Uddannelse skal styrkes gennem hele livet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse skal styrkes gennem hele livet"

Transkript

1 Uddannelse skal styrkes gennem hele livet Fordeling og Levevilkår 212

2 Uddannelse skal styrkes gennem hele livet Fordeling & Levevilkår 212

3 Fordeling & Levevilkår 212 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: Ansvarshavende redaktør Direktør Lars Andersen Redaktion Kommunikationschef Mikkel Harboe - Sekretariats- og kommunikationsmedarbejder Malene Michelsen Hovedforfattere Chefanalytiker Jonas Schytz Juul - Forskningschef Mikkel Baadsgaard Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Derudover har følgende bidraget Stud. polit Andreas Mølgaard - Stud. Polit Helene Regitze Lund Wandsøe - Stud. polit Samira Nawa Amini Omslag og layout: Jan Rasmussen - Tombola 2

4 Fordeling & Levevilkår 212 Indhold Rapportens hovedkonklusioner 5 Tema 1: Indkomst og ulighed 5 Tema 2: Uddannelse fra folkeskole til efteruddannelse 5 Tema 3: Arbejdsliv og miljø under krisen 6 TEMA 1 INDKOMSTER OG ULIGHED 8 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark 9 Stor indkomstfremgang i 21 1 Drivkræfterne i indkomstudviklingen 12 Indkomsten er stadig geografisk afhængig 14 Uligheden er steget efter krisen 18 Dekomponering af udviklingen i uligheden 18 Stigende fattigdom i Danmark 21 Opgørelse af fattigdom og fattigdomsgrænse 22 Fattigdommens geografi 23 Stigende fattigdom på Sjælland 25 Over 65. fattige børn i Danmark 26 Fattigdom er mest udbredt i almene boliger 28 Andelen af fattige børn i almene boliger stiger kraftigt 29 Fattigdommen er koncentreret i ghettoområderne 29 Stigning i gruppen af langvarigt fattige 31 En ny definition af fattigdom i Danmark 33 Øget uddannelse vil øge ligheden 35 Uligheden reduceres hvis uddannelsesmålene indfris 37 Ligheden vil øges ved uddannelsesløft 39 Sammenhæng mellem indkomstforskelle og kompetenceforskelle 4 Gevinst af uddannelse 42 TEMA 2 UDDANNELSE: FRA FOLKESKOLE TIL EFTERUDDANNELSE 43 Kapitel 4 Kapitel 5 Klassekammerater har stor betydning for uddannelse 44 Klassekammerateffekt på uddannelsesniveau 45 For mange elever fra ressourcesvage hjem giver negativ klassekammerateffekt 46 Karaktererne i folkeskolen påvirkes af klassekammeraterne 48 Positiv klassekammerateffekt 48 Negativ klassekammerateffekt med for mange ressourcesvage elever 49 Yderligere opdeling af klasserne 5 Få elever i klasser med mange ressourcesvage elever 53 Målretning af 1. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse 55 Unge med stærk hjemmebaggrund tager på efterskole 56 Efterskoleelever er typisk vokset op i hjem, der har relativt høje indkomster 58 Mere end hver fjerde får ikke en gevinst af at gå i 1. klasse 6 Elever der har et fagligt niveau under middel har gevinster af efterskole 61 Målretning af 1. klasse vil give millioner til bedre uddannelse 66 3

5 Fordeling & Levevilkår 212 Kapitel 6 Kapitel 7 Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse 69 Størst VEU-deltagelse blandt kvinder og indvandrere 71 Unge har størst VEU-deltagelse 73 Ikke-beskæftigede deltager i mere VEU end beskæftigede 76 Store geografiske forskelle i VEU-deltagelsen 78 Næsten 1. lønmodtagere har fået uddannelsesløft de sidste ti år 79 Det går den gale vej med deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 82 AMU-kurser giver mere i løn og bedre beskæftigelse 84 AMU-kurser giver større chancer for at blive i arbejde, især når der er krise 86 Antallet af arbejdstimer stiger, når man deltager i et AMU-kursus 88 Højere timeløn og større indkomst ved at tage AMU-kurser 9 Ufaglærtes indkomst stiger støt efter deltagelse i et AMU-kursus 91 Flere finder nyt arbejde efter de har deltaget i et AMU-kursus 92 Ny arbejdsplads 93 Ufaglærte har større tilbøjelighed til at skifte branche efter deltagelse i AMU 94 AMU-kurser får ufaglærte til i højere grad skifte sektor 95 Deltagelse i AMU-kurser giver ikke større sandsynlighed for at skifte arbejdsfunktion 96 Voksenuddannelse betaler sig 97 TEMA 3 ARBEJDSLIV OG MILJØ UNDER KRISEN 13 Kapitel 8 Kapitel 9 Det psykiske arbejdsmiljø er forværret 14 Hårdest fysisk arbejdsmiljø blandt ufaglærte 14 Psykisk arbejdsmiljø: Mange frygter en fyreseddel 16 Flest LO-medlemmer har belastende arbejdsstillinger 19 Stor jobusikkerhed for alle a-kassemedlemmer 111 Markant flere offentligt end privat ansatte oplever store følelsesmæssige krav 112 Lønmodtagere på grundniveau har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø 113 Pendlingsafstand for ledige er øget under krisen 116 Pendlingsafstande fordelt på brancher 118 Stor stigning i pendlingsafstanden for længerevarende ufaglærte ledige 119 Ledige med videregående uddannelser pendler op mod 3 km. 12 Kriseeffekt: Ledige får job længere fra deres bopæl 122 Kapitel 1 Jobomsætning og jobmobilitet under krisen 124 Lønmodtagerbeskæftigelsen er faldet med personer 125 Tendens til stigende jobskabelsen fra nyoprettede arbejdssteder 127 Jobmobiliteten er reduceret under krisen 13 Jobmobiliteten varierer mellem brancherne 132 Unge er mest tilbøjelige til at skifte job 134 4

6 Fordeling & Levevilkår 212 Rapportens hovedkonklusioner Fordeling & Levevilkår 212 er bygget op i tre temaer: Indkomst og ulighed, Uddannelse fra folkeskole til efteruddannelse og Arbejdsliv og miljø efter krisen. Tema 1: Indkomst og ulighed Det første tema i årets udgave af Fordeling & Levevilkår har fokus på indkomster, ulighed og fattigdom i Danmark. Kapitel 1 ser på, hvordan udviklingen har været i fordeling af indkomster over en tiårig periode. I gennemsnit er den disponible indkomst i dag på 234. kr. Siden 22 har de 1 procent rigeste fået mere end 1. kr. ekstra i disponibel indkomst, hvorimod de 1 procent fattigste som den eneste gruppe i befolkningen er ved status quo. Geografisk har væksten i den gennemsnitlige disponible indkomst især været koncentreret om områder med i forvejen høje indkomster, f.eks. har de store jyske byer oplevet indkomststigninger over gennemsnittet. Derimod har kommunerne i udkantsområder som f.eks. Langeland, Lolland og Morsø samt de københavnske vestegnskommuner oplevet vækst under gennemsnittet. Kapitel 2 kortlægger fattigdom i Danmark, og tallene viser, at både fattigdommen i den voksne befolkning og blandt børn har været stigende i Danmark gennem en længere årrække. I dag er der ifølge OECD s fattigdomsgrænse 242. fattige i Danmark, når studerende udelades. I forlængelse af kapitel 1 om indkomstfordeling, ser man også, at fattigdommen koncentreres i bestemte kommuner og boligområder i Danmark. Uddannelse er et af de forhold, der har stor indflydelse på den enkeltes indkomst, ligheden og samfundets velstand generelt. Kapitel 3 viser, at regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en uddannelse, og 6. pct. skal have en videregående uddannelse, kan have en positiv effekt både på indkomstlighed og den generelle velstand i Danmark. Tema 2: Uddannelse fra folkeskole til efteruddannelse Publikationens andet tema går mere i dybden med en række analyser, der handler om uddannelse. Kapitel 4 viser, at klassekammerater har stor betydning for resultaterne af et skoleforløb og for elevernes fremtidige mulighed for uddannelse. Tallene viser, at stærke elever trækker de svage op, således at unge fra socialt svage hjem får markant højere karakterer, hvis de har klassekammerater fra mere veluddannede familier. Samtidig viser kapitlet ligeledes, at hvis andelen af børn fra ressourcesvage hjem overstiger ca. 3 pct., så påvirkes de andres karakterniveau og uddannelse negativt. 5

7 Fordeling & Levevilkår 212 Det overordnede formål med kapitel 5 er at undersøge, om ressourcerne til uddannelse af unge udnyttes bedst muligt. Kapitlet tager fat på andelen af afgangselever fra 9. klasse, der tager 1. klasse. Næsten hver anden elev vælger at gå i 1. klasse, men kapitlet viser, at det kun er de elever, der har karakterer under middel, der får noget ud af at tage 1. klasse, når man ser på, hvordan eleverne klarer sig fremover med hensyn til beskæftigelse, indkomst og uddannelse. Analysen viser også, at de elever, der vælger 1. klasse på en efterskole, typisk har en meget stærkere baggrund end de elever, der går i den almindelige 1. klasse. Hvis man i højere grad målretter 1. klasse, vil man kunne spare millioner, der kan bruges andre steder i uddannelsessystemet. Kapitel 6 har fokus på efteruddannelse, og tallene viser, at hver femte dansker i 21 deltog i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største deltagelse ses hos de lavest uddannede, der gennem livet opnår 13 måneders voksen- og efteruddannelse, mens faglærte får knap 9 måneder. Den primære årsag er, at ufaglærte ofte deltager i almene kurser, der er længere end de erhvervsrettede kurser (f.eks. AMU-kurserne), som faglærte deltager i. Kapitlet viser desuden, at næsten 1. lønmodtager igennem de seneste 1 år har fået et ordinært uddannelsesløft. Det sidste kapitel i temaet om uddannelse fastslår, at deltagelse i AMU-kurser både giver mere i løn og bedre beskæftigelse. Kapitel 7 viser, at der er tale om op til 2,5 procent mere beskæftigelse hvert år efter kursusdeltagelse, og timelønnen forøges for både faglærte og ufaglærte med op til 1,5 procent. At deltage i et AMU-kursus øger også mobiliteten for ufaglærte, således at chancerne for at skifte arbejdssted, branche og sektor øges, når man deltager i et AMU-kursus. Tema 3: Arbejdsliv og miljø under krisen I rapportens tredje del handler det om arbejdsliv og arbejdsmiljø under krisen, og i kapitel 8 slås det fast, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet forværret de seneste 5 år, mens krisen har stået på. Generelt er jobusikkerheden og de følelsesmæssige krav steget, mens udviklingsmulighederne og anerkendelsen af arbejdet er faldet. Kapitlet viser ligeledes, at ufaglærte oftest har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø, f.eks. er de oftest udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger. Samtidig er de ufaglærte blandt dem, der oplever den største jobusikkerhed, de mindste udviklingsmuligheder og opnår mindst anerkendelse i jobbet. Kapitel 9 viser tydeligt, at ledige der har været uden job i længere tid, er villige til at acceptere job, der ligger forholdsvis langt væk fra bopælen. I gennemsnit har lønmodtagere, der ikke har været berørt af ledighed i løbet af de to seneste år, 2,8 km mellem bopæl og arbejde, mens lønmodtagere med et forudgående ledighedsomfang på mindst 6 måneder har en gennemsnitlig pendlingsafstand på 25,7 km. Kapitlet viser også, at tendensen til, at personer med ledighed accepterer forholdsvis lange transportafstande til arbejdspladsen, er blevet forstærket under den 6

8 Fordeling & Levevilkår 212 økonomiske krise. De længste pendlingsafstande findes for personer med videregående uddannelser, der har været ledige i tre måneder eller længere, inden de fandt job igen. Her er pendlingsafstanden til arbejde op imod 3 km. Under krisen er den samlede lønmodtagerbeskæftigelse faldet med personer. I sidste kapitel i Fordeling & Levevilkår undersøges dynamikken på arbejdsmarkedet. Tallene viser, at den overordnede udvikling i nedadgående retning dækker over en stor underliggende dynamik, hvor der samtidig med, at arbejdssteder lukker ned, er nye arbejdssteder, der skyder op og samtidig med, at der er virksomheder, der reducerer antallet af ansatte, er der arbejdssteder, der øger antallet af ansatte. 7

9 Uddannelse skal Fordeling styrkes & gennem Levevilkår hele 212 livet TEMA 1 INDKOMSTER OG ULIGHED KAPITEL 1 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark KAPITEL 2 Stigende fattigdom i Danmark KAPITEL 3 Øget uddannelse vil øge ligheden 8

10 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark 1 KAPITEL Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark Den disponible indkomst i Danmark er i gennemsnit 234. kr. Siden 22 har de 1 procent rigeste fået mere end 1. kr. ekstra i disponibel indkomst, hvorimod de 1 procent fattigste er ved status quo. Væksten i den gennemsnitlige disponible indkomst har især været koncentreret om områder med i forvejen høje indkomster. Den disponible indkomst i Danmark er i gennemsnit 234. kr. Siden 22 er dette beløb steget med godt 38. kr., når der korrigeres for prisstigninger. Det svarer til en procentvis årlig realvækst på 2,3 procent. Af tabel 1 ses også udviklingen i de gennemsnitlige disponible indkomster fra 22 til 21 for folk i den erhvervsaktive alder. Det ses, at den gennemsnitlige disponible indkomst for de årige er omkring 25. kr., mens den gennemsnitlige disponible indkomst for hele befolkningen er knap 234. kr. Beregningen af den disponible indkomst er yderligere beskrevet i boks 1. I gennemsnit har voksne danskere en disponibel indkomst på omkring 234. kr. Tabel 1. Udvikling i de disponible indkomster, faste 212-priser Gennemsnitlig årlig realvækst fra Stigning i disponibel indkomst fra Disponibel indkomst i kr. 1. kr årige 2,1 38,7 249,8 Hele befolkningen 2,3 38,5 233,6 Anm: Seneste data-år er 21, og indkomster er kørt frem til 212-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 212. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre I tabel 2 ses et mere nuanceret billede af udviklingen i disponible indkomster for de årige. Gruppen er inddelt i 1 lige store grupper efter indkomst. Af tabellen ses det, at de 1 procent fattigste i 21 havde cirka 9. kr. i disponibel indkomst, hvilket realt svarer til, hvad gruppen havde 8 år tidligere. De 1 procent fattigste har ca. 9. kr. i disponibel indkomst På den anden side ses det, at de rigeste 1 procent reelt fik godt 1. kr. mere i disponibel indkomst med et niveau i 21 på godt 52. kr.

11 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark Tabel 2. Udvikling i de disponible indkomster opdelt på indkomstgrupper fra 22 til Gennemsnitlig årlig real vækst Stigning i disponibel indkomst Disponibel indkomst i 21 1 kr. 1 kr. 1 pct. fattigste -, -,2 87,8 2 1,1 11,8 144, 3 1,4 18,6 172,6 4 1,7 25,3 196,7 5 1,9 31,1 218,8 6 2,1 36,7 241,6 7 2,2 42,8 267,2 8 2,3 5,3 298,5 9 2,5 61,3 344,1 1 pct. rigeste 3, 19,4 526,7 Gennemsnit 2,1 38,7 249,8 Anm: Seneste data-år er 21, og indkomster er kørt frem til 212-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 212. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun årige er taget med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Boks 1. Opgørelse af den disponible indkomst I den disponible indkomst indgår et beregnet afkast af ejerbolig, som skal opfange de forhold, at boligejere besidder et formueaktiv i kraft af ejerboligen, som giver et afkast, der består i, at ejeren frit kan bo i ejendommen uden at betale husleje. I modsætning hertil skal lejre betale husleje ud af den disponible indkomst. For at gøre indkomsterne mellem ejere og lejere sammenlignelige beregnes derfor et såkaldt imputeret afkast af ejerboligen, som tillægges ejerens øvrige indkomster. Afkastet beregnes efter Danmarks Statistiks metode til beregning af imputeret afkast af ejerboliger, og det er Danmarks Statistiks officielle definition af disponibel indkomst, der anvendes. For at kunne sammenligne de disponible indkomster mellem individer er det hensigtsmæssigt at korrigere indkomsterne for forskelle i familiernes størrelse og sammensætning. Det skyldes, at det er økonomisk fordelagtigt at bo som par, fordi en række udgifter som f.eks. boligudgifter kan deles. De disponible indkomster er derfor korrigeret med ækvivalensfaktoren, der grundlæggende er et mål for, hvor mange enlige voksne en familie indkomstmæssigt svarer til. Ækvivalensfaktoren beregnes som (antal voksne +antal børn),6. En familie med to voksne uden børn har f.eks. en ækvivalensfaktor på 1,52. Den disponible indkomst for et familiemedlem beregnes som den samlede familieindkomst divideret med ækvivalensfaktoren. Alle familiemedlemmer herunder eventuelle børn får således tildelt samme disponible indkomst. I en familie med to voksne, der hver har en disponibel indkomst på henholdsvis 1. og 2. kr., vil de begge i fordelingsanalysen optræde med en disponibel indkomst på (1.+2.)/1,52= Den familiemæssige ækvivalering af indkomsterne medfører således en omfordeling inden for familien. Opgørelsen foretages på baggrund af meget detaljerede data, der først er tilgængelige med nogle års forsinkelse. Nyeste data-år er derfor 21. For at kunne sammenligne med dagens priser er niveauet derfor kørt frem med lønudviklingen, uden at det påvirker fordelingen. Stor indkomstfremgang i 21 Stigningen i indkomsterne fra 22, som ses af tabel 3, dækker over en overordnet indkomststigning i perioden på 2,7 procent. Herefter har der været et moderat fald på,8 procent årligt fra 27-29, og herefter igen en stigning fra 29 til 21 på over 5 procent. Dette er især tydeligt for de 1 procent rigeste, for hvem den gennemsnitlige disponible indkomst i perioden steg med 4,3 procent årligt. Herefter faldt den markant fra 27 Fra var der en indkomststigning på 2,7 procent 1

12 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark til 29 for til sidst at få en stor fremgang på over 11 pct. i 21. For de 1 procent fattigste var den årlige gennemsnitlige reale stigning i den første periode kun,4 procent, hvorefter indkomsten i den efterfølgende periode årligt faldt. Over hele perioden steg indkomsten for de rigeste 1 procent med 3 procent årligt, hvilket er omkring halvanden gang mere end den gennemsnitlige vækst for alle indkomstgrupperne. De 1 procent fattigste oplevede derimod en nulvækst i indkomsten over hele perioden, når der korrigeres for inflation. Det vil sige, at realt ligger de 1 procent fattigstes indkomst på det samme niveau som i 22. Set over hele perioden er det kun de fattigste 1 procent, som har nulvækst, mens alle andre deciler i gennemsnit har haft indkomstfremgang. Alle grupper har oplevet en real stigning i indkomsterne undtagen for de 1 procent fattigste. Tabel 3. Udvikling i de disponible indkomster fra 22 til 21 Årlig real vækst Årlig real vækst Årlig real vækst Årlig real vækst pct. Fattigste,4-2,2 2,4, 2 1,8 -,7 1,1 1,1 3 2, -,2 1,7 1,4 4 2,2,2 2,3 1,7 5 2,4,4 2,9 1,9 6 2,4,5 3,5 2,1 7 2,5,4 4,2 2,2 8 2,6,3 4,9 2,3 9 2,7,1 5,9 2,5 1 pct. Rigeste 4,3-4,3 11,4 3, Gennemsnit 2,7 -,8 5,2 2,1 Anm: Seneste data-år er 21, og indkomster er kørt frem til 212-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 212. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun årige er taget med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Af figur 1 ses udviklingen i indkomsterne for de 1 procent rigeste og de 1 procent fattigste sammenlignet med gennemsnittet. Tallene er indekseret således, at sammenligninger af indkomstgrupperne er mulig, hvorimod niveauerne ikke kan sammenlignes. Det ses, at udviklingen i indkomsten for de 1 procent rigeste var stødt stigende indtil omkring krisens begyndelse, hvor der var et markant fald i indkomsten for denne gruppe. I 21 er indkomsten for de 1 procent rigeste dog steget markant igen, således at det tabte under krisen er hentet ind igen for denne gruppe. Indkomsten for de 1 pct. rigeste er steget markant igen, således at det tabte under krisen er hentet ind igen. For de 1 procent fattigste har udviklingen samlet været helt flad. Fra 23 og frem til 26 steg indkomsten for denne gruppe moderat for herefter at falde en smule igen. Samlet er indkomstniveauet for de ti procent fattigste uændret realt over hele perioden. For alle de 11

13 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark erhvervsaktive er indkomsten i gennemsnit steget fra 22 til 27, hvorefter der var et mindre fald frem til 29. I 21 er indkomsten også steget for de erhvervsaktive set under et, således at tabet under krisen er indhentet igen. Figur 1. Realudvikling i indkomster for rigeste og fattigste ti procent Indeks Indeks pct. fattigste 1 pct. rigeste Gennemsnit Anm: Figuren viser den reale udvikling i indkomsterne for de pågældende indkomstgrupper. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun årige er taget med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Drivkræfterne i indkomstudviklingen Der var altså en markant forskel i indkomstudviklingen før og efter 27. Dette skyldes, at der i perioden op til 27 var højkonjunktur med høj beskæftigelse og stigende boligpriser, men ved finanskrisens indtræden oplevede Danmark rekordstor negativ vækst. Der var en markant forskel i indkomstudviklingen før og efter 27. For at undersøge, hvordan dette påvirkede den disponible indkomst, er udviklingen i indkomstens delkomponenter opstillet i tabel 4. Det ses, at den disponible indkomst i perioden steg med godt 3. kr. for så at falde med 4. kr. fra 27 til 29. I 21 steg indkomsterne igen kraftigt med omkring 12. kr.. Før krisen var en af de bærende kræfter i indkomstfremgangen stigningen i markedsindkomsten. Dels pga. af lønstigninger, dels fordi beskæftigelsen var stigende i perioden. Fra 27 til 29 var der derimod et fald i markedsindkomsten, som bl.a. skyldtes faldet i beskæftigelsen. Omvendt ses det, at overførslerne faldt i og steg i de efterfølgende perioder. Den disponible indkomst steg frem til 27 for derefter at falde. I 21 steg indkomsterne igen kraftigt. Kapitalindkomst samt afkast af ejerbolig påvirker også den disponible indkomst. Som det fremgår af tabellen, svinger dette bidrag meget med konjunkturene. Frem til 27 kom der et stort positivt bidrag herfra, da boligpriser og aktiekurser steg. I perioden var bidraget negativt, da boligpriserne og aktiekurser faldt dramatisk. I 21 var bidraget dog igen positivt, bl.a. fordi aktiekurserne rettede sig igen. 12

14 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark Endelig ses det af tabel 4, at skatterne bidrog med omkring 5. kr. til fremgangen i den disponible indkomst. Det er bemærkelsesværdigt, at skatterne bidrog positivt til indkomstudviklingen (dvs. skatterne er realt faldet) i en periode, hvor indkomsterne er steget markant. Det skyldes bl.a. skattestoppet, Forårspakke 1, skattelettelserne i 28 og 29 samt Forårspakke 2. i 21. Tabel 4. Dekomponering af indkomstudvikling, alle årige Vækst Vækst kr. Vækst Vækst i alt Disponibel indkomst 3,4-4, 12,3 38,7 Markedsindkomst 24,7-7,5 1,1 18,3 Overførsler -1,8 2,7 2,9 3,8 Kapitalindkomst, afkast af ejerbolig mv.* 12,1-8,1 8,1 12,1 Skat -4,6 8,9 1,1 5,4 Anm: Seneste data-år er 21, og indkomster er kørt frem til 212-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 212. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun årige er taget med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre 21 Sammenligner man udviklingen i den disponible indkomst for de 1 procent rigeste med de 1 procent fattigste, ses det i tabel 5 og 6, at de 1 procent rigestes indkomst svinger væsentligt mere end indkomsten for de 1 procent fattigste. Dette er især båret på vej af store gevinster i første og tredje periode og tab i anden periode i kapitalindkomst (aktieindkomst) og afkast af ejerbolig mv. for de rigeste. Samlet steg den disponible indkomst med knap 11. kr. for de ti pct. rigeste. Det er interessant ud fra tabellen at bemærke, at selvom indkomsten steg så kraftigt for denne gruppe, så voksede skattebetalingen kun med knap 2. kr. Den disponible indkomst for de 1 pct. rigeste steg med over 1. kr. frem til 21, men deres skattebetaling voksede kun med knap 2. kr. Selvom indkomsten for de 1 pct. rigeste steg kraftigt i perioden, så voksede skattebetalingen kun med knap 2. kr. De fattigste 1 procent oplevede derimod nulvækst i indkomsten set over hele perioden. Det skyldes et markant fald i markedsindkomsten efter krisen, der dog modsvares af en stigning i overførsler. Dette skyldes, at flere efter krisen får indkomsterstattende ydelser efter at være røget ud af beskæftigelse. 13

15 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark Tabel 5. Dekomponering af indkomstudvikling, fattigste 1 pct årige Vækst Vækst kr. Vækst Vækst i alt Disponibel indkomst 1,6-3,9 2, -,2 Markedsindkomst 7, -6,2-1,5-9,7 Overførsler -4,9 2,4 4,4 2, Kapitalindkomst, afkast af ejerbolig mv.* -,7-3, 7,2 3,5 Skat, 2,8 1,4 4,3 Anm: Seneste data-år er 21, og indkomster er kørt frem til 212-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 212. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun årige er taget med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Tabel 6. Dekomponering af indkomstudvikling - rigeste 1 pct årige Vækst Vækst kr. Vækst Vækst i alt Disponibel indkomst 98,6-42,9 53,8 19,4 Markedsindkomst 49,5-23,4 56, 82,1 Overførsler -,6,2 -,3 -,7 Kapitalindkomst, afkast af ejerbolig mv.* 72,1-59,2 2,5 33,4 Skat -22,4 39,5-18,9-1,8 Anm: Seneste data-år er 21, og indkomster er kørt frem til 212-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 212. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun årige er taget med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Indkomsten er stadig geografisk afhængig Områderne omkring hovedstaden ligger stadig i toppen af den geografiske indkomstfordeling med årlige indkomster for de tre kommuner med de højeste gennemsnitlige indkomster mellem kr. Af tabel 7, som viser indkomstfordelingen for kommuner med henholdsvis laveste og højeste indkomst, ses det, at de højest placerede kommuner er Gentofte, Rudersdal og Hørsholm. Herefter er der et spring på omkring 6. ned til de efterfølgende kommuner. Fælles for de 15 kommuner med den højeste gennemsnitlige disponible indkomst er, at de alle ligger omkring hovedstadsområdet. Kommunerne med de højeste gennemsnitlige indkomster er placeret omkring hovedstadsområdet. I den anden ende af den geografiske indkomstfordeling ligger Langeland, Lolland og Morsø med gennemsnitlige indkomster på omkring 2. kr. Blandt kommunerne i denne ende af skalaen ligger de fleste i Udkantsdanmark, men man finder også vestegnskommunerne Ishøj, Brøndby og Albertslund. I den anden ende af den geografiske indkomstfordeling ligger Langeland, Lolland og Morsø 14

16 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark Tabel 7. Gennemsnitlig disponibel indkomst for top og bund 15 kommuner Top 15 kommuner 1. kr. Bund 15 kommuner 1. kr. Gentofte 393, Langeland 199, Rudersdal 375,3 Lolland 199,7 Hørsholm 37,6 Morsø 25,4 Lyngby-Taarbæk 39, Vesthimmerlands 28,6 Allerød 34,7 Tønder 28,8 Furesø 299,4 Bornholm 28,9 Dragør 299,1 Ishøj 29,7 Fredensborg 278, København 211,4 Egedal 274,7 Guldborgsund 211,8 Solrød 27,3 Brøndby 214,2 Vallensbæk 265,5 Brønderslev 214,4 Hillerød 263,3 Norddjurs 214,6 Lejre 262,5 Odsherred 215, Greve 262,3 Albertslund 215,3 Roskilde 258,7 Skive 215,3 Anm: Seneste data-år er 21, og indkomster er kørt frem til 212-niveau med løn og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 212. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Læsø, Samsø, Ærø og Fanø er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. De personer, der har de laveste indkomster, bor overordnet i områderne længst fra de største byer Afbilledes den disponible indkomst for hele landet, som i figur 2, ses det, at de personer med de højeste gennemsnitlige disponible indkomster bor i kommuner omkring hovedstadsområdet. Der er dog også tre jyske kommuner omkring Århus, nemlig Odder, Favrskov og Skanderborg, som også ligger blandt de kommuner med de højeste gennemsnitlige disponible indkomster. Endvidere ses det, at personer med de laveste disponible indkomster overordnet set bor i områderne længst fra de største byer. Tre jyske kommuner ligger indkomstmæssigt også i toppen. Det drejer sig om Odder, Favrskov og Skanderborg 15

17 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark Figur 2. Gennemsnitlig disponibel indkomst for hele landet Anm: Seneste data-år er 21, og indkomster er kørt frem til 212-niveau med løn og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 212. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre 21. Illustreres udviklingen i indkomster på et danmarkskort, ses det, at især områderne omkring de store jyske byer har oplevet indkomststigninger over gennemsnittet, hvorimod især kommunerne med de i forvejen laveste gennemsnitlige disponible indkomster har oplevet vækst under gennemsnittet. I figur 4a er udviklingen illustreret ved, at kommunerne er inddelt efter vækst. De mørke felter illustrerer de kommuner, som har haft indkomststigninger over gennemsnittet i perioden De lyse felter illustrerer kommuner, som har haft en vækst i den gennemsnitlige indkomst under gennemsnittet. Væksten i indkomsterne har især været koncentreret om områder med i forvejen høje indkomster Sammenhængen mellem vækst i gennemsnitlig disponibel indkomst og fordeling af gennemsnitlig disponibel indkomst bliver endnu tydeligere, hvis man kun ser på udviklingen fra 29 til 21. Her er væksten over gennemsnittet placeret omkring de kommuner, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst er høj, som f.eks. i Gentofte, Rudersdal og Skanderborg. 16

18 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark Figur 4a Figur 4b Anm: Som figur 3 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Anm: Som figur 3 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Ser man på den procentvise årlige vækst i den disponible indkomst, som er illustreret i tabel 8, ses det, at som gennemsnit over alle kommuner har væksten været på 2,2 pct. Det ses, at der er en øget tendens til geografiske indkomstforskelle. Gentoftes indbyggere har haft den største stigning i indkomsten, nemlig 3,8 procent. I top 5 over størst fremgang i indkomsten ligger også Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Skanderborg. I den anden ende af skalaen ligger Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Solrød og Morsø med vækstrater på omkring 1,5 procent. Tabel 8. Vækst i disponibel indkomst for top og bund 15 kommuner Top 15 kommuner Bund 15 kommuner Gentofte 3,8 Ishøj 1,4 Rudersdal 2,9 Vallensbæk 1,6 Lyngby-Taarbæk 2,8 Brøndby 1,6 Allerød 2,7 Solrød 1,7 Skanderborg 2,7 Morsø 1,7 Hørsholm 2,6 Albertslund 1,7 Dragør 2,6 Høje Taastrup 1,7 Århus 2,6 Ballerup 1,7 Odense 2,5 Aabenraa 1,7 Vejle 2,5 Greve 1,8 Lemvig 2,5 Køge 1,8 Viborg 2,5 Odsherred 1,8 Rebild 2,5 Vesthimmerlands 1,9 Svendborg 2,5 Lolland 1,9 Odder 2,5 Billund 1,9 Gennemsnit alle kommuner 2,2 Gennemsnit alle kommuner 2,2 Anm: Seneste data-år er 21, og indkomster er kørt frem til 212-niveau med løn og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 212. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Læsø, Samsø, Ærø og Fanø er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 17

19 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark Uligheden er steget efter krisen Når man ønsker at undersøge udviklingen i uligheden, kan det være en hjælp at benytte et overordnet mål for uligheden. Den såkaldte Gini-koefficient er et sådant mål. Gini-koefficienten er et indeks mellem og 1, hvor svarer til, at alle personer har samme indkomstniveau, mens en koefficient på 1 svarer til, at hele indkomstmassen er koncentreret hos én enkelt person. En stigning i Gini-koefficienten er således et udtryk for, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige. Gini-koefficienten er et mål for uligheden i et samfund. Jo højere værdier for koefficienten des større er uligheden. Figur 3. Udvikling i Gini-koefficienten Gini Gini Gini, hele befolkningen Gini, årige Anm: Personer med meget store negative indkomster er udeladt, jf. bilag A. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Af figur 3 ses det, at Gini-koefficienten steg med omkring 2,5 point fra 22 til 27 for herefter at falde med ca. 1,5 point til 29. I 21 kom der dog igen en stigning i koefficienten på 1,5 point, så uligheden kom tilbage på 27-niveau. Som det ses af figuren, følger udviklingen i Ginikoefficienten for årige personer udviklingen for den samlede befolkning på nær, at koefficienten for den samlede befolkning ligger over koefficienten for årige. For første gruppe var Gini-koefficienten i 21 omkring 26,5, hvor den for den sidste gruppe var 25,5. Gini-koefficienten steg med omkring 2,5 point fra 22 til 27 for herefter at falde med ca. 1,5 point til 29. I 21 kom der dog igen en stigning i koefficienten på 1,5 point. Dekomponering af udviklingen i uligheden For at forstå, hvad der ligger bag udviklingen i Gini-koefficienten, kan man se på udviklingen af de enkelte komponenter af den disponible indkomst. Disse er opstillet i tabel 8, hvoraf det fremgår: Markedsindkomsten bidrog med et markant fald i uligheden frem til 27. Herefter bidrager denne delkomponent i de to efterfølgende perioder med en moderat stigning i uligheden. Denne udvikling kan forklares ved, at beskæftigelsen stiger i opgangsperioden fra 22 til 27, og flere opnår derfor en markedsindkomst. Omvendt betyder den finansielle krise, at mange mister deres job, og derfor stiger uligheden i de sidste to perioder. 18

20 Udvikling og fordeling af indkomster i Danmark Overførslerne bidrog med en stigning i uligheden fra 22 til 27 for derefter at medvirke til et moderat fald for begge de efterfølgende perioder. Forklaringen er, at færre modtager overførselsindkomster i den første del af perioden, hvor beskæftigelsen er høj, og overførslerne derfor kun har en lille omfordelende effekt. Omvendt skyldes det moderate fald i uligheden i de efterfølgende perioder, at arbejdsløsheden stiger efter den finansielle krise, og derfor vil flere modtage overførselsindkomster. Kapitalindkomsten bidrog endvidere til en betragtelig stigning i uligheden fra 22 til 27. Herefter trækker denne indkomstkomponent uligheden i den modsatte retning fra 27 til 29 for så småt at trække uligheden op igen i 21. Forklaringen er her, at store aktiegevinster hos de rigeste i den første del af perioden har øget uligheden, mens store tab i forbindelse med den finansielle krise har medvirket til en øget lighed. Afkast af ejerbolig bidrager på samme måde til en stigning i uligheden fra 22 til 27, hvorefter det bidrager med et lille fald i uligheden. Dette kan forklares med, at boligpriserne for de rigeste, især i hovedstadsområdet, steg markant før krisen. Omvendt faldt boligpriserne under og omkring den finansielle krise i disse områder. Skatterne har bidraget til en stor stigning i uligheden over hele perioden og er den eneste komponent, der bidrager til en stigning i uligheden i alle delperioder. Det er bemærkelsesværdigt, at skatterne er blevet mindre omfordelende både i opgangstider (frem til 27) og i nedgangtider (efter 27). Det skyldes bl.a. de skattelettelser, der er givet af flere omgange i perioden. Tabel 8. Bidrag til ændringen i uligheden I alt Markedsindkomst -3,6,2,5-2,9 Overførsler 1, -,1 -,1,8 Kapitalindkomst 2,7-2,8,3,1 Afkast af ejerbolig 1,7 -,2,1 1,5 Andet -,2,,4,2 Skat 1,4 1,6,3 3,2 I alt 2,8-1,3 1,5 3, Anm: Personer med meget store negative indkomster er udeladt, jf. bilag A. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 19

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013

Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013 Fordeling & Levevilkår 213 Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark Fordeling & Levevilkår 213 Fordeling & Levevilkår 213 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Middelklassen i Danmark skrumper ind

Middelklassen i Danmark skrumper ind fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Fattigdom mærker børns fremtid

Fattigdom mærker børns fremtid Fattigdom mærker børns fremtid Fordeling & Levevilkår 214 Fattigdom mærker børns fremtid Fordeling & Levevilkår 214 Fordeling & Levevilkår 214 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Dato: 1. oktober Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Før sommerferien indgik regeringen en

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere