STYRK UDDANNELSESKVALITETEN GENNEM DIGITALE LÆRINGSTEKNOLOGIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STYRK UDDANNELSESKVALITETEN GENNEM DIGITALE LÆRINGSTEKNOLOGIER"

Transkript

1 STYRK UDDANNELSESKVALITETEN GENNEM DIGITALE LÆRINGSTEKNOLOGIER En inspirationsguide til videregående uddannelsesinstitutioners arbejde med digitale læringsteknologier

2 INDHOLD Denne publikation er tænkt som en inspirationsguide for institutionsledere og undervisere på videregående uddannelser, som ønsker at udbrede og/eller arbejde mere systematisk i brugen af digitale læringsteknologier. FORORD Side 7 Selv om anvendelse af digitale teknologier i undervisnings- og læringssammenhænge ikke er en ny opfindelse, har de seneste års udvikling, hvor teknologierne er vokset i antal og kompleksitet, gjort det endnu mere aktuelt for institutionsledere og undervisere at forholde sig til digitale læringsteknologier. HVORFOR BRUGE DIGITALE LÆRINGSTEKNOLOGIER? Side 8 Der kan nævnes mange gode grunde til at anvende digitale læringsteknologier. Men for udarbejdelsen af en målrettet strategi er identificering af den enkelte institutions målsætninger og behov et væsentligt udgangspunkt. Dette afsnit giver indblik i nogle af de mål, som anvendelsen af digitale læringsteknologier på videregående uddannelser kan være med til at indfri. HVAD ER DIGITALE LÆRINGSTEKNOLGIER? Side 10 Det kan være fristende at springe hovedkuls ud i investeringen i digitale læringsteknologier. Men for at sikre, at de teknologier, der investeres i, støtter op om institutionens mål, er det vigtigt at have overblik over de forskellige roller, teknologien kan spille i undervisningen, og hvordan de kan kombineres. Dette afsnit giver derfor et indblik i centrale læringsteknologier samt forskellige muligheder for anvendelse. 2

3 HVORDAN TAGER MAN DET NÆSTE SKRIDT? TI GODE RÅD Side 20 I dette afsnit præsenteres 10 gode råd til, hvordan uddannelsesinstitutioner kan tage det næste skridt i arbejdet med digitale læringsteknologier. 1. Start med at spørge hvilken institution der ønskes Side Formulér en klar institutionel strategi for anvendelse af digitale læringsteknologier Side Beslut om I vil digitalisere eller transformere Side Vær opmærksom på ledelsens rolle Side Tag ildsjælene med Side Tag højde for undervisernes kompetencer Side Husk de studerende Side Overvej om der skal være fælles værktøjer eller fri leg Side Få styr på den intellektuelle ejendomsret Side Mål og evaluer indsatsen Side 32 KILDER OG HENVISNINGER Side 34 3

4

5 EN GUIDE INSPIRERET AF PRAKSIS Denne inspirationsguide er udarbejdet med input fra DEAs Tænkeboks om brugen af digitale læringsteknologier på de videregående uddannelser. Tænkeboksens deltagere har i efteråret 2014 debatteret, hvordan øget og effektiv brug af digitale teknologier kan bidrage til at løfte kvaliteten i uddannelserne. Mens deltagerne har bidraget med erfaringer og input, bærer DEA alene ansvaret for publikationens indhold. Navn Organisation Stilling Agnethe Nordentoft Dansk Folkeoplysnings Samråd Udviklingskonsulent Anne-Marie Sikker Sørensen Forsvarsakademiet Uddannelsesudviklingskonsulent Astrid Helene Haaber Bjerregaard Forsvarsakademiet Major, Uddannelsesafdelingen Christian Moldt UC Sjælland Kvalitetschef Dina Celia Madsen Danmarks Evalueringsinstitut Specialkonsulent Flemming Konradsen KU Professor Frank A. Mathiasen Copenhagen Business Academy Udviklings- og innovationschef Hanne Wacher Kjærgaard VIA University College, CELM Centerleder Ida Engholm KADK Lektor og uddannelsesleder Jakob Ravn CBS Leder af CBS Learning Technologies Keld Hvam Erhvervsakademi Kolding Associate Dean / Studieleder Knud Erik Rasmussen Erhvervsakademi MidtVest Lektor Lasse Bjerregård UC Sjælland CFU chef Lone Guldbrandt Tønnesen UC Lillebælt Lektor Marianne Riis Metropol Adjunkt Mette Greisen Erhvervsakademi Lillebælt Uddannelsesdirektør Mette Risgaard Olsen Erhvervsakademi Århus Projektleder og adjunkt Mikkel Godsk AU Center for Scienceuddannelse Teamleder Mikkel Leihardt Uddannelses- og Forskningsministeriet Kontorchef Mikkel Trym Climate KIC Special advisor Ole Søstrup Andersen Erhvervsakademi Sjælland Underviser/Bygningsingeniør Pernille Berg KEA Forsknings- & innovationschef Rasmus Borregaard Hall Erhvervsakademi Dania Studiekoordinator Stine Linde Erhvervsakademi Sjælland Udviklingsleder Torben Rosenkilde Jensen Erhvervsakademi Århus Lektor 5

6 Redaktion: Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Maria Lindorf, sekretariatschef, DEA Maria Theresa Norn, analysechef, DEA Signe Hørby Aller, projektassistent, DEA Dato for udgivelse: April 2015 Design: Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren ISBN: Tryk: Best-Buy-Broker A/S Udgiver: DEA 6

7 FORORD Digitalisering bliver ofte beskrevet som en revolution i uddannelsesverdenen. En revolution, der kan give helt nye muligheder og vil omkalfatre uddannelsessystem og læring, som vi kender det. Ser man på historien, står det dog også klart, at tidligere opfindelser som fx. trykkekunst eller fjernsynet ikke har medført revolutioner over night. Det har ikke som nogen givet har forudset overflødiggjort institutionerne eller læring i fysiske fællesskaber. Men det har gjort forudsætningerne for og værktøjerne til læring anderledes og dermed ændret ved nogle grundlæggende forudsætninger for uddannelsesinstitutionerne. Det samme gælder for udviklingen af digitale læringsteknologier, muligheden for at arbejde med virtuelle modeller i undervisningen osv. Digitale teknologier er ikke noget nyt fænomen der er i årtier arbejdet på at integrere digitale teknologier i undervisningssammenhænge på de videregående uddannelsesinstitutioner. Dog har man både i Danmark og i udlandet særligt i de seneste år set en markant øget brug af digitale læringsteknologier. Udbredelse af computere, smartphones og tablets samt mobilt og trådløst internet har drevet udviklingen hastigt fremad. Udviklingen er også drevet af de mange nye værktøjer, som er målrettet undervisningssammenhæng, herunder fx specialiserede kursusplatforme, peer-to-peer værktøjer, nye online fora, læringsspil og -apps. I takt med den hastige udbredelse af digitale læringsteknologier følger spørgsmålet om, hvordan digitalisering bedst kan bidrage til læring og til at løfte uddannelseskvaliteten på vores uddannelsesinstitutioner? Der er forhåbentlig enighed om, at digitale læringsteknologier ikke er et mål i sig selv, og at digitale læringsteknologier kan meget mere end blot at distribuere digitale kopier af traditionelle forelæsninger og undervisningsmaterialer til passive modtagere. I stedet bør vi tale om de digitale læringsteknologier som et middel til at opnå det, vi alle ønsker et uddannelsessystem som løfter de unge til det højeste potentiale. For at teknologien for alvor kan generere positive resultater, kræver det blandt andet, at valget af teknologier og implementeringen af dem tager udgangspunkt i de læringsmål, der er opstillet for institutionernes uddannelser og enkelte fag. Det centrale spørgsmål er ikke, om vores uddannelsesinstitutioner skal satse på digitale læringsværktøjer. Det er, hvorfor og hvordan de gør det. Denne guide har ikke alle svarene. Det er ikke en brugsanvisning til at skabe den perfekte digitale uddannelsesinstitution. Men den kan forhåbentlig inspirere til grundlæggende overvejelser og diskussioner om danske uddannelsesinstitutioners digitale fremtid og ikke mindst anspore til handling. For selv om DEA som en tænketank sætter pris på tankens kraft, så er det i sidste ende i handlingerne, at de sande forandringer finder sted. God læselyst. Stina Vrang Elias Adm. direktør, DEA 7

8 HVORFOR BRUGE DIGITALE LÆRINGSTEKNOLOGIER? Når det kommer til digitale læringsteknologier spørges der ofte hvordan man skal implementere og anvende dem. Men et vigtigere spørgsmål er i første omgang, hvorfor man overhovedet bør overveje at bruge dem. Lad os slå fast med det samme, at digitale læringsteknologier bør være et middel til at opnå mål ikke et mål i sig selv. Den centrale motivation for at arbejde med digitale læringsteknologier bør være et ønske om at styrke kvaliteten af de uddannelser, der udbydes på institutionen. Og digitale læringsteknologier udgør bestemt et potentiale for en højere kvalitet, men det er op til dygtige ledere, undervisere og studerende at udleve dette potentiale. På trods af dette bliver det ofte taget for givet, at øget anvendelse af digitale læringsteknologier på uddannelsesinstitutionerne automatisk vil føre til en lang række positive effekter på institutionen og en mere effektiv læring hos de studerende. Men man bør være forsigtig med at forvente for meget for hurtigt, og før der træffes en beslutning om, hvilke teknologier der skal anvendes og til hvad, bør man være bevidst om, hvilke effekter man ønsker, og kan forvente på kort og langt sigt. Kvalitet kan også være et vanskeligt begreb at definere, og der kan findes mange forskellige indikatorer for kvalitet som fx læringsudbytte, studieintensitet eller relevans. Således kan den strategiske satsning på digitale læringsteknologier i høj grad afhænge af, hvilket aspekt af kvaliteten man ønsker at styrke. Nogen af de oplagte områder, hvor digitale læringsteknologier kan forventes at have betydelig effekt, er i forbindelse med undervisning på store hold, som ikke tillader tilstrækkelig dialog og feedback. Her kan teknologien være med til at øge læringsudbyttet af undervisningen gennem mere aktiv læring, dialogbaseret undervisning, individualiserede læringsforløb mv. Det samme gælder uddannelser med meget udenadslære og færdighedstræning eller på uddannelser med studerende med stor geografisk spredning, som vanskeliggør opretholdelsen af effektive fysiske læringsmiljøer. Mens kvalitet står øverst på listen over gode grunde til at arbejde med digitale læringsteknologier, står det dog ikke alene, for der er en række af andre potentielle gevinster, som kan fungere som drivkræfter for arbejdet. Eksponering af viden, uddannelsesinstitution og undervisere (fx gennem udbud af MOOCs). Adgang til nye eller større målgrupper, fx studerende, som er bosat i andre dele af landet eller udlandet, og til alumner (fx som efter- og videreuddannelsestilbud). Kontakt til alumner og arbejdsmarkedet via inddragelse i undervisningen (fx gennem webcasts eller online casemateriale eller simuleringer), men også gennem udbud af muligheder for livslang læring og efter- og videreuddannelse til alumner og arbejdsgivere. Internationalisering (fx via inddragelse af internationale kapaciteter i undervisningen, internationalt uddannelsessamarbejde, internationale cases, kontakt til globale communities osv.) Uddannelsessamarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller udlandet. Effektivisering af anvendelse af undervisningsressourcer på sigt. Dog må der særligt i starten forventes en betydelig investering i kompetencer eller teknologisk udstyr. Ovenstående potentialer er stor del af forklaringen på, at mange uddannelsesinstitutioner i et stort omfang eksperimenterer med digitale læringsteknologier. Som nævnt i forordet har den store opmærksomhed omkring digitale læringsteknologier fået nogle til at proklamere, at traditionelle undervis- 8

9 ningsformer er blevet overflødiggjort, og at uddannelsesinstitutioner i stigende grad vil blive erstattet af digitale uddannelser med online kurser og globale diskussionsfora. De foreløbige erfaringer peger dog på, at det kan være meningsfyldt at kombinere digitale teknologier med on campus -undervisning. Det må således forventes, at konventionelle undervisningsfora, hvor underviser og studerende mødes i det samme fysiske rum for at interagere med hinanden, fortsat vil spille en vigtig rolle. Dette gør sig særligt gældende for meget avancerede fag og uddannelser, hvor der ikke er tale om, at de studerende skal tilegne sig en basisviden, men hvor der er behov for kritisk refleksion og/eller for praktiske erfaringer, herunder fx i laboratoriefag og håndværksfag. hvor studerende erhverver praktiske erfaringer med værksteds- eller laboratoriearbejde, udfordres til at løse komplekse problemer på baggrund af de online ressourcer, som er stillet til rådighed, eller engageres i kritisk diskussion af begreber og redskaber (Bonvillian & Singer 2013). Denne guide har til opgave at inspirere uddannelsesinstitutioner som ønsker at styrke brugen af digitale læringsteknologier. Derfor har vi udviklet en række gode råd i samarbejde med tænkeboksdeltagerne og eksterne ressourcepersoner. Men inden vi præsenterer de gode råd, vil vi i det følgende afsnit give et overblik over nogle af de centrale teknologier, der kan tages i anvendelse. Effektiv uddannelse vil i de fleste tilfælde kræve, at undervisere finder den rette balance mellem digitale og traditionelle undervisningstilgange. Digitale teknologier vil sandsynligvis løbende blive bedre til at overtage nogle af de opgaver, som ligger i uddannelsessystemet, eksempelvis ved at erstatte forelæsninger i undervisningslokalet med skræddersyede og optimerede webcasts understøttet af øvelser, animationer, simuleringer og diskussionsfora (Bonvillian & Singer 2013). [The] age-old primary delivery tool, the lecture, is no longer the optimal model. A head-to-head competition between a live talking head in a classroom and an online presentation with assessment and interactive features built in is not a winning proposition in the long term for the classroom lecture. Bonvillian & Singer 2013 Det betyder samtidig, at undervisningslokalet i stigende grad vil blive et forum ikke for lange forelæsninger, men for mere seminareller workshop-lignende tovejs interaktion, 9

10 HVAD ER DIGITALE LÆRINGSTEKNOLOGIER? Der findes et stort udvalg af læringsteknologier med forskellige funktioner og anvendelsesmuligheder. De enkelte teknologiers muligheder og begrænsninger gør, at én teknologi sjældent lever op til samtlige målsætninger i institutionens strategi. Læringsteknologier bør derfor ses som byggeklodser, der er fleksible i den måde de anvendes og kombineres på og valget af teknologi skal tage afsæt i eksisterende læringsmål og den didaktiske tilgang. Digitale læringsteknologier anvendes i denne guide som en samlende betegnelse for undervisningsredskaber- og tilgange, der hviler på en digital infrastruktur. Find desuden inspiration og værktøjer på følgende sider: og Følgende afsnit introducerer en række af de læringsteknologier, der kan indgå som byggeklodser i en målrettet strategi. Byggeklodserne giver mulighed for at kombinere forskellige teknologier på forskellige niveauer på institutionen. På den måde kan en strategisk indsats bestå af et grundlæggende fundament af nogle fælles udvalgte digitale byggeklodser, som undervisere kan tilpasse til specifikke læringsmål. Strategisk tilpasning til enkelte fag kan således ske ved at udvælge og anvende specifikke funktioner i de eksisterende klodser eller ved at tilføje nye klodser til den grundlæggende strategi. 10

11 RESTUDY ReStudy tilbyder kvalitetsundervisning i elevernes eget tempo, når de er mest motiverede til at lære gennem mere end 1200 undervisningsvideoer. Videoundervisningen foregår i et ægte undervisningsmiljø med professionelle og passionerede lærere, hvor undervisningen er underholdende, og de svære emner gøres håndgribelige. KHAN ACADEMY Khan Academy udbyder en lang række instruktions- og øvelsesvideoer inden for mange forskellige fag, bl.a. matematik, økonomi og kunsthistorie. Instruktionsvideoerne er oprindeligt engelsksprogede, men der er en dansk version af Khan Academy under udvikling. Testversionen er allerede klar. Kilde: https://www.restudy.dk Kilde: https://www.khanacademy.org/, https://da.khanacademy.org BYGGEKLODS: ONLINE FORELÆSNINGER Flere danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner gør forelæsninger tilgængelige for studerende online, med henblik på fx at skabe fleksible studiemiljøer, hvor studerende kan gense eller se forelæsninger de ikke har overværet. Optages forelæsninger med henblik på online webcast, kan de med fordel opdeles i kortere sekvenser af fx 5-15 minutter, som afbrydes af øvelser, der afprøver eller træner de studerendes forståelse og færdigheder. Forskning viser nemlig, at den struktur kan øge effektiviteten af de studerendes læring. Ofte kombineres webcast af forelæsninger og andre online kursuselementer med traditionel holdundervisning, som foreløbige studier viser, at der er behov for; sådanne tilgange betegnes typisk som blended learning. Flipped classroom er en særlig form for blended learning, hvor studerende følger forelæsninger online og eventuelt gennemfører supplerede øvelser som en del af forberedelsen forud for holdundervisning. Både online forelæsninger og øvelser kan udvikles af undervisere med henblik på et bestemt undervisningsforløb eller udvælges blandt tilgængelige læringsressourcer. 11

12 Coursera Udacity edx MOOCs FutureLearn Platformene varierer betydeligt med hensyn til features, udgifter for institutionen og tilpasningsmuligheder. Iversity BYGGEKLODS: MOOCS MASSIVE OPEN ONLINE COURSES MOOCs, eller Massive Open Online Courses, er en form for online kurser, som er defineret ved, at de udbydes gratis og ubegrænset med hensyn til optagelseskrav, til et stort antal studerende via internettet (Dennis 2014). Ofte består kurserne af en kombination af online forelæsninger, online øvelser og online dialogfora. Udbuddet foregår som regel i samarbejde mellem en uddannelsesinstitution, som producerer undervisningsmaterialet og en læringsplatform, som gør materialet tilgængeligt online. Et stort antal platforme har vundet internationalt indpas Coursera, edx og Udacity i USA samt Futurelearn og iversity i Europa er blandt de platforme, der har vundet indpas. MOOCs er også under hastig udvikling på danske uddannelsesinstitutioner, eksempelvis på Niels Brock, CBS og Københavns Universitet, (DTU) (se fx Meidell & Andersen 2014). På trods af bekymring for, at MOOCs overtager etablerede uddannelsesforløb, opfattes MOOCs stadig af de fleste universiteter og arbejdsgivere som et supplement til traditionelle, formelle uddannelsesudbud. Stor fleksibilitet med hensyn til, at kursusdeltagerne selv kan fastsætte tid og sted for deres studier, fremhæves som en af de store fordele ved konceptet. 12

13 ibooks TEXTBOOKS UDEMY Udemy giver adgang til over kurser med videoer og materiale, som er crowdsourced blandt mere end instruktører. Kilde: https://www.udemy.com/ Apples ibook-løsning giver mulighed for at tilgå og udvikle digitale lærebøger med interaktivt materiale. Blandt de førende udgivere af studiebøger, som laver digitale lærebøger, der er tilgængelige via ibooks, er bl.a. Oxford University Press, Pearson og Cambridge University Press. Materialerne i ibooks kan dog kun tilgås via Apples ipad. Til gengæld kan ibooks godt læse andre formater end Apples eget, fx PDF eller EPUB. Kilder: BYGGEKLODS: DIGITALE UNDERVISNINGSMATERIALER Digitale undervisningsmaterialer, som allerede anvendes i stort omfang på de danske uddannelsesinstitutioner, består blandt andet af lyd, videoindhold og e-bøger, som kan tilgås gennem computer, smartphones eller tablets. Fordelen ved at anvende digitale e-bøger kan fx være, at det kan give studerende adgang til digitale noteværktøjer, 3D-animationer eller filmklip, som ikke er tilgængelige i trykt undervisningsmateriale. Derudover er e-bøger ofte billigere end traditionelle lærebøger. Både lyd, video og skriftligt materiale kan udvikles internt på institutionerne eller udvælges blandt en stor mængde materiale, som er tilgængeligt online. 13

14 SOCRATIVE Med Socrative kan undervisere og studerende downloade hver sin app til smartphone, tablet eller computer, som giver adgang til et real-time online feedbacksystem. Undervisere kan gratis oprette en brugerprofil og får tildelt et nummer, som studerende, uden at det kræver login, kan blive tilknyttet. På Socrative kan underviseren oprette multiple choice eller short answer quizzes, som fx kan bruges til at igangsætte eller afslutte undervisningsforløb med spørgsmål eller til at igangsætte diskussioner. Samtidig giver Soctrative undervisere mulighed for at følge de studerendes svar real-time med henblik på fx at målrette undervisningen efter studerendes behov. Socrative er ikke afhængig af, at underviser og studerende er tilstede i samme lokale og kan derfor også anvendes i forbindelse med undervisningsforberedelse eller online kurser. KAHOOT Kahoot gør undervisere i stand til at skabe Quizzer, diskussioner og surveys blandt de studerende I undervisningen. Kilde: Kilde: https://getkahoot.com BYGGEKLODS: DIGITALE FEEDBACK-SYSTEMER Der findes efterhånden en række læringsteknologier, som gør det muligt for studerende og undervisere at give hinanden feedback, både uden for og i undervisningen, med henblik på fx at skabe dialogbaseret undervisning eller at lave faglige justeringer undervejs i lektioner eller forløb. Studerende, som gennemfører online øvelser forud for undervisning, kan fx give deres undervisere indsigt i, hvilke begreber, teknikker og øvelser, de er særligt udfordret af, og som underviserne derfor kan sætte fokus på i holdundervisningen eller i deres vejledning af grupper eller individuelle studerende. Feedbacksystemer kan også integreres i undervisningssituationen i form af redskaber, som giver mulighed for, at et stort antal studerende fx kan afgive deres stemme i en meningsmåling eller besvare et multiple choice spørgsmål. Real-time brug af digitale feedback systemer giver derudover undervisere og studerende mulighed for løbende at følge quiz-besvarelser med henblik på fx at igangsætte debat. 14

15 CURRICULEARN Curriculearn er et elektronisk læringsværktøj, som er baseret på princippet om peer instruction og udviklet med henblik på at træne studerende i besvarelse af skriftlige opgaver. Gennem Curriculearn kan studerende løse opgaver, stillet af fagets underviser, som derefter sendes til vurdering blandt medstuderende. Den studerende, der besvarede opgaven, modtager automatisk feedback på sin opgavebesvarelse og kan tilsvarende vurdere anvendeligheden af den. På den måde kan studerende aktiveres til at forbedre både opgavebesvarelser og feedback. Derudover kan underviseren løbende følge enkelte elever eller hele holdets aktivitet i feedback-processen. Kilde: PEERWISE PeerWise hjælper studerende med at udforme, dele, evaluere og diskutere spørgsmål, som bruges til at styrke læringsudbyttet af undervisningen https://peerwise.cs.auckland.ac.nz BYGGEKLODS: P2P-BASEREDE UNDERVISNINGS- REDSKABER Et stigende antal undervisere anvender også læringsteknologier med henblik på at skabe reflekterende, aktiv læring gennem samarbejde imellem studerende. Denne tilgang beskrives bl.a. som peer assessment og peer instruction, og kan fx indeholde dialog mellem studerende i online gruppefora som forberedelse til eller opfølgning på undervisning. En af fordelene ved online dialog kan være, at de studerende har mere tid til at læse, reflektere over og svare på medstuderendes spørgsmål eller kommentarer. Målet med peer assessment, hvor studerende giver feedback på medstuderendes arbejde, kan tilsvarende være, at studerende, ved at hjælpe andre til at forbedre sig, udfordres til at reflektere og derved kan forbedre deres eget arbejde. Studentersamarbejde om at udvikle og revidere fælles online wiki er eller blogs kan også være en måde at stimulere samarbejde og refleksion på. 15

16 EASY CORRECT Easy Correct et tilføjelsesprogram til Word, som giver underviseren en ekstra række værktøjer til opgaverettelse, fx for at kunne indsætte skriftlige eller videooptagede kommentarer. LANGCORR LangCorr er et hjælpeprogram til dansk- og engelsklærere, som kan bruges i forbindelse med rettearbejde, screeninger og gruppedannelse. Kilde: Kilde: BYGGEKLODS: COMPUTERASSISTERET BEDØMMELSE Digitalisering af bedømmelse er også en måde at udnytte teknologi i undervisningssammenhænge. Der er stor variation med hensyn til, hvor omfattende en del af bedømmelsen, der foregår automatiseret, og forskellige teknologier har forskellige anvendelsesmuligheder. Derfor afhænger brug af teknologi i bedømmelsesdesignet af den sammenhæng, det indgår i. Det kan være fra mere simpel anvendelse af software, som bedømmer stavning eller udfører simple test til vurdering af hele opgaver og komplicerede testsvar. Der er eksempler på projekter, som arbejder på at udvikle software, som kan foretage bedømmelse ved, at en underviser gennem manuel rettelse af et mindre antal udvalgte opgaver fastsætter krav, som softwaren imiterer og anvender til vurdering af de resterende opgaver. Det eksempel illustrerer potentialet ved, at der på den måde kan bedømmes et stort antal opgaver efter samme vurderingskrav og med relativt få ressourcer. Derudover kan en fordel kan være, at studerende hurtigere får feedback og derfor hurtigere kan anvende bedømmelsen til at korrigere fejl eller misforståelser. Det er fx tilfældet for digital bedømmelse gennem simple test, hvor studerende får øjeblikkeligt svar. Digitalisering af bedømmelse kan også foregå gennem digitale hjælpemidler, som støtter underviseres behov for fx at kunne lave rettelser og kommentarer i opgaver under bedømmelsen via video. 16

17 LABSTER SIMSCHOOL SimSchool er et andet eksempel på simuleringsredskaber, der beskrives som en flysimulator for lærerstuderende, som giver mulighed for at afprøve undervisningsstrategier i et simuleret klasseværelse. Labster er et simuleringsredskab, som kan anvendes til undervisning inden for bioteknologi. Simuleringssoftwaren indeholder mange forskellige laboratorietyper, som løbende opdateres og udvides, og alle har 3D animationer på virkelige laboratorie-scenarier. Labster tilbyder bl.a. laboratorieforsøg med molekylær kloning, et biokemisk laboratorium, hvor studerende kan lave blodtypetests og mere casebaserede forsøg, hvor studerende fx kan løse en simuleret mordsag. I tillæg til det indeholder softwaren bl.a. quizspørgsmål og en virtuel hjælpefunktion, som giver mulighed for, at studerende kan blive guidet igennem forsøgene. Kilde: Kilde: BYGGEKLODS: SIMULERINGSREDSKABER Gennem simuleringssoftware kan studerende fx lave eksperimenter i virtuelle laboratorier, som minder om virkeligheden, men er væsentlig mindre ressourcekrævende med hensyn til bl.a. lokaler og udstyr. Derudover kan det være en fordel, at studerende kan afprøve og gentage opstillinger, som indebærer sikkerhedsrisici, når de foretages i virkeligheden. Målet kan fx være, at de studerende er mere velforberedte, når de har undervisning i fysiske laboratorier eller at de, under sikre forhold, kan prøve sig frem, i stedet for på forhånd at få forklaret, hvordan en opgave skal løses. Simulering kan også bruges med henblik på, at eksperimenter, i modsætning til virkeligheden, kan sættes på pause, fx for at undervisere kan forklare processer undervejs, eller for at studerende kan få mere tid til refleksion. 17

18 DUOLINGO SICKO SICKO, Surgical Improvement of Clinical Knowledge Ops, er designet til at forbedre både medicinstuderende og kirurgers beslutningsevne i forbindelse med operationer uden risiko for, at patienter fejlbehandles i processen. Spillere stilles over for forskellige udfordringer med hensyn til diagnosticering og behandling af patienter og får feedback på deres beslutningskompetence af den virtuelle læge, Dr. Sitko. Målet med at udvikle spillet er at bygge bro imellem teoretisk medicinsk undervisning og de komplekse situationer, som studerende møder i virkeligheden, fx hvor flere patienter kan have behov for hjælp på samme tid. Duolingo er en sprogindlæringsapp, som er designet sådan, at brugere kan lære et sprog online samtidig med, at de bidrager til at oversætte hjemmesider. Det kan virke mere engagerende end at oversætte sætningseksempler, og appen kan anvendes som supplement til sprogfag på videregående uddannelse. Flere danske folkeskoler har positive erfaringer med at bruge Duolingo i sprogfag (Folkeskolen 2014) Labster og SimSchool fra ovenstående eksempel er også eksempler på læringsteknologier, der bygger på en spiltankegang. Kilde: Kilde: duolingo.com BYGGEKLODS: GAMIFICATION Der hersker uenighed om, hvorvidt gamfication afgrænser sig til den digitale verden, fordi (analoge) spilelementer længe har været anvendt som motivationsfaktor, fx i form af brætspil eller belønningsstjerner. Det nye og centrale for den definition, der anvendes i denne guide, er, at den tankegang, som udspringer af gamification, afgrænses til den digitale verden. I læringssammenhænge er ideen at anvende designelementer fra computerspil med henblik på motivere og aktivere studerende. Anvendelsen kan både være direkte, i form af integration af computerspil, eller ved at indarbejde tankegang eller proces fra spilverdenen eller spiludvikling i undervisningssammenhænge. 18

19 BLACKBOARD Facebook Twitter BlackBoard er en software, som består af syv platforme, der kan anvendes til at håndtere online kursusaktiviteter. BlackBoard tilbyder blandt andet værktøjer til kommunikation, samarbejde og udveksling af materiale mellem underviser og studerende, samlet på ét sted. Værktøjerne kan både anvendes som supplement til traditionel undervisning og som kommunikationsplatform for online kurser. Moodle Kilde: Blackboard-Learn.html BYGGEKLODS: ONLINE KOMMUNIKATIONSVÆRKTØJER Online kommunikationsværktøjer kan være mere eller mindre komplicerede og kan bestå af alt fra åbne sociale medier til lukkede intranet. Valget af værktøj afhænger af, hvilken kommunikationsopgave værktøjet skal bidrage til at løse. Formålet med at implementere online kommunikationsværktøjer kan fx være at øge den interne kommunikation mellem studerende, eller at øge ekstern kommunikation af institutionens aktiviteter til offentligheden. Værktøjerne kan også anvendes til kommunikation mellem undervisere og studerende, fx i forbindelse med online vejledning, hvor online kommunikationsværktøjer bl.a. kan øge muligheden for at vejlede studerende på tværs af institutioner og landegrænser. 19

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Et digitalt løft. Et ledelsesperspektiv på digitalisering i undervisningen

Et digitalt løft. Et ledelsesperspektiv på digitalisering i undervisningen Et digitalt løft Et ledelsesperspektiv på digitalisering i undervisningen Indhold Forord 3 Resume 5 Indledning 8 1. Hvorfor digitalisering? De digitale læringsteknologiers potentialer 12 2. Erhvervsakademiernes

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg IBC Innovationsfabrikken Bliv skarp på salg Er du klar til at gå fra nul til hundrede og få værktøjer til at skabe resultater med dit salg? Bliv skarp på salget med forløb, der er målrettet dig. IBC Innovationsfabrikken

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

E-learning Toolbox hjælp til it-støttet undervisning på DTU. FLUID, 4. juni 2013

E-learning Toolbox hjælp til it-støttet undervisning på DTU. FLUID, 4. juni 2013 E-learning Toolbox hjælp til it-støttet undervisning på DTU FLUID, 4. juni 2013 Disposition Om LearningLab DTU E-læring på DTU hvorfor? Toolbox formål, eksempler og next step E-læringsværktøjer i brug

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

K U R S U S K A T A L O G

K U R S U S K A T A L O G KURSUSKATALOG Kursuskatalog Kursuskataloget indeholder alle Restudys præsentationer, workshops og seminarer. 2 Eleverne Elevpræsentationer sikrer, at alle elever kommer godt i gang med at benytte Restudys

Læs mere

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE + Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Indhold. Learningbank

Indhold. Learningbank Indhold 1. Features i Kursusstyring Udvikling af E-lærings indhold E-læring & tests Biblioteket Analytics Rekuttering og HR Webbaseret platform Support 2. Processen med Så let er det at komme i gang En

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Kataloget kan også hentes som interaktiv ibook. Søg efter ipadkatalog i appen ibook på din ipad eller MacBook.

Kataloget kan også hentes som interaktiv ibook. Søg efter ipadkatalog i appen ibook på din ipad eller MacBook. Kataloget kan også hentes som interaktiv ibook. Søg efter ipadkatalog i appen ibook på din ipad eller MacBook. Om ipadkataloget Praktiske oplysninger Kurserne er alle målrettet undervisere i skolen, men

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 ITS inviterer til informationsdag 29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 Over det seneste år, har ITS sat en række nye it-ydelser i søen. Informationsmødet er en mulighed for at få et samlet overblik over de nye

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

UCSJ Læring Konferencen

UCSJ Læring Konferencen Velkommen til UCSJ Læring Konferencen University College SJÆLLAND Velkommen til UCSJ Læring Konferencen Konferencen giver dig et indblik i de digitale læringsmediers verden med en række oplæg af førende

Læs mere

TOM NYMANN. Kursets Undervisere. PRINCE2 Projektledelse. PRINCE2 Foundation & Practitioner

TOM NYMANN. Kursets Undervisere. PRINCE2 Projektledelse. PRINCE2 Foundation & Practitioner Tom er en af vores undervisere. Han er akkrediteret PRINCE2 underviser og har særlig stor erfaring med både teoretisk og anvendt projektledelse. Han er pædagogisk orienteret, og lægger vægt på at formidle

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE NETVÆRKET FOR NETBASEREDE PROFESSIONS- UDDANNELSER I UCC, UC SYDDANMARK OG VIA UC Inviterer til konferencen RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE 1. DECEMBER 2011 Some rights reserved by magical-world http://www.flickr.com/photos/magical-world/

Læs mere