Uddannelse skal styrkes gennem hele livet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse skal styrkes gennem hele livet"

Transkript

1 Uddannelse skal styrkes gennem hele livet Fordeling og Levevilkår 212

2 Uddannelse skal styrkes gennem hele livet Fordeling & Levevilkår 212

3 Fordeling & Levevilkår 212 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: Ansvarshavende redaktør Direktør Lars Andersen Redaktion Kommunikationschef Mikkel Harboe - Sekretariats- og kommunikationsmedarbejder Malene Michelsen Hovedforfattere Chefanalytiker Jonas Schytz Juul - Forskningschef Mikkel Baadsgaard Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Derudover har følgende bidraget Stud. polit Andreas Mølgaard - Stud. Polit Helene Regitze Lund Wandsøe - Stud. polit Samira Nawa Amini Omslag og layout: Jan Rasmussen - Tombola 2

4 Fordeling & Levevilkår 212 Indhold Rapportens hovedkonklusioner 5 Tema 1: Indkomst og ulighed 5 Tema 2: Uddannelse fra folkeskole til efteruddannelse 5 Tema 3: Arbejdsliv og miljø under krisen 6 TEMA 1 INDKOMSTER OG ULIGHED 8 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark 9 Stor indkomstfremgang i 21 1 Drivkræfterne i indkomstudviklingen 12 Indkomsten er stadig geografisk afhængig 14 Uligheden er steget efter krisen 18 Dekomponering af udviklingen i uligheden 18 Stigende fattigdom i Danmark 21 Opgørelse af fattigdom og fattigdomsgrænse 22 Fattigdommens geografi 23 Stigende fattigdom på Sjælland 25 Over 65. fattige børn i Danmark 26 Fattigdom er mest udbredt i almene boliger 28 Andelen af fattige børn i almene boliger stiger kraftigt 29 Fattigdommen er koncentreret i ghettoområderne 29 Stigning i gruppen af langvarigt fattige 31 En ny definition af fattigdom i Danmark 33 Øget uddannelse vil øge ligheden 35 Uligheden reduceres hvis uddannelsesmålene indfris 37 Ligheden vil øges ved uddannelsesløft 39 Sammenhæng mellem indkomstforskelle og kompetenceforskelle 4 Gevinst af uddannelse 42 TEMA 2 UDDANNELSE: FRA FOLKESKOLE TIL EFTERUDDANNELSE 43 Kapitel 4 Kapitel 5 Klassekammerater har stor betydning for uddannelse 44 Klassekammerateffekt på uddannelsesniveau 45 For mange elever fra ressourcesvage hjem giver negativ klassekammerateffekt 46 Karaktererne i folkeskolen påvirkes af klassekammeraterne 48 Positiv klassekammerateffekt 48 Negativ klassekammerateffekt med for mange ressourcesvage elever 49 Yderligere opdeling af klasserne 5 Få elever i klasser med mange ressourcesvage elever 53 Målretning af 1. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse 55 Unge med stærk hjemmebaggrund tager på efterskole 56 Efterskoleelever er typisk vokset op i hjem, der har relativt høje indkomster 58 Mere end hver fjerde får ikke en gevinst af at gå i 1. klasse 6 Elever der har et fagligt niveau under middel har gevinster af efterskole 61 Målretning af 1. klasse vil give millioner til bedre uddannelse 66 3

5 Fordeling & Levevilkår 212 Kapitel 6 Kapitel 7 Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse 69 Størst VEU-deltagelse blandt kvinder og indvandrere 71 Unge har størst VEU-deltagelse 73 Ikke-beskæftigede deltager i mere VEU end beskæftigede 76 Store geografiske forskelle i VEU-deltagelsen 78 Næsten 1. lønmodtagere har fået uddannelsesløft de sidste ti år 79 Det går den gale vej med deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 82 AMU-kurser giver mere i løn og bedre beskæftigelse 84 AMU-kurser giver større chancer for at blive i arbejde, især når der er krise 86 Antallet af arbejdstimer stiger, når man deltager i et AMU-kursus 88 Højere timeløn og større indkomst ved at tage AMU-kurser 9 Ufaglærtes indkomst stiger støt efter deltagelse i et AMU-kursus 91 Flere finder nyt arbejde efter de har deltaget i et AMU-kursus 92 Ny arbejdsplads 93 Ufaglærte har større tilbøjelighed til at skifte branche efter deltagelse i AMU 94 AMU-kurser får ufaglærte til i højere grad skifte sektor 95 Deltagelse i AMU-kurser giver ikke større sandsynlighed for at skifte arbejdsfunktion 96 Voksenuddannelse betaler sig 97 TEMA 3 ARBEJDSLIV OG MILJØ UNDER KRISEN 13 Kapitel 8 Kapitel 9 Det psykiske arbejdsmiljø er forværret 14 Hårdest fysisk arbejdsmiljø blandt ufaglærte 14 Psykisk arbejdsmiljø: Mange frygter en fyreseddel 16 Flest LO-medlemmer har belastende arbejdsstillinger 19 Stor jobusikkerhed for alle a-kassemedlemmer 111 Markant flere offentligt end privat ansatte oplever store følelsesmæssige krav 112 Lønmodtagere på grundniveau har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø 113 Pendlingsafstand for ledige er øget under krisen 116 Pendlingsafstande fordelt på brancher 118 Stor stigning i pendlingsafstanden for længerevarende ufaglærte ledige 119 Ledige med videregående uddannelser pendler op mod 3 km. 12 Kriseeffekt: Ledige får job længere fra deres bopæl 122 Kapitel 1 Jobomsætning og jobmobilitet under krisen 124 Lønmodtagerbeskæftigelsen er faldet med personer 125 Tendens til stigende jobskabelsen fra nyoprettede arbejdssteder 127 Jobmobiliteten er reduceret under krisen 13 Jobmobiliteten varierer mellem brancherne 132 Unge er mest tilbøjelige til at skifte job 134 4

6 Fordeling & Levevilkår 212 Rapportens hovedkonklusioner Fordeling & Levevilkår 212 er bygget op i tre temaer: Indkomst og ulighed, Uddannelse fra folkeskole til efteruddannelse og Arbejdsliv og miljø efter krisen. Tema 1: Indkomst og ulighed Det første tema i årets udgave af Fordeling & Levevilkår har fokus på indkomster, ulighed og fattigdom i Danmark. Kapitel 1 ser på, hvordan udviklingen har været i fordeling af indkomster over en tiårig periode. I gennemsnit er den disponible indkomst i dag på 234. kr. Siden 22 har de 1 procent rigeste fået mere end 1. kr. ekstra i disponibel indkomst, hvorimod de 1 procent fattigste som den eneste gruppe i befolkningen er ved status quo. Geografisk har væksten i den gennemsnitlige disponible indkomst især været koncentreret om områder med i forvejen høje indkomster, f.eks. har de store jyske byer oplevet indkomststigninger over gennemsnittet. Derimod har kommunerne i udkantsområder som f.eks. Langeland, Lolland og Morsø samt de københavnske vestegnskommuner oplevet vækst under gennemsnittet. Kapitel 2 kortlægger fattigdom i Danmark, og tallene viser, at både fattigdommen i den voksne befolkning og blandt børn har været stigende i Danmark gennem en længere årrække. I dag er der ifølge OECD s fattigdomsgrænse 242. fattige i Danmark, når studerende udelades. I forlængelse af kapitel 1 om indkomstfordeling, ser man også, at fattigdommen koncentreres i bestemte kommuner og boligområder i Danmark. Uddannelse er et af de forhold, der har stor indflydelse på den enkeltes indkomst, ligheden og samfundets velstand generelt. Kapitel 3 viser, at regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en uddannelse, og 6. pct. skal have en videregående uddannelse, kan have en positiv effekt både på indkomstlighed og den generelle velstand i Danmark. Tema 2: Uddannelse fra folkeskole til efteruddannelse Publikationens andet tema går mere i dybden med en række analyser, der handler om uddannelse. Kapitel 4 viser, at klassekammerater har stor betydning for resultaterne af et skoleforløb og for elevernes fremtidige mulighed for uddannelse. Tallene viser, at stærke elever trækker de svage op, således at unge fra socialt svage hjem får markant højere karakterer, hvis de har klassekammerater fra mere veluddannede familier. Samtidig viser kapitlet ligeledes, at hvis andelen af børn fra ressourcesvage hjem overstiger ca. 3 pct., så påvirkes de andres karakterniveau og uddannelse negativt. 5

7 Fordeling & Levevilkår 212 Det overordnede formål med kapitel 5 er at undersøge, om ressourcerne til uddannelse af unge udnyttes bedst muligt. Kapitlet tager fat på andelen af afgangselever fra 9. klasse, der tager 1. klasse. Næsten hver anden elev vælger at gå i 1. klasse, men kapitlet viser, at det kun er de elever, der har karakterer under middel, der får noget ud af at tage 1. klasse, når man ser på, hvordan eleverne klarer sig fremover med hensyn til beskæftigelse, indkomst og uddannelse. Analysen viser også, at de elever, der vælger 1. klasse på en efterskole, typisk har en meget stærkere baggrund end de elever, der går i den almindelige 1. klasse. Hvis man i højere grad målretter 1. klasse, vil man kunne spare millioner, der kan bruges andre steder i uddannelsessystemet. Kapitel 6 har fokus på efteruddannelse, og tallene viser, at hver femte dansker i 21 deltog i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største deltagelse ses hos de lavest uddannede, der gennem livet opnår 13 måneders voksen- og efteruddannelse, mens faglærte får knap 9 måneder. Den primære årsag er, at ufaglærte ofte deltager i almene kurser, der er længere end de erhvervsrettede kurser (f.eks. AMU-kurserne), som faglærte deltager i. Kapitlet viser desuden, at næsten 1. lønmodtager igennem de seneste 1 år har fået et ordinært uddannelsesløft. Det sidste kapitel i temaet om uddannelse fastslår, at deltagelse i AMU-kurser både giver mere i løn og bedre beskæftigelse. Kapitel 7 viser, at der er tale om op til 2,5 procent mere beskæftigelse hvert år efter kursusdeltagelse, og timelønnen forøges for både faglærte og ufaglærte med op til 1,5 procent. At deltage i et AMU-kursus øger også mobiliteten for ufaglærte, således at chancerne for at skifte arbejdssted, branche og sektor øges, når man deltager i et AMU-kursus. Tema 3: Arbejdsliv og miljø under krisen I rapportens tredje del handler det om arbejdsliv og arbejdsmiljø under krisen, og i kapitel 8 slås det fast, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet forværret de seneste 5 år, mens krisen har stået på. Generelt er jobusikkerheden og de følelsesmæssige krav steget, mens udviklingsmulighederne og anerkendelsen af arbejdet er faldet. Kapitlet viser ligeledes, at ufaglærte oftest har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø, f.eks. er de oftest udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger. Samtidig er de ufaglærte blandt dem, der oplever den største jobusikkerhed, de mindste udviklingsmuligheder og opnår mindst anerkendelse i jobbet. Kapitel 9 viser tydeligt, at ledige der har været uden job i længere tid, er villige til at acceptere job, der ligger forholdsvis langt væk fra bopælen. I gennemsnit har lønmodtagere, der ikke har været berørt af ledighed i løbet af de to seneste år, 2,8 km mellem bopæl og arbejde, mens lønmodtagere med et forudgående ledighedsomfang på mindst 6 måneder har en gennemsnitlig pendlingsafstand på 25,7 km. Kapitlet viser også, at tendensen til, at personer med ledighed accepterer forholdsvis lange transportafstande til arbejdspladsen, er blevet forstærket under den 6

8 Fordeling & Levevilkår 212 økonomiske krise. De længste pendlingsafstande findes for personer med videregående uddannelser, der har været ledige i tre måneder eller længere, inden de fandt job igen. Her er pendlingsafstanden til arbejde op imod 3 km. Under krisen er den samlede lønmodtagerbeskæftigelse faldet med personer. I sidste kapitel i Fordeling & Levevilkår undersøges dynamikken på arbejdsmarkedet. Tallene viser, at den overordnede udvikling i nedadgående retning dækker over en stor underliggende dynamik, hvor der samtidig med, at arbejdssteder lukker ned, er nye arbejdssteder, der skyder op og samtidig med, at der er virksomheder, der reducerer antallet af ansatte, er der arbejdssteder, der øger antallet af ansatte. 7

9 Uddannelse skal Fordeling styrkes & gennem Levevilkår hele 212 livet TEMA 1 INDKOMSTER OG ULIGHED KAPITEL 1 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark KAPITEL 2 Stigende fattigdom i Danmark KAPITEL 3 Øget uddannelse vil øge ligheden 8

10 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark 1 KAPITEL Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark Den disponible indkomst i Danmark er i gennemsnit 234. kr. Siden 22 har de 1 procent rigeste fået mere end 1. kr. ekstra i disponibel indkomst, hvorimod de 1 procent fattigste er ved status quo. Væksten i den gennemsnitlige disponible indkomst har især været koncentreret om områder med i forvejen høje indkomster. Den disponible indkomst i Danmark er i gennemsnit 234. kr. Siden 22 er dette beløb steget med godt 38. kr., når der korrigeres for prisstigninger. Det svarer til en procentvis årlig realvækst på 2,3 procent. Af tabel 1 ses også udviklingen i de gennemsnitlige disponible indkomster fra 22 til 21 for folk i den erhvervsaktive alder. Det ses, at den gennemsnitlige disponible indkomst for de årige er omkring 25. kr., mens den gennemsnitlige disponible indkomst for hele befolkningen er knap 234. kr. Beregningen af den disponible indkomst er yderligere beskrevet i boks 1. I gennemsnit har voksne danskere en disponibel indkomst på omkring 234. kr. Tabel 1. Udvikling i de disponible indkomster, faste 212-priser Gennemsnitlig årlig realvækst fra Stigning i disponibel indkomst fra Disponibel indkomst i kr. 1. kr årige 2,1 38,7 249,8 Hele befolkningen 2,3 38,5 233,6 Anm: Seneste data-år er 21, og indkomster er kørt frem til 212-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 212. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre I tabel 2 ses et mere nuanceret billede af udviklingen i disponible indkomster for de årige. Gruppen er inddelt i 1 lige store grupper efter indkomst. Af tabellen ses det, at de 1 procent fattigste i 21 havde cirka 9. kr. i disponibel indkomst, hvilket realt svarer til, hvad gruppen havde 8 år tidligere. De 1 procent fattigste har ca. 9. kr. i disponibel indkomst På den anden side ses det, at de rigeste 1 procent reelt fik godt 1. kr. mere i disponibel indkomst med et niveau i 21 på godt 52. kr.

11 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark Tabel 2. Udvikling i de disponible indkomster opdelt på indkomstgrupper fra 22 til Gennemsnitlig årlig real vækst Stigning i disponibel indkomst Disponibel indkomst i 21 1 kr. 1 kr. 1 pct. fattigste -, -,2 87,8 2 1,1 11,8 144, 3 1,4 18,6 172,6 4 1,7 25,3 196,7 5 1,9 31,1 218,8 6 2,1 36,7 241,6 7 2,2 42,8 267,2 8 2,3 5,3 298,5 9 2,5 61,3 344,1 1 pct. rigeste 3, 19,4 526,7 Gennemsnit 2,1 38,7 249,8 Anm: Seneste data-år er 21, og indkomster er kørt frem til 212-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 212. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun årige er taget med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Boks 1. Opgørelse af den disponible indkomst I den disponible indkomst indgår et beregnet afkast af ejerbolig, som skal opfange de forhold, at boligejere besidder et formueaktiv i kraft af ejerboligen, som giver et afkast, der består i, at ejeren frit kan bo i ejendommen uden at betale husleje. I modsætning hertil skal lejre betale husleje ud af den disponible indkomst. For at gøre indkomsterne mellem ejere og lejere sammenlignelige beregnes derfor et såkaldt imputeret afkast af ejerboligen, som tillægges ejerens øvrige indkomster. Afkastet beregnes efter Danmarks Statistiks metode til beregning af imputeret afkast af ejerboliger, og det er Danmarks Statistiks officielle definition af disponibel indkomst, der anvendes. For at kunne sammenligne de disponible indkomster mellem individer er det hensigtsmæssigt at korrigere indkomsterne for forskelle i familiernes størrelse og sammensætning. Det skyldes, at det er økonomisk fordelagtigt at bo som par, fordi en række udgifter som f.eks. boligudgifter kan deles. De disponible indkomster er derfor korrigeret med ækvivalensfaktoren, der grundlæggende er et mål for, hvor mange enlige voksne en familie indkomstmæssigt svarer til. Ækvivalensfaktoren beregnes som (antal voksne +antal børn),6. En familie med to voksne uden børn har f.eks. en ækvivalensfaktor på 1,52. Den disponible indkomst for et familiemedlem beregnes som den samlede familieindkomst divideret med ækvivalensfaktoren. Alle familiemedlemmer herunder eventuelle børn får således tildelt samme disponible indkomst. I en familie med to voksne, der hver har en disponibel indkomst på henholdsvis 1. og 2. kr., vil de begge i fordelingsanalysen optræde med en disponibel indkomst på (1.+2.)/1,52= Den familiemæssige ækvivalering af indkomsterne medfører således en omfordeling inden for familien. Opgørelsen foretages på baggrund af meget detaljerede data, der først er tilgængelige med nogle års forsinkelse. Nyeste data-år er derfor 21. For at kunne sammenligne med dagens priser er niveauet derfor kørt frem med lønudviklingen, uden at det påvirker fordelingen. Stor indkomstfremgang i 21 Stigningen i indkomsterne fra 22, som ses af tabel 3, dækker over en overordnet indkomststigning i perioden på 2,7 procent. Herefter har der været et moderat fald på,8 procent årligt fra 27-29, og herefter igen en stigning fra 29 til 21 på over 5 procent. Dette er især tydeligt for de 1 procent rigeste, for hvem den gennemsnitlige disponible indkomst i perioden steg med 4,3 procent årligt. Herefter faldt den markant fra 27 Fra var der en indkomststigning på 2,7 procent 1

12 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark til 29 for til sidst at få en stor fremgang på over 11 pct. i 21. For de 1 procent fattigste var den årlige gennemsnitlige reale stigning i den første periode kun,4 procent, hvorefter indkomsten i den efterfølgende periode årligt faldt. Over hele perioden steg indkomsten for de rigeste 1 procent med 3 procent årligt, hvilket er omkring halvanden gang mere end den gennemsnitlige vækst for alle indkomstgrupperne. De 1 procent fattigste oplevede derimod en nulvækst i indkomsten over hele perioden, når der korrigeres for inflation. Det vil sige, at realt ligger de 1 procent fattigstes indkomst på det samme niveau som i 22. Set over hele perioden er det kun de fattigste 1 procent, som har nulvækst, mens alle andre deciler i gennemsnit har haft indkomstfremgang. Alle grupper har oplevet en real stigning i indkomsterne undtagen for de 1 procent fattigste. Tabel 3. Udvikling i de disponible indkomster fra 22 til 21 Årlig real vækst Årlig real vækst Årlig real vækst Årlig real vækst pct. Fattigste,4-2,2 2,4, 2 1,8 -,7 1,1 1,1 3 2, -,2 1,7 1,4 4 2,2,2 2,3 1,7 5 2,4,4 2,9 1,9 6 2,4,5 3,5 2,1 7 2,5,4 4,2 2,2 8 2,6,3 4,9 2,3 9 2,7,1 5,9 2,5 1 pct. Rigeste 4,3-4,3 11,4 3, Gennemsnit 2,7 -,8 5,2 2,1 Anm: Seneste data-år er 21, og indkomster er kørt frem til 212-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 212. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun årige er taget med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Af figur 1 ses udviklingen i indkomsterne for de 1 procent rigeste og de 1 procent fattigste sammenlignet med gennemsnittet. Tallene er indekseret således, at sammenligninger af indkomstgrupperne er mulig, hvorimod niveauerne ikke kan sammenlignes. Det ses, at udviklingen i indkomsten for de 1 procent rigeste var stødt stigende indtil omkring krisens begyndelse, hvor der var et markant fald i indkomsten for denne gruppe. I 21 er indkomsten for de 1 procent rigeste dog steget markant igen, således at det tabte under krisen er hentet ind igen for denne gruppe. Indkomsten for de 1 pct. rigeste er steget markant igen, således at det tabte under krisen er hentet ind igen. For de 1 procent fattigste har udviklingen samlet været helt flad. Fra 23 og frem til 26 steg indkomsten for denne gruppe moderat for herefter at falde en smule igen. Samlet er indkomstniveauet for de ti procent fattigste uændret realt over hele perioden. For alle de 11

13 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark erhvervsaktive er indkomsten i gennemsnit steget fra 22 til 27, hvorefter der var et mindre fald frem til 29. I 21 er indkomsten også steget for de erhvervsaktive set under et, således at tabet under krisen er indhentet igen. Figur 1. Realudvikling i indkomster for rigeste og fattigste ti procent Indeks Indeks pct. fattigste 1 pct. rigeste Gennemsnit Anm: Figuren viser den reale udvikling i indkomsterne for de pågældende indkomstgrupper. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun årige er taget med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Drivkræfterne i indkomstudviklingen Der var altså en markant forskel i indkomstudviklingen før og efter 27. Dette skyldes, at der i perioden op til 27 var højkonjunktur med høj beskæftigelse og stigende boligpriser, men ved finanskrisens indtræden oplevede Danmark rekordstor negativ vækst. Der var en markant forskel i indkomstudviklingen før og efter 27. For at undersøge, hvordan dette påvirkede den disponible indkomst, er udviklingen i indkomstens delkomponenter opstillet i tabel 4. Det ses, at den disponible indkomst i perioden steg med godt 3. kr. for så at falde med 4. kr. fra 27 til 29. I 21 steg indkomsterne igen kraftigt med omkring 12. kr.. Før krisen var en af de bærende kræfter i indkomstfremgangen stigningen i markedsindkomsten. Dels pga. af lønstigninger, dels fordi beskæftigelsen var stigende i perioden. Fra 27 til 29 var der derimod et fald i markedsindkomsten, som bl.a. skyldtes faldet i beskæftigelsen. Omvendt ses det, at overførslerne faldt i og steg i de efterfølgende perioder. Den disponible indkomst steg frem til 27 for derefter at falde. I 21 steg indkomsterne igen kraftigt. Kapitalindkomst samt afkast af ejerbolig påvirker også den disponible indkomst. Som det fremgår af tabellen, svinger dette bidrag meget med konjunkturene. Frem til 27 kom der et stort positivt bidrag herfra, da boligpriser og aktiekurser steg. I perioden var bidraget negativt, da boligpriserne og aktiekurser faldt dramatisk. I 21 var bidraget dog igen positivt, bl.a. fordi aktiekurserne rettede sig igen. 12

14 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark Endelig ses det af tabel 4, at skatterne bidrog med omkring 5. kr. til fremgangen i den disponible indkomst. Det er bemærkelsesværdigt, at skatterne bidrog positivt til indkomstudviklingen (dvs. skatterne er realt faldet) i en periode, hvor indkomsterne er steget markant. Det skyldes bl.a. skattestoppet, Forårspakke 1, skattelettelserne i 28 og 29 samt Forårspakke 2. i 21. Tabel 4. Dekomponering af indkomstudvikling, alle årige Vækst Vækst kr. Vækst Vækst i alt Disponibel indkomst 3,4-4, 12,3 38,7 Markedsindkomst 24,7-7,5 1,1 18,3 Overførsler -1,8 2,7 2,9 3,8 Kapitalindkomst, afkast af ejerbolig mv.* 12,1-8,1 8,1 12,1 Skat -4,6 8,9 1,1 5,4 Anm: Seneste data-år er 21, og indkomster er kørt frem til 212-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 212. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun årige er taget med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre 21 Sammenligner man udviklingen i den disponible indkomst for de 1 procent rigeste med de 1 procent fattigste, ses det i tabel 5 og 6, at de 1 procent rigestes indkomst svinger væsentligt mere end indkomsten for de 1 procent fattigste. Dette er især båret på vej af store gevinster i første og tredje periode og tab i anden periode i kapitalindkomst (aktieindkomst) og afkast af ejerbolig mv. for de rigeste. Samlet steg den disponible indkomst med knap 11. kr. for de ti pct. rigeste. Det er interessant ud fra tabellen at bemærke, at selvom indkomsten steg så kraftigt for denne gruppe, så voksede skattebetalingen kun med knap 2. kr. Den disponible indkomst for de 1 pct. rigeste steg med over 1. kr. frem til 21, men deres skattebetaling voksede kun med knap 2. kr. Selvom indkomsten for de 1 pct. rigeste steg kraftigt i perioden, så voksede skattebetalingen kun med knap 2. kr. De fattigste 1 procent oplevede derimod nulvækst i indkomsten set over hele perioden. Det skyldes et markant fald i markedsindkomsten efter krisen, der dog modsvares af en stigning i overførsler. Dette skyldes, at flere efter krisen får indkomsterstattende ydelser efter at være røget ud af beskæftigelse. 13

15 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark Tabel 5. Dekomponering af indkomstudvikling, fattigste 1 pct årige Vækst Vækst kr. Vækst Vækst i alt Disponibel indkomst 1,6-3,9 2, -,2 Markedsindkomst 7, -6,2-1,5-9,7 Overførsler -4,9 2,4 4,4 2, Kapitalindkomst, afkast af ejerbolig mv.* -,7-3, 7,2 3,5 Skat, 2,8 1,4 4,3 Anm: Seneste data-år er 21, og indkomster er kørt frem til 212-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 212. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun årige er taget med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Tabel 6. Dekomponering af indkomstudvikling - rigeste 1 pct årige Vækst Vækst kr. Vækst Vækst i alt Disponibel indkomst 98,6-42,9 53,8 19,4 Markedsindkomst 49,5-23,4 56, 82,1 Overførsler -,6,2 -,3 -,7 Kapitalindkomst, afkast af ejerbolig mv.* 72,1-59,2 2,5 33,4 Skat -22,4 39,5-18,9-1,8 Anm: Seneste data-år er 21, og indkomster er kørt frem til 212-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 212. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun årige er taget med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Indkomsten er stadig geografisk afhængig Områderne omkring hovedstaden ligger stadig i toppen af den geografiske indkomstfordeling med årlige indkomster for de tre kommuner med de højeste gennemsnitlige indkomster mellem kr. Af tabel 7, som viser indkomstfordelingen for kommuner med henholdsvis laveste og højeste indkomst, ses det, at de højest placerede kommuner er Gentofte, Rudersdal og Hørsholm. Herefter er der et spring på omkring 6. ned til de efterfølgende kommuner. Fælles for de 15 kommuner med den højeste gennemsnitlige disponible indkomst er, at de alle ligger omkring hovedstadsområdet. Kommunerne med de højeste gennemsnitlige indkomster er placeret omkring hovedstadsområdet. I den anden ende af den geografiske indkomstfordeling ligger Langeland, Lolland og Morsø med gennemsnitlige indkomster på omkring 2. kr. Blandt kommunerne i denne ende af skalaen ligger de fleste i Udkantsdanmark, men man finder også vestegnskommunerne Ishøj, Brøndby og Albertslund. I den anden ende af den geografiske indkomstfordeling ligger Langeland, Lolland og Morsø 14

16 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark Tabel 7. Gennemsnitlig disponibel indkomst for top og bund 15 kommuner Top 15 kommuner 1. kr. Bund 15 kommuner 1. kr. Gentofte 393, Langeland 199, Rudersdal 375,3 Lolland 199,7 Hørsholm 37,6 Morsø 25,4 Lyngby-Taarbæk 39, Vesthimmerlands 28,6 Allerød 34,7 Tønder 28,8 Furesø 299,4 Bornholm 28,9 Dragør 299,1 Ishøj 29,7 Fredensborg 278, København 211,4 Egedal 274,7 Guldborgsund 211,8 Solrød 27,3 Brøndby 214,2 Vallensbæk 265,5 Brønderslev 214,4 Hillerød 263,3 Norddjurs 214,6 Lejre 262,5 Odsherred 215, Greve 262,3 Albertslund 215,3 Roskilde 258,7 Skive 215,3 Anm: Seneste data-år er 21, og indkomster er kørt frem til 212-niveau med løn og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 212. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Læsø, Samsø, Ærø og Fanø er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. De personer, der har de laveste indkomster, bor overordnet i områderne længst fra de største byer Afbilledes den disponible indkomst for hele landet, som i figur 2, ses det, at de personer med de højeste gennemsnitlige disponible indkomster bor i kommuner omkring hovedstadsområdet. Der er dog også tre jyske kommuner omkring Århus, nemlig Odder, Favrskov og Skanderborg, som også ligger blandt de kommuner med de højeste gennemsnitlige disponible indkomster. Endvidere ses det, at personer med de laveste disponible indkomster overordnet set bor i områderne længst fra de største byer. Tre jyske kommuner ligger indkomstmæssigt også i toppen. Det drejer sig om Odder, Favrskov og Skanderborg 15

17 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark Figur 2. Gennemsnitlig disponibel indkomst for hele landet Anm: Seneste data-år er 21, og indkomster er kørt frem til 212-niveau med løn og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 212. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre 21. Illustreres udviklingen i indkomster på et danmarkskort, ses det, at især områderne omkring de store jyske byer har oplevet indkomststigninger over gennemsnittet, hvorimod især kommunerne med de i forvejen laveste gennemsnitlige disponible indkomster har oplevet vækst under gennemsnittet. I figur 4a er udviklingen illustreret ved, at kommunerne er inddelt efter vækst. De mørke felter illustrerer de kommuner, som har haft indkomststigninger over gennemsnittet i perioden De lyse felter illustrerer kommuner, som har haft en vækst i den gennemsnitlige indkomst under gennemsnittet. Væksten i indkomsterne har især været koncentreret om områder med i forvejen høje indkomster Sammenhængen mellem vækst i gennemsnitlig disponibel indkomst og fordeling af gennemsnitlig disponibel indkomst bliver endnu tydeligere, hvis man kun ser på udviklingen fra 29 til 21. Her er væksten over gennemsnittet placeret omkring de kommuner, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst er høj, som f.eks. i Gentofte, Rudersdal og Skanderborg. 16

18 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark Figur 4a Figur 4b Anm: Som figur 3 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Anm: Som figur 3 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Ser man på den procentvise årlige vækst i den disponible indkomst, som er illustreret i tabel 8, ses det, at som gennemsnit over alle kommuner har væksten været på 2,2 pct. Det ses, at der er en øget tendens til geografiske indkomstforskelle. Gentoftes indbyggere har haft den største stigning i indkomsten, nemlig 3,8 procent. I top 5 over størst fremgang i indkomsten ligger også Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Skanderborg. I den anden ende af skalaen ligger Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Solrød og Morsø med vækstrater på omkring 1,5 procent. Tabel 8. Vækst i disponibel indkomst for top og bund 15 kommuner Top 15 kommuner Bund 15 kommuner Gentofte 3,8 Ishøj 1,4 Rudersdal 2,9 Vallensbæk 1,6 Lyngby-Taarbæk 2,8 Brøndby 1,6 Allerød 2,7 Solrød 1,7 Skanderborg 2,7 Morsø 1,7 Hørsholm 2,6 Albertslund 1,7 Dragør 2,6 Høje Taastrup 1,7 Århus 2,6 Ballerup 1,7 Odense 2,5 Aabenraa 1,7 Vejle 2,5 Greve 1,8 Lemvig 2,5 Køge 1,8 Viborg 2,5 Odsherred 1,8 Rebild 2,5 Vesthimmerlands 1,9 Svendborg 2,5 Lolland 1,9 Odder 2,5 Billund 1,9 Gennemsnit alle kommuner 2,2 Gennemsnit alle kommuner 2,2 Anm: Seneste data-år er 21, og indkomster er kørt frem til 212-niveau med løn og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 212. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Læsø, Samsø, Ærø og Fanø er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 17

19 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark Uligheden er steget efter krisen Når man ønsker at undersøge udviklingen i uligheden, kan det være en hjælp at benytte et overordnet mål for uligheden. Den såkaldte Gini-koefficient er et sådant mål. Gini-koefficienten er et indeks mellem og 1, hvor svarer til, at alle personer har samme indkomstniveau, mens en koefficient på 1 svarer til, at hele indkomstmassen er koncentreret hos én enkelt person. En stigning i Gini-koefficienten er således et udtryk for, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige. Gini-koefficienten er et mål for uligheden i et samfund. Jo højere værdier for koefficienten des større er uligheden. Figur 3. Udvikling i Gini-koefficienten Gini Gini Gini, hele befolkningen Gini, årige Anm: Personer med meget store negative indkomster er udeladt, jf. bilag A. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Af figur 3 ses det, at Gini-koefficienten steg med omkring 2,5 point fra 22 til 27 for herefter at falde med ca. 1,5 point til 29. I 21 kom der dog igen en stigning i koefficienten på 1,5 point, så uligheden kom tilbage på 27-niveau. Som det ses af figuren, følger udviklingen i Ginikoefficienten for årige personer udviklingen for den samlede befolkning på nær, at koefficienten for den samlede befolkning ligger over koefficienten for årige. For første gruppe var Gini-koefficienten i 21 omkring 26,5, hvor den for den sidste gruppe var 25,5. Gini-koefficienten steg med omkring 2,5 point fra 22 til 27 for herefter at falde med ca. 1,5 point til 29. I 21 kom der dog igen en stigning i koefficienten på 1,5 point. Dekomponering af udviklingen i uligheden For at forstå, hvad der ligger bag udviklingen i Gini-koefficienten, kan man se på udviklingen af de enkelte komponenter af den disponible indkomst. Disse er opstillet i tabel 8, hvoraf det fremgår: Markedsindkomsten bidrog med et markant fald i uligheden frem til 27. Herefter bidrager denne delkomponent i de to efterfølgende perioder med en moderat stigning i uligheden. Denne udvikling kan forklares ved, at beskæftigelsen stiger i opgangsperioden fra 22 til 27, og flere opnår derfor en markedsindkomst. Omvendt betyder den finansielle krise, at mange mister deres job, og derfor stiger uligheden i de sidste to perioder. 18

20 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark Overførslerne bidrog med en stigning i uligheden fra 22 til 27 for derefter at medvirke til et moderat fald for begge de efterfølgende perioder. Forklaringen er, at færre modtager overførselsindkomster i den første del af perioden, hvor beskæftigelsen er høj, og overførslerne derfor kun har en lille omfordelende effekt. Omvendt skyldes det moderate fald i uligheden i de efterfølgende perioder, at arbejdsløsheden stiger efter den finansielle krise, og derfor vil flere modtage overførselsindkomster. Kapitalindkomsten bidrog endvidere til en betragtelig stigning i uligheden fra 22 til 27. Herefter trækker denne indkomstkomponent uligheden i den modsatte retning fra 27 til 29 for så småt at trække uligheden op igen i 21. Forklaringen er her, at store aktiegevinster hos de rigeste i den første del af perioden har øget uligheden, mens store tab i forbindelse med den finansielle krise har medvirket til en øget lighed. Afkast af ejerbolig bidrager på samme måde til en stigning i uligheden fra 22 til 27, hvorefter det bidrager med et lille fald i uligheden. Dette kan forklares med, at boligpriserne for de rigeste, især i hovedstadsområdet, steg markant før krisen. Omvendt faldt boligpriserne under og omkring den finansielle krise i disse områder. Skatterne har bidraget til en stor stigning i uligheden over hele perioden og er den eneste komponent, der bidrager til en stigning i uligheden i alle delperioder. Det er bemærkelsesværdigt, at skatterne er blevet mindre omfordelende både i opgangstider (frem til 27) og i nedgangtider (efter 27). Det skyldes bl.a. de skattelettelser, der er givet af flere omgange i perioden. Tabel 8. Bidrag til ændringen i uligheden I alt Markedsindkomst -3,6,2,5-2,9 Overførsler 1, -,1 -,1,8 Kapitalindkomst 2,7-2,8,3,1 Afkast af ejerbolig 1,7 -,2,1 1,5 Andet -,2,,4,2 Skat 1,4 1,6,3 3,2 I alt 2,8-1,3 1,5 3, Anm: Personer med meget store negative indkomster er udeladt, jf. bilag A. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 19

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Voksende fattigdom deler Danmark

Voksende fattigdom deler Danmark Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Uligheden er størst på Sjælland

Uligheden er størst på Sjælland Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

arbejdsstyrken tynger Danmark

arbejdsstyrken tynger Danmark Uddannelse Den sociale arv kan redde arbejdsstyrken tynger Danmark Økonomiske tendenser 29 Fordeling og levevilkår 211 Den sociale arv tynger Danmark Fordeling & Levevilkår 211 fordeling og levevilkår

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013

Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013 Fordeling & Levevilkår 213 Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark Fordeling & Levevilkår 213 Fordeling & Levevilkår 213 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover 9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover AE har undersøgt udviklingen i andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Stik imod regeringens mål om at flere unge skal vælge en faglært

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det første fald i en periode på over 10

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner

Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner I gennemsnit har en dansk familie en nettoformue på 1,7 mio. kr. Ser man på de enkelte kommuner, så er der en række kommuner i Nordsjælland,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 11. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder

De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder Der er en stigende geografisk indkomstforskel i Danmark. Udviklingen er specielt gået stærkt efter finanskrisen, hvor vi har oplevet en

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Arbejdsløshedens danmarkskort

Arbejdsløshedens danmarkskort 20. maj 2009 Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Arbejdsløshedens danmarkskort Det er kommuner i Jylland og på Fyn, der er hårdest ramt af den stærkt stigende

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere