Baggrundsnotat om behavioural economics

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsnotat om behavioural economics"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Baggrundsnotat om behavioural economics Udarbejdet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Mette Trier Damgaard, Alexander Koch og Julia Nafziger, Aarhus Universitet

2 Indhold 1. Introduktion Behavioural economics og klassisk økonomisk teori Adfærdsmønstre Ikke-klassiske præferencer Nutidsfokusering (present biasedness/hyperbolic discounting) Referencepunkter (reference points & loss aversion/prospect theory) Sociale præferencer Kognitive begrænsninger Begrænset opmærksomhed (limited attention) Overflod af valgmuligheder og information (choice and information overload) Sårbarhed overfor rammesætning (framing) Informationsbehandling Regelbaseret tænkning (heuristics) Ubegrundet selvsikkerhed (overconfidence) Statistiske fejlslutninger (biased probability judgments) Virksomheders adfærd Hvad betyder behavioural economics for politik? Hvornår kan politiske initiativer overvejes? Når virksomhederne påvirker forbrugernes valg i en uhensigtsmæssig retning Når forbrugerne træffer uhensigtsmæssige valg Politiske redskaber set i lyset af behavioural economics Nudging Informationsværktøjer Standardisering Regulering Prisværktøjer Yderligere information Litteratur Populærvidenskab Bøger bestående af en samling af de vigtige akademiske artikler Litteraturgennemgange

3 1. Introduktion Kender du nogen, der er medlem af et fitnesscenter, men aldrig kommer der? Kender du nogen, der har købt en billig printer og bagefter brugt en masse penge på printerpatroner? Eller kender du nogen, der har en opsparing, men også har taget et forbrugslån? Da de fleste af os kan svare ja til nogle af disse spørgsmål, er det eksempler på helt almindelig adfærd. Alligevel er det adfærd, som ikke kan forklares af klassisk økonomisk teori. Indenfor klassisk økonomisk teori antager man, at alle mennesker er egoistiske og vælger netop det, der gør dem allermest lykkelige. Og det er svært at argumentere for, at et ubrugt medlemskab af et fitnesscenter gør nogen lykkelig. Det giver nok nærmere dårlig samvittighed. Så hvorfor er det alligevel helt almindelig adfærd? Og hvorfor er det overhovedet noget, økonomer beskæftiger sig med? Det er spørgsmål som disse, behavioural economics beskæftiger sig med, og som diskuteres i dette notat. Notatet giver en introduktion til behavioural economics og er ikke en fuldstændig gennemgang af behavioural economics. Mere omfattende og dybtgående gennemgange er nævnt i litteraturlisten og interesserede læsere henvises dertil. Notatet beskriver og diskuterer: Hvordan behavioural economics supplerer og komplementerer klassisk økonomisk teori. De vigtigste adfærdsmønstre 1 indenfor behavioural economics og konsekvenserne heraf. Hvad behavioural economics betyder for politikudvikling. Der fokuseres i notatet på forbrugeradfærd og effekter i forbrugermarkeder. Det bør dog bemærkes, at behavioural economics ikke kun beskæftiger sig med forbrugermarkeder, og indsigterne fra behavioural economics har bredere anvendelse end blot på konkurrence- og forbrugerområdet. Vi fokuserer i gennemgangen i høj grad på de problemer, der kan være forbundet med forbrugernes adfærdsmønstre. De beskrevne adfærdsmønstre er dog ikke nødvendigvis problematiske for forbrugerne. De kan for den enkelte ses som et fornuftigt kompromis i forhold til at kunne træffe valg, der er gode nok, i situationer, hvor det er svært at træffe de bedste valg. 2. Behavioural economics og klassisk økonomisk teori I klassisk økonomisk teori er det en grundlæggende antagelse, at forbrugerne træffer de valg, der stiller dem bedst muligt som enkeltpersoner. Det forudsætter, at forbrugerne er fuldt bevidste om deres egne ønsker og behov, at de opvejer omkostninger og gevinster ved forskellige muligheder, og at de gør brug af den information, der er til rådighed. Hvis det er for omkostningsfyldt at skaffe sig adgang til informationen, kan en rationel forbruger i klassisk økonomi dog vælge at se bort fra informationen. Men er informationen frit tilgængelig, bør en rationel forbruger tage højde for den. Når omkostninger og gevinster opvejes, antages det desuden, at forbrugerne tager højde for alle nutidige og fremtidige effekter af deres valg, og det betyder, at hvis de laver en plan for fremtiden, så bliver den ført ud i livet. 2 Forbrugerne indenfor klassisk økonomi tager dog ikke højde for, hvordan deres valg påvirker andre menneskers velfærd. Målet er alene at stille sig selv bedst muligt. 1 På engelsk bruges ofte begrebet behavioural biases, idet adfærden afviger fra klassisk økonomisk teori. Dog bør det bemærkes, at der ikke nødvendigvis er tale om afvigelser i negativ forstand, idet der kan være tale om reelle præferencer, som blot er anderledes end det, man normalt antager inden for klassisk økonomi. Derfor bruger vi ikke begrebet behavioural biases i denne gennemgang. 2 Medmindre udefrakommende faktorer betyder, at planen skal revideres, så den igen stiller forbrugeren bedst muligt. 2

4 Klassiske økonomiske modeller giver et rigtigt godt udgangspunkt for at forstå, hvad forbrugere og virksomheder gør og hvorfor. F.eks. har nobelprismodtageren Vernon Smith i en række markedseksperimenter vist, at klassisk økonomisk teori giver gode forudsigelser om priser og handlede mængder, selvom individuel adfærd ikke er fuldstændig i overensstemmelse med klassisk økonomi. Klassiske økonomer vil derfor sige, at væsentlige afvigelser fra antagelserne er relativt sjældne, og at disse afvigelser overordnet set ikke har stor betydning for, hvordan forbrugermarkeder fungerer. Det bliver dog blandt økonomer mere og mere udbredt at betragte afvigelser fra de klassiske antagelser som reglen fremfor undtagelsen. F.eks. har nobelprismodtageren Daniel Kahneman og Amos Tversky i en række eksperimenter vist, at vores adfærd i forhold til usikkerhed (f.eks. hvor meget vi er parate til at betale for forsikring mod et muligt tab) systematisk afviger fra antagelserne i klassisk økonomisk teori. Behavioural economics er opstået som et supplement til klassisk økonomisk teori. Det faktum, at nobelprisen blev givet for såvel Vernon Smiths markedseksperimenter, som Kahneman og Tverskys eksperimenter, illustrerer, at Vernon Smiths klassiske tilgang ikke erstattes, men suppleres af behavioural economics. Behavioural economics tager udgangspunkt i klassisk økonomi og bruger mange af de samme redskaber, og derfor kan behavioural economics kun defineres ved at sammenligne med klassisk økonomi. Grundtanken i behavioural economics er, at vores faktiske adfærd i mange sammenhænge afviger systematisk fra antagelserne i klassisk økonomi, og at det derfor kan være nødvendigt at justere disse antagelser, så teorien stemmer bedre overens med det, vi kan observere. Som nobelpristmodageren George Akerlof og hans medforfatter Robert Shiller har sagt, har den globale finanskrise i den grad tydeliggjort, at psykologiske faktorer har betydning for vores økonomiske velstand. 3 Selvom de fleste økonomer er enige om, at de finansielle markeder er velfungerende i klassisk økonomisk forstand, så viste der sig altså alligevel at være alvorlige problemer, som kun kan forstås vha. psykologiske faktorer. Det er observationer som disse, der fører til nye teorier i behavioural economics. Behavioural economics er et meget aktivt og forgrenet forskningsområde, som berører stort set alle områder indenfor økonomisk teori. 4 På baggrund af nye indsigter fra empiriske data, eksperimenter og psykologi udvikles der hele tiden nye behavioural economics teorier til at forklare adfærd indenfor nye områder. Da adfærdsmønstre kan variere fra situation til situation og fra forbrugermarked til forbrugermarked, er alle teorier indenfor behavioural economics ikke relevante for alle forbrugermarkeder. Der er givetvis nogle forbrugermarkeder, som bedst beskrives af klassiske modeller, mens indsigter fra behavioural economics er nødvendige for at forstå adfærden på andre markeder. Behavioural economics giver dog ikke en tjekliste, som kan bruges til at afgøre, om man skal bruge en behavioural economics tilgang eller en mere klassisk økonomisk tilgang til at analysere et bestemt marked. Når man bruger klassisk økonomisk teori til at analysere et marked, bør man derfor som udgangspunkt have de vigtigste adfærdsmønstre fra behavioural economics i tankerne for at kunne vurdere, om de er relevante i det givne marked. Behavioural economics kan trække sine rødder helt tilbage til Adam Smith, som i sin bog The Theory of Moral Sentiments fra 1759 beskrev grundlæggende psykologiske principper for menneskers adfærd. 5 Som moderne 3 George A. Akerlof og Robert J. Shiller, 2009, Animal Spirits, Princeton: Princeton University Press. 4 Man taler f.eks. om Behavioural Public Economics, Behavioural Development Economics, Behavioral Law and Economics, Behavioural Labour Economics, Behavioural Finance, Behavioural Education Economics, Behavioural Health Economics, Behavioural Industrial Organisation, Behavioural Macroeconomics og Behavioural Economics of Organizations. Se f.eks. Peter Diamond and Hannu Vartiainen, 2007, Behavioral Economics and Its Applications, Princeton: Princeton University Press, og Colin F. Camerer, George Loewenstein, and Matthew Rabin, 2004, Advances in Behavioral Economics, Russel Sage Foundation, Princeton: Princeton University Press. 5 Interesserede læsere kan læse mere om behavioural economics historiske baggrund i Colin F. Camerer and George Loewenstein, 2004, Behavioral Economics: Past, Present, Future. In C. F. Camerer, G. Loewenstein, and M. Rabin (Eds.), Advances in Behavioral Economics (side 3 51). Princeton: Princeton University Press. 3

5 disciplin bygger behavioural economics på en række eksperimenter og værker fra midten af det 20. århundrede, bl.a. Maurice Allais og Daniel Ellsbergs resultater om anormaliteter i adfærd 6, Robert Strotz s arbejde om tidsdiskontering 7 og Herbert Simons arbejde om begrænset rationalitet 8. Behavioural economics voksede frem som område i 1980 erne og blev for alvor populært i akademiske kredse i slutningen af 1990 erne. Nobelprisen i økonomi blev i 2002 givet til Vernon Smith og Daniel Kahneman i anerkendelse af deres (og afdøde Amos Tverskys) banebrydende arbejde, som i høj grad har været med til at definere behavioural economics og eksperimentel økonomi som områder indenfor økonomi. Behavioural economics er tæt beslægtet med eksperimentel økonomi, da eksperimenter er velegnede til at undersøge adfærd. Dog er eksperimenter ikke nødvendigvis baseret på behavioural economics, og de bruges også til at teste klassisk økonomisk teori. Tilsvarende er teorier i behavioural economics ikke nødvendigvis baseret på eksperimenter. Det er ikke kun i akademiske miljøer, at interessen for behavioural economics er voksende. I de seneste 10 år er flere og flere myndigheder i den vestlige verden begyndt at benytte indsigter fra behavioural economics i deres arbejde. Denne tendens kan nok i nogen grad tilskrives behavioural economics indtog i den mere populærvidenskabelige litteratur. Det gælder ikke mindst Dan Arielys bestsellere Predictably Irrational fra 2009 og The Upside of Irrationality fra 2010 samt Richard Thaler og Cass Sunsteins Nudge: Improving Decisions about Health, Wealth, and Happiness fra Sunstein har siden været ansat af Det Hvide Hus i Obamas første regeringsperiode, og Thaler har fungeret som rådgiver for bl.a. den nuværende britiske regering. Den nuværende britiske regering har desuden nedsat et særligt Behavioural Insigts Team, som arbejder på tværs af politiske områder med at anvende behavioural economics til at påvirke adfærd. Det britiske svar på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (Office for Fair Trading), Energitilsynet (Ofgem) og Finanstilsynet (Financial Services Authority) samt de britiske myndigheder på tele- og kommunikationsområdet (Ofcom) har alle udarbejdet rapporter om behavioural economics og er begyndt at bruge det i deres arbejde. Behavioural economics anvendes også udenfor Storbritannien. Den amerikanske centralbank har siden 2005 haft et særligt forskningscenter for behavioural economics (Boston Fed Research Center on Behavioral Economics and Decision Making), og EU-kommissionen samt bl.a. australske og amerikanske myndigheder 9 har afholdt konferencer om, hvordan behavioural economics kan anvendes. Storbritanniens implementering af et forbud imod høje gebyrer for at betale med kreditkort er et eksempel på en forbrugerpolitik, der er direkte inspireret af behavioural economics. 10 Forbuddet træder i kraft 6. april Behavioural economics bruges også i enkelte tilfælde i konkurrencesager, f.eks. brugte EU-kommissionen indsigter fra behavioural economics i forbindelse med en afgørelse om, at Microsoft ikke længere kunne misbruge sin dominerende stilling på markedet for styresystemer 6 Maurice Allais, 1953, Le comportement de l'homme rationnel devant le risque: critique des postulats et axiomes de l'école Américaine, Econometrica 21: ; Daniel Ellsberg, 1961, Risk, Ambiguity, and the Savage Axioms, Quarterly Journal of Economics 75: Robert H. Strotz, , Myopia and Inconsistency in Dynamic Utility Maximization, Review of Economic Studies, 23: Herbert A. Simon, 1957, Models of Man, New York: Wiley. 9 Nogle eksempler er: Federal Trade Commission: Behavioral Economics and Consumer Policy (April 20, 2007). The Australian Productivity Commission: Behavioural Economics and Public Policy (August 8 and 9, 2007). European Commission (DG SANCO) Conferences: How Can Behavioural Economics Improve Policies Affecting Consumers? (November 28, 2008), Behavioural Economics, So What: Should Policy-makers Care? (November 22, 2010) 10 Department of Business, Innovation and Skills, 2012, Consultation on the early implementation of a ban on above cost payment surcharges. Høringsdokumenterne er her: https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/70167/consultation-earlyimplementation2.pdf 4

6 ved automatisk at knytte browseren Internet Explorer til styresystemet Windows. Forbrugerne skal nu selv vælge browser Adfærdsmønstre Indenfor behavioural economics har man identificeret en række adfærdsmønstre, som i mange situationer giver en god forståelse for, hvordan mennesker handler. I dette afsnit præsenteres de mest centrale af disse adfærdsmønstre samt deres effekter. Vi præsenterer ikke en komplet liste, men fokuserer på de adfærdsmønstre, der er mest relevante i en konkurrence- og forbrugermæssig sammenhæng 12. Da virksomheder typisk har et godt kendskab til deres kunder, er det rimeligt at antage, at forbrugernes adfærdsmønstre i nogen grad er kendte for virksomhederne, og at de derfor tager højde for dem. Overordnet diskuteres adfærdsmønstrene under tre overskrifter, som illustreret i figuren nedenfor. Adfærdsmønstre under ikke-klassiske præferencer dækker over ønsker og behov, der ikke passer ind i klassisk økonomisk teori. Kognitive begrænsninger dækker over adfærdsmønstre, som reflekterer den måde, vi reagerer på påvirkninger fra andre, mens kategorien informationsbehandling omhandler adfærdsmønstre, der udspringer fra den måde, vi analyserer og vurderer information. Figur 1: Oversigt over de adfærdsmønstre i behavioural economics, der er mest relevante for konkurrenceog forbrugerpolitikken Ikke-klassiske præferencer Kognitive begrænsninger Informationsbehandling Nutidsfokusering (present biasedness) Referencepunkter (referencepoints and loss aversion) Sociale præferencer (social preferences) Begrænset opmærksomhed (limited attention) Overflod af valgmuligheder og information (information and choice overload) Sårbarhed overfor rammesætning (framing) Regelbaseret tænkning (heuristics) Ubegrundet selvsikkerhed (overconfidence) Statistiske fejlslutninger (biased probability judgements) 3.1 Ikke-klassiske præferencer Der findes en række teorier indenfor behavioural economics, som benytter ikke-klassiske præferencer. Det betyder, at der gælder nogle andre og i nogle tilfælde mere realistiske antagelser om, hvilke ønsker og behov forbrugerne har. Sammenlignet med klassisk økonomi er der altså i behavioural economics bredere rammer for, hvad forbrugerne kan foretrække samt hvilke ønsker og behov de kan have. Sådanne ikke-klassiske præferencer medfører vigtige ikke-klassiske adfærdsmønstre. 11 Nicolas Petit and Norman Neyrinck, 2010, Behavioral Economics and Abuse of Dominance: A Proposed Alternative Reading of the Article 102 TFEU Case-law, GCLC Working Paper. 12 Vi fokuserer på adfærdsmønstre og behandler ikke de forskellige teorier, som kan forklare, hvorfor adfærdsmønstrene opstår (som f.eks. dual process teorier). 5

7 3.1.1 Nutidsfokusering (present biasedness/hyperbolic discounting) Folk har generelt nutidsfokuserede præferencer, dvs. når de træffer valg, så lægger de større vægt på nuet end fremtiden. Hvis omkostningerne forbundet med et valg eller en handling kan mærkes i dag, mens de gavnlige effekter først opnås i fremtiden, så vil der være en tendens til, at forbrugerne udsætter handlingen. En forbruger kan f.eks. have et langsigtet mål om at lave en stor opsparing, men gentagne gange tænke jeg sparer op i morgen. I sin mest ekstreme form kan resultatet være, at forbrugeren aldrig får lavet en opsparing. Egentlig ikke, fordi han har valgt, at han ingen vil have, men fordi han gentagne gange har valgt, at han ikke vil gå i gang nu. I eksemplet med opsparingen er der en øjeblikkelig omkostning i form af forbigået forbrug i dag, mens de positive effekter af opsparingen først viser sig engang i fremtiden. Der findes en række lignende eksempler. F.eks. langsigtede mål om at tabe sig eller holde op med at ryge, hvor der på kort sigt er en omkostning i form af forbigået nydelse, mens de gavnlige effekter først viser sig på lidt længere sigt. Nutidsfokusering kan også forklare, hvorfor man som forbruger kan være fristet til at købe en mobiltelefon til 1 kr. i dag og så via afbetaling eller abonnementet ende med at betale mere for telefonen samlet set, end man ville have gjort, hvis man betalte hele beløbet for telefonen med det samme. 13 Nutidsfokusering betyder, at der kan opstå en konflikt imellem, hvad man ønsker, inden man træffer sit valg (f.eks. at opbygge en stor opsparing), og når man træffer sit valg (f.eks. at forbruge nu). Forbrugerne kan dermed have svært ved at gøre det, de faktisk ønskede, inden de stod overfor valget. Forbrugerne kan være bevidste om denne konflikt og problemerne med selvkontrol, eller de kan være ubevidste om det. Er forbrugerne bevidste om, at de mangler selvkontrol, kan de vælge at pålægge sig selv bindingsmekanismer gennem f.eks. en bunden opsparing eller opsparing i relativt illikvide aktiver som fast ejendom. 14 Sådanne bindingsmekanismer er særligt effektive, hvis det er omkostningsfyldt at bryde bindingen. Virksomheder kan tage højde for forbrugernes manglende selvkontrol. For eksempel kan virksomheder tilbyde kredit til forbrugere, der mangler selvkontrol og er ubevidste om det på betingelser, som i udgangspunktet er favorable, men som involverer høje gebyrer ved for sen tilbagebetaling. Hvis forbrugerne er nutidsfokuserede og ikke bevidste om konsekvenserne, vil de forvente, at de aldrig kommer i en situation, hvor de skal betale de høje gebyrer. Pga. manglende selvkontrol vil det dog netop være sådan, det går. Derfor er det interessant for virksomhederne at udbyde sådanne kreditkontrakter. Dette er også tilfældet i markeder med høj konkurrenceintensitet, selvom man ellers ville forvente, at virksomhederne i disse markeder ville konkurrere om at tilbyde den mest fordelagtige kontrakt til forbrugeren. 15 Det er en åben diskussion inden for behavioural economics, om man skal tage politiske initiativer for at korrigere for nutidsfokusering. Skal samfundet blande sig eller ikke? 16 En gylden middelvej kan være at anvende en blødere paternalistisk tilgang (libertarian paternalism eller soft paternalism), dvs. man bibeholder forbrugernes 13 Udbuddet af mobilkontrakter og forbrugernes efterspørgsel påvirkes dog også af andre af de adfærdsmønstre, vi diskuterer i dette notat. F.eks. er fremskrivningsfejl og overflod af information og valgmuligheder også vigtige. Se f.eks. Oren Bar-Gill and Rebecca Stone, 2009, Mobile Misperceptions, Harvard Journal of Law & Technology, 23: Gharad Bryan, Dean Karlan, and Scott Nelson, 2010, Commitment Devices, Annual Review of Economics, 2: Paul Heidhues and Botond Kőszegi, 2010, Exploiting Naivete About Self-control in the Credit Market, American Economic Review 100: B. Douglas Bernheim and Antonio Rangel, 2005, Behavioral Public Economics: Welfare and Policy Analysis with Non- Standard Decision-Makers, NBER Working Paper No

8 mulighed for selv at vælge, men prøver at styre deres valg i den ønskede retning. 17 Initiativer, der bredt går under betegnelsen nudging, falder i denne kategori. F.eks. udviklede Benartzi og Thaler (2004) 18 et simpelt koncept kaldet "Save more tomorrow", som skulle hjælpe amerikanske forbrugere med at spare op uden at begrænse deres valgmuligheder. Save more tomorrow ændrede tilmeldingsproceduren for pensionsopsparinger fra aktivt tilvalg til aktivt fravalg. Mere direkte regulering kan dog være hensigtsmæssig, hvis der er tegn på, at virksomheder påvirker forbrugerne til at købe produkter, de egentlig ville foretrække ikke at købe. Ny regulering af kreditkort- og lånemarkederne i USA hjælper f.eks. forbrugere, der er ubevidste om, at de er nutidsfokuserede, uden på samme tid at skade forbrugere, der ikke er nutidsfokuserede. 19 Dette diskuteres yderligere i forbindelse med vores diskussion af, hvad behavioural economics betyder for politik i afsnit Referencepunkter (reference points & loss aversion/prospect theory) I behavioural economics er det velkendt, at adfærd påvirkes af referencepunkter (reference points), dvs. når man skal vurdere forskellige muligheder og effekter, sker det ofte i forhold til et referencepunkt. Typisk viser det sig, at folk meget nødigt vil realisere et tab i forhold til deres referencepunkt (loss aversion). Dette kan f.eks. være tilfældet for husejere, som evt. bruger deres egen købspris eller naboens som referencepunkt, når huset skal sælges. 20 Generelt viser empiriske studier, at folk vægter tab i forhold til referencepunktet cirka dobbelt så tungt som gevinster af tilsvarende størrelse. 21 Referencepunkter kan dermed forklare en række fænomener, der observeres i forbrugermarkeder. F.eks. er det i klassisk økonomisk teori en gåde, hvorfor forsikringer imod relativt små tab (f.eks. mobiltelefonforsikringer og cykelforsikringer) er så udbredte. Ifølge klassisk økonomisk teori ville man forvente, at forbrugerne vurderer tabets størrelse i forhold til alt det, de ejer og kommer til at eje gennem hele livet. Det vil for de fleste mennesker sige, at tabet skal ses i forhold til et meget stort beløb, og i den sammenhæng giver det ikke megen mening at bekymre sig om et relativt lille tab som f.eks. en ødelagt mobiltelefon. 22 Forbrugernes modvilje overfor tab i forhold til referencepunktet kan dog forklare efterspørgslen efter forsikringer imod små tab. En anden konsekvens af referencepunkter er, at man i nogle markeder observerer et status quo bias 23. Da et status quo er et naturligt referencepunkt, vil forbrugerne have en tendens til at foretrække dette status quo, og derved undgå mulige tab forbundet med at vælge et andet alternativ. Dette er nok en af forklaringerne på, hvorfor forbrugere sjældent skifter bank, elselskab, pensionsselskab osv. Det nuværende valg er forbrugerens status quo. Desuden forstærkes forbrugernes status quo bias i de nævnte tilfælde af forbrugernes nutidsfokusering. Det er på kort sigt omkostningsfyldt at finde en anden leverandør, og man høster som forbruger først gevinsterne i fremtiden. 17 Thaler, Richard H. and Cass R. Sunstein. Nudge: Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness. Yale University Press, Shlomo Benartzi and Richard H. Thaler, 2004, Save More Tomorrow: Using Behavioral Economics to Increase Employee Saving, Journal of Political Economy 112: S164-S Paul Heidhues and Botond Kőszegi, 2010, supra. 20 David Genesove and Christopher Mayer, 2001, Loss Aversion and Seller Behavior: Evidence From The Housing Market, Quarterly Journal of Economics, 116: Amos Tversky and Daniel Kahneman, 1992, Advances in Prospect Theory: Cumulative Representation of Uncertainty, Journal of Risk and Uncertainty, 5: Matthew Rabin, 2000, Risk Aversion and Expected-Utility Theory: A Calibration Theorem, Econometrica, 68: Også kaldet default bias, inertia eller endowment bias. Status quo bias refererer til, at forbrugerne har en tendens til ikke at skifte væk fra et standardvalg, pga. begrænset opmærksomhed (man fokuserer på standardvalget, fordi det er det mest synlige), referencepunkter (man ser for positivt på det, man har i forhold til alternativerne) og nutidsfokusering (man fokuserer for meget på omkostningerne ved at skifte, fordi man oplever dem med det samme, mens besparelserne først realiseres i fremtiden). 7

9 Referencepunkter kan også bruges til at skabe en følelse af ejerskab hos forbrugerne, selv i forhold til ting som forbrugerne ikke ejer. De kan forestille sig, at de har produktet, og hvad de vil bruge det til. Virksomheder kan med lave udsalgspriser appellere til dette ved at få en forbruger til at synes, at det er realistisk, at hun køber og ejer et produkt. Det, at eje produktet (f.eks. en smartphone) kan dermed blive et referencepunkt for forbrugeren, og medføre, at hun er villig til at betale mere for det, når hun står i butikken, fordi det føles som et tab at forlade butikken tomhændet. Hvis produktet er udsolgt, vil forbrugeren ofte være villig til at købe et tilsvarende, men dyrere produkt i butikken (f.eks. et produkt med funktioner, hun egentlig ikke har brug for). Så virksomhederne kan benytte lave udsalgspriser til at gøre forbrugerne villige til at betale højere standardpriser 24. Referencepunkter kan også forklare, hvorfor der er en tendens til, at forbrugere foretrækker kontrakter med fast pris (f.eks. mobiltelefonkontrakter med ubegrænset tale og sms for en fast månedlig pris) og faktisk er villige til at betale en højere gennemsnitlig pris for at få en kontrakt med en fast pris. Den faste pris virker som en forsikring imod små tab, der kan opstå, hvis en forbruger har et større forbrug end forventet. 25 En anden konsekvens af referencepunkter kan være et såkaldt anchoring bias. Et anchoring bias viser sig ved at vurderinger af priser, mængder, behov osv. er forankret i tal, man mere eller mindre tilfældigt har i tankerne. Amerikanske deltagere blev f.eks. i et eksperiment bedt om at skrive de sidste to tal i deres personnummer på et stykke papir, hvorpå der var en liste med ting, der skulle sælges på auktion. I den efterfølgende auktion var de personer, der havde skrevet de højeste tal, villige til at byde tre gange så meget som dem, der havde skrevet de mindste tal. 26 Testpersonernes vurdering af tingenes værdi ser altså ud til at være blevet forankret i de sidste to cifre i deres personnummer. Det viser sig altså, at referencepunkter kan være skadelige for forbrugernes velfærd og i nogle tilfælde påvirke konkurrencen negativt. I disse tilfælde kan politik, der øger konkurrencen, gavne forbrugerne. Alligevel er det ikke nødvendigvis et problem, at forbrugerne benytter referencepunkter og gerne vil undgå tab i forhold til deres referencepunkter. F.eks. er det ikke problematisk, at virksomheder udbyder forsikringer imod små risici (f.eks. cykelforsikringer), hvis det er et udtryk for, at forbrugerne efterspørger dem. Men hvis virksomhederne derimod udnytter forbrugernes brug af referencepunkter, så kan politisk intervention være gavnlig. Et eksempel er såkaldte (forud)-afkrydsede felter, som f.eks. bruges i forbindelse med køb på internettet. Hvis der automatisk er valgt tillægsydelser til, med mindre forbrugeren fjerner et kryds i en firkant, så kan de valgte tillægsydelser komme til at virke som et referencepunkt og påvirke forbrugeren til at vælge tillægsydelsen, selvom forbrugeren ikke ønskede tillægsydelsen Sociale præferencer De fleste mennesker har sociale præferencer, dvs. de bekymrer sig om andres velfærd og reagerer på andres behov og handlinger. Det betyder, at forbrugernes valg og handlinger kan afhænge af: hvad de synes er retfærdigt (fairness) om de føler, at de skal gengælde en god handling (reciprocity) eventuelle ønsker om lighed (inequality aversion) 24 Paul Heidhues and Botond Kőszegi, 2008, Competition and Price Variation When Consumers are Loss Averse. American Economic Review 98: ; Paul Heidhues and Botond Kőszegi, 2012, Regular Prices and Sales, Theoretical Economics, Forthcoming; Antonio Rosato, 2012, Selling Substitute Goods to Loss-Averse Consumers: Limited Availability, Bargains and Rip-offs, Working Paper, UC Berkeley. 25 Fabian Herweg and Konrad Mierendorff, 2012, Uncertain Demand, Consumer Loss Aversion, and Flat-Rate Tariffs, Journal of the European Economic Association, Forthcoming. 26 Dan Ariely, 2008, Predictably Irrational: The Hidden Forces That Shape Our Decisions, New York: Harper Perennial. 27 En anden forklaring på denne adfærd kan være begrænset opmærksomhed. 8

10 ønsker om at gøre noget godt for andre (altruism) sociale normer og forbilleder (peer effects/ bandwagon effect) Sociale præferencer kan bl.a. forklare, hvorfor mange mennesker vælger at donere penge og tid til velgørende organisationer og udføre frivilligt foreningsarbejde. Generelt betragtes sociale præferencer derfor som noget positivt og behavioural economics giver ikke anledning til at påvirke eller begrænse denne adfærd. Virksomheder og organisationer kan appellere til sociale præferencer, hvis de ønsker en bestemt adfærdsændring. F.eks. kan velgørende organisationer sende små gaver til forbrugerne og derved sætte mulige donorer i en situation, hvor de føler, at de bør gengælde gaven og sende en donation retur. En sådan strategi kan være yderst effektiv. 28 Det kan også være mere effektivt at sende utilfredse forbrugere en undskyldning end at betale kompensation. 29 Det kan skyldes, at undskyldningen betragtes som en positiv og retfærdig handling, som måske endda gengældes med tilgivelse. Myndigheder kan også appellere til sociale normer, f.eks. hvis de ønsker at ændre adfærd i energimarkedet. Forsøg med at fortælle forbrugere om både deres eget og naboernes energiforbrug viser, at man herved kan nedsætte det gennemsnitlige energiforbrug Kognitive begrænsninger Hvis man tager klassisk økonomisk teori bogstaveligt, så antages det, at forbrugere i en købssituation tager højde for alle alternativer, al information og foretager meget komplicerede matematiske beregninger, som giver dem svaret på, hvor det er bedst at handle, hvad de skal købe og hvor meget. I praksis skal forbrugerne foretage beregninger på meget kort tid, som det kan tage flere måneder for computere at lave. 31 I behavioural economics tales der om kognitive begrænsninger, dvs. forbrugerne er begrænset af deres beregningsmæssige kapacitet og den mængde information, de kan håndtere. Det har betydning for, hvordan forbrugerne reagerer på påvirkninger fra virksomheder og myndigheder. Indenfor kognitive begrænsninger diskuteres her begrænset opmærksomhed, overflod af valgmuligheder og information, og sårbarhed overfor rammesætning Begrænset opmærksomhed (limited attention) Opmærksomhed kan betragtes som en knap ressource, dvs. det er svært for forbrugerne at fokusere på alle aspekter af komplekse 32 produkter eller serviceydelser. Der er derfor en tendens til, at hvis et produkt har både meget synlige dele og relativt usynlige dele, så fokuserer forbrugerne primært på de synlige dele. For eksempel tænker forbrugere mest på det produkt, de vil købe og prisen herfor, og er mindre opmærksomme på prisen på tillægsprodukter og tillægsydelser, selvom dette kan have stor betydning for den samlede pris. Ifølge klassisk økonomisk teori har kun den samlede pris betydning for forbrugerens valg og en opdeling i tillægsydelser og -produkter burde være irrelevant. Men med begrænset opmærksomhed er der for virksomhederne et incitament til at opdele prisen i en primær del og en tillægsdel. Der kan desuden være et incitament til, at tillægsdelen er ugennemsigtig og skjult. Derved får virksomhederne mulighed for at sætte prisen for tillægsydelser unaturligt højt. For eksempel har et videnskabeligt eksperiment på ebay vist, at forbrugere ikke er opmærksomme på forsendelsesomkostninger, og at sælgere derfor kan øge den samlede pris 28 Armin Falk, 2007, Gift Exchange in the Field, Econometrica 75: Johannes Abeler, Juljana Calaki, Kai Andree, and Christoph Basek, 2010, The Power of Apology, Economics Letters 107: P. Wesley Schultz, Jessica M. Nolan, Robert B. Cialdini, Noah J. Goldstein and Vladas Griskevicius, 2007, The Constructive, Destructive, and Reconstructive Power of Social Norms, Psychological Science, 18: Itzhak Gilboa, Andrew Postlewaite, and David Schmeidler, 2010, The Complexity of the Consumer Problem and Mental Accounting, Working Paper, Tel-Aviv University. 32 Det bemærkes, at hvad der opfattes som komplekse produkter og ydelser varierer fra person til person, og nogle forbrugere kan have svært ved at fokusere på alle aspekter af selv relativt simple produkter og ydelser. 9

11 og dermed indtjeningen ved at kalde en større andel af prisen for forsendelsesomkostninger. 33 Der er adskillige lignende eksempler, f.eks. kan dette være en del af forklaringen på dyre printerpatroner, barberblade, bileftersyn og høje gebyrer for overtræk på bankkontoen. 34 Da forbrugerne ikke er opmærksomme på i hvilket omfang, de får brug for tillægsydelserne, kan man ikke forvente, at virksomheder vil konkurrere på tillægsydelserne, og at øget konkurrence i markedet af sig selv er nok til at løse problemet. 35 Hvis der er stor konkurrence om det primære produkt, kan den høje pris på tillægsprodukterne dog være med til at finansiere relativt lave priser på det primære produkt. 36 Det kan være med til at sikre, at forbrugerne ikke betaler for høje priser samlet set, men det øger ikke gennemsigtigheden for forbrugerne. Begrænset opmærksomhed kan altså medføre, at forbrugerne træffer uhensigtsmæssige beslutninger 37. Det kan i sig selv være skadeligt for forbrugernes velfærd. Virksomheder kan nogle gange udnytte forbrugernes begrænsede opmærksomhed, hvilket kan medføre højere priser på såvel det primære produkt som på tillægsydelserne. I sådanne tilfælde kan politiske initiativer, der tilskynder virksomhederne til at gøre priserne mere gennemsigtige, være fordelagtige Overflod af valgmuligheder og information (choice and information overload) Ifølge klassisk økonomisk teori vil forbrugernes evne til at træffe et valg altid forbedres af mere information og flere valgmuligheder. Mere information gør forbrugerne i stand til at træffe bedre beslutninger, og flere valgmuligheder gør det lettere for forbrugerne at finde netop det produkt eller den serviceydelse, der passer til deres behov. I praksis er der dog grænser for, hvor megen information og hvor mange valgmuligheder forbrugerne kan håndtere. Hvis forbrugere overbelastes af for megen information eller for mange valgmuligheder kan konsekvensen være, at de ender med kun at forholde sig til en meget lille del af informationen. Resultatet kan være, at forbrugeren vælger det forkerte produkt, fordi relevante aspekter ikke tages i betragtning. Hvis forbrugere har for mange valgmuligheder, kan resultatet paradoksalt nok også være, at forbrugerne slet ikke formår at træffe et valg, og at de derved ikke får tilfredsstillet deres behov. 38 For eksempel findes der en undersøgelse, som viser, at folk er mindre tilbøjelige til at tage imod et låntilbud, hvis der i tilbudsmaterialet benyttes fire eksempler med forskellige lånstørrelser, end hvis der kun vises et eksempel. 39 Derudover kan man generelt sige, at når et valg er kompliceret, så får reklamer større betydning, idet de medvirker til at sortere i informationen Tanjim Hossain and John Morgan, 2006,...Plus Shipping and Handling: Revenue (Non) Equivalence in Field Experiments on ebay, B.E. Journal of Economic Analysis & Policy (Advances) Xavier Gabaix & David Laibson, 2006, Shrouded Attributes, Consumer Myopia, and Information Suppression in Competitive Markets, Quarterly Journal of Economics, 121: ; Roman Inderst and Marco Ottaviani, 2012, Financial Advice, Journal of Economic Literature, 50: Gabaix and Laibson, 2006, supra. 36 Mark Armstrong and John Vickers, 2012, Consumer Protection and Contingent Charges, Journal of Economic Literature, 50: Med uhensigstmæssige beslutninger menes generelt beslutninger, der går imod forbrugernes egne ønsker og behov. 38 Sheena S. Iyengar and Mark Lepper, 2000, When Choice is Demotivating: Can One Desire Too Much of a Good Thing? Journal of Personality and Social Psychology, 76: Marianne Bertrand, Dean Karlan, Sendhil Mullainathan, Eldar Shafir, and Jonathan Zinman, 2010, What's Advertising Content Worth? Evidence from a Consumer Credit Marketing Field Experiment, Quarterly Journal of Economics, 125: Elena Reutskaja, Rosemarie Nagel, Colin F. Camerer, and Antonio Rangel, 2011, Search Dynamics in Consumer Choice under Time Pressure: An Eye-Tracking Study, American Economic Review, 101:

12 Virksomheder har i nogle tilfælde et incitament til at hjælpe forbrugerne med at træffe de rigtige valg. Eksempelvis benytter mange internetbutikker filtreringsteknikker, som kan hjælpe forbrugerne med at finde produkter, som de vil kunne lide (f.eks. kunder, der købte denne vare, købte også denne anden vare). Men i andre tilfælde kan virksomheder have et incitament til at overvælde forbrugerne med information og valgmuligheder, og der er tegn på, at øget konkurrence ikke løser dette problem - måske tværtimod. Betragt f.eks. virksomheders mulige modtræk til hjemmesider, hvor man let kan sammenligne forskellige priser på produkter og ydelser. Sådanne hjemmesider er generelt med til at højne konkurrencen, og den øgede konkurrence kan gøre det attraktivt for virksomheder at lave deres produkter mere komplekse, så de ikke let kan sammenlignes på relativt få dimensioner via nettet. 41 Øget konkurrence kan derfor medføre, at forbrugernes valgmuligheder kompliceres, at markedet bliver mindre gennemsigtigt, og at forbrugerne oftere vælger det forkerte produkt eller slet ikke vælger noget. 42 Dette kan så føre til, at forbrugerne stilles dårligere og ikke bedre af den øgede produktdifferentiering, fordi den gør markedet mindre gennemsigtigt. 43 Dette kan f.eks. være et problem på bankmarkedet, på energimarkedet og på markedet for mobiltelefonabonnementer. På sidstnævnte marked findes et utal af forskellige kontrakter og kombinationer med f.eks. fri sms, billige opkald i dagstimerne, osv. Antallet af valgmuligheder kan være overvældende for forbrugerne, og hvis de tilmed har begrænset opmærksomhed, vil de typisk fokusere på de tydeligste dimensioner af kontrakten. En høj konkurrenceintensitet på markedet vil betyde, at udbyderne tvinges til at gøre dimensioner, som forbrugerne fokuserer på, attraktive. Udbyderne kan så kompensere ved at tilføre yderligere dimensioner eller tillægsydelser, som forbrugerne er mindre opmærksomme på, og som er mindre attraktive for forbrugeren at sætte sig ind i. Dermed kan høj konkurrence forstærke kompleksiteten af de valgmuligheder, forbrugerne skal forholde sig til. Læring mindsker ikke nødvendigvis problemet. Når forbrugerne lærer, at en ny dimension er blevet vigtig, kan virksomheder reagere ved at tilføre endnu en dimension. Det kan føre til stadigt mere komplicerede produkter. 44 Generelt vil for megen information og for mange valgmuligheder derfor kunne medføre, at forbrugerne ikke er i stand til at vælge den bedste løsning. På den anden side er et resultat fra klassisk økonomi, at for få valgmuligheder og manglende information kan være skadeligt for forbrugeren. Som myndighed skal man opveje disse argumenter i forhold til hinanden og spørge sig selv, hvem der i det givne tilfælde påvirkes af kompleksiteten. Er det f.eks. en forbrugergruppe, der relativt let kan håndtere informationen, eller er det svagere forbrugergrupper som f.eks. ældre 45 eller personer med begrænset uddannelse? Hvis man overvejer et politisk indgreb enten rettet imod virksomhederne eller forbrugerne, skal man derfor overveje, hvordan forskellige forbrugergrupper påvirkes af indgrebet. Ofte er det nødvendigt at overveje, om og hvordan de forskellige forbrugergruppers velfærd skal vægtes i forhold til hinanden. Hvis svage forbrugergrupper påvirkes, kan såkaldte cooling-off perioder, som giver forbrugerne tid til at læse og tænke over valgmulighederne, være en hjælp. Man kan også overveje f.eks. at standardisere information og valgmuligheder for at gøre valget mindre kompliceret. Det kan f.eks. være, hvis kontrakter og produktbeskrivelser indeholder en masse irrelevant information som kun distraherer. Man skal i hvert enkelt tilfælde foretage en vurdering af, hvorvidt informationen, der gives til forbrugerne, er vigtig eller ej. 41 Glenn Ellison and Sara Fisher Ellison, 2009, Search, Obfuscation, and Price Elasticities on the Internet, Econometrica, 77: Tibor Besedeš, Cary Deck, Sudipta Sarangi, and Mikhael Shor, 2012, Age Effects and Heuristics in Decision Making, Review of Economics and Statistics, 94: Ran Spiegler, 2006, Competition over Agents with Boundedly Rational Expectations, Theoretical Economics, 1: Oren Bar-Gill and Rebecca Stone, 2009, supra. 45 Besedeš, Deck, Sarangi, and Shor, 2012, supra. 11

13 3.2.3 Sårbarhed overfor rammesætning (framing) Begrebet rammesætning dækker over den måde, hvorpå information præsenteres til forbrugerne. Rammesætningen er ikke uden betydning for forbrugernes valg, f.eks. er patienter mere tilbøjelige til at vælge en operation, hvis de får at vide, at 90 % overlever, end hvis de får at vide, at 10 % dør. 46 Tilsvarende er det ikke uden betydning, hvordan virksomheder markedsfører en rabat. Der er for forbrugerne stor forskel på om en rabat af en bestemt størrelse præsenteres som en mængderabat (køb to for éns pris), en prisrabat (halv pris) eller en procentrabat (50 %). 47 Forbrugerne er mere tilbøjelige til at købe en tilbudsvare, hvis tilbuddet er rammesat som en gevinst (f.eks. få en gratis) end hvis den præsenteres som reducerede omkostninger. 48 Udover rammesætningen for prisen kan virksomhederne også påvirke den bredere rammesætning for forbrugerens valg. F.eks. tilbød tidsskriftet The Economist på et tidspunkt tre forskellige abonnementer: et internetabonnement til $59 et abonnement på papirversionen til $125 et abonnement på både internet- og papirversionen til $125 I et eksperiment blev 100 studerende først bedt om at vælge imellem de første to abonnementer. Her valgte 68 % internet versionen og 32 % papirversionen. Dernæst blev de studerende bedt om at vælge imellem alle tre abonnementer og resultatet var, at ingen valgte papirversionen, 16 % valgte internet versionen og 84 % valgte kombinationen af papir og internet. 49 Ved at præsentere et irrelevant alternativ i det andet eksperiment blev kombinationen af internet- og papirversionen i realiteten rammesat som et tilbud om at købe to for éns pris. Det fik givetvis flere til at vælge det dyre alternativ. Eksemplet illustrerer, at virksomheder kan øge indtjeningen ved at præsentere informationen på en bestemt måde. F.eks. virker kombinationen ovenfor som et godt tilbud, når den sammenlignes med de andre muligheder. 50 Hvis virksomheder kan bruge rammesætningen til at påvirke forbrugernes valg, er det ikke entydigt negativt for forbrugerne. Rammesætningen kan få forbrugerne til at træffe bedre valg, men det kan også få dem til at vælge noget, der ikke er i deres egne interesser. Det samme gør sig gældende, når myndigheder henvender sig til borgerne. Rammesætningen for den information, der gives, kan have både positive og negative effekter. 3.3 Informationsbehandling I forlængelse af de kognitive begrænsninger, findes der i behavioural economics en række adfærdsmønstre, som er relateret til den måde, folk behandler information på. Her diskuteres regelbaseret tænkning, ubegrundet selvsikkerhed og statistiske fejlslutninger. 46 Daniel Kahneman, 2011, Thinking, Fast and Slow, New York: Farrar, Straus and Giroux. 47 Devon DelVecchio, H. Shanker Krishnan, and Daniel C. Smith, 2007, Cents or Percent? The Effects of Promotion Framing on Price Expectations and Choice, Journal of Marketing, 71: William D. Diamond and Abhijit Sanyal, 1990, The Effect of Framing on the Choice of Supermarket Coupons, In M.E. Goldberg, G. Gorn, and R.W. Pollay (Eds), Advances in Consumer Research, ; William D. Diamond and Robert R. Johnson, 1990, The Framing of Sales Promotions: an Approach to Classification. In M.E. Goldberg, G. Gorn, and R.W. Pollay (Eds), Advances in Consumer Research, 17: Ariely, 2008, supra. 50 Dermed er der ikke tale om en ren rammeeffekt, for der appelleres også til de studerendes referencepunkt. De to første abonnementer tjener som et referencepunkt, som kombinationen sammenlignes med. Desuden er der i eksperimentet ikke blot tale om en ny ramme, hvor samme information præsenteres på en ny måde. Der er også tilført ny information, som gør det ene alternativ (papirversionen) irrelevant. 12

14 3.3.1 Regelbaseret tænkning (heuristics) For at kompensere for begrænset opmærksomhed og en overflod af information og valgmuligheder kan forbrugere benytte sig af regelbaseret tænkning. Regelbaseret tænkning kan bruges uden, at man tænker over det. Andre gange er det resultatet af en bevidst handling, f.eks. når man bruger kendte tommelfingerregler såsom spis 6 stykker frugt og grønt om dagen. Blandt de relativt ubevidste regler er, hvordan man vælger fra en liste af alternativer. F.eks. er der en tendens til, at valget falder på de førstnævnte alternativer. 51 Dette forklarer, hvorfor virksomheder er villige til at betale for at være det første resultat i Google. Selvom regelbaseret tænkning kan være rationelt i en kompliceret verden, så fører reglerne ikke nødvendigvis til optimal adfærd. Forbrugerne kan f.eks. vælge at støtte sig for meget til eksperter" og derved overse eventuelle interessekonflikter. Dette kan f.eks. være et problem i forhold til finansielle beslutninger. Banker og andre finansielle institutioner tilbyder ofte gratis økonomisk vejledning, men tjener på de finansielle produkter, forbrugerne kan vælge imellem. Rådgiverne kan derfor have et incitament til at anbefale de produkter, der giver den bedste indtjening, uanset om det produkt passer bedst til den enkelte forbruger. Det kan være svært for forbrugeren at overskue og forstå de forskellige muligheder, og forbrugeren kan derfor vælge blot at gøre som rådgiveren anbefaler for han ved jo nok bedst. Dermed overser forbrugeren rådgiverens rolle som sælger. 52 Kendskab til regelbaseret tænkning er relevant for myndigheder, fordi det giver en forståelse for, hvorfor forbrugerne handler som de gør. Hvis de træffer uhensigtsmæssige valg, kan man forsøge at rette op på det. F.eks. kan man kræve, at finansielle rådgivere ikke må kalde sig rådgivere, men skal kalde sig sælgere, eller man kan kræve, at de oplyser om interessekonflikter eller giver forbrugerne fortrydelsesret i en periode. Dog skal man være opmærksom på, at det kan være svært at sikre fuld gennemsigtighed i forhold til alle interessekonflikter. Derfor kan der være utilsigtede konsekvenser af sådanne indgreb i markedet. 53 Som myndighed kan man også forsøge at påvirke adfærd ved at påvirke de tommelfingerregler, som forbrugerne benytter, f.eks. ved at bruge nudging eller informationskampagner Ubegrundet selvsikkerhed (overconfidence) Folk har generelt en tendens til at overvurdere egne evner sammenlignet med andres evner. For eksempel siger langt flere end 50 % af alle billister, at de mener, de kører bedre end gennemsnittet. 54 Desuden er der en tendens til, at folk undervurderer risikoen for, at de rammes af skilsmisse, arbejdsløshed osv. Man tænker det sker kun for naboen. Disse fænomener tilskrives inden for behavioural economics ubegrundet selvsikkerhed. Virksomheder kan i deres prisstrategier have et incitament til at udnytte en sådan ubegrundet selvsikkerhed, særligt hvis det medfører, at forbrugerne systematisk undervurderer eller overvurderer deres eget behov for et produkt eller en serviceydelse. Hvis forbrugerne f.eks. overvurderer eget fremtidigt forbrug kan det være en fordel for virksomheden at sætte et højt fast gebyr og en lav pris pr. enhed. Månedlige medlemskaber til fitnesscentre kan bl.a. ses i dette lys. Typisk kan man vælge mellem to former for medlemskab: et fast medlemskab, hvor der kun betales et månedligt abonnement, eller et medlemskab hvor der betales pr. besøg. Generelt kan det faste medlemskab kun betale sig, hvis man går i fitnesscenter ret ofte. En undersøgelse fra USA har dog vist, at det for de fleste med faste medlemskaber ville være bedre at betale pr. besøg. Spørgsmålet er så, 51 Ariel Rubinstein and Yuval Salant, 2006, A model of choice from lists, Theoretical Economics 1: 3-17; Joanne M. Miller and Jon A. Krosnick, 1998, The Impact of Candidate Name Order on Election Outcomes, Public Opinion Quarterly 62: ; 52 Roman Inderst and Marco Ottaviani, 2012, supra. 53 Roman Inderst and Marco Ottaviani, 2012, supra. 54 Ola Svensson, 1981, Are We All Less Risky and More Skillful Than Our Fellow Drivers? Acta Psychologica, 47:

15 hvorfor folk vælger et fast medlemskab? En del af svaret kan være, at forbrugerne er nutidsfokuserede og derfor vælger et fast medlemskab som en bindingsmekanisme for at sikre, at de motionerer trods de øjeblikkelige omkostninger herved. Men bindingsmekanismen virker ikke optimalt, hvis forbrugerne også er ubegrundet selvsikre. Ubegrundet selvsikkerhed kan betyde, at forbrugerne overvurderer, hvor ofte de faktisk vil komme i fitnesscenteret. 55 En anden form for ubegrundet selvsikkerhed er såkaldte fremskrivingsfejl (projection bias). Forbrugere kan vælge at bruge deres nuværende forbrug som et estimat på fremtidigt forbrug. Men dette kan føre til fremskrivningsfejl, dvs. fejlvurdering af fremtidigt forbrug, hvis forbrugerne ikke tager højde for, at deres behov kan ændre sig over tid. Der er mange eksempler på, at forbrugere ikke tager højde for selv forudsigelige ændringer i fremtidige forhold og behov. Eksempelvis køber forbrugere markant mere i supermarkedet, hvis de er sultne 56. Resultatet kan være, at forbrugerne får købt for meget, og at varerne må smides ud. Da forbrugere mange gange laver sådanne fremskrivningsfejl og er ubegrundet selvsikre mht. fremtidigt forbrug, så har virksomhederne ofte et bedre og mere præcist billede af forbrugernes forbrug og behov, end de selv har. F.eks. har mange telefonselskaber og fitnesscentre bedre og mere detaljeret information, om hvor meget den enkelte forbruger bruger deres abonnement end forbrugerne har. 57 Virksomhederne kan benytte denne information til at designe priskontrakter, men hvis forbrugerne laver fremskrivningsfejl, formår de ikke nødvendigvis at vælge den bedste kontrakt. I sådanne tilfælde vil bedre og mere præcis information om forbrug givetvis kunne gavne forbrugerne Statistiske fejlslutninger (biased probability judgments) Mange forbrugsbeslutninger involverer usikkerhed, f.eks. usikkerhed om, hvad prisen på et produkt er i morgen, eller usikkerhed om, hvor mange penge man har at handle for i næste uge. Mange forbrugere har svært ved at vurdere og bruge statistisk information. F.eks. har folk generelt en tendens til at overvurdere sandsynligheden for relativt usandsynlige hændelser og undervurdere sandsynligheden for relativt sandsynlige hændelser (probability weighthing). Man finder også typisk, at folk vurderer ting, der vil ske med sikkerhed, meget anderledes end ting, der vil ske med en meget stor sandsynlighed, selvom der statistisk set ikke er stor forskel (certainty effect). Når forbrugerne træffer valg, gør de det typisk også ud fra en forventning om, hvad f.eks. prisen og indkomsten vil være i fremtiden. I klassisk økonomisk teori forudsættes det, at disse forventninger opdateres på en statistisk korrekt måde. Men den antagelse udelukker bl.a. ønsketænkning, selvopfyldende profetier og statistiske fejl. Der er mange eksempler på, at folk laver statistiske fejl, og at forbrugere har problemer med selv relativt simple udregninger. 58 Det viser sig også, at folk er bedre i stand til at lave korrekte statistiske slutninger hvis værdier præsenteres som en naturlig sammenligning (f.eks. 4 ud af 5) i stedet for i procent (f.eks. 80 %) Stefano DellaVigna and Ulrike Malmendier, 2006, Paying Not to Go to the Gym, American Economic Review 96: Daniel T. Gilbert, Michael J. Gill, and Timothy D. Wilson, 2002, The Future is Now: Temporal Correction in Affective Forecasting, Organizational Behavior and Human Decision Processes, 88: Oren Bar-Gill and Franco Ferrari, 2010, Informing Consumers about Themselves, Erasmus Law Review, 3: EU Commission, 2011, Consumer Empowerment Survey Analysis of the results, MEMO/11/229, Directorate General for Health & Consumers. Available at: 52 Gerd Gigerenzer, and Ulrich Hoffrage, 1995, How to Improve Bayesian Reasoning Without Instruction: Frequency Formats, Psychological Review 102:

16 3.4 Virksomheders adfærd 60 Generelt forventer man, at virksomheders beslutninger og adfærd i højere grad følger klassisk økonomisk teori og i mindre grad påvirkes af adfærdsmønstre, som dem beskrevet ovenfor. Det er der flere årsager til. For det første er der ikke plads til adfærd, som ikke er profitabel, i et konkurrencepræget marked. For det andet er der ofte større beløb på spil for virksomheder, så det kan bedre betale sig at investere i at træffe de rigtige beslutninger. For det tredje træffes mange beslutninger i virksomheder af en gruppe, så der er flere til at sikre, at der træffes gode beslutninger. Endelig vil man typisk ikke forvente, at personer, der træffer uhensigsmæssige beslutninger, belønnes med forfremmelser. Dermed er deres indflydelse i virksomheden mindre. Selvom adfærden i højere grad følger klassisk økonomisk teori, så kan man dog også argumentere for, at virksomheder også bruger regelbaseret tænkning til at navigere i meget komplekse markeder (f.eks. ved at lægge stor vægt på markedsanalyser eller ved at gøre det samme som konkurrenterne). Desuden tyder det på, at virksomheder også har sociale præferencer og udviser socialt ansvar og straffer virksomheder, der ikke følger branchens normer. At vise sociale præferencer og bruge regelbaseret tænkning kan dog også være det mest rationelle for virksomhederne. Der kan også opstå særlige adfærdsmønstre i virksomheder, fordi beslutninger enten træffes af en leder eller af en gruppe. I grupper kan der opstå gruppetænkning, dvs. alle gør det samme som lederen, og der sættes ikke spørgsmål ved dennes adfærd, fordi man så risikerer at fremstå i et dårligt lys. 61 Det betyder, at lederens adfærd har stor betydning for virksomhedens adfærd. Man finder nogle gange, at virksomhedsledere har stor ubegrundet selvsikkerhed. 62 Dette kan smitte af på virksomhedens adfærd. I nogle tilfælde vil ubegrundet selvsikkerhed kunne have alvorlige konsekvenser for samfundet, og myndigheder kan introducere mekanismer til at begrænse skaderne. Eksempler er sikkerhedskrav til virksomheder og kapitalkrav i den finansielle sektor. 4 Hvad betyder behavioural economics for politik? Målet med konkurrence- og forbrugerpolitiske tiltag er at sikre velfungerende markeder og høj forbrugervelfærd. I og med at de beskrevne adfærdsmønstre har konsekvenser for forbrugervelfærden og markederne, er der situationer, hvor politiske initiativer kan være ønskelige. De adfærdsmønstre, behavioural economics afdækker, kan desuden have fordelingsmæssige konsekvenser, som det skal tages hensyn til. Der findes generelt flere typer forbrugere i samme marked. Nogle forbrugere træffer hensigtsmæssige valg, mens andre træffer uhensigtsmæssige valg. Hvis man overvejer et politisk initiativ enten rettet imod virksomhederne eller forbrugerne, skal man derfor overveje, hvordan initiativet påvirker forskellige forbrugergrupper samt vurdere, hvordan de forskellige gruppers velfærd skal vægtes i forhold til hinanden. Det kan være fordelagtigt at anvende en såkaldt asymmetrisk paternalistisk tilgang, dvs. politikken designes, så den gavner forbrugere, der træffer uhensigtsmæssige valg, mens den ikke påvirker forbrugere, der handler rationelt, jf. klassisk økonomisk teori Dette afsnit er baseret på litteraturgennemgangen i Armstrong, Mark and Steffen Huck, 2010, Behavioural Economics as Applied to Firms: A Primer, OFT Economic Discussion Paper, OFT David Scharfstein and Jeremy Stein, 1990, Herd Behavior and Investment, American Economic Review, 80: Ulrike Malmendier and Geoffrey Tate, 2005, CEO Overconfidence and Corporate Investment, Journal of Finance 60: Colin Camerer, Samuel Issacharoff, George Loewenstein, Ted O Donoghue and Matthew Rabin, 2003, Regulation for Conservatives: Behavioral Economics and the Case for Asymmetric Paternalism, University of Pennsylvania Law Review 101:

17 Det er en åben diskussion indenfor behavioural economics, om der skal tages politiske initiativer for at korrigere uhensigtsmæssig adfærd. Hvordan skal man f.eks. forholde sig til den potentielle konflikt mellem forbrugernes langsigtede ønsker og de mere kortsigtede valg? 64 I dette afsnit diskuteres først, hvornår politiske initiativer kan overvejes, og dernæst beskrives politiske redskaber set i lyset af indsigterne fra behavioural economics. 4.1 Hvornår kan politiske initiativer overvejes? Når virksomhederne påvirker forbrugernes valg i en uhensigtsmæssig retning Ud fra klassisk økonomi er der ikke noget behov for at regulere eller påvirke forbrugermarkeder, hvis konkurrencen på markedet er god. 65 I behavioural economics er konklusionen mindre entydig. Som eksemplificeret ovenfor viser resultater i behavioural economics, at virksomhederne i nogle tilfælde kan drage fordel af, at forbrugerne ikke altid er bevidste om deres manglende selvkontrol. Desuden så vi, at virksomheder i nogle tilfælde kan have mulighed for at sætte unaturligt høje priser for tillægsprodukter. Dette kan have negative konsekvenser for forbrugerne. Det er dog vigtigt at bemærke, at det ikke altid er problematisk, at forbrugernes adfærd følger de adfærdsmønstre, som er beskrevet ovenfor. Nogle gange vil disse adfærdsmønstre f.eks. betyde, at forbrugerne har en efterspørgsel efter produkter og ydelser, som for en udeforstående ikke synes fornuftig, men som er et udtryk for en reel efterspørgsel. Man kan i sådanne tilfælde ikke konkludere, at virksomhederne påvirker forbrugerne i en uhensigtsmæssig retning, hvis de blot udbyder produkter og ydelser, der svarer til forbrugernes ønsker. F.eks. er det ikke problematisk, at virksomheder udbyder forsikringer imod små risici (f.eks. cykelforsikringer), hvis det er et udtryk for, at forbrugerne reelt efterspørger dem. Men hvis de udbydes som skjulte tillægsydelser, er det potentielt problematisk Når forbrugerne træffer uhensigtsmæssige valg Hvis forbrugerne træffer uhensigtsmæssige valg i forhold til deres egne ønsker, er deres velfærd ikke så høj, som den ellers kunne have været. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forbrugerne aldrig får lavet en pensionsopsparing, fordi de bliver ved med at udsætte det. Markedet er ikke i sig selv i stand til at fjerne disse uhensigtsmæssige valg, da virksomhederne ikke nødvendigvis har et incitament til at hjælpe forbrugerne til at træffe bedre beslutninger. 66 Klassiske økonomer argumenterer dog ofte for, at de observerede adfærdsmønstre er mindre udtalte, hvis der er mange penge på spil, og at forbrugerne med mere erfaring, fx ved gentagne køb, kan lære ikke at træffe uhensigtsmæssige valg. Der findes empiriske undersøgelser, som viser, at dette kan være tilfældet 67, men resultaterne er ikke er entydige Man kan argumentere for, at samfundet ikke skal blande sig, da forbrugeren ved, at hun på kort sigt gør det, der gør hende glad. Ellers ville hun jo vælge anderledes. Alternativt kan man anlægge en mere paternalistisk tilgang og argumentere for, at samfundet ved at gribe ind kan gøre forbrugeren gladere, fordi forbrugeren faktisk er ked af, at hun hele tiden træffer kortsigtede valg. Hvis man i sin argumentation læner sig opad det første argument, så betyder det, at man direkte eller indirekte kun lægger vægt på forbrugerens kortsigtede ønsker. Hvis man modsat læner sig op ad det andet argument, så vægter man kun de langsigtede ønsker. Begge dele kan være problematiske, og man kan argumentere for, at både de kortsigtede og de langsigtede ønsker skal tages i betragtning (Bernheim and Rangel, 2005, supra). 65 Der er vigtige undtagelser fra dette generelle resultat: markeder med eksternaliteter, asymmetrisk information og offentlige goder. 66 Botond Kőszegi, 2005, On the Feasibility of Market Solutions to Self-Control Problems, Paper prepared for the Economic Council of Sweden s conference on Regulating Unhealthy Consumption. 67 John A. List, 2003, Does Market Experience Eliminate Market Anomalies? Quarterly Journal of Economics, 118: 41-71; John A. List, 2004, Neoclassical Theory Versus Prospect Theory: Evidence from the Marketplace, Econometrica, 72:

18 4.2 Politiske redskaber set i lyset af behavioural economics Behavioural economics forbindes ofte med nudging, men behavioural economics udelukker på ingen måde mere traditionelle politiske redskaber som regulering, afgifter, tilskudsordninger, informationskampagner osv. Dog bør man tage højde for indsigterne fra behavioural economics, når man anvender disse redskaber. Desuden bør man generelt analysere både tilsigtede og utilsigtede konsekvenser grundigt, før man tager et initiativ Nudging Nudging er en betegnelse for initiativer, der ikke begrænser forbrugernes valgmuligheder eller direkte påvirker deres økonomiske incitamenter, men som forsøger at påvirke deres valg i en bestemt retning. Derfor kan nudging være den gyldne middelvej, hvor man bibeholder forbrugernes mulighed for selv at vælge, men prøver at styre deres valg i den ønskede retning. 69 F.eks. viser det sig, at man kan påvirke forbrugernes adfærd ved at appellere til deres sociale præferencer og informere dem om naboernes energiforbrug. 70 Det viser sig også, at man kan få markant flere til at være med i et organdonorregister, hvis man automatisk tilmelder folk, og så giver dem muligheden for at vælge det fra, i stedet for at bede dem om at tilmelde sig. 71 Ved at skifte fra aktivt tilvalg til aktivt fravalg ændrer man dels på den sociale norm og dels på status quo (se fodnote 23). Da forbrugernes valgmuligheder ikke påvirkes af nudging, anses disse redskaber ofte som relativt milde værktøjer, men man kan også argumentere for, at man som myndighed forsøger at manipulere forbrugernes valg, hvilket kan være etisk problematisk. I alle tilfælde bør myndigheder grundigt overveje, hvad der gøres til det automatiske valg eller status quo, når der f.eks. laves ny lovgivning, for det har potentielt store konsekvenser for forbrugernes valg Informationsværktøjer Hvis man observerer, at forbrugere har problemer med at træffe hensigtsmæssige valg, kan en oplagt løsning være at gennemføre informationskampagner, hvor man gennem oplysning forsøger at hjælpe forbrugerne til at træffe bedre valg. Fordelen ved en informationskampagne er, at det kan betegnes som er et relativt lille indgreb i markedet, og store negative effekter er ofte usandsynlige. F.eks. viser det sig, at forbrugerne ofte laver fremskrivningsfejl, når de skal vurdere deres fremtidige behov for forskellige produkter. Hvis virksomhederne indsamler oplysninger om forbrug, kan forbrugerne derfor potentielt have gavn af at få adgang til denne information. I Storbritannien involverer midata projektet, at virksomheder på frivillig basis informerer forbrugerne om deres forbrug. Den britiske regering har nu påbegyndt en lovgivende proces, som giver mulighed for, at der fremover kan reguleres på området, så deltagelse i midata kan gøres obligatorisk for 68 For en god discussion af dette emne henvises til Devin G. Pope and Maurice E. Schweitzer, 2011, Is Tiger Woods Loss Averse? Persistent Bias in the Face of Experience, Competition, and High Stakes, American Economic Review, 101: Thaler and Sunstein, 2008, supra. 70 Schultz, Nolan, Cialdini, Goldstein, and Griskevicius, 2007, supra. 71 Alberto Abadie and Gay, Sebastien, 2006, The Impact of Presumed Consent Legislation on Cadaveric Organ Donation: A Cross-Country Study, Journal of Health Economics, 25:

19 nogle virksomheder.. 72 Dette burde stille forbrugerne bedre, hvis det ikke medfører, at priserne på markedet stiger. 73 Dog vil der givetvis være en omkostning herved for virksomhederne. I lyset af behavioural economics bør myndigheder under alle omstændigheder nøje overveje, hvilken information forbrugerne gives og hvordan. Mere information hjælper ikke nødvendigvis forbrugerne, og det er heller ikke underordnet, hvordan informationen præsenteres. EU s energimærkningsordning (A-G) 74 af hårde hvidevarer og elpærer kan f.eks. være mindre effektiv end hidtil antaget på grund af mærkatets udformning. Folk fokuserer ofte på bredere kategorier, som f.eks. A, B, C osv., og er mindre opmærksomme på finere kategorier, som f.eks. A+ og A+++. Det er fx usikkert, om forbrugerne opfatter A som det tredjebedste alternativ, og hvordan det vurderes i forhold til C, der tidligere var det tredjebedste valg Standardisering Der er også mulighed for at standardisere information, som forbrugerne skal forholde sig til. Hvis produktinformation f.eks. præsenteres meget standardiseret, kan det potentielt gøre det lettere for forbrugerne at håndtere mange valgmuligheder. Man kan tilsvarende kræve, at prisinformation præsenteres på en standardiseret eller simplificeret måde, så det er lettere at sammenligne priser og træffe et velinformeret valg. EU s regler om, at den samlede pris på flybilletter skal fremgå helt fra starten af bestillingsprocessen, er et eksempel på, hvordan standardisering kan bruges. Reglerne betyder, at alle de gebyrer og afgifter, som forbrugeren skal betale, skal være indregnet i den pris, som forbrugeren ser, når der søges på billetter. 77 Man skal dog være opmærksom på, at standardiseringsinitiativer kan medvirke til at mindske konkurrencen og begrænse valgmulighederne for forbrugerne, hvis standardiseringen f.eks. udelukker bestemte typer af kontrakter, der ikke passer ind i det foreslåede standardiseringsformat. Standardisering kan derfor i nogle situationer betragtes på linje med anden form for regulering af forbrugermarkeder Regulering Andre former for regulering af forbrugermarkeder kan også benyttes. Det er f.eks. muligt at forbyde visse former for adfærd, hvis det ses, at virksomhederne med denne adfærd skader forbrugerne. Det nye EU-direktiv om forbrugerrettigheder forbyder f.eks. (forud-)afkrydsede felter, hvor forbrugerne køber tillægsydelser, hvis de ikke fjerner et flueben. Dette begrænser virksomhedernes mulighed for, at udnytte forbrugernes status quo bias (se fodnote 23). Man kan også give forbrugerne rettigheder i forbindelse med købssituationer, f.eks. ved at give dem en fortrydelses- eller klageret. Danske forbrugere har f.eks. en general fortrydelsesret på 14 dage ved køb over internettet. Cooling-off perioder som disse kan dog også medføre, at forbrugerne køber produkter uden 72 Department for Business Innovation & Skills, 2012, midata: Government Response to the 2012 Consultation, BIS/12/1283, 19 November Available at: https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/34700/ midata-governmentresponse-to-2012-consultation.pdf. Muligheder for, at der kan reguleres, så midata gøres obligatorisk i nogle brancher, er blevet tilføjet som en del af Enterprise & Regulatory Reform Bill, som er under behandling i det britiske overhus. Se desuden for en status på processen. 73 Priserne på markedet vil muligvis stige i takt med at forbrugerne bliver bedre informerede om markedet og træffer bedre valg. En diskussion af effekterne findes i: Emir Kamenica, Sendhil Mullainathan, and Richard Thaler, 2011, Helping Consumers Know Themselves American Economic Review: Papers & Proceedings 101: Energistyrelsen, 2012, Energimærker. Lokaliseret på: 75 defra (UK), 2010, Behavioural economics & energy using products: scoping research on discounting behaviour and consumer reference points, Final report. Kan tilegnes på: 76 Richard Larrick and Jack Soll, 2008, The MPG Illusion, Science, 320: Jf. artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet. 18

20 først at tænke sig godt om, fordi de har muligheden for at returnere senere. Men pga. nutidsfokusering gør forbrugerne måske ikke brug af muligheden for at returnere produkterne. Dette kan forstærkes af, at det at eje produktet bliver et nyt status quo, og forbrugeren er tilbageholdende med at skifte væk fra dette nye status quo Prisværktøjer Behavioural economics udelukker ikke brug af traditionelle prisværktøjer så som skatter, afgifter og tilskudsordninger. Selv i en behavioural economics tilgang er det i det store hele rimeligt at antage, at forbrugerne reagerer på økonomiske incitamenter som skatter, afgifter og tilskud. F.eks. kan afgifter rettet imod folk med selvkontrolproblemer bruges til at reducere deres alkohol- og cigaretforbrug. Sådanne instrumenter er dog kontroversielle, fordi de også påvirker forbrugere, der ikke har selvkontrolproblemer. Dog skal man være opmærksom på, at forbrugere med kognitive begrænsninger kan have svært ved at gennemskue komplicerede afgift- og tilskudsordninger. Derfor kan komplicerede prisværktøjer have en mere begrænset effekt end man normalt forventer på baggrund af klassisk økonomisk teori. 5 Yderligere information I forlængelse af dette notat findes en casesamling, som illustrerer, hvordan behavioural economics er blevet anvendt af forskellige myndigheder til at informere politik og påvirke adfærd. Interesserede læsere henvises også til listen med yderligere litteratur i næste afsnit. 19

Casesamling: Anvendelse af indsigter fra behavioural economics

Casesamling: Anvendelse af indsigter fra behavioural economics AARHUS UNIVERSITET Casesamling: Anvendelse af indsigter fra behavioural economics Udarbejdet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af Mette Trier Damgaard, Alexander Koch, Julia Nafziger og Dan Nguyen

Læs mere

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Lektor, Trine Kjær COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk

Læs mere

Adfærdsøkonomi og arbejdsløshedsforsikring

Adfærdsøkonomi og arbejdsløshedsforsikring Jon Kvist, Juli 2015 Adfærdsøkonomi og arbejdsløshedsforsikring Note til Dappengekommissionen Inddragelse af adfærdsøkonomi åbner op for en bred forståelse af lediges adfærd og et nyt sæt af policy instrumenter

Læs mere

Et lille politisk puf

Et lille politisk puf 6 nr. 04 2015 Et lille politisk puf Af Henning Due, journalist Regeringen har med sit nye dagpengesystem sprunget på en international adfærdsteoretisk trend for at finde metoder, der kan omsættes til politiske

Læs mere

ADFÆRD OG HJERNESKUB

ADFÆRD OG HJERNESKUB ADFÆRD OG HJERNESKUB FSOS KONFERENCE NUDGING & INCLUSION NUDGES - teknikker til højt engagement og innovative løsninger i en presset hverdag Tinna C. Nielsen Founder & Anthropologist Global Head of Inclusion,

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

NUDGE. valgarkitektur og ledelse. ANDREAS MAALØE JESPERSEN anmaje@ruc.dk

NUDGE. valgarkitektur og ledelse. ANDREAS MAALØE JESPERSEN anmaje@ruc.dk NUDGE valgarkitektur og ledelse ANDREAS MAALØE JESPERSEN anmaje@ruc.dk! RESEARCH ASSISTANT - THE INITIATIVE FOR SCIENCE SOCIETY AND POLICY ADFÆRDSRÅDGIVER - KONKURRENCE OG FORBRUGERSTYRELSEN 47 % af den

Læs mere

Har du en god intuition? Hvad siger din mavefornemmelse dig? Michael Sperling, Analytics Advisor, SAS Institute

Har du en god intuition? Hvad siger din mavefornemmelse dig? Michael Sperling, Analytics Advisor, SAS Institute Har du en god intuition? Hvad siger din mavefornemmelse dig? Michael Sperling, Analytics Advisor, SAS Institute Introduktion According to research in cognitive psychology (Miller 1956; Kahneman, Slovic,

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

KONFERENCEPROGRAM. 1. Åbning

KONFERENCEPROGRAM. 1. Åbning KONFERENCEPROGRAM For Penge- og Pensionspanelets konference om kundebehov og valgfrihed på pensionsområdet. Tid og sted: Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, 1448 København K, den 30. oktober, kl. 9-16.

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Model til beskrivelse af markedet for lægemidler

Model til beskrivelse af markedet for lægemidler 1 af 7 21-08-2013 12:52 Model til beskrivelse af markedet for lægemidler Juni 2005 Af Peder Kongsted CHRISTIANSEN* Abstract Using a simple model we study the effects from deregulating the Danish market

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Economic Policy Research Network

Economic Policy Research Network Economic Policy Research Network www.econ.ku.dk/eprn CEBR, DREAM, EPRU 26. maj 2015 Invitation til EPRN konference Hermed inviteres til årets Economic Policy Research Network (EPRN) konference, som finder

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

PRISUDVIKLING PÅ EJERLEJLIGHEDER

PRISUDVIKLING PÅ EJERLEJLIGHEDER COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL HOVEDOPGAVE HD 2. DEL FINANSIEL RÅDGIVNING ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- PRISUDVIKLING PÅ

Læs mere

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia,

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Nudging et puf i den rigtige retning Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye.

Læs mere

Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering

Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering 26.05.2011 Bjørn Nedergaard Jensen Berlingske Media 2 En af Danmarks største medieudgivere og leverandør af både trykte og digitale udgivelser. Koncernen

Læs mere

Hvad kan ledere lære af eksperimentel økonomi og behavioural economics - vedrørende performancerelaterede lønsystemer i den offentlige sektor

Hvad kan ledere lære af eksperimentel økonomi og behavioural economics - vedrørende performancerelaterede lønsystemer i den offentlige sektor Hvad kan ledere lære af eksperimentel økonomi og behavioural economics - vedrørende performancerelaterede lønsystemer i den offentlige sektor Kirsten Bregn Institut for Samfund og Globalisering Roskilde

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Økonomiske forecasts og fremskrivninger

Økonomiske forecasts og fremskrivninger Økonomiske forecasts og fremskrivninger Hvad kan økonomer egentlig? Henrik Jensen Økonomisk Institut Københavns Universitet DPØ, 1. december, 2009 Dagens situation Finansernes fald Ikke alle økonomer så

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Drop generel ligevægts-teori

Drop generel ligevægts-teori Debatseminar om lærebøger og pensum på økonomistudierne Netværk for politisk økonomi Drop generel ligevægts-teori Christian Gormsen Økonom, Cevea Hvad er generel ligevægtsteori? Motivation. Markeder er

Læs mere

THOMAS CHRISTENSEN. Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens.

THOMAS CHRISTENSEN. Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens. THOMAS CHRISTENSEN Har designet, rådgivet og udført adfærdsanalyser for bl.a. Miljøstyrelsen, Novo Nordisk og Siemens. Medstifter af Behavioral Economics Network Copenhagen Ansvarsområder i The Nudging

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

#1 Nysgerrighed. 5 ting du aldrig må gøre til en jobsamtale! 10 psykologiske triggere du kan benytte til at booste salget markant!

#1 Nysgerrighed. 5 ting du aldrig må gøre til en jobsamtale! 10 psykologiske triggere du kan benytte til at booste salget markant! 10 psykologiske triggere du kan benytte til at booste salget markant! Cammilla Rysgaard Digital Markedsføring 2015 Marketing handler i bund og grund om at påvirke en målgruppes adfærdsmønstre. En af de

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen Alternative og Illikvide Investeringer Børsmæglerforeningen 2015 Lasse Heje Pedersen Copenhagen Business School and AQR Capital Management Oversigt over Foredrag: Alternative og Illikvide Investeringer

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Bedre arbejdsmiljø med nudging

Bedre arbejdsmiljø med nudging Bedre arbejdsmiljø med nudging DM - Dansk Magisterforening, fyraftensmøde, 10. marts 2015 Mads Bendixen Erhvervspsykolog Mail: mabe@alectia.com Tlf. 27 61 88 54 »At virke gennem det automatiske tankesystem

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium

Læs mere

Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager

Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager Barrierer for advokaters anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager undersøges, og det konkluderes, at disse

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd?

Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd? Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd? Poli&kere vil kun få succes, hvis de forsøger at behandle mennesker som de fak&sk er, i modsætning &l, hvordan de gerne vil have, at de er.

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution Ringkjøbing Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99 Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand.

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. mag./projektkonsulent LOS Om projektet Kontekst NPM

Læs mere

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen ECB, troværdighed og gældskriser Foredrag for Akademiet for Talentfulde Unge 21. marts, 2013, Københavns Universitet Henrik Jensen Web: hjeconomics.dk Blog (engelsk): blog.hjeconomics.dk Blog (dansk):

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

HJERNESKUB TIL BEDRE LEDELSE OG ORGANISATIONSUDVIKLING

HJERNESKUB TIL BEDRE LEDELSE OG ORGANISATIONSUDVIKLING DSR Lederforeningens Fagkongres 2015 HJERNESKUB TIL BEDRE LEDELSE OG ORGANISATIONSUDVIKLING Tinna C. Nielsen Founder & Anthropologist Global Head of Inclusion, Diversity & Collaboration, Arla Foods tinna@movetheelephant.org

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Kollektiv intelligens

Kollektiv intelligens Kollektiv intelligens Few people think more than two or three times a year. I have made an international reputation for myself by thinking once or twice a week George Bernard Shaw Det individuelle gruppearbejde

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

Nudging. - et lille puf med stor effekt

Nudging. - et lille puf med stor effekt Nudging - et lille puf med stor effekt Line Groes, IS IT A BIRD, Kommunernes Netværksdage, d. 22 november 2013 Vores kunder kommer Il os for at: For at få dybere forståelser af det emo'onelle Få viden

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

1. Formål og fagområder 9/5 2012

1. Formål og fagområder 9/5 2012 9/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i FORSIKRINGSMATEMATIK ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Erhvervsøkonomi: Fagsærtræk i innovationsprojekter

Erhvervsøkonomi: Fagsærtræk i innovationsprojekter Erhvervsøkonomi: Fagsærtræk i innovationsprojekter Produktion, forarbejdning og afsætning af varer og tjenester håndteres af erhvervsvirksomheder inden for rammerne af den globale markedsøkonomi og de

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

Investoradfærd behavioral finance

Investoradfærd behavioral finance Investoradfærd behavioral finance Af Jesper Lund, direktør, Delfin Invest A/S, jel@delfininvest.dk. Mennesker og vores adfærd er både spændende og forunderlige. Verden er kompleks, og vi står dagligt ansigt

Læs mere

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Advokat Erik Kjær-Hansen Søværnet udbyder en række maritime opgaver over de kommende år. Hvilke udbudsretlige muligheder og udfordringer giver det

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Kom i gang med at nudge

Kom i gang med at nudge 1 Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, 2014-15 Kom i gang med at nudge Nudging nye greb i det selvbetjente biblioteksrum Pixibog 2 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1: Hvad er nudging? s.2 Kapitel

Læs mere

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting Consulting Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk g Notat Uddybning

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Set the stage. Jacob Madsen - Jam@ucn.dk

Set the stage. Jacob Madsen - Jam@ucn.dk Set the stage The fish will be the last to discover water! Scenen er sat En verden under konstant forandring. Det måde vi plejer at gøre tingene på, bliver der hele tiden sat spørgsmålstegn ved. Nye teknologier

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere