Dødeligheden i Danmark gennem 100 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dødeligheden i Danmark gennem 100 år"

Transkript

1 Dødeligheden i gennem 1 år Danskerne lever længere, men hvorfor 3-4 år kortere end svenske mænd og franske kvinder? Knud Juel

2 gennem Dødeligheden i 1 år Danskerne lever længere, men hvorfor 3-4 år kortere end svenske mænd og franske kvinder? Statens Institut for Folkesundhed København 24 Knud Juel

3 Dødeligheden i gennem 1 år. Danskerne lever længere, men hvorfor 3-4 år kortere end svenske mænd og franske kvinder? Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Forfatter: Knud Juel Copyright Statens Institut for Folkesundhed, København, april 24 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Billeder på omslag: Morsø Lokalhistoriske Arkiv samt privateje. Billederne må kun kopieres og gengives efter aftale med rettighedshavere. Omslag: Kailow Graphic A/S Tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: 1 Rapporten kan købes ved henvendelse til: Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Svanemøllevej København Ø Telefon Telefax ISBN: Pris: 235,- kr.

4 Forord Det er 1 år siden de første rapporter om danskernes stagnerende middellevetid blev offentliggjort. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nu bedt instituttet foretage en opdatering af middellevetidsudviklingen i. I en forskningsrapport fra middellevetidsudvalget præsenterede instituttet i 1993 en omfattende analyse af middellevetidsudviklingen og den bagved liggende dødelighedsudvikling - og en vis opdatering fandt sted ved instituttets analyse af danskernes dødelighed i 199'erne, udgivet af Sundhedsministeriet i Den aktuelle rapport viser udviklingen i danskernes middellevetid, dødelighed og dødsårsager i de sidste 1 år sammenlignet med udviklingen i en række andre lande. Det er imidlertid væsentligt at kunne svare på: Hvorfor er middellevetidsudviklingen i anderledes end i andre lande. Det første trin i en udredning af de mulige årsager omfatter en detaljeret analyse af udviklingen i dødeligheden og dødsårsagerne. Er det bestemte sygdomsgrupper som præger udviklingen - og er det i særlige køns- eller aldersgrupper, at man ser en problematisk udvikling af bestemte dødsårsager? Instituttets analyse gennemfører dette trin, men standser så her, da en dyberegående forklaring på udviklingen ikke har ligget inden for dette arbejdes formål. I de efterfølgende trin skal man forsøge at forstå og forklare, hvad der ligger bag de beskrevne udviklinger af dødeligheden. Man skal være i stand til at analysere flere samtidige faktorers betydning for sygdoms- og dødelighedsudviklingen, bl.a. udviklingen i sundhedsvæsenets indsats, i befolkningens livsstil og sundhedsvaner, i levevilkår som økonomi, uddannelse, arbejde og arbejdsmiljø. Det er en uhyre vanskelig forskningsmæssig indsats at foretage sådanne analyser - det forudsætter, at der foreligger relevante og pålidelige oplysninger fra og fra sammenligningslande. Dette datamateriale findes ikke i dag. Man kan højst foretage partielle analyser f.eks. af tobaks og alkohols betydning for dødeligheden i en række lande - men ikke hvilken betydning sundhedsvæsenets indsats har haft, eller hvilken betydning forhaft i en række forskellige skellige befolkningsgruppers levevilkår har lande. Rapporten omhandler dødelighed og dermed også kun de dødelige sygdomme. En lang række lidelser og tilstande, som kan være særdeles belastende både for den enkelte og for samfundet, bliver således ikke berørt i rapporten. Rapportens analyser viser, at middellevetiden er øget i. I et internationalt, komparativt perspektiv er der dog fortsat store udfordringer i. Der er således grund til fastholde og videreudvikle de komponenter, der indgår i Regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet. Seniorforsker, cand. stat. Knud Juel har gennemført analyserne og skrevet rapporten. Overassistent Kirsten Zachariassen har stået for layout og opsætning. Arbejdet er finansieret af instituttets basisbevilling og af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, april 24 Finn Kamper-Jørgensen direktør Mette Madsen forskningsleder

5

6 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning og formål Middellevetid og dødelighed Indledning og afgrænsning Middellevetiden Middellevetiden Dødeligheden efter alder i Dødeligheden efter alder i og andre lande Dødeligheden efter fødselskohorter Geografiske forskelle i Dødsårsager Indledning og afgrænsning Dødeligheden i siden Dødeligheden i og andre lande Dødeligheden i Sammenligninger med og Frankrig Faktorer af betydning for dødeligheden Litteratur Appendiks A Tekniske noter Appendiks B Internationale data for livsstils- og biomedicinske faktorer...145

7

8 Sammenfatning Denne rapport giver en oversigt over udviklingen i middellevetid, dødelighed og dødsårsager i og s internationale placering. Udvikling i middellevetid Siden 191 er middellevetiden i steget markant for begge køn, men kvinderne har hele tiden haft et forspring i forhold til mændene. Kvinder født i begyndelse af det 2. århundrede kunne forvente at leve ca. 56 år, ca. tre år længere end mænd. I 2 var kvinders middellevetid steget til 79,1 år sammenlignet med 74,4 år for mænd en forskel på 4,7 år. Forskellen var størst omkring 198, hvor kvinders middellevetid var mere end 6 år længere end mænds. Siden begyndelsen af 19-tallet er forskellen mellem mænds og kvinders middellevetid øget i alle vestlige lande fra omkring 2-3 år til en forskel på mellem 5 og 8 år. Forskellen var størst i 197 erne og i 198 erne, mens der i de seneste årtier er set tegn på en indsnævring af forskellen. Blandt 2 rige vestlige lande var den danske middellevetid i 2 den korteste for kvinder og den fjerde korteste for mænd foran Portugal, USA og Irland. I 2 kunne danske mænd forvente at leve 3 år kortere end mænd i. Danske kvinder kunne forvente at leve 4 år kortere end kvinder i Frankrig. er først nu oppe på et niveau for middellevetiden, som de bedste lande i Europa havde midt i 198 erne. Det har dog ikke altid set sådan ud i. I første halvdel af det 2. århundrede var danskernes middellevetid blandt de længste i verden. I midten af det 2. århundrede begyndte forholdene at ændre sig. Mens andre lande forbedrede middellevetiden meget, gled stille og roligt ned ad rangstigen. I perioden havde danske mænd den fjerde længste middellevetid blandt 2 OECD-lande, kun, og Holland havde en længere middellevetid. I de næste fem-års perioder steg middellevetiden ikke så meget i som i de andre lande, og danske mænd sluttede på en 16nde plads i den sidste periode I den sidste periode havde kun, Irland, Portugal og USA en kortere middellevetid end. Danske kvinder havde i perioden den sjette længste middellevetid, kun overgået af,, Holland, Schweiz og Frankrig. Fra midten af 197 erne til midten af 199 erne har middellevetiden blandt danske kvinder næsten ikke ændret sig. I de næste fem-års perioder nærmede danske kvinder sig bunden, og siden 199 har danske kvinder den korteste middellevetid blandt de 2 lande. Dødelighedsudviklingen i forskellige aldersgrupper Den generelle stigning i middellevetiden i skyldes en meget forskellig udvikling i de aldersspecifikke dødeligheder. Dødeligheden i det første leveår er faldet ganske betydeligt, og det samme gælder for dødeligheden blandt børn i alderen 1-4 år. Fra 5-års alderen og op til 35-års alderen er faldet mindre markant. For mændene er der fra 35-års alderen og opefter i lange perioder kun små ændringer i dødeligheden, og der har endda været perioder med en stigende dødelighed. Det samme gælder for kvinderne. s afvigende placering i forhold til andre lande varierer mellem aldersgrupperne. Siden 195 har dødeligheden i været lav blandt børn, og for unge mellem 15 og 24 er dødeligheden i endda særdeles lav. Generelt gælder, at fra 25-års alderen og opefter er begyndt at sakke agterud. I disse aldersgrupper har de fleste andre lande oplevet større forbedringer end. I de fleste af disse aldersgrupper lå i den bedste tredjedel i 195 erne og i 196 erne, mens i 199 erne for det meste ligger i den dårligste tredjedel. I aldersgruppen år har danske kvinder siden 198 haft den højeste dødelighed blandt de 2 lande. Dødeligheden i gennem 1 år side 7

9 Sammenfatning Geografiske forskelle i Middellevetidsforskellene mellem s amter er begrænsede, men Frederiksberg Kommune og især Københavns Kommune har en kortere middellevetid. Forskelle mellem disse områder kan skyldes forskelle i sygelighed, forskelle i dødelighed blandt de syge (letalitet) og en selektiv ind- og udflytning i det pågældende geografiske område. Det er tankevækkende, at stort set ingen af de danske bydele/kommuner kan måle sig med de to europæiske lande, hvor middellevetiden er længst, (mænd) og Frankrig (kvinder). De danske bydele og kommuner har nemlig lavere middellevetid end og Frankrig. Dødsårsager Der skete flere bemærkelsesværdige ændringer i dødelighedsmønsteret i det 2. århundrede. Den store stigning i middellevetiden siden 19 kan tilskrives en reduktion i børnedødeligheden og en stærk reduktion af infektionssygdommene, som tidligere optrådte som store epidemier. Dødeligheden af infektionssygdomme er faldet på grund af bedre økonomiske og sociale forhold, vaccinationer og antibiotika. I begyndelsen af århundredet var tuberkulose den store dræber. Derefter aftog dødeligheden af tuberkulose stærkt og var næsten væk midt i århundredet. Resultatet har været et skift til kroniske sygdomme som dødsårsag. Igennem det 2. århundrede har der været en større epidemi af hjertekar dødelighed, hvis aftagen begyndte i 196 erne og er fortsat indtil nu. Kræft som dødsårsag spiller i dag en væsentlig rolle. En stor del af middellevetidsforbedringen siden 197 erne skyldes en lavere hjertedødelighed. Hjertedødeligheden er aftaget både på grund af en aftagende sygelighed og en bedre overlevelse, når sygdommen først indtræder. Meget taler for, at vi her ser en kombineret effekt af forebyggende og behandlende indsatser. Der er flere dødsårsager, som f.eks. mundhulekræft, spiserørskræft og levercirrose, hvor dødeligheden har været stigende i modsat mange andre lande. Denne udvikling kan næppe vendes uden en kraftig indsats for at få reduceret alkoholforbruget. har forholdsvis høje ulykkesdødsrater på grund af forgiftninger og faldulykker, og selvom selvmordshyppigheden er faldet, er den stadig relativt høj i. De nærmere årsager til forskellene til udlandet er ikke kendt. Dødsfald af KOL og lungekræft (kvinder) er meget hyppige i. Danske kvinder har i 199 erne haft den højeste dødelighed af lungekræft og KOL blandt de 2 lande. er dog ikke dårligt placeret for alle dødsårsager. ligger pænt placeret hvad angår infektionssygdomme og mavekræft. Derudover lå også indtil for nylig pænt placeret hvad angår apopleksi og andre hjertesygdomme. Overtallige dødsfald Der er mange for tidlige dødsfald i i forhold til de to lande med den længste middellevetid, (mænd) og Frankrig (kvinder). Mere end 4 dødsfald om året før en alder på 75 år ville være undgået blandt danske mænd, hvis dødeligheden havde været som i. Og mere end 4 dødsfald om året før 75 års alderen ville være undgået blandt danske kvinder, hvis dødeligheden havde været som i Frankrig. Faktorer af betydning for dødelighedsudviklingen Der er faglig international enighed om, at udviklingen i sygelighed, middellevetid og dødelighed skal forstås ud fra en relativ kompleks forklaringsmodel, hvori indgår genetiske og biologiske forhold, befolkningens livsstil, sundhedsvaner og levevilkår samt sundhedsvæsenets forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsats. Når man skal forklare den danske udvikling i sygelighed, middellevetid og dødelighed i et internationalt perspektiv, må man derfor principielt kræve, at der foreligger sammenlignelige data, som kan kaste lys over, hvilke af de nævnte forklarende fakto- Dødeligheden i gennem 1 år side 8

10 Sammenfatning rer, der spiller den store rolle. Sådanne data findes imidlertid ikke i forhold til det tidsperspektiv, som indgår i denne rapport. Rapportens forklarende elementer i forhold til sundhedens og sygdommenes determinanter - må på dette grundlag ses som partielle forklaringer. Mønsteret for de for tidlige dødsfald giver nogle gode holdepunkter til forklaring af s internationale position. Specielt er den fremtrædende stilling af lungekræft og KOL, et stærkt indicium for den afgørende rolle rygning har spillet gennem det 2. århundrede som forklaring på s dårlige placering. Meget afgørende er her, at rygning så længe har været udbredt og specielt danske kvinder startede tidligere end i mange andre lande. Modsat f.eks. de sydeuropæiske lande, hvor effekten af rygning endnu ikke er særlig synlig. Vi ved meget lidt om den sociale og kulturelle kontekst, som danskernes rygevaner indgår i i forhold til udlandet. Danskernes alkoholforbrug har i de seneste 5 år udviklet sig uheldigt i forhold til de fleste andre lande. Hvor mange lande har nedsat forbruget, er gået den anden vej med et stigende forbrug. Det kan aflæses i de alkoholrelaterede dødsfald. Internationalt sammenlignelige kostdata er sparsomme. Men de tilgængelige data tyder på, at den danske kost i en lang årrække har haft en uheldig sammensætning. Og det kan muligvis forklare nogle af de høje dødeligheder for hjertesygdomme og visse kræftformer. For lidt frugt og for meget animalsk fedt har været de største problemer. De fleste danskeres kost udvikler sig ifølge de senere undersøgelser i en mere sundhedsrigtig retning. Med udgangspunkt i vor viden om livsstilens og sundhedsvanernes betydning for sygelighed og dødelighed er drejebogen for fremtiden allerede i nogen grad skrevet, idet mange dødsårsager stammer fra forhold tidligere i livet. Således med dødsfald af lungekræft, som er en god indikator for tobaksrelaterede dødsfald i almindelighed, som har passeret toppen for mænd og kan forventes at falde yderligere i de kommende år. Dødeligheden kan reduceres væsentligt ved at eliminere højrisiko adfærd, som rygning, stort alkoholforbrug og fysisk inaktivitet og ved at være opmærksom på tilstande som diabetes, højt blodtryk og forhøjet kolesterol. Som allerede diskuteret i middellevetidsudvalgets betænkning fra 1993, er det ud fra et internationalt, sammenlignende perspektiv sandsynligt, at udviklingen af vort sundhedsvæsen, den økonomiske udvikling, udviklingen i familiernes vilkår, miljøudviklingen, arbejdsmiljøudviklingen og den økonomiske og sociale fordeling af samfundets goder har haft betydning for sygdoms- og dødelighedsudviklingen i vort samfund. Vi mangler imidlertid data og internationalt sammenlignelige undersøgelser for at kunne drage sikre konklusioner. Konklusion Middellevetiden øges og dødeligheden i aftager. Nedgangen i hjertekredsløbsdødelighed spiller en væsentlig rolle. Det samme sker imidlertid i en række andre lande. Derfor er s position i et internationalt perspektiv ikke forandret væsentligt siden Middellevetidsudvalget for ca. 1 år siden afgav sin sammenfattende betænkning. er fortsat placeret relativt dårligt i forhold til sammenlignelige lande. Der er næppe tvivl om, at danskernes sundhedsadfærd og livsstil er medvirkende til den danske bundplacering - selvom vi fortsat mangler data og analyser til mere nuancerede internationale sammenligninger. En forstærket indsats for at bedre den danske folkesundhed forekommer derfor rimelig. Dødeligheden i gennem 1 år side 9

11

12 Kapitel 1 Indledning og formål

13 1 Indledning og formål Den generelle sundhedstilstand i er blevet væsentligt forbedret i løbet af det 2. århundrede. Det skyldes bl.a. forbedringer inden for boligforhold, hygiejne og ernæringstilstand samt bedre behandlingsmuligheder inden for sundhedsvæsenet. Det har været kendt i i hvert fald siden 199, at middellevetiden i i de senere årtier har udviklet sig mindre gunstigt end i mange andre vestlige lande (1,2), og i rapporterne fra det af Sundhedsministeriet nedsatte Middellevetidsudvalg blev problemerne grundigt belyst (3). Også i nyere danske opgørelser har der været fokus på den danske middellevetid (4-8). Udlandet har ligeledes fået øjnene op for den ugunstige danske udvikling, og er blevet fremhævet i mange internationale dødelighedsanalyser (9-15). Den stagnerende danske middellevetid indgik som et væsentligt element i Regeringens folkesundhedsprogram fra 1999 og Sund hele livet fra 22. I den foreliggende rapport gives en beskrivelse af dødelighedsudviklingen i gennem 1 år samtidig med en mere detaljeret beskrivelse af, hvad der er sket i de seneste 1 år. Rapportens overordnede formål er at give en bred beskrivelse og en dokumentation for udviklingen i dødelighedsmønsteret i og i sammenlignet med en række lande. Der vil kun være få generelle kommentarer og få udvalgte referencer. Et hovedformål med rapporten er at sætte fokus på forhold, hvor afviger. Det kan enten være en høj dødelighed nu eller en dårlig udvikling sammenlignet med andre lande eller i forhold til tidligere i. Det er vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem interne danske opgørelser og opgørelser, der sammenligner med udlandet. Selvom middellevetiden øges i kan stadig være dårligt placeret i forhold til andre lande og endda være dårligere placeret end tidligere, hvis middellevetiden i udlandet øges mere end i. Der kan også være forskellige faktorer, der betinger forskelle mellem Københavns Kommune og Ringkøbing Amt, mellem 199 og 2 og mellem og. Der er udvalgt en række lande, som det i mange situationer vil være naturligt at sammenligne med. Der er udvalgt mange lande frem for enkeltlande for bl.a. at undgå risikoen for selektion. Der er udvalgt økonomisk udviklede OECD-lande for at kunne sammenligne med lande, der ligner mest muligt. Måling af dødeligheder forskellige steder i verden kan give en fornemmelse af det store forebyggelsespotentiale, som vi arbejder med. Kendskab til forskellene mellem landene, mellem mænd og kvinder i forhold til aldersgruppe og over tid er nødvendig for at forstå, hvilke faktorer, der har betydning for dødelighedsmønsteret i. Det er en stor og måske umulig opgave, da mange faktorer er involveret, faktorer som reagerer med hinanden, og som ændrer sig over tid. Men uden et forsøg på at identificere de vigtigste determinanter for dødeligheden kan forebyggelsen og behandlingen ikke blive tilrettelagt rationelt. Selvom der er begrænsninger i dødelighedsstatistikken, er det stadig den mest umiddelbart tilgængelige informationskilde om langtidsudviklinger for mange sygdomme. Rapporten er opbygget således, at kapitel 2 indleder med det overordnede mål, middellevetiden og dødeligheden i køns- og aldersgrupper. Dernæst inddrages i kapitel 3 årsagsspecifikke dødeligheder, dels internt i og dels i sammenligninger med andre lande. Udover årsagsspecifikke dødeligheder gives i kapitel 3 en oversigt over nogle tværgående grupperinger af dødsfald. Det drejer sig om dødsfald som markør for sundhedsvæsenet (undgåelige dødsfald) og dødsfald relateret til tobak, alkohol og stofmisbrug. Formålet med kapitel 2 og 3 er at pege på de aldersgrupper og dødsårsager, der giver forskelle i dødelighed og dermed kan være Dødeligheden i gennem 1 år side 12

14 1 Indledning og formål med til at forklare den udvikling, der har været i og til forklaring af den forskel, der er mellem og andre lande. Der vises nogle få tal for nogle af de faktorer, der vedrører livsstil og sundhedsadfærd, bl.a. tobak og alkohol. Men der bliver ikke i denne rapport gjort noget forsøg på at belyse de mere komplekse sammenhænge, der er mellem betydningen af sundhedsvæsenet, livsstil og sundhedsvaner og sociale forhold. Analyserne er baseret på materiale fra Dødsårsagsregisteret, WHO og OECD samt en række andre nationale og internationale datakilder. Under arbejdet med denne rapport er der hentet meget inspiration og mange ideer fra udenlandske rapporter, der på forskellig vis har beskrevet nationers sundhedstilstand og foretaget sammenligninger internationalt. Specielt skal fremhæves den skotske Understanding the Health of Scotland s Population in an International Context (14), den hollandske Health on Course? (15) og den australske The burden of disease and injury in Australia (16). Dødeligheden i gennem 1 år side 13

15

16 Kapitel 2 Middellevetid og dødelighed

17 2.1 Indledning og afgrænsning I dette kapitel belyses middellevetiden og totaldødeligheden eller dødeligheden af alle årsager. Den totale dødelighed uden opdeling på sygdomsgrupper er det enkleste og mest objektive mål for sundhedstilstanden i en befolkning. Der benyttes således kun oplysninger om, at et dødsfald har fundet sted, men intet om årsagen til dødsfaldet. Det betyder, at datagrundlaget i dette afsnit er forholdsvist sikkert, og at fejlkilderne er få og ubetydelige. Dødelighed og middellevetid har været registreret i mange lande i mere end 1 år. Disse oplysninger er simple, og det er muligt at foretage sammenligninger tilbage i tiden og med mange lande. Ud fra dødsrater i en bestemt periode kan beregnes en overlevelsestavle, og derfra kan fås et mål for middellevetiden. Der er to slags overlevelsestavler generations- eller kohorteoverlevelsestavlen og tværsnitsoverlevelsestavlen. Generationsoverlevelsestavlen følger dødeligheden i en bestemt kohorte, f.eks. alle personer født i 19, fra fødslen gennem konsekutive aldersgrupper i successive kalenderår. Kun sjældent er der data til at beregne generationsoverlevelsestavlen. Normalt anvendes den bedre kendte tværsnitsoverlevelsestavle. Denne betragter en hypotetisk kohorte og antager, at den er udsat for de aldersspecifikke dødsrater, der gælder for en aktuel befolkning i en bestemt periode. En tværsnitsoverlevelsestavle for 2 antager, at en hypotetisk kohorte gennem dens levetid er udsat for de aldersspecifikke dødsrater, der gjaldt for den aktuelle befolkning i 2. Tværsnitsoverlevelsestavlen giver således et overblik over dødeligheden i den pågældende periode. I rapporten her anvendes kun middellevetider beregnet ud fra tværsnitsoverlevelsestavler. Middellevetiden for et land i et bestemt år kan tolkes som det antal år en nyfødt kan forventes at leve, hvis det fremover udsættes for dødsraterne i det år fra det land. Middellevetiden er et godt og simpelt mål for en befolknings dødelighed. Middellevetiden beregnes alene ved hjælp af de aldersspecifikke dødsrater og er uafhængig af den aktuelle alderssammensætning i befolkningen. Det er således ikke nødvendigt at forudsætte en bestemt standardbefolkning. Et dødsfald i en ung alder giver et større tab i middellevetiden end et dødsfald hos en ældre. Det overordnede formål med kapitlet er at placere internationalt og at belyse ændringer over tid. Delmål er at betragte udviklingen i aldersgrupper og at sammenligne middellevetiden i mindre områder i. I afsnit 2.2 og 2.3 sammenlignes middellevetiderne i og en række lande. I 2.2 vises data for hele det 2. århundrede for få lande. Det er hovedsageligt lande, hvor der findes tidsserier for hele perioden. De udvalgte lande er,, England/Wales, Frankrig, Schweiz og USA, som alle har data fra 19, Italien fra 196 og Canada fra Derudover er medtaget fire lande, hvor der kun er data fra den sidste halvdel af perioden: Østtyskland fra 1956, Tjekkiet fra 1948 og Ungarn og Japan fra 195. Tjekkiet omfatter det nuværende Tjekkiet, også før Og Østtyskland omfatter det daværende DDR, også efter Afsnit 2.2 afsluttes med en sammenligning af kønsforskelle i middellevetid. I 2.3 gengives data for en kortere periode , men for et større antal lande. Landene i afsnit 2.3 vil være gennemgående sammenligningslande i mange senere opgørelser i rapporten. Det er lande, som ikke er alt for forskellige fra, hvad angår rigdom, samfundsstrukturer og sundhedsvæsen. Dødeligheden i gennem 1 år side 16

18 2.1 Indledning og afgrænsning Der sammenlignes med tre nordiske lande:, fire vesteuropæiske lande: Storbritannien Irland Holland Belgien, fire centraleuropæiske lande: Tyskland Frankrig Schweiz Østrig, fire sydeuropæiske lande: Italien Grækenland Spanien Portugal, og fire ikke-europæiske lande: USA Canada Australien New Zealand. Der er set bort fra små europæiske lande, og Storbritannien optræder som en nation. Det ville være interessant at have Skotland med, da Skotland har en af de laveste middellevetider i Vesteuropa, men Skotland indgår ikke som selvstændig nation i alle de databaser, vi benytter (14). Siden 191 foreligger der tal for hele for dødeligheden i forskellige aldersgrupper for mænd og kvinder. Disse er vist i afsnit 2.4. Siden 1951 er det muligt at foretage sammenligninger af dødeligheden i forskellige aldersgrupper mellem og en række lande. Dette er gjort i afsnit 2.5. Her er anvendt aldersstandardiserede dødsrater, hvorved det er muligt, at foretage sammenligninger mellem lande gennem en længere periode uden at eventuelle forskelle i aldersstrukturen vil forvride resultaterne. I afsnit 2.6 er der vist eksempler på dødelighedsudviklingen i forskellige fødselskohorter. Udviklingen i er her sammenlignet med udviklingen i de to lande med de længste middellevetider. Det er (mænd) og Frankrig (kvinder). I afsnit 2.7 præsenteres middellevetider for områder internt i. Det drejer sig om amter, kommuner og bydele (Københavns Kommune). Ved sammenligningerne er data så vidt muligt indhentet fra samme kilde (se appendiks A). Selvom middellevetiden er et simpelt mål, som kun kræver viden om de aldersspecifikke dødsrater, kan middellevetiden for det samme land fremstå forskelligt i forskellige databaser. Det kan både skyldes forskelle i grunddata og forskelle i beregningsmetode. Et eksempel på det første forhold handler om dødsfald uden oplyst dødsårsag eller dødsfald i udlandet. Nogle gange indgår disse dødsfald, nogle gange indgår de ikke. Indgår de ikke, betyder det, at middellevetiden beregnes til at være længere. Et eksempel på det andet forhold er en forskellig aldersgruppering i grunddata, hvilket også kan give lidt forskellige middellevetider. Sammenligningerne i afsnit 2.3, hvor perioden indgår, og i afsnit 2.5, hvor perioden indgår, er lidt usikre, da ikke alle landene har data for hele perioden. Hvis et land f.eks. har en stærkt faldende dødelighed, og der kun indgår tre år i den sidste periode, vil dødeligheden i dette land blive overvurderet og placeringen dermed dårligere, end landet har fortjent. Dødeligheden i gennem 1 år side 17

19 2.2 Middellevetiden 19-2 Middellevetiden for mænd Middellevetiden for mænd i sammenlignet med de fire lande,, England/Wales og Frankrig fremgår af figur For alle landene er der sket en markant stigning i middellevetiden fra 19 til 2. I starten af 19-tallet havde danske, norske og svenske mænd den længste middellevetid på godt 5 år, mens engelske og franske mænd havde en middellevetid på knap 45 år. Frem mod 195 steg middellevetiden næsten parallelt i de fem lande. I den sidste halvdel af perioden fra 195 til 2 steg middellevetiden mest i de to lande - England/Wales og Frankrig - der lå lavest, og i 2 var forskellen mellem de fem lande mindre end tre år. I første halvdel af det 2. århundrede lå danske mænds middellevetid i toppen, men i den sidste halvdel af perioden steg middellevetiden i ikke så hurtigt som i de andre lande, og sidst i perioden var den danske middellevetid den laveste blandt de fem lande. Det fremgår tydeligt, at mange franske mænd mistede livet under de to verdenskrige. Mange millioner mennesker mistede livet i årene under den store verdensomfattende influenzaepidemi, som fik navnet den spanske syge. Virkningen af denne epidemi ses meget tydeligt i nogle af landene. For sammenligningen med Schweiz, Italien, USA og Canada i figur er mønsteret det samme: en stærk stigning i middellevetiden i de første 5 år og mindre forskel mellem landene i slutningen af århundredet. Også i forhold til disse fire lande er sakket agterud i anden halvdel af perioden. Mange italienske mænd døde under 2. Verdenskrig, og både Schweiz og Italien var hårdt ramt af den spanske syge. Nederst på næste side er middellevetiden i sammenlignet med middellevetiden i tre østeuropæiske lande samt Japan, figur Fælles for disse fire lande er, at der kun er data for den sidste halvdel af perioden. Omkring 195 har de fire lande en væsentlig kortere middellevetid end. De tre østeuropæiske lande ligger også lavere end til slut i perioden, men Tjekkiet og Østtyskland (det tidligere DDR) har dog nærmet sig frem mod 2. Udviklingen i Japan har været speciel. Japanske mænd havde i 195 en middellevetid på 58 år eller mere end 1 år kortere end danske mænds. I 1999 havde japanske mænd en middellevetid på 77 år eller tre år længere end danske mænds. Siden 195 har japanske mænd forlænget deres middellevetid med næsten 2 år, mens danske mænd i den samme periode kun har forlænget deres middellevetid med fem år. Dødeligheden i gennem 1 år side 18

20 2.2 Middellevetiden 19-2 Figur Middellevetiden for mænd sammenlignet med,, England/Wales og Frankrig England / Wales Frankrig Figur Middellevetiden for mænd sammenlignet med Schweiz, Italien, USA og Canada Schweiz Italien USA Canada Figur Middellevetiden for mænd sammenlignet med Østtyskland, Tjekkiet, Ungarn og Japan Østtyskland Tjekkiet Ungarn Japan Dødeligheden i gennem 1 år side 19

21 2.2 Middellevetiden 19-2 Middellevetiden for kvinder Sammenligningen mellem kvinder i og de fire lande,, England/Wales og Frankrig viser som for mændene, at der gennem 1 år er sket en markant stigning i middellevetiden, figur Omkring 19 havde kvinderne i, og den længste middellevetid på omkring 55 år, mens kvinderne i England/Wales og Frankrig havde en middellevetid på 47-5 år. Frem mod 195 steg middellevetiden næsten parallelt i fire af de fem lande, men med en kraftigere stigning i England/Wales. I den sidste halvdel af perioden fra 195 til 2 steg middellevetiden i alle fem lande, men specielt meget for franske kvinder. Siden 195 steg middellevetiden mindst for de danske kvinder og danske kvinder lå lavest sidst i perioden. Mange franske kvinder mistede livet under 2. Verdenskrig, og den store influenzaepidemi havde en voldsom virkning i flere lande. Sammenligningen med Schweiz, Italien, USA og Canada i figur giver et tilsvarende billede: en stærk stigning i middellevetiden og mindre forskel mellem landene i slutningen af perioden. Lige efter 1. Verdenskrig var der en høj dødelighed i Schweiz og Italien på grund af den spanske syge. Danske kvinder lå i starten af 19-tallet i toppen, men hen imod 2 lå i bunden sammen med USA. Nederst på næste side er middellevetiden i sammenlignet med middellevetiden i tre østeuropæiske lande samt Japan, figur Omkring 195 har de fire lande en væsentlig kortere middellevetid end. Ungarn ligger også lavere til slut i perioden, mens Tjekkiet næsten er på niveau med og Østtyskland (det tidligere DDR) og har en længere middellevetid end sidst i perioden. Japan har også haft et bemærkelsesværdigt forløb for kvinderne. Japanske kvinder havde i 195 en middellevetid på 61 år eller godt 1 år kortere end danske kvinder. I 1999 havde japanske kvinder en middellevetid på 84 år eller 5 år længere end danske kvinders. Siden 195 har japanske kvinder forlænget deres middellevetid med 23 år, mens danske kvinder i den samme periode kun har forlænget deres middellevetid med godt syv år. Dødeligheden i gennem 1 år side 2

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition Summary in Danish Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave Sammendrag på dansk Resumé Sundhedssektorerne i OECD-landene vokser i både størrelse

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Health at a Glance: Europe 2010

Health at a Glance: Europe 2010 Health at a Glance: Europe 2010 Summary in Danish Sammendrag på dansk HEALTH AT GLANCE: EUROPE 2010 ISBN 978-92-64-090309 OECD 2010 1 Sammendrag De europæiske lande har i de seneste årtier opnået betydelige

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Værdipapirhandel og depot Kurtage aktier og investeringsbeviser

Værdipapirhandel og depot Kurtage aktier og investeringsbeviser Af kursværdi Danske aktier samt aktiebaserede investeringsbeviser min. 29 kr. Aktier fra Sverige min. 175 kr. handel via netbank 0,17 % min. 75 kr. handel via netbank 0,17 % Aktier fra Norge og Finland

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen 2006 Folkesundhed og risikofaktorer Tal på sundhed til kommunen Pjecen bygger på rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere