SMEC Modelbeskrivelse og -egenskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SMEC Modelbeskrivelse og -egenskaber"

Transkript

1 DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T SMEC Modelbeskrivelse og -egenskaber Steen Bocian, Jacob Nielsen og John Smidt Arbejdspapir 1999:7 Sekretariatet udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres for tekniske, metodemæssige og/eller beregningsmæssige resultater. Emnerne vil typisk være knyttet til dele af formandskabets redegørelser. Sekretariatet har ansvaret for arbejdspapirerne. Peder Andersen Sekretariatschef

2 ISSN (Arbejdspapir - Det Økonomiske Råds Sekretariat) Tidligere udgivne arbejdspapirer: se sidste side. Fås ved henvendelse til: Det Økonomiske Råd Sekretariatet Adelgade 13, København K Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

3 SMEC Description and Modelproperties Steen Bocian, Jacob Nielsen og John Smidt Arbejdspapir 1999:7 Abstract: The paper describes the main characteristics of the SMEC model. SMEC Simulation Model of the Economic Council is a macroeconometric model describing the Danish economy. The model is used by the Danish Economic Council when conducting forecasts and policy analyses. The model has just undergone a major restructuring which is described in the present paper and in two other working papers by the Secretariat of the Danish Economic Council. The most important changes that have been made relate to the introduction of a structural input-output system, a new aggregation of the production sectors making SMEC more disaggregated, new relations describing demand for capital and labour, and finally price determination. The paper contains a short description of some of the most important behavioural equations and gives an overview of the fundamental properties of SMEC. The demand side as well as the supply side are important in the model. In the short run the features are Keynesian in the sense that production is driven by demand and wages are taken as given. However, also the supply side plays an important role in SMEC, and the long run properties are a supply driven model with the labour force and technology as the binding constraints. Thus, the model features full crowding-out in response to at shock to the demand side. E.g. the effects on total employment of a permanent (unfinanced) increase i public spending is zero after years. In the paper, the properties of the model are illustrated with a number of multiplier experiment. Keywords: Macroeconomic model, SMEC, model proporties JEL: E1, E6.

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning SMEC i hovedtræk Enkelte dele af modellen Modelegenskaber Effekter af diskretionær finanspolitik Effekter af ændrede forhold i udlandet Effekter af ændret arbejdsudbud Midlertidige stød til modellen Modelændringer i forhold til SMEC De enkelte ændringer Sammenligning af modelegenskaber Bilag 1. Multiplikatortabeller Bilag 2. Modelligninger Bilag 3. Variabelliste

5 1. Indledning Dette arbejdspapir indeholder en præsentation af SMEC - Simulation Model of the Economic Council. SMEC er en makroøkonomisk model, der udvikles og anvendes som hjælpeværktøj af Det Økonomiske Råds Sekretariat bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af prognoser og konsekvensberegninger til Det Økonomiske Råds formandskabs halvårlige redegørelser, Vismandsrapporterne. Der sker løbende en vedligeholdelse af SMEC, der bl.a. indebærer reestimation af modellens økonometriske ligninger i takt med, at nye data kommer til. Nogle gange afslører nye data svagheder i de eksisterende ligninger, der derfor må underkastes nærmere eftersyn og respecifikation. Et andet væsentligt område i forbindelse med det løbende arbejde med SMEC er respecifikation af ikkeøkonometriske ligninger f.eks. i forbindelse med ændringer i de institutionelle forhold. Ud over den løbende vedligeholdelse sker der udvikling af modellen med uregelmæssig frekvens. Der kan være tale om opdyrkning af nye områder af modellen, eller der kan være tale om gennemgang af eksisterende områder, hvor behovet for grundlæggende eftersyn og respecifikation som følge af udviklingen i den økonomiske teori eller statistiske metode er blevet oplagt. Den modeludvikling, der har stået på gennem de senere år, har være koncentreret om en gennemgribende restrukturering af modellen. 1 Et mål med modeludviklingen har været at gøre erhvervsopdelingen mere velegnet til at vurdere effekten af forskydninger i efterspørgsels- og udbudsforhold, herunder at sikre konsistens i samspillet mellem de enkelte erhverv. I sammenhæng hermed er antallet af erhverv øget, således at der nu er otte erhverv i SMEC. De centrale erhverv er de eksportorienterede byerhverv, der indeholder en væsentlig del af fremstillingserhvervene, og de tjenesteydende erhverv; herudover indeholder modellen bl.a. landbrug mv., bygge- og anlæg mv. samt energi som selvstændige erhverv. Der er i forbindelse med den nye og udvidede erhvervsopdeling i SMEC opstillet et nyt input-output system, hvor også disaggregeringen af efterspørgselssiden er blevet ændret. Ud over en lang række nye modeltekniske ligninger i forbindelse med opstillingen af input-output systemet er stort set alle adfærdsligninger ændret: Prisligningerne, faktorefterspørgslen (beskæftigelse og investeringer), importligninger, lønrelationen, forbrugsfunktionen, kontantprisrelationen, boliginvesteringerne osv. Nærværende arbejdspapir erstatter den seneste modelbeskrivelse, SMEC 1) Arbejdet er blevet støttet af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. -1-

6 modeldokumentation og beregnede virkninger af økonomisk politik (1994). Der er ud over nærværende arbejdspapir blevet udarbejdet to andre arbejdspapirer, der beskriver væsentlige dele af de senere års modelarbejde. 2 Nærværende arbejdspapirs afsnit 2 indeholder en overordnet gennemgang af SMEC. Der gives en forenklet oversigt over de vigtigste sammenhænge i modellen, og centrale områder af modellen beskrives. I afsnit 3 præsenteres modellens grundlæggende egenskaber med udgangspunkt i en række multiplikatorer, der viser effekten af bl.a. finanspolitiske indgreb, ændrede udlandsforudsætninger osv. Afsnit 4 beskriver de væsentligste ændringer, som SMEC har undergået siden 1994, hvor modellen senest blev dokumenteret, og modelegenskaberne sammenlignes kort. I bilagene findes en komplet variabelliste, en listning af modellens ligninger samt et antal multiplikatortabeller. 2. SMEC i hovedtræk SMEC er en makroøkonomisk årsmodel, der med udgangspunkt i økonomisk teori beskriver de centrale størrelser og sammenhænge i nationalregnskabet. Disse sammenhænge er kvantificeret ved hjælp af data for den økonomiske udvikling i Danmark i typisk de seneste ca. 30 år. Modellen består af godt 600 ligninger og godt 1000 variabler. Af de godt 600 ligninger er omkring 35 egentlige estimerede adfærdsrelationer, mens resten er definitoriske ligninger (f.eks. BNP-identiteten eller definitionen af disponibel indkomst), sammenbindingsligninger (f.eks. input-output baserede ligninger) eller ligninger, der beskriver institutionel adfærd (f.eks. ligninger, der bestemmer skatterne). I SMEC har såvel efterspørgsels- som udbudsforhold betydning for den økonomiske udvikling. På det korte sigt er SMEC keynesiansk i sin opbygning, idet det er den samlede efterspørgsel, der bestemmer produktionsomfanget. På kort sigt påvirkes løn og priser ikke af efterspørgselsforholdene, og eksportudviklingen bestemmes derfor alene af væksten i udlandet. Summen af eksporten og de indenlandske efterspørgselskomponenter fastlægger produktionens (og importens) størrelse. Både indkomster og beskæftigelse følger umiddelbart af udviklingen i produktionen. 2) Høj, A. K. og K. Ransby (1998): Input-output systemet i SMEC. Arbejdspapir 3, Det Økonomiske Råds Sekretariat, København samt Konnerup, M., J. Nielsen, K. Ransby og J. Smidt (1998): Faktorefterspørgsel og prisdannelse i SMEC. Arbejdspapir 1998:4. -2-

7 Erfaringerne fra den danske økonomi viser, at det indenlandske udbud af varer ikke, som i en rendyrket keynesiansk model, tilpasser sig passivt til stigninger i efterspørgslen uden følger for løn- og prisdannelsen. En forøgelse af den økonomiske aktivitet, eksempelvis i form af øget offentligt forbrug, får beskæftigelsen til at stige. Beskæftigelsen bestemmer sammen med en eksogent givet arbejdsstyrke ledigheden, som igen indgår i bestemmelsen af lønnen. En forøgelse af aktiviteten fører således via en lavere ledighed til højere lønninger og priser og dermed en forværret konkurrenceevne. En initial efterspørgselsstigning bliver derved modvirket af et afledt fald i eksporten, ligesom en større del af efterspørgslen bliver produceret i udlandet (=øget import). På denne måde opstår der udbudseffekter i modellen, og på længere sigt er modellen væsentligst udbudsdrevet, idet det samlede udbud af arbejdskraft sammen med den givne teknologi begrænser den mulige produktion. De væsentligste eksogene variabler i SMEC vedrører udlandet i form af den udenlandske vækst, løn- og prisudvikling samt renten. En anden væsentlig gruppe af eksogene variabler vedrører den offentlige sektor, idet størrelser som offentlig beskæftigelse, offentlige investeringer samt skatte- og transfereringssatser antages at være under politisk kontrol. Endelig er arbejdsstyrken og produktiviteten centrale eksogene variabler. Modellens grundlæggende struktur er illustreret i omstående pilediagram. En detaljeret gennemgang af diagrammet følger efter figuren. -3-

8 Figur 1 De centrale sammenhænge i SMEC Forbrug Investeringer Offentligt forbrug Eksport Udenlandsk vækst IO-system Udenlandsk pris og løn Skattesatser Indkomst Produktion Import Skatter Kapital Beskæftigelse Betalingsbalance Offentlig saldo Ledighed Arbejdsstyrke Rente Løn Priser Signaturforklaring: & En pil illustrerer en årsagssammenhæng, idet pilen indikerer, hvilken vej påvirkningen sker. & En firkantet kasse illustrerer en gruppe af variabler, der bestemmes i modellen (endogene variabler). & En afrundet, skraveret kasse illustrerer en gruppe af variabler, der er bestemt uden for modellen (eksogene variabler).

9 Efterspørgslen i SMEC består af det private forbrug, investeringerne, det offentlige forbrug samt eksporten. Disse efterspørgselskomponenter er placeret øverst i pilediagrammet. Som nævnt er efterspørgslen afgørende for den samlede aktivitet, herunder produktion, indkomst og beskæftigelse. Det samlede private forbrug bestemmes i overensstemmelse med livscykelhypotesen af den løbende indkomst og formuen. Forbrugskvoten antages at variere med formuen: En højere formue leder til en stigning i forbruget. I diagrammet er formuen repræsenteret med renten, der er eksogen. I modellen går renteeffekten primært gennem boligmarkedet, hvor kontantprisen på boliger bl.a. reagerer på renteændringer; ændringer i kontantprisen påvirker den forbrugsbestemmende formue gennem værdien af boligbeholdningen. Boligmarkedet er derfor en vigtig transmissionskanal fra den finansielle del af økonomien til den reale. I modellen er det private forbrug fordelt på otte forbrugskomponenter. Investeringerne i SMEC er fordelt på en række investeringskomponenter: Maskin-, bygnings-, bolig- og lagerinvesteringer. Lagerinvesteringerne bestemmes med udgangspunkt i en eksogen lagerkvote, der binder lagerinvesteringerne sammen med aktiviteten. Boliginvesteringerne bestemmes af forholdet mellem investeringsprisen og kontantprisen på boliger: Stiger kontantprisen bliver det mere profitabelt at bygge nye boliger, og boliginvesteringerne øges. Maskin- og bygningsinvesteringer bestemmes erhvervsfordelt, og fastlægges som udgangspunkt definitorisk som ændringen i kapitalapparatet. Den egentlige adfærd ligger derfor i modelleringen af kapitalapparatet, jf. nedenfor. Det offentlige forbrug er reelt eksogent, idet det offentlige forbrug alt overvejende bestemmes af den eksogene offentlige beskæftigelse. Det offentlige forbrug består endvidere af offentligt varekøb, der som udgangspunkt antages at følge den offentlige beskæftigelse. Eksporten bestemmes grundlæggende af efterspørgslen i udlandet. Udviklingen i konkurrenceevnen det vil sige forholdet mellem de udenlandske og danske priser påvirker imidlertid også afsætningsmulighederne, og konkonkurrenceevnen er derfor af betydning for eksportmarkedsandelene. I SMEC er eksporten opdelt på seks komponenter, herunder industri-, landbrugs- og energieksport. Den samlede efterspørgsel bestemmer såvel den danske produktion som importen. Fordelingen på indenlandsk produktion og import sker på basis af den relative prisudvikling: En stigning i de indenlandske priser relativt til de udenlandske priser betyder, at en større andel af den samlede efterspørgsel -5-

10 tilfredsstilles af udenlandsk produktion (=import). Den indenlandske produktion er fordelt på syv private erhverv, hvor de væsentligste er de eksportorienterede byerhverv og de tjenesteydende erhverv. Importen er fordelt på syv importgrupper. Sammenkoblingen mellem de enkelte efterspørgselskomponenter og de leverende erhverv og importgrupper sker via input-output systemet. Da importindholdet er forskelligt i de enkelte efterspørgselskomponenter, er effekten på dansk produktion, beskæftigelse, import, betalingsbalance osv. afhængig af, hvilken efterspørgselskomponent, der ændrer sig. Eksempelvis er det direkte (og indirekte) importindhold i boliginvesteringerne relativt lille, hvorfor effekten på betalingsbalancen af en stigning i disse investeringer er begrænset (mens effekten på beskæftigelsen er relativt stor). Omvendt er importindholdet i maskininvesteringerne relativt stort, hvorfor en stigning i disse slår ud en i relativt stor forøgelse af importen (og en relativt lille stigning i beskæftigelsen). Input-output systemet spiller også en central rolle for transmissionen af prisændringer igennem systemet (f.eks. gennemslaget af importpriser på forbrugerpriserne). Produktionens størrelse er sammen med faktorpriserne, løn og rente, afgørende for størrelsen af kapitalapparatet og beskæftigelsen. Efterspørgslen efter disse to produktionsfaktorer bestemmes i et faktorefterspørgselssystem, der er baseret på en Cobb-Douglas produktionsfunktion. En stigning i produktionen kræver en større indsats af såvel kapital som arbejdskraft. Tilpasningen i kapitalapparatet (via investeringerne) sker med en vis træghed, mens tilpasningen i arbejdskraften sker hurtigt. En ændring i de relative faktorpriser bevirker, at det optimale forhold mellem kapital og arbejdskraft ændres: En stigning i lønnen gør arbejdskraften relativt dyrere, hvorfor beskæftigelsen falder relativt til efterspørgslen efter kapital. Endelig kan tekniske fremskridt påvirke efterspørgslen efter produktionsfaktorerne, idet en teknologisk forbedring vil betyde, at man kan producere mere med den samme faktorindsats (ikke illustreret i diagrammet). Udviklingen i ledigheden er med en eksogen arbejdsstyrke umiddelbart spejlbilledet af beskæftigelsesudviklingen. Ledigheden indgår sammen med priserne i bestemmelsen af lønnen. En stigning i den økonomiske aktivitet, der øger beskæftigelsen og reducerer ledigheden, leder således til højere lønninger, der igen er afgørende for konkurrenceevnen og udviklingen i eksporten. Dette samspil mellem økonomisk aktivitet, ledighed, løn, konkurrenceevne og eksport/import er afgørende for SMEC s langsigtede egenskaber: En efterspørgselsstigning, der på kort sigt slår ud i højere beskæftigelse og lavere ledighed, leder på længere sigt til højere lønninger og priser og stort set uændret beskæftigelse/ledighed. Dette er den centrale crowding-out mekanisme i SMEC. -6-

11 Lønnen er sammen med de eksogene importpriser de væsentligste input til bestemmelse af priserne. De grundlæggende priser er foruden importpriserne de erhvervsfordelte deflatorer for BVT (bruttoværditilvæksten). Disse bestemmes som udgangspunkt af et vægtet gennemsnit af enhedsløn- og kapitalomkostningerne (sidstnævnte er ikke illustreret i pilediagrammet, idet de er af begrænset betydning). Der er i bestemmelsen af BVT-deflatoren sikret konsistens mellem denne sammenvejning på den ene side, og den underliggende produktionsfunktion, der indgår i bestemmelsen af faktorefterspørgslen, på den anden side. Prisdannelsen sikrer bl.a., at indkomstfordelingen (lønkvoten) er konstant. På baggrund af de grundlæggende priser importpriserne og BVT-deflatorererne bestemmes priserne på erhvervenes produktion og priserne på de endelige anvendelseskomponenter ved hjælp af input-output systemet. Gennemslaget af eksempelvis en lønstigning på de enkelte anvendelsespriser afhænger således af det direkte og indirekte beskæftigelsesindhold i den pågældende efterspørgselskomponent; beskæftigelsesindholdet afhænger igen af, i hvilket omfang varen leveres af indenlandsk produktion hhv. import, og af hvilke indenlandske erhverv, der bidrager til produktionen. En grundlæggende egenskab i prisdannelsen er homogenitet, således at en stigning i løn, importpriser og afgifter på 1 pct. medfører en tilsvarende stigning i alle indenlandske priser. Derimod vil en stigning i lønnen uden en tilsvarende stigning i importpriserne give anledning til en mindre stigning i eksempelvis forbruger- og eksportpriser. Derved opstår en forbedring af bytteforholdet og realindkomsten, som virker ekspansivt på bl.a. det private forbrug. En illustration af denne bytteforholdseffekt findes i multiplikatorafsnittet, eksempelvis afsnit 3.1. Betalingsbalancen bestemmes grundlæggende i en definitionsligning. Den væsentligste faktor er handelsbalancen, der fastlægges definitorisk med udgangspunkt i import- og eksportpriser og -mængder. Ud over handelsbalancen er rentebetalinger til/fra udlandet af væsentlig betydning på længere sigt (ikke illustreret i diagrammet). En forværring af betalingsbalancen på kort sigt f.eks. som følge af øget indenlandsk aktivitet øger udlandsgælden. Ændringen i betalingsbalancen akkumulerer, og efterhånden påvirkes rentebetalingerne mærkbart. En større udlandsgæld bevirker med en given forrentningsprocent, at rentebetalingerne øges, og udviklingen i rentebetalingerne kan således forstærke en initial tendens til ubalance. Den offentlige saldo bestemmes ligeledes definitorisk med udgangspunkt i de offentlige indtægter og udgifter. De væsentligste indtægter er skatter og afgifter, der i SMEC grundlæggende bestemmes som eksogene satser ganget med et grundlag; eksempelvis bestemmes momsindtægterne som momssatsen ganget med -7-

12 forbruget i løbende priser. De væsentligste udgifter er det offentlige forbrug (lønninger til offentlige ansatte), offentlige investeringer og overførsler til husholdningerne. Det offentlige budget er stærkt konjunkturafhængigt, idet en forøgelse af den økonomiske aktivitet dels øger skatteindtægterne, dels reducerer udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. De offentlige indtægter og udgifter påvirkes også automatisk af løn- og prisudviklingen; eksempelvis antages de offentlige lønninger som udgangspunkt at følge de private, og overførselsindkomsterne følger i overensstemmelse med gældende lovgivning lønudviklingen. 3 Spejlbilledet af, at det offentlige budget påvirkes af konjunkturerne, er, at den offentlig sektor reducerer svingninger i den økonomiske aktivitet (de automatiske stabilisatorer): En økonomisk afmatning øger ledigheden og reducerer skattegrundlaget; herved øges udbetalingerne af arbejdsløshedsdagpenge, og skattebetalingerne mindskes, hvilket virker stimulerende på aktiviteten, og den initiale nedgang modificeres. Også via den diskretionære finanspolitik påvirker den offentlige sektor økonomien. Dette sker i SMEC ved ændringer i de eksogene variabler vedrørende den offentlige sektor: Skatte- og transfereringssatser, offentlig beskæftigelse og investeringer osv. Ligesom for betalingsbalancen spiller sammenhængen mellem det løbende over-/underskud, gældsakkumulering og rentebetalinger en vigtig rolle på længere sigt. Den private sektors nettofordringserhvervelse (ikke illustreret i diagrammet) er i SMEC residualt bestemt ud fra den offentlige saldo og betalingsbalancen. 4 Det betyder, at gælds-/formueakkumulering og rentebetalinger også her spiller en betydningsfuld rolle på længere sigt. For den private sektor indebærer formuens påvirkning af det private forbrug imidlertid, at et eksogent fald i den private opsparing (og en deraf følgende reduktion af formuen) fører til, at det private forbrug dæmpes på længere sigt. Som følge af denne mekanisme spiller formuen en stabiliserende (selvregulerende) rolle, der sikrer, at den private sektor ikke vedvarende vil køre med store opsparingsover- eller -underskud. I modsætning hertil er der ikke indbygget mekanismer, der automatisk sikrer balance på de offentlige budgetter på lang sigt. En stadig akkumulation af offentlig fordringer eller gæld er naturligvis ikke holdbart i længden og kan ikke tages som et realistisk resultat, men som den uundgåelige modeltekniske konsekvens af de finanspolitiske standardantagelser. Hvis det offentlige ikke skal akkumulere gæld eller formue, 3) Da ikke alle poster på det offentlige budget påvirkes i lige høj grad af ændringer i lønninger og priser, vil en permanent ændring i løn- og prisniveauet typisk give anledning til, at den offentlige saldo påvirkes. 4) Nettofordringserhvervelsen kan også bestemmes ud fra indkomst, forbrug og investeringer. -8-

13 vil det i virkeligheden såvel som i modellen kræve aktive beslutninger om at ændre den offentlige indtægts- eller udgiftspolitik. Dette er i praksis let at implementere i modellen i form af finanspolitiske reaktionsfunktioner, der f.eks. justerer en skattesats i lyset af udviklingen i den offentlige gæld, jf. evt. afsnit 3.2, figur Enkelte dele af modellen I dette afsnit gives en nærmere beskrivelse af udvalgte dele af modellen. Det drejer sig om bestemmelsen af det private forbrug og den disponible indkomst, boligblokken, løndannelsen og eksporten. For de øvrige ligninger henvises til ligningssystemet i bilag 2 samt til to arbejdspapirer, der beskriver centrale, nyspecificerede områder af modellen. I Høj, A. K. og K. Ransby (1998): Input-output systemet i SMEC, Arbejdspapir 1998:3. Det Økonomiske Råds Sekretariat, findes en nærmere beskrivelse af erhvervsopdelingen, input-output systemet, bestemmelsen af importen samt en beskrivelse af forbrugsallokeringssystemet. I Konnerup, M., J. Nielsen, K. Ransby og J. Smidt (1998): Faktorefterpørgsel og prisdannelse i SMEC. Arbejdspapir 1998:4, Det Økonomiske Råds Sekretariat, findes en nærmere beskrivelse af investerings- og beskæftigelsesligningerne samt af bestemmelsen af erhvervenes BVT-deflatorer. 6 Det private forbrug og disponibel indkomst Det samlede private forbrug bestemmes som en funktion af disponibel indkomst og formuen. I særskilte relationer bestemmes bilkøbet og boligforbruget, mens det 5) Mange modeller - herunder generelle ligevægtsmodeller - har som standard indbygget sådanne finanspolitiske reaktionsfunktioner eksplicit eller implicit. Tolkningen af modelresultaterne skal naturligvis ses i lyset af om - og i givet fald hvilken - finanspolitisk reaktion, der antages. 6) I forhold til specifikationerne beskrevet i arbejdspapiret om faktorefterspørgsel og prisdannelse er der dog foretaget mindre ændringer i kortsigtsdynamikken for ligningerne for maskininvesteringer og BVT-deflatoren i de eksporterende byerhverv og de tjenesteydende erhverv; de overordnede egenskaber er ikke ændret. Konkret har den laggede investeringskvote erstattet arbejdspapirets autokorrelations-korrektion i investeringsligningerne. Respecifikationen af prisligningerne drejer sig primært om en ændret definition af den normale produktivitet, der indgår i udtrykket for enhedslønomkostningerne på kort sigt. Den ændrede definition trækker direkte på de eksogene TFP-vækstrater, og undgår derved nogle erkendte uhensigtsmæssigheder bl.a. i forbindelse med ændringer i arbejdstiden. Alle ligningerne er endvidere reestimeret på nyt nationalregnskab i 1990-priser og ved anvendelse af data for perioden

14 resterende forbrug fordeles i et lineært udgiftssytem. Den disponible indkomst defineres på lang sigt som summen af lønindkomst, restindkomst, transfereringer minus skatter og afskrivninger. Den disponible indkomst på kort sigt afviger fra indkomstdefinitionen på lang sigt, idet det antages, at forbrugerne på kort sigt bl.a. som følge af ufuldkomne kreditmarkeder også fokuserer på udviklingen i likviditeten. I kortsigtsindkomsten indgår således den private ikke-pensionssektors nettorenteindtægter, ligesom pensionsind- og udbetalinger antages at påvirke indkomsten på kort sigt. En anden afvigelse er, at restindkomsten i visse erhverv herunder søtransport mv. og energi antages ikke at have betydning på kort sigt. Endelig fratrækkes afskrivninger ikke på kort sigt. Den forbrugsbestemmende formue, wcp, består af værdien af boligformuen, værdien af bilbeholdningen, den private ikke-pensionssektors finansielle netto-formue samt af efterskat-værdien af pensionssektorens netto-formue. Selve forbrugsbestemmelsen foregår i en fejlkorrektionsrelation, der er estimeret som følger (se evt. bilag 3 for en forklaring af variabelnavne): FCPK ANNUAL data for 30 periods from 1968 to 1997 DLOG(FCPK) = * DLOG(FYDK) * DLOG(PHK/PCPK) ( ) ( ) * LOG(FCPK)[-1] * LOG(FYDL)[-1] ( ) ( ) * LOG(WCP/PCPK)[-1] ( ) ( ) Sum Sq Std Err LHS Mean R Sq R Bar Sq F 4, D.W.( 1) D.W.( 2) På kort sigt øges forbruget med 0,40 pct., når indkomsten øges 1 pct. På lang sigt er der pålagt en restriktion om, at en samtidig stigning i indkomsten og formuen på 1 pct. øger forbruget med netop 1 pct.; restriktionen fremgår af, at koefficienterne til indkomsten, log(fydl), og realformuen, log(wcp/pcpk), summer til koefficienten til forbrugsniveauet, log(fcpk), med modsat fortegn. Forbrugs- -10-

15 funktionens langsigtede egenskaber indebærer, at forbrugskvoten på lang sigt er proportional med formue-indkomst forholdet (idet proportionalitetsfaktoren er en funktion af vækstraten og de estimerede parametre). Det fremgår, at det på kort sigt antages, at formuegennemslaget udelukkende sker gennem den reale kontantpris på boliger; dette er valgt primært af statistiske årsager. Skelnen mellem indkomsten på kort og lang sigt indebærer, at forskellige indkomsttyper har forskellig dynamisk effekt på forbruget. Løn- og transfereringsindkomst har samme effekt på indkomsten på kort og lang sigt. Kortsigtseffekten fra restindkomst afhænger derimod af i hvilke erhverv, den er indtjent eksempelvis har en øget indtjening i energierhvervet i Nordsøen ikke umiddelbart forbrugseffekt (fordi restindkomst i energierhvervet ikke indgår i fydk), mens øget restindkomst i de tjenesteydende erhverv eller bygge og anlæg antages at have samme effekt som øget lønindkomst (fordi restindkomst i disse to erhverv, der er domineret af en stor selvstændigeandel, indgår i fydk). På lang sigt har restindkomst samme virkning på indkomsten uanset hvilket erhverv, den er indtjent i. Renteindtægter i den private ikke-pensionssektor har på kort sigt forbrugseffekt, men indgår ikke i indkomstdefinitionen på lang sigt; her antages den forbrugsvirkende effekt at komme via formuen. Tilsvarende har pensionsindbetalinger på kort sigt forbrugseffekt, idet de opfattes som en skat, der fradrages indkomsten. På lang sigt påvirkes indkomsten imidlertid ikke, men den øgede formueakkumulation, som pensionsindbetalingerne giver anledning til i pensionssektoren, vil øge forbruget via fomueeffekten. Indkomstudtrykket korrigeres således, at ændringer i skatten som følge af rentebetalinger eller pensonsind- og -udbetalinger ikke påvirker indkomsten. Bilkøbet er formuleret i en fejlkorrektionsrelation. På kort sigt er indkomstelasticiteten estimeret til ca. 2½, mens den på lang sigt er bundet til 1. Usercost på biler, der er defineret som et vægtet gennemsnit af prisen på biler, prisen på energi (benzin) og vægtafgift, påvirker på kort sigt med en elasticitet på ca. -3¾ og på lang sigt med knap -2. På lang sigt indgår efterskat realrenten med en semi-elasticitet på ca. -6 (renten indgår ikke på kort sigt). I relationen indgår endvidere en dummy for 1994, der bl.a. fanger effekten af den særlige skrotningspræmie dette år. I et dynamisk lineært udgiftssystem fordeles det private forbrug, ekskl. bilkøb og forbrug af boligydelser, ud på 6 forbrugskomponenter. Indkomstelasticiteten 7 er for de flest forbrugskomponenter relativt tæt på 1. Dog er indkomstelasticiteten 7) Eller mere præcist elasticiteten med hensyn til det samlede forbrug. -11-

16 for fødevarer m.m. estimeret til ca. ½, mens elasticiteten på forbrug af turisme er ca. 2; for varige varer er kortsigtselasticiteten betydeligt højere. Estimation og egenskaber i det dynamisk lineære udgiftssystem er i øvrigt beskrevet nærmere i Høj, A. K. og K. Ransby (1998): Input-output systemet i SMEC. Arbejdspapir 1998:3, Det Økonomiske Råds Sekretariat. Boligblokken Boligblokken består af en ligning for kontantprisen på boliger, en investeringsrelation, en dynamisk definitionsligning for boligbeholdningen samt definitioner af usercost og afskrivninger. Kontantprisrelationen, der beskriver udviklingen i den reale pris på ejerboliger, kan opfattes som ligningen for boligefterspørgslen løst for kontantprisen. Boligefterspørgslen antages at være en funktion af indkomsten, den reale kontantpris og den reale usercost. Boligudbudet antages på kort sigt givet ved boligbeholdningen, som bestemmes i en dynamisk definitionsligning som boligbeholdningen i sidste periode plus netto-investeringerne. Investeringerne består af offentligt støttede boliger og privat finansierede boliger. De offentligt støttede boliger opfattes som værende eksogene, mens de private netto-investeringer fastlægges som en funktion af forholdet mellem kontantprisen og byggeprisen (som er et vægtet gennemsnit af boliginvesteringsprisen og prisen på byggegrunde). Boligmodellens isolerede egenskaber indebærer, at en stigning i boligefterspørgslen f.eks. pga. højere indkomst eller lavere rente på kort sigt øger kontantprisen (fordi boligudbuddet er givet). Den højere kontantpris øger profitabiliteten ved nybyggeri, hvorfor boliginvesteringerne og lidt efter lidt også boligbeholdningen begynder at vokse. Den større boligbeholdning dæmper efterhånden boligprisen, og på lang sigt vil kontantprisen og boliginvesteringerne være uændrede, og boligbeholdningen er steget svarende til stigningen i efterspørgslen. 8 På lang sigt er kontantprisen således (for givet omfang af offentligt støttet byggeri) givet ved omkostningerne ved nyopførelse af huse. 8) Indkomstelasticiteten i boligefterspørgslen er bundet til 1. Da de offentligt støttede boliger indgår i investeringsligningen, kræves i praksis, at disse også stiger 1 pct., for at boligbeholdningen øges netop 1 procent, når indkomsten øges 1 pct. -12-

17 Kontantprisrelationen er estimeret som en fejlkorrektionsmodel som følger: PHK ANNUAL data for 30 periods from 1968 to 1997 DLOG(PHK/PCP) = * DLOG(PHK/PCP)[-1] * DLOG(1+UCOST-GPCPE) ( ) ( ) * LOG(1+UCOST-GPCPE)[-1] ( ) * (LOG(PHK/PCP)[-1]-LOG(FYDL[-1]) + LOG(KH[-2])) ( ) ( ) Sum Sq Std Err LHS Mean R Sq R Bar Sq F 4, D.W.( 1) D.W.( 2) H Relationen er pålagt to restriktioner, der var nødvendige for at få plausible resultater. For det første er indkomstelasticiteten på lang sigt bundet til 1 (koefficienten til log(fydl) og log(kh) er ens med modsat fortegn). For det andet er priselasticiteten i boligefterspørgslen på lang sigt bundet til -1. Mens restriktionen på indkomstelasticiteten kan forekomme rimelig (omend ikke selvindlysende), er restriktion på priselasticiteten ikke let at begrunde. Ophæves de to restriktioner, reduceres spredningen til 0,0571, hvilket er på kanten til at være en signifkant forbedring af fittet. Relationen har trods en insignifikant koefficient til usercost på lang sigt ganske stabile parametre ved variation af estimationsperioden. Den laggede endogene i kontantprisrelationen indebærer i praksis en vis træghed og inerti i kontantprisudviklingen. Den reale usercost opgøres som efterskat renten med tillæg af lejeværdi og ejendomskatter minus den forventede inflation i forbrugsdeflatoren; den forventede inflation dannes som ½ gange den aktuelle inflation + ½ gange den forventede inflation i sidste periode, dvs. geometrisk aftagende vægte til den faktiske inflation. Den reale usercost påvirker i henhold til relationen på kort sigt kontantprisen med en semielasticitet på ca. -2½, og som følge af effekten fra den laggede endogene vil virkningen på kontantprisen på mellemlang sigt blive ca. dobbelt så stor. På lang sigt er semielasticiteten estimeret til ca

18 Boliginvesteringsrelationen er estimeret som følger: 9 FIHN ANNUAL data for 30 periods from 1968 to 1997 FIHN = *(FIHN[-1] *NBS[-1])*KH[-1]/KH[-2] ( ) ( ) *(PHK/(0.8*PIBH+0.2*PHGK))*KH[-1] ( ) *(PHK/(0.8*PIBH+0.2*PHGK))[-1]*KH[-1] ( ) *KH[-1] *NBS ( ) ( ) Std Err LHS Mean Res Mean R Sq F 5, %RMSE D.W.( 1) D.W.( 2) H Løndannelsen I SMEC er der én lønrelation, der bestemmer timelønnen i industrien. Alle andre lønudtryk følger som udgangspunkt lønnen i industrien. Det teoretiske udgangspunktet er en lønforhandlingsmodel, hvor fagforeninger og arbejdsgivere forhandler om lønnen, mens arbejdsgiverne fastsætter beskæftigelsen. Lønrelationen er formuleret som en fejlkorrektionsmodel, der forklarer lønstigningerne ved inflationen (målt ved BVT-deflatoren for eksporterende byerhverv), ændringer i timeproduktiviteten (idet den aftalte arbejdstid anvendes som timebegreb), arbejdsløshedens niveau (lagget), dagpengenes gennemsnitlige kompensationsgrad (lagget) samt ved lønkvotens afvigelse fra dens langsigtede 9) Relationen er estimeret med ikke-lineær estimation pga. restriktionen på koefficienten til nbs og nbs lagget. Det bemærkes, at der ikke indgår noget konstantled i relationen, hvorfor bl.a. R 2 skal vurderes varsomt Den konkrete estimationsligning for boliginvesteringerne er udledt fra følgende udtryk: I b nbs K 1 I b nbs phk phk 1 1 = α + β + γ K pi pi 2 hvor I er boliginvesteringerne, nbs er antal offentligt støttede boliger, K -1 er boligbeholdningen ultimo, phk er kontantprisen og pi er nybygningsprisen. Udtrykket, I- nbs, kan tolkes som de private, ikke-støttede boliginvesteringer. 1 1

19 niveau (givet ved produktionsfunktionens fordelingsparameter, begge lagget). Estimationen ser ud som følger: LNA ANNUAL data for 31 periods from 1967 to 1997 DLOG(LNA) = * DLOG(PYFKU) * KUL*(UL/UA)[-1] ( ) ( ) * LOG(1-BTYD)[-1] * DLOG(FYFKU/(QKU*HA)) ( ) ( ) * (LNA/(PYFKU*FYFKU/(QKU*HGN*0.001)))[-1] ( ) * DTALFAKU[-1] ( ) ( ) Sum Sq Std Err LHS Mean R Sq R Bar Sq F 5, D.W.( 1) D.W.( 2) For given inflationstakt, produktivitetsstigningstakt og kompensationsgrad indebærer lønrelationen et givet langsigtet ledighedsniveau. På lang sigt udvikler lønrelationens udtryk for den faktiske lønkvote lna/(pyfku*fyfku/(qku*hgn*0.001)) sig som følge af egenskaberne i prisdannelsen parallelt med fordelingsparameteren i produktionsfunktionens Cobb-Douglas-udtryk, dtalfaku. Der er derfor ikke noget bidrag fra disse to størrelser på lang sigt i en modelsimulation. 10 Lønrelationens funktionsform indebærer, at en stigning i prisniveauet eller i produktiviteten på 1 pct. vil øge lønniveauet på lang sigt med netop 1 pct. Relationen indebærer isoleret set endvidere, at en permanent reduktion af ledigheden med 1 pct.point vil øge lønstigningstakten året efter med ca. ¾ pct.point; på lang sigt øges lønniveauet med 3-4 pct. Når lønrelationen spiller sammen med den resterende del af modellen vil lønniveauet (eller rettere lønkvoten) imidlertid som nævnt være givet fra produktionsfunktionen, og arbejdsløsheden vil i praksis ikke kunne fastholdes på et lavere niveau. Effekten af en forøgelse af dagpengenes 10) Tidligere versioner af SMEC indeholdt ikke noget specificeret langsigtsniveau for lønkvoten i lønrelationen. Imidlertid kunne det langsigtede niveau indfortolkes i konstantleddet, idet prisligningerne i praksis indebar/indebærer uændret lønkvote på lang sigt. Den ændrede opskrivning med et eksplicit udtryk for den langsigtede lønkvote, dtalfaku, ændrer derfor ikke lønrelationens grundlæggende egenskaber. -15-

20 kompensationsgrad er statistisk insignifikant og økonomisk set meget lille; effekten (der er afhængig af kompensationsgradens højde) på lønniveauet er i størrelsesordenen ¼ - ½ pct.point ved en ændring i kompensationsgraden på 1 pct.point. Eksportbestemmelsen Der er 6 eksportkomponenter specificeret i SMEC. Den centrale eksportkomponent er industrieksporten. 11 Ligningen for industrieksporten er specificeret som en efterspørgelsfunktion, hvor udlandets efterspørgsel efter danske varer er en funktion af indkomsten (givet ved eksportmarkedets størrelse) og den relative pris (=prisen på den danske industrieksport i forhold til konkurrentprisen på eksportmarkederne). Industrieksportligningen er specificeret som en fejlkorrektionsmodel: FEK ANNUAL data for 27 periods from 1971 to 1997 DLOG(FEK) = * DLOG(PEEK/PEK) * DLOG(FEEK) ( ) ( ) * LOG(FEK/FEEK)[-1] ( ) * LOG(PEEK/PEK)[-1] * D4889 ( ) ( ) ( ) Sum Sq Std Err LHS Mean R Sq R Bar Sq F 5, D.W.( 1) D.W.( 2) Eksportmarkedet, feek, bestemmes i en estimeret relation med udgangspunkt i den udenlandske BNP-vækst, idet eksportmarkedet vokser ca. 2¼ pct. hurtigere end BNP. Konkurrentpriserne, peek, bestemmes i modellen med udgangspunkt i væksten i enhedslønomkostningerne i udlandet og råvarepriserne; den estimerede 11) Af de øvrige komponenter bestemmes landbrugseksporten, eksporten af skibe og fly, eksporten af søtransport mv. samt turisteksporten i ligninger, der fastlægger eksporten som værende lig med et eksogent udgangsskøn korrigeret for eksportprisens afvigelse fra et eksogent prisskøn (der kan tolkes som verdenmarkedsprisen). Eksportpriselasticiteterne, som for disse komponenter i gennemsnit er -1,4, er postulerede. Eksporten af energivarer bestemmes residualt ud fra energierhvervets produktion, energiimport og indenlandsk energianvendelse. -16-

21 vægt til hver af disse to størrelser er ca. ½. Industrieksportrelationen indebærer en kortsigtet priselasticitet på ca. -¾ og en langsigtet priselasticitet på ca. -3. Dummyen i relationen fanger bl.a. effekterne af den tyske genforening Modelegenskaber Modellens egenskaber illustreres i dette afsnit med udgangspunkt i et antal multiplikatoreksperimenter. 13 Multiplikatoregenskaberne fremgår endvidere af tabellerne i bilag 1. Afsnittet indeholder indledningsvis en gennemgang af effekterne af diskretionær finanspolitik. I afsnit 3.1 gennemgås effekterne af en permanent stigning i den offentlige beskæftigelse. Afsnittet tjener som beskrivelse af de centrale sammenhænge i modellen, og gennemgangen foretages derfor relativt detaljeret. Efterfølgende vises de modelberegnede effekter af ændrede udlandsforudsæt- 12) Resultaterne af arbejdet med eksportrelationen er bl.a. anvendt i Dansk Økonomi, foråret 1999 og er nærmere beskrevet i et arbejdsnotat, der kan fås ved henvendelse til Det Økonomiske Råds Sekretariat. 13) Multiplikatorer beregnes som forskellen mellem to løsninger af modellen. Først løses modellen, hvilket danner et grundforløb for de endogene variabler. Herefter ændres én eller flere eksogene variabler, hvorefter modellen løses igen, hvilket danner et alternativforløb. Forskellen mellem alternativforløbet og grundforløbet er multiplikatoren, og kan tolkes som effekten af den pågældende ændring. Multiplikatorerne er ikke uafhængige af stødets størrelse eller forløbet i grundforløbet, fordi modellen ikke er lineær. Ikke-lineariteten er dog begrænset. Grundforløbet er en rent modelteknisk fremskrivning, der er karakteriseret ved en realvækst på 2 pct. i de eksogene mængdemæssige størrelser, en eksogen importprisstigningstakt på 2 pct. og en eksogen nominel rente på 4 (svarende til at den vækstkorrigerede realrente er ca. 0). Grundforløbet har efter en tilpasningsperiode karakter af et steady state forløb med næsten konstante relative priser, en stort set uændret beskæftigelse, en stigning i produktion og kapitalapparat på ca. 2 pct., en lønstigningstakt på ca. 4 og en nogenlunde konstant offentlig gældskvote; den private sektors formue i pct. af BNP øges dog svagt gennem forløbet, hvilket implicerer, at udlandsgælden reduceres (og vendes til fordringer på udlandet på længere sigt). Ledigheden udgør omkring , svarende til godt 6 pct. af arbejdsstyrken. Multiplikatorberegningerne begynder i 1999 (se evt. bilag 1 for yderligere oplysninger om grundforløbet). -17-

22 ninger og effekterne af ændringer i arbejdsstyrke og arbejdstid samt effekterne af midlertidige stød til modellen i afsnit Gennemgangen i disse afsnit er mindre detaljeret, idet der henvises til afsnittet om effekterne af finanspolitik for de generelle effekter i modellen. I forbindelse med nogle af eksperimenterne diskuteres følsomheden over for standardantagelserne om rentedannelse, finanspolitik, adfærdsparametre mv. Standardantagelserne vedr. finanspolitikken indebærer, at alle skatte- og transfereringssatser antages uændrede eller reguleret i henhold til lovgivningen og den offentlige beskæftigelse og de offentlige investeringer antages uændrede; dette betyder, at den offentlige saldo bestemmes endogent, og at den vil variere med konjunkturerne. Der er således ikke indbygget nogen finanspolitisk reaktionsfunktion, hvilket i praksis indebærer, at den offentlige gæld/formue kan akkumulere uden endogene tilpasninger i indtægts- eller udgiftsniveauet. Valutakurs og den nominelle rente holdes i alle eksperimenterne fast (naturligvis bortset fra eksperimenter, hvor netop disse størrelser eksplicit ændres). 3.1 Effekter af diskretionær finanspolitik Effekten af diskretionær finanspolitik illustreres i det følgende først ved en permanent forøgelse af den offentlige beskæftigelse. Efterfølgende vises effekterne af ændringer i en række andre finanspolitiske instrumenter. Effekten af en permanent forøgelse af den offentlige beskæftigelse med personer fremgår af den følgende figur 2. Yderligere illustrationer af effekterne findes i de følgende figurer samt i bilagstabel 1. Den umiddelbare effekt af en forøgelse af den offentlige beskæftigelse er en forøgelse af det offentlige forbrug. 14 Den større beskæftigelse øger indkomsten, hvilket øger det private forbrug. Herved øges produktion, beskæftigelse og investeringer i de private erhverv. En del af den øgede efterspørgsel tilfredsstilles ved import, der derfor stiger, men effekten på BNP er de første år alligevel en anelse større end forøgelsen af det offentlige forbrug. De følgende år øges effekten på det private forbrug og investeringerne. Baggrunden for det højere forbrug er foruden den selvforstækende 14) Som følge af væksten i grundforløbet reduceres effekten af eksperimentet over tid, hvilket fremgår af figuren. -18-

23 produktions-/indkomststigning en stigning i kontantprisen på boliger og en realindkomstfremgang, der følger af en bytteforholdforholdsforbedring, jf. figur 3B og 3E. Forbrugskvoteudviklingen er, jf. figur 3C, på kort sigt lidt volatil, men domineres på længere sigt af formue-/indkomstforholdet. 15 Figur 2 Offentlig beskæftigelse øges med personer. Effekt på BNP og forsyningsbalance Pct. af BNP Anm.: Afvigelse i pct. af BNP i grundforløbet. BNP Priv. forbrug Invest. Eksport Import Off. forbrug 15) Første år reduceres forbrugskvoten, svarende til, at den kortsigtede, marginale forbrugskvote (ud af indkomststigningen) er mindre end den gennemsnitlige. I henhold til forbrugsfunktionen forbruges knap halvdelen af en indkomststigning på kort sigt. På 3-4 års sigt vender forbrugskvoten tilbage til udgangsniveauet. Dette skyldes dels fejkorrektionsmekanismen, dels stignende kontantpriser og dels (især 2-3 år) lavere vækst i den disponible indkomst. Udviklingen i forbrugskvoten på lidt længere sigt er, som nævnt, domineret af udviklingen i formue-/indkomstforholdet. -19-

24 Figur 3 Offentlig beskæftigelse øges med personer A Beskæftigelse 1000 pers Beskæftigelse, ialt Tjenesteydende erhverv Eksport. byerhverv Pct B Løn og priser Forbrugerpriser Lønomkostninger BFI-deflator Kontantpris på bolig C Forbrug, indkomst og formue Pct Priv. forbrug Forbrugsformue E Kvoter mv. Pct.point Disp. realindkomst Forbrugskvote (pct.point) Lønkvote, priv. sektor Timeproduktivitet Bytteforhold Pct. af BNP Pct. af BNP D Investeringer Maskininv. Boliginv. Bygningsinv. Lagerinv. Anm: Pct. af BNP i grundforløbet F Formuestørrelser Offentlig formue Privat formue Fordring på udland -20-

25 De højere kontantpriser på boliger, der er en af de faktorer, der ligger bag forbrugsudviklingen, er en afledt effekt af den forøgede aktivitet herunder især den højere disponible indkomst, men også en lavere realrente som følge af den midlertidigt højere inflation. Kontantprisstigningen bidrager gennem en formueeffekt til en yderligere stigning i forbruget og øger samtidig boliginvesteringerne 16. De større boliginvesteringer medfører en stigning i boligbeholdningen, hvilket på længere sigt dæmper kontantprisen. Den reale kontantpris forbliver højere end i grundforløbet igennem adskillige år. Den maksimale effekt på kontantprisen nås således først efter 8 år, hvor den er forøget med næsten 2 pct. 17 Ikke kun boliginvesteringerne øges. Den større produktion i de private erhverv øger det langsigtede ønskede kapitalapparat, hvilket giver anledning til øgede investeringer. Efterhånden som det faktiske kapitalapparat øges, og væksten i produktionen aftager, topper investeringsaktiviteten. Den maksimale effekt på investeringsaktiviteten i erhvervene nås efter ca. 8 år, hvor investeringerne er ca. 0,8 større (målt som andel af BNP i grundforløbet), jf. figur 3D. Det fremgår endvidere af figuren, at effekten på lagerinvesteringerne er negativ på 5-20 års sigt. Baggrunden herfor er primært, at produktionen i de eksportorienterede byerhverv falder. Dette indebærer, at den ønskede lagerbeholdning reduceres, og de negative lagerinvesteringer på mellemlang sigt er udtryk for en gradvis 16) Kontantpriserne påvirkes næsten ikke første år, idet indkomstvirkningen i henhold til kontantprisrelationen først har effekt fra andet år. Som følge heraf er effekten på boliginvesteringerne stort set nul første år. Dette lag er oplagt diskutabelt. Hvis indkomsten introduceres uden lag i kontantprisrelationen forstærkes den samlede models tendens til cykliske svingninger mærkbart, jf. også bemærkningerne om kontantprisrelationens betydning for de samlede modelegenskaber i forbindelse med figur 5 nedenfor. Udviklingen i boliginvesteringerne følger udviklingen i forholdet mellem kontantpris og boliginvesteringspris, Tobins q. Bølgedalen i boliginvesteringerne på 5-10 års sigt, jf. figur 3 D, er således afledt af en tilsvarende udvikling i Tobins q. Det kan bemærkes, at den tilsvarende bølgedal ikke genfindes i den reale kontantpris (kontantprisen relativt til forbrugerpriserne). Forskellen må derfor tilskrives forskellig udvikling i prisdannelsen på boliginvesteringer hhv. forbrugsgoder. 17) På lang sigt er sker der en stigning i den disponible realindkomst (ca. 0,6 pct.), som slår ud i en højere boligbeholdning (0,3 pct.) og dermed i større brutto-boliginvesteringer. Når boligbeholdningen stiger mindre end indkomsten, skyldes det, at den reale kontantpris i forhold til forbrugerpriserne, phk/pcp, øges (0,3 pct.), mens den relative kontantpris i forhold til boliginvesteringsdeflatoren, phk/pibh, er konstant. Baggrunden for den forskellige udvikling i de relative priser er forskelle i import- og afgiftsindholdet. -21-

26 tilpasning af den faktiske lagerbeholdning hertil. På kort sigt stiger importen væsentlig mindre end BNP, hvilket skyldes, at det offentlige forbrug, der er hovedkraften bag ændringen i BNP, har et lille importindhold. På længere sigt følger svingene i importen grundlæggende svingene i efterspørgslen. Importens langsigtede niveau påvirkes dog af det højere indenlandske prisniveau, hvilket betyder, at de standardiserede importkvoter øges. 18 Den øgede produktion øger beskæftigelsen, jf. figur 3A. På kort sigt øges beskæftigelsen i de private erhverv lidt mindre end produktionsstigningen som følge en antagelse om pro-cyklisk produktivitet (labour-hoarding), hvilket også er baggrunden for, at lønkvoten falder marginalt det første år, jf. figur 3E. Den højere beskæftigelse og deraf følgende lavere ledighed øger lønningerne og priserne, jf. figur 3B. 17 Eksporten påvirkes ikke på helt kort sigt. Imidlertid indebærer de højere indenlandske priser en forværret konkurrenceevne, og eksporten reduceres derfor på sigt. På længere sigt modsvares stigningen i det offentlige og private forbrug således stort set af faldet i eksporten, sådan at BNP og beskæftigelse ikke påvirkes nævneværdigt. På lang sigt er der i SMEC ingen effekt på ledigheden af ændret finanspolitik. Skævvridningen af efterspørgselskomponenterne har som modstykke, at produktionen i de enkelte erhverv påvirkes forskelligt. Produktion og beskæftigelse i de eksporterende erhverv reduceres betydeligt som følge af udviklingen i eksporten, jf. figur 3A. Derimod øges produktion og beskæftigelse i de tjenesteydende erhverv (der leverer til både offentligt og privat forbrug) de første 18) Som følge af, at det offentlige forbrug øges i eksperimentet, reduceres den samlede importtilbøjelighed lidt trods priseffekten. Opgøres importen imidlertid eksempelvis som andel af BVT i den private sektor, øges importandelen på lang sigt med 1-1½ -point. 17) Udviklingen i lønkvoten på længere sigt følger definitorisk af udviklingen i beskæftigelse, produktion, lønninger og priser. På mellemlang sigt (2-10 år) øges lønkvoten, mens den på lidt længere sigt (15-20 år) er lidt lavere end i udgangsforløbet, jf. figur 3E. Udviklingen i lønkvoten er i vid udstrækning et spejlbillede af forholdet mellem det faktiske kapitalapparat, K, og det langsigtede, ønskede kapitalapparat, K Ø. Initialt falder K/K Ø -forholdet (som følge af trægheder i investeringsligningerne), mens K/K Ø -forholdet på lidt længere sigt er højere end i udgangsforløbet. På lang sigt er effekten såvel på K/K Ø -forholdet som på lønkvoten lig med nul. -22-

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens

Læs mere

14. Multiplikatortabeller

14. Multiplikatortabeller Kapitel 4. Multiplikatortabeller 4. Multiplikatortabeller I det følgende præsenteres en række eksperimenter, der illustrerer ADAMs egenskaber i forbindelse med ændringer i forskellige centrale eksogene

Læs mere

SMEC Modelbeskrivelse og modelegenskaber, 2006

SMEC Modelbeskrivelse og modelegenskaber, 2006 DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T SMEC Modelbeskrivelse og modelegenskaber, 26 Dorte Grinderslev og John Smidt Arbejdspapir 27:1 Sekretariatet udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres for

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

13. Multiplikatoranalyser. 13.1. Effekter af øget offentligt varekøb. Kapitel 13. Multiplikatoranalyser 215

13. Multiplikatoranalyser. 13.1. Effekter af øget offentligt varekøb. Kapitel 13. Multiplikatoranalyser 215 13. Multiplikatoranalyser Kapitel 13. Multiplikatoranalyser 215 De samlede modelegenskaber præsenteres i dette kapitel vha. en række modelsimulationer. Sådanne simulationer multiplikatoranalyser er velegnede

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

3. Modellen i hovedtræk

3. Modellen i hovedtræk 3. Modellen i hovedtræk Kapitel 3. Modellen i hovedtræk 25 ADAM er en årsmodel opbygget i den empiriske modeltradition, som især Tinbergen og Klein har præget. I overensstemmelse hermed er ADAM i høj grad

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator i:\maj-2\adam-smec-sb.doc Af Steen Bocian 29. maj 2 Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator I den seneste vismandsrapport beregner vismændene, at en rentestigning på ½ pct.point vil

Læs mere

5. Investeringer. 5.1. Boliginvesteringer og kontantpris. 5.1.1. Boligmodellen. Kapitel 5. Investeringer 59

5. Investeringer. 5.1. Boliginvesteringer og kontantpris. 5.1.1. Boligmodellen. Kapitel 5. Investeringer 59 Kapitel 5. Investeringer 59 5. Investeringer I ADAM opdeles investeringerne i boliginvesteringer, erhvervsinvesteringer, lagerinvesteringer og offentlige investeringer. De førstnævnte bestemmes i modellen,

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 5. oktober 2015 Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Resumé: Relationen for uddannelsessøgende reestimeres til modelversion

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

ADAM, August Standardmultiplikatorer

ADAM, August Standardmultiplikatorer Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 7. januar 998 Henrik Olesen Martin Rasmussen ADAM, August 997. Standardmultiplikatorer Resumé: Papiret præsenterer 8 eksperimenter,

Læs mere

Løndannelsen i ADAM. Danmarks Statistik. Martin Rasmussen 31. august 1995

Løndannelsen i ADAM. Danmarks Statistik. Martin Rasmussen 31. august 1995 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Martin Rasmussen 31. august 1995 Løndannelsen i ADAM Resumé: Ved sub-modeller beskrives løndannelsen i ADAM og den betydning, som lønrelationen har for resten

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II) Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar 216 Notatet præsenterer hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Konjunkturvurdering og Offentlige

Læs mere

Forbrug og selskabernes formue

Forbrug og selskabernes formue Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

KAPITEL II DANSK ØKONOMI Dansk Økonomi efterår II.1 Indledning

KAPITEL II DANSK ØKONOMI Dansk Økonomi efterår II.1 Indledning Dansk Økonomi efterår 1999 KAPITEL II DANSK ØKONOMI 2010 II.1 Indledning Balanceproblemer mindre nu end tidligere Lavere gæld giver større forbrugsmuligheder Øget pres på den offentlige sektor i fremtiden

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Indkomstdannelsesteori. Tema 7

Indkomstdannelsesteori. Tema 7 Indkomstdannelsesteori Tema 7 Udgangspunktet Nationalregnskabet er regnskabsmæssige identiteter; Nu kobles adfærd og adfærds betydning for det økonomiske forløb på; Tankerne om udbudsøkonomi negligeres,

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Reestimation af importpriser på energi

Reestimation af importpriser på energi Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Pinsepakken og boligmodellen

Pinsepakken og boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 18. november 1999 Pinsepakken og boligmodellen Resumé: Med pinsepakken afskaffes beskatningen af lejeværdien af egen bolig. I stedet

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

ADAM, December dec99 standardmultiplikatorer

ADAM, December dec99 standardmultiplikatorer Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 9. februar Martin Rasmussen Henrik C Olesen ADAM, December 999 Standardmultiplikatorer Resumé: Papiret præsenterer 8 eksperimenter,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Erhvervenes faktorefterspørgsel

Erhvervenes faktorefterspørgsel Oversigt Faktorblokkens betydning for ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2008, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model, Lektor jhr@ctt.dtu.dk AUC 2006 11-09-2006 Indhold vorfor er analyser af denne art interessant? vad

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Pensioner og disponibel indkomst i ADAM

Pensioner og disponibel indkomst i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 4. juni 1997 Pensioner og disponibel indkomst i ADAM Resumé: Virkningen på disponibel indkomst af at øge pensionsindbetalingerne undersøges.

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2016

Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 1.1.216 Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 216 Notatet præsenterer hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, efterår 216 og sammenligner denne med forrige prognose, Dansk

Læs mere

Reestimation af makroforbrugsrelationen

Reestimation af makroforbrugsrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 4. august 2014 Reestimation af makroforbrugsrelationen Resumé: Dette arbejdspapir viser reestimationen af makroforbrugsrelationen

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

ADAM, December analyse af parameterfølsomheder

ADAM, December analyse af parameterfølsomheder Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 22. juni 2 ADAM, December 29 - analyse af parameterfølsomheder Resumé: I papiret undersøges modellens følsomhed overfor ændringer

Læs mere

Dansk økonomi

Dansk økonomi 31 Dansk økonomi 2009-11 INDLEDNING OG SAMMENFATNING I det følgende gennemgås Nationalbankens prognose for den danske økonomi i 2009-11. Prognosen er udarbejdet ved brug af den makroøkonomiske model MONA

Læs mere

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Formue. Samlet privat forbrug. Fødevarer Nydelsesmidler Øvrige ikke-varige varer Energi Transport Varige varer Tjenester Turistudgifter

Formue. Samlet privat forbrug. Fødevarer Nydelsesmidler Øvrige ikke-varige varer Energi Transport Varige varer Tjenester Turistudgifter Kapitel 4. Privat forbrug 39 4. Privat forbrug Omkring halvdelen af den samlede efterspørgsel udgøres af det private forbrug, der dermed er langt den største efterspørgselskomponent. I en overvejende efterspørgselsdrevet

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere