Regionplan December 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regionplan 2005-2016. December 2005"

Transkript

1 Regionplan December 2005

2

3 3 Regionplan December 2005

4 4 Indhold Forord 7 Indledning 8 Forudsætninger 10 Vision 14 Retningslinjer/Redegørelse 15/ Hovedstruktur 16/ Hovedstruktur 16/ Det overordnede vejnet 17/ Områdetyper 17/ Andre arealbindinger 17/ Byområde 19/ Særligt erhvervsområde 24/ Sommerhusområde 25/ Jordbrugsområde 25/ Landskabsområde 27/ Beskyttelsesområde 29/ Anlægsområder 30/ Kystnærhedszonen 32/ Vindmølleområder 33/ Særlig værdifulde landbrugsområder 33/ Lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder 33/ Skovrejsningsområder 33/ Større uforstyrrede landskaber 33/ Internationale naturbeskyttelsesområder 34/ Økologiske forbindelser 34/ Kulturmiljøer 34/ Kirkeomgivelser 34/ Besøgsområder 34/ Regionale graveområder 35/ Drikkevandsområder 35/ Nitratfølsomme områder og indvindingsoplande 35/- 2. Trafikanlæg og tekniske anlæg 36/ Jernbaner og anden kollektiv trafik 36/ Veje 37/ Havne 40/ Flyvepladser 42/149

5 5 2.5 Antennemaster 42/ Vindmøller 44/ Regionale ledningsanlæg 47/ Affald 49/ Detailhandel 52/ Generelle retningslinjer 52/- 3.2 Lokale forhold 52/- 3.3 VVM-pligtige detailhandelscentre 52/- 4. Større enkeltanlæg 54/ Stenlille naturgaslager 54/ Statoil raffinaderi 56/ Miljø- og messecenter ved Korsør 57/ Carbogrit i Stigsnæs regionale erhversområde 57/ Novo Nordisk's insulinfabrik i Kalundborg 57/ Haldor Topsøe A/S i Stigsnæs regionale erhversområde 57/ PVC-genanvendelseanlæg i Stigsnæs Industripark 59/ Jordbrugsinteresser 60/ Jordbrugsinteresser 60/ Lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder 62/ Skovrejsning 64/ Skovrejsning 64/- 7. Natur- og kulturinteresser 66/ Naturinteresser 66/ Kulturhistorie 68/ Arealer til fritidsformål 71/ Rekreativ hovedstruktur 71/ Feriehoteller 74/ Campingpladser 77/ Friluftsgårde, naturskoler, spejderhytter, lejrhytter og teltpladser 80/ Vandrerhjem 80/ Landboturisme 80/ Lystbådehavne 80/ Golfbaner 82/ Forlystelsesparker mv. 82/ Kulturanlæg 83/202

6 Støjende fritidsanlæg generelt 83/ Fritidsflyvepladser 84/ Motorsportsanlæg 84/ Skydebaner 84/ Råstofforekomster 86/ Regionale graveområder 86/ Særlige retningslinjer for Bjergsted graveområde 86/ Råstofindvinding uden for graveområderne 89/ Efterbehandling 89/ Råstofinteresseområder 90/ Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald 90/ Vandindvinding 91/ Prioritering af vandressourcen 91/ Indvinding af grundvand 92/ Indvinding af overfladevand 94/ Beskyttelse af drikkevandsinteresser 97/ Beskyttelse af grundvandet 97/ Almen vandforsyning 97/ Virksomheders forsyningsforhold 98/ Landbrugets forsyningsforhold 98/ Forsyning på tværs af amtsgrænsen 98/ Vandløb, søer og kystvande 100/ Vandløb 100/ Søer 101/ Kystvande 101/ Spildevandsrensning i det åbne land 104/ Støjhensyn 105/ Støj 105/- 13. Agenda /245 Kort kan ses på amtets hjemmeside: under Regionplan

7 Forord 7 Foto: John Olsen Amtsborgmester Hans Jørgen Holm Vestsjællands Amtsråd har den 19. december 2005 vedtaget Regionplan Amtsrådet ønsker at bidrage til at skabe en positiv regional udvikling. Amtet har derfor også gennem de senere år arbejdet aktivt med det regionalpolitiske. Der er bl.a. udarbejdet en transportpolitik, en erhvervspolitik med fokus på partnerskab om vækstpotentialer, uddannelse og kompetence, ligesom amtet har etableret en række regionalpolitiske samarbejder. Med vedtagelsen af Regionplan er rammerne for den regionale udvikling i den kommende planperiode fastlagt. Regionplanen er samtidig med til at skabe helhed og sammenhæng, så Vestsjælland kan markere sig som et attraktivt område, både i forhold til erhverv, bosætning, infrastruktur og kultur. Regionplan er kun i forholdsvis begrænset omfang ændret i forhold til Regionplan Det skyldes, at amtsrådet har vedtaget, at regionplanrevisionen skal gennemføres som en minimumsrevision, fordi den sidste regionplanrevision var meget omfattende. Med den kommende strukturreform ændres opgavefordelingen mellem stat, amter/regioner og kommuner. Ifølge det indgåede strukturforlig skal de fremtidige regioner ikke udarbejde regionplaner i den nuværende form. Regionerne skal til gengæld udarbejde regionale udviklingsplaner, der skal indeholde en samlet overordnet vision for regionens udvikling på sektorområderne natur og miljø, erhverv inkl. turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udviklingen i regionens udkantsområder og landdistrikter. Kommunerne får i kommuneplaner fremover kompetencen til at planlægge for de detaljerede aspekter af de nuværende regionplaner. Kommuneplanerne skal indeholde mål og retningslinjer for udviklingen i byerne og i det åbne land, og skal bl.a. udmøntes indenfor rammerne af den regionale udviklingsplan. Strukturændringerne ændrer dog ikke afgørende ved betydningen af regionplanen de kommende år. Når Vestsjællands Amt nedlægges vil den vedtagne Regionplan ifølge strukturforliget blive tillagt retsvirkning som et landsplandirektiv. Regionplan vil dermed fortsat fungere som de samlede overordnede retningslinjer for planlægningen i kommunerne i det nuværende Vestsjællands Amt, indtil kommunerne har udarbejdet nye kommuneplaner senest i Hans Jørgen Holm amtsborgmester

8 8 Indledning Revision Som optakt til regionplanrevisionen blev der i april 2003 udsendt et debatoplæg under titlen Vækst og udvikling hvordan?. Amtsrådet lagde bl.a. op til en debat om, hvordan regionplanen kan understøtte vækst og udvikling under hensyntagen til natur, landskab og miljø. Hovedtemaet i debatoplægget var derfor også bymønstret, som også var en videreførelse af et af hovedtemaerne ved den sidste regionplanrevision. Amtet modtog godt 50 breve med idéer og forslag til den nye regionplan. Kommentarerne handlede især om bymønsteret, infrastrukturen, og kulturmiljøer samt friluftsliv. Ideerne og forslagene er samlet i en hvidbog, der blev politiskbehandlet i november 2003 og sendt ud til bidragsyderne i december Denne hvidbog har sammen med amtsrådets beslutning om at gennemføre regionplanrevisionen som en minimumsrevision, planlovens bestemmelser og Overblik over statslige interesser i regionplanrevision 2005 dannet grundlag for udarbejdelsen af Forslag til Regionplan Amtet modtog 240 breve med bemærkninger og ændringsforslag fra kommuner, foreninger, virksomheder og borgere i den 2. offentlige høring samt i to supplerende høringer. De modtagne bemærkninger har på mange punkter ført til ændringer af regionplanen. Regionplanen blev vedtaget endeligt den 19. december Som led i overgangen til digital forvaltning har amtet besluttet, at regionplanen mv. som udgangspunkt ikke længere udsendes på papir. Ifølge planlovens formålsparagraf skal planlægningen forene de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Samtidig skal planlægningen medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og i respekt for bevarelsen af plante- og dyrelivet. Planloven indeholder en liste over emner, som regionplanen skal indeholde retningslinjer for. Regionplan er i princippet struktureret efter planlovens emneliste. Retsvirkninger Amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og kommunalbestyrelser skal, jf. planlovens 9, virke for gennemførelse af regionplanens retningslinjer, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Bestemmelsen indebærer, at amter og kommuner har en ret og en pligt til at inddrage regionplanens retningslinjer som et hensyn i forbindelse med administrationen efter anden lovgivning. Fravigelse af regionplanens retningslinjer kræver en særlig begrundelse. Det fremgår herudover af bestemmelsen, at amters og kommuners planlægning og anlægsvirksomhed ikke må stride mod regionplanlægningen, - herunder også foreslåede retningslinjer. Læsevejledning Regionplan består af 4 dele: Forudsætninger og vision Retningslinjer Redegørelse Kort

9 9 Forudsætninger Retningslinjer Forudsætninger og Vision handler om Europa i fremtiden, landsplanredegørelsen, regionen Vestsjælland og om amtsrådets vision for fremtiden. Retningslinjedelen består af 12 kapitler - ét for hvert hovedemne. Hvert kapitel indledes med en beskrivelse af, hvad amtsrådet vil på det pågældende område, og hvilken lovhjemmel der er til at regulere området. Med udgangspunkt heri fastlægges retningslinjerne. Alle retningslinjer er nummererede og er den juridisk bindende del af regionplanen. Det er de enkelte retningslinjer, der er grundlaget for den videre planlægning i amtet og kommunerne og for amtets behandling af enkeltsager. Sidst i hvert kapitel er der henvisninger til kortbilag, figurer og redegørelse. Endeligt er der ét kapitel om Agenda 21, som amtsrådet har opsat mål for, men ikke har vedtaget retningslinjer for. Redegørelse Redegørelsesdelen uddyber baggrunden for retningslinjerne og består af 12 kapitler - et for hvert af de 12 hovedemner i retningslinjedelen, og et om Agenda 21. Indledningen til hvert kapitel beskriver kort den hidtidige planlægning, herunder hvilke ændringer der er sket i forhold til Regionplan Sidst i hvert kapitel er der henvisninger til retningslinjer, tekniske rapporter mv. Kort Til Regionplan hører en lang række emner på kort i resten af planen kaldet kortemner. Kortemnerne fremgår af amtets hjemmeside under Informationer på kort. Kortemnerne stedfæster arealreservationer, beskyttelsesområder, jordbrugsområder mv., som de er fastlagt i retningslinjerne. Kortemnerne er en del af det administrative grundlag for amtet og kommunerne. Regionplanens kortemner er produceret i målforholdet 1: Hvis der zoomes tættere på end målestok 1: , vil kortemnet i visse tilfælde kunne være misvisende. Hvis der i konkrete tilfælde kan være tvivl om et områdes afgrænsning, bør man kontakte amtet med henblik på en afklaring. De små kort i regionplanens tekstdel er af mere illustrativ karakter. Love, bekendtgørelser og vejledninger Love, bekendtgørelser og vejledninger er anført med deres kaldenavn i teksten og med deres fulde titel under henvisningerne sidst i de enkelte kapitler. Planloven nævnes i alle kapitler. Dens fulde titel er lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004 af lov om planlægning. Lovteksten er uddybet i Vejledning om planloven. Litteraturhenvisninger Publikationer og planer er ligeledes angivet med kaldenavn i teksten og med deres fulde titel under henvisningerne sidst i de enkelte kapitler. Henvisninger Der henvises i øvrigt til: Vejledning om planloven, vejledning nr. 187 af 14. november 1996 med senere ændringer. Planloven, lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august Overblik over statslige interesser i regionplanrevision Miljøministeriet, december 2002.

10 10 Forudsætninger Europa i fremtiden Internationale ændringer Amtet vurderer, at ændringer af international karakter vil påvirke mulighederne for en gunstig udvikling i Vestsjælland: Den friere handel og nye medlemslande inden for EU skærper konkurrencen. Der investeres kraftigt i ny teknologi, herunder informationsteknologi, over hele Europa samtidig med, at vidensniveauet stiger i produktionen. Nye måder at handle på vinder frem, f.eks. e-handel. Den økonomiske vækst koncentreres i storbyregioner i Europa. Vækst i Øresundsregionen og i Østersøområdet. EU s strukturfonde og landbrugspolitik reformeres. Europa udfordres fortsat af Nordamerika, Asien og Sydamerika. Konsekvenser Konsekvenserne af øget konkurrence og specialisering er: Nye medlemslande i EU vil med lavere lønninger vil være i stand til at erobre markedsandele fra bl.a. danske virksomheder. Udflytning af produktion, men også af andre funktioner som distrubution og udvikling til lande med lavere omkostninger. Stigende konkurrence mellem regionerne i Europa om gunstige betingelser for erhvervslivet. Satsning på innovation og udvikling af erhvervslivets spidskompetencer. Øgede krav til uddannelse og adgang til viden, hvorved de dårligst uddannede risikerer at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet. Stigende geografisk mobilitet og international vejgodstransport, der forventes mere end fordoblet inden år 2010, hvilket medfører øget energiforbrug og forurening. Vanskelige forhold for landdistrikterne. Landsplanredegørelse Under overskriften Principper for regional udvikling differentieret fysisk planlægning fremgår det bl.a. af Miljøministeriets Landsplanredegørelse 2003, at: Forskellene i regionernes dynamik betyder, at der er forskel på problemernes løsning i nord, øst, syd og vest. Der skal derfor fokuseres mere på regionernes udviklingsmuligheder, men det skal være på regionernes egne præmisser. Hver by og hver egn har sine særkender, attraktioner og kompetencer. Planmyndighederne skal bidrage til at skabe de fysiske og funktionelle strukturer, som gør det muligt at realisere de regionale udviklingspotentialer. Amtets beslutning om et fleksibelt bymønster, der baserer sig på princippet om regionale styrkepositioner harmonerer godt med Miljøministeriets vurdering. Se eventuelt mere om bymønstret i Kapitel 1.1 Hovedstruktur. Transport Med Storebæltforbindelsen og Øresundsforbindelsen er der skabt mulighed for at organisere transporten mere effektivt, således at kapaciteten kan udnyttes, og miljøbelastningen nedbrin-

11 11 ges. Omvendt kan den forbedrede infrastruktur øge mobiliteten og dermed give anledning til flere miljøproblemer. Den nuværende anvendelse af infrastrukturen går ikke i en miljørigtig retning, idet vejtrafikken fortsat siger. Det skyldes både det stigende behov for transport af varer som følge af internationaliseringen, men også et øget behov for persontransport. Informationsteknologien giver omvendt mulighed for hjemmearbejdspladser bl.a. i landdistrikterne. Vestsjællands Amt finder det derfor vigtigt, at bredbåndsnettet er udbygget og opgraderet. Amtsrådet har i januar 2004 udgivet en transportpolitik for Vestsjællands Amt. Formålet er, at have en strategi for udviklingen af transporten internt i amtet og for forbindelserne med omverdenen. Transportpolitikken skal udgøre et overordnet prioriteringsgrundlag, når der skal tages beslutninger om investeringer i veje, offentlig transport og samspil mellem transportformer. Amtets største trafikale problem vurderes at være flaskehalsene for pendlere mod Hovedstadsområdet. Dette problem er stigende og vil ifølge fremskrivningerne forværres i fremtiden. Den dårlige fremkommelighed for pendlere er en hindring for en fortsat udvikling af amtet som et attraktivt bosætningsområde og lokaliseringsområde for erhverv. Forbedrede vilkår for pendlere er derfor helt centralt i amtets transportpolitik. Samtidig ønsker amtet at have en bæredygtig transportpolitik, som sætter miljø, støj og trafiksikkerhed i fokus. En styrkelse af den kollektive transport og øget samkørsel er en måde at sikre en mere bæredygtig udvikling af transporten i amtet. Selvom Vestsjælland nyder økonomiske fordele af at være en integreret del af hovedstadsområdets arbejdsmarked, så er pendling principielt hverken økonomisk eller socialt bæredygtigt, og amtet ønsker at skabe gode vilkår for etablering af nye arbejdspladser i Vestsjælland både ved god fremkommelighed for erhvervs- og godstransport og ved at have en aktiv erhvervspolitik. Forholdene for erhvervs- og godstransporten vil blive forbedret ved at sætte fokus på pendling, da erhvervstransporten i vid udstrækning bruger de samme hovedkorridorer som pendlerne. Der vurderes ikke at være behov for et selvstændigt yderligere fokus på erhvervstransport. Målsætningerne i Transportpolitikken kan ses i Kapitel 2. Regionen Vestsjælland Befolkningstilvækst Nærheden til København, gode trafikforbindelser og relativt billige boliger har givet Vestsjælland en højere befolkningstilvækst end hovedparten af landets amter. Der bor i dag godt mennesker i Vestsjælland, og frem til år 2017 forventes tallet at stige til Udviklingen i folketallet vil været præget af, at der bliver flere ældre og flere børn, samtidig med at antallet af personer i den erhvervsaktive alder falder. Dette lægger pres på den social service samtidig med, at det kan blive vanskeligere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Pendling Omkring en fjerdedel af den beskæftigede arbejdsstyrke arbejder uden for amtet, heraf de fleste i Hovedstadsområdet. Pendlingen fra Vestsjælland mod København forventes at stige yderligere i de kommende år, fordi de fleste job skabes i og omkring storbyen. Der er generelt gode motorvejs- og togforbindelser over Sjælland, men også betydelige trafikale flaskehalsproblemer, hvilket kan lægge en dæmper på udviklingen i Vestsjælland. Amtet forsøger med sin transport-

12 12 politik at påvirke denne situation. Med Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen er det blevet endnu hurtigere at komme til Fyn og Jylland samt til Malmø og Skåne. Borgerne i Vestsjælland vil sandsynligvis orientere sig stadig mere mod såvel øst som vest med hensyn til arbejdsmarked, uddannelsestilbud, kulturtilbud m.m. Bropriserne udgør en økonomisk barriere, som kan hæmme udnyttelsen af de nye muligheder på arbejdsmarkedet. Beskæftigelse Antallet af arbejdspladser i Vestsjælland er vokset fra 1994 til 2003, men ikke så hurtigt som beskæftigelsen. Dette afspejler en øget geografisk mobilitet, hvor jobvæksten i høj grad sker i hovedstadsområdet, hvilket giver øget pendling. Ledigheden er faldet siden 1994 og ledigheden i Vestsjællands Amt ligger i dag på landsgennemsnittet. Uddannelsesniveauet og adgangen til viden bliver stadig vigtigere for erhvervslivet. Der skal således, støttet af amtet, være et godt regionalt samspil mellem udviklingen i erhvervene, arbejdsstyrkens kvalifikationer og uddannelsessystemet. Virksomhedstyper Vestsjælland er domineret af traditionelle erhvervsområder såsom landbrug, industri med mange ufaglærte medarbejdere samt bygge- og anlæg, mens der er en underrepræsentation inden for vækstbrancher som højteknologi og virksomhedsservice. Vestsjælland er tillige domineret af små og mellemstore håndværksvirksomheder og underleverandører, men har kun få videnstunge virksomheder, der kan trække udviklingen i gang. Virksomhederne er ikke så teknologisk og internationalt orienterede, hvilket er problematisk set i lyset af den internationale udvikling og den ny vidensbaserede økonomi. Desuden kan der opstå problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft som følge af, at de ungdomsårgange, der vil være til rådighed for erhvervslivet i de kommende år, er meget små. Virksomhederne må derfor i højere grad satse på medarbejderudvikling. Erhvervsudvikling Med Vestsjællands gunstige geografiske beliggenhed ved to internationale trafikakser og nærheden til Øresunds- og Østersøregionen kan Vestsjælland få del i væksten i disse regioner, hvis amtets styrkepositioner understøttes. Her tænkes såvel på amtet som rekreations- og bosætningsområde, turisme og mulighed for attraktive erhvervsområder. Amtets indsats Med erhvervspolitikken Midt i Danmark mellem broerne ønsker amtet at bidrage til at styrke erhvervsudviklingen på Vestsjælland. Erhvervspolitikken er en ramme om indsatsen som lægger op til, at amtet skal samarbejde i flere geografier. Erhvervspolitikken skal være med til at skabe sammenhæng mellem erhvervsfremme, regionplan, uddannelse, kultur, turisme, transport mv. Amtet ønsker dialog om de erhvervsmæssige potentialer og udviklingsønsker i de enkelte dele af amtet. Et tema i erhvervspolitikken er indsats på uddannelses- og kompetenceområdet. Som nævnt ovenfor har amtsrådet tillige vedtaget en transportpolitik. Amtet lægger vægt på, at udviklingen i priserne på Storebælt, Kattegat og Øresund ses i sammenhæng, således at konkurrenceevnen ikke påvirkes. Vestsjællands Amt deltager sammen med Storstrøms Amt, kommuneforeningerne i de to amter og Økonomi- og Erhvervsministeriet i Vestsjælland-Storstrøm Erhvervssamarbejdet. Formålet er at udvikle tiltag, der kan styrke erhvervsudviklingen på tværs af amtsgrænsen. Der er udarbej-

13 13 det en erhvervspolitisk strategi med fokus på bl.a. kompetenceudvikling og innovation samt styrkelse af regionens erhvervsmæssige styrkepositioner, f.eks frøavl. Vestsjælland er en funktionel del af Hovedstadsområdet og dermed af Øresundsregionen. Vestsjællands Amt er derfor også med i Øresundskomitéen, som er den centrale ramme for det politiske samarbejde om at skabe en sammenhængende Øresundsregion. Amtet deltager i regionalt samarbejde på tværs af landegrænser fra Skåne til Hamburg - med Øresundssamarbejdet som omdrejningspunkt. Gennem amtets internationale enhed bidrager amtet til at øge internationaliseringen i Vestsjælland og udnytte de nye muligheder i Vestsjællands nærområder. Henvisninger Der henvises i øvrigt til: Landsplanredegørelse. Et Danmark i balance. Miljøministeriet, maj Transportpolitik for Vestsjællands Amt, Vestsjællands Amt, januar 2004.

14 14 Vision Amtsrådet vedtog i slutningen af 1996 en vision, der med et tidsperspektiv på år fastlægger, hvilken udvikling og hvilke værdier amtet skal arbejde for på natur-, miljø- og vejområdet. Visionen er således en del af grundlaget for udarbejdelsen af regionplanen og amtsrådets mål/ principper og retningslinjer for de enkelte emner. Visionen I Vestsjællands Amt udvikler erhvervsliv og bosætning sig med respekt for det enkelte menneskes muligheder for at leve et aktivt socialt liv i et rent miljø og opleve en mangfol- dighed i natur og landskab. Vestsjællands Amt bidrager til udviklingen gennem en åben administration, som prioriterer samarbejde med borgeren, målrettet information og borgerinddragelse i planlægningen og konkrete projekter. Desuden udvikles de traditionelle myndighedsroller, så administrationen også er aktiv råd- giver og sparringspartner. Visionens præmisser Som baggrund for visionen lægger amtsrådet vægt på to centrale udgangspunkter: Det enkelte menneskes udfoldelses- og oplevelsesmuligheder samt sundhed. Det grønne, herunder rent miljø, grundvand mv. og mangfoldighed i landskabet og naturen. Disse udgangspunkter indebærer ikke i sig selv en entydig prioritering mellem natur, miljø, erhverv og bosætning mv. Der er snarere tale om at sikre, at det enkelte menneske kan opleve den sammenhæng, der er som følge af en prioriteret balance mellem forskellige hensyn: Det vestsjællandske landskab og naturgrundlag skal ikke henligge som naturpark, men er til for at blive brugt. Bosætningsmuligheder tæt på arbejdsstedet skal give mindsket transporttid og øget liv i landdistrikterne. Erhvervslivet skal tage højde for de miljømæssige omkostninger ved produktionen og må ind i en fornuftig omstilling på områder, hvor man ikke kan leve op til kravene. Det er i den forbindelse vigtigt, at der politisk udstikkes rammer, så forventninger, krav og muligheder er kendte. Visionen præger ikke blot indholdet i amtets arbejde, men også arbejdets form. Et væsentligt element for at det enkelte menneske skal føle lyst til at tage et medansvar for samfundet og dermed egne levevilkår er, at det oplever, at de offentlige myndigheder er åbne for en dialog. Derfor er det vigtigt med en åben administration, som inddrager borgerne i planlægningen og konkrete projekter mv.

15 RETNINGSLINJER 15 Retningslinjer Regionplan

16 RETNINGSLINJER 16 Struktur 1. Hovedstruktur Indledning Kapitel 1 handler om det fleksible bymønster, om det overordnede vejnet og om inddelingen af amtet i områdetyper, f.eks. JORDBRUGSOMRÅDE, LANDSKABSOMRÅDE og BESKYTTELSESOMRÅDE. Desuden anføres en række andre arealbindinger, såsom anlægsområder, kystnærhedszonen, drikkevandsområder, skovrejsningsområder og vindmølleområder, der dog først behandles mere detaljeret i de efterfølgende kapitler. Amtsrådet vil med regionplanen sikre, at anvendelsen af byområderne og det åbne land samt udnyttelsen af de naturgivne ressourcer åbner mulighed for, at den fremtidige udvikling sker på et bæredygtigt grundlag, støtte en afbalanceret udvikling med hensyn til erhvervsliv og bosætning i erkendelse af byerne og landdistrikternes forskelligheder, udbygge vejnetstrukturen, så den understøtter byerne og landdistrikternes funktioner samt retningslinjerne for lokalisering og udvikling af erhvervsliv og bosætning. forbedre mulighederne for bosætning i landdistrikterne og på øerne ved at understøtte de særlige kvaliteter, der er ved at leve i en landsby, i det åbne land eller på en ø, arbejde for et rent miljø i det åbne land og for mulighed for oplevelse af mangfoldighed i natur og landskab, søge at fastholde og udvikle det åbne land som jordbrugsområde under hensyntagen til de naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative og miljømæssige interesser, medvirke til at friholde særligt værdifulde landskaber, naturområder og ubebyggede kystområder for yderligere bebyggelse, og medvirke til at sikre og udbygge offentlighedens adgang til det åbne land i almindelighed og kysten i særdeleshed. Retningslinjerne i dette kapitel er fastsat i medfør af planlovens 5a, 5b, 6, stk. 3, nr. 1, 2, 3, 6, 7, 8, 9, 11 og 1 samt 6a. 1.1 Hovedstruktur Bymønstret Bymønstret er fleksibelt og kan understøtte forskellige samarbejdsstrukturer og modeller alt efter sektor-/fagområde Det fleksible bymønster baserer sig på princippet om regionale styrkepositioner Amtsrådet vil med udgangspunkt i det fleksible bymønster og princippet om regionale styrkepositioner understøtte en balanceret udvikling Planlægning for vækst og udvikling skal foregå på baggrund af en samlet vurdering af den regionale udvikling, og under hensyntagen til en samlet interesseafvejning.

17 RETNINGSLINJER Det overordnede vejnet Vejnettet Det overordnede vejnet er inddelt i fire vejklasser efter national og regional betydning: Landsdelsforbindelser (statsveje) er veje, hvor en væsentlig del af trafikken er gennemkørende uden ærinde i amtet. A-veje er regionale forbindelser (amtsveje), som forbinder de store byer indbyrdes - og med omverdenen. B-veje er regionale forbindelser (amtsveje), som forbinder de mellemstore byer indbyrdes - og med omverdenen. C-veje er regionale forbindelser (amtsveje), som forbinder kommunale centre indbyrdes - og med omverdenen. De 3 vigtigste vejklasser (statsveje samt A- og B-veje) er vist på fig Nærmere retningslinjer om veje fremgår af afsnit 2.2 Veje. 1.3 Områdetyper Områdetyper Amtets areal opdeles i 6 områdetyper: 1. BYOMRÅDE, se afsnit SÆRLIGT ERHVERVSOMRÅDE, se afsnit SOMMERHUSOMRÅDE, se afsnit JORDBRUGSOMRÅDE, se afsnit LANDSKABSOMRÅDE, se afsnit BESKYTTELSESOMRÅDE, se afsnit Andre arealbindinger Arealbindinger Ud over de i nævnte områdetyper er der følgende arealbindinger, som går på tværs af områdetyperne: Anlægsområder, se afsnit Kystnærhedszonen, se afsnit Områder til opstilling af vindmøller, se afsnit Særlig værdifulde landbrugsområder, se afsnit Lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, se afsnit Skovrejsningsområder, se afsnit Større uforstyrrede landskaber, se afsnit Internationale naturbeskyttelsesområder, se afsnit 1.18.

18 RETNINGSLINJER 18 Fig. 1.1 Vejnettet Store byer ( indb. og derover) Store byer i naboamter ( indb. og derover) Tekst Mellemstore byer ( indb.) Tekst Landsdelsforbindelser Tekst (Statsveje) Regionale forbindelser (Amtsveje) (A-veje) Regionale Tekst forbindelser (Amtsveje) (B-veje) Tekst

19 RETNINGSLINJER 19 Økologiske forbindelser, se afsnit Kulturmiljøer, se afsnit Kirkeomgivelser, se afsnit Besøgsområder, se afsnit Regionale graveområder, se afsnit Drikkevandsområder, se afsnit Nitratfølsomme områder og indvindingsoplande, se afsnit Byområde Byområde Kommuneplanlagt BYOMRÅDE og Ikke-kommuneplanlagt BYOMRÅDE samt fremtidige byvækstretninger er vist under kortemnet Byområder (RP) BYOMRÅDE er udlagt til bolig- og erhvervsformål, privat og offentlig service samt nærrekreative funktioner, såsom idrætspladser, kolonihaver og andre fritidsfaciliteter. Byudvikling Egentlig byudvikling kan kun finde sted i BYOMRÅDE. Arealer til egentlig byudvikling skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone og tages i brug indefra Egentlig byudvikling skal planlægges under hensyntagen til udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighederne for kollektiv trafikbetjening. Nyudlæg Eksisterende byzonearealer skal søges anvendt før nye arealer inddrages til byzone. I kommuneplanerne kan der kun udlægges nye arealer til byformål på baggrund af en dokumentation af behovet i planperioden. Dokumentationen skal indeholde en opgørelse over rummeligheden i allerede kommuneplanlagte områder til byformål, herunder områder med mulighed for byomdannelse, samt en opgørelse over det forventede arealforbrug i planperioden, herunder arealforbruget pr. bolig i de fremtidige boligområder Ved kommunernes planlægning af byudvikling skal der redegøres for forholdet til regionplanens retninglinjer, og det skal dokumenteres, at der er sket en afvejning i forhold til natur- og miljømæssige-, kulturhistoriske-, landskabelige- og rekreative værdier samt grundvands- og jordbrugsinteresser. Muligheden for at forøge de førnævnte værdier skal ligeledes inddrages i planlægningen Arealer, der endnu ikke er inddraget til byudvikling, skal administreres i overensstemmelse med retningslinjerne for de tilgrænsende områder ud mod det åbne land. Grænser mod det åbne land Varige bygrænser mod det åbne land og mod større indfaldsveje skal normalt markeres med beplantning. Hensyn til veje Ved planlægning af byudvikling skal der tages hensyn til statsvejenes og amtsvejenes funktion som sikre færdselsårer Nye arealudlæg til BYOMRÅDE kan som hovedregel ikke ske i en beskyttelseszone langs statsveje og amtsveje. Beskyttelseszonen omfatter arealerne i en afstand af mindst 300 m fra vej-

20 RETNINGSLINJER 20 Fig. 1.2 Byområder og sommerhusområder BYOMRÅDE SOMMERHUSOMRÅDE Tekst midte af eksisterende eller planlagte motorveje og mindst 150 m fra vejmidte af øvrige eksisterende eller planlagte statsveje og amtsveje. Inden for BYOMRÅDE nedsættes beskyttelseszonen til 30 m fra vejmidte. Forurenede arealer På arealer, hvor der tidligere har været losseplads, deponering af farligt affald, erhvervsmæssige aktiviteter mv., som har forurenet jorden, må der kun indrettes forureningsfølsom bebyggelse eller aktiviteter, såfremt det er dokumenteret, at dette kan anses for sundheds- og miljømæssigt forsvarligt.

Regionplan 2005-2016. December 2005

Regionplan 2005-2016. December 2005 Regionplan 2005-2016 December 2005 3 Regionplan 2005-2016 December 2005 4 Indhold Forord 7 Indledning 8 Forudsætninger 10 Vision 14 Retningslinjer/Redegørelse 15/107 1. Hovedstruktur 16/109 1.1 Hovedstruktur

Læs mere

Regionplan 2001-2012. Regionplan 2001-2012

Regionplan 2001-2012. Regionplan 2001-2012 1 Regionplan 01-12 December 01 Regionplan 01-12 2 Indhold Forord 5 Indledning 6 Forudsætninger 8 Vision 12 Retningslinier/Redegørelse 15/3 1. Hovedstruktur 16/4 1.1 Hovedstruktur 16/4 1.2 Det overordnede

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune Regionplan 2001-2012 TILLÆG 8 Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune August 2003 1 Regionplan 2001-2012 TILLÆG LÆG 8 Anlægsområde øst

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast- Kommune ønsker ophævet Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a 1knr Bymønster.1 Byområdernes nye roller

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

LANDS- OG REGIONPLANLÆGNING

LANDS- OG REGIONPLANLÆGNING Bindinger Kommuneplanlægningen må ikke stride mod den statslige og amtskommunale planlægning (regionplanen). Landsplanlægning Efter planlægningsloven ( 3) kan miljø- og energiministeren til varetagelse

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund Kommune pr. 15.01.2010

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund Kommune pr. 15.01.2010 1 Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund pr. 15.01.2010 Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a Ophævelseskommentar

Læs mere

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Det åbne land og udviklingen af landdistrikterne

Det åbne land og udviklingen af landdistrikterne Natur og landskab Kalundborg Kommune rummer mange unikke og varierede naturområder, hvoraf nogle er beskyttede af internationale regelsæt som f.eks. fuglebeskyttelsesområderne ved Saltbæk Vig og Tissø.

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse

Læs mere

DEBAT TILLÆG 20 Projektet og dets baggrund

DEBAT TILLÆG 20 Projektet og dets baggrund DEBAT R e g i o n p l a n 2001-2012 TILLÆG 20 Udvidelse af golfbane mellem Tårnborg- parken og Høneklint i Korsør Kommune Projektet og dets baggrund Korsør Kommune og Korsør Golfklub ønsker golfbanen i

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY TEKNISK FORVALTNING XXX 200X Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Gedved Kommune. Områdets beliggenhed og status Området,

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinier for Aalborg Kommune

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinier for Aalborg Kommune Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinier for Aalborg Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a Ophævelseskommentar Regionplan 2005 2.1.1 Det regionale

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del af område

Læs mere

Hashøj Kommune Rammer for vindmølleområder Kommuneplan 2005-2016

Hashøj Kommune Rammer for vindmølleområder Kommuneplan 2005-2016 Hashøj Kommune Rammer for vindmølleområder Kommuneplan 2005-2016 Rammer for lokalplanlægningen Kommuneplanen 2005-2016 indeholder følgende dele: Planstrategi Hovedstruktur Rammer for Dalmoseområdet Rammer

Læs mere

Kapitel 1 Amt Regionplan-dokument Regionplan- retningslinje Regionplan-retningslinjens indhold

Kapitel 1 Amt Regionplan-dokument Regionplan- retningslinje Regionplan-retningslinjens indhold Indholdsfortegnelse (fra regionplan 2005) Indledning Kapitel 1 Byer og bebyggelse 1.1 Bymønster 1.2 Byvækst og erhvervsområder 1.3. Ferie og fritidsliv Kapitel 2 Det åbne land 2.1 Natur og landskab 2.2.

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Hashøj Kommune Rammer for det åbne land Kommuneplan

Hashøj Kommune Rammer for det åbne land Kommuneplan Hashøj Kommune Rammer for det åbne land Kommuneplan 2005-2016 Rammer for lokalplanlægningen Kommuneplanen 2005-2016 indeholder følgende dele: Planstrategi Hovedstruktur Rammer for Dalmoseområdet Rammer

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020 KORT FORTALT BY NATUR FRITID SUNDHED INFRASTRUKTUR SERVICE MILJØ LANDDISTRIKT ENERGI ERHVERV KULTUR BOLIGER JORDBRUG BESKÆFTIGELSE ÆLDRE ANLÆG HANDICAP UNGE TURISME UDVIKLING Forslag til Struer Kommuneplan

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-152639 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25570 Basis oplysninger

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

LOKALPLAN 1.30. Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999

LOKALPLAN 1.30. Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999 1 LOKALPLAN 1.30 Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej Ishøj Kommune 1999 BAGGRUND OG FORMÅL 3 I forbindelse med udviklingen af Køge Bugtområdet til et attrakivt turistområde og som led i den

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

NOTAT. Den nye planlov

NOTAT. Den nye planlov NOTAT Dato: 29. juni 2017 Den nye planlov Folketinget har vedtaget en ny planlov, og den trådte i kraft den 15. juni 2017. Ændringerne omfatter følgende emner, som har betydning for Ringsted Kommune: Planlovens

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Screening Offentlig og privat service ved Tøndervej Skærbæk

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning.

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at

Læs mere

26. nov Se mere på 486/708

26. nov Se mere på  486/708 Kommuneplan 2014-2026, FORSLAG for Høje-Taastrup Kommune Forslaget til Kommuneplan 2014-2026 er vedtaget af Høje-Taastrup Kommunes byråd d. 22.10.2013 Forslaget er offentliggjort d. 26.11.2013 Ansvarshavende

Læs mere

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Holstebrovej, Skjern

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Holstebrovej, Skjern Forslag til Tillæg nr. 64 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- for et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Holstebrovej, Skjern Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- X. XXXXX 2016 FORORD

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Omø - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Navn på plan: Kommuneplantematillæg for Byudvikling og Fritidsformål Sagsbehandler: Randi Vuust Skall og Casper

Læs mere

LOKALPLAN NR. 102 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED STAVSHEDEVEJEN 10

LOKALPLAN NR. 102 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED STAVSHEDEVEJEN 10 LOKALPLAN NR. 102 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED STAVSHEDEVEJEN 10 Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en

Læs mere

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER KOMMUNEPLAN 2013 2025 FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER Titel: Kommuneplan 2013-2025 for Trekantområdet hovedstruktur og retningslinjer Udarbejdet af: Byrådene i Billund, Fredericia, Kolding,

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer

Læs mere

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer LOKALPLAN 14.31 For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer GREVE KOMMUNE Rådhusholmen 10 2670 GREVE TLF 43 97 97 97 Lokalplanen er udarbejdet af Teknisk Forvaltning

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) UDKAST 17.11.2014 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) 1 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

SCREENING FOR MILJØVURDERING

SCREENING FOR MILJØVURDERING Bilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Baggrund og formål Indsatsplanen for Guldbæk og Øster Hornum

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15.

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 2001-2013 for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har

Læs mere

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af et erhvervsområde i Ikast-Brande Kommune

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af et erhvervsområde i Ikast-Brande Kommune Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 19. maj 2009 J.nr. NKN-261-00104 MHE Afgørelse i sagen om miljøvurdering af et erhvervsområde

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere