BUDSTIKKEN HUSK. at det nu er tid til at betale kontingent. Marts 2016 / 40. ÅRGANG / NR. 1. RedenUng status efter det første år med portalen

Transkript

1 Marts 2016 / 40. ÅRGANG / NR. 1 BUDSTIKKEN HUSK at det nu er tid til at betale kontingent Portræt af Mette Guul, leder i Reden Odense RedenUng status efter det første år med portalen Lindevangen er flyttet hjem igen

2 GRÅZONER Af Helle Jarlmose, generalsekretær KFUKs Sociale Arbejde Unge i dag skal manøvrere i en verden, der er meget anderledes end for blot få år siden. Internettet og den digitale revolution har ændret eller ophævet mange af de vilkår, der tidligere var for vores liv - også ungdomsliv. Samtidig har den fremvoksende bytteøkonomi ændret vores måder at udveksle tjenester på, og det gælder også for unge. Der er også klare tendenser, der peger i retning af, at vi som mennesker er blevet langt mere selvoptagede, end vi var tidligere. Vi er alle til fals for et like eller lidt positiv opmærksomhed på de sociale medier, og vi tænker tilsyneladende, at det smitter af på vores tilstedeværelse i den virkelige verden. Og det gør det måske også. De to verdener har det med at smelte sammen, i hvert fald hvis man er ung. Begreber som sugardating, hævnporno og onlinemobning har mange af os hørt om, og vi lærer vores børn, at man skal behandle andre, som man tror, de gerne vil behandles altså at man skal sætte sig i den andens sted. Men det er tilsyneladende langt lettere at komme til at overskride andres grænser, hvis man er langt fra hinanden fysisk og kun kommunikerer via en elektronisk forbindelse. Man kan også let få den opfattelse, at det ikke betyder så meget, for det er jo kun noget, der foregår på nettet. Så måske er det ikke så farligt at chatte med den fremmede mand, som er 20 år ældre, eller lægge en profil op på en datingside, hvor man bytter sit selskab, og måske sex, for en rejse, en taske eller en middag. Det er jo bare nettet, og man kan bare holde op i morgen eller om en uge. Ikke sandt? Desværre er det ikke så enkelt. Vi får flyttet vores grænser for, hvad vi vil være med til, hele tiden, og hvis man spørger nogle af de unge, der har oplevet at få rykket deres grænser, eller befinde sig i en gråzone, er svaret ofte det samme, nemlig at de ikke blev klar over det før bagefter. RedenUng har eksisteret i et år nu, og rådgivningssiden har haft succes, dels med oplysning til unge, der gerne vil vide mere om gråzoneprostitution og køb og salg af seksuelle ydelser blandt unge, og dels med decideret rådgivning til unge og ungerådgivere, der har haft oplevelser med køb og salg af sex. I foråret 2016 lancerer vi næste skridt i KFUKs Sociale Arbejde og Redens forebyggelsesprojekt, nemlig undervisningsmaterialet Gråzoner, der nu er færdigt og ligger klar til brug for folkeskolens ældste klasser, gymna sier og ungdomsuddannelser samt konfirmander. Gråzoner er blevet skabt i samarbejde med de unge, der skal ud og bruge materialet, og materialet rummer blandt andet elementer som gaderedaktion, events, standpunktsøvelser og forskellige analyseopgaver. Vi glæder os til, at Gråzoner skal ud og leve i den virkelige verden. Hvis du som læser af Budstikken kender en lærer eller en skole, der kunne være interesseret i at høre nærmere om materialet, må du meget gerne skrive til os på post@kfuksa.dk BUDSTIKKEN udgives af KFUKs Sociale Arbejde Redaktion: Helle Jarlmose (ansvarshavende), Pernille Kjær Jessen og Trine K.W. Samuelsen Henvendelser bedes rettet til: post@kfuksa.dk 2 KFUKs Sociale Arbejde LANDSBESTYRELSE: Formand: Lisbeth Trinskjær, Bagsværd Næstformand: Connie Yilmaz Jantzen, Brønshøj Kasserer: Olaf Ingerslev, Hellerup Medlemmer: Anne Marie Boile Nielsen, Hvidovre Annette Brynél, Odense Merete Dige, Frederiksberg Pernille Vigsø Bagge, Løgstør Ina Winther Groth, Borup Birgitte Thyssen, Frederiksberg BUDSTIKKEN 1 / 2016 HOVEDKONTOR: Helle Jarlmose, generalsekretær, tlf , hj@kfuksa.dk Tina Bresson, regnskabschef, tlf , tb@kfuksa.dk Susanne Exner, indsamlingschef, tlf , se@kfuksa.dk Pernille Kjær Jessen, kommunikationsansvarlig, tlf , pkj@kfuksa.dk Anne Dyppel, regnskabsmedarbejder, tlf , ad@kfuksa.dk Elisabeth Lumbye, lønassistent, tlf , el@kfuksa.dk Trine K.W. Samuelsen, organisationsog marketingskoordinator, tlf , tks@kfuksa.dk Maria Irene Rosengren, kommunikationsmedarbejder, tlf , mir@kfuksa.dk Marie Louise Kirring Løvengreen, udviklingschef, tlf , ml@kfuksa.dk KONTAKTADRESSER: KFUKs Sociale Arbejde Niels Hemmingsens Gade 10, 2. sal 1153 København K tlf kl post@kfuksa.dk giro Reden København, København V Forstander: Kira West, kbh@reden.dk Afdelingsleder: Bettina Bach Reden International, København V Forstander: Kira West info@redeninternational.dk Reden Odense, Odense C Leder: Mette Guul odense@redenodense.dk Reden Aalborg, Aalborg Daglig leder: Jeanette Dam Kaastrup, jk@redenaalborg.dk Reden Aarhus, Aarhus C Leder: Joan Fisker Hougaard aarhus@reden.dk Svanegrupperne, København Ø Leder: Bettina Bach, kbh@reden.dk Lindevangen, Frederiksberg Forstander: Søren Romar Daglig leder: Annette Mainz post@lindevangen.dk Lærkehøj, Frederiksberg Forstander: Søren Romar Daglig leder: Mikael Christiansen mail@laerkehoej.dk Kontaktcentret Vesterbro, København V Forstander: Liselotte Fredholm post@kontaktcentret.dk TopGenbrug, Istedgade 57, 1650 København V, tlf Man.-fre Genbrugskonsulent: Marianne Brask Reden Genbrug, Odense, Overgade 46, 5000 Odense C, tlf Man. lukket. Tir.-fre Lør Reden Genbrug, Aalborg, Danmarksgade 21, 9000 Aalborg, tlf Man.-fre Lør Vestergades Genbrug, Vestergade 14, 7600 Struer, tlf Man.-fre Lør

3 PORTRÆT AF METTE GUUL, LEDER I REDEN ODENSE Hun krammer social- og beskæftigelsesrådmanden i Odense Kommune, når deres veje krydses i faglig sammenhæng. Hun har siddet bøjet over en bevidstløs mand midt på gaden og råbt og skreget ham ind i hovedet, at han i hvert fald ikke skulle dø på hendes vagt og klasket ham hårdt i ansigtet. Til daglig er hun en hvirvelvind af ord og henkastet umiddelbarhed. Dette er Mette Guuls fortælling om at finde balancen mellem faglige ledelsesværdier og personlige grænser i arbejdet som leder af Reden Odense. KALD MIG BARE GUUL Af Camilla Kallen Larsen, Reden Odense Kvinderne med nettoposerne under armen Det var som at træde ind i en fremmed undergrundsverden, da Mette Guul startede som leder i Reden Odense for 3 år siden. En verden som ubarmhjertigt afslører, hvor barske livets realiteter er for samfundets svageste borgere, og som absolut ikke er kendt af alle. Alligevel var denne verden ikke så fjern fra det, som hun kom fra og kendte til fra sit tidligere arbejde. Som afdelingssygeplejerske på et mor-barn afsnit på Odense Universitetshospital har hun nemlig mødt de udsatte kvinder, der kommer i Reden. Hun har ofte set en kvinde gå fra afdelingen med en nettopose under armen, kort efter at hendes barn er blevet tvangsfjernet. Og hun har hver gang spekuleret på, hvad der blev af disse kvinder. På afdelingen valgte de altid det nyfødte og ofte abstinente barns tarv, og det er det helt rigtige, mener Mette Guul stadigvæk. Men hvad blev der af kvinden, som forsvandt alene ud af døren? Det var som om, at de sendte den ressourcesvage nybagte mor afsted til det rene ingenting. Hvem tog sig af hende? Hvad skete der egentlig med de kvinder? Mette Guul følte ikke, at hun kunne gøre noget for kvinderne, i den stilling hun sad i. Da Mette Guul derfor en dag så i Fyens Stiftstidende, at de manglede en leder i Reden Odense, vidste hun med det samme, at her var en stilling, hun måtte byde ind på. Efter 10 års erfaring med lederskab i sundhedsvæsnet var hun ikke i tvivl om, at hun ønskede at bevare rollen som leder, men her var ligeledes en enestående mulighed for at lære kvinderne med de tvangsfjernede børn og nettoposerne at kende og stifte bekendtskab med mennesket inde bagved. Mennesket bag den sårbare kvinde I dag ved Mette Guul præcis, hvor kvinderne går hen. De søger tilflugt i Reden på Pjentedamsgade i Odense. Her er der ingen, der fortæller kvinderne, hvad der er rigtigt eller forkert. Ingen der stiller store krav, som kvinderne har svært ved at leve op til. I Reden skal man ikke nødvendigvis fikse noget for kvinderne, og man beder ikke om kvinderne CPR-nummer. I et rum blottet for krav og forventninger, hvor man bare får lov at være til, kan Mette Guul se kvinderne, som de er. Hun ser nogle kvinder, som er voldsomt udsatte og BUDSTIKKEN 1 /

4 sårbare. Men de er også overraskende stærke. Faktisk næsten unaturligt stærke, har Mette Guul erfaret. Hun har ofte set en tynd, nærmest gennemsigtig, og bleg kvinde forlade Reden og tænkt, at hun ikke overlever det hårde liv meget længere. Men mange af kvinderne bliver ved og ved med at komme igen. De finder hele tiden uanede kræfter frem, og de overlever igen og igen de barske omstændigheder. Som leder af Reden Odense kan Mette Guul se, at personalet gør en forskel for kvinderne. De gør det, som de er bedst til, nemlig at skadesreducere og at anerkende dem. Og hun oplever, hvordan det pludselig er de små ting, som giver værdi i arbejdstilværelsen. Som afdelingssygeplejerske kørte Mette Guul ofte ledelsesmæssigt død i den hierarkiske topstyring, hvor vejen mod forbedringer og udvikling virkede tung og lang. Odense Universitetshospital er for Mette Guul en kæmpe mastodont, hvor de store systemer kan være lidt svære at sluge, fordi de mærkbare resultater ligger langt ude i horisonten. I Reden Odense kan det største succes- kriterie være, hvis en kvinde har det lidt bedre, når hun går derfra, end da hun kom. Varm om hjertet og kold i røven Organisatorisk er der i Reden Odense ganske kort fra en beslutning træffes, til den føres ud i livet. Mette Guul bevæger sig i krydsfeltet mellem det ledelsesmæssige ansvar, som indebærer økonomiske beslutninger, politisk tæft og medietække, og så det jordnære, som kræver nærvær og indblik i driften af huset og kvindernes hverdag og problemstillinger. Denne måde at være leder på tiltaler i høj grad Mette Guul. Måden, hun har fokus på at navigere i krydsfeltet på, kan opsummeres i et enkelt ord. Ordentlighed. Man kan agere på mange forskellige måder og i mange forskellige situationer, men man skal altid have fokus på at behandle folk ordenligt, mener Mette Guul. Trælse beslutninger skal også træffes på en ordentlig måde. Altid. Mette Guul havde engang en underviser i ledelsesteori, som gav hende et solidt mantra med på vejen. Han sagde, at man som leder skulle være klar i pæren, kold i røven, og varm om hjertet. Disse tre ting har fulgt Mette Guul, og hun bruger dem ofte som en opsummering og en guideline på, hvilken type leder hun ønsker at være. De er et udtryk for, at man både skal være skarp i situationen, træffe svære beslutninger, der ikke kan tilgodese alle, men gøre det på en ordentlig måde og altid huske at have sig selv med i det. Relationerne i Reden er skrøbelige Arbejdet som leder i Reden Odense genererer en helt anderledes type konflikter og nogle helt andre problemstillinger, end dem Mette Guul var vant til. Hvor det tidligere handlede om, hvor man måtte ryge henne og uoverensstemmelser over besøgstiderne, kan de konflikter, der opstår i Reden, være livstruende, hvis de ikke håndteres korrekt. Mette Guul har derfor lært at observere kvinderne