SMEC Modelbeskrivelse og -egenskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SMEC Modelbeskrivelse og -egenskaber"

Transkript

1 DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T SMEC Modelbeskrivelse og -egenskaber Steen Bocian, Jacob Nielsen og John Smidt Arbejdspapir 1999:7 Sekretariatet udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres for tekniske, metodemæssige og/eller beregningsmæssige resultater. Emnerne vil typisk være knyttet til dele af formandskabets redegørelser. Sekretariatet har ansvaret for arbejdspapirerne. Peder Andersen Sekretariatschef

2 ISSN (Arbejdspapir - Det Økonomiske Råds Sekretariat) Tidligere udgivne arbejdspapirer: se sidste side. Fås ved henvendelse til: Det Økonomiske Råd Sekretariatet Adelgade 13, København K Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

3 SMEC Description and Modelproperties Steen Bocian, Jacob Nielsen og John Smidt Arbejdspapir 1999:7 Abstract: The paper describes the main characteristics of the SMEC model. SMEC Simulation Model of the Economic Council is a macroeconometric model describing the Danish economy. The model is used by the Danish Economic Council when conducting forecasts and policy analyses. The model has just undergone a major restructuring which is described in the present paper and in two other working papers by the Secretariat of the Danish Economic Council. The most important changes that have been made relate to the introduction of a structural input-output system, a new aggregation of the production sectors making SMEC more disaggregated, new relations describing demand for capital and labour, and finally price determination. The paper contains a short description of some of the most important behavioural equations and gives an overview of the fundamental properties of SMEC. The demand side as well as the supply side are important in the model. In the short run the features are Keynesian in the sense that production is driven by demand and wages are taken as given. However, also the supply side plays an important role in SMEC, and the long run properties are a supply driven model with the labour force and technology as the binding constraints. Thus, the model features full crowding-out in response to at shock to the demand side. E.g. the effects on total employment of a permanent (unfinanced) increase i public spending is zero after years. In the paper, the properties of the model are illustrated with a number of multiplier experiment. Keywords: Macroeconomic model, SMEC, model proporties JEL: E1, E6.

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning SMEC i hovedtræk Enkelte dele af modellen Modelegenskaber Effekter af diskretionær finanspolitik Effekter af ændrede forhold i udlandet Effekter af ændret arbejdsudbud Midlertidige stød til modellen Modelændringer i forhold til SMEC De enkelte ændringer Sammenligning af modelegenskaber Bilag 1. Multiplikatortabeller Bilag 2. Modelligninger Bilag 3. Variabelliste

5 1. Indledning Dette arbejdspapir indeholder en præsentation af SMEC - Simulation Model of the Economic Council. SMEC er en makroøkonomisk model, der udvikles og anvendes som hjælpeværktøj af Det Økonomiske Råds Sekretariat bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af prognoser og konsekvensberegninger til Det Økonomiske Råds formandskabs halvårlige redegørelser, Vismandsrapporterne. Der sker løbende en vedligeholdelse af SMEC, der bl.a. indebærer reestimation af modellens økonometriske ligninger i takt med, at nye data kommer til. Nogle gange afslører nye data svagheder i de eksisterende ligninger, der derfor må underkastes nærmere eftersyn og respecifikation. Et andet væsentligt område i forbindelse med det løbende arbejde med SMEC er respecifikation af ikkeøkonometriske ligninger f.eks. i forbindelse med ændringer i de institutionelle forhold. Ud over den løbende vedligeholdelse sker der udvikling af modellen med uregelmæssig frekvens. Der kan være tale om opdyrkning af nye områder af modellen, eller der kan være tale om gennemgang af eksisterende områder, hvor behovet for grundlæggende eftersyn og respecifikation som følge af udviklingen i den økonomiske teori eller statistiske metode er blevet oplagt. Den modeludvikling, der har stået på gennem de senere år, har være koncentreret om en gennemgribende restrukturering af modellen. 1 Et mål med modeludviklingen har været at gøre erhvervsopdelingen mere velegnet til at vurdere effekten af forskydninger i efterspørgsels- og udbudsforhold, herunder at sikre konsistens i samspillet mellem de enkelte erhverv. I sammenhæng hermed er antallet af erhverv øget, således at der nu er otte erhverv i SMEC. De centrale erhverv er de eksportorienterede byerhverv, der indeholder en væsentlig del af fremstillingserhvervene, og de tjenesteydende erhverv; herudover indeholder modellen bl.a. landbrug mv., bygge- og anlæg mv. samt energi som selvstændige erhverv. Der er i forbindelse med den nye og udvidede erhvervsopdeling i SMEC opstillet et nyt input-output system, hvor også disaggregeringen af efterspørgselssiden er blevet ændret. Ud over en lang række nye modeltekniske ligninger i forbindelse med opstillingen af input-output systemet er stort set alle adfærdsligninger ændret: Prisligningerne, faktorefterspørgslen (beskæftigelse og investeringer), importligninger, lønrelationen, forbrugsfunktionen, kontantprisrelationen, boliginvesteringerne osv. Nærværende arbejdspapir erstatter den seneste modelbeskrivelse, SMEC 1) Arbejdet er blevet støttet af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. -1-

6 modeldokumentation og beregnede virkninger af økonomisk politik (1994). Der er ud over nærværende arbejdspapir blevet udarbejdet to andre arbejdspapirer, der beskriver væsentlige dele af de senere års modelarbejde. 2 Nærværende arbejdspapirs afsnit 2 indeholder en overordnet gennemgang af SMEC. Der gives en forenklet oversigt over de vigtigste sammenhænge i modellen, og centrale områder af modellen beskrives. I afsnit 3 præsenteres modellens grundlæggende egenskaber med udgangspunkt i en række multiplikatorer, der viser effekten af bl.a. finanspolitiske indgreb, ændrede udlandsforudsætninger osv. Afsnit 4 beskriver de væsentligste ændringer, som SMEC har undergået siden 1994, hvor modellen senest blev dokumenteret, og modelegenskaberne sammenlignes kort. I bilagene findes en komplet variabelliste, en listning af modellens ligninger samt et antal multiplikatortabeller. 2. SMEC i hovedtræk SMEC er en makroøkonomisk årsmodel, der med udgangspunkt i økonomisk teori beskriver de centrale størrelser og sammenhænge i nationalregnskabet. Disse sammenhænge er kvantificeret ved hjælp af data for den økonomiske udvikling i Danmark i typisk de seneste ca. 30 år. Modellen består af godt 600 ligninger og godt 1000 variabler. Af de godt 600 ligninger er omkring 35 egentlige estimerede adfærdsrelationer, mens resten er definitoriske ligninger (f.eks. BNP-identiteten eller definitionen af disponibel indkomst), sammenbindingsligninger (f.eks. input-output baserede ligninger) eller ligninger, der beskriver institutionel adfærd (f.eks. ligninger, der bestemmer skatterne). I SMEC har såvel efterspørgsels- som udbudsforhold betydning for den økonomiske udvikling. På det korte sigt er SMEC keynesiansk i sin opbygning, idet det er den samlede efterspørgsel, der bestemmer produktionsomfanget. På kort sigt påvirkes løn og priser ikke af efterspørgselsforholdene, og eksportudviklingen bestemmes derfor alene af væksten i udlandet. Summen af eksporten og de indenlandske efterspørgselskomponenter fastlægger produktionens (og importens) størrelse. Både indkomster og beskæftigelse følger umiddelbart af udviklingen i produktionen. 2) Høj, A. K. og K. Ransby (1998): Input-output systemet i SMEC. Arbejdspapir 3, Det Økonomiske Råds Sekretariat, København samt Konnerup, M., J. Nielsen, K. Ransby og J. Smidt (1998): Faktorefterspørgsel og prisdannelse i SMEC. Arbejdspapir 1998:4. -2-

7 Erfaringerne fra den danske økonomi viser, at det indenlandske udbud af varer ikke, som i en rendyrket keynesiansk model, tilpasser sig passivt til stigninger i efterspørgslen uden følger for løn- og prisdannelsen. En forøgelse af den økonomiske aktivitet, eksempelvis i form af øget offentligt forbrug, får beskæftigelsen til at stige. Beskæftigelsen bestemmer sammen med en eksogent givet arbejdsstyrke ledigheden, som igen indgår i bestemmelsen af lønnen. En forøgelse af aktiviteten fører således via en lavere ledighed til højere lønninger og priser og dermed en forværret konkurrenceevne. En initial efterspørgselsstigning bliver derved modvirket af et afledt fald i eksporten, ligesom en større del af efterspørgslen bliver produceret i udlandet (=øget import). På denne måde opstår der udbudseffekter i modellen, og på længere sigt er modellen væsentligst udbudsdrevet, idet det samlede udbud af arbejdskraft sammen med den givne teknologi begrænser den mulige produktion. De væsentligste eksogene variabler i SMEC vedrører udlandet i form af den udenlandske vækst, løn- og prisudvikling samt renten. En anden væsentlig gruppe af eksogene variabler vedrører den offentlige sektor, idet størrelser som offentlig beskæftigelse, offentlige investeringer samt skatte- og transfereringssatser antages at være under politisk kontrol. Endelig er arbejdsstyrken og produktiviteten centrale eksogene variabler. Modellens grundlæggende struktur er illustreret i omstående pilediagram. En detaljeret gennemgang af diagrammet følger efter figuren. -3-

8 Figur 1 De centrale sammenhænge i SMEC Forbrug Investeringer Offentligt forbrug Eksport Udenlandsk vækst IO-system Udenlandsk pris og løn Skattesatser Indkomst Produktion Import Skatter Kapital Beskæftigelse Betalingsbalance Offentlig saldo Ledighed Arbejdsstyrke Rente Løn Priser Signaturforklaring: & En pil illustrerer en årsagssammenhæng, idet pilen indikerer, hvilken vej påvirkningen sker. & En firkantet kasse illustrerer en gruppe af variabler, der bestemmes i modellen (endogene variabler). & En afrundet, skraveret kasse illustrerer en gruppe af variabler, der er bestemt uden for modellen (eksogene variabler).

9 Efterspørgslen i SMEC består af det private forbrug, investeringerne, det offentlige forbrug samt eksporten. Disse efterspørgselskomponenter er placeret øverst i pilediagrammet. Som nævnt er efterspørgslen afgørende for den samlede aktivitet, herunder produktion, indkomst og beskæftigelse. Det samlede private forbrug bestemmes i overensstemmelse med livscykelhypotesen af den løbende indkomst og formuen. Forbrugskvoten antages at variere med formuen: En højere formue leder til en stigning i forbruget. I diagrammet er formuen repræsenteret med renten, der er eksogen. I modellen går renteeffekten primært gennem boligmarkedet, hvor kontantprisen på boliger bl.a. reagerer på renteændringer; ændringer i kontantprisen påvirker den forbrugsbestemmende formue gennem værdien af boligbeholdningen. Boligmarkedet er derfor en vigtig transmissionskanal fra den finansielle del af økonomien til den reale. I modellen er det private forbrug fordelt på otte forbrugskomponenter. Investeringerne i SMEC er fordelt på en række investeringskomponenter: Maskin-, bygnings-, bolig- og lagerinvesteringer. Lagerinvesteringerne bestemmes med udgangspunkt i en eksogen lagerkvote, der binder lagerinvesteringerne sammen med aktiviteten. Boliginvesteringerne bestemmes af forholdet mellem investeringsprisen og kontantprisen på boliger: Stiger kontantprisen bliver det mere profitabelt at bygge nye boliger, og boliginvesteringerne øges. Maskin- og bygningsinvesteringer bestemmes erhvervsfordelt, og fastlægges som udgangspunkt definitorisk som ændringen i kapitalapparatet. Den egentlige adfærd ligger derfor i modelleringen af kapitalapparatet, jf. nedenfor. Det offentlige forbrug er reelt eksogent, idet det offentlige forbrug alt overvejende bestemmes af den eksogene offentlige beskæftigelse. Det offentlige forbrug består endvidere af offentligt varekøb, der som udgangspunkt antages at følge den offentlige beskæftigelse. Eksporten bestemmes grundlæggende af efterspørgslen i udlandet. Udviklingen i konkurrenceevnen det vil sige forholdet mellem de udenlandske og danske priser påvirker imidlertid også afsætningsmulighederne, og konkonkurrenceevnen er derfor af betydning for eksportmarkedsandelene. I SMEC er eksporten opdelt på seks komponenter, herunder industri-, landbrugs- og energieksport. Den samlede efterspørgsel bestemmer såvel den danske produktion som importen. Fordelingen på indenlandsk produktion og import sker på basis af den relative prisudvikling: En stigning i de indenlandske priser relativt til de udenlandske priser betyder, at en større andel af den samlede efterspørgsel -5-

10 tilfredsstilles af udenlandsk produktion (=import). Den indenlandske produktion er fordelt på syv private erhverv, hvor de væsentligste er de eksportorienterede byerhverv og de tjenesteydende erhverv. Importen er fordelt på syv importgrupper. Sammenkoblingen mellem de enkelte efterspørgselskomponenter og de leverende erhverv og importgrupper sker via input-output systemet. Da importindholdet er forskelligt i de enkelte efterspørgselskomponenter, er effekten på dansk produktion, beskæftigelse, import, betalingsbalance osv. afhængig af, hvilken efterspørgselskomponent, der ændrer sig. Eksempelvis er det direkte (og indirekte) importindhold i boliginvesteringerne relativt lille, hvorfor effekten på betalingsbalancen af en stigning i disse investeringer er begrænset (mens effekten på beskæftigelsen er relativt stor). Omvendt er importindholdet i maskininvesteringerne relativt stort, hvorfor en stigning i disse slår ud en i relativt stor forøgelse af importen (og en relativt lille stigning i beskæftigelsen). Input-output systemet spiller også en central rolle for transmissionen af prisændringer igennem systemet (f.eks. gennemslaget af importpriser på forbrugerpriserne). Produktionens størrelse er sammen med faktorpriserne, løn og rente, afgørende for størrelsen af kapitalapparatet og beskæftigelsen. Efterspørgslen efter disse to produktionsfaktorer bestemmes i et faktorefterspørgselssystem, der er baseret på en Cobb-Douglas produktionsfunktion. En stigning i produktionen kræver en større indsats af såvel kapital som arbejdskraft. Tilpasningen i kapitalapparatet (via investeringerne) sker med en vis træghed, mens tilpasningen i arbejdskraften sker hurtigt. En ændring i de relative faktorpriser bevirker, at det optimale forhold mellem kapital og arbejdskraft ændres: En stigning i lønnen gør arbejdskraften relativt dyrere, hvorfor beskæftigelsen falder relativt til efterspørgslen efter kapital. Endelig kan tekniske fremskridt påvirke efterspørgslen efter produktionsfaktorerne, idet en teknologisk forbedring vil betyde, at man kan producere mere med den samme faktorindsats (ikke illustreret i diagrammet). Udviklingen i ledigheden er med en eksogen arbejdsstyrke umiddelbart spejlbilledet af beskæftigelsesudviklingen. Ledigheden indgår sammen med priserne i bestemmelsen af lønnen. En stigning i den økonomiske aktivitet, der øger beskæftigelsen og reducerer ledigheden, leder således til højere lønninger, der igen er afgørende for konkurrenceevnen og udviklingen i eksporten. Dette samspil mellem økonomisk aktivitet, ledighed, løn, konkurrenceevne og eksport/import er afgørende for SMEC s langsigtede egenskaber: En efterspørgselsstigning, der på kort sigt slår ud i højere beskæftigelse og lavere ledighed, leder på længere sigt til højere lønninger og priser og stort set uændret beskæftigelse/ledighed. Dette er den centrale crowding-out mekanisme i SMEC. -6-

11 Lønnen er sammen med de eksogene importpriser de væsentligste input til bestemmelse af priserne. De grundlæggende priser er foruden importpriserne de erhvervsfordelte deflatorer for BVT (bruttoværditilvæksten). Disse bestemmes som udgangspunkt af et vægtet gennemsnit af enhedsløn- og kapitalomkostningerne (sidstnævnte er ikke illustreret i pilediagrammet, idet de er af begrænset betydning). Der er i bestemmelsen af BVT-deflatoren sikret konsistens mellem denne sammenvejning på den ene side, og den underliggende produktionsfunktion, der indgår i bestemmelsen af faktorefterspørgslen, på den anden side. Prisdannelsen sikrer bl.a., at indkomstfordelingen (lønkvoten) er konstant. På baggrund af de grundlæggende priser importpriserne og BVT-deflatorererne bestemmes priserne på erhvervenes produktion og priserne på de endelige anvendelseskomponenter ved hjælp af input-output systemet. Gennemslaget af eksempelvis en lønstigning på de enkelte anvendelsespriser afhænger således af det direkte og indirekte beskæftigelsesindhold i den pågældende efterspørgselskomponent; beskæftigelsesindholdet afhænger igen af, i hvilket omfang varen leveres af indenlandsk produktion hhv. import, og af hvilke indenlandske erhverv, der bidrager til produktionen. En grundlæggende egenskab i prisdannelsen er homogenitet, således at en stigning i løn, importpriser og afgifter på 1 pct. medfører en tilsvarende stigning i alle indenlandske priser. Derimod vil en stigning i lønnen uden en tilsvarende stigning i importpriserne give anledning til en mindre stigning i eksempelvis forbruger- og eksportpriser. Derved opstår en forbedring af bytteforholdet og realindkomsten, som virker ekspansivt på bl.a. det private forbrug. En illustration af denne bytteforholdseffekt findes i multiplikatorafsnittet, eksempelvis afsnit 3.1. Betalingsbalancen bestemmes grundlæggende i en definitionsligning. Den væsentligste faktor er handelsbalancen, der fastlægges definitorisk med udgangspunkt i import- og eksportpriser og -mængder. Ud over handelsbalancen er rentebetalinger til/fra udlandet af væsentlig betydning på længere sigt (ikke illustreret i diagrammet). En forværring af betalingsbalancen på kort sigt f.eks. som følge af øget indenlandsk aktivitet øger udlandsgælden. Ændringen i betalingsbalancen akkumulerer, og efterhånden påvirkes rentebetalingerne mærkbart. En større udlandsgæld bevirker med en given forrentningsprocent, at rentebetalingerne øges, og udviklingen i rentebetalingerne kan således forstærke en initial tendens til ubalance. Den offentlige saldo bestemmes ligeledes definitorisk med udgangspunkt i de offentlige indtægter og udgifter. De væsentligste indtægter er skatter og afgifter, der i SMEC grundlæggende bestemmes som eksogene satser ganget med et grundlag; eksempelvis bestemmes momsindtægterne som momssatsen ganget med -7-

12 forbruget i løbende priser. De væsentligste udgifter er det offentlige forbrug (lønninger til offentlige ansatte), offentlige investeringer og overførsler til husholdningerne. Det offentlige budget er stærkt konjunkturafhængigt, idet en forøgelse af den økonomiske aktivitet dels øger skatteindtægterne, dels reducerer udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. De offentlige indtægter og udgifter påvirkes også automatisk af løn- og prisudviklingen; eksempelvis antages de offentlige lønninger som udgangspunkt at følge de private, og overførselsindkomsterne følger i overensstemmelse med gældende lovgivning lønudviklingen. 3 Spejlbilledet af, at det offentlige budget påvirkes af konjunkturerne, er, at den offentlig sektor reducerer svingninger i den økonomiske aktivitet (de automatiske stabilisatorer): En økonomisk afmatning øger ledigheden og reducerer skattegrundlaget; herved øges udbetalingerne af arbejdsløshedsdagpenge, og skattebetalingerne mindskes, hvilket virker stimulerende på aktiviteten, og den initiale nedgang modificeres. Også via den diskretionære finanspolitik påvirker den offentlige sektor økonomien. Dette sker i SMEC ved ændringer i de eksogene variabler vedrørende den offentlige sektor: Skatte- og transfereringssatser, offentlig beskæftigelse og investeringer osv. Ligesom for betalingsbalancen spiller sammenhængen mellem det løbende over-/underskud, gældsakkumulering og rentebetalinger en vigtig rolle på længere sigt. Den private sektors nettofordringserhvervelse (ikke illustreret i diagrammet) er i SMEC residualt bestemt ud fra den offentlige saldo og betalingsbalancen. 4 Det betyder, at gælds-/formueakkumulering og rentebetalinger også her spiller en betydningsfuld rolle på længere sigt. For den private sektor indebærer formuens påvirkning af det private forbrug imidlertid, at et eksogent fald i den private opsparing (og en deraf følgende reduktion af formuen) fører til, at det private forbrug dæmpes på længere sigt. Som følge af denne mekanisme spiller formuen en stabiliserende (selvregulerende) rolle, der sikrer, at den private sektor ikke vedvarende vil køre med store opsparingsover- eller -underskud. I modsætning hertil er der ikke indbygget mekanismer, der automatisk sikrer balance på de offentlige budgetter på lang sigt. En stadig akkumulation af offentlig fordringer eller gæld er naturligvis ikke holdbart i længden og kan ikke tages som et realistisk resultat, men som den uundgåelige modeltekniske konsekvens af de finanspolitiske standardantagelser. Hvis det offentlige ikke skal akkumulere gæld eller formue, 3) Da ikke alle poster på det offentlige budget påvirkes i lige høj grad af ændringer i lønninger og priser, vil en permanent ændring i løn- og prisniveauet typisk give anledning til, at den offentlige saldo påvirkes. 4) Nettofordringserhvervelsen kan også bestemmes ud fra indkomst, forbrug og investeringer. -8-

13 vil det i virkeligheden såvel som i modellen kræve aktive beslutninger om at ændre den offentlige indtægts- eller udgiftspolitik. Dette er i praksis let at implementere i modellen i form af finanspolitiske reaktionsfunktioner, der f.eks. justerer en skattesats i lyset af udviklingen i den offentlige gæld, jf. evt. afsnit 3.2, figur Enkelte dele af modellen I dette afsnit gives en nærmere beskrivelse af udvalgte dele af modellen. Det drejer sig om bestemmelsen af det private forbrug og den disponible indkomst, boligblokken, løndannelsen og eksporten. For de øvrige ligninger henvises til ligningssystemet i bilag 2 samt til to arbejdspapirer, der beskriver centrale, nyspecificerede områder af modellen. I Høj, A. K. og K. Ransby (1998): Input-output systemet i SMEC, Arbejdspapir 1998:3. Det Økonomiske Råds Sekretariat, findes en nærmere beskrivelse af erhvervsopdelingen, input-output systemet, bestemmelsen af importen samt en beskrivelse af forbrugsallokeringssystemet. I Konnerup, M., J. Nielsen, K. Ransby og J. Smidt (1998): Faktorefterpørgsel og prisdannelse i SMEC. Arbejdspapir 1998:4, Det Økonomiske Råds Sekretariat, findes en nærmere beskrivelse af investerings- og beskæftigelsesligningerne samt af bestemmelsen af erhvervenes BVT-deflatorer. 6 Det private forbrug og disponibel indkomst Det samlede private forbrug bestemmes som en funktion af disponibel indkomst og formuen. I særskilte relationer bestemmes bilkøbet og boligforbruget, mens det 5) Mange modeller - herunder generelle ligevægtsmodeller - har som standard indbygget sådanne finanspolitiske reaktionsfunktioner eksplicit eller implicit. Tolkningen af modelresultaterne skal naturligvis ses i lyset af om - og i givet fald hvilken - finanspolitisk reaktion, der antages. 6) I forhold til specifikationerne beskrevet i arbejdspapiret om faktorefterspørgsel og prisdannelse er der dog foretaget mindre ændringer i kortsigtsdynamikken for ligningerne for maskininvesteringer og BVT-deflatoren i de eksporterende byerhverv og de tjenesteydende erhverv; de overordnede egenskaber er ikke ændret. Konkret har den laggede investeringskvote erstattet arbejdspapirets autokorrelations-korrektion i investeringsligningerne. Respecifikationen af prisligningerne drejer sig primært om en ændret definition af den normale produktivitet, der indgår i udtrykket for enhedslønomkostningerne på kort sigt. Den ændrede definition trækker direkte på de eksogene TFP-vækstrater, og undgår derved nogle erkendte uhensigtsmæssigheder bl.a. i forbindelse med ændringer i arbejdstiden. Alle ligningerne er endvidere reestimeret på nyt nationalregnskab i 1990-priser og ved anvendelse af data for perioden

14 resterende forbrug fordeles i et lineært udgiftssytem. Den disponible indkomst defineres på lang sigt som summen af lønindkomst, restindkomst, transfereringer minus skatter og afskrivninger. Den disponible indkomst på kort sigt afviger fra indkomstdefinitionen på lang sigt, idet det antages, at forbrugerne på kort sigt bl.a. som følge af ufuldkomne kreditmarkeder også fokuserer på udviklingen i likviditeten. I kortsigtsindkomsten indgår således den private ikke-pensionssektors nettorenteindtægter, ligesom pensionsind- og udbetalinger antages at påvirke indkomsten på kort sigt. En anden afvigelse er, at restindkomsten i visse erhverv herunder søtransport mv. og energi antages ikke at have betydning på kort sigt. Endelig fratrækkes afskrivninger ikke på kort sigt. Den forbrugsbestemmende formue, wcp, består af værdien af boligformuen, værdien af bilbeholdningen, den private ikke-pensionssektors finansielle netto-formue samt af efterskat-værdien af pensionssektorens netto-formue. Selve forbrugsbestemmelsen foregår i en fejlkorrektionsrelation, der er estimeret som følger (se evt. bilag 3 for en forklaring af variabelnavne): FCPK ANNUAL data for 30 periods from 1968 to 1997 DLOG(FCPK) = * DLOG(FYDK) * DLOG(PHK/PCPK) ( ) ( ) * LOG(FCPK)[-1] * LOG(FYDL)[-1] ( ) ( ) * LOG(WCP/PCPK)[-1] ( ) ( ) Sum Sq Std Err LHS Mean R Sq R Bar Sq F 4, D.W.( 1) D.W.( 2) På kort sigt øges forbruget med 0,40 pct., når indkomsten øges 1 pct. På lang sigt er der pålagt en restriktion om, at en samtidig stigning i indkomsten og formuen på 1 pct. øger forbruget med netop 1 pct.; restriktionen fremgår af, at koefficienterne til indkomsten, log(fydl), og realformuen, log(wcp/pcpk), summer til koefficienten til forbrugsniveauet, log(fcpk), med modsat fortegn. Forbrugs- -10-

15 funktionens langsigtede egenskaber indebærer, at forbrugskvoten på lang sigt er proportional med formue-indkomst forholdet (idet proportionalitetsfaktoren er en funktion af vækstraten og de estimerede parametre). Det fremgår, at det på kort sigt antages, at formuegennemslaget udelukkende sker gennem den reale kontantpris på boliger; dette er valgt primært af statistiske årsager. Skelnen mellem indkomsten på kort og lang sigt indebærer, at forskellige indkomsttyper har forskellig dynamisk effekt på forbruget. Løn- og transfereringsindkomst har samme effekt på indkomsten på kort og lang sigt. Kortsigtseffekten fra restindkomst afhænger derimod af i hvilke erhverv, den er indtjent eksempelvis har en øget indtjening i energierhvervet i Nordsøen ikke umiddelbart forbrugseffekt (fordi restindkomst i energierhvervet ikke indgår i fydk), mens øget restindkomst i de tjenesteydende erhverv eller bygge og anlæg antages at have samme effekt som øget lønindkomst (fordi restindkomst i disse to erhverv, der er domineret af en stor selvstændigeandel, indgår i fydk). På lang sigt har restindkomst samme virkning på indkomsten uanset hvilket erhverv, den er indtjent i. Renteindtægter i den private ikke-pensionssektor har på kort sigt forbrugseffekt, men indgår ikke i indkomstdefinitionen på lang sigt; her antages den forbrugsvirkende effekt at komme via formuen. Tilsvarende har pensionsindbetalinger på kort sigt forbrugseffekt, idet de opfattes som en skat, der fradrages indkomsten. På lang sigt påvirkes indkomsten imidlertid ikke, men den øgede formueakkumulation, som pensionsindbetalingerne giver anledning til i pensionssektoren, vil øge forbruget via fomueeffekten. Indkomstudtrykket korrigeres således, at ændringer i skatten som følge af rentebetalinger eller pensonsind- og -udbetalinger ikke påvirker indkomsten. Bilkøbet er formuleret i en fejlkorrektionsrelation. På kort sigt er indkomstelasticiteten estimeret til ca. 2½, mens den på lang sigt er bundet til 1. Usercost på biler, der er defineret som et vægtet gennemsnit af prisen på biler, prisen på energi (benzin) og vægtafgift, påvirker på kort sigt med en elasticitet på ca. -3¾ og på lang sigt med knap -2. På lang sigt indgår efterskat realrenten med en semi-elasticitet på ca. -6 (renten indgår ikke på kort sigt). I relationen indgår endvidere en dummy for 1994, der bl.a. fanger effekten af den særlige skrotningspræmie dette år. I et dynamisk lineært udgiftssystem fordeles det private forbrug, ekskl. bilkøb og forbrug af boligydelser, ud på 6 forbrugskomponenter. Indkomstelasticiteten 7 er for de flest forbrugskomponenter relativt tæt på 1. Dog er indkomstelasticiteten 7) Eller mere præcist elasticiteten med hensyn til det samlede forbrug. -11-

16 for fødevarer m.m. estimeret til ca. ½, mens elasticiteten på forbrug af turisme er ca. 2; for varige varer er kortsigtselasticiteten betydeligt højere. Estimation og egenskaber i det dynamisk lineære udgiftssystem er i øvrigt beskrevet nærmere i Høj, A. K. og K. Ransby (1998): Input-output systemet i SMEC. Arbejdspapir 1998:3, Det Økonomiske Råds Sekretariat. Boligblokken Boligblokken består af en ligning for kontantprisen på boliger, en investeringsrelation, en dynamisk definitionsligning for boligbeholdningen samt definitioner af usercost og afskrivninger. Kontantprisrelationen, der beskriver udviklingen i den reale pris på ejerboliger, kan opfattes som ligningen for boligefterspørgslen løst for kontantprisen. Boligefterspørgslen antages at være en funktion af indkomsten, den reale kontantpris og den reale usercost. Boligudbudet antages på kort sigt givet ved boligbeholdningen, som bestemmes i en dynamisk definitionsligning som boligbeholdningen i sidste periode plus netto-investeringerne. Investeringerne består af offentligt støttede boliger og privat finansierede boliger. De offentligt støttede boliger opfattes som værende eksogene, mens de private netto-investeringer fastlægges som en funktion af forholdet mellem kontantprisen og byggeprisen (som er et vægtet gennemsnit af boliginvesteringsprisen og prisen på byggegrunde). Boligmodellens isolerede egenskaber indebærer, at en stigning i boligefterspørgslen f.eks. pga. højere indkomst eller lavere rente på kort sigt øger kontantprisen (fordi boligudbuddet er givet). Den højere kontantpris øger profitabiliteten ved nybyggeri, hvorfor boliginvesteringerne og lidt efter lidt også boligbeholdningen begynder at vokse. Den større boligbeholdning dæmper efterhånden boligprisen, og på lang sigt vil kontantprisen og boliginvesteringerne være uændrede, og boligbeholdningen er steget svarende til stigningen i efterspørgslen. 8 På lang sigt er kontantprisen således (for givet omfang af offentligt støttet byggeri) givet ved omkostningerne ved nyopførelse af huse. 8) Indkomstelasticiteten i boligefterspørgslen er bundet til 1. Da de offentligt støttede boliger indgår i investeringsligningen, kræves i praksis, at disse også stiger 1 pct., for at boligbeholdningen øges netop 1 procent, når indkomsten øges 1 pct. -12-

17 Kontantprisrelationen er estimeret som en fejlkorrektionsmodel som følger: PHK ANNUAL data for 30 periods from 1968 to 1997 DLOG(PHK/PCP) = * DLOG(PHK/PCP)[-1] * DLOG(1+UCOST-GPCPE) ( ) ( ) * LOG(1+UCOST-GPCPE)[-1] ( ) * (LOG(PHK/PCP)[-1]-LOG(FYDL[-1]) + LOG(KH[-2])) ( ) ( ) Sum Sq Std Err LHS Mean R Sq R Bar Sq F 4, D.W.( 1) D.W.( 2) H Relationen er pålagt to restriktioner, der var nødvendige for at få plausible resultater. For det første er indkomstelasticiteten på lang sigt bundet til 1 (koefficienten til log(fydl) og log(kh) er ens med modsat fortegn). For det andet er priselasticiteten i boligefterspørgslen på lang sigt bundet til -1. Mens restriktionen på indkomstelasticiteten kan forekomme rimelig (omend ikke selvindlysende), er restriktion på priselasticiteten ikke let at begrunde. Ophæves de to restriktioner, reduceres spredningen til 0,0571, hvilket er på kanten til at være en signifkant forbedring af fittet. Relationen har trods en insignifikant koefficient til usercost på lang sigt ganske stabile parametre ved variation af estimationsperioden. Den laggede endogene i kontantprisrelationen indebærer i praksis en vis træghed og inerti i kontantprisudviklingen. Den reale usercost opgøres som efterskat renten med tillæg af lejeværdi og ejendomskatter minus den forventede inflation i forbrugsdeflatoren; den forventede inflation dannes som ½ gange den aktuelle inflation + ½ gange den forventede inflation i sidste periode, dvs. geometrisk aftagende vægte til den faktiske inflation. Den reale usercost påvirker i henhold til relationen på kort sigt kontantprisen med en semielasticitet på ca. -2½, og som følge af effekten fra den laggede endogene vil virkningen på kontantprisen på mellemlang sigt blive ca. dobbelt så stor. På lang sigt er semielasticiteten estimeret til ca

18 Boliginvesteringsrelationen er estimeret som følger: 9 FIHN ANNUAL data for 30 periods from 1968 to 1997 FIHN = *(FIHN[-1] *NBS[-1])*KH[-1]/KH[-2] ( ) ( ) *(PHK/(0.8*PIBH+0.2*PHGK))*KH[-1] ( ) *(PHK/(0.8*PIBH+0.2*PHGK))[-1]*KH[-1] ( ) *KH[-1] *NBS ( ) ( ) Std Err LHS Mean Res Mean R Sq F 5, %RMSE D.W.( 1) D.W.( 2) H Løndannelsen I SMEC er der én lønrelation, der bestemmer timelønnen i industrien. Alle andre lønudtryk følger som udgangspunkt lønnen i industrien. Det teoretiske udgangspunktet er en lønforhandlingsmodel, hvor fagforeninger og arbejdsgivere forhandler om lønnen, mens arbejdsgiverne fastsætter beskæftigelsen. Lønrelationen er formuleret som en fejlkorrektionsmodel, der forklarer lønstigningerne ved inflationen (målt ved BVT-deflatoren for eksporterende byerhverv), ændringer i timeproduktiviteten (idet den aftalte arbejdstid anvendes som timebegreb), arbejdsløshedens niveau (lagget), dagpengenes gennemsnitlige kompensationsgrad (lagget) samt ved lønkvotens afvigelse fra dens langsigtede 9) Relationen er estimeret med ikke-lineær estimation pga. restriktionen på koefficienten til nbs og nbs lagget. Det bemærkes, at der ikke indgår noget konstantled i relationen, hvorfor bl.a. R 2 skal vurderes varsomt Den konkrete estimationsligning for boliginvesteringerne er udledt fra følgende udtryk: I b nbs K 1 I b nbs phk phk 1 1 = α + β + γ K pi pi 2 hvor I er boliginvesteringerne, nbs er antal offentligt støttede boliger, K -1 er boligbeholdningen ultimo, phk er kontantprisen og pi er nybygningsprisen. Udtrykket, I- nbs, kan tolkes som de private, ikke-støttede boliginvesteringer. 1 1

19 niveau (givet ved produktionsfunktionens fordelingsparameter, begge lagget). Estimationen ser ud som følger: LNA ANNUAL data for 31 periods from 1967 to 1997 DLOG(LNA) = * DLOG(PYFKU) * KUL*(UL/UA)[-1] ( ) ( ) * LOG(1-BTYD)[-1] * DLOG(FYFKU/(QKU*HA)) ( ) ( ) * (LNA/(PYFKU*FYFKU/(QKU*HGN*0.001)))[-1] ( ) * DTALFAKU[-1] ( ) ( ) Sum Sq Std Err LHS Mean R Sq R Bar Sq F 5, D.W.( 1) D.W.( 2) For given inflationstakt, produktivitetsstigningstakt og kompensationsgrad indebærer lønrelationen et givet langsigtet ledighedsniveau. På lang sigt udvikler lønrelationens udtryk for den faktiske lønkvote lna/(pyfku*fyfku/(qku*hgn*0.001)) sig som følge af egenskaberne i prisdannelsen parallelt med fordelingsparameteren i produktionsfunktionens Cobb-Douglas-udtryk, dtalfaku. Der er derfor ikke noget bidrag fra disse to størrelser på lang sigt i en modelsimulation. 10 Lønrelationens funktionsform indebærer, at en stigning i prisniveauet eller i produktiviteten på 1 pct. vil øge lønniveauet på lang sigt med netop 1 pct. Relationen indebærer isoleret set endvidere, at en permanent reduktion af ledigheden med 1 pct.point vil øge lønstigningstakten året efter med ca. ¾ pct.point; på lang sigt øges lønniveauet med 3-4 pct. Når lønrelationen spiller sammen med den resterende del af modellen vil lønniveauet (eller rettere lønkvoten) imidlertid som nævnt være givet fra produktionsfunktionen, og arbejdsløsheden vil i praksis ikke kunne fastholdes på et lavere niveau. Effekten af en forøgelse af dagpengenes 10) Tidligere versioner af SMEC indeholdt ikke noget specificeret langsigtsniveau for lønkvoten i lønrelationen. Imidlertid kunne det langsigtede niveau indfortolkes i konstantleddet, idet prisligningerne i praksis indebar/indebærer uændret lønkvote på lang sigt. Den ændrede opskrivning med et eksplicit udtryk for den langsigtede lønkvote, dtalfaku, ændrer derfor ikke lønrelationens grundlæggende egenskaber. -15-

20 kompensationsgrad er statistisk insignifikant og økonomisk set meget lille; effekten (der er afhængig af kompensationsgradens højde) på lønniveauet er i størrelsesordenen ¼ - ½ pct.point ved en ændring i kompensationsgraden på 1 pct.point. Eksportbestemmelsen Der er 6 eksportkomponenter specificeret i SMEC. Den centrale eksportkomponent er industrieksporten. 11 Ligningen for industrieksporten er specificeret som en efterspørgelsfunktion, hvor udlandets efterspørgsel efter danske varer er en funktion af indkomsten (givet ved eksportmarkedets størrelse) og den relative pris (=prisen på den danske industrieksport i forhold til konkurrentprisen på eksportmarkederne). Industrieksportligningen er specificeret som en fejlkorrektionsmodel: FEK ANNUAL data for 27 periods from 1971 to 1997 DLOG(FEK) = * DLOG(PEEK/PEK) * DLOG(FEEK) ( ) ( ) * LOG(FEK/FEEK)[-1] ( ) * LOG(PEEK/PEK)[-1] * D4889 ( ) ( ) ( ) Sum Sq Std Err LHS Mean R Sq R Bar Sq F 5, D.W.( 1) D.W.( 2) Eksportmarkedet, feek, bestemmes i en estimeret relation med udgangspunkt i den udenlandske BNP-vækst, idet eksportmarkedet vokser ca. 2¼ pct. hurtigere end BNP. Konkurrentpriserne, peek, bestemmes i modellen med udgangspunkt i væksten i enhedslønomkostningerne i udlandet og råvarepriserne; den estimerede 11) Af de øvrige komponenter bestemmes landbrugseksporten, eksporten af skibe og fly, eksporten af søtransport mv. samt turisteksporten i ligninger, der fastlægger eksporten som værende lig med et eksogent udgangsskøn korrigeret for eksportprisens afvigelse fra et eksogent prisskøn (der kan tolkes som verdenmarkedsprisen). Eksportpriselasticiteterne, som for disse komponenter i gennemsnit er -1,4, er postulerede. Eksporten af energivarer bestemmes residualt ud fra energierhvervets produktion, energiimport og indenlandsk energianvendelse. -16-

21 vægt til hver af disse to størrelser er ca. ½. Industrieksportrelationen indebærer en kortsigtet priselasticitet på ca. -¾ og en langsigtet priselasticitet på ca. -3. Dummyen i relationen fanger bl.a. effekterne af den tyske genforening Modelegenskaber Modellens egenskaber illustreres i dette afsnit med udgangspunkt i et antal multiplikatoreksperimenter. 13 Multiplikatoregenskaberne fremgår endvidere af tabellerne i bilag 1. Afsnittet indeholder indledningsvis en gennemgang af effekterne af diskretionær finanspolitik. I afsnit 3.1 gennemgås effekterne af en permanent stigning i den offentlige beskæftigelse. Afsnittet tjener som beskrivelse af de centrale sammenhænge i modellen, og gennemgangen foretages derfor relativt detaljeret. Efterfølgende vises de modelberegnede effekter af ændrede udlandsforudsæt- 12) Resultaterne af arbejdet med eksportrelationen er bl.a. anvendt i Dansk Økonomi, foråret 1999 og er nærmere beskrevet i et arbejdsnotat, der kan fås ved henvendelse til Det Økonomiske Råds Sekretariat. 13) Multiplikatorer beregnes som forskellen mellem to løsninger af modellen. Først løses modellen, hvilket danner et grundforløb for de endogene variabler. Herefter ændres én eller flere eksogene variabler, hvorefter modellen løses igen, hvilket danner et alternativforløb. Forskellen mellem alternativforløbet og grundforløbet er multiplikatoren, og kan tolkes som effekten af den pågældende ændring. Multiplikatorerne er ikke uafhængige af stødets størrelse eller forløbet i grundforløbet, fordi modellen ikke er lineær. Ikke-lineariteten er dog begrænset. Grundforløbet er en rent modelteknisk fremskrivning, der er karakteriseret ved en realvækst på 2 pct. i de eksogene mængdemæssige størrelser, en eksogen importprisstigningstakt på 2 pct. og en eksogen nominel rente på 4 (svarende til at den vækstkorrigerede realrente er ca. 0). Grundforløbet har efter en tilpasningsperiode karakter af et steady state forløb med næsten konstante relative priser, en stort set uændret beskæftigelse, en stigning i produktion og kapitalapparat på ca. 2 pct., en lønstigningstakt på ca. 4 og en nogenlunde konstant offentlig gældskvote; den private sektors formue i pct. af BNP øges dog svagt gennem forløbet, hvilket implicerer, at udlandsgælden reduceres (og vendes til fordringer på udlandet på længere sigt). Ledigheden udgør omkring , svarende til godt 6 pct. af arbejdsstyrken. Multiplikatorberegningerne begynder i 1999 (se evt. bilag 1 for yderligere oplysninger om grundforløbet). -17-

22 ninger og effekterne af ændringer i arbejdsstyrke og arbejdstid samt effekterne af midlertidige stød til modellen i afsnit Gennemgangen i disse afsnit er mindre detaljeret, idet der henvises til afsnittet om effekterne af finanspolitik for de generelle effekter i modellen. I forbindelse med nogle af eksperimenterne diskuteres følsomheden over for standardantagelserne om rentedannelse, finanspolitik, adfærdsparametre mv. Standardantagelserne vedr. finanspolitikken indebærer, at alle skatte- og transfereringssatser antages uændrede eller reguleret i henhold til lovgivningen og den offentlige beskæftigelse og de offentlige investeringer antages uændrede; dette betyder, at den offentlige saldo bestemmes endogent, og at den vil variere med konjunkturerne. Der er således ikke indbygget nogen finanspolitisk reaktionsfunktion, hvilket i praksis indebærer, at den offentlige gæld/formue kan akkumulere uden endogene tilpasninger i indtægts- eller udgiftsniveauet. Valutakurs og den nominelle rente holdes i alle eksperimenterne fast (naturligvis bortset fra eksperimenter, hvor netop disse størrelser eksplicit ændres). 3.1 Effekter af diskretionær finanspolitik Effekten af diskretionær finanspolitik illustreres i det følgende først ved en permanent forøgelse af den offentlige beskæftigelse. Efterfølgende vises effekterne af ændringer i en række andre finanspolitiske instrumenter. Effekten af en permanent forøgelse af den offentlige beskæftigelse med personer fremgår af den følgende figur 2. Yderligere illustrationer af effekterne findes i de følgende figurer samt i bilagstabel 1. Den umiddelbare effekt af en forøgelse af den offentlige beskæftigelse er en forøgelse af det offentlige forbrug. 14 Den større beskæftigelse øger indkomsten, hvilket øger det private forbrug. Herved øges produktion, beskæftigelse og investeringer i de private erhverv. En del af den øgede efterspørgsel tilfredsstilles ved import, der derfor stiger, men effekten på BNP er de første år alligevel en anelse større end forøgelsen af det offentlige forbrug. De følgende år øges effekten på det private forbrug og investeringerne. Baggrunden for det højere forbrug er foruden den selvforstækende 14) Som følge af væksten i grundforløbet reduceres effekten af eksperimentet over tid, hvilket fremgår af figuren. -18-

23 produktions-/indkomststigning en stigning i kontantprisen på boliger og en realindkomstfremgang, der følger af en bytteforholdforholdsforbedring, jf. figur 3B og 3E. Forbrugskvoteudviklingen er, jf. figur 3C, på kort sigt lidt volatil, men domineres på længere sigt af formue-/indkomstforholdet. 15 Figur 2 Offentlig beskæftigelse øges med personer. Effekt på BNP og forsyningsbalance Pct. af BNP Anm.: Afvigelse i pct. af BNP i grundforløbet. BNP Priv. forbrug Invest. Eksport Import Off. forbrug 15) Første år reduceres forbrugskvoten, svarende til, at den kortsigtede, marginale forbrugskvote (ud af indkomststigningen) er mindre end den gennemsnitlige. I henhold til forbrugsfunktionen forbruges knap halvdelen af en indkomststigning på kort sigt. På 3-4 års sigt vender forbrugskvoten tilbage til udgangsniveauet. Dette skyldes dels fejkorrektionsmekanismen, dels stignende kontantpriser og dels (især 2-3 år) lavere vækst i den disponible indkomst. Udviklingen i forbrugskvoten på lidt længere sigt er, som nævnt, domineret af udviklingen i formue-/indkomstforholdet. -19-

24 Figur 3 Offentlig beskæftigelse øges med personer A Beskæftigelse 1000 pers Beskæftigelse, ialt Tjenesteydende erhverv Eksport. byerhverv Pct B Løn og priser Forbrugerpriser Lønomkostninger BFI-deflator Kontantpris på bolig C Forbrug, indkomst og formue Pct Priv. forbrug Forbrugsformue E Kvoter mv. Pct.point Disp. realindkomst Forbrugskvote (pct.point) Lønkvote, priv. sektor Timeproduktivitet Bytteforhold Pct. af BNP Pct. af BNP D Investeringer Maskininv. Boliginv. Bygningsinv. Lagerinv. Anm: Pct. af BNP i grundforløbet F Formuestørrelser Offentlig formue Privat formue Fordring på udland -20-

25 De højere kontantpriser på boliger, der er en af de faktorer, der ligger bag forbrugsudviklingen, er en afledt effekt af den forøgede aktivitet herunder især den højere disponible indkomst, men også en lavere realrente som følge af den midlertidigt højere inflation. Kontantprisstigningen bidrager gennem en formueeffekt til en yderligere stigning i forbruget og øger samtidig boliginvesteringerne 16. De større boliginvesteringer medfører en stigning i boligbeholdningen, hvilket på længere sigt dæmper kontantprisen. Den reale kontantpris forbliver højere end i grundforløbet igennem adskillige år. Den maksimale effekt på kontantprisen nås således først efter 8 år, hvor den er forøget med næsten 2 pct. 17 Ikke kun boliginvesteringerne øges. Den større produktion i de private erhverv øger det langsigtede ønskede kapitalapparat, hvilket giver anledning til øgede investeringer. Efterhånden som det faktiske kapitalapparat øges, og væksten i produktionen aftager, topper investeringsaktiviteten. Den maksimale effekt på investeringsaktiviteten i erhvervene nås efter ca. 8 år, hvor investeringerne er ca. 0,8 større (målt som andel af BNP i grundforløbet), jf. figur 3D. Det fremgår endvidere af figuren, at effekten på lagerinvesteringerne er negativ på 5-20 års sigt. Baggrunden herfor er primært, at produktionen i de eksportorienterede byerhverv falder. Dette indebærer, at den ønskede lagerbeholdning reduceres, og de negative lagerinvesteringer på mellemlang sigt er udtryk for en gradvis 16) Kontantpriserne påvirkes næsten ikke første år, idet indkomstvirkningen i henhold til kontantprisrelationen først har effekt fra andet år. Som følge heraf er effekten på boliginvesteringerne stort set nul første år. Dette lag er oplagt diskutabelt. Hvis indkomsten introduceres uden lag i kontantprisrelationen forstærkes den samlede models tendens til cykliske svingninger mærkbart, jf. også bemærkningerne om kontantprisrelationens betydning for de samlede modelegenskaber i forbindelse med figur 5 nedenfor. Udviklingen i boliginvesteringerne følger udviklingen i forholdet mellem kontantpris og boliginvesteringspris, Tobins q. Bølgedalen i boliginvesteringerne på 5-10 års sigt, jf. figur 3 D, er således afledt af en tilsvarende udvikling i Tobins q. Det kan bemærkes, at den tilsvarende bølgedal ikke genfindes i den reale kontantpris (kontantprisen relativt til forbrugerpriserne). Forskellen må derfor tilskrives forskellig udvikling i prisdannelsen på boliginvesteringer hhv. forbrugsgoder. 17) På lang sigt er sker der en stigning i den disponible realindkomst (ca. 0,6 pct.), som slår ud i en højere boligbeholdning (0,3 pct.) og dermed i større brutto-boliginvesteringer. Når boligbeholdningen stiger mindre end indkomsten, skyldes det, at den reale kontantpris i forhold til forbrugerpriserne, phk/pcp, øges (0,3 pct.), mens den relative kontantpris i forhold til boliginvesteringsdeflatoren, phk/pibh, er konstant. Baggrunden for den forskellige udvikling i de relative priser er forskelle i import- og afgiftsindholdet. -21-

26 tilpasning af den faktiske lagerbeholdning hertil. På kort sigt stiger importen væsentlig mindre end BNP, hvilket skyldes, at det offentlige forbrug, der er hovedkraften bag ændringen i BNP, har et lille importindhold. På længere sigt følger svingene i importen grundlæggende svingene i efterspørgslen. Importens langsigtede niveau påvirkes dog af det højere indenlandske prisniveau, hvilket betyder, at de standardiserede importkvoter øges. 18 Den øgede produktion øger beskæftigelsen, jf. figur 3A. På kort sigt øges beskæftigelsen i de private erhverv lidt mindre end produktionsstigningen som følge en antagelse om pro-cyklisk produktivitet (labour-hoarding), hvilket også er baggrunden for, at lønkvoten falder marginalt det første år, jf. figur 3E. Den højere beskæftigelse og deraf følgende lavere ledighed øger lønningerne og priserne, jf. figur 3B. 17 Eksporten påvirkes ikke på helt kort sigt. Imidlertid indebærer de højere indenlandske priser en forværret konkurrenceevne, og eksporten reduceres derfor på sigt. På længere sigt modsvares stigningen i det offentlige og private forbrug således stort set af faldet i eksporten, sådan at BNP og beskæftigelse ikke påvirkes nævneværdigt. På lang sigt er der i SMEC ingen effekt på ledigheden af ændret finanspolitik. Skævvridningen af efterspørgselskomponenterne har som modstykke, at produktionen i de enkelte erhverv påvirkes forskelligt. Produktion og beskæftigelse i de eksporterende erhverv reduceres betydeligt som følge af udviklingen i eksporten, jf. figur 3A. Derimod øges produktion og beskæftigelse i de tjenesteydende erhverv (der leverer til både offentligt og privat forbrug) de første 18) Som følge af, at det offentlige forbrug øges i eksperimentet, reduceres den samlede importtilbøjelighed lidt trods priseffekten. Opgøres importen imidlertid eksempelvis som andel af BVT i den private sektor, øges importandelen på lang sigt med 1-1½ -point. 17) Udviklingen i lønkvoten på længere sigt følger definitorisk af udviklingen i beskæftigelse, produktion, lønninger og priser. På mellemlang sigt (2-10 år) øges lønkvoten, mens den på lidt længere sigt (15-20 år) er lidt lavere end i udgangsforløbet, jf. figur 3E. Udviklingen i lønkvoten er i vid udstrækning et spejlbillede af forholdet mellem det faktiske kapitalapparat, K, og det langsigtede, ønskede kapitalapparat, K Ø. Initialt falder K/K Ø -forholdet (som følge af trægheder i investeringsligningerne), mens K/K Ø -forholdet på lidt længere sigt er højere end i udgangsforløbet. På lang sigt er effekten såvel på K/K Ø -forholdet som på lønkvoten lig med nul. -22-

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

14. Multiplikatortabeller

14. Multiplikatortabeller Kapitel 4. Multiplikatortabeller 4. Multiplikatortabeller I det følgende præsenteres en række eksperimenter, der illustrerer ADAMs egenskaber i forbindelse med ændringer i forskellige centrale eksogene

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

3. Modellen i hovedtræk

3. Modellen i hovedtræk 3. Modellen i hovedtræk Kapitel 3. Modellen i hovedtræk 25 ADAM er en årsmodel opbygget i den empiriske modeltradition, som især Tinbergen og Klein har præget. I overensstemmelse hermed er ADAM i høj grad

Læs mere

13. Multiplikatoranalyser. 13.1. Effekter af øget offentligt varekøb. Kapitel 13. Multiplikatoranalyser 215

13. Multiplikatoranalyser. 13.1. Effekter af øget offentligt varekøb. Kapitel 13. Multiplikatoranalyser 215 13. Multiplikatoranalyser Kapitel 13. Multiplikatoranalyser 215 De samlede modelegenskaber præsenteres i dette kapitel vha. en række modelsimulationer. Sådanne simulationer multiplikatoranalyser er velegnede

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator i:\maj-2\adam-smec-sb.doc Af Steen Bocian 29. maj 2 Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator I den seneste vismandsrapport beregner vismændene, at en rentestigning på ½ pct.point vil

Læs mere

5. Investeringer. 5.1. Boliginvesteringer og kontantpris. 5.1.1. Boligmodellen. Kapitel 5. Investeringer 59

5. Investeringer. 5.1. Boliginvesteringer og kontantpris. 5.1.1. Boligmodellen. Kapitel 5. Investeringer 59 Kapitel 5. Investeringer 59 5. Investeringer I ADAM opdeles investeringerne i boliginvesteringer, erhvervsinvesteringer, lagerinvesteringer og offentlige investeringer. De førstnævnte bestemmes i modellen,

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Formue. Samlet privat forbrug. Fødevarer Nydelsesmidler Øvrige ikke-varige varer Energi Transport Varige varer Tjenester Turistudgifter

Formue. Samlet privat forbrug. Fødevarer Nydelsesmidler Øvrige ikke-varige varer Energi Transport Varige varer Tjenester Turistudgifter Kapitel 4. Privat forbrug 39 4. Privat forbrug Omkring halvdelen af den samlede efterspørgsel udgøres af det private forbrug, der dermed er langt den største efterspørgselskomponent. I en overvejende efterspørgselsdrevet

Læs mere

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 22.09.14 Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet dokumenterer konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, efterår 2014. Indledningsvist gengives hovedtrækkene i konjunkturvurderingen, og der

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Kapitel- og noteoversigt: 1. Den økonomiske model 2. Indkomstdannelsesmodellen Makroøkonomi Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market 3. Nærmere om samspillet

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING i:\juni-2000\oko-4-b-sb.doc Af Steen Bocian 15. juni 2000 RESUMÈ FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING Vismændene har i deres seneste rapport beregnet de økonomiske effekter af en rentestigning

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Supplerende dokumentation af boligligningerne

Supplerende dokumentation af boligligningerne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, forår 2015

Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, forår 2015 d. 21.5.215 Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, forår 215 Hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 215 opridses, og der sammenlignes med forrige prognose, Dansk Økonomi, efterår

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Arbejdspapir nr. 6/2002 Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Forfatter: Joakim Søndergaard Hansen (jsh@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret beskrives beregninger

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t +

1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t + Tag Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi,. Årsprøve Efterårssemestret 5 Udleveres mandag den. januar, 6, kl. 10. Afleveres onsdag den 4. januar, 6, senest kl. 10. på: Eksamenskontoret, Center for Sundhed og Samfund

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

9. Løn og priser. 9.1. Løn. 9.1.1. Grundlæggende opbygning. Kapitel 9. Løn og priser 157

9. Løn og priser. 9.1. Løn. 9.1.1. Grundlæggende opbygning. Kapitel 9. Løn og priser 157 Kapitel 9. Løn og priser 157 9. Løn og priser Løn- og prisdannelsen indtager en central rolle i ADAM. Løn- og prisniveauet er således afgørende for udviklingen i konkurrenceevnen og derigennem for bestemmelsen

Læs mere

i en voksende økonomi

i en voksende økonomi Den offentlige sektor i en voksende økonomi Peter Stephensen DREAM Arbejdspapir 2012:3 December 2012 Abstract I papiret opstilles en simpel generel ligevægtsmodel, hvor den offentlige sektor beskrives

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere