Thomas Wiben Jensen KOGNI TION OG KONSTRUK TION. tendenser i humaniora og den offentlige debat

Transkript

1 Thomas Wiben Jensen KOGNI TION OG KONSTRUK TION To tendenser i humaniora og den offentlige debat

2

3 Thomas Wiben Jensen Kognition og konstruktion To tendenser i humaniora og den offentlige debat Samfundslitteratur

4 Thomas Wiben Jensen Kognition og konstruktion To tendenser i humaniora og den offentlige debat 1. udgave 2011 Samfundslitteratur, 2011 Omslag: Annette Borsbøl, Imperiet Sats og tryk: Narayana Press, Gylling Trykt bog ISBN: E-bog ISBN: Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf Fax slforlagene@samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 Indhold Forord 9 DEL Indledning 15 To konkurrerende paradigmer 15 Hvorfor denne bog? 16 To fortællinger om mennesket 18 To tendenser i tiden 20 Relationer til andre diskussioner 21 Den videnskabsteoretiske metode 23 Bogens afgrænsning og opbygning 24 DEL 2 29 Kognitivisme 31 Hjernens tidsalder 31 Et overblik over kognitions- og neuroforskning 32 Første generation af kognitionsvidenskaben 34 Første generation i oversigtsform 35 Anden generation og den kropsligt forankrede bevidsthed 36 Anden (og tredje) generation i oversigtsform 38 Kognitivisme i humanistisk videnskabsteori 41 Kognitivisme og positivisme 43 Kognitivisme som videnskabeliggørelse 46 Kognitivismens selvforståelse 48 Kognitivismens epistemologi 51 Arven fra Descartes 52 Mental repræsentation 53 Fornuft og individualisme 54 Erfaring, sansning og følelser 55 Opsummering 58

6 No-nonsense 58 Essentialisme 60 Abstraktion 63 Universalisme 65 Den evolutionære forklaring 67 6 Kritik af kognitivismen 69 Reduktionisme 71 Normativitet 73 Konstruktivisme 79 Den sociale selvfølgelighed 79 Termen konstruktivisme 81 Konstruktivismens forgreninger 82 Konstruktivisme vs. Kognitivisme 84 Videnskabskritik 86 Paradigmeteorien 87 Videnskabskritik og samfund 90 Erkendelsesmæssige implikationer 92 Konstruktivismens ontologi 94 Nietzsche værdikritik 97 Foucault videns- og fornuftskritik 99 Sprog som virkelighedsskabende 103 Kontekstens betydning 104 Diskurs 105 Konstruktivismens selvforståelse 107 Et kritisk blik på naturen 111 Forholdet mellem kognitivisme og konstruktivisme 113 Den sociale konstruktion af følelser som eksempel 115 Kritik af konstruktivismen 117 Ontologisk kritik 122 Kognitivisme og konstruktivisme opsummeret 129 Tænkning 129 Viden 130 Grundlæggende erkendelsesmæssige forskelle 131

7 DEL Sprog 141 Forskellige sprogsyn 141 Kognition og diskurs 143 Kognitiv semantik 143 Diskurspsykologi 147 Socialitet og neuroforskning 152 Tredje bølge af sociolingvistik 152 Neurolingvistik Litteratur 163 Queer-teori 163 Litterær darwinisme 168 Sammenfatning 173 Kognitiv narratologi 174 Performativ litteraturanalyse 177 Sammenfatning 182 Kunst og æstetik 185 Performativitet 185 Neuroæstetik 190 Sammenfatning 195 Film og medier 199 Multietnisk og feministisk filmanalyse 199 Kognitiv filmteori 205 Sammenfatning 212 Dialog mellem kognition og konstruktion 215 Afblæsning af læsekrigen 215 Sammentænkning i sprogvidenskaben 219 Kognitiv sociolingvistik 220 Interaktionel kognition generation af kognitionsforskning 225 Gestik som tænkeredskab 227 Sammenfatning 229

8 Syntesetænkning og inkommensurabilitet 229 Bevidsthed, sprog og samfund 232 Kulturstudier nu med kognition 236 Den plastiske hjerne som en biosocial tredje vej 241 DEL Kønsdebatten 251 Et kønnet væsen 252 Den nye biologiske fortælling om kønnet 254 Den systematisk sexlystne mand og den empatisk kræsne kvinde 256 Kontrovers om kønnets naturlighed 258 Angreb på normens ret til at være norm 260 Kønsforvirring 264 Religionskritik til debat 269 Gud som et neuralt fantasifoster 272 Ateistisk modangreb 275 Kritik af religion og erstatningsreligion 280 Balladen om ytringsfriheden 287 Essens vs. kontekst 287 Ytringsfrihed og muhammedtegningerne 287 Kontekstens betydning 290 Ytringsfrihedens kerne 294 Fronterne skærpes 297 Kulturalisme og tolerance 299 Universalisme og kontekst 300 Lighed og kontekst 302 Efterskrift 305 Litteratur 309 Register 323

9 Forord Videnskabsteori har det ikke altid lige nemt som obligatorisk grundfag på de humanistiske uddannelser i disse anvendelsesorienterede tider. Det er i sagens natur et felt med mange abstraktioner, og det kan indimellem være svært for de studerende at se, hvad de dog skal bruge dette højteoretiske fag til. Litteraturen inden for området gør ikke nødvendigvis formålet mere oplagt. Ganske vist er den saglig, grundig og teoretisk velfunderet, men den har en tendens til at forblive på et metaniveau, hvorved det kun undtagelsesvist bliver anskueliggjort, hvilke konsekvenser videnskabsteori kan have og i den forstand, hvad den kan bruges til. Det vil jeg med denne bog forsøge at gøre noget ved! Ambitionen er at lave en genrefornyelse ved at sammenligne to aktuelle videnskabsteoretiske positioner og dernæst beskrive de konkrete teorier, som udspringer af de to paradigmer og sidst, men ikke mindst at vise hvordan idéer fra denne videnskabsteoretiske diskussion har influeret på dele af værdidebatten i de senere år. Videnskabsteori er på mange måder grundlaget for det videnskabelige arbejde og for de grundlæggende erkendelser om menneskets liv og tænkning, som humaniora har bidraget med. Derfor fortjener den at få en central plads både i de studerendes og andre interesseredes bevidsthed, og den plads vil jeg forsøge at give den ved at vise, hvordan den faktisk påvirker idéudviklingen på humaniora og debatten i samfundslivet. 9 Spiren til denne bog blev nok allerede lagt helt tilbage i min tid som førsteårs-ph.d.-studerende på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på KUA, hvor jeg var med til at arrangere et kursus i videnskabsteori (sammen men mine med-ph.d.-studerende Martha Sif Karrebæk og Maja Bissenbakker Frederiksen). Da vi ikke vidste det hele selv, inviterede vi flere andre ph.d.-studerende til at komme og holde oplæg. Derigennem fik jeg både en smag for mangfoldigheden af tilgange, men også en fornemmelse af den tostrengede tendens, som jeg siden har forfulgt og nu beskrevet i sin fulde udstrækning i denne bog. Når jeg har fortalt familie, venner og bekendte om mit bogprojekt, har de alle reageret med stor nysgerrighed og interesse. Interessen er imidlertid også tit blevet fulgt af en lidt bekymret bemærkning om, at det lød meget

10 10 ambitiøst, og at det godt nok var et stort emne, jeg havde sat mig for at beskrive. Og det kunne jeg jo kun give dem ret i. I arbejdet med denne bog har jeg således overskredet mine egne faggrænser med flere længder, da mit eget fagområde primært er sprogvidenskab. Jeg har imidlertid altid haft en bred interesse for mange andre områder end den rent lingvistiske. En interesse, som både har rettet sig mod erkendelsesteoretiske, kognitive, sociale, kulturelle og historiske problemstillinger. Alle disse forskelligartede felter har jeg haft mulighed for at dyrke på skift i arbejdet med denne bog, og det har både været stimulerende og intellektuelt grænseoverskridende på den gode måde. En stærk drivkraft for det lange og møjsommelige arbejde med manuskriptet, og ikke mindst al den teori, jeg undervejs skulle sætte mig ind i, har været ønsket om at give en ligeværdig og så vidt muligt fordomsfri fremstilling af to af tidens mest indflydelsesrige paradigmer. Alt for ofte læser man teoribøger, der bruger en karikeret udlægning af andre modsatrettede teorier som en affyringsrampe for deres egen teori. Mange forskere kender sikkert til det retoriske greb, som består i, at man laver en polemisk vulgærudgave af modstanderes position, som man dernæst kan bruge til at vise, hvorfor man selv mener det modsatte. Denne metode har jeg bevidst søgt at gøre op med i denne bog, hvor jeg i stedet har bestræbt mig på at give en interesseret, anerkendende, afbalanceret, men samtidig også kritisk udlægning af både kognitivisme og konstruktivisme. Bogens balanceakt består således i at forholde sig kritisk interesseret uden at favorisere den ene tilgang frem for den anden. Om det så er lykkedes, må være op til læserne at vurdere. Mit ønske har været at skrive en stor fortælling, der kan samle en mængde forskellige brikker og give et overblik over et ellers broget og temmelig uoverskueligt puslespil af teorier, verdensanskuelser og værdimæssige positioner. Nogle gange har jeg måske nok haft følelsen af at være på dybt vand, men jeg har heldigvis hele vejen igennem haft flere livliner og redningsveste i form af mange medlæsere en del af dem fra kurset i videnskabsteori. Denne bog ville således ikke have været mulig uden den støtte, feedback og de mange både kritiske og opmuntrende kommentarer samt efterfølgende diskussioner, jeg har haft med folk omkring mig. Derfor vil jeg nu benytte lejligheden til at takke dem, der skal takkes: Først og fremmest vil jeg takke Charlotte Sun Jensen for ikke blot at have læst hele manuskriptet igennem, men også for de mange engagerede, livlige og berigende diskussioner, vi har haft om snart sagt alle tænkelige aspekter af denne bog. Dernæst går en særlig tak til Martin Skov for med