STYRK UDDANNELSESKVALITETEN GENNEM DIGITALE LÆRINGSTEKNOLOGIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STYRK UDDANNELSESKVALITETEN GENNEM DIGITALE LÆRINGSTEKNOLOGIER"

Transkript

1 STYRK UDDANNELSESKVALITETEN GENNEM DIGITALE LÆRINGSTEKNOLOGIER En inspirationsguide til videregående uddannelsesinstitutioners arbejde med digitale læringsteknologier

2 INDHOLD Denne publikation er tænkt som en inspirationsguide for institutionsledere og undervisere på videregående uddannelser, som ønsker at udbrede og/eller arbejde mere systematisk i brugen af digitale læringsteknologier. FORORD Side 7 Selv om anvendelse af digitale teknologier i undervisnings- og læringssammenhænge ikke er en ny opfindelse, har de seneste års udvikling, hvor teknologierne er vokset i antal og kompleksitet, gjort det endnu mere aktuelt for institutionsledere og undervisere at forholde sig til digitale læringsteknologier. HVORFOR BRUGE DIGITALE LÆRINGSTEKNOLOGIER? Side 8 Der kan nævnes mange gode grunde til at anvende digitale læringsteknologier. Men for udarbejdelsen af en målrettet strategi er identificering af den enkelte institutions målsætninger og behov et væsentligt udgangspunkt. Dette afsnit giver indblik i nogle af de mål, som anvendelsen af digitale læringsteknologier på videregående uddannelser kan være med til at indfri. HVAD ER DIGITALE LÆRINGSTEKNOLGIER? Side 10 Det kan være fristende at springe hovedkuls ud i investeringen i digitale læringsteknologier. Men for at sikre, at de teknologier, der investeres i, støtter op om institutionens mål, er det vigtigt at have overblik over de forskellige roller, teknologien kan spille i undervisningen, og hvordan de kan kombineres. Dette afsnit giver derfor et indblik i centrale læringsteknologier samt forskellige muligheder for anvendelse. 2

3 HVORDAN TAGER MAN DET NÆSTE SKRIDT? TI GODE RÅD Side 20 I dette afsnit præsenteres 10 gode råd til, hvordan uddannelsesinstitutioner kan tage det næste skridt i arbejdet med digitale læringsteknologier. 1. Start med at spørge hvilken institution der ønskes Side Formulér en klar institutionel strategi for anvendelse af digitale læringsteknologier Side Beslut om I vil digitalisere eller transformere Side Vær opmærksom på ledelsens rolle Side Tag ildsjælene med Side Tag højde for undervisernes kompetencer Side Husk de studerende Side Overvej om der skal være fælles værktøjer eller fri leg Side Få styr på den intellektuelle ejendomsret Side Mål og evaluer indsatsen Side 32 KILDER OG HENVISNINGER Side 34 3

4

5 EN GUIDE INSPIRERET AF PRAKSIS Denne inspirationsguide er udarbejdet med input fra DEAs Tænkeboks om brugen af digitale læringsteknologier på de videregående uddannelser. Tænkeboksens deltagere har i efteråret 2014 debatteret, hvordan øget og effektiv brug af digitale teknologier kan bidrage til at løfte kvaliteten i uddannelserne. Mens deltagerne har bidraget med erfaringer og input, bærer DEA alene ansvaret for publikationens indhold. Navn Organisation Stilling Agnethe Nordentoft Dansk Folkeoplysnings Samråd Udviklingskonsulent Anne-Marie Sikker Sørensen Forsvarsakademiet Uddannelsesudviklingskonsulent Astrid Helene Haaber Bjerregaard Forsvarsakademiet Major, Uddannelsesafdelingen Christian Moldt UC Sjælland Kvalitetschef Dina Celia Madsen Danmarks Evalueringsinstitut Specialkonsulent Flemming Konradsen KU Professor Frank A. Mathiasen Copenhagen Business Academy Udviklings- og innovationschef Hanne Wacher Kjærgaard VIA University College, CELM Centerleder Ida Engholm KADK Lektor og uddannelsesleder Jakob Ravn CBS Leder af CBS Learning Technologies Keld Hvam Erhvervsakademi Kolding Associate Dean / Studieleder Knud Erik Rasmussen Erhvervsakademi MidtVest Lektor Lasse Bjerregård UC Sjælland CFU chef Lone Guldbrandt Tønnesen UC Lillebælt Lektor Marianne Riis Metropol Adjunkt Mette Greisen Erhvervsakademi Lillebælt Uddannelsesdirektør Mette Risgaard Olsen Erhvervsakademi Århus Projektleder og adjunkt Mikkel Godsk AU Center for Scienceuddannelse Teamleder Mikkel Leihardt Uddannelses- og Forskningsministeriet Kontorchef Mikkel Trym Climate KIC Special advisor Ole Søstrup Andersen Erhvervsakademi Sjælland Underviser/Bygningsingeniør Pernille Berg KEA Forsknings- & innovationschef Rasmus Borregaard Hall Erhvervsakademi Dania Studiekoordinator Stine Linde Erhvervsakademi Sjælland Udviklingsleder Torben Rosenkilde Jensen Erhvervsakademi Århus Lektor 5

6 Redaktion: Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Maria Lindorf, sekretariatschef, DEA Maria Theresa Norn, analysechef, DEA Signe Hørby Aller, projektassistent, DEA Dato for udgivelse: April 2015 Design: Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren ISBN: Tryk: Best-Buy-Broker A/S Udgiver: DEA 6

7 FORORD Digitalisering bliver ofte beskrevet som en revolution i uddannelsesverdenen. En revolution, der kan give helt nye muligheder og vil omkalfatre uddannelsessystem og læring, som vi kender det. Ser man på historien, står det dog også klart, at tidligere opfindelser som fx. trykkekunst eller fjernsynet ikke har medført revolutioner over night. Det har ikke som nogen givet har forudset overflødiggjort institutionerne eller læring i fysiske fællesskaber. Men det har gjort forudsætningerne for og værktøjerne til læring anderledes og dermed ændret ved nogle grundlæggende forudsætninger for uddannelsesinstitutionerne. Det samme gælder for udviklingen af digitale læringsteknologier, muligheden for at arbejde med virtuelle modeller i undervisningen osv. Digitale teknologier er ikke noget nyt fænomen der er i årtier arbejdet på at integrere digitale teknologier i undervisningssammenhænge på de videregående uddannelsesinstitutioner. Dog har man både i Danmark og i udlandet særligt i de seneste år set en markant øget brug af digitale læringsteknologier. Udbredelse af computere, smartphones og tablets samt mobilt og trådløst internet har drevet udviklingen hastigt fremad. Udviklingen er også drevet af de mange nye værktøjer, som er målrettet undervisningssammenhæng, herunder fx specialiserede kursusplatforme, peer-to-peer værktøjer, nye online fora, læringsspil og -apps. I takt med den hastige udbredelse af digitale læringsteknologier følger spørgsmålet om, hvordan digitalisering bedst kan bidrage til læring og til at løfte uddannelseskvaliteten på vores uddannelsesinstitutioner? Der er forhåbentlig enighed om, at digitale læringsteknologier ikke er et mål i sig selv, og at digitale læringsteknologier kan meget mere end blot at distribuere digitale kopier af traditionelle forelæsninger og undervisningsmaterialer til passive modtagere. I stedet bør vi tale om de digitale læringsteknologier som et middel til at opnå det, vi alle ønsker et uddannelsessystem som løfter de unge til det højeste potentiale. For at teknologien for alvor kan generere positive resultater, kræver det blandt andet, at valget af teknologier og implementeringen af dem tager udgangspunkt i de læringsmål, der er opstillet for institutionernes uddannelser og enkelte fag. Det centrale spørgsmål er ikke, om vores uddannelsesinstitutioner skal satse på digitale læringsværktøjer. Det er, hvorfor og hvordan de gør det. Denne guide har ikke alle svarene. Det er ikke en brugsanvisning til at skabe den perfekte digitale uddannelsesinstitution. Men den kan forhåbentlig inspirere til grundlæggende overvejelser og diskussioner om danske uddannelsesinstitutioners digitale fremtid og ikke mindst anspore til handling. For selv om DEA som en tænketank sætter pris på tankens kraft, så er det i sidste ende i handlingerne, at de sande forandringer finder sted. God læselyst. Stina Vrang Elias Adm. direktør, DEA 7

8 HVORFOR BRUGE DIGITALE LÆRINGSTEKNOLOGIER? Når det kommer til digitale læringsteknologier spørges der ofte hvordan man skal implementere og anvende dem. Men et vigtigere spørgsmål er i første omgang, hvorfor man overhovedet bør overveje at bruge dem. Lad os slå fast med det samme, at digitale læringsteknologier bør være et middel til at opnå mål ikke et mål i sig selv. Den centrale motivation for at arbejde med digitale læringsteknologier bør være et ønske om at styrke kvaliteten af de uddannelser, der udbydes på institutionen. Og digitale læringsteknologier udgør bestemt et potentiale for en højere kvalitet, men det er op til dygtige ledere, undervisere og studerende at udleve dette potentiale. På trods af dette bliver det ofte taget for givet, at øget anvendelse af digitale læringsteknologier på uddannelsesinstitutionerne automatisk vil føre til en lang række positive effekter på institutionen og en mere effektiv læring hos de studerende. Men man bør være forsigtig med at forvente for meget for hurtigt, og før der træffes en beslutning om, hvilke teknologier der skal anvendes og til hvad, bør man være bevidst om, hvilke effekter man ønsker, og kan forvente på kort og langt sigt. Kvalitet kan også være et vanskeligt begreb at definere, og der kan findes mange forskellige indikatorer for kvalitet som fx læringsudbytte, studieintensitet eller relevans. Således kan den strategiske satsning på digitale læringsteknologier i høj grad afhænge af, hvilket aspekt af kvaliteten man ønsker at styrke. Nogen af de oplagte områder, hvor digitale læringsteknologier kan forventes at have betydelig effekt, er i forbindelse med undervisning på store hold, som ikke tillader tilstrækkelig dialog og feedback. Her kan teknologien være med til at øge læringsudbyttet af undervisningen gennem mere aktiv læring, dialogbaseret undervisning, individualiserede læringsforløb mv. Det samme gælder uddannelser med meget udenadslære og færdighedstræning eller på uddannelser med studerende med stor geografisk spredning, som vanskeliggør opretholdelsen af effektive fysiske læringsmiljøer. Mens kvalitet står øverst på listen over gode grunde til at arbejde med digitale læringsteknologier, står det dog ikke alene, for der er en række af andre potentielle gevinster, som kan fungere som drivkræfter for arbejdet. Eksponering af viden, uddannelsesinstitution og undervisere (fx gennem udbud af MOOCs). Adgang til nye eller større målgrupper, fx studerende, som er bosat i andre dele af landet eller udlandet, og til alumner (fx som efter- og videreuddannelsestilbud). Kontakt til alumner og arbejdsmarkedet via inddragelse i undervisningen (fx gennem webcasts eller online casemateriale eller simuleringer), men også gennem udbud af muligheder for livslang læring og efter- og videreuddannelse til alumner og arbejdsgivere. Internationalisering (fx via inddragelse af internationale kapaciteter i undervisningen, internationalt uddannelsessamarbejde, internationale cases, kontakt til globale communities osv.) Uddannelsessamarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller udlandet. Effektivisering af anvendelse af undervisningsressourcer på sigt. Dog må der særligt i starten forventes en betydelig investering i kompetencer eller teknologisk udstyr. Ovenstående potentialer er stor del af forklaringen på, at mange uddannelsesinstitutioner i et stort omfang eksperimenterer med digitale læringsteknologier. Som nævnt i forordet har den store opmærksomhed omkring digitale læringsteknologier fået nogle til at proklamere, at traditionelle undervis- 8

9 ningsformer er blevet overflødiggjort, og at uddannelsesinstitutioner i stigende grad vil blive erstattet af digitale uddannelser med online kurser og globale diskussionsfora. De foreløbige erfaringer peger dog på, at det kan være meningsfyldt at kombinere digitale teknologier med on campus -undervisning. Det må således forventes, at konventionelle undervisningsfora, hvor underviser og studerende mødes i det samme fysiske rum for at interagere med hinanden, fortsat vil spille en vigtig rolle. Dette gør sig særligt gældende for meget avancerede fag og uddannelser, hvor der ikke er tale om, at de studerende skal tilegne sig en basisviden, men hvor der er behov for kritisk refleksion og/eller for praktiske erfaringer, herunder fx i laboratoriefag og håndværksfag. hvor studerende erhverver praktiske erfaringer med værksteds- eller laboratoriearbejde, udfordres til at løse komplekse problemer på baggrund af de online ressourcer, som er stillet til rådighed, eller engageres i kritisk diskussion af begreber og redskaber (Bonvillian & Singer 2013). Denne guide har til opgave at inspirere uddannelsesinstitutioner som ønsker at styrke brugen af digitale læringsteknologier. Derfor har vi udviklet en række gode råd i samarbejde med tænkeboksdeltagerne og eksterne ressourcepersoner. Men inden vi præsenterer de gode råd, vil vi i det følgende afsnit give et overblik over nogle af de centrale teknologier, der kan tages i anvendelse. Effektiv uddannelse vil i de fleste tilfælde kræve, at undervisere finder den rette balance mellem digitale og traditionelle undervisningstilgange. Digitale teknologier vil sandsynligvis løbende blive bedre til at overtage nogle af de opgaver, som ligger i uddannelsessystemet, eksempelvis ved at erstatte forelæsninger i undervisningslokalet med skræddersyede og optimerede webcasts understøttet af øvelser, animationer, simuleringer og diskussionsfora (Bonvillian & Singer 2013). [The] age-old primary delivery tool, the lecture, is no longer the optimal model. A head-to-head competition between a live talking head in a classroom and an online presentation with assessment and interactive features built in is not a winning proposition in the long term for the classroom lecture. Bonvillian & Singer 2013 Det betyder samtidig, at undervisningslokalet i stigende grad vil blive et forum ikke for lange forelæsninger, men for mere seminareller workshop-lignende tovejs interaktion, 9

10 HVAD ER DIGITALE LÆRINGSTEKNOLOGIER? Der findes et stort udvalg af læringsteknologier med forskellige funktioner og anvendelsesmuligheder. De enkelte teknologiers muligheder og begrænsninger gør, at én teknologi sjældent lever op til samtlige målsætninger i institutionens strategi. Læringsteknologier bør derfor ses som byggeklodser, der er fleksible i den måde de anvendes og kombineres på og valget af teknologi skal tage afsæt i eksisterende læringsmål og den didaktiske tilgang. Digitale læringsteknologier anvendes i denne guide som en samlende betegnelse for undervisningsredskaber- og tilgange, der hviler på en digital infrastruktur. Find desuden inspiration og værktøjer på følgende sider: og Følgende afsnit introducerer en række af de læringsteknologier, der kan indgå som byggeklodser i en målrettet strategi. Byggeklodserne giver mulighed for at kombinere forskellige teknologier på forskellige niveauer på institutionen. På den måde kan en strategisk indsats bestå af et grundlæggende fundament af nogle fælles udvalgte digitale byggeklodser, som undervisere kan tilpasse til specifikke læringsmål. Strategisk tilpasning til enkelte fag kan således ske ved at udvælge og anvende specifikke funktioner i de eksisterende klodser eller ved at tilføje nye klodser til den grundlæggende strategi. 10

11 RESTUDY ReStudy tilbyder kvalitetsundervisning i elevernes eget tempo, når de er mest motiverede til at lære gennem mere end 1200 undervisningsvideoer. Videoundervisningen foregår i et ægte undervisningsmiljø med professionelle og passionerede lærere, hvor undervisningen er underholdende, og de svære emner gøres håndgribelige. KHAN ACADEMY Khan Academy udbyder en lang række instruktions- og øvelsesvideoer inden for mange forskellige fag, bl.a. matematik, økonomi og kunsthistorie. Instruktionsvideoerne er oprindeligt engelsksprogede, men der er en dansk version af Khan Academy under udvikling. Testversionen er allerede klar. Kilde: https://www.restudy.dk Kilde: https://www.khanacademy.org/, https://da.khanacademy.org BYGGEKLODS: ONLINE FORELÆSNINGER Flere danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner gør forelæsninger tilgængelige for studerende online, med henblik på fx at skabe fleksible studiemiljøer, hvor studerende kan gense eller se forelæsninger de ikke har overværet. Optages forelæsninger med henblik på online webcast, kan de med fordel opdeles i kortere sekvenser af fx 5-15 minutter, som afbrydes af øvelser, der afprøver eller træner de studerendes forståelse og færdigheder. Forskning viser nemlig, at den struktur kan øge effektiviteten af de studerendes læring. Ofte kombineres webcast af forelæsninger og andre online kursuselementer med traditionel holdundervisning, som foreløbige studier viser, at der er behov for; sådanne tilgange betegnes typisk som blended learning. Flipped classroom er en særlig form for blended learning, hvor studerende følger forelæsninger online og eventuelt gennemfører supplerede øvelser som en del af forberedelsen forud for holdundervisning. Både online forelæsninger og øvelser kan udvikles af undervisere med henblik på et bestemt undervisningsforløb eller udvælges blandt tilgængelige læringsressourcer. 11

12 Coursera Udacity edx MOOCs FutureLearn Platformene varierer betydeligt med hensyn til features, udgifter for institutionen og tilpasningsmuligheder. Iversity BYGGEKLODS: MOOCS MASSIVE OPEN ONLINE COURSES MOOCs, eller Massive Open Online Courses, er en form for online kurser, som er defineret ved, at de udbydes gratis og ubegrænset med hensyn til optagelseskrav, til et stort antal studerende via internettet (Dennis 2014). Ofte består kurserne af en kombination af online forelæsninger, online øvelser og online dialogfora. Udbuddet foregår som regel i samarbejde mellem en uddannelsesinstitution, som producerer undervisningsmaterialet og en læringsplatform, som gør materialet tilgængeligt online. Et stort antal platforme har vundet internationalt indpas Coursera, edx og Udacity i USA samt Futurelearn og iversity i Europa er blandt de platforme, der har vundet indpas. MOOCs er også under hastig udvikling på danske uddannelsesinstitutioner, eksempelvis på Niels Brock, CBS og Københavns Universitet, (DTU) (se fx Meidell & Andersen 2014). På trods af bekymring for, at MOOCs overtager etablerede uddannelsesforløb, opfattes MOOCs stadig af de fleste universiteter og arbejdsgivere som et supplement til traditionelle, formelle uddannelsesudbud. Stor fleksibilitet med hensyn til, at kursusdeltagerne selv kan fastsætte tid og sted for deres studier, fremhæves som en af de store fordele ved konceptet. 12

13 ibooks TEXTBOOKS UDEMY Udemy giver adgang til over kurser med videoer og materiale, som er crowdsourced blandt mere end instruktører. Kilde: https://www.udemy.com/ Apples ibook-løsning giver mulighed for at tilgå og udvikle digitale lærebøger med interaktivt materiale. Blandt de førende udgivere af studiebøger, som laver digitale lærebøger, der er tilgængelige via ibooks, er bl.a. Oxford University Press, Pearson og Cambridge University Press. Materialerne i ibooks kan dog kun tilgås via Apples ipad. Til gengæld kan ibooks godt læse andre formater end Apples eget, fx PDF eller EPUB. Kilder: BYGGEKLODS: DIGITALE UNDERVISNINGSMATERIALER Digitale undervisningsmaterialer, som allerede anvendes i stort omfang på de danske uddannelsesinstitutioner, består blandt andet af lyd, videoindhold og e-bøger, som kan tilgås gennem computer, smartphones eller tablets. Fordelen ved at anvende digitale e-bøger kan fx være, at det kan give studerende adgang til digitale noteværktøjer, 3D-animationer eller filmklip, som ikke er tilgængelige i trykt undervisningsmateriale. Derudover er e-bøger ofte billigere end traditionelle lærebøger. Både lyd, video og skriftligt materiale kan udvikles internt på institutionerne eller udvælges blandt en stor mængde materiale, som er tilgængeligt online. 13

14 SOCRATIVE Med Socrative kan undervisere og studerende downloade hver sin app til smartphone, tablet eller computer, som giver adgang til et real-time online feedbacksystem. Undervisere kan gratis oprette en brugerprofil og får tildelt et nummer, som studerende, uden at det kræver login, kan blive tilknyttet. På Socrative kan underviseren oprette multiple choice eller short answer quizzes, som fx kan bruges til at igangsætte eller afslutte undervisningsforløb med spørgsmål eller til at igangsætte diskussioner. Samtidig giver Soctrative undervisere mulighed for at følge de studerendes svar real-time med henblik på fx at målrette undervisningen efter studerendes behov. Socrative er ikke afhængig af, at underviser og studerende er tilstede i samme lokale og kan derfor også anvendes i forbindelse med undervisningsforberedelse eller online kurser. KAHOOT Kahoot gør undervisere i stand til at skabe Quizzer, diskussioner og surveys blandt de studerende I undervisningen. Kilde: Kilde: https://getkahoot.com BYGGEKLODS: DIGITALE FEEDBACK-SYSTEMER Der findes efterhånden en række læringsteknologier, som gør det muligt for studerende og undervisere at give hinanden feedback, både uden for og i undervisningen, med henblik på fx at skabe dialogbaseret undervisning eller at lave faglige justeringer undervejs i lektioner eller forløb. Studerende, som gennemfører online øvelser forud for undervisning, kan fx give deres undervisere indsigt i, hvilke begreber, teknikker og øvelser, de er særligt udfordret af, og som underviserne derfor kan sætte fokus på i holdundervisningen eller i deres vejledning af grupper eller individuelle studerende. Feedbacksystemer kan også integreres i undervisningssituationen i form af redskaber, som giver mulighed for, at et stort antal studerende fx kan afgive deres stemme i en meningsmåling eller besvare et multiple choice spørgsmål. Real-time brug af digitale feedback systemer giver derudover undervisere og studerende mulighed for løbende at følge quiz-besvarelser med henblik på fx at igangsætte debat. 14

15 CURRICULEARN Curriculearn er et elektronisk læringsværktøj, som er baseret på princippet om peer instruction og udviklet med henblik på at træne studerende i besvarelse af skriftlige opgaver. Gennem Curriculearn kan studerende løse opgaver, stillet af fagets underviser, som derefter sendes til vurdering blandt medstuderende. Den studerende, der besvarede opgaven, modtager automatisk feedback på sin opgavebesvarelse og kan tilsvarende vurdere anvendeligheden af den. På den måde kan studerende aktiveres til at forbedre både opgavebesvarelser og feedback. Derudover kan underviseren løbende følge enkelte elever eller hele holdets aktivitet i feedback-processen. Kilde: PEERWISE PeerWise hjælper studerende med at udforme, dele, evaluere og diskutere spørgsmål, som bruges til at styrke læringsudbyttet af undervisningen https://peerwise.cs.auckland.ac.nz BYGGEKLODS: P2P-BASEREDE UNDERVISNINGS- REDSKABER Et stigende antal undervisere anvender også læringsteknologier med henblik på at skabe reflekterende, aktiv læring gennem samarbejde imellem studerende. Denne tilgang beskrives bl.a. som peer assessment og peer instruction, og kan fx indeholde dialog mellem studerende i online gruppefora som forberedelse til eller opfølgning på undervisning. En af fordelene ved online dialog kan være, at de studerende har mere tid til at læse, reflektere over og svare på medstuderendes spørgsmål eller kommentarer. Målet med peer assessment, hvor studerende giver feedback på medstuderendes arbejde, kan tilsvarende være, at studerende, ved at hjælpe andre til at forbedre sig, udfordres til at reflektere og derved kan forbedre deres eget arbejde. Studentersamarbejde om at udvikle og revidere fælles online wiki er eller blogs kan også være en måde at stimulere samarbejde og refleksion på. 15

16 EASY CORRECT Easy Correct et tilføjelsesprogram til Word, som giver underviseren en ekstra række værktøjer til opgaverettelse, fx for at kunne indsætte skriftlige eller videooptagede kommentarer. LANGCORR LangCorr er et hjælpeprogram til dansk- og engelsklærere, som kan bruges i forbindelse med rettearbejde, screeninger og gruppedannelse. Kilde: Kilde: BYGGEKLODS: COMPUTERASSISTERET BEDØMMELSE Digitalisering af bedømmelse er også en måde at udnytte teknologi i undervisningssammenhænge. Der er stor variation med hensyn til, hvor omfattende en del af bedømmelsen, der foregår automatiseret, og forskellige teknologier har forskellige anvendelsesmuligheder. Derfor afhænger brug af teknologi i bedømmelsesdesignet af den sammenhæng, det indgår i. Det kan være fra mere simpel anvendelse af software, som bedømmer stavning eller udfører simple test til vurdering af hele opgaver og komplicerede testsvar. Der er eksempler på projekter, som arbejder på at udvikle software, som kan foretage bedømmelse ved, at en underviser gennem manuel rettelse af et mindre antal udvalgte opgaver fastsætter krav, som softwaren imiterer og anvender til vurdering af de resterende opgaver. Det eksempel illustrerer potentialet ved, at der på den måde kan bedømmes et stort antal opgaver efter samme vurderingskrav og med relativt få ressourcer. Derudover kan en fordel kan være, at studerende hurtigere får feedback og derfor hurtigere kan anvende bedømmelsen til at korrigere fejl eller misforståelser. Det er fx tilfældet for digital bedømmelse gennem simple test, hvor studerende får øjeblikkeligt svar. Digitalisering af bedømmelse kan også foregå gennem digitale hjælpemidler, som støtter underviseres behov for fx at kunne lave rettelser og kommentarer i opgaver under bedømmelsen via video. 16

17 LABSTER SIMSCHOOL SimSchool er et andet eksempel på simuleringsredskaber, der beskrives som en flysimulator for lærerstuderende, som giver mulighed for at afprøve undervisningsstrategier i et simuleret klasseværelse. Labster er et simuleringsredskab, som kan anvendes til undervisning inden for bioteknologi. Simuleringssoftwaren indeholder mange forskellige laboratorietyper, som løbende opdateres og udvides, og alle har 3D animationer på virkelige laboratorie-scenarier. Labster tilbyder bl.a. laboratorieforsøg med molekylær kloning, et biokemisk laboratorium, hvor studerende kan lave blodtypetests og mere casebaserede forsøg, hvor studerende fx kan løse en simuleret mordsag. I tillæg til det indeholder softwaren bl.a. quizspørgsmål og en virtuel hjælpefunktion, som giver mulighed for, at studerende kan blive guidet igennem forsøgene. Kilde: Kilde: BYGGEKLODS: SIMULERINGSREDSKABER Gennem simuleringssoftware kan studerende fx lave eksperimenter i virtuelle laboratorier, som minder om virkeligheden, men er væsentlig mindre ressourcekrævende med hensyn til bl.a. lokaler og udstyr. Derudover kan det være en fordel, at studerende kan afprøve og gentage opstillinger, som indebærer sikkerhedsrisici, når de foretages i virkeligheden. Målet kan fx være, at de studerende er mere velforberedte, når de har undervisning i fysiske laboratorier eller at de, under sikre forhold, kan prøve sig frem, i stedet for på forhånd at få forklaret, hvordan en opgave skal løses. Simulering kan også bruges med henblik på, at eksperimenter, i modsætning til virkeligheden, kan sættes på pause, fx for at undervisere kan forklare processer undervejs, eller for at studerende kan få mere tid til refleksion. 17

18 DUOLINGO SICKO SICKO, Surgical Improvement of Clinical Knowledge Ops, er designet til at forbedre både medicinstuderende og kirurgers beslutningsevne i forbindelse med operationer uden risiko for, at patienter fejlbehandles i processen. Spillere stilles over for forskellige udfordringer med hensyn til diagnosticering og behandling af patienter og får feedback på deres beslutningskompetence af den virtuelle læge, Dr. Sitko. Målet med at udvikle spillet er at bygge bro imellem teoretisk medicinsk undervisning og de komplekse situationer, som studerende møder i virkeligheden, fx hvor flere patienter kan have behov for hjælp på samme tid. Duolingo er en sprogindlæringsapp, som er designet sådan, at brugere kan lære et sprog online samtidig med, at de bidrager til at oversætte hjemmesider. Det kan virke mere engagerende end at oversætte sætningseksempler, og appen kan anvendes som supplement til sprogfag på videregående uddannelse. Flere danske folkeskoler har positive erfaringer med at bruge Duolingo i sprogfag (Folkeskolen 2014) Labster og SimSchool fra ovenstående eksempel er også eksempler på læringsteknologier, der bygger på en spiltankegang. Kilde: Kilde: duolingo.com BYGGEKLODS: GAMIFICATION Der hersker uenighed om, hvorvidt gamfication afgrænser sig til den digitale verden, fordi (analoge) spilelementer længe har været anvendt som motivationsfaktor, fx i form af brætspil eller belønningsstjerner. Det nye og centrale for den definition, der anvendes i denne guide, er, at den tankegang, som udspringer af gamification, afgrænses til den digitale verden. I læringssammenhænge er ideen at anvende designelementer fra computerspil med henblik på motivere og aktivere studerende. Anvendelsen kan både være direkte, i form af integration af computerspil, eller ved at indarbejde tankegang eller proces fra spilverdenen eller spiludvikling i undervisningssammenhænge. 18

19 BLACKBOARD Facebook Twitter BlackBoard er en software, som består af syv platforme, der kan anvendes til at håndtere online kursusaktiviteter. BlackBoard tilbyder blandt andet værktøjer til kommunikation, samarbejde og udveksling af materiale mellem underviser og studerende, samlet på ét sted. Værktøjerne kan både anvendes som supplement til traditionel undervisning og som kommunikationsplatform for online kurser. Moodle Kilde: Blackboard-Learn.html BYGGEKLODS: ONLINE KOMMUNIKATIONSVÆRKTØJER Online kommunikationsværktøjer kan være mere eller mindre komplicerede og kan bestå af alt fra åbne sociale medier til lukkede intranet. Valget af værktøj afhænger af, hvilken kommunikationsopgave værktøjet skal bidrage til at løse. Formålet med at implementere online kommunikationsværktøjer kan fx være at øge den interne kommunikation mellem studerende, eller at øge ekstern kommunikation af institutionens aktiviteter til offentligheden. Værktøjerne kan også anvendes til kommunikation mellem undervisere og studerende, fx i forbindelse med online vejledning, hvor online kommunikationsværktøjer bl.a. kan øge muligheden for at vejlede studerende på tværs af institutioner og landegrænser. 19

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Læring i fremtidens arbejdsmiljø

Læring i fremtidens arbejdsmiljø Læring i fremtidens arbejdsmiljø Om e-læring og tekniske muligheder for kompetenceudvikling Powerpoint tilgængelig på ce.rm.dk hvorefter der tilføjes /arkiv i url en. www.regionmidtjylland.dk Indhold Hvornår

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2 Campus - Rum for læring i staten Temamøde 2 Program 9-11: Program i sal 1 Velkommen Generelt om Campus Campus live hvordan ser Campus ud for brugerne Fleksible læringsaktiviteter Campus live Administration

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Projektansøgning til Campusstrategi

Projektansøgning til Campusstrategi Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser

Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser Peter K. Fridorff-Jens E-læringskonsulent Center for Online og Blended learning, KU Cita Nørgaard Pædagogisk konsulent SDU Universitetspædagogik,

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL Konference om Blended Learning for undervisere og ledere på Aarhus BSS, 26. november 2015, Comwell Aarhus CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING KONFERENCES FORMÅL Velkommen til

Læs mere

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen 9.00-9.20 9.20-9.30 9.30-9.45 Registrering og morgenkaffe Velkomst V/ Helle Gammelgaard Den flippede grundskole V/ Anders Schunk Hvilke muligheder og fordele er der ved at bruge Flipped Classroom i grundskolen?

Læs mere

Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer?

Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer? Blackboard og andre digitale værktøjer 1 Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer? Som led i Aarhus BSS blended learning strategi tilbyder Center for Undervisning

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Uddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation. møde den 7. december kl Mødelokale CS-1.18 Mødeleder: JLS Mødesekretær: SHNI

Uddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation. møde den 7. december kl Mødelokale CS-1.18 Mødeleder: JLS Mødesekretær: SHNI Uddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation møde den 7. december kl. 15.30-16.50 Mødelokale CS-1.18 Mødeleder: JLS Mødesekretær: SHNI Deltagere: Jens Vestgaard (cph), Jørgen Stilling (cph), Marianne

Læs mere

DIGITALISERING AF EVALUERING

DIGITALISERING AF EVALUERING DIGITALISERING AF EVALUERING Intern uddannelsesdag om educational-it Aarhus Universitet, 8. oktober 2015 DIGITALISERING AF UNDERVISNING PÅ BSS 1. Implementering af Blackboard i 2013 1. 1.200 undervisere,

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Rammer for delprojekter i edidaktik

Rammer for delprojekter i edidaktik Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e-læringsform fra den e-didaktiske overvejelsesmodel

Læs mere

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden STRATEGI FOR STUDIEMILJØ Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden 2016-2021 indledning Aalborg Universitets strategi for 2016-2021, Viden for Verden, beskriver studiemiljøet som et af sine

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT

Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 1 Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 2 Livslang læring Læring med livet som indsats? Nye vilkår for kompetenceudvikling

Læs mere

K U R S U S K A T A L O G

K U R S U S K A T A L O G KURSUSKATALOG Kursuskatalog Kursuskataloget indeholder alle Restudys præsentationer, workshops og seminarer. 2 Eleverne Elevpræsentationer sikrer, at alle elever kommer godt i gang med at benytte Restudys

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Digitale teknologier og øget faglighed

Digitale teknologier og øget faglighed Digitale teknologier og øget faglighed Karsten Gynther Leder af Education Lab Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland Mail: kgy@ucsj.dk

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea. ANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.dk Camilla Wittenkamp, Udviklingskonsulent, Forskning & Innovation, KEA Københavns

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

DEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability?

DEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability? Netværksmøde med Advisory Board og følgegruppen fra gymnasieuddannelserne Tid: Onsdag, d. 27. maj 2015, kl. 10.00-14.00 Sted: AU Library, Emdrup Tema: Employability uddannelse til professionelt virke på

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Programmering i folkeskolen

Programmering i folkeskolen Programmering i folkeskolen Danmark har et mål om at være et af verdens førende it-samfund, men virkeligheden er desværre en anden. Kun ganske få unge mennesker har en tilstrækkelig indsigt i den måde,

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE EFFEKTIVISER COLLABORATION SYGEHUSE ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE PROGRAM Præsentation af Working Virtual Sådan arbejder vi Præsentation af VS14 Hvordan står det til? Et par eksempler

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere