Integration gennem voksen- og efteruddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integration gennem voksen- og efteruddannelse"

Transkript

1

2

3 Integration gennem voksen- og efteruddannelse Landerapport Danmark Tinne Geiger og Karen Lund TemaNord 2010:561

4 Integration gennem voksen- og efteruddannelse Landerapport Danmark TemaNord 2010:561 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN Publikationen er tilgængelig som Print on Demand (PoD) og kan bestilles på Fler publikationer findes på Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Ved Stranden 18 Ved Stranden København K 1061 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

5 Indhold Forord... 7 Sammenfatning... 9 Indledning Indvandrere og efterkommere i Danmark Nationale integrationsstrategier Initiativer til styrkelse af integration gennem ordinær voksen- og efteruddannelse Beskrivelse af voksen- og efteruddannelsessystemet Integrationsaktiviteter inden for voksen- og efteruddannelserne Særlige voksen- og efteruddannelsestilbud til styrkelse af integrationen Beskæftigelsesrettede initiativer Initiativer med særligt fokus på guide-/mentorordninger Initiativer med særlig fokus på kvinder Initiativer med særligt fokus på medborgerskab References... 61

6

7 Forord Nationalt Center for Kompetenceudvikling har foretaget en komparativ undersøgelse af integration af indvandrere og efterkommere gennem voksenog efteruddannelse i de nordiske lande. Resultaterne af undersøgelsen fremlægges i fem nationale rapporter og en rapport med tværgående analyser og sammenfatninger. Denne rapport beskriver de danske resultater. Alle rapporterne kan findes på under publikationer. Undersøgelsen er gennemført af Nationalt Center for Kompetenceudvikling i samarbejde med Islands Universitet, Institut for fremmedsprog, litteratur og lingvistik, Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet, Forskningsenheden voksne i livslang læring, Gøteborgs Universitet, og Åbo Akademi i Vasa, Det pædagogiske fakultet. Undersøgelsen er gennemført på opdrag af og med økonomisk støtte fra Nordisk Ministerråd. Undersøgelsen er den første samlede tværnordiske kortlægning af området. Det er vor opfattelse, at samspillet mellem integration og voksenuddannelse er både aktuelt relevant og politisk vigtigt. Det er vort håb, at det fremlagte materiale vil kunne bidrage til nordisk inspiration og handling for såvel uddannelsesadministratorer, forskere som praktikere.

8 8 Integration gennem voksen- og efteruddannelse Om NCK Nationalt Center for Kompetenceudvikling indsamler, dokumenterer og formidler viden om metoder og redskaber, der anvendes til at planlægge og gennemføre VEU og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder. Opgaven løses i et samarbejde mellem medarbejdere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Anvendt Kommunal Forskning, Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Nationalt Videncenter for Realkompetencevurderinger og CARMA, Aalborg Universitet. Bjarne Wahlgren Centerleder Januar 2010

9 Sammenfatning Beskæftigelse og selvforsørgelse har været centrale mål for integrationsindsatsen i hele den omfattede periode, der går fra slutningen af 1990 erne. Der er et fortsat fokus på sprog som en afgørende forudsætning for integration på arbejdsmarkedet. Fokus har dog ændret sig fra en antagelse om at sprog skulle læres før der kunne blive tale om deltagelse på arbejdsmarkedet, til nu i højere grad at blive set i samspil med beskæftigelse. Det øgede fokus på beskæftigelse går igen i ændringen af danskuddannelsesloven i 2003, der udover at øge erhvervs- og arbejdsmarkedsretningen havde til formål at gøre Danskuddannelsen mere omkostningseffektiv. Det skulle blandt andet ske ved tidsmæssigt og geografisk fleksibilitet, ved øget samspil med arbejdsmarkedet og ved at indføre en ny incitamentstruktur i form af taxameterstyring. Sprogundervisning og arbejde eller praktik bliver således i stigende grad kombineret i integrationsprojekterne. Det gælder et øget fokus på arbejdsmarkedsretteede forløb i forbindelse med danskuddannelserne, og det gælder i forbindelse med en række af de særlige initiativer som er specifikt rettet mod indvandrere. Kombinationen lader til at have positiv effekt med hensyn til såvel sprogindlæring som mulighederne for beskæftigelse. I relation til uddannelsesområdet er der ligeledes stigende fokus på at koble fag- og sprogundervisning. Også her viser erfaringerne at udbyttet af begge dele øges når der etableres god sammenhæng mellem de to. I takt med at andelen af indvandrere på flere uddannelser er steget, er der i forbindelse med uddannelserne udviklet særlige tiltag som er specifikt rettet mod tosprogede. Det drejer sig om forsøg med Dansk A som andetsprog på HF-enkeltfag, Dansk som andetsprog på AVU, mens der på AMU er etableret særlige forløb for indvandrere, hvor en eller flere uddannelser kan kombineres med Dansk som andetsprog.

10 10 Integration gennem voksen- og efteruddannelse For undervisere i dansk som andetsprog på både Danskuddannelsen, AVU og AMU er det et krav at de skal have gennemført Uddannelse til underviser i dansk som andetsprog for voksne eller have tilsvarende kompetencer. Inden for det ordinære uddannelsessystem undervises der også på Erhvervsuddannelserne i erhvervsrettet andetsprogsdansk, og social- og sundhedsuddannelser har deltaget i forskellige samarbejdsprojekter med blandt andet sprogcentre, fagforeninger, og kommuner med henblik på at få flere kvinder med indvandrerbaggrund ind på social- og sundhedsuddannelserne. Pædagog- og lærerseminarier har siden 1985 udbudt Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge. Der anvendes hvert år mange ressourcer på særlige initiativer der skal bidrage til at styrke integrationen. De initiativtyper hvor der indgår elementer af voksenuddannelse, er primært initiativer der fokuserer på beskæftigelsesfremme, etablering af mentorordninger, kvinder, og styrkelse af medborgerskab. Ud over de positive erfaringer med at kombinere sprog og arbejde, er der ligeledes gode erfaringer med at lægge vægt på samarbejde og koordinering mellem flere grupper af aktører. Det kan dreje sig om virksomheder, sprogcentre, jobcentre, offentlige forvaltninger m.fl. Det er endvidere vigtigt at deltagerne har klare mål at arbejde henimod, og at der er en tydelig kobling mellem en bestemt branche eller virksomheds behov og tilrettelæggelsen af undervisningen. Anvendelsen af online-undervisning er endnu ikke så udbredt, men det er et område der er i vækst, særligt i forbindelse med undervisning på Danskuddannelse 3. Undervisning online kan især bidrage til at undervisningen bliver mere fleksibel i tid og rum og derved være med til at gøre den mere tilgængelig for grupper der ellers kan have vanskeligt ved at følge undervisningen, blandt andet på grund af beskæftigelse og forpligtelser i hjemmet.

11 Indledning Denne rapport undersøger i hvor høj grad og hvordan voksen- og efteruddannelse anvendes i Danmark som led i arbejdet med at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet. Indvandrere omfatter i denne sammenhæng, og gennem hele rapporten, også flygtninge. De tal der anvendes i rapporten, er alle hentet fra Danmarks Statistik; de sidste er hentet i oktober Tallene går derfor kun frem til Til trods for at der på nogle områder er nyere tal fra andre kilder, er det fravalgt at anvende disse med henblik på at sikre størst mulig konsistens og sammenlignelighed. Efter et kort oprids af indvandringsmønsteret i Danmark bliver der i kapitel 2 redegjort for udviklingen i de nationale integrationsstrategier og -politikker. I kapital 3 bliver anvendelsen af voksen- og efteruddannelser i integrationsindsatsen beskrevet. Her indgår Danskuddannelsen, uddannelserne inden for voksen- og efteruddannelsessystemet, og også enkelte uddannelser inden for det ordinære uddannelsessystem i det omfang de er skønnet relevant 1. Valget kan bygge på at mange voksne indvandrere de facto anvender en bestemt uddannelse, eller det kan bygge på at der i tilknytning til en uddannelse er ordninger der er særligt rettet mod (voksne) indvandrere. Endelig består kapitel 4 af en gennemgang af særlige integrationsinitiativer der omfatter voksen- og efteruddannelseselementer. Særlige initiativer er defineret som initiativer, der er tidsmæssigt og finansielt afgrænsede. 1 Se bilag 1 for en skematisk oversigt over det danske uddannelsessystem

12

13 1. Indvandrere og efterkommere i Danmark Arbejdskraftindvandring og flygtninge Indvandringsmønsteret i Danmark har skiftet gennem de sidste 40 år 2. Fra 1960 ernes arbejdskraftindvandring over stigende flygtningestrømme i løbet af 1980 erne og 1990 erne fra særligt Mellemøsten og i midten af 1990 erne fra det tidligere Jugoslavien, især Bosnien, til nu igen i stigende omfang at bestå af arbejdskraftindvandring. Arbejdskraftindvandringen kommer hovedsageligt fra EU-lande og er især steget siden Polen i 2004 blev medlem af EU; således kom der i personer fra Polen. Trods den stigende indvandring fra vestlige lande, er der fortsat flest indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. Det skyldes først og fremmest at indvandrere fra vestlige lande i vid udstrækning kommer til Danmark som led i uddannelse eller arbejde og genudvandrer i langt højere grad end indvandrere fra ikke-vestlige lande, der primært kommer til Danmark som flygtninge eller familiesammenførte. Den 1. januar 2008 udgjorde indvandrere og efterkommere 3 i alt 9,1 pct. af befolkningen. Indvandrere alene udgjorde 6,9 pct. af befolkningen, heraf kom knap to tredjedele (62,8 pct.) fra ikke-vestlige lande. Dermed er antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande femdoblet siden En tredjedel af alle indvandrere og godt to tredjedele (69 pct.) af alle efterkommere i Danmark havde den 1. januar 2008 dansk statsborgerskab. 1. januar 2007 var 30 pct. af 2 Gennemgangen af indvandrere og efterkommere i Danmark bygger på oplysninger fra Indvandrere i Danmark 2008 (Danmarks Statistik 2008). 3 Indvandrere defineres som personer der er født i udlandet af forældre hvor ingen af dem er danske statsborgere, eller født i Danmark. Efterkommere defineres som personer der er født i Danmark af forældre hvor ingen er danske statsborgere, eller født i Danmark. Personer med dansk oprindelse har mindst én forælder der både er dansk statsborger og født i Danmark.

14 14 Integration gennem voksen- og efteruddannelse indvandrerne og 43 pct. af efterkommerne i Danmark flygtninge 4. Stort set alle flygtninge (99 pct.) har oprindelse i Afrika, Asien eller europæiske lande uden for EU og Norden. Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse Personer med dansk oprindelse har en betydeligt højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere fra ikke-vestlige lande. Således var 78,7 pct. af de årige med dansk oprindelse i beskæftigelse den 1. januar Det tilsvarende tal for indvandrere fra ikke-vestlige lande var 53,4 pct., hvilket dog er en markant stigning i forhold til 1996 hvor andelen af beskæftigede blandt ikke-vestlige indvandrere kun var 33 pct. Særligt blandt kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande er beskæftigelsesfrekvensen lav (46,2 pct.). Efterkommere har en højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere, men stadigt lavere end folk med dansk oprindelse. Tabel 1.1. Beskæftigelsesfrekvens for årige 2007 Danskere Indvandrere Efterkommere Ikke-vestlige Vestlige Ikke-vestlige Vestlige Beskæftigelsesfrekvens 78,7 % 53,4 % 64,0 % 64,9 % 74,1 % Fra 1981 til 2007 har beskæftigelsesfrekvensen ligget stabilt på omkring 75 pct. for personer med dansk oprindelse. Frekvensen for vestlige indvandrere følger det samme mønster, men ligger procentpoint lavere end for personer med dansk oprindelse. I modsætning hertil oplevede indvandrere fra ikke-vestlige lande et markant fald i beskæftigelsesfrekvensen i midten af 1990 erne fra 57 pct. i 1981 til 33 pct. i Dette skyldes ifølge Danmarks Statistik at gruppen af ikke-vestlige indvandrere voksede kraftigt i den periode, ikke mindst som følge af store flygtningestrømme fra det tidligere Jugoslavien. Generelt har flygtninge en lavere beskæftigelsesgrad end øvrige indvandrere. 4 Flygtninge defineres som: 1) Indvandrere med kendt opholdsgrundlag som flygtninge, 2) børn af flygtninge, 3) personer med ukendt opholdsgrundlag som kommer fra et land der er klassificeret som flygtningeland i indvandringsåret. For indvandrere gælder at de selv er kommet til Danmark som flygtninge, mens efterkommere har mindst én forælder der er flygtning.

15 Landerapport Danmark 15 Ikke-vestlige indvandrere er primært beskæftiget inden for brancherne hotel og restauration samt forretningsservice (herunder rengøring). Den igangværende arbejdskraftindvandring fra Polen består først og fremmest af mænd og er primært rettet mod forretningsservice, hvor næsten en femtedel (19,4 pct.) af de beskæftigede polakker er ansat, og mod bygge- og anlægsvirksomhed, hvor 17,3 pct. af de polske indvandrere i beskæftigelse er ansat.

16

17 2. Nationale integrationsstrategier Danmarks strategier og målsætninger på integrationsområdet har, siden den første integrationslov blev vedtaget i 1998, fokuseret på integration på arbejdsmarkedet. En opfattelse af sproget som en afgørende forudsætning for at kunne komme i beskæftigelse er blevet afløst af en opfattelse af at sproget læres bedst i forbindelse med arbejde, og med den nuværende regering er kravene til beskæftigelse blevet skærpet. Udviklingen bliver kort ridset op i det følgende. I bilag 1 findes en kronologisk oversigt over relevante strategier, grundlag, love og bekendtgørelser. En oversigt over centrale aktører findes i bilag 2. Vejen til Danmarks første integrationslov i 1998 I juli 1998 vedtog den daværende regering (den fjerde Nyrup-regering ( )) bestående af Socialdemokratiet (S) og Det Radikale Venstre (R) Danmarks første integrationslov, der trådte i kraft 1. januar Indtil da var integrationspolitikken reguleret via Udlændingeloven, som først og fremmest regulerer udlændinges adgang til og ophold i Danmark. Den politiske opmærksomhed blev første gang rettet mod integrationsspørgsmålet med den daværende socialdemokratiske regerings indvandrerpolitiske redegørelse i 1980, og med en skærpelse af Udlændingeloven i 1986 blev Danmark et af de vanskeligst tilgængelige europæiske lande for flygtninge, hvor det tidligere havde været et af de mest liberale lande (Hamburger 1997, Forarbejdet til Integrationsloven blev lavet under den tredje Nyrupregering ( ), og en hurtig vedtagelse af loven samt en ændring af Udlændingeloven blev indskrevet i regeringsgrundlaget Godt på vej fra Baggrunden var at indvandrerdebatten fyldte stadigt mere i det politiske landskab. Efter den store flygtningestrøm fra især det tidligere Jugosla-

18 18 Integration gennem voksen- og efteruddannelse vien og bekymringer om stigende ghettoisering i flere af de store byer 5, blev indvandringen og antallet af udlændinge et vigtigt element i valgkampen i Dansk Folkeparti, der i høj grad fokuserede på at begrænse indvandringen, stillede op for første gang og stormede ind i Folketinget med 13 mandater. Der var således stor folkelig og politisk opmærksomhed omkring indvandringsspørgsmålet i sidste halvdel af 1990 erne og fokus på at forbedre integrationsindsatsen. På den baggrund ønskede regeringen med Integrationsloven at koordinere den hidtil spredte integrationsindsats: Dansk Flygtningehjælp havde hidtil haft det generelle ansvar for det 18 måneder lange integrationsforløb for flygtninge, mens kommunerne havde været ansvarlige for bolig, og amterne for sprogundervisningen. Med Integrationsloven blev integrationsperioden forlænget til tre år, og det primære ansvar for forløbet blev placeret ved landets kommuner. Endvidere blev den såkaldte integrationsydelse indført. Der var tale om en særlig ydelse til flygtninge, som var betydeligt lavere (omkring 2000 dkr. lavere pr. måned) end den kontanthjælp danskere kunne få. Indførelsen af integrationsydelsen vakte stor debat, også internationalt, idet blandt andre UNHCR mente at ydelsen var diskriminerende. Efter nogle måneder valgte regeringen at ophæve integrationsydelsen. Endnu en udløber af regeringens ønske om at skabe bedre muligheder for integration, var vedtagelsen af den første danskuddannelseslov 6 der, som Integrationsloven, blev vedtaget i juli 1998 og trådte i kraft 1. januar Formålet med loven var at øge danskundervisningens kvalitet og effektivitet samt at øge samspillet mellem danskundervisningen og den øvrige integrations- og aktiveringsindsats. Dette søgte man at opnå ved hjælp af en centralisering af de afsluttende prøver og en formalisering af danskuddannelsen. Før lovens ikrafttræden havde der på mange sprogskoler udviklet sig en praksis for private prøver i tilknytning til den afsluttende undervisning. Det var sket på baggrund af kursisternes behov for at kunne dokumentere dansksproglig kompetence og sprogskolernes interesse i at synliggøre deres indsats og dokumentere deres resultater. Konsekvensen blev et kludetæppe af formelle krav til dansk (Lindberg 2000). Ud over de centrale prøver, som Undervisningsministeriet var ansvarlig for, blev der med loven indført obligatorisk 5 Blandt andre Århus daværende socialdemokratiske borgmester, Thorkild Simonsen, udtrykte stigende bekymring for udviklingen i antallet af udlændinge efter at især borgmestre fra byer syd for København advarede mod ghettoisering (BT 2000) 6 Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre (Undervisningsministeriet 1998)

19 Landerapport Danmark 19 evaluering af kursisternes sproglige kompetencer, og det blev ekspliciteret at vejledning indgår som en central del af integrationsindsatsen. Det helt overordnede mål med både Integrations- og Danskuddannelsesloven var således at samle ansvaret for integrationsopgaven og dermed skabe bedre grundlag for en helhedsorienteret indsats. Nyt regeringsgrundlag 2001 øget fokus på selvforsørgelse og deltagelse på arbejdsmarkedet. Integrationskontrakt og sanktioner I november 2001 vandt Venstre (V) og Konservative (K) regeringsmagten. Dansk Folkeparti (DF) blev fra starten regeringens støtteparti. VKregeringens nye regeringsgrundlag lagde vægt på at begrænse den nuværende tilstrømning af udlændinge der kommer til Danmark og sikre en langt bedre integration af de indvandrere, som er i Danmark (Statsministeriet 2001). Bedre integration blev her defineret som at indvandrerne skulle lære dansk og i arbejde hurtigst muligt så de kunne blive selvforsørgende, frem for at modtage offentlig forsørgelse. Regeringen betragtede således deltagelse på arbejdsmarkedet (som) et vigtigt bidrag til en bedre integration af udlændinge i det danske samfund (Statsministeriet 2001). Målene om sprog, arbejde og selvforsørgelse blev understreget igen i regeringens visionspapir En ny udlændingepolitik fra januar Regeringen ønskede med egne ord at gøre op med først lære dansk, så i arbejde og fokuserede på at danskundervisningen blev arbejdsrettet og aldrig må blokere for arbejde. Udover arbejde handler integration ifølge regeringen dog også om at blive i stand til at deltage i andre af samfundslivets områder, således at den enkelte nye borger kan indgå aktivt i eksempelvis foreningsarbejde og skolebestyrelser (Regeringen 2002b, p. 1). Med henblik på at bremse tilstrømningen af indvandrere ønskede regeringen endvidere at stramme Udlændingeloven. En af stramningerne var genindførelsen af introduktionsydelsen, der dog denne gang blev formuleret på en måde så den ikke formelt diskriminerer indvandrere, idet også danske borgere risikerer at blive omfattet af reglerne. Regeringens motivation for at indføre de lavere ydelser var en betragteligt lavere beskæftigelsesfrekvens blandt indvandrere end blandt oprindelige danskere. Desuden er det troen på at lavere velfærdsydelser kan fungere som økonomisk incitament til at blive mere aktivt arbejdssøgende. Regeringens støtteparti, DF, lagde dog ikke skjul på at formålet med stramningerne for dem også var at mindske Dan-

20 20 Integration gennem voksen- og efteruddannelse marks tiltrækningskraft i forhold til potentielle nye indvandrere (www.denstoredanske.dk). I forlængelse af ønsket om øget erhvervsretning og effektivisering af integrationsindsatsen generelt og Danskuddannelsen i særdeleshed, afløste VK-regeringen den hidtidige handlingsplan som indvandrerne skulle udarbejde som led i integrationsaftalen, med en integrationskontrakt. Det grundlæggende blev ikke ændret meget, og integrationskontrakten går i lighed med tidligere ud på at der udarbejdes et individuelt integrationsprogram der er afpasset i forhold til den enkeltes kvalifikationer og ressourcer, og som er målrettet mod arbejde eller uddannelse. I modsætning til den tidligere handlingsplan skal det dog af integrationskontrakten fremgå hvilke sanktioner der gælder, hvis udlændingen ikke opfylder kontrakten (Integrationsministeriet 2002) 7. Ved fastlæggelse af integrationskontraktens indhold skal indvandrerens kompetencer, såvel formelle som uformelle, inddrages. Derfor indgår en afklaring af både faglige og personlige kompetencer som en integreret del af introduktionsprogrammet (Integrationsministeriet 2009g). Derudover foretages der individuel kompetencevurdering (IKV) i forbindelse med en række uddannelser inden for det formelle uddannelsessystem. Frem til endnu en lovændring i 2003 (Integrationsministeriet 2003a og Integrationsministeriet 2003b) omfattede introduktionsprogrammet et særskilt kursus i samfundsforståelse. Fra 2003 blev det i stedet integreret i Danskuddannelsen, og desuden blev målet om hurtig beskæftigelse og selvforsørgelse skrevet ind i den nye Danskuddannelseslov. Samtidig fik sprogskolerne mulighed for at anvise job- og praktikpladser. Den mulighed blev åbnet for at bedre mulighederne for en koordineret indsats med bedre sammenhæng mellem sprogundervisning og adgang til arbejdsmarkedet. Derudover blev der med den nye danskuddannelseslov indført en begrænsning i uddannelsesretten på tre år 8. Herefter har indvandrere kun ret til danskuddannelse i tre år fra det tidspunkt, hvor de kan påbegynde en danskuddannelse. De har således ikke ret til danskuddannelse efter de tre år, heller ikke hvis de f.eks. på grund af arbejde ikke har kunnet modtage undervisning, 7 Der er tale om økonomiske sanktioner i form af reduktion i introduktionsydelsen. 8 Kommunerne har dog pligt til at forlænge uddannelsesretten hvis udlændingen f.eks. på grund af sygdom eller barsel har været afskåret fra at følge danskuddannelse. Kommunerne har kun pligt til at forlænge perioden hvis der foreligger særlige forhold ud over beskæftigelse. Kommunerne har altid mulighed for at forlænge perioden. Det varierer meget fra kommune til kommune i hvilket omfang denne mulighed benyttes.

21 Landerapport Danmark 21 eller hvis de af andre grunde kun har kunnet modtage undervisning i begrænset omfang i de første tre år (Integrationsministeriet 2003a) 9 Indførelsen af individuelle kontrakter og eksplicitte sanktioner hænger nøje sammen med regeringens Vision og strategier for en bedre integration, som en ministergruppe udarbejdede i juni 2003 på baggrund af regeringsgrundlaget fra Herefter hviler integrationspolitikken på fire grundlæggende principper: 1) vi skal give plads til forskelligheden og lære at drage fordel af den, 2) vi skal gøre op med klientgørelsen og vise respekt ved at stille krav, 3) vi skal gøre op med konsekvensløsheden i alle dens former og 4) vi skal ikke undskylde undertrykkende familiemønstre med kultur (Regeringen 2003). Heri definerer regeringen også hvad de forstå ved vore værdier : Der tænkes på det grundlæggende frisind, der udspringer af respekt for andre mennesker og det enkelte menneskes særpræg. Og der tænkes på vort demokratibegreb, som vel at mærke indeholder andet og mere end flertalsstyre: Krænkelser af menneskerettighederne bliver ikke bedre af at være vedtaget af et flertal derfor har vi grundlove og internationale konventioner. Disse værdier skal nyankomne lære at kende, og der skal stilles krav om, at værdierne bliver respekteret (Regeringen 2003). Endnu engang understreges vigtigheden af at indvandrere får bedre danskkundskaber både fordi det øger mulighederne for at deltage som aktiv medborger, og fordi det er vigtigt for at komme ind på arbejdsmarkedet dette med henblik på såvel selvforsørgelse som muligheden for at bidrage til en positiv samfundsudvikling (Regeringen 2003). Nyt regeringsgrundlag 2005 generel fokus på øget beskæftigelse. Resultatstyring og kontrakterklæring I 2005 var der igen folketingsvalg, hvilket ikke ændrede regeringen, der fortsat bestod af V og K. I forbindelse med valget udarbejdede de dog et nyt regeringsgrundlag Nye mål i februar I forhold til indvandrer- og integrationspolitikken er det centrale i Nye mål, at regeringen fokuserer på at øge beskæftigelsen generelt og har en en målsætning om at få flere indvandrere i arbejde frem mod Opkvalificering bliver i den forbindelse betragtet som et helt centralt aspekt i forhold til indvandrere er det deres grundlæggende kvalifikationer, herunder særligt danskkundskaber, (der) 9 Kommunerne kan udvide retten. Det er meget forskelligt i hvor stort omfang kommunerne anvender den mulighed.

22 22 Integration gennem voksen- og efteruddannelse skal styrkes (Regeringen 2005a), ligesom blandt andet brugen af mentorordninger skal øges. På baggrund af blandt andet målet om at få yderligere indvandrere i beskæftigelse, udarbejdede regeringen i maj 2005 integrationsplanen En ny chance til alle. Heri understreges VK-regeringens hidtidige linje, der blandt andet omfatter øget krav om selvforsørgelse, og på baggrund af det nye regeringsgrundlag er der et forstærket fokus på beskæftigelse. Regeringen understreger derudover kommunernes rolle i integrationsindsatsen og introducerer en ny økonomisk incitamentsstruktur der har til hensigt at få kommunerne til at gøre en ekstra indsats (Regeringen 2005b). Refusionssystemet skal således fremover bygges op så der er en klar sammenhæng mellem tilskud og refusioner på den ene side og indsats og resultater på den anden. Integrationsplanen blev efterfølgende udmøntet yderligere i aftale om En ny chance til alle, som regeringen indgik med DF og S. Det afgørende nye i aftalen var indførelsen af en kontrakterklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, som alle udlændinge skal underskrive, idet de hermed viser vilje til integration (Regeringen 2005b). Af kontrakterklæringen fremgår blandt andet at udlændingen vil respektere samfundets grundlæggende værdier. For eksempel at de vil overholde straffelovens regler. At de vil arbejde for deres børns integration ikke mindst ved at sikre børnene skolegang. Og at de vil respektere det enkelte menneskes frihed og integritet samt ligestilling mellem kønnene (Regeringen 2005b). Kontrakterklæringen blev gennemført med en ændring af Integrationsloven i 2006 (Integrationsministeriet 2006b). Der tegner sig et skifte i hovedfokus fra 1999 til Hvor hovedformålet med Danskuddannelsesloven i 1999 var at give Danskuddannelsen et kvalitetsløft, er der fra 2004 kommet større fokus på integration på arbejdsmarkedet, og resultatstyring er blevet indført. Den samme tendens gør sig gældende i den generelle integrationsindsats, hvor der ses en bevægelse fra aktivitetsbaseret til resultatbaseret finansiering (Rambøll 2007, p. 2ff). De overordnede ønsker om at begrænse indvandringen og forbedre integrationen forstået som arbejde og selvforsørgelse, samt ønsket om en effektivisering af danskundervisningen har været kendetegnende for integrationspolitikken i hele VK-regeringsperioden fra 2001 til i dag.

23 Landerapport Danmark 23 Voksen- og efteruddannelsessystemets rolle. Livslang læring og samarbejde mellem aktører Voksen- og efteruddannelsessystemet anvendes i langt overvejende grad i forhold til beskæftigelsesaspektet i integrationsindsatsen. Medborgerskab understreges dog også som et vigtigt led i integrationen. På det mere overordnede voksen- og efteruddannelsesområde vedtog regeringen i 2006 globaliseringsstrategien Fremgang, fornyelse og tryghed, der blandt andet fastsætter målet om at alle skal uddanne sig hele livet. I den forbindelse skal voksen- og efteruddannelserne styrkes, og der lægges op til målrettede og attraktive tilbud, så flere voksne med svage eller snævre kompetencer kommer i gang. Målet er at gøre voksen- og efteruddannelsesindsatsen effektiv og fleksibel og sikre at den understøtter gode jobmuligheder for den enkelte (Regeringen 2006a). Strategien på voksen- og efteruddannelsesområdet følger dermed tendensen fra integrationsindsatsen med fokus på effektivitet, fleksibilitet og arbejdsmarkedets behov. I forhold til indvandrere lægges der op til at der skal udvikles supplerende tilbud i arbejdsmarkedsdansk i danskuddannelsessystemet og målrettede tilbud i almen voksenuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelser (Regeringen 2006a). Målene gentages i Danmarks Strategi for livslang læring som regeringen udarbejdede i april 2007 med udgangspunkt i globaliseringsstrategien (Jørgensen 2007). I Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (Regeringen 2006b), som regeringen indgik i 2006 sammen med DF, S og R, fokuseres der igen på at få flere indvandrere og efterkommere i arbejde og på at styrke indsatsen for at få flere indvandrere i arbejde. Som centralt redskab nævnes nye firepartsaftaler 10, en understregning af at regeringen betragter beskæftigelses- og integrationsindsatsen som et fælles ansvar hvor arbejdsmarkedets parter har en central rolle. I 2007 trådte lov om Udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet mv. i kraft. Loven udsprang af et politisk ønske om at øge mulighederne for anerkendelse af realkompetencer, og med den bliver det fastslået at voksenuddannelsescentre og andre uddannelsesinstitutioner der udbyder almen voksenuddannelse har pligt til at tilbyde individuel kompetencevurdering (IKV) (Undervisningsministeriet 2007g). 10 Aftale mellem regeringen, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning NOTAT Dato: 2008-10-31 Kontor: Integration J.nr.: 2007/5147-35 Sagsbeh.: PVV Fil-navn: projektbeskrivelse Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven Udkast af 19. oktober 2005 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. LBK nr 772 af 10/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 154.90M.541 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1871 af

Læs mere

Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere

Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning for indvandrere 2017 Forord Vi har alle behov for at kunne kommunikere med de mennesker, vi møder i hverdagen.

Læs mere

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også

Læs mere

Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF /16

Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF /16 Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF 189 15/16 Med ikrafttrædelse 1.7.2016 Ændring i reglerne vedr. helbredsmæssig vurdering Ændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Udkast af 1. september 2006 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Reform

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Sprogundervisning. Baggrund. Årskursister

Sprogundervisning. Baggrund. Årskursister Sprogundervisning Baggrund Siden 2005, hvor Regionskommunen indgik en driftsoverenskomst med daværende Bornholms Erhvervsskolen om Danskuddannelserne har Danskuddannelserne udviklet sig markant i størrelse.

Læs mere

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv.

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv. Høringssvar fra integrationsrådets formand. Høringsvaret er todelt: den første del angiver integrationsrådets forslag, vedhæftet til sidst er selve forslag integreret i dokumentet. Integrationspolitik,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v.

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v. 2013/1 BSF 88 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 2. april 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Christian

Læs mere

N O TAT. KL s forslag til en bred integrationsreform

N O TAT. KL s forslag til en bred integrationsreform N O TAT KL s forslag til en bred integrationsreform I 2011 fik næsten 60.000 udlændinge nye udlændinge ophold i Danmark. Langt de fleste var EU-borgere, internationale studerende eller højtuddannet arbejdskraft

Læs mere

Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Erhvervsrettet uddannelse og integration Temakonference om trepartsaftalens initiativer til arbejdsmarkedsintegration Tirsdag den 20. september 2016 v. Kåre Vind Jensen

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

Mulighed for danskundervisning

Mulighed for danskundervisning Mulighed for danskundervisning Virksomheder, der ønsker at tilbyde danskundervisning til medarbejdere, kan vælge selv at betale for undervisningen eller søge kommunen (eller AF) om økonomisk støtte. Der

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 1 sur 8 8/11/2007 10:54 LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Accession A20060025929 Entydig dokumentidentifikation

Læs mere

N O TAT. Forslag til lovændringer på integrations- og danskuddannelsesområdet. Integrationsloven

N O TAT. Forslag til lovændringer på integrations- og danskuddannelsesområdet. Integrationsloven N O TAT til lovændringer på integrations- og danskuddannelsesområdet Integrationsloven Krav om 37 timers tilbud for ægtefælleforsørgede INL 17 og 24 c, stk. 5 Hvis ægtefælleforsørgede modtager beskæftigelsesrettede

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION

POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION INDHOLDSFORTEGNELSE Integrationen er gået i stå 3 Styrket integrationsprogram 5 Ydelsen skal følge integrationen 8 INTEGRATIONEN

Læs mere

Integrationspolitik (udkast)

Integrationspolitik (udkast) Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Byrådssekretariat Sagsnr. 71104 Brevid. 2158097 Ref. IPJ Dir. tlf. 4631 8007 ingapj@roskilde.dk 11. august 2015 Integrationspolitik (udkast) Integrationspolitikken tager

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Tilsynsrapport. Tørring sprogskole. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000

Tilsynsrapport. Tørring sprogskole. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Tilsynsrapport Tørring sprogskole Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Indledning... 3 Tilsynets gennemførelse... 3 Det administrative tilsyn... 4 Det økonomiske tilsyn... 4 Det pædagogiske

Læs mere

Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014

Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014 Punkt 4. Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014 2015-016886 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering Sprogcenter Aalborgs Årsrapport 2014. kl.

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier. REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning

Læs mere

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE AF DANSKUDDANNELSERNE

BRUGERUNDERSØGELSE AF DANSKUDDANNELSERNE BRUGERUNDERSØGELSE AF DANSKUDDANNELSERNE Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet December 2012 KOLOFON Af Mette Kjærgaard Thomsen, Luise Jarl og Hassan Oueitti For Social- og Integrationsministeriet

Læs mere

Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning i udbud, for voksne udlændinge?

Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning i udbud, for voksne udlændinge? Notat Side 1 af 7 Til Til Medlem af Byrådet Knud N. Mathiesen (DF) Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra DF om danskundervisning til udlændinge Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Flygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet

Flygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet Flygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet Direktør Kasper Højvang Kyed Styrelsen for International Rekruttering og Integration KL s JobCAMP 6. november 2015 Introduktion Hvad er udfordringen? Hvor er

Læs mere

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - vejledning om organiseringen af den arbejdsmarkedsrettede begynderundervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet Juni 2014 2 Indhold Indledning

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 Virksomhedsbeskrivelse Navn: Adresse: Tlf. nr.: 48 22 78 80 Sprogcenter Nordsjælland Milnersvej 41C, 3400 Hillerød Sprogcenter Nordsjælland er en uddannelsesinstitution for

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppe om danskuddannelse for voksne udlændinge

Rapport fra arbejdsgruppe om danskuddannelse for voksne udlændinge Rapport fra arbejdsgruppe om danskuddannelse for voksne udlændinge juni 2009 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

FAKTAARK. Integration og udenlandske arbejdstagere

FAKTAARK. Integration og udenlandske arbejdstagere FAKTAARK Dato: 22. august 2008 Kontor: Integrationsafdelingen J.nr.: 2008/4112-13 Sagsbeh.: CHH FAKTAARK Integration og udenlandske arbejdstagere Målgrupper og målsætninger Alene i perioden 2002 2007 er

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp?

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp? Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 354 Offentligt Talepapir Arrangement: Ministerens tale til samråd om beskæftigelse Hvornår: den 27. april 2016 DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil

fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil 23. maj 2002 ) OOHVNRQNOXVLRQVSDSLU fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil "På vej mod en ny integrationspolitik" s. 2/28,QGKROGVIRUWHJQHOVH,,QGOHGQLQJ,,0nORJXGIRUGULQJHUIRULQWHJUDWLRQVLQGVDWVHQ

Læs mere

Kommentarer til forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Kommentarer til forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration Sagsnr. 50.10-05-619 Vores ref. MLK/kfr Deres ref. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Susanne S. Clausen Den 4. november 2005 Kommentarer til forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Lovforslag nr. L 64 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Lovforslag nr. L 64 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 64 Folketinget 2009-10 Fremsat den 11. november 2009 af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om danskuddannelse

Læs mere

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige

Læs mere

Forstanderkonference 6. oktober Charlotte Hamburger

Forstanderkonference 6. oktober Charlotte Hamburger Forstanderkonference 6. oktober 2010 Charlotte Hamburger Den politiske dagsorden Vækst => behov for kvalificeret arbejdskraft => behov for sammenhæng mellem indvandring & integration Integration fra dag

Læs mere

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning

Læs mere

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.

Læs mere

Høringssvar til lovforslag om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen, målretning af danskundervisning

Høringssvar til lovforslag om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen, målretning af danskundervisning Til Arbejdsmarkedsstyrelsen 13.09.2013 Høringssvar til lovforslag om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen, målretning af danskundervisning Dansk Flygtningehjælp har d.2.september 2013 modtaget udkast

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration

4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration DA LO Kommunernes Landsforening Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration 4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration 8. oktober 2010

Læs mere

Aftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Aftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Aftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1. Aftalen er indgået i henhold til 10, stk. 3 i Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. mellem Viborg Kommune, Prinsens Allé 5, 8800 Viborg

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) 4, stk. 1:

Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) 4, stk. 1: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2009/16143 Dato: 16-12-2009 Sag: Indsatsområder for integration i 2010 Sagsbehandler: Hanne Stausgaard Integrationskonsulent Indhold 1. Kommunens opgaver efter

Læs mere

Lov nr. 375 af 28. maj om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl.

Lov nr. 375 af 28. maj om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl. Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Til udbydere af danskuddannelse og kommuner Dato: 28. juni 2004 Kontor: 1. integrationskontor J. nr.: 2004/5123-10 Sagsbeh.: jel Fil-navn: Info.3/2004

Læs mere

Integrationspolitik i Horsens Kommune

Integrationspolitik i Horsens Kommune Integrationspolitik i Horsens Kommune - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Oplæg til Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 Udkast til høring Børne- og Skoleudvalget 1. februar 2016

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund. 30. august 2016 Visionen for Favrskov Kommunes integrationsindsats er, at flygtninge, der bor i Favrskov Kommune, indgår som deltagende, selvforsørgende og ydende medborgere, der er en ressource i lokalsamfundet.

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Nationalt fokus på lokal integration

Nationalt fokus på lokal integration Nationalt fokus på lokal integration -Strategi og retning for den nationale integrationsindsats Karin Ingemann, Integration og Medborgerskab En dansk motorvej i september 2015 Udfordringen: Den nationale

Læs mere

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på:

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/medborgerskab/statsborgerskab/indfoedsretsproeve.htm

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag. til

Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag. til Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 71 Offentligt Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets

Læs mere