den tilgængelige evidens på området. Det påpeges også i programmet, at de færreste apopleksiafdelinger har et ambulatorium, hvor patienterne kan komme til opfølgende kontrol og rådgivning om livsstilsfaktorer. Det ville være et værdifuldt supplement til det nuværende program, om man med erfaring fra afdelinger, hvor en sådan opfølgning finder sted, kunne komme med anbefalinger om sikring af den forebyggende indsats, der er forbundet med korrekt medicinindtagelse, jævnlige 10 Apopleksi 2003 / nr.2
4 blodtrykskontroller og ændring af sundhedsadfærd. En så grundig gennemgang af et behandlingsområde, som der er tale om her, bør følges op af yderligere forskning for at højne evidensgrundlaget, hvor det er påkrævet, og det bør registreres i hvilken udstrækning anbefalingerne bliver fulgt. Det bør være et kvalitetsmål for alle berørte afdelinger over tid at komme til at efterleve referenceprogrammets anbefalinger. Der er mange steder gjort detaljeret rede for baggrunden for anbefalingerne, som blandt andet retter sig mod såvel fysiske som kognitive, psykiske og sociale følger efter apopleksi. Det skinner tydeligt igennem, at arbejdsgruppen er tværfagligt sammensat, og at der er tale om et betydeligt engagement i opgaven. Man må håbe, at brugerne af referenceprogrammet ikke blot stikker resuméet i lommen, men gennemlæser og arbejder med hele programmet, da ikke alle væsentlige områder har kunne finde plads i resuméet. Med referenceprogrammet er apopleksibehandlingen i Danmark hjulpet et stort skridt videre. Sygeplejerske, MPH Nete Hornnes Forskningsleder pleje og omsorg Klinisk Forskningsenhed, afsnit 136 Hvidovre Hospital nete.hornnes@hh.hosp.dk "Resume af anbefalinger en appetitvækker" Ansvarlig for udgivelsen er en tværfag- v. Fysioterapeut Sverre Andreas Svendsen ligt sammensat arbejdsgruppe underlagt Sekretariatet for Referenceprogrammer. Arbejdsgruppen er sammensat med repræsentanter fra såvel relevante lægelige specialer som øvrigt sundhedspersonale samt jura og forskningsmiljø. Referenceprogrammet er på i alt 83 sider i A5 format, inkl. bilag, ord og forkortningsliste samt litteraturliste. Alt i alt overskueligt at læse for enhver. Indeholdet strækker sig fra introduktion af arbejdsmetoden som inbefatter systematisk litteratursøgning, vurdering af litteraturens kvalitet, angivelse af evidens styrke m.v. Det hele udmøntes i systematiske anbefalinger som et hvert apopleksiafsnit vil kunne bruge og have stor glæde af, som kilde til kvalitetssikring af det tværfaglige arbejdet i afsnittet. Der kommer tidligt i programmet, allerede på side 14, et resumé af anbefalinger som en appetitvækker for nytteværdien af referenceprogrammet. Videre indeholder referenceprogrammet blandt andet en indledning med beskrivelse af baggrund, afgrænsning og målgruppe, som er patienter med pludselig opståede fokalneurologiske symptomer af formodet vaskulær genese med en varighed på over 24 timer. Der er således ikke specielt fokus på TCI. De næste hovedområder referenceprogrammet beskriver er præhospial behandling, udredning og akut behandling, behandling i øvrigt, sekundærforebyggelse og sundhedsøkonomiske vurderinger. I tillæg er der en definition på et apopleksiafsnit. I kapitlerne om udredning og akutbehandling, behandling i øvrigt og sekundærforebyggelse, er det i stor grad den lægelige behandling som er i fokus. Her beskrives fx. kombinations-behandlinger med ASA og andre antitrombotiske medikamenter samt bivirkninger til behandlingen. Videre omtales antihypertensiv behandling, livsstilsfaktorer, rygeophør, fysisk aktivitet, alkohol, kostomlægning, kolesterolsænkende Apopleksi 2003 / nr.2 11
5 behandling, forebyggelse ved hyperglykæmi, carotisstenose, p-piller og postmenopausal hormonbehandling og apopleksi-risiko. Under sekundærforebyggelse beskrives at antitrombotisk behandling altid skal baseres på en individuel vurdering ud fra årsagsforhold samt den samlede sygdomssituation. Reduktion af risiko for nye vaskulære hændelser, vuderes op mod den øgede risiko for intraog ekstracerebrale blødningsepisoder. Det der helt klart er vægtet højt i dette referenceprogram for akut apopleksibehandling er den lægelige og herefter den sygeplejefaglige tilgang. Som sådan er dette naturligt nok, da der i den akutte fase er diagnostisering og udredning af årsagsforhold, også med tanke på sekundærforebyggelse, som skal være i fokus. Den terapeutiske indsats er blandt andet beskrevet under tidlig mobilisering og start på genoptræning med evidensstyrke B i forhold til gavnlighed af tidlig mobilisering. Som terapeut indeholder referenceprogrammet meget interessant læsning og giver en helhedsforståelse af det samlede arbejde i et apopleksiafsnit. Det giver også en mulighet for at se sit eget fag som en del af en større sammenhæng, selv om man kan få indtryk af at den terapeutiske tilgang/indsats er en meget lille del af det samlede arbejde omkring den akutte apopleksipatient. Men, man have i tankerne at referenceprogrammet kun tager for sig den akutte fase og at den terapeutiske indsats i rehabiliteringen forhåbentligvis vil blive meget bredere beskrevet i det kommende referenceprogram for rehabilitering af den apopleksiramte patient. Omkring dysfagi er vigtigheden af et tværfagligt formaliseret interventionsprogram beskrevet, samt at der ved dysfagi bør foregå udredning ved personale med specialeviden f.eks. ergo- og fysioterapeuter, evidensstyrke C. Interessant var det at læse om at måling af iltmætning kan være et godt supplement til vandtest, for at opfange silent aspirators. Anbefalingernes konsekvens for patienter og klinsk praksis, vil være en kvalitetssikring i forhold til en ensartet vurdering, udredning og behandling i de forskellige apopleksiafsnit. Det vil give en fælles platform i forhold til at prioritere akutte opgaver og udviklingsområder. Det sikrer en minimumskvalitet på behandlingen og vil være en god rettesnor ved etablering af nye apopleksiafsnit. Jeg oplever ikke direkte mangler i referenceprogrammet, men når der nu er nedlagt et så tidskrævende arbejde, som det der ligger til grund for dette referenceprogram, ville det være rigtigt lækkert, dersom områder som mangler dokumentation via bl.a. kvalitetsmæssigt gode nok studier, kunne understreges eller samles på en oversigtelig måde, i forbindelse med revisionen Det kunne fungere som anbefalinger til relevante projekter. Områder med behov for videre afdækning, ville ydermere fungere som inspiration for nye klinske studier. Fysioterapeut Sverre Andreas Svendsen Århus Kommunehospital Århus Universitetshospital torgeir@mail.tele.dk 12 Apopleksi 2003 / nr.2
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereGeriatri Det brede intern medicinske speciale
Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år
Læs mereBaggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1
Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital
Læs mereHjerneSagens anbefalinger til handling på apopleksiområdet.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 227 Offentligt HjerneSagens anbefalinger til handling på apopleksiområdet. Indledning Nærværende anbefalinger har deres udgangspunkt i et tværfagligt konsensusmøde
Læs mereInformation til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt
Læs mereIndikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereIDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereIntroduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse
National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk
Læs mereResultater fra Dansk Apopleksiregister
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/8248 Dato: 4. oktober 2012 Udarbejdet af: Maria Frank E mail: Maria.Frank@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631347 Notat Resultater
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Læs mereDET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.
DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM. BAGGRUND Hjerne-nervesygdomme senge flyttede i efteråret 2016 til Kolding Sygehus. I den forbindelse fik vi tilført midler
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereKL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis
NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon
Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Torben Riis Rasmussen & Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe DMCG.dk s Udvalg for Kliniske Retningslinjer Møde Oktober 2017 Fælles skabelon
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereLektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en
Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Læs mereErnærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland
Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereNordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol
Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol Den forebyggende samtale om alkohol erfaringer fra Frederikshavn kommune. Side 2 Hvem er jeg Rebekka Vestergaard Larsen Sygeplejerske i 12 år Arbejdet
Læs mereVEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereHospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling
Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for
Læs mereSystematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereIndledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs merePatientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade
Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientgrupper: Patienter mellem 15-30 år som indenfor det sidste år har været indlagt på grund af et hovedtraume
Læs mereRehabilitering af patienter med prostatakræft
Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs merePatientansvarlig læge
Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige
Læs mereRehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens
Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens
Læs mereRegion Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau
Region Hovedstadens Blodbank Region Hovedstaden Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Fokus på patientforløb Samarbejde på tværs Ny forskning omsat til
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereFald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune
Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)
Læs mereICH Guideline fra European Stroke Organisation
ICH Guideline fra European Stroke Organisation Hanne Christensen, professor, overlæge, dr.med., FESO Tilknytning (seneste 2 år) Medlem af ESO s guideline udvalg, medforfatter på flere guidelines Formand
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereFunktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6
Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereSundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Sundhedsstyregruppen Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i
Læs mereNOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Læs mereAfgørelse om påbud til Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Herlufsvænge 14A 4700 4700 Næstved Afgørelse om påbud til Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse 10. maj 2019 Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig
Læs mereHøring over rapport om evaluering af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af
Læs mereStrategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland
Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereFrivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.
Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle
Læs mereAnalyse af området erhvervet hjerneskade.
Analyse af området erhvervet hjerneskade. 1. Indledning. I forbindelse med drøftelserne af kommunernes redegørelser for 2007 til Region Hovedstaden viste der sig en vurdering af de mere langsigtede kapacitetsbehov
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?
Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-
Læs mereSocial og sundhed Ikke indarbejdede ændringer Budget
Social og sundhed Ikke indarbejdede ændringer Budget 2019-2022 I 1000 kr. Regnskab 2017 Opr. 2018 Basisbudget 2019 BF 2019 2020 Ændringer 2021 2022 SSU s beslutning 2440 Weekendvagt ændring fra hver 2.
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereBærende principper for organisering af det neurologiske område i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 87 82 44 33 www.regionmidtjylland.dk Bærende principper for organisering af det neurologiske område i Region Midtjylland Med
Læs mereVision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune
Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet
Læs mereHøringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab
17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt
Læs mereForskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling
Læs mereServicetjek på hjerneskadeområdet
Servicetjek på hjerneskadeområdet Præsentation af proces og anbefalinger til drøftelse på seminar- Dansk Selskab for Neuro Rehabilitering V. Line Riddersholm, Ergoterapeut, Senior konsulent. Afrapportering.
Læs mereSundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013
Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereDistrikts og lokalpsykiatrien
Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs mereBeskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Læs mere