Konkurrencebegrænsende virkninger af Kort- og Matrikelstyrelsens prisfastsættelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrencebegrænsende virkninger af Kort- og Matrikelstyrelsens prisfastsættelse."

Transkript

1 Punkt 1 Rådsmødet den 21. juni FI 4/ /MKJ Konkurrencebegrænsende virkninger af Kort- og Matrikelstyrelsens prisfastsættelse. Resumé 1. Denne sag omhandler det danske marked for kort- og geodata. KONKURRENCESTYRELSEN ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET 2. Kortproduktion har været en infrastrukturopgave for det offentlige, fordi de samfundsmæssige behov på dette område bedst kunne løses centralt og i praksis kun i kraft af offentlig finansiering. Den oprindelige produktion af kort på papir er nu i vidt omfang afløst af digitale data og tjenester. I dag produceres visse produkter også af virksomheder uden offentlige tilskud og sælges i konkurrence med produkter fra Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS). 3. Anvendelse af kort og geodata er i dag af stor betydning for administrative og planlægnings- og logistiske funktioner i samfundet. De teknologisk avancerede digitale kort, der udbydes i dag og stadig videreudvikles, kan møde en endnu større efterspørgsel i fremtiden, fx i forbindelse med digital forvaltning i den offentlige sektor. 4. KMS har i de senere år tilpasset opgavevaretagelsen, bl.a. efter en Budgetanalyse (Finansministeriet, 2002). KMS sælger således ikke længere trykte kort til forbrugere, men har overladt dette marked til private virksomheder. Desuden er en række opgaver blevet outsourcet. KMS har desuden et samarbejde med kommunerne om at udvikle en ny, mere effektiv geografisk infrastruktur. Disse tiltag tilsigter en mere effektiv opgaveløsning og et bedre administrativt grundlag, ikke mindst for de nye kommunale enheder efter 1. januar Denne sag er foranlediget af klager fra KortCenter.dk, der er et datterselskab af HNG og Naturgas Midt-Nord, og COWI. Klagerne påpeger, at Kort- og Matrikelstyrelsen sælger flere af sine produkter med nedsat brugerbetaling, selvom produkterne er i konkurrence med produkter fra andre udbydere. 6. Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS) er central myndighed på området for kort og geodata, og styrelsen varetager opgaver inden for bl.a. opmåling

2 2 og kortlægning samt matrikel og landinspektørvæsen. Siden november 2001 har KMS været en del af Miljøministeriet. 7. Reglerne for KMS prisfastsættelse findes i KMS-loven og i den i medfør af loven udstedte bekendtgørelse herom, og er uddybet i Redegørelse til Folketingets Boligudvalg fra 24. januar Ifølge reglerne skal visse produkter sælges med nedsat brugerbetaling, således at priserne fx kun dækker 75 % af omkostningerne. I henhold til redegørelsen er den nedsatte brugerbetaling et udtryk for det samfundsmæssige bidrag til en ensartet, landsdækkende og ajourført infrastruktur på kort- og geodataområdet. For 2004 er den gennemsnitlige brugerbetaling for disse produkter opgjort til ca. 66 %, mens brugerbetalingsandelen foreløbig er opgjort til ca. 74 % i Klagerne gør gældende, at KMS salg af topografiske kort og ortofotokort indebærer konkurrenceforvridning i forhold til de produkter, som klagerne sælger, fordi KMS kort sælges med nedsat brugerbetaling/statsstøtte. KMS har anført, at virksomhederne må acceptere, at aktiviteter, der tidligere har ligget i markedet, som følge af udviklingen bliver en del af den fællesoffentlige infrastruktur. Med den fællesoffentlige infrastruktur tænker KMS her på en kommende organisation med bl.a. KMS og kommunale deltagere, som skal udbyde fælles nye kort og geodata, der erstatter de eksisterende. Til gengæld vil virksomheder ifølge KMS få opgaver som underleverandører til den offentlige infrastruktur og kan på eget initiativ udvikle produkter som overbygning på infrastrukturen. Klagerne har afvist en sådan begrænsning af deres opgaver og desuden peget på den usikkerhed, der vil opstå for dem, idet lignende konkurrencesituationer må vurderes at ville opstå i fremtiden. 9. Der er formentlig bred enighed om, at der er behov for en mere effektiv struktur på området, derimod ikke om, at det er en forudsætning for en mere effektiv struktur, at aktiviteter, der tidligere har ligget i markedet, bliver en del af den fællesoffentlige infrastruktur. Men visse effektiviseringstiltag er der bred enighed om. KMS er således, i samarbejde med en række offentlige myndigheder, gået i gang med at opbygge en mere effektiv infrastruktur gennem Servicefællesskabet for Geodata. Det sker i overensstemmelse med principperne bag direktivforslaget om fælles europæisk geografisk infrastruktur, INSPIRE 1. Det må være en klar opgave for den ansvarlige offentlige myndighed at sikre, at der gælder en fælles standard for de kort, der fremstilles, og at sikre en effektiv datafangst til databaser, der er lettilgængelige for alle, der ønsker at bruge dem. Konkurrencestyrelsen er således enig i, at det som led i en fremtidig effektiv infrastruktur bør pålæg- 1 I overensstemmelse med INSPIRE direktivet forstås infrastruktur for geografisk information : metadata, geodatasæt og geodatatjenester, nettjenester og netteknologier, aftaler om gensidig tilrådighedsstillelse, adgang og anvendelse, samt koordinerings- og overågningsmekanismer, processer og procedurer.

3 3 ges relevante ministerier/styrelser og kommunerne at indberette alle de ændringer i geografiske grunddata, der fremkommer i forbindelse med den administrative sagsbehandling. Der bør desuden gælde lige vilkår for adgangen til dataene. 10. Subsidieringen af kort har været begrundet i ønsket om en tilstrækkelig infrastruktur. I dag sker produktion af kort og geodata til lave omkostninger, fordi digitale processer er langt billigere end analoge, og fordi næsten al produktion foregår i Østeuropa og Asien. Samtidig er der sket en produktudvikling og fundet nye anvendelsesområder, og der optræder flere udbydere. Problemet er således ikke det samme som tidligere. For de produktområder, hvor der findes flere udbydere, indebærer subsidierne en konkurrenceforvridning, der kan gøre forsyningen med kort og geodata og udviklingen af nye produkter mindre effektiv. 11. På flere andre områder har det i mange år været god latin, at det kunne være hensigtsmæssigt at prisfastsætte adgangen til infrastruktur ud fra de marginale omkostninger. Det skyldtes hensynet til bedst muligt at bruge den offentlige infrastruktur (fx jernbanenettet), når den var etableret. 12. På kortområdet er det imidlertid i praksis umuligt at udpege produkter/ydelser, der har klar karakter af infrastruktur, og hvor der ikke findes en vis konkurrence en subsidiering af KMS produkter/ydelser ville derfor kunne have skadelige virkninger. 13. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at opkræve priser for adgangen til data, der svarer til marginalomkostningerne. Det er tværtimod hensigtsmæssigt at opkræve priser, der svarer til gennemsnitsomkostningerne. I øvrigt er marginalomkostningerne stort set nul og gennemsnitsomkostningerne ikke særligt høje. Der er således brug for en anden konkurrencemodel end på de klassiske infrastrukturområder, hvor man kan adskille infrastrukturen og serviceydelserne, og hvor det ikke er afgørende, at infrastrukturen økonomisk set løber rundt. 14. På dette område bør modellen være, at man først afgrænser de særlige kortprodukter, som det er naturligt at støtte. Eksempler herpå er søkort og kort over Færøerne og Grønland. Det er imidlertid vigtigt, at udvælgelsen af produkter, som det er nødvendigt at støtte, sker på grundlag af grundige analyser, som offentliggøres. I disse analyser bør konkurrencemæssige hensyn også indgå. Hvis der på områder med flere udbydere undtagelsesvist skulle være behov for støtte, må støtten gives således, at konkurrencen ikke forvrides. 15. På alle andre områder, herunder de som klagerne i denne sag vedrører, må priserne for produkter/ydelser fuldt ud dække samtlige omkostninger, herunder afskrivninger mv. Kun herved undgås konkurrenceforvridning og de skadelige virkninger denne kan få for effektiv opgaveløsning og ud-

4 4 vikling. Konkurrence kan sikre en mere effektiv opgaveløsning og udvikling af nye produkter. Det er i denne forbindelse vigtigt at sikre, at udbydere af nye produkter ikke risikerer at blive udsat for statsstøttet konkurrence. Konkurrence giver også større sikkerhed for, at markedet forsynes med relevante produkter i forhold til kundernes forskellige behov, og til priser der afspejler produkternes forskellige indhold. 16. Styrelsen vurderer, at der er et betydeligt marked for også andre udbydere end KMS eller den evt. kommende organisation med bl.a. KMS og kommunale deltagere. Især hvis rå data stilles til rådighed for alle på lige vilkår, vil langt de fleste opgaver også kunne løses af andre udbydere. Kommunernes valg af kort og geodata bør konkurrenceretligt principielt være et frit valg mellem de muligheder, markedet vil tilbyde, og udbudsretligt er der grænser for, hvor omfattende opgaver en kommune kan placere hos, hvad der må betragtes som en ekstern leverandør, uden at have været udbudt. 17. Klagerne har desuden klaget over KMS rabatgivning ved samlet salg af flere produkter, et bundling-problem. Principielt må gælde, at en dominerende virksomhed ikke må udnytte sin stærke stilling på et produkt, som kunderne skal bruge, til at overtage hele eller dele af salget på et andet produkt, der er konkurrenceudsat. 18. KMS regnskaber skal være tilstrækkeligt specificerede til at priserne kan fastsættes korrekt efter disse principper.

5 5 Indstilling 19. Konkurrencerådet retter henvendelse til Miljøministeriet i medfør af konkurrencelovens 2, stk. 5 i form af den i [bilag 1] vedlagte skrivelse, med følgende anbefalinger: 1) at der, fx ved lovhjemmel, indføres pligt til at offentlige organer lader ændringer i geografiske grunddata, der fremkommer i forbindelse med den administrative sagsbehandling, indgå i offentlige databaser, og 2) at alle skal have let adgang til disse databaser og på lige vilkår, 3) at Miljøministeriet træffer beslutning om hvilke produkter/ydelser, der skal subsidieres, på grundlag af analyser, der dokumenterer nødvendigheden heraf. Analyserne, der bør gentages med mellemrum, offentliggøres, og det skal fremgå af finansloven, hvilke produkter der subsidieres, og med hvilke beløb. Desuden kan andre produkter/ydelser, der klart har karakter af infrastruktur, prissættes anderledes end nævnt i 4), forudsat at det ikke har konkurrencemæssige virkninger for andre udbydere. 4) at KMS, med de under 3) nævnte undtagelser, skal fastsætte priserne, således at de dækker samtlige relevante omkostninger, herunder afskrivninger mv. Dette foreslås implementeret straks for evt. nye produkter, mens der for topografiske og tekniske kort, ortografiske kort samt for andre nuværende produkter sker en gradvis tilpasning hertil: En dækning på mindst 75 % i 2006, 80 % i 2007, 90 % i 2008 og 100 % fra og med 2009, 5) at KMS skal sælge produkter/ydelser på lige vilkår over for alle, og KMS må ikke give kombinationsrabatter ved samlet salg af produkter udsat for konkurrence og produkter udsat for begrænset eller ingen konkurrence, 6) at KMS regnskaber skal være tilstrækkeligt specificerede til at opgøre indtægter og omkostninger for hvert enkelt produkt/ydelse, til brug ved analyser af støttede produkter, jf. 3) og ved andre prisberegninger, jf. 4) og 5). Priser for KMS bearbejdede produkter/ydelser beregnes på grundlag af KMS generelle salgspris for de anvendte rådata/grunddata (jf. 2)) tillagt de omkostninger mv., der i øvrigt kan henføres til de pågældende produkter. 7) Såfremt KMS salg af produkter/ydelser overtages af en ny organisation med hel eller delvis offentlig finansiering og/eller tilfør-

6 6 sel af driftsmidler, gælder ovenstående anbefalinger tilsvarende for den kommende organisation.

7 7 Sagsfremstilling Indledning 20. Ved breve af 9. december 2004 og af 28. april 2005 [bilag 2 og bilag 3] har KortCenter.dk klaget til Konkurrencestyrelsen over prisfastsættelsen af Kort- og Matrikelstyrelsens produkter. 21. KortCenter.dk klager over, at KMS sælger flere af sine produkter med kun 75 % brugerbetaling, selvom produkterne er i konkurrence med produkter fra andre udbydere. I den forbindelse rejser KortCenter.dk desuden spørgsmålet, om den lovfastsatte procedure for godkendelse af KMS priser er hensigtsmæssig og tilstrækkelig til at sikre, at KMS opgaver med samordning og koordinering ikke sammenblandes med kommercielle interesser. Endelig har KortCenter.dk også kritiseret, at KMS i prisfastsættelsen giver kommuner rabat, hvis de både køber web-adgang til et monopolprodukt (Matrikelkort) og et konkurrenceudsat produkt (Kort10). 22. Endvidere har COWI ved brev af 23. november 2005 [bilag 4] klaget til Konkurrencestyrelsen over KMS salg af ortofoto. 23. COWI har efterfølgende uddybet klagen med, at KMS leverer ortofoto mod en forhøjelse af det årlige ajourføringsbidrag på kun 1,5 % af anskaffelsesprisen på Kort10 (fra 8 % til 9,5 %), hvis kunden har erhvervet Kort10 2. COWI gør gældende, at prisen udelukkende er baseret på KMS omkostninger til fremstilling af ortofoto hos kortlægningsfirmaerne, men at der ikke indgår omkostninger til udbud, kvalitetskontrol, administration, distribution og salg i prisfastsættelsen. COWI opfatter både KMS produktion af ortofoto med statsstøtte og prispolitik med store rabatter som markedsforvridende. 24. Ud over de to klager har Konkurrencestyrelsen tidligere i 2005 modtaget en henvendelse fra DAV (Dansk Adresse- og Vejdatabase), der klagede over, at Servicefællesskabet for Geodata (SfG) 3, hvor KMS varetager formandsskabet, er med til at forvride konkurrencen på markedet for vejdatabaser. DAV er et samarbejde mellem Dansk Total Distribution, Grundkort 2 KMS har suppleret med, at kunder der ikke har erhvervet Kort10, kan erhverve ortofotoet mod betaling af 15 % af Kort10 s anskaffelsespris plus et årligt ajourføringsbidrag på 9,5 % af anskaffelsesprisen. KMS har forklaret, at prisen på ortofotoet er kalkuleret ud fra fuld dækning af alle marginalomkostninger i forbindelse med fremstilling af ortofoto som et led i Kort10-ajourføringen. 3 Servicefællesskabet for Geodata har følgende medlemmer: Miljøministeriet v/kort & Matrikelstyrelsen, KL, Amtsrådsforeningen, Økonomi- og Erhvervsministeriet v/erhvervs- og Byggestyrelsen, Trafikministeriet v/vejdirektoratet og Fødevareministeriet v/direktoratet for FødevareErhverv.

8 8 Fyn 4, COWI, Naturgas Midt-Nord, TDC og kommunerne, og kunderne er bl.a. en række mejerier, slagterier, bryggerier, renovationsvirksomheder, teleselskaber, avis- og bladdistributører mv. Virksomhederne Kort- og Matrikelstyrelsen 25. Kort- og Matrikelstyrelsen er central myndighed på området. 26. KMS varetager arbejdsopgaver inden for bl.a. opmåling og kortlægning samt matrikel- og landinspektørvæsen. KMS er statsvirksomhed og reguleres i henhold til KMS-loven. I henhold til bemærkningerne til KMSlovforslaget fra 1988 skal KMS finansiere sine aktiviteter med så udstrakt grad af brugerbetaling som muligt. 27. KMS er ene om at udbyde matrikeldata. Derudover har KMS eneret til produktion af danske søkort. Andre produkter er udsat for en vis konkurrence. Det er sådanne produkter, sagen omhandler; bl.a. landkort/topografiske kort. Her foretager KMS indsamling, administration, opbevaring og distribution af topografiske data til offentlige myndigheder, bl.a., som administrationsgrundlag i digital forvaltning og til brug for private virksomheders produkter. Produktionen udføres af private kortproducenter efter udbud. 28. Aktiviteterne finansieres både af brugerbetaling og af bevillinger på finansloven. Tabel 1 nedenfor viser den regnskabsmæssige specifikation af indtægter henholdsvis udgifter for TABEL 1: Årets resultat for 2005 opdelt på Indtægter Omkostninger Resultat hovedformål (i mio. kr.): Opmåling og Geodæsi 5,8-13,7-7,9 Kortlægning 52,3-68,7-16,4 Matrikel- og Landinspektørvæsen 38,8-46,6-7,8 Ejendomsdata 14,7-14,0 0,7 Forskning og udvikling 0,4-12,9-12,5 Koordination og Samordning 0,2-4,8-4,6 Hjælpefunktioner 2,9-45,0-42,1 Generel ledelse og Administration 0,9-17,5-16,6 Total 116,0-223,2-107,2 Bevilling (nettotal) 102,5 Resultat, netto -4,7 4 Grundkort Fyn er et interessentselskab af samtlige fynske kommuner. Selskabet blev etableret i slutningen af 1980 erne med det formål at etablere og vedligeholde et digitalt, teknisk grundkort dækkende hele Fyn.

9 9 29. De relevante aktiviteter i denne sag er en delmængde af gruppen Kortlægning. Gruppen omfatter alle arbejder i forbindelse med sø- og landkortlægning, herunder historiske sø- og landkort samt færøske og grønlandske kort. 30. De samlede indtægter for topografisk kortlægning udgjorde 41,7 mio. kr. for 2005, mens omkostningerne udgjorde 56,5 mio. kr. 5 Den samlede brugerbetaling er foreløbigt opgjort til ca. 74 % for denne produktkategori, mens de resterende 26 % dækkes af bevillinger på finansloven. 31. KMS er militærets kortlægger, og ca. 1/3 af indtægterne fra brugerbetaling kommer fra forsvaret. KortCenter.dk 32. KortCenter.dk er et datterselskab af HNG og Naturgas Midt-Nord og således kommunalt ejet. Selskabet har siden 1984 benyttet digitale tekniske kort til projektering og ledningsregistrering. 33. KortCenter.dk er ansvarlig for salg og vedligeholdelse af Naturgas Midt-Nords digitale kortprodukter, og produkterne sælges / formidles i følgende 6 amter: Nordjylland, Viborg, Ringkøbing, Århus, Vejle og Ribe samt Bornholms Regionskommune. Salget sker primært til kommuner og ledningsejere, bl.a. som administrationsgrundlag i digital forvaltning. 34. KortCenter.dk sælger bl.a. tekniske kortværker. De har oplyst til styrelsen, at selskabet i 2005 havde en omsætning på knap [ * ] mio. kr. COWI 35. COWI er en international rådgivningsvirksomhed, der bl.a. arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden. 36. Som en del af forretningsaktiviteterne udfører COWI kortlægningsopgaver med afsæt i luftfotografering; fx ortofoto. Selskabet har produceret og solgt landsdækkende ortofoto (DDOland) i Danmark til både offentlige myndigheder og private virksomheder siden I dag benytter godt 80 % af alle kommunale og amtslige myndigheder produktet i deres administration og på Internet til borgerinformation. Frem til nu har COWI fremstillet landsdækkende ortofoto hvert andet år over hele landet, samt hvert andet år over de ca. 40 største byområder med meget høj opløsning. 5 KMS har endnu ikke udarbejdet den endelige prisredegørelse for KMS tager således forbehold for, at den oplyste brugerbetalingsandel er foreløbig, jf. høringssvar.

10 Desuden sælger COWI en række standardprodukter som højdemodeller og kartografiske kortværk, ifølge COWI i direkte konkurrence med KMS. 39. COWI har oplyst til styrelsen, at selskabet i 2005 havde en samlet omsætning for kortproduktion på ca. [ * ] mio. kr. på det danske marked. Omsætningen fordeler sig med ca. [ * ] mio. kr. på ordreleverancer efter udbud (typisk som underleverance til KMS, kommunefællesskaber, KortCenter.dk mv.), og med ca. [ * ] mio. kr. på standardprodukter (primært ortofoto). Markedsbeskrivelse 40. Helt overordnet kan geodata forklares som: Stedfæstet information, dvs. information som kan relateres til et sted, et område eller et punkt på jorden til lands, til vands eller i luften. 41. Geodata drejer sig især om informationer vedr. landskabsmæssige og juridiske afgrænsninger og kan fx relatere sig til et helt bestemt koordinatfæstet punkt eller til et område, fx en matrikel, en adresse, en by- eller landzone, en kommune, etc. Registreringen af geodata foregår på et fælles landsdækkende grundlag i de såkaldte referencenet. 42. Generelt anvender og nyttiggør samfundet geodata på flere måder. Geodata indgår bl.a. som grundlag i politiske og erhvervsmæssige beslutninger og prioriteringer. Endvidere anvendes geodata ofte til at optimere planlægning, styring og gennemførelse af offentlige og erhvervsmæssige aktiviteter. Endelig danner geodata i stigende omfang grundlag for digitale borgerservices, herunder i forbindelse med digital forvaltning. 43. I den offentlige sektor er geodataanvendelsen traditionelt knyttet til planlægningsaktiviteter, forvaltning af teknik- og miljøområderne, forsvar og beredskab, politi, forsyningsvirksomhed, forsikring, ejendomsdannelse og beskatning. Endvidere indgår geodata i stigende omfang i den offentlige administration i forbindelse med digital forvaltning. 44. I den private sektor anvendes geodata bl.a. inden for forsyningsvirksomhed, transport, landbrug, IT- og telekommunikation, marketing, rådgivning og i den finansielle sektor. Fremstilling og formidling af digitale kort og data 45. En væsentlig del af problemstillingen i denne sag knytter sig til det forhold, at fremstilling og formidling af digitale kort og geodata er karakteriseret ved, at det ikke er muligt at foretage en klar og varig - afgrænsning af hvad der er infrastruktur. Selv snævert afgrænset har opgaverne ikke klar

11 11 karakter af naturligt monopol, men udføres af flere private og offentlige virksomheder. Fremstillingen og formidlingen kan opdeles i flere processer: Datafangst (af rå data) 46. Datafangsten foregår fx via flyvefotografering. Flyvefotografering anvendes i dag både ved nyproduktion og til periodisk ajourføring af eksisterende databaser (fx hvert 3. eller hvert 5. år). Dette udføres i dag udelukkende af private firmaer som fx COWI, BlomInfo og Scankort og adskillige udenlandske firmaer. Ajourføringen foregår ved at sammenholde nye flyfotos med den eksisterende database og implementere alle ændringer. 47. Datafangst kan også ske som løbende sagsorienteret ajourføring. Det vil sige, at dataindsamlingen integreres med administrative opgaver, således at ajourføring af geografiske objekter 6 sker automatisk som led i disse opgaver fx i forbindelse med byggemyndighedens behandling af byggetilladelser osv. KMS har forklaret, at løbende sagsorienteret ajourføring på nuværende tidspunkt kun anvendes i begrænset omfang, men at metoden sandsynligvis vil blive langt mere udbredt i fremtiden. Tilsvarende vil flyvefotografering ændre karakter til periodisk supplering og revision af infrastrukturen for så vidt angår elementer, der ikke opsamles forvaltningsmæssigt 7. Grunddata 48. Ovennævnte data suppleres med datainformationer. Fx suppleres en vejs eller et vandløbs geometriske midte med oplysninger om vejens navn eller vandløbets bredde. Resultatet af denne bearbejdning benævnes grunddata. 49. Det topografiske Kort10 fås ved sammenstilling af ovennævnte grunddata og andre grunddata, fx højdedata samt stednavne og stamoplysninger (en stamoplysning kan fx være skole ). Selve sammenstillingen af grunddata kræver kun beskedne omkostninger. Viderebearbejdning 50. Grunddata og sammenstillede grunddata kan viderebearbejdes. Fx kan kommunerne supplere med deres lokalplangrænser, amterne med registrerede beskyttede naturtyper, ledningsejerne med deres ledninger, hvilket - evt. i samspil med registerinformation udgør det samlede digitale administrationsgrundlag. Private firmaer anvender ligeledes grunddata til en række opgaver. Dataformidling 51. Dataformidlingen dvs. produktion af grafiske kortbøger, webadgang mv. - kan have meget forskellige udtryk. Data leveres på forskellige 6 jf. pkt KMS notat af

12 12 medier som papir, CD er, internettet som Web-services og portaler. Data bliver ved bearbejdning tilpasset de medier, der skal bære disse, i det omfang det er nødvendigt. 52. Foruden kortlægningsfirmaer som COWI, BlomInfo og Scankort er bl.a. landinspektørbranchen, Krak, Folia/Legind, Eniro, Naturgas Midt- Nord/KortCenter.dk, kommunerne, Vejdirektoratet, Post Danmark og KMS selv spillere i denne proces. Herudover har KMS oplyst, at styrelsen har indgået partneraftaler med mere end 20 private firmaer, fx Carl Bro A/S, WM-data og Ciber, der tilbyder udvikling af løsninger, der anvender kortog geodata over internettet bl.a. på baggrund af de topografiske grunddata. Samlet karakteristik af fremstilling og formidling 53. Data kan videreformidles på alle niveauer i ovennævnte processer, både til videreforarbejdning og til endelig anvendelse. Fx sælges topografiske og tekniske kort der er sammenstillede grunddata bl.a. til endelig anvendelse hos amter, kommuner mv. Der er med andre ord ikke tale om en traditionel klar opdeling i noget, der svarer til råvarer, mellemprodukter og slutprodukter. 54. KMS har i notat af [bilag 15.c] beskrevet, hvad der på dette område er infrastruktur. Der er imidlertid ikke tale om nogen klar varig afgrænsning af, hvad der er infrastruktur. KMS skriver således: "Infrastrukturen er ikke statisk men udvikler sig i takt med brugernes behov. Eksempelvis vil muligheden for at anvende tredimensionelle modeller af bygninger en dag være en del af infrastrukturen". I et tidligere notat forklarer KMS tilsvarende, at udviklingen af infrastrukturen vil være dynamisk og foregå i takt med at relationerne mellem forvaltning og borgere ændrer sig, og i takt med udviklingen af borgerservice, nye politiske initiativer, den internationale udvikling osv. Dynamikken indebærer, at grænserne for, hvad der anses at ligge inden for rammerne af infrastrukturen, og hvad der ligger uden for løbende vil ændre sig Opgaverne udføres af såvel det offentlige som private fx produceres grunddata af begge, og produktionen af grunddata har ikke klar karakter af naturligt monopol. Omkostningerne ved at producere tekniske kort var ikke højere end at de, der havde brug for dem, selv gik i gang med at fremstille dem, da det offentlige endnu ikke producerede sådanne. Den teknologiske udvikling har siden sænket omkostningerne, og hvis de eksisterende kort sælges til en høj pris, får brugerne evt. fremstillet deres egne alternative kort, jf. eksempel i El & Energi 9, hvor TRE-FOR har fået produceret et kort magen til de eksisterende tekniske kort. Infrastruktur i KMS brede definition omfatter således opgaver, som i dag udføres af flere udbydere, og der er ikke tale om noget naturligt offentligt monopol. 8 KMS brev af d. 10. marts 2006 [bilag 14] 9 Artikel i El & Energi, nr. 3, februar 2006, side 12.

13 I øvrigt udføres mange produktionsopgaver som underleverancer. En stor del af de fotogrammetriske firmaers produktionsopgaver udføres fx i Polen, Rumænien, Indien, Indonesien, Bangladesh og Kina pga. disse landes lave omkostninger. KMS har udliciteret en lang række produktionsopgaver efter EU-udbud - både til danske og udenlandske firmaer. Geografisk infrastruktur 57. KMS har i vedlagte notater af og af [bilag 5 og bilag 6] forklaret begrebet geografisk infrastruktur samt beskrevet, hvordan KMS ser infrastrukturen i fremtiden. Notaterne skitserer således KMS syn på de igangværende infrastrukturaktiviteter, herunder KMS rolle i disse. 58. Det fremgår bl.a., at tilgangen til kort og geografiske data historisk set har været præget af et sektorsyn, jf. figur 1, hvor hver sektor (fx ejendom, transport, miljø, sundhed, landbrug, beredskab, finans osv.) administrerer ud fra data genereret ud fra egne behov og til egne systemer 10. Figur 1: Sektorsyn 59. KMS har forklaret, at sektorsynet er både ressourcekrævende og bremsende for anvendelsen, idet der i den offentlige administration er mange ukoordinerede registreringer af basale elementer, som alle sektorer har brug for (fx. vedr. ejendomme, bygninger, vandløb, veje, miljø og landbrug). 60. På denne baggrund opstod der i 1990 erne internationalt ideerne om SDI (Spatial Data Infrastructure 11 ), og i en lang række lande blev der taget politiske beslutninger om at fremme geografisk infrastruktur, herunder også i de andre skandinaviske lande. 10 Orientering fra Servicefællesskabet for Geodata resultater og initiativer, af 3. december Spatial Data Infrastructure er det internationale navn for geografisk infrastruktur.

14 I Danmark tog Projekt Digital Forvaltning initiativ til dannelsen af Servicefællesskabet for Geodata 12 (SfG), som blev etableret i 2002 med det formål at fremme udviklingen af en dansk geografisk infrastruktur Idéen bag den geografiske infrastruktur er, at det hidtidige sektorsyn skal erstattes af et helhedssyn, der indebærer, at man går fra at betragte hver sektors behov for basisdata for sig til at betragte basisdata som en del af en fælles infrastruktur. Disse basisdata indsamles og registreres kun en gang, jf. figur 2. Figur 2: Helhedssyn 63. Den fælles infrastruktur skal således ikke omfatte alle tilgængelige geografiske data, men kun de data, der anvendes på tværs af sektorer, forvaltninger og administrative niveauer, og som fungerer som registreringsgrundlag for andre data. 64. Fysisk behøver infrastrukturens data ikke at blive placeret ét sted, men kan være placeret hos de forskellige myndigheder, der har ansvaret for de pågældende data. 65. Den fælles infrastruktur bygger desuden på en målsætning om på sigt at erstatte den nuværende måde at strukturere geografiske data på (fx i kortværker, registre eller datasæt) med en strukturering i geografiske objek- 12 Servicefællesskabet for Geodata har følgende medlemmer: Miljøministeriet v/kort & Matrikelstyrelsen, KL, Amtsrådsforeningen, Økonomi- og Erhvervsministeriet v/erhvervsog Byggestyrelsen, Trafikministeriet v/vejdirektoratet og Fødevareministeriet v/direktoratet for FødevareErhverv. 13 I EU er et direktivforslag (INSPIRE) om etablering af geografiske infrastrukturer i medlemslandene under behandling. Ifølge forslaget omfatter infrastruktur for geografisk information: metadata, geodatasæt og geodatatjenester, nettjenester og netteknologier, aftaler om gensidig tilrådighedsstillelse, adgang og anvendelse, samt koordinerings- og overågningsmekanismer, processer og procedurer.

15 15 ter (svarende til en signaturforklarings opdeling i bygninger, veje, skove, hede, jernbaner mv.) KMS anfører, at muligheden for at vælge de enkelte objekter selvstændigt giver den fleksibilitet, at objekterne kan anvendes hver for sig eller i valgfrie kombinationer. Objektorienteringen betyder ligeledes, at alle de væsentlige data for et givet objekt er samlet, og ikke skal stykkes sammen fra kort og register. Objekterne vil også normalt have tilknyttet nøgler, der gør det muligt at anvende dem som reference ved tilknytning af andre data. Projekt FOTdanmark 67. SfG har etableret projektorganisationen (Projekt FOTdanmark), hvis formål er at udvikle og gennemføre en landsdækkende implementering af den objektorienterede kortlægning - FOT (Fælles Objekt Typer). Den overordnede projektplan fremgår af [bilag 7]. FOTdanmark er organiseret med flere arbejdsgrupper - heriblandt 1) arbejdsgruppe til at fastlægge specifikationerne for FOT og 2) arbejdsgruppe vedrørende udvikling af forretningsmodel og driftsorganisation for implementering af FOT-konceptet. 68. KMS har forklaret, at projektarbejdet indtil nu hovedsageligt har omhandlet at definere en FOT- specifikation, der fastlægger dataindholdet i én fælles standardiseret kortlægning uden unødig dobbeltregistrering. Arbejdsgruppen har færdiggjort sit forslag og specifikationen er godkendt, og danner nu grundlag for produktion i de nordsjællandske kommuner. 69. Det fremgår fx af KMS notater, at hverken dataindholdet eller dataspecifikationerne i den geografiske infrastruktur udgør en varig afgrænset definition af, hvad der er infrastruktur, men løbende vil udvikle sig i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og brugernes behov. Fx ønskes såvel tekniske som topografiske grundkort erstattet af kort i FOTstandard - i samarbejde mellem staten (KMS) og kommunerne. 70. KMS har endvidere forklaret, at den anden arbejdsgruppe har afventet, at dataindholdet i FOT-specifikationen kom på plads. De organisatoriske, strukturelle og finansielle forhold omkring en forretningsmodel/driftsorganisation er komplicerede og ikke afklarede. 71. Der er næppe interessenter i branchen, der ikke mener, at en fælles standard vil medvirke til en mere hensigtsmæssig infrastruktur på geoda- 14 KMS har i basisnotatet s. 3 forklaret betydningen af begrebet objektorientering således: Objektorienteringen indebærer, at der skabes en datamæssig repræsentation for den virkelige verdens objekter hver for sig (en selvstændig repræsentation for en sø, en anden for en vej, en tredje for en skov osv.) i geografiske objekter, hvor objekternes geometriske og tekstbaserede egenskaber registreres og vedligeholdes samlet. De geografiske objekter kan anvendes isoleret eller kombineres alt efter behovene i den givne opgave. Data for et objekt i den virkelige verden, fx en bygning, skal dermed ikke længere søges i både et kort og i BBR med risiko for, at de to registreringer ikke passer sammen.

16 16 taområdet. Derimod er det mere tvivlsomt om parterne kan nå til enighed om de organisatoriske, strukturelle og finansielle forhold. Det ses fx af, at der i langt fra alle kommuner er indgået aftale om samarbejde mellem kommunerne og KMS. 72. På nuværende tidspunkt eksisterer der et samarbejde om samproduktion ml. KMS og kommunerne i Københavns, Ringkøbing og Ribe amter, jf. [bilag 8]. Samarbejdet udvides til at omfatte hele Hovedstadsområdet dvs. også Frederiksborg amt i forbindelse med Kommunalreformen. De bilaterale samarbejder mellem kommunerne og KMS er ikke en del af FOTprojektet [jf. bilag 7, side 6 og 8]. Kommunerne i de øvrige amter har ikke besluttet sig for, hvordan de skal dække deres behov for kort og geodata i fremtiden. Det relevante produktmarked 73. Markedet for geodata er sammensat af en række selvstændige delmarkeder, bl.a. søkort, matrikelkort, topografiske 15 /tekniske kort og ortofoto. Fx udgør matrikelkort og søkort selvstændige delmarkeder, som alene forsynes af KMS. Der findes ligeledes et selvstændigt delmarked for topografiske / tekniske datasamlinger mv. med en række produkter, der delvis kan substituere hinanden. Det er delmarkedet for topografiske / tekniske datasamlinger mv., der udgør det relevante marked i nærværende sag. 74. På det relevante produktmarked er der ved siden af KMS kun delvis brugerbetalte produkter et udbud af forskellige kortprodukter, som sælges uden tilskud. Herved kan private og offentligt subsidierede kortprodukter komme i konkurrence med hinanden. Det gælder således KMS Kort10, der har været solgt i en vis konkurrence med tekniske kort. 75. KMS har oplyst, at Servicefællesskabet for Geodata arbejder på at lave et fælles kortgrundlag, der skal erstatte de nuværende tekniske kort og Kort10. Det er tanken, at en kommende organisation med bl.a. KMS og kommunale deltagere skal udbyde disse nye kort. KMS har anført, at virksomheden må acceptere, at aktiviteter, der tidligere har ligget i markedet, som følge af udviklingen bliver en del af den fællesoffentlige infrastruktur. Til gengæld vil virksomheder ifølge KMS få opgaver som underleverandører til den offentlige infrastruktur og kan på eget initiativ udvikle produkter som overbygning på infrastrukturen. 15 Jf. Den Store Danske Encyklopædi defineres topografiske kort som den kartografiske præsentation af jordoverfladen og genstande på denne. Almindeligvis fremstilles topografiske kort i målforhold fra 1: til 1: Kort med større detaljeringsgrad betegnes ofte tekniske kort, og kort med mindre detaljering oversigtskort. Med de begrænsninger, der følger af målforholdet, fremstilles topografiske kort med størst mulig præcision mht. position og form. Kortene gengiver terrænets relief, hydrografi (vandløb, kystlinie, søer) og naturlige overfladebeskaffenhed (fx vegetation). Desuden gengives bebyggelse, veje, jernbaner, broer parker, tårne, hegn m.m.

17 Kort10 er et landsdækkende digitalt topografisk kortværk med registrering af bygninger, hegn, skove, søer m.v. Kortet er bedre egnet end de tekniske kort ved løsningen af visse af amternes opgaver (bl.a. miljøområdet) og alle amter anvender i dag Kort10. Visse af disse data har ledningsejere og kommuner ikke brug for, hvorfor kun en mindre del af dem har købt Kort KMS er militærets kortlægger, og Kort10 sælges bl.a. til forsvaret og til det nationale beredskab. Derudover sælges Kort10 fx til en række statslige organisationer, alle amter og et antal kommuner. 78. KortCenter.dk, Grundkort Fyn, Grundkort Øst, der alle er kommunalt ejede, og en række kommuner sælger tekniske kort. Tekniske kort produceres i flere forskellige standarder og kvaliteter. Fx er kortene mindre detaljerede i landområderne (TK1), mens de er mere detaljerede i byområderne (TK3). De tekniske kort i TK1-kvalitet indeholder bl.a. bygninger, husnumre, vejnavne, skovflader, byflader, hegn, brugsgrænser og vejmidter. Tekniske kort i TK1 kvalitet har samme detaljeringsgrad som Kort10. TK3- kvaliteten er mere detaljeret, idet der fx også medtages riste, master og anden teknik på kortene. 79. De tekniske kort indeholder flere sådanne detaljer, som er nødvendigt i den kommunale administration, end Kort10. De er derfor relativt dyre for amterne i betragtning af, at amterne ikke har brug for alle disse oplysninger. Før Kort10 blev lanceret anvendte nogle amter tekniske kort, men alle amter anvender i dag Kort10. Kun enkelte amter anvender begge kort. 80. Kort10 og tekniske kort har således været noget forskellige og har kunnet substituere hinanden i nogle anvendelser, men ikke fuldt ud i andre. 81. Det skal endvidere nævnes, at de tekniske kort ejes af mange forskellige kommuner og ledningsejere, og at den enkelte ejer kun kan sælge data for en kommune eller en landsdel. Samlet set er hele Danmark dækket af de tekniske kort. 82. Ifølge KortCenter.dk har det været muligt at indhente samtykke fra de mange dataejere til samlet salg af meget store områder. COWI har ligeledes forklaret, at de har sammensat tekniske kort mange gange også for større regioner I en rapport fra Rigsrevisionen (1999), jf. pkt nedenfor, er ligeledes omtalt, at der var en vis konkurrence mellem kortene. 84. Samlet må det konkluderes, at Kort10 og tekniske kort for tiden er delvis substituerbare. 16 COWI, besvarelse af 6. februar 2006.

18 De ortofotokort, der udbydes af bl.a. COWI, og de ortofotokort, som KMS er begyndt at sælge, er ifølge COWI i direkte konkurrence med hinanden, bortset fra at KMS først opnår fuld dækning af landet om et par år. 86. KMS har derimod anført, at KMS og COWIs ortofoto imødekommer forskellige behov, samt at dette er bekræftet i et brev til COWI fra Finansministeriet [bilag 9]. Begrundelsen er, at KMS ortofoto er baseret på flybilleder, som er taget i foråret før løvspring, mens COWIs billeder som regel tages om sommeren efter løvspring. På KMS ortofoto er det dermed muligt at se objekter under løvfældende træer og foretage en tydelig tolkning af grænser. Det er således KMS opfattelse, at de to sæt ortofoto supplerer hinanden, da de hver for sig er målrettet forskellige anvendelser og behov. Det relevante geografiske marked 87. I såvel Danmark som de omkringliggende lande har den nationale myndighed ansvaret for, at der findes et landsdækkende kort. Strukturerne er opbygget meget forskelligt i de forskellige lande. Det relevante geografiske marked kan derfor afgrænses til Danmark. Samhandelspåvirkning 88. Da der er tale om en henvendelse efter konkurrencelovens 2, stk. 5, er det uden relevans for sagen, om der er samhandelspåvirkning eller ej. 89. Konkurrencestyrelsen har derfor ikke foretaget en nærmere undersøgelse af spørgsmålet. Markedets størrelse 90. Den aktuelle sag vedrører markedet for geodata. Markedet er sammensat af en række selvstændige delmarkeder; bl.a. søkort, matrikelkort, topografiske/tekniske kort og ortofoto. 91. Det er delmarkedet for topografiske / tekniske kort/datasamlinger samt ortofotokort, der udgør det relevante marked for de produkter, klagerne omfatter. 92. På dette delmarked optræder både offentlige og private virksomheder. Det er vanskeligt at opgøre markedets samlede størrelse præcist. Fx producerer COWI, BlomInfo og Scankort både data til videreforarbejdning og data til endelig anvendelse, og som nævnt i pkt er der på dette område ikke nogen traditionel klar opdeling i noget, der svarer til råvarer, mellemprodukter og slutprodukter.

19 Den samlede omsætning i Danmark af topografiske / tekniske kort og ortofoto kan med et vist skøn opgøres til ca. 100 mio. kr. i , inkl. de 36 mio. kr., som KMS omsatte for. Heri er ikke medregnet værdien af de tekniske kort, som nogle kommunale fællesskaber stiller gratis til rådighed for kommunerne. 94. Herudover findes der et delmarked for dataformidlingsopgaver, der opbygges på baggrund af anvendelse af kort og geodata; fx grafiske kortbøger mv. KMS har tidligere haft et betydeligt salg på dette marked, men har siden 2002 tilpasset opgavevaretagelsen, så hovedparten af disse opgaver udføres af private virksomheder. KMS prisfastsættelse og produktudbud 95. Reglerne om KMS prisfastsættelse findes i KMS-loven 18 [bilag 10] og i den i medfør af loven udstedte bekendtgørelse herom [bilag 11], samt i Miljøministeriets vejledning af 24. januar 2003, jf. den samtidige Redegørelse til Folketingets Boligudvalg om Kort- og Matrikelstyrelsens prispolitik. I henhold til KMS-loven 5 fastsætter ministeren, hvilke produkter KMS må sælge og regler om betaling herfor. 96. I redegørelsen sondres mellem myndighedsopgaver og øvrige opgaver. Myndighedsopgaver defineres her som de opgaver, KMS skal udføre. Vejledningen giver konkrete eksempler på opgaver, der skal udføres, og angiver tilmed, om der skal være nedsat brugerbetaling fx at Kort10 er en myndighedsopgave, der skal opkræves 75 % brugerbetaling for. 97. Ifølge vejledningen kan KMS yde bl.a. mængderabat, forhandlerog partnerrabat og produktsamkøbsrabat fx for samlet køb af Kort10 og Det Digitale Matrikelkort. Hver enkelt rabat kan udgøre op til 50 %. Den samlede rabatprocent, der kan ydes ved anvendelsen af rabattyperne, er dog maksimalt 50 % i alt. Desuden skal principperne for prisfastsættelsen i øvrigt overholdes. Fx skal den fastsatte brugerbetalingsandel være overholdt efter, at rabatterne er fratrukket. Den offentlige regulering er nærmere omtalt i [bilag 12]. 98. Konkurrenceretligt betragtes myndighedsudøvelse ifølge forarbejder og praksis som udstedelse, fortolkning og håndhævelse af regler, konkrete forvaltningsakter, betjening af Folketinget, ministrene, kommunalbestyrelser, amtsråd mv. Erhvervsvirksomhed består i at udbyde varer eller tjenesteydelser. 17 Fotofirmaernes omsætning som vedrører underleverancer efter udbud til fx KMS, kommunesammenslutninger, KortCenter.dk mv. er ikke medregnet. 18 Lov om Kort & Matrikelstyrelsen lov nr. 149 af 7. december (Folketinget vedtog i april 2004 Lov om ændring af Lov om Kort og Matrikelstyrelsen lov nr. 313 af 2004)

20 Konkurrenceretligt er kortydelser således erhvervsvirksomhed. Der kan i nogle tilfælde være tale om en nødvendig infrastruktur for samfundet, og en statsvirksomhed kan være pålagt forsyningspligt, men det ændrer intet i, at det er erhvervsvirksomhed Den anvendte prispolitik forklares således i redegørelsen til Folketingets Boligudvalg s. 12: 101. Den nedsatte brugerbetalingsandel er udtryk for det samfundsmæssige bidrag til etablering af en ensartet, landsdækkende og ajourført infrastruktur på kort- og geodataområdet. En infrastruktur, som samtidig er til gavn for mange primære brugere af produkterne. Brugerbetalingsandelen er således udtryk for en samlet vurdering, dels af muligheden for markedsmæssig finansiering på området, dels af den samfundsmæssige gevinst ved en koordineret og samordnet infrastruktur Prisfastsættelsen har tidligere været uddelegeret til KMS, men er efter påtale fra statsrevisorerne i 1999 tilbageført til ressortministeriet. Statsrevisorerne udtalte, at uddelegeringen var i direkte i modstrid med bemærkningerne til KMS-loven, og fortsatte: KMS optræder således i en dobbeltrolle, idet styrelsen har økonomiske interesser i produkterne og samtidig skal samordne og koordinere kort- og geodataproduktionen. ( ) Ydermere foreligger der ikke en beskrivelse, som giver et reelt indblik i KMS prispolitik, og en undersøgelse blandt kommunerne viser, at der er behov for større åbenhed om prispolitikken De nye regler fra januar 2003 sigtede på at imødekomme kritikken fra statsrevisorerne. Efter en budgetanalyse i 2002, jf. nedenfor, indstillede KMS produktionen af papirprodukter I henhold til prisredegørelsen anvendes normalt et 7-årigt perspektiv ved vurdering af omkostningerne. Der anvendes 4 regnskabsår inkl. rapporteringsåret samt 3 budgetår. KMS kan dog fravige dette (ministeriet orienteres) og anvende længere perioder ved store investeringer med forventet lang brugstid, og eventuelle udviklingsomkostninger, der er finansieret ved særlig bevilling, kan holdes udenfor KMS afleverer årlige efterkalkulationer til ministeriet. Der kræves kun ministergodkendelse i tilfælde, hvor omkostningsdækningen, der skulle være på 75 %, faktisk ligger over 85 % eller under 65 % (og fortsat vil gøre det selv efter en prisændring, der delvis afhjælper afvigelsen) I Redegørelse om administrationen af de prispolitiske principper i Kort- og Matrikelstyrelsen i 2004 angives den konkrete årlige omkost-

21 21 ningsdækning for topografiske datasamlinger. Den reelle brugerandel har udgjort følgende 19 : Regnskab: 2000: 44 % 2001: 56 % 2002: 67 % 2003: 61 % 2004: 66 % Budget: 2005: 69 % 2006: 70 % 2007: 70 % Rigsrevision og Budgetanalyse 107. KMS opgaver er i nyere tid blevet vurderet af Rigsrevisionen og i en budgetanalyse Rigsrevisionens rapport blev udarbejdet i Heraf fremgår bl.a., at af 11 kommuner, udpeget af Kommunernes Landsforening som havende berøringsflader med KMS opgavevaretagelse, svarede de 10, at der er eller har været konkurrence mellem kommunerne og KMS om at fremstille kort. 12 ud af 14 amtskommuner fandt, at KMS udvikling og etablering af digitale landsdækkende kortværk var startet for sent eller havde været for langsom Rigsrevisionen opgjorde ligeledes, at 51 % af KMS samlede omsætning var monopolprodukter. De resterende 49 % af produkterne var ikke beskyttet af et retligt monopol. Heraf var de 34 % produkter udsat for en vis konkurrence, men som måtte sælges med underskud, mens 15 % udgjorde produkter, der ikke måtte sælges med underskud I Budgetanalysen fra 2002 (udarbejdet af Finansministeriet, Miljøministeriet og KMS) nævnes det s. 72, at 111. ( ) der på kort sigt bør gennemføres en tilpasning af KMS tværgående salgs- og markedsføringsaktiviteter dvs. fokus skal rettes mod kernekunderne, mens opdyrkning af nye markeder og udvikling af nye produk- 19 Jf. KMS høringssvar er brugerbetalingsandelen foreløbig opgjort til ca. 74 % i 2005.

22 22 ter neddrosles/udskydes. Dette har desuden den konsekvens, at der ikke i samme omfang vil være en risiko for sammenblanding af/konflikt imellem KMS myndighedsopgaver og kommercielle aktiviteter Endvidere skal det tilstræbte ambitionsniveau (bl.a. mht. detaljeringsniveau og ajourføringshyppighed) for en række af KMS produkter (herunder Kort10) tilpasses det forventede indtægtsniveau KMS skal ligeledes på kort sigt neddrosle ambitionsniveauet i tilknytning til koordination og samordning KMS vil således ikke længere i samme omfang som tidligere, proaktivt skulle opsøge samarbejdsaftaler med andre offentlige institutioner omkring udvikling af nye produkter eller lign., ligesom KMS koordinations- og samordningsrolle generelt bør nytænkes (nedtones), ikke mindst i lyset af etableringen af det nye Servicefællesskab på geodataområdet I rapporten nævnes det yderligere s. 11, at: Samlet set indebærer ovenstående løsningsforslag, at KMS i de kommende år i højere grad skal fokusere på virksomhedens hidtidige kerneopgaver og kernekunder og på længere sigt overlade en større del af den nuværende egenproduktion til private virksomheder På et møde har KMS forklaret, at KMS siden maj 2002 har tilpasset opgavevaretagelsen i overensstemmelse med Budgetanalysen. Fx udgives færdselskort og Topografiske Atlas nu af private. KMS har indgået en række partneraftaler om private firmaers udvikling af infrastrukturbaserede produkter og ydelser samt etablering af Print-on-demand (ad hoc-printning af kort hos private firmaer i stedet for KMS-trykning af cm-kort). KMS og konkurrenterne Konkurrencen mellem tekniske kort og topografiske kort 116. I midten af 1980 erne opstod ønsker om at få et landsdækkende digitalt kort i stedet for de hidtidige papirkort KMS havde ikke planer, der kunne tilfredsstille de danske naturgasselskaber. På denne baggrund har diverse interessenter og kommuner efterfølgende udviklet egne tekniske kort I størstedelen af Jylland valgte Midt-Nord i samarbejde med Jysk Telefon (nuværende TDC) at fremstille egne kort. Kortene var bl.a. rettet mod administration af ledninger og rør. Fremgangsmåden var, at Midt-Nord i samarbejde med Jysk Telefon købte et kort over landområderne. Efterfølgende indgik Midt-Nord en lang række licensaftaler vedrørende bydata med områdets kommuner. Midt-Nord stod herefter for at bestyre både by- og

23 23 landdata i størstedelen af Jylland. Aktivitererne er siden hen blevet udskilt i datterselskabet KortCenter.dk 20. Konkurrencen omkring ortofotokort 119. Et ortofoto er et billede, hvori højdeforskydnings- og hældningsfejl fra et almindeligt foto er fjernet. Det er herefter lige så geometrisk korrekt som et almindeligt kort, og man kan derfor indpasse det under et stregkort eller optage mål direkte fra det Kampsax (nu COWI) var de første til at producere og levere landsdækkende ortofotokort. Da de startede produktionen af digitale ortofoto i 1995 var det på et tidspunkt, hvor teknologien ikke var gængs og tilgængelig. Der var kun ganske få, der havde instrumenter til at producere ortofoto. Den teknologiske udvikling har gjort, at prisen på ortofoto er reduceret voldsomt. Ortofoto er et konkurrenceprodukt, og både BlomInfo og Scankort leverer også ortofotoprodukter COWI har bl.a. produceret ortofoto til KMS i de områder, hvor COWI ajourfører Kort10. Derudover har COWI solgt landsdækkende ortofoto til brug i Miljøministeriet, dog ikke til brug i KMS. KMS har for godt et år siden startet produktion af ortofoto af Danmark, og de vil have fuld dækning om få år. Senere har også Scankort startet produktion og salg af ortofoto COWI har imidlertid anført, at ortofoto ikke udelukkende er et biprodukt, som KMS anfører. COWI begrunder dette i, at KMS dækning af Danmark med ortofoto er rykket frem, da dækningen af Nordjyllands - og Viborg Amter er udbudt i foråret 2006, frem for i 2009 som fastlagt i den 5- årige ajourføringscyklus 21. Konkurrencen omkring vejdata 123. DAV (Dansk Adresse og Vejdatabase) er et samarbejde mellem Dansk Total Distribution, Grundkort Fyn, COWI, Naturgas Midt-Nord, 20 På Sjælland og Fyn valgtes der alternative modeller. I disse områder var der tale om et samarbejde mellem ledningsejerne og KMS om udarbejdelse af digitale kort. Ejerskabet til de digitale kort blev på store dele af Sjælland og Fyn overdraget til kommunerne mod at kommunerne sørgede for konvertering til en ny standard, samt varetog vedligeholdelsen af de tekniske kort. På Sjælland (Vestsjællands og Storstrøms Amter) gik de fleste kommuner sammen i det kommunale fællesskab Grundkort Øst, og et tilsvarende samarbejde blev etableret på Fyn; Grundkort Fyn. Kommunerne ejer ligeledes digitale kortdatabaser i en del af landet; f.eks. i Sønderjylland og i hovedstadsområdet. Struktur og ejerforhold på det danske marked for kort- og geodata er således meget kompliceret. Grunddata er fordelt i mange databaser, og ejerskabet til grunddata er spredt på mange forskellige ejere. Konsekvensen heraf er bl.a., at kommunerne ofte må skaffe kort fra flere leverandører. 21 COWI, henvendelse af 7. marts 2006.

Konkurrencebegrænsende virkninger af Kort- og Matrikelstyrelsens prisfastsættelse

Konkurrencebegrænsende virkninger af Kort- og Matrikelstyrelsens prisfastsættelse Konkurrencebegrænsende virkninger af Kort- og Matrikelstyrelsens prisfastsættelse Rådsmødet den 21. juni 2006 Journal nr. 4/0120-0100-0065/FI/MKJ Resumé 1. Denne sag omhandler det danske marked for kort-

Læs mere

2007-01-31: Kommentarer til miljøministerens svar på KMS-henvendelsen

2007-01-31: Kommentarer til miljøministerens svar på KMS-henvendelsen 2007-01-31: Kommentarer til miljøministerens svar på KMS-henvendelsen Journal nr. 4/0120-0600-0005/FI/MKJ Rådsmødet den 31. januar 2007 Resumé 1. Konkurrencerådet besluttede på sit møde d. 21. juni 2006

Læs mere

Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen

Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Indledning Miljøministeren fastsætter regler om betaling for Geodatastyrelsens produkter og ydelser, jf. lov om Geodatastyrelsen

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata

Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsens opgave er at gøre kort og geodata til et dagligdags redskab for den offentlige sektor, virksomheder og borgere.

Læs mere

Grundkortudvalget principaftale

Grundkortudvalget principaftale Grundkortudvalget principaftale Aftale om principper for samarbejde om den tekniske og topografiske kortlægning mellem Kort & Matrikelstyrelsen og Kommunernes Landsforening Indledning Boligministeriet

Læs mere

Specifikke bemærkninger til Konkurrencestyrelsens høringsnotat af 9.5.2006

Specifikke bemærkninger til Konkurrencestyrelsens høringsnotat af 9.5.2006 Kort & Matrikelstyrelsen den 24.05.2006 Specifikke bemærkninger til Konkurrencestyrelsens høringsnotat af 9.5.2006 Nedenfor er anført Kort & Matrikelstyrelsens (KMS) væsentligste punkter til Konkurrencestyrelsens

Læs mere

Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune

Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune 1 af 5 Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune Journal nr. 3:1120-0304-4/csk/Udbud Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. Herning Centralbibliotek har med brev af 22. december 2000 (registreret

Læs mere

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen til Aalborg Universitet i Ballerup Praktiske oplysninger. Kaffepause i forhallen, frokost med sandwich og lejlighed til at netværke,

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne

Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne Journal nr.3:1120-0301-122/lob/infrastraktur Rådsmødet den 30. januar 2002 Resumé 1. Brancheorganisationen

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt Notat Geografisk infrastruktur J.nr. KMS-100-00041 Ref. Jr GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 1. Kommissionens forslag Forordning../ /EF, der implementerer

Læs mere

TOP10DK Det solide grundlag

TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK er betegnelsen for Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende topografiske grundkortdatabase. TOP10DK er et fælles reference grundlag og kan anvendes af alle, der har behov

Læs mere

Høring af forslag til ændring af lov om omsætning af fast ejendom

Høring af forslag til ændring af lov om omsætning af fast ejendom 1 af 5 11-08-2014 11:22 Høring af forslag til ændring af lov om omsætning af fast ejendom Jnr.: 2:83-53/psoe Rådsmødet den 17. juni 1998 1. Resumé Ved brev af 4. maj 1998 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

FOT-3. Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper. Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur

FOT-3. Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper. Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur FOT-3 Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur Formål og mål med gruppens arbejde At fastlægge en samlet specifikation

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen

Forslag. Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen 2012/1 LSF 71 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Kort- og Matrikelstyrelsen, j.nr. KMS-101-00004 Fremsat den 15. november 2012 af miljøministeren

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen

Læs mere

Bilag 12. Offentlig regulering

Bilag 12. Offentlig regulering Bilag 12 21-03-2006 FI 4/0106-0300-0017 /MKJ Offentlig regulering Kort- og Matrikelstyrelsen er en central myndighed for opmåling og referencenet, kortlægning samt for matrikel og landinspektørvæsen. KMS

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010 INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Status på implementering af Lov om Infrastruktur for Geografisk Information 3.

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S 12-10-2010 TIF 4/0120-0401-0051 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 8. oktober 2010 anmeldelse af Finansiel Stabilitet

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning Den 30. juni 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber)

Læs mere

Danmark og INSPIREs Transportnetværk. Indsæt billede her

Danmark og INSPIREs Transportnetværk. Indsæt billede her Danmark og INSPIREs Transportnetværk Indsæt billede her Lars Storgaard, 24. oktober 2011 Danske geodata i bilag 1.7 Transportnetværk Fra monitoreringen af INSPIRE i DK 2010: Geodata for luftfart: Flykorridorer

Læs mere

Byrden ved befordringspligt til enhedstakster

Byrden ved befordringspligt til enhedstakster 1 af 5 21-08-2013 11:33 Byrden ved befordringspligt til enhedstakster Journal nr. 4/0106-0402-0006/ISA/CHJ 1.1. Definition Byrden ved befordringspligten opstår, når postoperatøren er forpligtet til at

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Journal nr 3:1120-0401-5/cp/Energi

Journal nr 3:1120-0401-5/cp/Energi 1 af 6 03-07-2012 12:32 DONG s efterlevelse af tilsagn, afgivet i forbindelse med Konkurrencerådets godkendelse af fusionen mellem DONG og Naturgas Sjælland, og miljø- og energiministerens svar på rådets

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153 Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

HRKS Samarbejde om geodata. Philip Hartmann By- og Miljødirektør i Gladsaxe Kommune

HRKS Samarbejde om geodata. Philip Hartmann By- og Miljødirektør i Gladsaxe Kommune HRKS Samarbejde om geodata Philip Hartmann By- og Miljødirektør i Gladsaxe Kommune HRKS Alle skal lave FOT. Kompleks teknisk opgave, som skal koordineres med staten (KMS). 27 kommuner (+ København og Bornholm).

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Danmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog

Danmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog Danmarks Topografiske Kortværk Produktkatalog maj 2000 ndhold ntroduktion 2 4-cm kortserien, Danmark 1:25.000 4 2-cm kortserien, Danmark 1:50.000 6 1-cm kortserien, Danmark 1:100.000 8 Færdselskort, Danmark

Læs mere

Kort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference

Kort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference Kort10 - en del af den geografiske infrastruktur Produktblad juni 2006 Kort10 som fælles geografisk reference 2 Kort10, produktblad juni 2006 Kort10 en del af den geografiske infrastruktur Kort10 er en

Læs mere

6 Familieplejen Bornholm

6 Familieplejen Bornholm Åbent punkt 6 Familieplejen Bornholm 27.18.00A00-0003 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Kommunalbestyrelsen 25-06-2015 6 Hvem beslutter Kommunalbestyrelsen beslutter Resumé Kommunalbestyrelsen

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 20. december 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 20. december 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R. Den 24. april 2013 blev der i sag nr. 119/2011 Revisortilsynet mod Statsautoriseret revisor R afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 20. december 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen

Forslag. Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2012-13 Fremsat den 15. november 2012 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag til Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen (Fri anvendelse af visse data samt varetagelse

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Offentlige data i spil

Offentlige data i spil Offentlige data i spil Konference i DGI Byen Torsdag den 4. februar 2010 Kim Lindskov Knudsen Områdechef Anvendelse & Rådgivning Kort & Matrikelstyrelsen Agenda 1. Kort om Kort og Matrikelstyrelsen (KMS)

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Sagsnr.: 2014-2136. BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014. Gammel Mønt 4 1117 København K T +45 33 92 29 00 E mbbl@mbbl.dk www.mbbl.

Sagsnr.: 2014-2136. BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014. Gammel Mønt 4 1117 København K T +45 33 92 29 00 E mbbl@mbbl.dk www.mbbl. Dato: Lovsekretariatet Januar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2136 BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Odense kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Odense

Læs mere

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde Kommune under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel og kommunalfuldmagtsreglerne vil være afskåret fra at køre ambulancekørsel i tre andre

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt 1 af 6 18-06-2012 14:47 Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt Journal nr. 2:801-455/Infrastruktur, mje Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Konkurrencestyrelsen har modtaget

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens 9, stk. 1, 1. pkt.

en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens 9, stk. 1, 1. pkt. Bilag 1 til Konkurrencenævnets meddelelse nr. 1 af 10. april 2015 Anmeldelsesskema K1 DEL A Aftaler m.v. Markér med kryds, om De ansøger om: en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens 9,

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 9. maj 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 9. maj 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 9. maj 2007 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg 1. Resume Statsforvaltningen Midtjylland har anmodet Århus Byråd om en

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret. Oktober 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret. Oktober 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret Oktober 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Bygnings- og Boligregistret (beretning nr.

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Kontrakt. Forhandleraftale Videregivelse af KMS data til 3. part

Kontrakt. Forhandleraftale Videregivelse af KMS data til 3. part Kontrakt Forhandleraftale Videregivelse af KMS data til 3. part Forhandleraftale 19. december. 2007 Forhandleraftale Videregivelse af KMS data til 3. part 1. Aftalens formål Landinspektøraftalen giver

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup 1 7-12- 2010 TILSYNET Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommune har ved brev af 30. august 2010 anmodet statsforvaltningen om

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet 1. Indledning Politimuseets formelle status er noget uklar. Henhører det under Politihistorisk Selskab, eller må det på baggrund

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

- Der er 2 selvstændige projekter på banen. Et omkring Roskilde Inderfjord og et omkring Jyllinge Nordmark.

- Der er 2 selvstændige projekter på banen. Et omkring Roskilde Inderfjord og et omkring Jyllinge Nordmark. Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup att.: Dorthe Rømø Codex Advokater P/S Damhaven 5 B 7100 Vejle 5. maj 2014 Journalnr.:202925 Advokat: Mads Kobberø mko@codexlaw.dk Kystbeskyttelsesloven - kommunalfuldmagt

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel

Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel Lovens anvendelsesområde... 1 Definitioner... 2 Hjemlandskontrol... 2 Gensidig anerkendelse... 3 Undtagelser... 3

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. juni 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Aftale mellem Naturgas Midt-Nord I/S og Aalborg Kommune

Aftale mellem Naturgas Midt-Nord I/S og Aalborg Kommune Aftale mellem Naturgas Midt-Nord I/S og Aalborg Kommune Journal nr. 3:1120-0388-47/ARHEnergi 2 Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. Aalborg Kommune har den 30. juni 1998 anmeldt en aftale med Naturgas

Læs mere

FOT, geonøgler og digital forvaltning. Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB

FOT, geonøgler og digital forvaltning. Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB FOT, geonøgler og digital forvaltning Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB To metoder Koordinater NGB N: 6178892.00 E: 722125.00 EPSG:25832 Geonøgler NGB Rentemestervej

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om satsreguleringspuljen (beretning nr. 3/02) I. Indledning 1. I mit notat i henhold

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG? ADFÆRD SIDE 1 OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD? Offentlige myndigheder kan bringe virksomheder og brancheforeninger på kant med loven Offentlige myndigheder

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af lukkede tilskudspuljer. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af lukkede tilskudspuljer. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af lukkede tilskudspuljer December 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 15. juni 2010 blev der i sag 107-2009 KK mod ejendomsmægler PP og ejendomsmægler GG og Ejendomsmæglervirksomheden DD afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 2. november 2009 har KK indbragt ejendomsmægler

Læs mere

Nytten af fælles (offentlige) samarbejder og infrastruktur

Nytten af fælles (offentlige) samarbejder og infrastruktur Nytten af fælles (offentlige) samarbejder og infrastruktur Adm. direktør Anders Eldrup, DONG Energy A/S Konference om INSPIRE og infrastruktur for geodata i Danmark DONG Energy og INSPIRE? Hvorfor indlæg

Læs mere

Bilag 1a. Arbejdsprogram for FOTdanmark 2009-2010. 27. marts 2009. Indholdsfortegnelse

Bilag 1a. Arbejdsprogram for FOTdanmark 2009-2010. 27. marts 2009. Indholdsfortegnelse Bilag 1a FOTdanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 33 70 www.fot.dk Arbejdsprogram for FOTdanmark 2009-2010 Direkte: 33 70 33 70 e-mail: twm@kl.dk ref: twm 27. marts 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 18. januar 2007 til en borger: Vedr.: Deres henvendelse om bevaringsværdige bygninger i Holbæk

Statsforvaltningens brev af 18. januar 2007 til en borger: Vedr.: Deres henvendelse om bevaringsværdige bygninger i Holbæk Statsforvaltningens brev af 18. januar 2007 til en borger: 18-01- 2007 Vedr.: Deres henvendelse om bevaringsværdige bygninger i Holbæk De har ved brev af 29. april 2006 henvendt Dem til Statsamtet Vestsjælland,

Læs mere

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Aftaler om samtrafik i telesektoren 1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere