Medlemsblad for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund Nr. 11 NOVEMBER 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemsblad for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund Nr. 11 NOVEMBER 2003"

Transkript

1 Medlemsblad for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund Nr. 11 NOVEMBER 2003 STORT TEMA LANDSSTÆVNE I HERNING KOS.FORUM PRIVATE SKOLER - ET DYRT BEKENDTSKAB

2 Forsiden: Stylistopgaven - Melankolsk 30 er. Foto: Lars Nybøll SPEJLET MEDLEMSBLAD FOR DANSK FRISØR & KOSMETIKER FORBUND NR. 11 NOVEMBER ÅRGANG Ansv. redaktør: Poul Monggaard I redaktionen: Poul Monggaard, Annie Hartvig, Lars Nybøll og Annet Bunch. Udgivet af: Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund Lersø Parkallé 21, Postboks 2579, 2100 København Ø Tlf.: Telefax: Abonnement: Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. Kr. 310,- pr. årgang. Layout, produktion & annoncer: DART Reklameproduktion Havnegade 2C, 3600 Frederikssund Tlf.: ISDN: Tryk: Quickly Tryk A/S Oplag: ekspl. Annoncepriser, formater, deadline: 1/1 side. B:175 x h: 263 mm Pris: 4-farvet kr ,-/S/H kr ,- 1/2 side. Kun tværformat b: 175 x h: 127 mm Pris: 4-farvet kr ,-/S/H kr ,- 1 spalte = 55 mm bred = kr. 6,50/mm 2 spalter = 117 mm bred = kr. 9,50/mm Minimumannonce: 1 sp. x 40 mm kr. 260,- Excl. reproduktion og moms. NB! Færdige annoncer, der ikke holder bladets formater, optages ikke. Deadline: Senest den 15. i måneden for at blive optaget i nummeret, der udkommer den 15. i måneden efter. Færdigt materiale: pos. film. 60 linier. Inspiration fra Buch 2

3 INDHOLD 4-11 TEMA Landsstævne i Herning. Når teknikken svigter DM-debutanten Wellas Jackass look Indtryk og udtryk KOS.FORUM De private skoler - et dyrt bekendtskab Faglige sider Leder: Håndværkerløn for håndværkerarbejde A- kasse information Når indbetalingen til PKS Pension stopper Mesterskab i Randers Sæsonbetonet nedgang i beskæftigelsen Fransk dag i frisørfaget TeSe Plan over projekter gøres til virkelighed Elevtræf en stor succes Jubilæer Julen nærmer sig... Afdelingernes tillidsmænd Frisørdrømme Spejlet har mødt Nina Schackinger og Janne Pedersen for at høre om deres drømme og forventninger til frisørfaget. Spejlet vil følge Nina og Janne for at se, hvorvidt disse drømme og forventninger bliver indfriet eller ej Stylistopgaven Melankolsk 30 er 34 Boganmeldelse Kvinder kan få meget mere ud af livet 35 Bork Havn Klip på tværs - Fashion Changes Køb, salg og jobannoncer

4 TEMA LANDSSTÆVNE I HERNING 2003 LANDSSTÆVNE I HERNING 2003 BAG OM DENNIS KNUDSENS SHOW: NÅR TEKNIKKEN FEJLER Af Anette Lerche Foto: Jakob Boserup Dennis Knudsen er en mand, det er svært at komme uden om. Hans talent inden for makeup- og hårdesign har gjort ham respekteret bag kulisserne på film, modeshows og modeoptagelser, og han har i flere år stået for store shows på landsstævnet. Jeg tager det som en kompliment, at jeg, der ikke har egen salon, får lov til at komme på landsstævnet og lave shows. Men det er også hårdt, for jeg føler, at der er store forventninger, forklarer Dennis Knudsen. LIDT PORNOAGTIG I år skal han på scenen med et mere teknisk show end normalt, og Færdig model på scenen. Cowboyhatten ryger undervejs. Men først i showet var Dennis Knudsen en rigtig cowboy. Spejlet har fået lov til at følge forberedelserne, der for alvor starter dagen før showet. Her møder Dennis Knudsen for første gang sine modeller, der er lokale piger, for at prøve tøj og koreografi. De syntes, at jeg var lidt streng, fordi kjolerne er meget korte og lidt pornoagtige. Det er de ikke vant til, fortæller Dennis Knudsen om det første møde. Anden gang Dennis Knudsen mødes med sine modeller, er på selve showdagen. Dennis Knudsen har hyret to lokale assistenter til at lægge foundation, men resten af arbejdet skal han selv klare. Han vil gøre modellerne halvt færdigt, inden de skal på scenen. Det vil sige, at der er lagt foundation i hele ansigtet, mens kun halvdelen af ansigtet er sminket helt færdigt. Den anden halvdel af ansigtet vil Dennis Knudsen gøre færdigt på scenen, så publikum kan se og lære af hans teknikker. Klokken er lidt i elleve, og Dennis Knudsen sminker løs. Modellerne får glattet hår og lavet høje hestehaler og trisser rundt i undertøj. Vi skal være cirkusheste, siger en af modellerne fnisende. Vi skal piskes rundt i manegen. ADRENALIN Dennis Knudsen har travlt. Det er ham, der har overblikket og fantasien til at omsætte almindelige jyske piger til et flot show. Adrenalinen er der hele tiden. Jeg ved, at jeg er presset, men det er også sådan, at kreativiteten flyder. Jeg kendte jo ikke pigerne på forhånd, så ud fra de ansigter, jeg har fået serveret, må jeg skabe noget selv. Det er en spændende udfordring. Klokken fem minutter i tolv, og tre kvarter før showstart, er pigerne kommet i tøjet. De småsnakker, og Dennis Knudsen råber op for at afbryde dem. I kan godt øve på de der takter, I ved, bum, bum, bum, siger han og løfter hænderne op, som om han er en hest, der stejler. Nu begynder tiden at løbe, forklarer Dennis Knudsen. Om 15 minutter stopper jeg med at sminke, så har vi et kvarter til at finpudse, og så går vi ned. Dennis Knudsen sminker hastigt videre. Ej! Jeg lavede det på den forkerte side, Dennis Knudsen råber: Det her skal renses af - fuck. Da ansigtet er renset, er assistenterne færdige med deres opgaver og sætter sig. Det er fantastisk at arbejde sammen med ham. Dennis er jo, hvad Michael Laudrup er for fodbold, forklarer de. Imens får modellerne sorte plastik- 4

5 LANDSSTÆVNE I HERNING 2003 LANDSSTÆVNE I HERNING 2003 sække på, så deres kostumer forbliver en overraskelse, og i samlet flok rasler de ned til bagscenen. PONYRIDESKOLE Lige inden showstart samler Dennis Knudsen pigerne i en cirkel for at give dem den sidste peptalk. Så er han klar til scenen. Iklædt cowboyhat og bevæbnet med ridepisk. Det er altid sindssyg varmt, lige inden man skal på, siger Dennis Knudsen. Det er nødt til at gå godt i dag. Det er jo ikke fru Jensen fra Glostrup Centret, der skal se det her. Det er fagfolk, så alt skal være i orden. Konferencieren griner og pjatter med Dennis Knudsen og foreslår, at han kan introducere showet som Hr. Knudsens ponyrideskole. Dennis Knudsen smiler tilbage, men siger, at han hellere vil have, at det bliver nævnt, at han var med til at lave Lars von Triers seneste film Dogville. Showet går i gang for et tætpakket publikum. Men efter lidt tid bliver der uro, og nogle rejser sig for at gå. Dennis Knudsen aner ikke, hvad der foregår. Først da showet er færdigt, får han besked om, at storskærmen bag ham har været slukket under hele showet. Ingen har kunnet se de fine detaljer, han stod og forklarede på scenen. Og så kan jeg da godt forstå, at folk går. For så bliver det jo kedeligt. Det er talentløst, at der ikke er en storskærm. Det skulle jeg måske have tjekket, men jeg troede, at det var i orden, Dennis Knudsen er vred og ærgerlig. For ellers synes han faktisk, at hans show gik godt. Måske har nogle savnet, at jeg også lavede hår, men jeg håber, at folk fik nogle brugbare ting med hjem. I den her branche bliver man hurtigt dømt, hvis folk ikke er tilfredse. Dennis Knudsen ryster dog hurtigt oplevelsen af sig. Han skal nok klare sig lige meget hvad, mener han og iler straks videre til arbejdet med at åbne sin nye forreting i København med speciale i hår, make-up og spa. Endnu en model bliver gjort klar til scenen. Pigerne var en anelse bekymrede over at skulle på scenen i så korte kjoler. Pigerne går til sceneområdet i deres sorte affaldssække. 5

6 TEMA LANDSSTÆVNE I HERNING 2003 LANDSSTÆVNE I HERNING 200 DM-DEBUTANTEN Spejlet fulgte 18-årige Mette Thomsens første Danmarksmesterskab i damearbejde for juniorer Dyb koncentration under selve konkurrencen. Alt går fint, indtil Mettes dukkehoved vælter ind i spejlet, da Mette skal forlade podiet. Af Anette Lerche Foto: Jakob Boserup Der er dem, der har prøvet det masser af gange før - både Danmarks- og Verdensmesterskaberne. Og så er der dem, der aldrig før har prøvet at stille op til konkurrencefrisering. Aldrig har prøvet at skulle yde en optimal indsats under tidspres og foran en kødrand af mennesker. Til den sidste kategori hører 18-årige Mette, debutant ved juniormesterskaberne i damearbejde. SPEJL NUMMER 53 Mette Thomsens forberedelser til DM har været i gang i et halvt år. Hun er to år henne i sin uddannelse og er en af de elever, der har fulgt forbundets elevkurser. Nu står hun på førstesalen i Herning Kongrescenter i et lokale fyldt med konkurrencedeltagere, dukkehoveder og levende modeller. Om lidt går det løs. Det er rigtig spændende. Mine nerver er ikke så gode lige nu, siger Mette Thomsen. Hun fulgte lørdagens konkurrence i Danish Open, og fordi hun så, hvor meget deltagerne led med varmen, har hun sørget for både at have let tøj og vand med i dag, hvor det er hendes tur. Holdleder Kirsten Svarrer sender sine elever af sted ned mod konkurrencelokalerne. Mette Thomsen stiller op ved spejl nummer 53 og herefter følger 20 minutters dyb koncentration, mens hun knokler på første disciplin Teknisk Modefrisure. Hun ser ikke ud til at bemærke sine omgivelser, før hun pakker sit grej sammen og er færdig. MODELLEN VÆLTER Mens dommerne går rundt på podiet og studerer arbejdet, stiller Mette Thomsen sig ned til sin mor. Hun sveder og er ærgerlig. Det er er træls. Hovedet væltede ind i spejlet, så håret blev trykket foran. Mette Thomsen drikker af sin vandflaske, men konstaterer så, at ud over hendes uheld, så synes hun, at det hele gik OK. I hvert fald når man regne med, at det var hendes første gang som konkurrencefrisør. Det var meget varmt, og det tog lidt længere tid med førntørringen, end jeg havde regnet med. Men nu er det overstået, og det her er ikke min bedste disciplin, siger Mette Thomsen, der foretrækker næste disciplin Hair By Night. Men først er der tid til en spændt pause, inden resultaterne fra første disciplin bliver hængt op. Da de kommer, kan Mette Thomsen konstatere, at hun ligger nummer ti ud af 12 med 90 point. Jamen, jeg er da glad for, at jeg ikke blev nummer sidst. Da mit hoved væltede ind i spejlet, blev renfriseringen ødelagt. Den, der fører konkurrencen har også bare 102 point, så vi er ikke så langt fra hinanden. Efter at første disciplin er overstået, er Mette Thomsens nerver faldet lidt mere til ro. Nu har jeg prøvet at stå på scenen, og jeg har fundet ud af, at jeg slet ikke tænker over dem, der går og kigger. HJERTEBANKEN Omkring Mette Thomsen er der vilde reaktioner fra andre konkurrencedeltagere. En elev, der har stillet op som senior, har opnået en placering i toppen, og det vækker jubel. Holdleder Kirsten Svarrer krammer sine elever. Mit hjerte banker sådan. Jeg skal lige trække vejret, for jeg er bare så stolt af dem, siger hun og opmuntrer en elev, der har klaret sig mindre godt. Du skal jo huske, at Rom ikke blev bygget på en dag. Mette Thomsen gør sig klar til anden disciplin, som hun har 40 minutter til. Hun pukler og sveder, men sidst på eftermiddagen er det hele overstået. Det gik godt. Der var meget forskelligt arbejde, så jeg er spændt på at få de sidste point. 6

7 3 LANDSSTÆVNE I HERNING 2003 LANDSSTÆVNE I HERNING 2003 Men de kommer først under præmieoverrækkelsen flere timer senere, så Mette Thomsen må væbne sig med tålmodighed. Det er rart, at det er overstået. Den sidste tid har jeg trænet tre til fire gange om ugen, så jeg har ikke haft tid til meget andet, siger hun, mens hun samles med sine venner og familie for at fejre, at hun er kommet igennem dagen. Under præmieoverrækkelsen sidder Mette Thomsen sammen med de andre konkurrencedeltagere helt bagerst i salen. Der bliver jublet lige højt, hver gang en ny skal på podiet, men selv må Mette Thomsen vente til efter præmieoverrækkelserne med at få at vide, hvordan hun selv har klaret sig. Det blev til en 9. plads, og den er jeg glad for. Især når det er min første gang. Jeg rystede sådan på hænderne på grund af nerver, men nu har jeg overskredet en grænse og ved, at jeg godt kan stille op til en konkurrence. Mette Thomsen forlader Herning Kongrescenter, tager tilbage til Varde og går direkte i seng og vågner først næste morgen. Med en sikker overbevisning om, at dette ikke var hendes sidste DM. SPYDSPIDS Spydspidserne - otte stærke kvinder, der kæmper for, at alle får øjnene op for, at frisører fortjener mere i løn - var igen på banen. Om man er forholdsvis nyudlært eller gammel i gårde, så er budskabet det samme. Vi må gøre op med flinkeskolen og bede om noget mere. Vi får kun, hvad vi er værd, hvis vi kæmper for det, sagde spydspidserne. Arbejdsmiljø er en alvorlig sag, som ikke bliver glemt på landsstævnet. 7

8 TEMA LANDSSTÆVNE I HERNING 2003 LANDSSTÆVNE I HERNING 200 WELLA S JACKASS LOOK Wellas nye serie Head Games er til de unge, der vil være anderledes Af Anette Lerche Foto: Jakob Boserup Wellas teknikerteam har kun lige nået at lære den nye serie Head Games at kende, men de er allerede begejstrede. En serie, der henvender sig til de helt unge, der vil gøre hvad som helst for at skille sig ud fra mængden. Reklamefilmene for Head Games-serien leder mest af alt tilskuernes tanker hen på de vilde MTVdrenge fra Jackass, der afprøver mere eller mindre livsfarlige stunts på sig selv og sikkert også ville efterligne de unge i Head Games-videoen, der stikker hovedet i hotellets automatiske skopudser og sætter hår med en støvsuger. Sloganet er Don t try this - try Head Games. Tilskuerne til Wellas show i Wellastudierne i København kunne nu roligt lade sig inspirere af, hvad Wellas teknikerteam bedrev på scenen med nye farve- og klippeteknikker. Det var især de mørke og røde nuancer, der var fremtrædende. Det er jo ved at være den tid, hvor de lyshårede kunder kommer ind i salonerne for at blive farvet. Vi tror meget på de mørke farver og kontraster, som vi jo også ser i det tøj, de unge har på, forklarede Pernille fra Wella. Vi arbejder meget med hidden colours, hvor vi lægger effekter ind under håret i stedet for at lægge dem yderst. Det giver en god effekt, især i langt hår. Holdbarhed Teknikerne fra Wella brugte meget Magma-farverne til at lægge effekter i håret. Holdbarheden er ikke til mere end 10 til 15 hårvaske, og teknikerne frarådte meget, at man ude i salonerne prøvede at eksperimentere med at få de klare, stærke Magma-farver til at holde længere. I virkeligheden skal man kun bruge Magma-farver på folk, der gerne vil have, at der sker noget, og som ikke går i bad hver dag, grinede teknikerne. Undervejs i showet var der også tid Magma-farver lagt ind under håret i en langthårsfrisure som spændende effekt Kun en pige blev lysnet under Wellas show, og til lysningen blev tilsat lidt pink for at give en ekstra effekt i håret. til at give et par gode råd til de elever, der snart skal til svendeprøve og bl.a. mestrer kunsten at permanente. Det hele behøver jo ikke at være gallakjoler. Prøv at se, hvad der rører sig inden for MTV, brug en spændstig væske, hvis I vil lave store krøller, og øv jer også i at style i naturkrøl, var nogle af de gode råd, der blev givet. Efter farveteknikkerne blev der vist klipninger, og her understregede teknikerne, at undercut var kommet tilbage for at blive. Både i langt og i kort hår, fordi et undercut både kan skabe fylde og gøre håret lettere. Wella-studiernes kreative chef Mark klippede denne asymmetriske frisure 8

9 3 LANDSSTÆVNE I HERNING 2003 LANDSSTÆVNE I HERNING 2003 Wellas stand var fuld af brugbare tips og modeller, der skiftede hårfarve og look dagen igennem. 9

10 TEMA LANDSSTÆVNE I HERNING 2003 LANDSSTÆVNE I HERNING 2003 Landsstævne- STEMNING Spejlets fotograf, Jakob boserup, havde en travl weekend i Herning Stjernebesøg af C21, der sang alle deres hit, så ikke et øje var tørt. 10 Brudefrisure til Danish Open. Tidligt på formiddagen var der plads i konkurrencelokalerne til, at man kunne komme rundt. Om eftermiddagen var der tætpakket og meget varmt.

11 LANDSSTÆVNE I HERNING 2003 LANDSSTÆVNE I HERNING 2003 Ligger du behageligt? Skal den sænkes lidt mere? Der var tid til at afprøve nyt tilbehør til salonen. Søren Nielsens show med Dansk herre trend fik meget ros af stævnets gæster. Efter en tur til København og Den Sorte Diamant er der igen plads til stande på landsstævnet, og de blev besøgt flittigt. Her Goldwells stand. 11

12 KOS.FORUM De private skoler - et dyrt bekendtskab Unge betaler tusindvis af kroner for private uddannelser trods forbundets advarsler. Foto: Lars Nybøll Af Anette Lerche 12 Den 25. september skrev Ekstra Bladet med fede typer: Tørret for kroner. Hovedpersonen i historien var 25-årige Maria Svendsen. Uddannet kontorelev, men med en drøm om at blive kosmetiker og frisør i maven. I kølvandet på drømmen fulgte et surt banklån på kroner og følelsen af at være blevet snydt af den private kosmetologskole Beauty Design. Maria Svendsen blev tiltrukket af skolens annonce i telefonbogen, der lovede en solid faglig uddannelse og anerkendte afslutningsprøver. Hun tog ind til klinikken, der ligger midt i København, og talte med skoleleder og direktør Eva Ørum. Ifølge Maria Svendsen pressede Eva Ørum hende til at betale hele beløbet for den et-årige uddannelse i løbet af tre dage, så Maria Svendsen gik i banken og opnåede ved sin hurtige indbetaling til skolen en rabat på 10 procent. Men da første skoledag oprandt fem måndeder senere, var Maria Svendsen eneste elev på holdet. Hun skulle gå på et teorihold, der allerede var i gang med sit forløb, og Eva Ørum var ikke til stede på skolen. Jeg blev siddende hele eftermiddagen, fordi jeg ville tale med Eva Ørum. Klokken 18 talte vi endelig sammen, og først lagde hun bare røret på, men jeg ringede op igen og sagde, at jeg ville ud af uddannelseskontrakten, forklarer Maria Svendsen. Det kom Maria, men det var kun med advokathjælp, at hun fik tre måneders skolepenge tilbage. Godt kroner. Fraråder private uddannelser Skoleleder Eva Ørum fortæller en historie, som er meget forskellig fra Maria Svendsens, blandt andet at der faktisk var en anden elev på det hold, Maria Svendsen skulle starte på. Eva Ørum beklager hændelsesforløbet, som undrer hende meget. For hvorfor vælger en elev at forlade sin allerede betalte uddannelse den første dag og derved spilde kroner. Jeg forklarede hende om kontraktens indhold, men hun har måske ikke været ordentlig klar over, hvad hun skrev under på, er Eva Ørums egen forklaring. Det er dog ikke første gang, at Eva Ørum har skuffet sine elever. I en dokumentarudsendelse lavet af Danmarks Radio i 1987 kritiserede elever fra hendes kosmetikerskole undervisningsforløbet, som de kaldte for dårligt. Jurist i Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, Pernille Meden, kender udmærket til private frisør- og kosmetikeruddannelser. Forbundet får nemlig henvendelser fra både unge, der overvejer at søge ind på uddannelsen, og unge, der føler sig dårligt behandlet under deres uddannelse eller efterfølgende. Men vi kan ikke gøre noget ved det. Vi kan kun fraråde at tage uddannelserne, siger hun. Forbundets formand, Poul Monggaard, har også i adskillige ledere gjort klart, at i denne

13 Maria Svendsen har valgt at fortælle sin historie for at undgå, at andre skal opleve at betale tusindvis af kroner for en uddannelse, der ikke er ordentlig. Foto: Jakob Boserup sag er forbundet slet ikke i tvivl. Privatskoler inden for frisørfaget er en håbløs foreteelse. AF støtter heller ikke De fleste unge ender i de private uddannelsesforløb, fordi de må opgive at få en læreplads, eller fordi de tiltrækkes af et kort uddannelsesforløb, en eventuel jobgaranti bagefter og skolens bud på en let financiering af regningen for en privat uddannelse. Blandt andet skriver den private skole Frisørskolen Aalborg på sin hjemmeside, at der er mulighed for at gå til Arbejdsformidlingen og få dem til at betale den et-årige uddannelse. Men Arbejdsmarkedsrådet i Nordjylland har en meget bestemt politik om ikke at betale for en uddannelse, hvor det ikke er bevist, at der er mulighed for beskæftigelse efterfølgende. Den samme holdning har Arbejdsmarkedsrådet på Fyn. Frisørskolen Aalborg skriver også på hjemmesiden, at skolen samarbejder med BG-bank, så deres elever kan låne til fordelagtige priser og vilkår. Jurist i forbundet, Pernille Meden, er ikke glad for, at banker så velvilligt låner penge ud til unge, der vil tage en privatuddannelse, og selvom administrerende direktør i Mybanker.dk, Elisabeth Arendt, der uvildigt sammenligner de forskellige banker i Danmark, ikke synes, at man kan blande sig i, hvad banker låner penge ud til, så synes hun ikke, at det er ansvarligt, at en skole fremhæver en bestemt bank i forbindelse med forbrugslån. Hvis man er 20 år gammel, så tror man, at skolen har lavet den bedst mulige aftale. Og bankerne vil gerne låne penge ud til unge studerende. Deres chancer for at få gældssanering er meget små, og de har mange år til at betale lånet tilbage, siger Elisabeth Arendt. Men de unge tænker ikke så langt, de går bare ned i banken og låner penge og tror så, at de nok skal få et job, fordi de har et uddannelsesbevis fra en privatskole. Virkeligheden er en anden, også selvom nogle skoler lover, at deres elever får pengene tilbage, hvis de ikke får et job, når de har bestået deres uddannelse. Jobgarantien holder ikke Jurist i forbundet, Pernille Medens fornemmelse er, at de frisørkæder, der forpligtiger sig til at ansætte unge fra de et-årige uddannelser, ret hurtigt fyrer dem igen, fordi de skal have plads til nye udlærte elever fra de private frisørskoler. Det kan bare ikke bevises, siger hun opgivende. Alligevel har bl.a. Fyns Stiftstidende skrevet flere artikler om de private skoler på baggrund af oplysninger fra en frisør uddannet fra en privat skole, der blev fyret på et meget løst grundlag fra et job, der hørte under den private frisørskoles jobgaranti. En af forklaringerne på, at det gik galt i Maria Svendsens tilfælde var, at hun ikke var klar over, at hun skrev under på en aftale, der forpligtigede hende til at betale ni måneders skolegang, selvom hun sprang fra. Andre private skoler lader deres elever betale i rater, der kun forpligtiger dem til at betale for den undervisning, de modtager nu og her. Sådan foregår det for eksempel på Frisørskolen Aalborg, der forklarer, at den aldrig har haft økonomiske tvister med sine elever, som Maria Svendsen havde med kosmetikerskolen Beauty Design og dens direktør Eva Ørum. På Eva Ørums skole binder man sig juridisk til at betale for ni ud af 12 måneder, lige meget om man springer fra inden eller ej. Den beslutning begrunder Eva Ørum med, at hun jo har planlagt undervisningsforløbet og regner med, at eleven indgår. Men Maria Svendsen syntes ikke, at hun ville få en uddannelse, der overhovedet var noget værd, fordi hun ikke følte, at der var tid til hende eller et uddannelsesforløb, der sikrede hende en fornuftig og logisk indføring i kosmetikerfaget. Og det er faren ved de private skoler, fordi der ikke er nogen garanti for, at man kommer til at følge en uddannelsesplan, der er meget mere værd end det papir, den er skrevet på. 13

14 STARTPAKKE: 2 Genny pumpestole Genny vaskesystem 2 Vezzosi Cassandra konsoller komplet Klippestol Barnepude Udsugningsarm og motor Rullebord Kr ,- eller kr. 863,- pr. md. ved udbetaling på kr ,- excl. moms. GRATIS: sammen med startpakken, modtager du komplet produktpakke fra Goldwell: Intensivt produkt kursus, incl. gratis Hotline 80 tuber farve & tilbehør Komplet permanent program Alt i shampoo & kur, og liter Alt i styling, inklusiv salgsreol Samlet værdi kr ,- Sofiendalsvej 83, Aalborg Livøvej 10a, Viborg Fåborgvej 102, Odense Bjælkevangen 16, Karlslunde/KBH

15 LEDER NOVEMBER Nr. 11/2003 Af forbundsformand Poul Monggaard Håndværkerløn for håndværkerarbejde De danske frisørsvende har inden for de seneste års tid oplevet noget, der ligner et reallønsfald. De kan simpelthen købe mindre for den løn, de får udbetalt end tidligere. Det er helt urimeligt. Der kan være flere årsager hertil: 1. At frisørmestrene ikke sætter priserne tilstrækkeligt op til niveau med andre håndværkerfag. 2. At frisørsvendene derfor får ringe indtjening. 3. At frisørsvendene er for flinke ved den årlige lønforhandling. 4. At frisørmestrene ikke er omhyggelige nok med at give deres ansatte den rimelige andel i indtjeningen, de har krav på. 5. At faget ikke markedsfører sig tilstrækkeligt godt til at hente kroner og ører hjem i kraft af stigende kundesøgning. Hvis frisørmestrene ikke hæver deres priser til niveau med andre håndværkerfag, så oplever svendene at de bliver tilsidesat. Det får dem til at overveje, om det kan svare sig at blive i frisørfaget som ansat om de helt skal skifte erhverv, eller de skal etablere sig som enkeltstående mestre. Konsekvensen er, at faget mister god kvalificeret arbejdskraft eller at vi får for mange saloner, der konkurrerer om de samme kunder. Det, man taber på en god svend, som forlader sin arbejdsplads, kan man som frisørmester få svært ved at tjene ind igen. Hvis mestrene ved lønforhandlingerne ikke er omhyggelige med at give svendene en rimelig andel af indtjeningen, og svendene derfor etablerer sig som selvstændige i konkurrence med deres gamle arbejdsplads, får vi flere men mindre velfungerende saloner med kriser, lukninger og faldende kvalitet som konsekvens. Vi har i vort fag undersøgt, hvorfor så mange svende forlader faget relativt tidligt. En af hovedårsagerne er netop lønnen. Svendene synes simpelt hen ikke, at de får en løn, der er tilstrækkelig i forhold til den indsats, de lægger på arbejdspladserne. Vi har i frisørfaget behov for, at vi sætter tilstrækkelig pris på os selv, og at vi derfor tager håndværkerpriser for håndværkerarbejde. Vi skal ikke stille os i skyggen af andre håndværksfag, men netop sikre, at vi får en øget andel i den stigende indtjening, der i øvrigt finder sted i samfundet. Vi kan heller ikke acceptere, at frisørsvendene med en 4-årig håndværkeruddannelse ikke får en håndværkerløn for deres arbejde. De skal naturligvis have en løn, der svarer til det, andre håndværkere opnår. Derfor er det nødvendigt, at priserne afspejler den generelle samfundsudvikling, ligesom det er vigtigt, at lønningerne kommer til at afspejle den store kvalitet og den indsats, som svendene gør. De er trods alt forudsætningen for, at salonerne kan løbe rundt. Derfor er det naturligvis også vigtigt, at mestrene forstår at værdsætte det i stedet for at få svendene til at gå ud og etablere sig og blive konkurrenter til bestående saloner. Det er vigtigt, at vi har store saloner, der kan skabe gode arbejdsforhold og skabe udvikling og arbejdsglæde, så svendene får lyst til at blive ved med at være der. Det er tilsvarende vigtigt, at faget forstår at markedsføre sig selv og tiltrække nye kunder. Hvis vi konkurrerer på laveste fællesnævner, hvis vi konkurrerer ved at underbyde hinanden, så lukker vi os selv. Det er den nedadgående spiral, som forbundet vil have vendt igennem sin indsats under mottoet: Håndværkerpriser for håndværkerarbejde, håndværkerløn for håndværkerarbejde. Vi skal ikke være et andenrangs fag. Derfor er det også vigtigt, at de årlige lønforhandlinger i salonerne bliver taget alvorligt, og lad os ikke håbe, at det er for sent for mange steder, fordi man disse steder har jaget svendene væk, mistet deres arbejdskraft, deres initiativ og måske fået dem til at konkurrere om de samme kunder og de samme penge. Foto: Lars Nybøll 15

16 FAGLIGE SIDER A-ka Optagelse A-kasse information Du kan optages, hvis du opfylder kravene: Bopæl:ophold og bopæl i Danmark ( ikke Færøerne og Grønland). Alder:mellem 18 og 63 år. Arbejde:lønarbejde eller selvstændig virksomhed inden for kassens faglige område eller afsluttet uddannelse af mindst 18 måneders varighed inden for kassens faglige område, når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. Hvis du på tidspunktet for optagelsen arbejder fuld tid, skal du fuldtidsforsikres. Hvis du derimod ikke har fuld beskæftigelse, kan du vælge mellem fuldtids- eller deltidsforsikring. Er du optaget som deltidsforsikret, skal du skifte til fuldtidsforsikring, hvis du får fuldtidsarbejde. Det gælder for timer-/uge- eller 14 dagslønnede, som i en periode på 12 uger har haft mere end 360 løntimer, og for månedslønnede, som har mere en 390 timer inden for 3 måneder. Hvis du ikke sørger for at skifte til fuldtidsforsikring, kan du miste dagpengeretten for en periode. Dagpengeret For at have ret til dagpenge skal du : have været medlem af arbejdsløshedskassen 1 år være ledig og tilmeldt Arbejdsformidlingen have haft lønarbejde i henholdsvis 1924 timer for fuldtidsforsikrede og 1258 timer for deltidsforsikrede inden for de seneste 3 år. Det skal være ustøttet arbejde; det vil sige, der må ikke være tilknyttet offentligt tilskud til arbejdet. For selvstændige opfyldes beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i sammenlagt mindst 52 uger inden for de seneste 3 år. Kun arbejde i medlemsperiode kan medregnes. være til rådighed for arbejdsmarkedet. være arbejdssøgende. du skal lave et CV og lægge det i Job- og CV-banken, og du skal løbende ajourføre dit CV. Nyuddannede der er optaget i A-kassen på baggrund af en gennemført godkendt uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Dagpengene vil blive udbetalt til dimittendsats, som i år 2003 er kr. 511,00 pr. dag = kr. 2555,00 pr. uge. Der kan foretages ny beregning 6 måneder efter opnåelsen af dagpengeret, hvis der har været en arbejdsperiode på mindst 3 måneder, uden der er udbetalt dagpenge. Hvor meget får jeg i dagpenge? Din dagpengesats bliver beregnet på baggrund af din lønindtægt. Dagpengesatsen = 90% af lønindtægten. Men arbejdsløshedsloven har dog en maksimumsats: I år 2003 er maksimumsatsen : Fuldtidsforsikrede 623,00 pr. dag = 3115,00 pr. uge Deltidsforsikrede 415,00 pr. dag = 2075,00 pr. uge Vær opmærksom på, at satserne reguleres hvert år. Hvis du skal have maksimumsats, så skal din bruttoløn minimum have været: 101,75 kr. pr. time 37 timer om ugen 3.764,00 kr. pr. uge i en periode på 12 uger ,00 kr. pr. måned i 3 måneder A-kassen foretager en ny beregning af dagpengesatsen, hvis du har været i arbejde i mindst 3 måneder /12 uger, og du har arbejdet mindst 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid, uden du har fået supplerende dagpenge fra A-kassen. Der skal samtidig være gået et år, siden du sidst har fået beregnet din dagpengesats Hvor lang tid kan jeg få dagpenge? Ydelsesperioden er 4 år (208 uger) inden for referenceperioden på 6 år (312 uger). Det fungerer ligesom et klippekort, således at du får tildelt 208 klip, som du kan bruge inden for 6 år. Hver gang du i ydelsesperioden får udbetalt ydelser fra A-kassen i en uge, bruger du et af de tildelte klip. Særlige regler Medlemmer, der fylder 55 år inden udløb af ydelsesperioden. Hvis du har ret til efterløn, og du når at fylde 55 år inden ydelsesperioden udløber, så forlænges din dagpengeret, til du fylder 60 år, hvorefter du så skal overgå til efterløn, hvis du ikke optjener timer til en ny dagpengeret. Medlemmer over 60 år Hvis du fylder 60 år, når du bliver ledig, så har du ret til dagpenge i 130 uger (2 1 / 2 år). Hvis du fylder 60 år under din ledighed, har du også kun ret til dagpenge i 130 uger, men dit tidligere forbrug bliver modregnet. Det betyder, at hvis du har modtaget dagpenge i 130 uger før din 60 års fødselsdag, så har du ikke længere ret til dagpenge. Hvornår har jeg ret til en ny periode? Hvis du får arbejde og kan dokumentere 1924 timers arbejde som fuldtidsforsikret inden for en periode af 3 år, så har du optjent ret til en ny ydelsesperiode; det vil sige, at du starter forfra i dagpengesystemet. Som deltidsforsikret skal du kunne dokumentere 1258 timers arbejde for at optjene ny dagpengeret. Der må ikke have været ydet offentligt tilskud til arbejdstimerne. Hvis din dagpengeret udløber, så kan du generhverve ny dagpengeret ved 962 timers ustøttet arbejde som fuldtidsforsikret og 629 timer som deltidsforsikret. Fleksibel efterløn Du kan gå på efterløn, når du fylder 60 år, eller få udstedt et efterlønsbevis, hvis du opfylder følgende betingelser: 16

17 Du skal have været medlem af en A- kasse og indbetalt efterlønsbidrag i mindst 25 år inden for de seneste 30 år. Men der er en overgangsordning, der sikrer, at alle, der kunne opfylde kravet om medlemskab efter de tidligere regler, får mulighed for at gå på efterløn efter de nye regler. Hvis du er født før den 1. marts 1952, kan du opfylde kravet om medlemskab, hvis du uafbrudt har været medlem af en A-kasse fra den 31. marts 1992 og mindst til dit fyldte 60 år. Perioden skal være på 10 år inden for de sidste 15 år. Du skal også have indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april Hvis du er født mellem den 1. marts 1952 og den 1. april 1959, kan du opfylde kravet om medlemskab, hvis du har været medlem af en A-kasse i mindst 20 år inden for de seneste 25 år. Du skal dog have indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 til dit fyldte 60. år. Hvis du er født før den 1. juli 1964, kan du opfylde kravet om medlemskab, hvis du uafbrudt har været medlem af en A-kasse og indbetalt efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og mindst til dit fyldte 60. år. Perioden med efterlønsbidrag skal mindst være på 20 år inden for de seneste 25 år. Du skal have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed på det tidspunkt, hvor beviset bliver udstedt, eller modtage overgangsydelse. Det betyder bl.a., at du skal opfylde kravet om ret til dagpenge; hvis du er ledig, må din ret til dagpenge ikke være opbrugt. Endvidere skal du være til rådighed for arbejdsmarkedet. Efterlønnen bliver beregnet på samme måde som dagpengene. Går du på efterløn, når du fylder 60 år, vil efterlønnen være en 91% sats. I 2003 udgør satsen for fuldtidsforsikrede kr. 567,00 pr. dag, for deltidsforsikrede kr. 378,00 pr. dag. Venter du med at gå på efterløn, kan du opnå en række fordele: Du skal have et efterlønsbevis. Du skal vente med at gå på efterløn til mindst 2 år efter den dag, efterlønsbeviset virker fra. Du skal efter denne dato som fuldtidsforsikret have haft lønarbejde i mindst 3120 timer, som deltidsforsikret 2496 timer. Hvis du opfylder ovennævnte betingelser, kan du opnå disse fordele: Højere efterløn. (Du vil få ret til efterløn med den sats, du ville være berettiget til i tilfælde af ledighed.) Mindre fradrag i efterlønnen. (Der vil kun ske fradrag for pensioner, der knytter sig til et tidligere ansættelsesforhold, og som udbetales løbende i perioden med efterløn.) Skattefri præmie. (Du får ret til at optjene skattefri præmie, hvis du helt eller delvist fortsætter med at arbejde. Du optjener en præmieportion, hver gang du har arbejdet 481 timer. Der kan højst ske optjening af præmie for 12 gange. Hver portion udgør ca ,00 kr. for fuldtidsforsikrede og ca for deltidsforsikrede.) FAGLIGE SIDER FRISØRBILLED FANGET AF PER DAUGAARD Preben Nielsen, 65, driver familievirksomheden videre i tredje generation sammen med svenden Arne Jørgensen, 61, som har været ansat i salonen i 42 år. Det er mig, der har lært Preben alt, siger Arne og ler, for han var allerede udlært da Preben kom i lære i faderens salon. Preben og Arne mener, at de efter 38 år på samme gulv, kender hinanden bedre end deres koner gør. Men vi skændes aldrig, og uenigheder ordnes altid i mindelighed, slutter Arne. 17

18 FAGLIGE SIDER Når indbetalingen til PKS Pension STOPPER Når din arbejdsgiver indbetaler til PKS Pension, sparer du op til din alderdom og samtidig har du en række forsikringsdækninger, som giver økonomisk tryghed for dig og din familie, hvis du får en kritisk sygdom, bliver førtidspensioneret eller dør. Men i løbet af dit arbejdsliv kan der være perioder, hvor der ikke bliver indbetalt pensionsbidrag fra din arbejdsgiver. Fx hvis du bliver arbejdsløs, ramt af sygdom, går på orlov eller barsel. Hvad sker der så med din pensionsopsparing og de forsikringer, den indeholder? 1. Først beholder du forsikringsdækningen i en periode Hvis du bliver arbejdsløs, går på orlov eller lignende, er du i første omgang stadig forsikret ved førtidspension, kritisk sygdom og dødsfald: For hver måned, der tidligere er indbetalt pensionsbidrag, kan du nemlig beholde forsikringsdækningen i 2 måneder i en begrænset periode. Den er typisk på 12 måneder, og betalingen for forsikringsdækningen bliver trukket fra din opsparing. Perioden kan forlænges op til 36 måneder. Hvis du omvendt vil forkorte perioden, skal du være opmærksom på, at det ikke kan ske med tilbagevirkende kraft. Under alle omstændigheder kontakter PKS Pension dig, når der er gået fire måneder efter at indbetalingen af pensionsbidrag er holdt op. Så kan I aftale nærmere om din forsikring og dine valgmuligheder. - Vi indførte valgmuligheden pr. 1. januar i år, og det har helt klart opfyldt et behov hos vores medlemmer. Vi har mange, der forlænger perioden med forsikringsdækning, fordi de forventer at være uden job i længere tid, men gerne fortsat vil have en forsikringsdækning. Omvendt er der også en del, der forkorter perioden, fordi de får et nyt job med en anden arbejdsmarkedspension, hvor der også er forsikringsdækninger, siger Martin Wulff, chef for PKS Pensions medlemsrådgivning. 2. Senere bliver du hvilende medlem Når forsikringsdækningen ophører, altså senest 36 måneder efter at indbetalingen er stoppet, bliver du hvilende medlem. Det betyder, at du ikke længere kan få udbetalinger ved førtidspension, kritisk sygdom og dødsfald. Men du har stadig din pensionsopsparing, og den trækker stadigvæk renter. Vil du vide mere? Du kan få mere at vide hos PKS Pension på telefon Flyt pensionen med, hvis du får nyt job Hvis du får nyt job og derfor kommer med i en anden pensionsordning, kan det være en god ide at flytte din pensionsordning hos PKS Pension med over i den nye ordning. Det koster ikke noget, og så slipper du for at betale omkostninger til PKS Pension. Du skal udfylde og indsende en blanket, som du kan få i din nye pensionsordning. Du kan selv fortsætte indbetalingen Du kan vælge at fortsætte pensionsopsparingen for egen regning. Så skal du huske at give besked til PKS Pension, inden du bliver hvilende medlem. Mesterskab i Randers Randersmesterskab for elever på Randers Tekniske Skole lørdag kl. 14. Der kan deltages i 3 discipliner for kr. 300,-. Tilmelding skal ske til Randers afdeling tlf inden 1. december. Medlemskab af forbundet er nødvendigt. Susanne Jacobsen Sæsonbetonet nedgang i beskæftigelsen I frisørbranchen er der hvert år tilbagevendende perioder, hvor ledigheden stiger. Det drejer sig om 1. kvartal. Her er der særlig mange, der må forlade deres frisørjob pga arbejdsmangel. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at efteruddannelse kan være vejen frem i stedet for en afskedigelse. I overenskomstens 13, stk. 1, er der en bestemmelse om, at parterne skal undersøge mulighederne for at iværksætte relevant efteruddannelse, forinden afskedigelse finder sted. Relevant efteruddannelse er de faglige, statsanerkendte kurser, AMU-kurser, som alle frisører har ret til at deltage i 2 uger om året med løn. Hvis du oplever, at indtjeningen i salonen går ned, og der er optræk til en opsigelse, så brug reglerne om efteruddannelse. 18

19 FAGLIGE SIDER Fransk dag i frisørfaget Formanden for den internationale organisation af frisørmestre besøgte Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund Foto: Harry Nielsen Pierre Séssari, der er præsident for den internationale organisation for frisørmestre, OMC (Organisation Mondiale de la Coiffure), besøgte for nylig Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. Det skyldes, at forbundsformand Poul Monggaard er formand for Uni Hair and Beauty, der er en verdensomspændende organisation for frisørsvende. De to formænd drøftede de fælles problemstillinger for frisørfaget og mulighederne for at håndtere dem på internationalt plan. Drøftelserne foregik i en meget positiv ånd, og der er ingen tvivl om, at samarbejdet mellem de to organisationer vil kunne bidrage positivt til udviklingen af frisørfaget. Poul Monggaards frisør, Tonni Adjal, fik også besøg af de to formænd. Poul Monggaard ville gerne vise Pierre Séssari, at vi har fremragende frisører i Danmark, og da Pierre Séssari er franskmand, så kunne han få en god snak med Tonni Adjal, der også stammer fra Frankrig. Der var en god og munter ordveksling i Tonni Adjals salon, der er præget af flot fransk kultur. Poul Monggaard og Pierre Séssari besøgte også Frisørskolen for Storkøbenhavn, hvor Pierre Séssari blev vist rundt i det nye Open Learning Center. OMC-præsidenten fik en god indføring i arbejdet på Frisørskolen, og dernæst blev der aflagt et besøg hos Danmarks Frisørmesterforening. Formanden for Danmarks Frisørmesterforening, Jens Erik Behrndtz, er også formand for Nordisk Frisørmesterforbund, og Jens Erik Behrndtz benyttede lejligheden til også at få drøftet internationale problemstillinger med Pierre Séssari. Forbundsformand Poul Monggaard: - Mere og mere inden for frisørfaget er afhængigt af internationale forhold. Det gælder arbejdsmiljøet, det gælder produkterne, og der arbejdes også internationalt om uddannelserne. Derfor er det vigtigt, at parterne fra de internationale organisationer kan tale sammen, således at udviklingen kan blive både dynamisk og harmonisk. 19

20 FAGLIGE SIDER Virksomhedsnær undervisning på TeSe.dk Betydningen af, at den læring frisøreleverne får, når de er på skole, tager udgangspunkt i de arbejdsfunktioner og det miljø, som de skal arbejde i, når de er udlært, har længe været soleklar for medarbejdere og ledelse på TeSe.dk Foto: Harry Nielsen TeSe.dk er ganske enkelt en forkortelse af Teknik og Serviceskolen. Skolen er dannet ved fusionen mellem Frisørskolen for Storkøbenhavn og Teknisk Skole Ishøj. Derfor var det en stor dag for frisørfaget og TeSe.dk og dens medarbejdere, at skolen kunne indvie over 500 m 2 nyrenoverede lokaler. Lokalerne er indrettet som et Open learning Center Centret et indrettet til både praktisk og teoretisk frisørundervisning, så der er muligheder for at tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov, evner og indlæringshastighed understøttet bl.a. af EDB-faciliteter. Ud over de direkte undervisningsfaciliteter er der indrettet områder til kontaktlærersamtaler og gruppearbejde. Skolens formand Ole Bundgaard, foretog den officielle indvielse. I sin tale understregede formanden at TeSe.dk suverænt er Danmarks største skole inden for serviceuddannelserne, og med dette flotte Open Learning Center bliver skolens position understreget. Desuden var der taler af forbundsformand Poul Monggaard, formand for DF, Jens Erik Behrndtz, og skolens vicedirektør, Peter Christensen. Forbundsformand Poul Monggaard ønskede TeSe.dk tillykke med de flotte lokaler og glædede sig over, at de pædagogiske visioner bag indretningen af dette Open Learning Center var gjort til virkelighed til glæde for skolens elever og ansatte. Poul Monggaard fortsatte, at skolens position som frisørfagets udviklingslaboratorium yderligere bliver cementeret med disse lokaler. Formand Jens Erik Behrndtz ønskede ligeledes TeSe.dk tillykke med de flotte lokaler. Jens Erik Behrndtz roste skolen og dens dygtige medarbejdere for det høje undervisningsniveau, og han understregede i sin tale, at med disse flotte lokaler hæves niveauet yderligere en tak. Peter Christensen takkede i sin tale bestyrelse, medarbejdere, håndværkere, leverandører og arkitekt for deres store indsats, så det blev muligt at gennemføre et så stort projekt med et meget flot resultat. Peter Christensen vicedirektør Bestyrelsesformand Ole Bundgaard foretager den officielle indvielse ved at klippe den røde snor over ved indvielsen af Open Learning Center på Danmarks suverænt største serviceskole. Forbundsformand Poul Monggaard ønskede TeSe.dk tillykke med de flotte lokaler og glædede sig over, at skolens fremadrettede visioner nu bliver ført ud i livet. Forbundsformand Poul Monggaard og formand for DF Jens Erik Behrndtz i fornøjelig samtale med TeSe.dk s direktør, Benny Hestbech, og vicedirektør Peter Christensen 20

21 Teknik- og Serviceskolen TeSe - er sammenslutningen mellem Teknisk Skole Ishøj, og Frisørskolen for Storkøbenhavn. Frisørskolen for Storkøbenhavn og Teknisk Skole Ishøj, besluttede i foråret at fusionere for at stå stærkere i det samlede uddannelsesbillede, såvel økonomisk som udbudsmæssigt i forbindelse med uddannelse til unge og voksne, og på skolen TeSe er udbudet nu: Grundforløbene inden for uddannelsesområderne Service Teknologi og Kommunikation Håndværk og Teknik Hovedforløb af uddannelserne til: Smed Industrioperatør Frisør Kosmetiker Beklædningshåndværker Serviceassistent HTX Teknisk Gymnasium: Proces Design Maskin El Kommunikation VVU Videregående voksenuddannelser: Innovation og Produktion Ledelse EU Frisør regler På ordinært møde den 23. oktober 2003, i Frisørfagets Fællesudvalg, er følgende retningslinier blevet fastsat: Hvem kan få et EU svendebrev: 1. Udlærte frisører der kan dokumentere behovet for at få udstedt et EU svendebrev og som har gennemført deres frisøruddannelse i henhold til bekendtgørelse af 13. marts 1991 eller efterfølgende bekendtgørelser om uddannelsen til frisør, kan - såfremt de enkelte discipliner er bestået med en gennemsnitskarakter på mindst 6,0 - få udstedt et EU frisørsvendebrev. Beviset koster kr. 300,00. Forinden et nyt svendebrev/uddannelsesbevis udstedes, skal det tidligere udleverede uddannelsesbevis returneres til Frisørfagets Fællesudvalg, vedlagt kr. 300,00. Hvem kan få udleveret deres karakterer fra de tidligere svendeprøver: 1. Alle der har gennemført deres frisøruddannelse i henhold til bekendtgørelse af 13. marts 1991 eller efterfølgende bekendtgørelser om uddannelsen til frisør, kan mod betaling af kr. 100,- få tilsendt deres karakterer i EDB udskrift, evt. på mail. FAGLIGE SIDER Derudover udbyder vi efteruddannelser inden for ovennævnte uddannelsesområder, inden for det personligheds- og organisationsudviklende område samt konsulentopgaver inden for kompetenceafklaring og uddannelsesplanlægning. Skolens strategetiske ledelse består af: Direktør: Benny Hestbech Vicedirektør: Peter Christensen Sekretariatschef: Lars O. Petersen, økonomi, bygninger og personale Uddannelseschefer: Louise Rosthøj, service og SKP Frank Skadhauge, HTX, håndværk & teknik og IT Svend Erik Sørensen, teknologi & kommunikation, efteruddannelse og kompetencecenter Reglerne for en ny prøve i de enkelte discipliner 1. En udlært frisør der kan dokumentere behovet for et EU svendebrev kan gå op til en ny svendeprøve i de discipliner, hvor gennemsnitskarakteren 6,0 ikke er opnået ved den ordinære danske svendeprøve. 2. Der betales et svendeprøvegebyr på kr. 500,- pr. tilmeldte disciplin dog minimum kr ,- for at kunne deltage i en ny svendeprøve. Kan der ikke dokumenteres et behov for at der udstedes et EU-svendebrev og der alligevel ønskes et EUsvendebrev udgør svendeprøvegebyret kr ,- pr. tilmeldte disciplin dog minimum kr ,- for at kunne deltage i en ny svendeprøve 3. Alle omkostninger i forbindelse med den nye svendeprøve betales af aspiranten. 4. Den nye svendeprøve afvikles i forbindelse med de ordinære svendeprøver. Frisørfagets Fællesudvalg 21

22 Inspiration fra Buch 22

23 Plan over projekter gøres til virkelighed Nordisk kursus så på, hvordan miljø- og uddannelsesideer kan gøres til virkelighed FAGLIGE SIDER Arbejdsmiljø og uddannelse er emner, der står centralt på dagsordenen på internationalt plan. Frisørfagets parter i Europa er blevet enige om et fælles grundlag for udviklingen af et godt arbejdsmiljø i salonerne, ligesom de er enige om, at livslang læring er vigtig. For at det ikke blot skal blive ved ordene, men blive til handling til gavn for hele faget, så har disse to emner været til grundig behandling på det nordiske kursus i Oslo for frisørsvendenes organisationer. I kurset deltog organisationerne fra Island, Norge, Sverige og Finland samt Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. Forbundsformand Poul Monggaard er formand for Nordisk Frisør Union, som hvert andet år afvikler et kursus, hvor centrale emner af vigtighed for svendene og faget er på dagsordenen. På det nordisk kursus i år i Oslo arbejdedes der landevis med at finde modeller for, hvordan der kan laves fornuftige aftaler, som frisørfagets parter nationalt og internationalt kan indgå, således at de gode intentioner fra det internationale arbejde kan blive til virkelighed. Når det kommer til arbejdsmiljøet, så er det jo til gavn for frisørsvendene, at de får et bedre liv, og for salonerne betyder det også, at man har en arbejdskraft, som er sund, og hvor der ikke er så meget sygdom og dermed færre udgifter. Dertil kommer, at en sund salon også er attraktiv for kunderne. Derfor er et godt arbejdsmiljø i faget givtigt for alle parter. Når det drejer sig om den livslange læring, så er der heller ingen tvivl om, at forudsætningen for, at der kan være respekt om faget og fortsat stigende kvalitet, er uddannelse. Der blev arbejdet meget intenst på det nordiske kursus for at finde frem til aftalemodeller, som kunne sikre denne gunstige udvikling, og det er forhold, som skal drøftes med Nordisk Frisørmesterforbund og i Den Sociale Dialog i Bruxelles. Hermed kan fagets parter også sige, at det, de har aftalt i de internationale forsamlinger, som skal være til gavn for faget, også rent faktisk bliver det. På det nordiske kursus drøftede man bl.a. også, hvordan man kunne sikre, at organisationerne blev til endnu større gavn for medlemmerne. I Danmark har vi søsat spydspidserne, som skal være med til at sikre, at der tages håndværkerpriser for håndværkerarbejde, så der betales håndværkerløn for håndværkerarbejde. Dvs. medvirke i en indsats for, at mestrene tager rigtige håndværkerpriser, som kan gavne salonerne samtidig med, at svendene kan få rigtige håndværkerlønninger. Tilsvarende er der i de øvrige nordiske lande taget en række initiativer til, at medlemmerne kan få stadig stigende gavn af organisationerne. Det er i høj grad unge organisationsfolk, som er involveret i denne aktivitet, og det blev derfor besluttet på det nordiske kursus at give disse kolleger mulighed for at mødes og udveksle erfaringer, så indsatsen for medlemmerne kan blive endnu mere kvalitetsfyldt. I forbindelse med det nordiske kursus blev der også holdt repræ-sentantskabsmøde i Nordisk Frisør Union, hvor det bl.a. blev besluttet, at der skal etableres et sekretariat, der kan medvirke til, at de aftaler, der indgås internationalt bliver fastholdt, udviklet og gennemført. Fra dansk side indgår formandsassistent Malene Christophersen i dette sekretariat, medens konsulent Jan Lindgren fra Sverige stilles til rådighed. Det første møde mellem de to sekretariatsmedarbejdere har allerede fundet sted. Her arbejdede de videre med de internationale aftaler, således at Nordisk Frisør Unions styrelse på sit næste møde har nogle vel gennemarbejdede oplæg. Ved repræsentantskabsmødet blev forbundsformand Poul Monggaard, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, genvalgt til formand for Nordisk Frisør Union for en ny toårig periode. 23

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn

Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn Om Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn Ledernes arbejdsløshedskasse 10. udgave, april 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Pensionsliste 4 3. Hvad kan du bruge dit efterlønsbevis til? 4 3.1

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) 1 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Maj 2003 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a- kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Supplerende dagpenge. Dagpenge. når du arbejder på nedsat tid

Supplerende dagpenge. Dagpenge. når du arbejder på nedsat tid Supplerende dagpenge F O A s A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Dagpenge når du arbejder på nedsat tid Dagpenge når du arbejder på nedsat tid er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og Offentligt

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 2 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

3. Krav ved overgang til

3. Krav ved overgang til EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL Hvis du mister jobbet og skal leve af dagpenge, får du som fuldtidsforsikret 17.658 kroner om måneden. For

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

En seniorjobansat, der er alle pengene værd!

En seniorjobansat, der er alle pengene værd! 29 oktober 2015 Nr. 9-29. oktober 2015. Nr. 9 En seniorjobansat, der er alle pengene værd! Elsebeth Schytzner, der arbejder i Ydelsesservice, er blevet ansat som vikar i resten af 2015, efter afslutning

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev 26 november 2015 Nr. 10-26. november 2015. Nr. 10 Nøglemedarbejderen på Vanløse skole Redaktionen har været på Vanløse Skole og lavet et portræt af Dorte Christensen, der er ansat i seniorjob som administrativ

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957 Janne Nielsen Specialkonsulent 3318 4957 DAGPENGE eller EFTERLØN Dagpenge fra IAK Tilmeld dig som ledig dagpengemodtager den 1. ledige dag! Enten på adressen www.jobnet.dk eller på det lokale jobcenter

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Januar 2010 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Tilmelding til jobcentret

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir

Læs mere

AKTIVERING. for dig under 30

AKTIVERING. for dig under 30 F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har

Læs mere

Efterlønsordningens Faldgruber

Efterlønsordningens Faldgruber Efterlønsordningens Faldgruber Velkommen til arrangement med Lederne København Nord Tirsdag den 6. oktober 2009 Oplægsholdere Ulrik Frese & Brian Kjøller fra Team Efterløn 1 EFTERLØN 1. Hvad er efterløn

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN LÆRERNES A-KASSE ER FOR ALLE UNDERVISERE. Lærernes a-kasse arbejder for dem, der åbner verden. De studerende, de nyuddannede, folkeskolelærerne, voksen- og ungdomsunderviserne,

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

ARBEJDS- FORDELING HVA SÅ?

ARBEJDS- FORDELING HVA SÅ? ARBEJDS- FORDELING HVA SÅ? Denne pjece er forbeholdt dig, som snart skal på arbejdsfordeling på din virksomhed. I pjecen står der nogle af de informationer, du allerede har fået på virksomheden eller i

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

a-kasse2002 Dimittend

a-kasse2002 Dimittend a-kasse2002 Dimittend Når du bliver medlem Er udgivet af Offentligt Ansatte og Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse. Pjecen henvender sig til dimittender og lønmodtagere, som arbejder indenfor FOAs

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud FEBRUAR 2015 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret. i EØS

Om at være arbejdsløshedsforsikret. i EØS Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen November 1999 Landene i den Europæiske Union har indgået en aftale om at samarbejde med en række andre europæiske lande

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Værd at vide om seniorjob Side 0 VÆRD AT VIDE OM SENIORJOB

Værd at vide om seniorjob Side 0 VÆRD AT VIDE OM SENIORJOB Værd at vide om seniorjob Side 0 VÆRD AT VIDE OM SENIORJOB Værd at vide om seniorjob Side 1 Indhold 1. Værd at vide om SENIORJOB... 2 1.1 Du har ret til et seniorjob hvis:... 2 1.2 Betingelser... 2 1.3

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Nyuddannet. Nyuddannet.... og hvad så?

Nyuddannet. Nyuddannet.... og hvad så? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Nyuddannet Nyuddannet... og hvad så? Vejledning til nyuddannede (dimittender) Pjecen er udgivet af FOA Fag og Arbejde og Offentligt

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

a-kasse2001 Dimittend

a-kasse2001 Dimittend a-kasse2001 Dimittend Når du bliver medlem er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse. Pjecen henvender sig til dimittender og lønmodtagere, som arbejder indenfor

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig.

Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig. Ledig og hvad nu? Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig. y Hvilke papirer skal du aflevere? y Hvordan bliver dagpengene

Læs mere

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn

Læs mere

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Nedenfor kan du finde "Spørgsmål og Svar" på mange af de områder, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at man kan komme i tvivl om forsikringsbetingelserne. 1 Tegning

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Om at få efterløn Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Vejledningen beskriver også, hvordan reglerne er, mens du er på efterløn

Læs mere

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT I PENSAM ER DU ALTID I GODE HÆNDER Din pensionsordning i PenSam giver dig en god basisdækning med muligheder for individuel tilpasning. Den indeholder opsparing til din

Læs mere

Make up kursus til Frisører

Make up kursus til Frisører Make up kursus til Frisører Weekend kursus 15 timers intensiv undervisning DAG MAKE-UP Oplæring i opbygning af dag makeup til dagslys. Fint tonede nuancer med en flot og strålende teint, som giver en naturlig

Læs mere

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i samarbejde med Dansk Journalistforbund Forsideillustration

Læs mere

Vejledning til nyuddannede FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Nyuddannet. og hvad så?

Vejledning til nyuddannede FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Nyuddannet. og hvad så? Vejledning til nyuddannede FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Nyuddannet og hvad så? Indhold: Optagelse som nyuddannet 3 Hvornår har du ret til dagpenge? 4 Hvis du er medlem i forvejen 5 Feriedagpenge

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet

Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn

Læs mere

Far, mor og barn barselsorlov med løn/dagpenge FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE

Far, mor og barn barselsorlov med løn/dagpenge FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Far, mor og barn barsels med løn/dagpenge FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Indhold: Far, mor og barn barsels med dagpenge er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen gennemgår amts/kommunalt ansattes

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Written instructions to interviewers (Danish)

Written instructions to interviewers (Danish) Written instructions to interviewers (Danish) INSTRUKTIONER TIL INTERVIEWERE VEDR. AKU AD HOC MODUL 2. KVARTAL 2006 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet GENEREL INFO: Spørgsmålene til ad hoc modulet befinder

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Marts 2009 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Aktivt arbejdssøgende

Læs mere

SIDE: 1 23. NOVEMBER 2015 HK PRÆSENTATION VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN

SIDE: 1 23. NOVEMBER 2015 HK PRÆSENTATION VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN SIDE: 1 VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE OM DEN FLEKSIBLE EFTERLØN SIDE: 2 SIDE: 3 EFTERLØNSALDER EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONER ARBEJDE SAMTIDIG MED EFTERLØN FERIE OG ANDRE FRADRAG I EFTERLØN SKATTEFRI

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. maj 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. maj 2011 Sag 157/2009 (1. afdeling) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Lønmodtagernes Garantifond (advokat Ulf Andersen)

Læs mere

Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Når du får efterløn... EØS-området... Hvad er forskellen på at få

Læs mere

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet.

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet. Gode råd om CV Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside www.jobnet.dk Alle ledige medlemmer skal oprette et CV, som A-kassen efterfølgende

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2013 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere