IK*KI. Maskinelt udlagt STØBEASFALT. Trafikmarkering med SPRAYPLASTIC. ROSKILDEVEJ udført for. Københavns Amt KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI AIS

Transkript

1 på Maskinelt udlagt Trafikmarkering med STØBEASFALT SPAYPLASTIC OSKILDEVEJ udført for Hans Guldmann A/S Københavns Amt ASFALTKOMPAGNI AIS KØBENHAVNS IK*KI Dansk Asfaitfabrik A/S i samarbejde med

2 JtP Bit ugranit Bitustål Bit u ra I Bituvit Vonsild-Hej Ismindeve jen Belægning: BITUGUS 60,2 kg/m2 ç3r VEJ BYGNING A2

3 Fejesæsonen står for døren... De originale DAN børstesektioner i stål polypropylene eller pias sava fås i alle dimensioner. Levering fra dag til dag direkte fra fabrik, pakket i sæt passen de til enhver fejemaskintype. Over fejemaskiner kører nu med DAN-børster. o. I Aksler samt løsdele hertil leveres til alle kendte maskiner. Har De børsteproblemer? rådfør Dem med Europas største specialfabrik for alle typer bør ster til alle typer fejemaskiner. Vest for Storebælt: Als BØSTEFABIKEN DAN Nørre Bjært Kolding øst for Storebælt: A/s BØSTEFABIKEN DAN tlf. ( ) 111 Slotsherrensvej 48 Vanløse tlf. (01) A3

4 Allis-Chalmers 645 nedsætter arbejdstiden på vort arbejde med at flytte kubikmeter siger Mr. Guillo, President Directeur General, Societe d Exploitation des Materiaux du hone. [. Stor sporvidde, lang akselafstand og lavt tyngdepunkt giver 645 eren fremragende stabilitet og sikrere betjening p skråninger og i uvej samt terræn.

5 hver!!! og Allis-Chalmers rapport fra Frankrig «Vi har kontakt med regeringen om at flytte kubik meter» siger Mr. Guillo til vor reporter. «Arbejdet kommer til at vare henved 15 år, så vi har brug for maskiner, som er driftssikre, og som vi kan stole på i mange år. Og de skal samtidig kunne arbejde hurtigt. Derfor valgte vi Allis-Chalmers 645. Vi har 4 de flytter op mod kubikmeter om dagen De har rigelig med motorkraft, de kan fylde skovlen hver gang, og den vipper hurtigt og let tilbage i ar bejdsposition. Stabiliteten i ujævnt terræn er fremragende og skovlen kan løftes meget højt og helt ind over ladet på vore lastvogne, som kan fyldes til randen. Og den 90 chassissty ring er virkelig tidsbesparende. Især på steder, hvor der er knebent med pladsen til at vende på. Vore læssetraktorer er populære hos vore førere. Førersædet er komfortabelt, kontrol grebene sidder bekvemt inden for rækkevidde, og udsynet er fremragende hele vejen rundt.» Hvadenten De har en enkelt eller en hel flåde af læssetrakto rer, hvadenten Deres arbejde tager uger eller år at fuldføre, så vil De opdage, at Allis-Chalmers læssetraktorer er de mest produktive, og dem der giver den bedste indtjening. Opdag den store forskel en Allis-Chalmers gør! A ALLIS-CHALMES

6 / hurtigt er Deres Servicevk Fabrik og servicevæk i Jyj. i 2 BELIOS Verdens mest solgte 2-hjuls traktor med netop den motorstørrelse, der passer til Deres behov. Om vinteren til snerydning og grusning, om som meren til græsslåning og kultivering, hele året til fejning og transport. Om bytning af redskaber sker på få minutter. 3 Skovlufld der grusning eller saltning af Deres vejnet. Flere modeller også en - der den helt ideelle løsning når det gæl passer til Deres vejnet. NIDOmatic sikrer den HUTIGSTE SPEDNING, har den UMMELIGSTE SILO og den STØSTE SPEDEBEDDE. HIITSWEEP det nyeste inden for svingbare fejemaskiner. Passer på enhver traktor og føres i størrelserne 1,5-1,7-2,0 og VINTE-FOSIKING 2,15 meters fejebredde. Fejemaskinen er trepunktsophængt til forhjulsakslen. til brug. Monteres på få minutter - for Fyn og SØnderjyi, Saarin FOLANG TILBUD-FOLANG DEMONSTATION Vinter-forsikring fra LØNHAT 8Yvej 100. København Skovlunde GÅ VELY matic MØgeJgård klar 0 Pr.4Perup. Fy 4-b. LYstrup Te1 TeIe (07) TeIef 0f00 (06) (09) omfatter, at De betjenes fra vore 3 servicecentre til udrykning med timers varsel for at afhjælpe eventuelle mangler. - hvorfra vi er klar

7 Dansk Vejtidsskrift Udgivet af Amtsvejinspektorforeningen i Danmark Medlemsblad for Dansk amtsvejingeniorforening EDAKTION Professor, civilingeniør H. I-I. avn, ansv., Øster Voldgade 10, 1350 København K Telefon (01) Civilingeniør A. 0. Haugaard edaktionel medarbejder: Kgl. Kommissarius F. J. Boas edaktionssekretær: Maianne auer EKSPEDITION IPANKASI Teknisk Forlag A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon (01) * Abonnementspris: Kr. 36,00 + moms, om året for 12 numre Lossalgspris: Kr. 3,50 + moms London office: lliffe-ntp Overseas Ltd Fleet Street London E.C.4 Phone: HOVEDKONTO I ALBETSLUND OSKILDEVEJ 150 (01) INDHOLD En undersøgelse af hussiandes rejsebehov 201 Skrøbelig bro 204 Lyse eller mørke vejoverflader? Vejen i forhold til trafikkens behov 216 Fabriker i Farum, Sorø og Silkeborg A7

8 SELVKØENDE GUMMIHJULSTOMLE TYPE Z tons

9 En undersøgelse Af civilingeniør Jens Ko/bed afhusstandes rejsebehov De ture, ærinder og besøg etc., personer foretager i et bysam fund, undersøges at trafikfor skere. I Odense har laboratoriet for Vejbygning, samt Trafiktek nik og Byplanlægning, under le delse af ingeniør Kofoed, gen nemført en undersøgelse af 500 husstandes rejsebehov. I artik len beskriver forfatteren under søgelsen. Det sidste led i trafikplanlægningen er trafiknettets dimensionering. Sammenlignet med f. eks. beregning af broer er vor teoretiske viden om tra fikberegning af et begrænset omfang. Man har derfor gennem de senere år, især i udlandet, foretaget en række undersøgelser for at fastlægge, hvilke faktorer der har indflydelse på folks rejsebehov i de eksisterende bysam fund, idet denne viden vil sætte plan læggeren i stand til at dimensionere trafiksystemet. For at bidrage til løsningen af dette problem har vi ved Laboratoriet for Vej bygning samt Trafikteknik og By planlægning ved Danmarks tekniske Højskole gennemført en hjemmeinter viewundersøgelse i Odense i septem ber måned Vor målsætning kan belyses ud fra spørgsmålet vedrørende transportarbej - det. Det samlede transportarbejde, et trafiksystem skal udføre, kan siges at afhænge af 4 faktorer. Disse fakto rer er bedst kendt under navnene»tur produktion<,»turlængde«,»turkæ der< og endelig >valg af transport middek<. Ved»turproduktion< vil vi i denne sammenhæng forstå det antal ture, en husstand udfører på en gennemsnits hverdag. En sådan tur kan være husfaderens tur til arbejde, eller husmo derens spadseretur fra et privatbesøg til et andet. Det er således lige meget, om en tur udgår fra hjemmet, eller med hvilket transportmiddel den fore går.»turlængden< er afstanden fra det Dansk J7ejtidsskrift

10 sted, turen udgår, til turens bestem melsessted. Om man måler denne af stand i luftlinie, i vejafstand eller f. eks. i omkostninger, d.v.s. det, det ko ster at anvende ens tid til transport, plus de penge selve transporten koster, er blot et spørgsmål om den nøjagtig hed, hvormed man ønsker at fastlægge turlængden. En»turkæde fremkommer, når man tager fra et ærinde til et andet og således»kædere de enkelte ture sammen. En sådan turkæde vil oftest have både udgangspunkt og endepunkt i hjemmet. Den fjerde faktor er»valg af trans portmiddel«. Det synes helt klart, at det transportarbejde, en del af trans portsystemet f. eks. vejnettet skal ud føre, ml. være afhængig bl. a. af, om husfaderen går eller kører med bil til sit arbejde. Hvis turproduktionen og turlæng den var uafhængige, ville de hver især indvirke proportionalt på transportar bejdet. Tænk Dem blot en husstand, der foretager 20 ture i stedet for 10. Hvis rejselængden ikke ændres på grund af stigningen i turtal, vil husstanden i første tilfælde kræve dobbelt så meget transporarbejde udført som i sidste tilfælde. Vi kan imidlertid udmærket tænke os, at en husstand øger rejselængden samtidig med, at den mindsker antal let af ture. Et eksempel er en hus stand, der foretager en ugentlig ind købstur til bycentret i stedet for at foretage dagligt indkøb i et lokalt cen ter. Vi ser således, at man ikke kan regne»turproduktionen«og»tur længden< for uafhængige. Det kan vel tænkes, at de til en vis grad kompen serer hinanden. Imidlertid, hvis turtal let er ens for forskellige husstande, vil øgede turlængder betyde et krav om øget transportarbejde. Dernæst er der spørgsmålet om tur kæderne. Lad os forestille os en hus moder, der på en hverdag skal fore tage sig to ting uden for hjemnïet: bringe sit barn til skole og selv tage på arbejde. Hun kan enten først brin ge barnet til skole og derefter tage lige på arbejde, eller hun kan, efter at have bragt barnet til skole, tage hjem, in den hun tager på arbejde. Hvis hus moderen ikke foretager sig andre ting uden for hjemmet den dag udover at tage hjem fra arbejde vil hun i det første tilfælde have udført tre ture, og i det andet fire ture. Derfor vil forekomsten af»turkæder< påvirke >turtah og yderligere» turlængden< og dermed indirekte være en faktor, der bestemmer behovet for transportarbejde. Går vi nu et trin videre og spørger os selv, på hvilken måde og i hvilken grad vi som planlæggere kan influere transportarbejdsbehovet i fremtiden, vil det straks kunne fastslås, at vi kan påvirke det hverken mere eller min dre, end vi kan påvirke de fire om talte faktorer. Vi må derfor allerførst bestemme disses lovrnæssigheder. Vi må finde svar på spørgsmål som: hvad er turproduktionen en funktion af? Eller: hvorfor er nogle husstande tilbøjelige til at danne turkæder hyppigere end andre? Også for»turlængde«og )>valg af transportmiddel«vil vi have behov for at afklare og bestemme lovmæs sigheder, før vi kan gøre os noget håb om derigennem at påvirke transport arbej det. Hvor meget ved vi i øjeblikket? Vi ved en smule om årsagerne til varia tioner i turproduktionen. Dog ikke så meget, at vi f. eks. kan forklare, hvor for f. eks. en bil fra et villakvarter i Lucerne gennemsnitlig foretager 12 ture pr. dag, hvis den kommer fra ét byområde, medens den kun foretager 4 ture pr. dag, hvis den hørte hjemme i et kvarter med etagelejligheder i Bienne. Vi kender lidt til sammenhængen mellem antallet af medlemmer i en husstand og det antal ture, den produ cerer. Endvidere har det vist sig, at hvis en husstand øger sin indtægt, er den tilbøjelig til at foretage flere ture. Turlængden er straks mere uafkla ret. Imidlertid, det er valget af et gi vet bestemmelsessted, der er bestem mende for længden af den tur, en per son må gennemføre. Vi kan derfor spørge os selv, hvilke forhold der spil ler ind f. eks. ved valg af arbejdsplads eller indkøbscenter. Kan vi besvare dette, vil vi også kunne bestemme mu lige turlængder i en given byplan. For»valg af transportmiddel< ved vi, at hvis en person har frit valg, d.v.s. at han har alle transportmidler til sin rådighed, vil )>tilgængelighe den< med det enkelte transportmiddel være bestemmende for hans personlige valg. Indgående i»tilgængeligheden er rejsetid, omkostninger og det mere umålelige»rejsebekvemmeligheden<. Om turkæder vides intet udover, at de forekommer i al bytrafik. For at sætte undersøgelsen i et ri meligt forhold til de muligheder, vi her ved laboratoriet havde for at gen nemføre den, var det nødvendigt at nøjes med at belyse de lovmæssighe der, man gennem planlægning har en indflydelse på. Denne sidste konstatering er væ sentlig. Der er således ingen, der for venter, at man vil kunne influere»tur produktionen< ved at påvirke antallet af personer i husstanden eller deres indtægt. Af denne grund bestemte vi os til kun at interviewe husstande med fire medlemmer. Denne begrænsning giver os mulighed for at undersøge til bunds andre forhold med indflydelse på»turproduktionen«. I alt udvalgte vi 500 husstande i Odense. Disse bo ede i to forskellige byområder. Af de 250, der boede i Odense Vest, i ud kanten af byen, boede halvdelen i par cel- eller rækkehuse, og den anden halvdel i etageejendomme. I det an det byområde, syd-øst for bycentret, fordelte husstandene sig på samme måde på de to boligtyper. Når man valgte at koncentrere sig om få byområder, i stedet for at vælge husstandene ligeligt spredt ud over Odense, skyldtes det muligheden for at etablere nogle indeks, der beskriver, hvor husstanden er bosat i forhold til byens forskellige aktiviteter. Havde vi valgt husstandene spredt, ville de have været uoverkommeligt at opstille disse indeks. De to byområder, vi nu har undersøgt, er valgt således, at disse indeks vil være forskellige. For eksem pel husstandene, der boede i parcel huse syd-øst for bycentret, kunne sam menfattende siges at være langt dår ligere betjent med busser end parcel husbeboerne i Odense-Vest. Derud over var disse første husstande mere omsluttet af Odense by. Herved får husstandene en rigere mulighed for at vælge steder, hvor de kan tilfredsstille deres turformål; og vi kan ved en se nere analyse af materialet lære,hvorle des tilstedeværelsen af en mangfoldig hed af turniål i alle retninger påvirker valg af turmål sammenlignet med få turmål i en retning, idet husstandene i Odense-Vest synes at skulle drage mod 202 flansl- Jei,lsskriji

11 an.r Odense undersøgelsen spørgeskema 3, turdagbogen person nr. 3 husstandsnr. 4 dag dato 4 1. På hvilket tidspunkt forlod De hjemmet (opholdsstedet kl.5) første geng 7 3. Hvornår ankom De 7 4. Hvornår forlod De stedet 2. Hvad var Deres ærinde 5. Hvad var Deres næste ærinde 7 mhili2ø wrjndpr A hjemme arbejde m. arbejde 3Ve aftenskole/kursus kl. i 7 5 i ii i l5 io - - 2, Å indkøb: udvalgsvarer bank/post/sygekasse m frissr/lsge/fysjotere vaskeri/ autovsrksted m.m. teater/bio/øvrig til skuer foreningsmøde aktiv spc rt privat besog rest aura: It/cafe gå eller køre tur betjene passagerer for børn: ude et lege z ir r EEZEI f. 5 marker byområdet ved nr. og tidspunkt for ank./afg c,stederforetogde disse ærinder På hvilken måde kom De fra dete g...j gang cykel/knallert bil, som, fører bil, som passager motorcykel/scooter som fører motorcykel scooter som pass. taxa bus tog andet 5 65 I I 2... = 65 De bedes udfylde turdagbogen for hele dagen. Angiv ved prikker og streger som vist på prøveeksemplsret. Fig. 1. Odense bys centrum, næsten uanset hvilket ærinde de har. Undersøgelsen strakte sig over 4 uger. I undersøgelsens første uge hen vendte vi os til de 250 husstande i Odense-Vest. Ved dette første besøg foretog vi et kort interview, der var rettet mod husstanden. Denne blev spurgt om, hvilke medlemmer den be stod af, hvorledes deres boligforhold var og endelig, hvilke forbrugsgoder der stod til dens rådighed. Disse var bil, telefon, dybfryser, TV etc. Når husstanden viste sig interesseret i at deltage i undersøgelsen, instruerede intervieweren den i, hvorledes enhver af dens medlemmer i den påfølgende uge skulle føre en såkaldt turdagbog. På fig. i er vist, hvorledes denne turdagbog var udformet. Til venstre ses tre afsnit. I afsnit A er opført 20 mulige ærinder, afsnit B giver mulig hed for at markere det byområde, hvori et ærinde foretages, og endelig findes der i afsnit C opført 10 trans portmuligheder, der kan tænkes an vendt for at komme fra et ærinde til et andet. For at vise, hvorledes skemaet skal anvendes, er der indtegnet en tilfæl dig turdagbog for person 3 fra husstand nr. 4. Dette er noteret i skemaet øverst til højre. Personen er en pige, 14 år gammel, endnu skolesøgende. Mandag den 4. september forlader pigen hjemmet kl Hun ankom mer til skolen kl. 8.00, bliver i sko len indtil kl. 14, hvorefter hun tager direkte hjem. Her forbliver hun til kl , indtil hun»går ud at lege«. Kl. 17 er hun hjemme igen. Fra kl er hun på kursus, hvorfra hun tager på et privat besøg; efter dette tager hun direkte hjem. Efter kl forbliver hun indendørs. På skemaet kan De se, hvorledes pigens dag er anskueliggjort ved en brudt li nie, der består af vandrette og skrå streger. Vandret for ophold og skrå for bevægelse fra et ærinde til et andet. Den nedenfor optegnede kurve for tæller os, hvilke transportmidler pigen anvendte, og hvor i byen hun foretog sine ærinder. De ser selv, at hun gik til og fra skolen, gik ud at lege, tog bussen til kursus, men gik fra kursus til privat besøg, for endelig at tage bussen hjem. De tal, der står ud for afsnit B, er hentet fra et bykort over Odense, vi udleverede til alle husstande. På dette kort var indtegnet et antal nummere rede zoner. Ved at anvende denne fremgangsmåde blev det nemmere at føre turdagbogen samtidig med, at analysen af materialet kan foretages hurtigere. Udover disse turdagbøger bad man de af husstandenes medlemmer, der var fyldt 14 år, om at udfylde et spør geskema. I dette blev sådanne spørgs mål stillet, man fandt nødvendige for at forstå forskellen i ture fra den ene person til den anden. I undersøgelsens anden uge foretog vi en tilsvarende henvendelse til resten af de udvalgte husstande. I de reste rende to uger vendte vi tilbage og af hentede de nu førte turdagbøger. Ved dette besøg foretog vi endnu et inter view, der ganske kort skulle give os en idé om, i hvilken udstrækning den enkelte husstand fungerede som en en hed, Der synes nemlig ikke at være nogen tvivl om, at den grad, hvormed en husstand samordner sine ærinder, har den allerstørste indvirkning på husstandens samlede»forbrug«af tra fiksystemet. Fig. 2 viser nogle foreløbige resul tater fra en manuel analyse af 10 % af de førte turdagbøger, stammende fra 35 husstande. I de seks histogram Dansk I7ejiidsskrifi 196$

12 QNSDAG MNEN -10 o TuÆfÀc, HELE UG-E.N b I ii Fig rluh1p 0 TUE/DAG- t0 mer er antal ture pr. dag afsat som abscisse, og antallet af personer, der har et givet antal ture, er afsat som or dinat. Histogram a, b og c repræsenterer en onsdag, og d, e og f et gennemsnit/ dag for hele ugen. a og d gælder manden i husstanden, b og c gælder fruen, og endelig er c og f et gennemsnit for manden og fruen. Denne opstilling giver os en mulig hed for at gøre simple visuelle sam menligninger. Går man fra øverste til nederste række, ser man, at sprednin gen mindskes. Dette skyldes det ikke overraskende forhold, at den enkelte person ikke har det samme antal ture fra dag til dag. Man ser, at en person kompenserer en enkelt dags høje turtal med færre 20 Skrøbelig km m 8roen er krebeflq Nogle bilister har en tilbøjelighed til ikke at tage advarselsskilte alvorligt, hvis de ikke er synligt motiverede. Det ture en efterfølgende dag. Endvidere ses, at spredningen fra øvre til nedre række tilsyneladende ændres mere for fruen end for manden. Med andre ord, kvinder kompenserer i større grad end mænd. Tager man den nederste række og går fra venstre til højre, ser man, at spredningen ændres betydeligt ved overgang fra e til f. Dersom der in gen ændring havde været, ville man kunne have sluttet, at i en husstand, hvor manden foretog mange ture, ville fruen ligeledes foretage mange ture. D.v.s. at man kunne tale om husstan de, der som en helhed var mere aktive end andre. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Vi må derfor slutte, at der også mel lem husstandens to voksne medlem mer foregår en art kompensation. Altså er manden aktiv og foretager mange ture, vil fruen foretage færre ture. Vi ser således, at der formodentlig finder en vis samordning sted inden for en husstand. Før vi kan bekræfte eller afkræfte denne hypotese, må vi behandle hele materialet med anven delse af statistiske test. Vort samlede materiale omfatter godt 350 husstande, idet der af forskel lige årsager var et frafald på små 30 (. 350 husstande må betragtes som særdeles tilfredsstillende. Disse husstande har tilsammen ført Ca turdagbøger, der sammen med oplys ningerne fra spørgeskemaerne skal overføres til hulkort, inden den egent lige analyse kan påbegyndes. Den endelige bearbejdning af mate rialet vil blive foretaget på EDB-an læg. vil nok gøre ondt i mange travle bilister at skulle ned på 20 kilometer i timen som her, hvor vejen fra Søn derjyllands vestligste grænseovergang til Højer Flække passerer den brede Vidå. Men måske har det en dæm pende indflydelse, at der under skiltet bemærkes, at kravet skyldes broens skrøbelighed. Mon så ikke bilisten også holder vejret, mens han stille»lister«over? 204 Dansk Vejtidsskrift

13 4 C) ( ) < <CD I rf > 0

14 A 10 og med til gerne VOLVO TAKTO A1S Columbusvej I 2860 Søborg Telefon (01) LM42247 K-4,6 t LM 218 På 90 sekunder er maskinen forvandlet fra ste maskine, den helt utroligt alsidige BM Venderadius: 4 meter Venderadjus: 5 meter Venderadjus: 5 meter Torque converter læssemaskjne til fejemaskine - nemt - Praktisk taget alle relevante opgaver løses 6 gear frem/bak 5 gear frem/bak Torgue cooverter ningsmaskine - til gravemaskine o.s.v. Tak VOLVO læssemaskjne BM-VOLVO økonomisk - Her er de blot een ene -6311K5,7 t LM HK63 t LM64 sneryd -i een alle 4 ket være BM-VOLVO lynkoblingen i for bindelse med de mere end 70 forskellige peget af Dem selv. ing eller skriv om en specialredskaber, der kan påmonteres demonstration streret i praksis - Få en BM-VOLVO læssemaskjne demon 4-hjulstræk Venderadius: 5,5 meter Venderadjus: 5,5 meter 069HK6,6 t CM HK-9,1 i et område ud Torque converter 4-hjulstræk

15 I = = Lyse eller mørke vejoverflader? Af civilingeniør Bent Knudsen, Espergærde 1. Indledning For at tillade en bilfører at føre sin bil så sikkert som muligt gennem nattens trafik må vi give ham muligheder for at kunne se eventuelle objekter på vejen. Denne primære betingelse for at undgå natulykker er opfyldt, hvis den forhåndenværende belysning og vejoverflade er sådan afstemt efter hinanden, at der opnås tilstrækkelig kontrast mellem objekter og vejover flade. En undersøgelse af kontrastfor holdene ved bilkørsel om natten er foretaget af Knudsen1) (1968 a), der har bearbejdet resultater fra et stort antal eksperimenter med synsforhold ved bilkørsel. Som et resultat af un dersøgelsen er der etableret en stan dardkurve for den kritiske luminans forskel mellem objekt og baggrund, der netop gør objekter tilstrækkeligt synlige, samt en standardtabel for af sloringsevne: et vejbelysningsanlægs evne til at gøre fodgængere tilstræk keligt synlige for en bilfører. Afsløringsevnen er et meget nyttigt værktøj ved sammenligning af vejbe lysningsanlæg, idet den på entydig måde tager hensyn til to af de fire faktorer, der indgår i problemet om tilstrækkelig kontrast: øjets virkeevne og variationen i refleksionsevne for det meget vigtige objekt på vejen: fod gængeren, og den tillader os derfor at drage mere generelle konklusioner om de to andre faktorer: vejoverfladen og belysningsanlægget. Afsløringsevnen kan også benyttes til en mere diffe rentieret sammenligning ved at holde den ene af disse faktorer konstant og lade den anden variere; man kan så ledes f. eks. undersøge forskellige ar maturers velegnethed på én og samme vejoverflade eller forskellige vejover fladers mulighed for at udnytte lyset fra ét og samme armatur. Sidstnævnte mulighed er anvendt ved en undersø gelse af tre danske vejoverflader i hen holdsvis tør og våd tilstand. 2. Vejoverflader De i undersøgelsen indgåede vejoverflader er Lysteknisk Laboratori ums vejprøver nr. 230, 233, 830, 833, 840 og 843 med følgende karakteristik (citeret efter Lysteknisk Laboratoriums prøve LTL nr. 545): Vejprøve nr. 230: Mørk asfaltbeton 0/10. et glat overflade med finkornet struktur. Prøven udtaget på hovedvej A 18 syd for Vejle. (q,) = 0,058 0,40) Vejprøve nr. 233: Som nr. 230, men i våd tilstand. (q0 = 0,121 1,24) Vejprøve nr. 830: Støbeasfalt med nedtromlede Sy nopalkorn 5/10 mm. u overfla de med åben struktur. Prøven ud taget på hovedvej A i i Glostrup. (q,, 0,125 = 0,250) Vejprøve nr. 833: Som nr. 830, men i våd tilstand. (q,, 0,135 0,384) EP - DIAGAM MØK ASFALTBETON 0/10 NZETØz / / Fig. 1. EP-diagrarn (Ensgyldig-Placering-diagram) for ve/prøve nr. 230:»Mørk asfalibeton 0/ion. For en iagttager å syinmetrilinien mellem (6 h, 0) og (16 h, 0) vil et arinatur på en af kurverne konstant værdi af produktet q cosy (angivet på hver kurve) i det faste punkt (0, 0). I / I / / I (lys/iunkthøjde h meter) give en Dansk Vej:idsskrift

16 = 6h INANSFAKTO- DIAGAM armatur h meter cer (0,0) ved (13,5h0). Iagttoge{sesvinket: 10 Armatur: KonstQnt tysstyrke=1 cd Vejoverflode: StbeisfaLt m. nedtromtet SynopaL 5iio. Nr i (q0=0,125 X=025) (J3j 54h 5h - 7hJ L_\r. Armatu: Konstant lysstyrke i cd Vejoverftode: Beton. Nr O0)091 Fig. 2. Luminansfaktor-diagrammer for seks vejoverflader. For en iagttager i det faste punkt (13,5 b, 0) vil et armatur med konstant lysstyrke = 1 cd i alle retninger placeret h meter over punktet (0,0) give en konstant værdi af produktet q cos 3y (angivet på hver kurve) i alle punkter af en og samme kurve. Vejprøve nr. 840: Beton, slidt. elativ glat overfla de. Prøve udtaget på hovedvej A i i Glostrup. (q0 = 0,091 = 0,198) Vejprøve nr. 843: Som nr. 840, men i våd tilstand. (q0 = 0,138 0,692) Ved våd tilstand forstås den i labo ratoriet opnåede tilstand i time efter ophør af regn. Den kan antages no genlunde at svare til en sådan tilstand i praksis, som forekommer ved let støvregn, selv om der endnu ikke er ført endeligt bevis for dette. 206 Dansk Vejtidsskrift

17 . CD =._ >

18 A 12 I I I I I 8100 AAHUS C POSTBOX 125 IM POTØ ENE DGM5 DGS3000ElM214 Special- sprojte mm. kan den 117 (næsten) andre ting så M 214 HOVEDKONTO: AABOULEVADEN 3 AAHUS C geren beta 0 ufrankeret (rnoca MAIUS HANSEN &SON besørges Post I o stabilt Mekanisk Glatved strand ved Grenaa Skærvefabrik: DE JYDSKE KALKVÆKE AKTI ESELSKABET r_ziø. 1k1411 impot OG SALG: o 0 O o,O O00 0 bærelagsgrus Haandsten * Bundsten * Singels Tlf. (06) Tlf. (0761) Tlf. (05) (07) Værket i Katholm: Værket i Skelhøje: Værket i Gunderup: Værket i Djeld: Hovedkontoret: Telefon (06) * Balle 8 Skelhoje 63 Hylke 115 Haderup 195 Jægetaardsgade 29,ArliusC.TlL(06) Plæneklipper fra cm lige bestemt passer til fortov og cyklesti fliserne kan bære» den. Det er nemt og rationelt med NIBBI Enhver kommune bør ha en NIBBI flm 214 Demonstreres overalt i landet. lille: med kost og styrtbojle (excl. moms) eserveret postvæsenet brochurer: El M 6 El FIGAO 11 ONIBBI-POGAM brochure Kryds at, og De vil ganske uden forbindende få tilsendt de brochurer, De ønsker: - I I DGC6 DAE11 QM43O I KUPON I El Fejemaskine-brochure ri I B B I traktoren er lille, og prisen er I 4 fræser fejemaskine blot tilbehørsprogrammet: en og og se slåmaskine vogn hormon Adt Klip efter pilene til bladets kant I I I I Navn ler portoen) i II den er ikke tungere, end lille, smal traktor, der -har De fejemateria let i orden! for døren NIBEl Vinteren står * Skærver

19 L3h 4h 15h 16h 7h Nr.233. (q0=o12i c= L 6h - kgttagerved(135h0).lagttagesesnket:i j Et armaturhmeterover (0,0) [-2hf(q cos 3g) = 04 /. LUMINANSFAKTO Dansk Vejndsskrift di, hvorimod en mørk, glat vejoverfla har en storq3-værdi og en lille -vær den, og, er et udtryk for spejlings hvor q0 er et udtryk for hvidhedsgra de klassifikationstal for vejoverflader, de af Westermann 2) (1963) foreslåe (De anførte talværdier q0 og, er graden: En lys, diffus vejoverflade Kantsten -2h(q COS)max=O 0868 {(q cos 3 (Q0)=0,0868 Kørebane 207 den er anført for et stort antal arma ler (-tabeller), hvor de af reflek ret, q cos 3 y i et punkt på vejoverfla Ved hjælp af EP-diagrammet er man i stand til at foretage beregninger skaber foreligger som refleksionstabel sionsværdierne afledte luminansfakto Vej overfladernes refleksionsegen x-værdi). nr For at anskueliggøre -tabel ret: Se fig. i med tilhørende figurtekst. de har en lilleq0-værdi og en stor len er det såkaldte EP-diagram (Ens turplaceringer: Se tabel I for vejprøve gyldig-placerings-diagram) konstrue j - - j3h - 4h (q0=0,138)f=0,69 ) / Vejoverflade: Beton vàd. Nr. 843 Armatur: Konstant tysstyrke =1 cd kigttager ved (13,5h,0). Iagttagelsesvinket: 10 Et armatur h metr over (0,0) LUMINANSFAKTO - DIAGAM 3h - (q0 =0,135 t=q38-7h] Synopal 5/10 vad. Nr.833. Vejoverfbde: StbeasfaLt m. necitromtet Armatur: Konstant lysstyrke=1 cd 1. Et cirmaturh meter over (0,0) kigttoger ved (13,5 h,o). Iagttagetsesvinke4.: 10 LUMINANSFAKTO - DIAGAM Vejoverflade: Mørk asfaltbeton,io, ùd Armatur: Konstant Lysstyrke =1 cd

20 60 / I (Knudsen -120 cd/m 2, L q cos Det ved beregningerne benyttede LYSFODELING (1000 Im) 3. Armatur Se fig. 2. i en afstand af 13,5 h fra iagttageren: placeret h meter over vej overfladen og over for et armatur med konstant lysstyrke, I = i candela, i alle retninger ne undersøgelse. (En kortfattet be ser vej overfladens refleksionsevne pendix). skrivelse af metoden er givet i et ap sentligt og er blevet benyttet ved den Fig. 3. Lysfordding for armatur 545. af luminansen i et punkt på en vejoverflade fremkaldt af et armatur ud punkthøj den i meter. I er armaturets lysstyrke i retning vet på den kurve i EP-diagram q cos met, hvorpå armaturet er placeret, 3 y er luminansfaktoren angi hvor L er luminansen i punktet i mod punktet i cd, og h er lys og derefter summeres. 3 fra formien: 208 Dansk J7ejiidiskrifi ii Fig. 4. Iocandda.d;agrani for arn2aflr 545. AMATU. 545 ISO CANDELA -DIAGAM (1000(m) I vej overflades forskellige punkter er ducerer beregningsarbej det meget væ luminans og maksimumluminans re punkter med henholdsvis minimum regningen af luminansen i kun to 3) (1968 b)) baseret på be deres tilskud, som må beregnes separat stort antal punkter må beregnes, og for dog en meget tidkrævende opgave: Et hvert punkt vil et antal armaturer give Beregningen af luminansen for en En nyudviklet projekteringsmetode AMATU: med en lysfordeling, der er fremkom met ved at tage middelværdien af lysfordelingen for markedsførte armatu armatur er et afskærmende, bredstrå lende armatur for to eller tre lysrør maturets lysfordeling kan gives som et rer af denne type i Danmark: Se fig. ver igennem retninger med samme lysstyrke. Til brug ved bestemmelsen af ningsfordeling blevet beregnet, og re afsløringsevnen er den vertikale belys isocandela-diagrarn (fig. 4) med kur 3. En mere nøjagtig beskrivelse af ar J,nzr.200cd//DOOt,, (25 C) /. på en vejoverflade må man have op- For at beregne luminansfordelingen sultatet er vist i fig. 5. til luminansfaktordiagrammer, der vi metode er EP-diagrammerne omregnet Til brug ved denne projekterings

21 a NO1DISXÇ DIE SEX. A/ 5 Borgmester Christiansens Gade 55, København SV.

22 Det bedste ALFELDENE blandet materiale tilbyder alt Anlæg til forberedelse af bituminose mate rialer leverer vi i alle teknisk mulige kombinationer: kørbare anlæg transportable anlæg stationære anlæg indtil 200 t/h indtil 300 t/h indtil 500 t/h Alfelder Eisenwerkes internationale erfa ringer står også til Deres rådighed, der som det drejer sig om økonomi for et blan dingsanlæg, når og hvor De måtte ønske det. og vore ydelser dertil Byggeteknik for veje med biturniriose belægninger Fig. 1) asfaltbeton 2) bindelag 3) bindelag 4) bituminose bærelag 5) frastsikringolag 6) frostsikringslag for betonbelægnlnger på tyske motorveje Fig ii 0 1) cementbetan 2) bitumirios udligningslag 3) stabiliseret frantsikringsleg 4) stabiliseret frontsikrlngslag Diskussion aser anvendelse at bituminose blandinger ALFELDE EISENWEKE 322 Alfeld (Leine). Postfach 1350 Carl Heise KG Tel.: Telgr.: Alfeldeisenwerk. Telex: A 14 Om transportable anlæg + stationære anlæg + stebeasfaltudlægger + grader service taler vi ikke - det er en selvfølge Importør: HABEI, handels- & ingeniørfirma, Jernbanegade 24, Tønder

23 Orn Fig. 5. Jcrtzka/ belisningsforde/ing, B,.. i en bo/dl af 1,25 iii oi er i ejorerfladen for oi armatur 545 mon/trit tandret 10 ni ort r i qoi crfladen. lysninger om armaturets lysstyrke i ret ning mod vejbanens forskellige punk ter. Disse kan aflæses på fig. 4, men til brug for beregningerne vil det være mere formålstjenligt at have isocan dela-diagrammet projiceret på vej over fladen h meter under armaturet: Se fig Luminansfordeling for et armatur Luminansfordelingen for et armatu r kan beregnes ved at multiplicere lys styrkerne fra fig. 6 med luminansfak torværdier fra fig. 2, og de resulteren de isoluminans-diagrammer for de seks vejprøver er vist i fig. 7 for en iagttager placeret på den vandrette akse gennem punktet (0,0) i en af stand af 13,5 h til højre for dette punkt. Kurverne giver luminansvær dier som procent af maksimumlumi nansen i cd/ml for en lyskildelysstrøm på 1000 lumen og en monteringshøjde på h meter: 50 % 25 % L00, 12,5 % Linax, 6,2 % Lrntx OSV. Da 12,5 % L,,-kurverne benyttes til Su perposition ved projekteringen, er de tegnet med en tykkere linie end de andre kurver Projektering af vejbelysnings anlæggene For at forenkle sammenligningen af de seks vej overflader er der valgt et sæt faste betingelser for belysningsan lægget: Hældning af armaturet: 00 Vejbreclde: 9 m Lyspunkthøjde: 10 m Armaturplacering: Ensidig i høj re vejside Udhæng: 2 m Iagttagerposition: 2 rn fra højre vej side Standardblad: CIE4) (1965) klasse A 2 eller B i (hovedveje). Luminansniveau: Vedligeholdt middelluminans. ÏJ= i cd/m egelmæssighed:»luminansen for punkter på vejoverfladen må ikke være mindre end 10 % af middelluminansen : L,, 10 /L> o,1o<. Lyspunktafstand : variabel. Da luminansværdierne i standardbladet er vedligeholdte luminansvær dier, der altid skal forefindes i anlægget, må der tages hensyn til tilsmuds ning af armaturerne og nedgang i lys kildernes lysstrøm i løbet af levetiden. Det ved projekteringen anvendte ar matur er et lukket armatur, som ved en rengøringscyklus på i år kan reg nes at have en vedligeholdelsesfaktor på 0,88. Armaturet kan forsynes med lysrør på 65 W eller 120 W med ved ligeholdelsesfaktorer for lysnedgang i løbet af i år (ca timers brændetid) på henholdsvis 0,88 og 0,75, og armatur + lyskilder har således ved ligeholdelsesfaktorer på 0,77 med 65 W lysrør og 0,66 med 120 W lysrør. Efter almindelig praksis foretages lystekniske målinger ved 25 0C og stil lestående luft, men da vejarmaturer her i landet i gennemsnit kan regnes at være udsat for 50C og svag vind, må der endvidere indkalkuleres en heraf følgende forøgelse af lysstrom men for lysrørene på %, og der er benyttet følgende værdier som re sulterende vedligeholdte lysstrømme: 65 W lysror lumen, 120W lysrør lumen. 6. esultaterne at projekteringen De i standardbladet anførte grænseværdier for L1,,, og er baseret på tørre vejoverflader, og den i appen dixet beskrevne bestemmelse af maksi mal tilladelig lyspunktafstand og den nødvendige reduktion for at kunne benytte markedsførte lyskilder er fore taget for rie tre vejprøver i tør til stand: nr. 230, 830 og 840. De så ledes fundne optimale lyspunktafstan de er også anvendt for vcjprøverne i våd tilstand: nr. 233, 833 og 843, og de opnåelige luminansværdier samt rjrnax= 200 cd Fig. 6. Isocandela-diagram for armatur 545 pro/iceret p2 vejoz c rfladen Is 3h 4h,5h 6h 7h inc/er under det z andret anbragte irma1ur. DanskJ7ejiidsskrift

24 - --- JISOLUMINANS-DIAGAM (1000 Im) Etarmaturhmeterær(0,0). Hning:0 Iagttager ved (135 h,0). IagttageesvinkeI: 10 :Armatur: 545 Vejoverflatie: Mørk cisfoltbeton 0,10 Nr. 230 (q0noo58f=o,o) 12h 3h 4h 5h 16h rnax 12& FISOLUMINANS_DIAGAM (1000 Im) Et armatur h meter cver (0,0). HcEidning: 00 Iagttager ved (135 h,0). Iagttagetsesvinkel: 10 I å I. h 2h \ LE 3 %.,.-2h - Armatur: 545 VejcwerfLade: Støbeasfalt m. nedtromlet Synopal 5iio. Nr. 830 (q0o,125ezo,25)..3h 14h 5h 6h 7 ISOLUMINANS-DIAGAM (l000lm) Et armatur h meter aer (0,0). Hning: 00 Iagttager ved (135 h,0). Iagttcigelsesvinkel: 10 Armatur: 545 VejoverfLade: Beton. Nr. 840 (q0=o,ogi 3h 14h Sh 6 Fig. 7.»Et-ar,niiturs«isoluminans-diagrammer for armatur 545 på seks vejoverflader. For Lii iagttager i det faste punkt (13,5 h, 0) kan luminansfordelingen med armatlir 545 aflæses på diagrammerne. regelmæssighedsgrader er anført i ta bel II. Ved benyttelse af den etablerede Standardtabel for Afsløringsevne (Knudsen )) og under hensyntagen til lyspunktafstandene og lysstromme rie fra tabel II er der beregnet afslo ringsevne-kurver for de projekterede belysningsanlæg for luminansområdet 0,001 til 2 cd/m2: Se fig. 8. Objekter har størst chance for at give for lille kontrast, når de ses mod dele af vejoverfladen med små luminansværdier, og den mindste afsløringsevne: afslø ringsevnen for objekter set mod vejoverfladens mi nimumluminans er gi vet i tabel II. Der er endvidere foretaget en øko nomisk sammenligning af de tre belys ningsanlæg baseret på en vejstrækning 210 Dansk J cjiidsskrift

25 - -- i L max I. I h ISOLUMINANS-DIAGAM (1 Im) Et ormotur h meter cer (QO). H(dning: 0 Iagttager ved (13,5 h,0). IagttagelsesvinkeLl i.. Armatur: 545 Vejovertlade: Stbecisfa[t m. nedtromlet Synopal 5/10, våd. Nr. 833 (q0o135e=o38 ) 5h 6h 7h ISOLUMINANS-DIAGAM (1000 Im) Et armatur h meter cwer (0,0). Hc(dning: 0 Iagttager ved (135h,0). Iagftigelsesvinkel: 1 12h Armatur: 565 I Vejoverflade: Beton vdd. Nr. 843 på i km. Ved beregningen er neden stående priser benyttet: i m kabel, nedgravet 28 kr. Mast 1250kr. Armatur for 3X65 W lysrør kr. Armatur for 3X120 W lysrør 675 kr. 65 W lysrør 18 kr. 120 W lysrør 27kr. Elektricitetspris øre/kx7h Brændetid pr. år timer Anlægsudgiften pr. km samt udgif terne til elektricitet pr. km pr. år er givet i tabel II. 7. Konklusion ci) Formal. Gennem undersøgelserne er det til stræbt at skabe klarhed over forskel lige vejoverfladers mulighed for at udnytte lyset fra et belysningsanlæg, bedømt ud fra lystekniske, økonomi ske og sikkerhedsmæssige kriterier. Dansk J7ejtidsskrifi Ii 211

26 .tabei for vcjprove nr q cos TABEL I 3 ;i som funktion af fi og tg y. /1/ic i rerdier skal muit,p/icc rcv med 10-1, (grader) ( , I (1 ii q.ul cappa qmin I-Iver kolonne borer til en bestemt retning fast/agt ved vink/en For hver af disse retninger er angivet værdien af q cos i nulpunktr.t for armaturer placeret i dien af ig afstandc,i til punktet (tg 2 armaturhojden / et antal punkter fastlagt ted vær b) G; und/ag. Luminansværdierne er også beregnet Lyskilder pr. armatur: Der er udvalgt tre belægningstyper, for vejoverfiaderne i våd tilstand. Mørk som har været målt på Lysteknisk La- De økonomiske forhold er belyst vejoverflade 3X120 W lysrør boratorium for bestemmelse af reflek- ved et overslag over anlægsudgifter Lys sionsdata i henholdsvis tør og våd til- samt årlige elektricitetsudgifter for et vej overflade 3X 65 W lysrør stand: i km langt belysningsanlæg. De sikkerhedsmæssige aspekter er Middellys En mørk vejoverflade: mørk as- undersøgt ved en beregning af afsløvejoverflade 3X120 W lysrør faltbeton 0/10, ringsevnen over for det meget vigtige Anlægsudgifter for i km belysning: en lys vej overflade: støbeasfalt objekt, fodgængeren, på vej overfla- Mørk med nedtromlet Synopal 5/10 derne. vejoverflade kr. mm, og en middellys vejoverflade: beton, Lys slidt. vejoverflade kr. c) De projekterede belysningsanlæg Middellys Et typisk lysrørsarmatur af den af- (lyspunkthcjde 10 tit). vejoverflade kr. skærmende, bredstrålende type er an- Lyspunktafstand: Elektricitetsudgifter pr. km pr. år: vendt ved belysningsanlæg på de tre vejoverflader, og projekteringen er fo- Mørk Mørk retaget på basis af optimeringsprincipvejoverflade 27,5 m vejoverflade kr. per, således at følgende luminanskrav Lys Lys så vidt muligt netop er opfyldt: ved- vej overflade 37,5 m vej overflade kr. ligeholdt middelluminans, ÏJ: i cd/m2 Middellys Middellys og regelmæssighedsgrad L,/i>o,4o. vejoverflade 37,5 m vejoverflade kr. 212 Dansk J ejtidsskrift

27 Askov HUA -Epoke Sjælland er flyttet Pladsforholdene i vor afdeling ØST for Storebælt har længe været for trange. Derfor flytter vi. På Kongevejen i Hessetrød (nær motorvejen) er vi for fremtiden til disposition med kom plet lager af maskiner og reservedele, hurtigt arbejdende værksted og en effektiv service. Velkommen i vor nye afdeling. AIS ALFED THOMSEN-EPOKE. Kongevejen. Hesselrød Kokkedal. telefon (03) Hovedkontor og fabrik: AIS ALFED THOMSEN-ASKOV. pr Vejen. telefon (05)

28 CATEPP1LLAP Caterpillar, Cat og Traxcavator er indregistrerede varemærker for Caterpillar Tractor Co. CAT 922B TAXCAVATO Originale CATEPILLA reservedele findes naturligvis al tid parat på vort la ger-klar til at arbef. de i Deres maskine. På ENMACO s værksteder er De sikker på at arbejdet udføres som det skal og bør ud føres. Veluddannede og erfarne mekani kere med alt tænke. ligt specialudstyr er til Deres rådighed. I DIFTSSIKKE POWE SHIFT Mccl et enkelt håndtag kan der skiftes ha stighed og korseisretning under fuld belast ning uden at bremse eller tage farten af. KVIK HYDAULIK Den hydrauliske kraft fra den selvjusteren de vingepumpe bevirker, at et fuldt loft og sænk kun tager 9,1 sekund, adskilligt hurti gere end koretiden ved selv den korteste læsseoperation. SIKKEHEDS-BEMSESYSTEM Hydrauliske og trykluftaktiverede bremser har separate kredse for både for- og bag hjul. Skulle hydraulik eller trykluft svigte på dcii ene aksel er der rigelig kraft til at bremse med den anden. AUTOMATISK SKOVLKONTOL Foreren kan koncentrere sig om at manøv rere maskinen i stedet for hele tiden at skul le kontrollere skovlen. JUSTEFIT BÆNDSTOFSYSTEM Det enkle justerfrie CAT brændstofsystem holder dri ftsomkostningerne nede, idet brændstoffct indsprojtes gennem en stor selvrensende åbning og forbrænder rent og fuldstændigt i cylinderen. OMFATTENDE ESTAUDSTY Seks specialskovle. hydraulisk rendegraver, tommergaffel, cli fferen i ialespærre, tre dæk siorrelser, sneudstyr ni. ni. IX G KØBENHAVN: AMAGE LANDEVEJ KASTUP. (01) ÅHUS: ENDTOFTEN VIBY. JYLLAND. (06) A 16

29 d) Vedligeholdt middellurninans, L. TABEL II Mørk vej overflade Lys vej overflade Middellys vej overflade e) egelmæssighedsgrad, /L. tør våd Mørk vejoverflade Lys vejoverf lade Middellys vej overflade f) Afsloringsevne. Mørk vej overflade Lys vej overflade Middellys vej overflade tør våd Sam inenligning af belysningsanlæg på tre danske vejoverflader med forskellig huidheds. grad, omfattende en,nork. en ljs og en middellys vejorerflade i både tør og råd tilstand. 1,0 cd/m 2 2 2,3 cd/m 1,0 cd/m2 1,2 cd/m2 2 1,0 cd/m2 1,9 cd/m Set fra et lysteknisk synspunkt kan det konkluderes, at vej belægningens refleksionsegenskaber spiller en meget stor rolle med hensyn til effektiviteten af et belysningsanlæg, og at den lyse vej overflade er den fordelagtigste. Denne vejoverflade er også de andre vej overflader overlegen med hensyn til så små ændringer som muligt ved overgang fra tør til våd tilstand. Den mindre ændring fra tør til våd tilstand for den lyse end for den mør ke vejoverflade er ikke let at demon strere i praksis, da man sjældent har mulighed for at betragte sådanne vejoverflader under samme belysnings forhold og fugtighedsgrad. På hoved vej A 10 syd for Århus er det dog muligt at foretage en tilnærmet sam menligning, idet der er samme belys ningsanlæg over en vej strækning, der delvis består af en asfaltbelægning 6/12 mm med naturligt stenmateriale mørk vejoverflade) og delvis af en asfaittæppebelægning 6/12 mm med 25 % Synopal (lys vejoverflade). Overgangsstedet er blevet fotograferet i henholdsvis tør og våd tilstand: se fig. 9 og 10. Ud fra økonomiske overvejelser er lyse vejoverflader fordelagtigere, da de kræver mindre lysstrøm og dermed billigere belysningsanlæg med påføl gende mindre driftsudgifter. Merud Vej overflade Mørk Lys Middellys Vejprøve, betegnelse Mørk asfaltbeton 0/10 Støbeasfalt med nedtromlet Synopal 5/lo Beton, slidt Vejprøve nr. Tilstand Hvidhedsgrad, q Spejlingsgrad, x 0,40 0,09 Maksimalt tilla delig lyspunkt 0,46 0,36 afstand (for L, 111 7t>0,-ifl) 0,49 0,18 Nødvendig ved ligeholdt lys strøm, lumen tør våd Valgte lyskilder: lysrør 83 % 76 % Vedligeholdt lys 91 % 89 % strøm, lumen educeret lys 89 % 87 9 punktafstand Middelluminans, L, cd/m 1\[aksiinum- [uminans, cd/må Minimum luminans, L, , cd/m egelmæssig. hedsgrad, L Afsløringsevne for objekter set mod Lrni,t A nlægsudgifter for i km belysning, kr. Elektricitets udgifter pr. km pr. år, kr. 230 tør 0,058 0,40 33m x 120W ,5 m 1,0 1,7 0,40 0,40 83% våd 0,09 1 1,24 27,5 m 2,3 6,3 0,21 0,09 76% giften for et I km langt helysnings anlæg på den mørke vejoverflade i forhold til den lyse vej overflade: kr kr. = kr., må dog ses i relation til merprisen for hvidt stentilslag til etablering af den lyse vejoverflade: Ca kr. pr. km, således at den faktiske mer udgift andrager Ca kr. pr. km. Også sikkerhedsmæssigt taler resul taterne til gunst for den lyse vejover 830 tør 0,12 5 0, m x65\X ,5 m 1,0 1,8 (),46 0,46 91% våd 0, ,5 m 1,2 7,7 0,43 0,36 89% 840 tør 0,09 1 0, m x1 20W ,5 m 1,0 1,6 0,49 0,49 89% flade, idet kombinationen af lille lysstrøm fra armaturerne og stor reflek sionsevne fra vejbanen giver betydeligt større afsløringsevne over for fodgæn gere end kombinationen af stor lysstrøm og lille refleksionsevne. Litteraturhenvisninger 843 våd 0,138 0,692 37,5 m 1,9 6,0 0,34 0,18 87% 1. Knudsen, B.: De mørke punkter i vejbelysning. Dansk Vejtidsskrift, 1968, nr. 8, Dansk Vejtidsskrifi

30 ..--- i Z. Afs5ring5evne l I I 0 :..._ Lk \.. \ I. Arrnalur 545,askærmende. bred s1rtende Lyspunkth5ide lorn Lystrm Lspunkt afstand Vejpreve nr 00i cdlm Fig. 8. Afsløri,igsevnen rom funktion af haggrundens luminanr, L5, for tre vejhelyrnings anlæg med irmatur Westermann, H. 0.: eflexionskennwerte von Strassenbelà gen. Lichttechnik, 15, 1963, Knudsen, B.: Public Lighting Design based upoli Uniformity of Luminance. Indsendt til offentliggørelse i Illuminat ing Engineering, 63, Commission Internationale de leclair age: International ecomrnendations for the Lighting of Public Thoroughfares. Publication C. 1. E. No. 12 (E ). Paris, Fig. 9. Fotografi optaget i tørt vejr på hø i edrej A 10.rjd for Arhus ved overgang mellem mørk vejoverflaa e (asfalthelæg ning 6/12 mm med naturligt stenmateriale) og lss vejo i rrflade (asfalt tæppebelægning 6/12 mm med 25 % S)noal). Fig. 10. Som foregjende illustration, men optaget i regnze/r. APPENDIX Projektering af vejbelysningsanlæg baseret på regelmæssighed af luminans Kvaliteten af et vej belysningsanlæg afhænger lige så meget af regelmæs sigheden af luminansen som af lumi nansniveauet. En god regelmæssighed vil normalt kræve armaturer placeret tæt ved hinanden, hvorimod en ønsket middelluminans også kan opnås med armaturer placeret langt fra hinanden ved anvendelse af lyskilder med stor lysstrøm. Den optimale løsning set både fra et teknisk og et økonomisk synspunkt skal sikkert findes mellem de to ekstreme løsninger, og projekte ringsmetoden er baseret på bestemmel se af den maksimalt tilladelige afstand mellem armaturerne, således at instal lationen netop er i stand til at opfylde et regelmæssighedskrav. Ud fra en statistisk etableret sam menhæng mellem L,njjLt,ja,c og L1111 /T for mere end 2000 vejbelys ningsiristallationer (se fig. A) har det vist sig, at et regelmæssighedskrav som Lfllllk/T>Q,40 for en total installation kan erstattes af kravet LmjJLma.. = 0,25 for en installation bestående at to armaturer, hvilket bevirker, at en luminansprojektering i princippet kan foretages ved beregning af luminan sen i to punkter med henholdsvis mi nimumluminans, L111 og maksimum luminans, Lm., 214 Dansk Vejtidsskrift

31 TELEFON SEEST NYHED! SKOVGAAD MODEL DC 6 LÆSSEMASKINE Nu med 6-cyL FOD industrimotor 2703 El Den 96 HK kraftige motor giver maskinen en endnu større kapacitet også på vanskelige bundforholdl DC 6 er forsynet med TWIN DISC torque converter med full shift transmission med 2 gear frem 2 gear bak samt COUNTY forhjulstræk. Tekniske data: Motor FOD 2703 E Antal cylindre 6 Normalydelse Standardskovl g6 HK/2100 o/m 1 m3 Venderadius Dæk Vægt, ca, 4,50 m 4 stk. 14 x kg ASK-PEDESEN & DALSGAAD A/s NÆUM (01) Jyllands-afdeling: KLØVKÆVEJ P. KOLDING TELEFON (055) I E IZI 1 LJ%J DAGMAHUS 1553 KØBENHAVN V TELEFON (01) A 17

32 DEN STOE økonomiske fordel starter idet øjeblik. Debegynderatgrave med en JCB 7c - daved De, at De virkelig får noget ekstra for Deres penge. Tænk Dem fornem melsen af 20 tons kraft og mægtige muskler - kan De høre det knase - når den tager 800 liter jord i en mundfuld - så er det, at den øko nomiske fordel virke lig begynder. LLaA...iEs.und. juiji Vejarbejde 11! Beton Jordarbejde 0vEAKI L CIVILINGENIØ - ENTEPENØ HADESLEV Telefon Asfalt A 18

33 Fig. A. som funktion af L, 11,IL baseret p5 luminansheregninger for 2160 r c helysazngsanlæg (fuldt optrukne linie) Punkterede linier. Grænsekurver, h vorimel lem merc e)2d 95 % af de fundne værdier lindes. Formålet med en luminansbereg ning for et vejbelysningsanlæg er at bestemme luminansværdierne, som ses af en bilfører. Den vigtigste del af vejen ligger mellem 60 m og 160 m foran bilforeren og omfatter ved en lyspunkthøjde på 10 m en strækning på Ca. 3 lyspunktafstande. Luminans beregningen udføres for den del af vejoverfladen, der svarer til den mid terste lyspunktafstand fra Ca. 100 m til 135 m, og det har vist sig, at man kan benytte en grafisk additionsproces med to luminansfordelinger for at bestem me den maksimalt tilladelige lyspunkt afstand. (fortsættes side 220) ISOLUMINANS-DIAGAM (1000 Im) Et arrrturhmeter er (0,0). Hdnng:0 lcigttager ved (135 h,0). lagttagelsesvinkel: 10 2h \ -3h \.% -2h Armotur: 545 Vejoverflade: Mørk asfci(tbeton ii 230 (q0=qo58e=o4o) :5h 6h 7h Fig. B.»Et armati,rsn isoluminans-diagram for et afskærm ende, bredsirålende armatur på en asfalto reellade. For en iagttager i det faste punkt (13,5 h, 0) kan luminansfordelingen aflæses på diagrammet. Diagrammets isojra halvdel (»halenn) skal pege mod ragttageren, hvorimod dets venstre halvdel skal hare sin vandrette akse parellel mccl rejaksen. Jenstre halvdel af dia grammet kan også benyttes for armaturer tættere red iagttageren. Lmaxz 2 2 cd/m Armatur: 545 Vejoverflade: 230 Mark asfaltbeton 0/10 Iagttager 3,3h - 15h Fig. C. Projektering baseret p5 regelmæssighed af luminansen for en iagttager placeret under en række armaturer. Kurverne er 12,5 % Lmax kurver fra fig. B. Luminansen i punktet B er 0,125 L0,,, + 0,125 L,nax 0.25 L105 3,3 h.. Maksimal tilladelig lyspunktafstand er 215