grundigt og blive dygtig til at spotte, hvor den pågældende kvinde er henne psykisk og i sit misbrug. Relationerne mellem kvinden og personalet er altafgørende, mener Mette Guul. Reden skal være der, når kvinderne oplever, at alle andre systemer svigter dem. Derfor er relationsarbejdet også utrolig skrøbeligt, fordi kvinderne kan blive udadreagerende og til tider direkte farlige. Når kvinderne overskrider personalets eller hinandens grænser ved verbal eller fysisk truende adfærd, må personalet uddele en karantæne til den pågældende kvinde. Mette Guul bryder sig ikke om karantænerne, fordi de let kan tolkes som en afvisning af kvinden og skade den nænsomt opbyggede relation. Hun tænker derfor altid, om der var noget, der kunne være gjort anderledes. Samtidig erkender Mette Guul, at karantænerne er nødvendige for at passe på personalet. Det er vigtigt for hende at bevare fokus på, at personalet skal være her, imens kvinderne kan være her. Hun gør derfor meget ud af at italesætte, at det ikke er kvinden, der afvises igennem karantænen, men at det er kvindens adfærd, som i situationen, hvor karantænen udløses, er uacceptabel. I Redens konfliktfyldte farvande, hvor personligheden spiller en stor rolle i relationsarbejdet, ligger Mette Guul vægt på, at hun skal kunne blotte sig, selvom hun er leder. Med dette ønsker hun at styrke en kultur, hvor det er i orden og vigtigt at italesætte sin frygt og sine usikkerheder i forhold til en kvindelig bruger, så det bliver muligt at kunne trække sig, hvis man føler sig slidt i relationen og ønsker, at en kollega skal tage over. GIV EN GAVE Du kan stadig købe vores armbånd, øreringe og kort i webshoppen eller ved at ringe til hovekontoret. / tlf KFUKS SOCIALE ARBEJDE 4 BUDSTIKKEN 1 / 2016

5 Reden Odenses potentiale er stort Mette Guul har høje ambitioner, hvad angår Reden Odenses fremtid. Ud over at medarbejderne skal føle, at Reden er et fantastisk sted at arbejde, skal Reden Odense også som organisation være med på beatet i forhold til udviklingen i samfundet. Reden Odense skal gøre sig bemærket udadtil, og den skal være med til at sætte en politisk dagsorden. Mette Guul vil gerne have, at Reden Odense bliver stedet, som andre mennesker - herunder fagprofessionelle - tænker på, når ordet prostitution eller udtrykket udsat kvinde bliver nævnt. Samtidig skal Reden Odense udvikle nye færdigheder og sætte ind på nye områder for at følge samfundsudviklingen og hele tiden være uundværlige. Mette Guul vil gerne, at Reden Odense bliver mere synlig på de forskellige sociale medieplatforme, og at organisationen formår at fange den unge målgruppe, og dermed retter et større fokus på hele forebyggelseselementet på området. På den måde vil Mette Guul bidrage til at gøre Reden Odense til en attraktiv samarbejdspartner ved at få kommunikeret ud til omverdenen, at Reden som NGO kan noget helt specielt, som alle andre ikke kan. Og det vil Reden Odense gerne hjælpe dem med. Hvis Reden Odense kan bidrage til en decideret holdningsændring i samfundet, som bygger på, at vi som mennesker ikke vil acceptere eller anerkende, at der er prostitution i Danmark, vil Mette Guul ikke kunne få armene ned igen. Vejen er måske ikke særlig betrådt endnu, men vandrestøvlerne er taget på og bundet stramt. Og Mette Guul er overbevist om, at Reden Odenses udviklingspotentiale først lige er begyndt at udfolde sig. Forårsfester: Onsdag 13. april kl i Hånbækkirken, Hånbækvej, Frederikshavn. Jeanette Dam Kaastrup, daglig leder i Reden Aalborg, fortæller nyt om Reden Aalborgs arbejde. Tirsdag 10. maj kl i Kirkehuset, Kirkepladsen 8a, Haslev. Marie Louise Løvengreen, udviklingschef i KFUKs Sociale Arbejde, fortæller om arbejdet i organisationen. KFUKs Sociale Arbejde mener: DEN NØDVENDIGE LOBBYISME Af Lisbeth Trinskjær, formand for KFUKs Sociale Arbejde Lobbyisme. Smag på ordet. Øv, det har en bismag af skumle korridoraftaler og tilrøgede møder for lukkede døre. Interessevaretagelse. Det lyder lidt bedre, ikke? Som noget der er nødvendigt og indlysende rigtigt. Men de to begreber dækker i virkeligheden over det samme, nemlig det at man er nødt til at gøre nogen myndigheder og magthavere opmærksom på sin sag for at sikre sagen de bedst mulige betingelser for at eksistere og gro i et samfund, der bliver stadig mere konkurrencepræget, og hvor de gode langt fra altid vinder. I KFUKs Sociale Arbejde er vi ikke bange for at bruge ordet lobbyisme, når vi taler om, hvordan vi skal sikre vores brugere de bedst mulige tilbud, nu og fremover. Vi kan observere, at de, der er bedst klædt på i kampen om politikere og kommunernes opmærksomhed, også er dem, der vinder i kampen om stadig færre og mindre bevillinger til stadig flere og mere forskelligartede tilbud til de mennesker, der for en stor dels vedkommende blot er tilskuere til racerløbet inde i konkurrencestaten. Og det er mange mennesker, vi taler om, der står udenfor. Samfundet forsøger at inddele dem i grupper og kategorier; hjemløse, mennesker i prostitution, mennesker med psykisk sygdom, fortsæt selv listen. Og her på det seneste også de nye i klassen, nemlig flygtninge og kontanthjælpsmodtagere. I Danmark har vi i mange år brystet os af, at vi havde et velfærdssamfund, der tog sig af udsatte medborgere, og som sikrede, at ingen eller ganske få faldt igennem sikkerhedsnettet. Sådan er det ikke længere. Konkurrencestaten har overtaget - eller overhalet velfærdssamfundet, og der er ikke længere plads til dem, der for en kortere eller længere bemærkning ikke er i stand til at klare sig selv. På markedsvilkår så at sige. De organisationer, der som en del af civilsamfundet, er sat i verden for at hjælpe udsatte medborgere, har trange kår i konkurrencestaten. De og vi er nemlig gået fra at være kolleger med et fælles mål om at hjælpe dem, der har behov, til også at konkurrere om stadig mere skrabede offentlige bevillinger for at få indsatsen til at løbe rundt, når de private donationer også bliver færre. Helt i konkurrencestatens ånd er et benhårdt udskilningsløb i gang. Problemet er bare, at man ikke kan være sikker på, at det er de gode, der vinder. Derfor er lobbyisme ikke længere en nichebeskæftigelse for konsulenter, der tager sig godt betalt for at færdes tæt på magten. Det er blevet et spørgsmål om at sikre overlevelse for de tilbud, der er helt nødvendige for at sikre de bedst mulige vilkår for de mennesker, der har så hårdt brug for det. BUDSTIKKEN 1 /

6 EN ANDEN FASTE Af Pernille Vigsø Bagge, landsbestyrelsesmedlem. Det er blevet så moderne med diverse fastekure, hvor man enten faster én, to eller tre dage i ugen, så man kan tabe sig og ellers spise løs de andre dage. Det skulle være en både sund og effektiv slankekur den periodiske faste men holder den i længden? Det har vi måske til gode at finde ud af. Den anden faste, den vi kender fra kirken og fra gammel tid, den er til eftertanke og fordybelse. Og når fasten starter med en fest, der byder på masker, fastelavnsboller, tøndeslagning og sang, så er det en brat overgang at skulle tage på langfart til sit mentale lønkammer, for i fastetiden frem til påske at lægge mad, drikke og alt det sjove på hylden for i hvert fald for en stund at tænke på det dybe, det vigtige og det stille. På Gud. På hvem Gud er, hvad Gud vil os, og hvad Gud betyder i den enkeltes liv. Men det er nu engang det faste fra gammel tid har været til for besindelse på Menneskesønnen, som efter fasten, i påsken, spiste med sine disciple og derefter gav sit legeme og blod for vores skyld. Det er meget muligt, at vi moderne mennesker laver overspring fra fastelavnsfestens cremeboller til palmesøndags indtog i Jerusalem, og i den mellemliggende tid glemmer alt om afsavn, alvor og refleksion. Men hvis vi skulle holde en gammel tradition i hævd og holde, om ikke fysisk så mental, faste i ugerne op til påske, så er der en god chance for, at denne mentale faste kunne have en virkning. Måske endda en virkning der er længerevarende end den faste, vi kender fra slankekurene. Når twitter, instagram, facebook, skærmafhængighed og trangen til at være på afløses af en god (gerne lang) roman, en god (gerne lang) gåtur, en god (gerne lang) stirren ud i luften og en god (gerne lang) samtale med et levende menneske af kød og blod, så sker der noget i os. Så gives der plads til noget større og i både litteraturen, naturen, i eftertanken og i samværet med det andet menneske, kan vi rent faktisk opleve og erkende mere end det, som det blotte øje fortæller os. Vi kan nå til erkendelse af evigheden, af Gud og af dé ting i tilværelsen, der giver inspiration til mere end de næste fem likes på facebook. Litteraturen giver os kød og blod på vores historie, naturen spirer og gror og fortæller om et skaberværk, der altid bærer nyt håb med sig, stirren ud i luften i stilhed giver plads for nye tanker og måske tro og samtalen med medmennesket viser os, at vi har brug for at spejle os selv i den anden, som også har brug for os som et spejl. Så på slutningen af fasten og på vej mod påsken må vi læse, vandre, kigge ud i luften og så mødes med de andre. Meget gerne på bekostning af skærme, stress, jag og selvpromovering. Det er ikke hverken spektakulært eller revolution, men det er en anden form for faste. En faste som er til at overholde, fordi man må spise og drikke til. Og som peger hen på den Gud, som efter fasten gav os selve livet også i det lange perspektiv. LINDEVANGEN ER FLYTTET HJEM IGEN Efter 9 måneders genhusning er herberget Lindevangen flyttet tilbage til bygningen på Lindevangs Allé, der brændte delvist ned i foråret BUDSTIKKEN 1 / 2016

7 ET ÅR MED REDENUNG RedenUng blev i januar 2015 launchet med en nytårskur. Nu er der gået et år, og det er tid til at gøre status over portalen. Af Pernille Kjær Jessen Målet med RedenUng er bl.a. at støtte unge under 18 år, der er i prostitution eller gråzoneprostitution og give information om prostitution og gråzoneprostitution til alle. Disse mål skal bl.a. opnås gennem der er en rådgivningsog oplysningsportal. Portalen er allerede blevet godt brugt til sit formål. Fra 26. januar til 31. december 2015 havde RedenUng modtaget 108 henvendelser fordelt på telefonopkald, brevkasse, , chat og en enkelt SMS. Telefonen var den mest brugte form for kommunikation med 57 opkald. Vi er virkelig glade for de mange henvendelser, og jo mere udbredt rådgivningen bliver, jo flere unge vil åbne op omkring de sværere problemstillinger. Vi tror, at RedenUng i de næste par år kommer til at rådgive mange unge, der bevæger sig i gråzonerne af prostitution, siger Christina Wind, der er akademisk projektmedarbejder på RedenUng. RedenUng deler henvendelserne op i to kategorier: Oplysning og Rådgivning. Oplysning dækker over henvendelser, der handler om at få information om prostitution og gråzoner, hvor Rådgivning er mere personlig og dækker over henvendelser, der bl.a. handler om hjælp til unge, der står i en gråzone eller har prostitutionserfaring. I 2015 var der 93 oplysningssamtaler. Disse henvendelser kom primært fra skoleelever og studerende, der skrev opgave eller projekt om prostitution og gråzoneprostitution. Rådgivningssamtalerne drejede sig primært om: Kommunale socialrådgivere, der ønskede rådgivning omkring en ung dreng eller pige, der var i prostitution eller sugardatede. Unge kvinder, der havde solgt/sendt t nøgenfotos via nettet og havde det skidt med det, fordi de var bange for at blive afslørede. Teenagere omkring seksuelle overgreb. Især rådgivningerne af socialrådgiverne har vist, at fagpersoner kan have svært ved at tale med unge omkring prostitution, gråzoneprostitution og sugardating. Socialrådgiverne støder på deres egen moral, holdning og blufærdighed, og de er også ofte overraskede og forargede over, at der faktisk findes prostitution blandt unge, siger Christina Wind. I 2016 fortsætter RedenUng sit arbejde med at oplyse og rådgive, bl.a. via det nye undervisningsmateriale Gråzoner, der er lavet til udskolingen, ungdomsuddannelser og konfirmander. Materialet er gratis og kan findes på Af Maria Irene Rosengren Den 13. april 2015 brændte herberget Lindevangen delvist ned, og 21 voksne, 6 børn samt nattevagten måtte evakueres fra bygningen. Ingen kom til skade takket være nattevagten, som fik alle ud i god ro og orden, men bygningen var efterfølgende ubeboelig på grund af omfattende røg- og vandskader. I godt 9 måneder efter branden var beboere og personale genhuset i en af Frederiksberg Kommunes ejendomme på Betty Nansens Allé. Det har været nogle hårde måneder, men det har fungeret, fortæller forstander for Lindevangen Søren Romar. Annette Mainz, som er daglig leder på herberget, er ikke i tvivl om, at den fælles indsats fra beboere og personale har gjort den ellers anderledes dagligdag nemmere. Der var stort engagement hos alle om at få det til at fungere, og beboerne gav udtryk for stor trivsel i hele perioden. Det var et langt, hårdt træk at være på Betty Nansens Allé, men vores medarbejdere har simpelthen rykket så meget, og vores beboere har været utroligt omstillingsparate også da vi fik at vide, at vi kunne flytte tilbage til huset, og alt pludselig tog fart. Lige før jul helt nøjagtigt den 18. december 2015 kunne beboere og personale nemlig flytte tilbage til et nu totalt renoveret hus på Lindevangs Allé. På to dage fik vi flyttet 23 mennesker og 40 paller og indrettet de tomme lokaler. Og på trods af, at beboerne faktisk har lidt mindre plads i huset, end de havde i de midlertidige lokaler, er alle meget glade for at være hjemme igen, siger Annette og tilføjer, Vi kan faktisk ikke få armene ned! Den næste periode kommer til at gå med oprydning og organisering, så de nye lokaler igen kommer til at føles rare og hjemlige. Vi skal finde vores ben igen og så kan vi fortsætte, hvor vi slap, afslutter Annette. BUDSTIKKEN 1 /

8 PROGRAM FOR KFUKS SOCIALE ARBEJDES GENERALFORSAMLING OG ÅRSMØDE 11. juni 2016 kl Diakonissestiftelsen, Peter Bangs Vej 1, indgang 5, 1. sal., stuerne, 2000 Frederiksberg 9.30 Registrering og kaffe Velkomst ÅRSMØDE: Socialpolitisk/socialfagligt emne Kaffepause GENERALFORSAMLING Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Landsformandens beretning 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 4. Fastsættelse af kontingent 5. Eventuelle forslag fra landsbestyrelse eller medlemmer 6. Valg af landsbestyrelsesmedlemmer ved udløb af valgperioder samt 2 suppleanter 7. Valg af revisor 8. Eventuelt Frokost Praktiske oplysninger Generalforsamlingen er for medlemmer og ansatte. Stemmeret har medlemmer, der har betalt kontingent for 2016 inden 1. maj. Deltagelse er gratis. Sidste frist for opstilling af kandidater til bestyrelsen samt forslag skal være sekretariatet i hænde senest fredag, den 13. maj Tilmelding til generalforsamling lørdag, den 11. juni 2016 kl Navn Adresse Postnr. og by Telefon / Tilmelding til sekretariatet senest torsdag, den 19. maj 2015, tak. KFUKs Sociale Arbejde, Niels Hemmingsens Gade 10, 2. sal, 1153 København K Telefon: post@kfukssocialearbejde.dk