Selviscenesættelse gennem medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selviscenesættelse gennem medier"

Transkript

1 Selviscenesættelse gennem medier Et projekt om menneskers behov for offentliggørelse af det private Roskilde Universitet HUMANISTISK BASISSTUDIUM 45.3 Efterårssemesteret 2008 Gruppe 7 Amalie Østergaard Zaar Lise Hovgaard Thomsen Mark Vester Jørgensen Mie Quist Bendtsen Preben Anders Martensen-Larsen Vejleder: Jørgen Poulsen 1

2 Indhold Problemfelt... 4 Problemformulering... 4 Dimensionsforankring... 4 Metode... 5 Historisk gennemgang... 7 En sund sjæl, i et sundt legeme kroppen er på mode erne erne erne erne erne erne erne erne Delkonklusion Narcissisme Myten om Narkissos Narcissisme-teori i et klassisk personlighedspsykologisk perspektiv Narcissismeteori i et socialpsykologisk perspektiv Narcissisme i et sociologisk og samfundskritisk perspektiv Narcissismen og den ændrede familiestruktur Narcissisme, autoriteternes fald og den historiske diskontinuerlitet Narcissisme og de offentlige medier Resume og nyfortolkning af myten om Narkissos Identitetsdannelse i senmoderniteten Douglas Kellner Jean-François Lyotard Jean Baudrillard Anthony Giddens Diskussion af identitetsdannelse i senmoderniteten Opsummering af identitetsdannelse Iscenesættelse gennem interaktionen Erving Goffman

3 Joshua Meyrowitz Iscenesættelse i nutidens mediebillede En diskussion af det offentlig og private Det transparente privatliv Intimiteten i medierne Er grænserne væk? Behovet for at offentliggøre det private Konklusion Litteraturliste Primærlitteratur Internetkilder Sekundærlitteratur Avisartikler English Summary Arbejds- og procesbeskrivelse Forklaring af medier Billag til narcissisme Bilag til iscenesættelse gennem interaktionen

4 Problemfelt Massemediets fremkomst og udbredelse har åbnet muligheden for at stille den private person frem til offentligt skue ad flere kanaler. Reality-tv, internettets dagbogslignende blogs og kommunikationssider som eksempelvis facebook er forholdsvis nye fænomener i medieverdenen og har alle det tilfælles, at de netop opfordrer individet til at dele sit privatliv med offentligheden og kræver en form for selviscenesættelse. Tilslutningen til disse fænomener har været enorm. Mange, specielt unge, melder sig år efter år til casting på diverse reality-programmer og facebook tæller i dag mere end 130 millioner brugere på verdensplan (www.facebook.com). Spørgsmålet er i denne forbindelse, hvorfor det moderne menneske har et behov for at iscenesætte og udstille sig selv i offentligheden, som populariteten blandt de nye mediefænomener jo netop tyder på. Er det et behov, disse medier har skabt eller underbygger og forøger de blot et allerede eksisterende behov for at dele det private og personlige med omverdenen? Man kan også stille sig selv spørgsmålet, om der i vores samfund overhovedet er tale om en privatsfære overfor en offentlig sfære. Er det offentlige blevet så privat og det private så offentligt, at grænserne er nedbrudte og en sådan begrebsopdeling i virkeligheden er forældet? Problemformulering Hvad skyldes behovet for at ville udstille sig gennem medier? Dimensionsforankring Til at besvare ovenstående problemformulering og samtidig komme til bunds i vores problemfelt, ønsker vi først og fremmest at tage afsæt i dimensionen Subjektivitet og Læring. Argumentet herfor er, at sociologiske samt psykologiske teorier i høj grad vil blive brugt i forbindelse med narcissisme, iscenesættelse gennem interaktion og identitetsdannelse i senmoderniteten. At det lige netop er disse tre områder, opgaven beskæftiger sig med, skyldes, at de alle prøver at komme nærmere en forståelse af, hvorfor og hvordan mennesket udstiller sit privatliv i offentligheden, og af samme årsag vil hvert område have sit eget afsnit i opgaven. Vi vil tillige forankre vores opgave i dimensionen Historie og Kultur. Vi vil herunder belyse forskellige historiske begivenheder og tendenser begyndende fra oplysningstiden og frem til nu, for på denne måde at forsøge at besvare spørgsmålet om, hvorvidt medierne blot underbygger et allerede eksisterende behov for iscenesættelse eller har skabt et nyt. Derudover ønsker vi også med dette afsnit at afdække, hvorledes grænserne mellem det private og det offentlige har udviklet sig. 4

5 Metode Opgaven vil være inddelt i fem overordnede afsnit, henholdsvis en historisk gennemgang; narcissisme; identitetsdannelse i senmoderniteten; iscenesættelse gennem interaktion og en diskussion af det private og det offentlige. -Historie: Vi vil her belyse udviklingen af, hvordan mennesket gennem tiden har iscenesat sig, og opdelingen mellem den offentlige og den private sfære. Vi har valgt at tage udgangspunkt i oplysningstiden, men vor primære fokus ligger på tiden fra år 1900.Vi har som primærkilde benyttet os af den populærvidenskabelige serie af bøger; Ungdomskrøniken af Jens-Emil Nielsen. -Narcissisme: Med udgangspunkt i samfundskritikeren Christopher Laschs bog Narcissismens kultur og Lars Lundmann Jensens bog Hvem er jeg? narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund samt teorier hentet fra disse, vil vi prøve at afdække begrebet narcissisme og sætte det i forbindelse med behovet for den private udstilling via medier. -Identitetsdannelse i senmoderniteten: Identitetsdannelsen vil vi behandle med teorier om individets dannelse af selvet i det senmoderne samfund. Her vil vi blandt andre benytte os af filosofferne Jean Baudrillard og Jean-Francois Lyotard, der begge er postmodernister, men hvis tanker findes interessante i forhold til opgavebesvarelsen. Behandlingen af Lyotard og Baudrillard vil ske ud fra Helene Jansen og Stefan Lock Jensens bog Se, jeg er på. Desuden inddrages Anthony Giddens teori om selvet set som et refleksiv projekt, og redegørelsen for Giddens teori vil blive givet på baggrund af Lars Bo Kaspersens gengivelser i Klassisk og moderne samfundsteori. Douglas Kellner inddrages også, idet hans tanker om mediernes indflydelse på identitetsdannelsen, kan vise sig at være interessante for besvarelsen af projektets problemstilling. Ydermere vil de anvendte teoretikeres forskellige tilgange til begrebet identitet i senmoderniteten blive sat op imod den klassiske personlighedspsykologis forestilling om samme. -Iscenesættelse gennem interaktion: Hvordan individet i det hele taget iscenesætter sig selv i interaktionen med andre vil også blive belyst. I den forbindelse vil vi bruge teoretisk stof fra både Erving Goffman og Joshua Meyrowitz. Vores redegørelse af disse to teoretikere er lavet på baggrund af Anne Jerslevs Vi ses på tv og Stig Hjarvards Det selskabelige samfund. 5

6 - En diskussion af det private og det offentlige: Med denne diskussion ønsker vi at finde ud af, om man overhovedet kan lave en opdeling mellem det private og det offentlige længere. Diskussionen vil bygge på de behandlede teorier, den historiske gennemgang og ikke mindst yderligere materiale fra Anne Jerslevs Vi ses på tv og Stig Hjarvards Det selskabelige samfund. Afsnittene er lavet med henblik på at give opgaven en form for opdeling og struktur, men man må som læser forvente, at flere af de konklusioner, der drages, og flere af de tendenser, der trækkes frem i de enkelte afsnit, mere eller mindre er i overensstemmelse med hinanden. Det vil altså sige, at på trods af opdelingen, flettes afsnittene på kryds og tværs ind i hinanden. De fem afsnit munder ud i en konklusion, der vil ridse de mest centrale pointer op fra alle de foregående afsnit og kommer med en samlet besvarelse på vores problemformulering: Hvad skyldes behovet for at ville udstille sig gennem medier? Der vil bagerst i opgaven være vedlagt en forklaring på de forskellige medier, således læseren kort kan slå op, hvis vedkommende ikke kender til de omtalte mediefænomener. 6

7 Historisk gennemgang Udviklingen i opdelingen mellem den offentlige og den private sfære omhandler langt mere end blot den seksuelle frigørelse. Den omhandler også de normer, der er blevet opbygget og nedbrudt igennem årene, som eksempelvis, påklædning, opførsel, kønskamp, samt de tabuer, der i øjeblikket forsøges nedbrudt, som vold, misbrug eller sindslidelser. Men da seksualiteten er det tydeligste eksempel på et tabu, der er forsøgt nedbrudt gennem århundreder, har vi valgt at basere en stor del af vores historiegennemgang på netop den seksuelle frigørelse. Samtidig vil vi forsøge at skildre forskellige tendenser indenfor identitetsdannelse gennem tiden. Vi har valgt at tage udgangspunkt i oplysningstiden, men vor primære fokus ligger på tiden fra år 1900, herunder specifikt ungdomskulturen. Dette skyldes den signifikante medieudvikling i denne periode, der specielt henvender sig til ungdomskulturen. Vi har som primærkilde benyttet os af den populærvidenskabelige serie af bøger; Ungdomskrøniken af Jens-Emil Nielsen. Vi har valgt at tage udgangspunkt i oplysningstiden, som tog sin begyndelse i cirka 1690 og løb frem til Fokus fra denne tid blev rettet mod det almindelige menneskes ret til viden, uddannelse og frihed og menneskers ret til at tænke, tro og tale frit. Det er væsentligt idet individet efter oplysningstiden i langt højere grad havde mulighed for at træde ud af de rammer der ellers var sat op på for dets identitet, i kraft af det miljø det var født ind i. Interessen for læring og viden øges i disse år, ikke mindst fordi de mange naturvidenskabelige opdagelser pludselig giver svar på spørgsmål, som ellers kun kunne forklares af kirkens verdensbillede. Denne viden blev forsøgt samlet i Den Store Encyklopædi, der udkom mellem 1751 og 1765 (www.faktalink.dk). I løbet af 1700-tallet og ind i 1800-tallets romantik begynder fokus at bevæge sig ind på den personlige udvikling. Romantikken søgte væk fra den stive fornuft, og frihedstankerne kombineredes med oplysningstidens ideer. Det finere borgerskabs unge mænd sendtes på dannelsesrejse i udlandet for at lade sig inspirere, lære nye skikke samt sprog og vende hjem som dannede mennesker. Dette kan man se som et tegn på, at man anerkendte individet som noget formbart og påvirkeligt. Tidens litteratur søger mod natur og individ frem for kultur og samfund. Dels bliver kærlighed, natur og filosofi gennemgående temaer, dels bliver forfatterne i både ind- og udland mere beskrivende i 1 Perioden angives med forskellige årstal, men starter ifølge Den Store Danske Encyklopædi i 1690 med John Lockes An Essay Concerning Human Understanding og slutter med Emmanuel Kants Kritik der reinen Vernunft i 1781 (Den Store Danske Encyklopædi: 501f).7 7

8 deres personskildringer. Den første egentlige dannelsesroman, Robinson Crusoe af Daniel Defoe udkommer i 1719 (www.litteraturenshuse.systime.dk), og efterhånden begynder hovedpersonens indre processer i stigende grad at udgøre handlingerne, som eksempelvis i Goethes Den unge Werthers lidelser fra 1774 (www.litteratursiden.dk 2005). Det er relevant, idet forfatteren, igennem en beskrivelse af hovedpersonens indre processer, lader offentligheden få indblik i det, der ellers lå gemt bag facaden. Herhjemme afskaffedes censuren i 1770, og den almindelige borger fik nu mulighed for at deltage i samfundsdebatten. Trykkefriheden blev dog hurtigt inddraget igen, og den uindskrænkede presse- og ytringsfrihed, vi har i dag, blev ikke indført før 1848 (www.menneskeret.dk). I 1857 udkom romanen Madame Bovary af Gustave Flaubert. Romanen satte ord på den utroskab, som hidtil havde været holdt inden for hjemmets vægge og skabte derfor røre i sin samtid, da man fandt dens skildring af privatlivet anstødelig og mente, at det kunne skade den generelle moral i en sådan grad, at sagen måtte afgøres i retten (www.litteraturenshuse.systime.dk). Flaubert behandlede ikke blot et yderst privat emne, men lod også en kvinde være hovedperson og satte dermed spørgsmålstegn ved tidens kvindebillede. Romanens udgivelse for mere end 150 år siden er vigtig, da den anskueliggør kvindens drifter og skildrer hendes utroskab. Flaubert rykkede dermed grænserne mellem den offentlige og den private sfære og var i øvrigt forud for sin tid med hensyn til kvindens seksuelle frigørelse. Mændenes løsrivelse fra tro og social arv havde længe været i gang, da de danske kvinder i 1871 fulgte efter med dannelsen af Dansk Kvindesamfund, som kæmpede for kvinders mulighed for uddannelse og senere ligestilling samt stemmeret (Gyldendals etbindsleksikon 2003). Samme år startede Georg Brandes sine forelæsninger på Københavns Universitet om litteraturens hovedstrømninger i det 19. århundrede og dermed begyndte det moderne gennembrud. Det moderne gennembrud gjorde op med romantikkens verdenssyn. Darwins evolutionsteori spillede en væsentlig rolle i menneskeopfattelsen; mennesket er blevet frit og kan tænke og handle, som det vil, men dets handlinger og væsen er produkter af arvelige og samfundsmæssige forhold. Det var opfattelsen, at kunst og litteratur burde tage udgangspunkt i virkeligheden og skildre den, som den var. Flere fremtrædende forfattere i Norden bakkede op om Brandes, blandt andre Herman Bang og Henrik Ibsen, men mere bemærkelsesværdigt er det, at der også dukkede en ganske kontroversiel gruppe af kvindelige forfattere op. Heriblandt kan eksempelvis Erna Juel-Hansen nævnes, da hun meget billedligt skildrede unge pigers seksuelle drifter (www.kvinfo.dk 2003). Forfatterne havde en 8

9 ny frigjorthed i forhold til både seksualitet og religion, og de tog blandt mange ting samfundets institutioner op til behandling. Her kan det nævnes, at ægteskabet, der ellers havde været set som selve målet med en kvindes liv, nu blev beskrevet med alle dets sorger, undertrykkelser og de problemer, der kan opstå, som det ses i eksempelvis Ibsens stykke Gengangerne fra Dermed blev nogle områder af en kvindes eller et ægtepars liv, som tidligere havde været skjult for omverdenen, blotlagt for offentligheden. 1880'erne var i det hele taget præget af en åbenhed omkring privatlivet, og det kom blandt andet til udtryk i sædelighedsfejden. Kvinderne var i det patriarkalske samfund henvist til et liv som mødre og hustruer. Seksualitet var forbeholdt mændene, og de var frie til at udfolde deres laster og drifter, som ansås som utøjlelige, før forlovelse og ægteskab. Kvinder, der udviste seksualdrifter, betragtedes modsat som sindslidende. Ideen om den uberørte kvinde kontra den vilde mand udmundede i sædelighedsfejden, hvor emner som seksualitet og sædelighed blev taget op i den offentlige debat. Specielt periodens kvindelige forfattere var meget fremtrædende i debatten (kvinfo.dk). En sund sjæl, i et sundt legeme kroppen er på mode. Danmarks første skønhedskonkurrence afholdtes af Atletunionen i 1903 og kårede J.P. Müller til Danmarks mest velbyggede mand (Nielsen 2007: 32). J.P. Müller var gymnastikpædagog og udøver af en lang række sportsgrene, og han regnes for at være idol i sin samtid. I 1904 udgav han bogen Mit System; 15 Minutters dagligt Arbejde for Sundhedens Skyld, hvor han videregav sine metoder til kropslig vedligeholdelse. Bogen blev en kæmpe succes, og den oversattes til 26 sprog og solgtes i 1,5 millioner kopier (Lindhardt 2008). At bogen blev en bestseller, tyder på et ønske hos det almindelige menneske om at iscenesætte sig selv efter tidens idé om en sund sjæl, i et sundt legeme. Begyndelsen af 1900-tallet bød på store modeudsving, og mænd og kvinder på tværs af samfundet lagde nu vægt på påklædning og ikke mindst fremtoning. Korsetterne var eksempelvis så almindelige, at der blev advaret om den omfattende sundhedsrisiko, som var forbundet med brugen af disse. Kvindernes image spillede imidlertid dog en større rolle end deres velbefindende det er i hvert fald, hvad man kan konkludere, idet korsettet var vældig populært langt ind i det 20. århundrede (Nielsen 2007: 37). Der blev snakket og skrevet meget om kroppen, og hvordan den skulle holdes ved lige, men ikke alle kropslige udfoldelser blev diskuteret i offentligheden: Seksualdriften hørte hjemme i ægteskabet og det alene for forplantningens skyld. Føromtalte J.P. Müller var dog af en anden mening, og han 9

10 skabte megen debat i 1908, da han i bogen Kønsmoral og Livslykke skrev, at forlovede burde have lov til at dyrke sex før ægteskab og endda opfordrede til, at unge beskyttede sig mod graviditet. Det var en meget provokerende udmelding i en tid, hvor selv onani var moralsk forkasteligt og omtaltes som selvbesmittelse (Nielsen 2007: 38)! Prostitution var selvsagt ikke foreneligt med tidens moralske normer. De offentlige fruentimmere, som man kaldte datidens sexarbejdere, fandtes dog alligevel. Da syfilis og andre sygdomme spredtes, så man statens side ikke andre muligheder end at underlægge dette ulovlige erhverv et offentligt reglement. I 1874 havde man derfor vedtaget "Lov om Foranstaltninger til at Modarbejde den Veneriske Smittes Udbredelse", som påbød de prostituerede indskrivning og jævnlige helbredsundersøgelser. Prostitution var dermed ikke lovliggjort, men heller ikke direkte strafbart såfremt kvinderne overholdt reglerne. Loven holdt mere end 30 år, men drevet frem af kvindebevægelsen blev der i 1906 vedtaget en ny prostitutionslov, nemlig Lov om Offentlig Usædelighed og Venerisk Smitte, som satte en stopper for det offentlige reglement omkring prostitution (Nielsen 2007). Prostitutionsloven er central, idet den blev ændret efter en større offentlig debat, der var startet på trods af det tabubelagte emne. I 1906 indledtes endnu en sædelighedskamp, og denne gang var den koncentreret om homoseksualiteten. På trods af, at flere offentlige skikkelser mere eller mindre åbenlyst var homoseksuelle, var denne form for seksualitet ikke acceptabel og var til offentlig debat. Johannes V. Jensens direkte angreb på Herman Bang i kronikken Samfundet og Sædeligheden, som blev bragt i Politiken i 1906, står som et eksempel på den grove tone; En meget kendt Forfatter, der i øvrigt foruden at være abnorm ogsaa har vist Talent, er naaet til i disse sidste Dage at staa frem og snakke om Landets Forsvar. Staklen, der næppe nogensinde har haft et Vaaben i sin Haand, lider formodentlig i Øjeblikket af platonisk Kærlighed til en Løjtnant (www.kristeligtdagblad.dk 2000). Der er altså her tale om en yderst privat sag, der ikke er accepteret af de moralske normer, men som diskuteres i den daglige presse og det uden at efterlade tvivl om, hvem der omtales. Danmark fik i 1910'erne sin første internationale stjerne i Asta Nielsen, som med sin stærkt erotiske fremtoning lynhurtigt blev populær. Populariteten skyldtes nok ikke mindst den meget erotiske gauchodans i hendes første film Afgrunden fra Asta var helt speciel for sin tid, idet hun insisterede på at se stort på samfundets normer. Hun fik i 1901 et barn udenfor ægteskab med en mand, hvis identitet hun aldrig offentliggjorde. Alligevel var hun i stand til på egen hånd at skabe sig 10

11 en karriere, blive gift (og skilt igen) og indspille film, der på flere måder overtrådte de uskrevne regelsæt, eksempelvis ved at vise sig meget letpåklædt (www.kvinfo.dk 2003). For at forstå omfanget af Asta Nielsens normbrud i 1910 kan man sammenholde hendes gauchodans eller sparsomme påklædning med de grænser, der blev rykket i vor tid, da vi kunne se BigBrotherdeltagerne gå i bad på landsdækkende tv. I 1910 fandtes omkring 90 biografer i Danmark, og interessen for film var så stor at, man i 1913 oprettede Statens Filmcensur. Tidligere havde den lokale politimester stået for censuren. I København fungerede teatercensor P.A. Rosenberg som filmcensor mellem 1909 og 1913, og han forklarede til Biografteaterbladet i 1911, hvordan han vurderede, hvilke film, der kunne vises ud fra, hvilket publikum, der forventedes. Han mente nemlig, at de lavere sociale og udannede klasser risikerede at tage ved lære af kriminalitet eller seksuelle undertoner, mens det dannede borgerskab ikke var udsat for samme risiko. Eksempelvis blev Afgrunden kun censureret i nogle biografer (Nielsen 2007: 63). Fokus skal her lægges på, at der ikke er tale om, at man stræber efter at adskille den offentlige og den private sfære, men i højere grad ønsker at tilpasse censuren efter publikum. Slutningen af 1800-tallet og den første periode af 1900-tallet var altså præget af en hvis åbenhed omkring privatlivet. Kvindernes seksuelle frigørelse var stadig ikke helt i gang, men der blev lagt mere vægt på lighed mellem kønnene, end der havde været tidligere. Iscenesættelsen af kroppen var også i centrum, og det at "se ud af noget" betød noget for mange, ligesom der også var kommet filmstjerner at identificere sig med erne Omkring 1920 erne kom der en påvirkning fra den amerikanske musikscene, som bød på jazz og nye udfoldelsesmuligheder med den moderne dans Charleston. Med jazzen kom også muligheden for at skabe sig en identitet igennem musik og livsstil uanset, hvilken social arv man havde. Den ældre generation blev forargede, men ungdommen tog trenden til sig. Lise Nørgaard har skildret tidens generationsskel i Matador, hvor manufakturhandler Albert Arnesen reagerer meget voldsomt på sin unge kone Vickis fascination af det, han kalder den fordrukne niggermusik (Nørgaard og Balling 1978). Privatlivet var stadig noget, der holdtes inden for hjemmets fire vægge alt andet kunne være skadeligt for familiens ry og der skelnedes i høj grad mellem de sociale klasser. Om det skriver 11

12 Emma Gad i Takt og Tone fra 1918: Vær forsigtig med at lade en Husassistent, der endnu er lidt fremmed i Huset, komme ind i de Vanskeligheder og saarbare Forhold, der kan findes indenfor Familiens engeste Kreds. De fleste Familier har jo deres Skelet i Skabet. Når saadanne Ting refereres og bedømmes gennem den Sladder på Bagtrapper, som synes uundgaaelig mellem Husaasistenter, hos hvem Diskretion ikke er en fremherskende Egenskab, kan der udsaaes megen Ubehagelighed for Familien (Gad 1918: 55). Familiens skeletter i skabet er med andre ord stadig et privat anliggende, som end ikke husassistenterne måtte indvies i, da man ikke regnede med, at de var pålidelige, og man ikke ønskede hemmelighederne udbredt. Man skal med andre ord passe på, at privatlivet ikke blev offentligt kendt. Litteraturen med blandt andre Agnes Henningsen og Thit Jensen satte til stadighed mere fokus på kvindernes følelser og ikke mindst de fysiske følelser, ligesom der efterhånden også kom fokus på seksualoplysning. Kvinderne stod i det hele taget i front, når det gjaldt om at gøre private anliggender til offentlige debatemner. Forening for sexuel Oplysning stiftes i 1926, med blandt andre Thit Jensen og abortlægen Leunbach i front, og senere dannedes også foreningen Frivilligt Moderskab. Begge foreninger skabte stor uro blandt borgerskabet, der anklagede Thit Jensen for at modarbejde kvindernes virkelige kald (www.kvindfo.dk 2003). Nøgenhed var stadig yderst privat, og da skuespillerinden Josephine Baker i 1928 optrådte kun iført bananskørt, skabte hun naturligvis røre i den offentlige debat. Denne røre medførte, at forestillingen blev forsøgt aflyst allerede før, den havde premiere (Nielsen 2007: 107). Det var dog ikke alle, der kæmpede imod denne frigørelse. Eksempelvis gik Poul Henningsen til modangreb på befolkningens stive seksualmoral, da han efter forestillingen skrev artiklen i Politiken Til Josephine. I artiklen skriver han blandt andet: Hvis vi beundrer en Gren, et Dådyr, en Sø, hedder det Naturglæde. Hvorfor skal det da være perverst, at vi opløftes ved Mødet med et dybt naturligt Menneske? (Nielsen 2007: 107). I starten af 1900-tallet blev forskellen mellem mænd og kvinder mindre, mens kløften mellem den nye og den gamle generation blev udtalt. Emma Gads Takt og Tone blev udgivet på et tidspunkt, hvor specielt ungdommen tog nye normer til sig, og hvor muligheden for selviscenesættelsen var stigende, og der var bekymring for, om ungdommen kunne administrere friheden og frisindet. Tidens 12

13 unge kvinder var vokset op med sport og mandlige kammerater, og de blev påvirket af de frie kvinder, de så i biograferne eller på teaterscenerne. Mange var på arbejdsmarkedet, i hvert fald indtil de blev gift, og i 1915 fik kvinderne stemmeret, hvilket også synliggjorde den begyndende ligestilling. I 1922 kom nye ægteskabslove, som forbedrede kvindernes rettigheder i ægteskabet og gav dem del i forældremyndigheden over børnene, hvilket også kan ses som et tegn på, at der var en ny fokus på lighed (Nielsen 2007) erne erne I kunsten og litteraturen spillede seksualiteten op igennem 30 erne en stadigt stigende rolle, som dog ikke alle steder blev lige vel modtaget. Flere forfattere og kunstnere blev underlagt censur, bøder eller hæftestraf for pornografi eller krænkelse af seksualmoralen, blandt andre Wilhelm Freddie, som udstillede sin kunst i København i 1937 og derefter bliver anklaget og dømt for pornografi (Nielsen 2008: 48). Under besættelsen bredte der sig en antiautoritær stemning blandt ungdommen, da de forbilleder, som ungdommen havde haft og havde respekteret, blev erstattet af den tyske besættelsesmagt. Tyskernes strenge censur begrænsede i øvrigt den amerikanske sorte jazz, og danskerne fik i stedet sit eget jazzidol i Leo Mathisen. De unge, der lyttede og dansede til jazz og swing kaldtes swingpjatterne, og de betragtes som provokerende ikke mindst på grund af den livsglæde, der kom til udtryk gennem musikken midt i krisetiden (Nielsen 2008: 58ff). Det var første gang, at ungdommen i så udtalt grad fik sin egen identitet gennem en ungdomskultur, som var stik imod de formaninger, der kom fra den ældre generation erne I 1950 erne fik den helt unge del af befolkningen en ny fællesidentitet som teenagers. Inspireret af den amerikanske ungdomskultur kom ordet og stilen til Danmark efter 2. Verdenskrig og vidnede om fokus på segmentet: de stærke, selvstændige unge, der løsrev sig fra forældregenerationen. I bogen Kvindens HVEM HVAD HVOR står der i 1953 om de amerikanske teenagers; [ ] Det er faktisk en klan, der har sit eget sprog, særpræget påklædning, egne fornøjelser og en ganske bestemt måde at tage livet på. De danske teeners har i de sidste par år søgt at efterligne deres amerikanske medsøstre (Nielsen 2002: 22). 13

14 Hvor man tidligere skulle leve op til samfundets normer baseret på den ældre generations principper og traditioner, skulle de unge nu leve op til gruppens regelsæt i stedet. Ungdommens piger vidste godt, hvor de skulle vende sig hen for at finde identifikationsmodeller; blade og film serverede det nye ideal med de perfekte piger og unge kvinder, som var smukke, sexede og frie. Filmens mest populære mandebilleder var rebellen med stylet hår, læderjakke, motorcykel og med friheds- og løsrivelsestrang, som eksempelvis Marlon Brando i The Wild One fra 1954 og James Dean i A Rebel Without a Cause fra Filmene spillede en enorm rolle for de unge, og Danmark var helt i front med film, hvor de unges indbyrdes forhold var omdrejningspunktet som Farlig Ungdom fra Musikken var ofte også centralt placeret i ungdomsfilmene, og i 1950 erne starter også rock n roll-bølgen, som tager de unge med storm udgiver Elvis Heartbreak Hotel, og hans vilde musik og hidtil usete sexappeal havde en helt enorm effekt på unge over hele verden. I det hele taget behandlede tidens musik og film emner, som tidligere ikke havde været offentlige samtaleemner. Men selvom tonen blev mere fri, og de seksuelle undertoner ofte var slet skjulte, var den almindelige moral, at sex hørte ægteskabet til. Samtidigt var der dog dukket blade som Varieté og Cocktail op med (hvad der efter nutidens normer) kan betegnes som meget blød pornografi, og forfattere som Soya og Claus Rifbjerg lagde ikke fingrer imellem, når det handlede om privatlivets glæder (Nielsen 2002: 78ff). Den strenge seksualmoral blev dog også sjældent efterlevet, hvilket Kirsten Aukens doktorafhandling fra 1953 vidner om. Kirsten Auken byggede sin afhandling på mere end 300 personlige interviews, som hun foretog fra De adspurgte var kvinder i alderen år, og spørgsmålene var af yderst privat og intim karakter. Det fremgik af undersøgelsen, at kun 2% af de adspurgte kvinder havde været gift, da de havde samleje første gang. Den ringe oplysning om sex og forplantning førte i mange tilfælde til, at pigerne kom galt af sted, hvilket stadig var en næsten ubærlig skam. Man vidste, at man skulle passe på, men ingen fortalte, hvordan man passede på. Kirsten Aukens afhandling beretter derfor også om, at ca. 50% af graviditeterne ikke var planlagte (www.kvindfo.dk 2003). Uønsket graviditet kunne man sjældent på lovlig vis gøre noget ved. Pigerne var henvist til illegale aborter hos kvaksalvere, som udover at sætte pigernes helbred i fare, også var smertefulde. Tallet for de illegale aborter var naturligvis ikke kendt - det var ikke noget man talte om - men Steen Hegeler (sexolog og forgangsmand for den seksuelle frigørelse) er citeret for, at have bedømt det årlige antal illegale aborter til at ligge omkring (Nielsen 2002). Én ting var altså, hvad der blev sagt en anden ting var, hvad der blev gjort. I løbet af 1950 erne samledes familierne om tv et. Væksten i salget af fjernsyn var enorm på dette 14

15 tidspunkt; i 1952 var der kun 150 familier med tv, mens der i 1960 var (Nielsen 2002: 46). Fjernsynet blev et samlingspunkt for hele familien, venner og naboer, og man samledes om quiz- og showprogrammer, der var kopieret efter amerikanske modeller. Helt almindelige mennesker kunne pludselig opleves i tv i uvante situationer, og man kunne derved få et personligt kendskab til og mulighed for at genkende folk, man aldrig havde mødt. I en udsendelse i 1959 kunne seeren eksempelvis opleve en forlovelse for åben skærm, hvilket må siges at give offentligheden et indblik i en noget privat hændelse (Nielsen, 2002)! Overordnet kan man se en tendens i og efter besættelsen til en løsrivelse fra den ældre generation. Samtidigt kan man fornemme en antiautoritær holdning; en fandenivoldskhed i denne tid, som ikke var set tidligere i hvert fald siden starten af 1900-tallet. De unge ville se og lære og lade sig inspirere, fordi de nu havde muligheden erne Op mod 1960 erne blev fællesskabsånden hos ungdommen i stigende grad udtalt, og forbillederne for ungdomskulturen blev dyrket mere intenst. I 1963 udgav The Beatles deres første album Please please me, der blev banebrydende for musikken i 1960 erne. Drenge identificerede sig med bandets medlemmer og efterlignede påklædning og senere også det karakteristiske halvlange hår. Pigerne blev direkte forelskede og følte ofte, at de havde et næsten personligt forhold til bandets medlemmer. I dag er det ikke unormalt, men i starten af 1960 erne var denne idoldyrkelse helt vanvittig (Nielsen 2003: 8ff). Selvom musikken fyldte så meget for ungdommen, var der stadig ikke ungdomsmusik i den landsdækkende radio. Ville man høre det sidste nye, kunne man fra midten af 1950 erne lytte til Radio Luxembourg eller Radio Mercur 2. Da Radio Mercur lukkede i 1963, oprettede Danmarks Radio P3. P3 var imidlertid ledet af folk, som ikke delte de unges musiksmag, og det ledte til, at gymnasieeleven Jørgen Mylius skrev et klagebrev til DR, som derefter, under et interview i radioen, ansatte ham. Danmarks teenagere kunne de efterfølgende år lukke op for Top 20 og Efter Skoletid, hvor en jævnaldrende nu styrede musikken og ikke mindst samtaleemnerne (Nielsen 2003). Ikke blot havde man ansat en teenager i radioen, men man havde også synliggjort muligheden for "at komme ind fra gaden" og blive kendt. Da pigtrådsmusikken strømmede ind over Danmark, fik landet sine egne pigtrådsbands som The Cliffters og The Donkeys, og der kom spillesteder som Hit House, hvor de unge kunne mødes og 2 Radio Mercur sendte mellem 1958 og 1962 fra en båd i Øresunds internationale farvand for på den måde at omgås de danske regler (Nielsen 2003: 18) 15

16 dyrke deres idoler. Drenge i både hovedstaden og provinsen kvitterede ved at starte bands i kældre og garager og skabte en ny trend; man kunne frit efterligne sig til det image, man ønskede, uanset hvem man var. Den ældre generation havde dog ikke samme forståelse for de unges selviscenesættelse og anså ofte drengene med det halvlange og ufriserede hår som ballademagere (Nielsen 2003: 20ff). Det kan lyde som om alle unge i disse årtier var ens, hvilket de naturligvis ikke var. Der kom flere forskellige ungdomskulturer til og hver gruppe havde stil, som de holdt sig til. I løbet af 1960 erne opstod endnu en livsstil også ført an af musikken; Hippiestilen. Folkesangeren Bob Dylan er nok den mest kendte af de sangere som påvirket af Vietnam-krigen skrev og sang samfundskritiske tekster, og som dermed medvirkede til, at kampånden og ønsket om en fredeligere og mere retfærdig verden bredte sig. Også Danmark havde protestsangere, som ytrede deres mening om samfundet, kapitalismen og verdens mange krige. Der bredte sig en trend mod pænheden i musikken; Tøjet blev uformelt, håret længere, stemmerne grovere og teksterne blev i stigende grad samfundskritiske og sarkastiske. De unge ville have at verden skulle se anderledes ud, og de var parate til at bryde helt med forældrenes normer (Nielsen 2003: 30ff). Fra midten af 1960 erne blev et centralt omdrejningspunkt for mange de psykedeliske stoffer, som blev betragtet som bevidsthedsudvidende. LSD blev meget populært, ikke mindst fordi den musikalske scene på dette tidspunkt blev domineret af grupper som de meget eksperimenterende The Doors og The Beatles hvis image og musik havde sluppet pænheden i løbet af årende. Om brugen af LSD og dens indflydelse på kulturen i 1960 erne, siger Ib Michael i et interview: Det er som en verdensomspændende kult, der henvender sig til hinanden med særlige sprogkoder. Og man ved, at dem, der benytter sig af de koder, de er 'Experienced'. Som Jimmy Hendrix albummet hedder: 'Are You Experienced'. Det er hvad det handler om. Har du prøvet det? Har du været på trip?" (www.information.dk 2008). De forskellige ungdomsgrupper viser meget tydeligt, hvordan man kunne skabe en identitet igennem selviscenesættelse. Der var helt tydelige koder for eksempelvis opførsel og påklædning alt efter, hvilken gruppe man tilhørte, og man kunne eksempelvis "være" hippie ved at opføre sig og se ud som sådan. 16

17 Fælles for grupperne var den seksuelle frigjorthed, som truede med at vælte de gamle værdier. Der skete pludseligt et voldsomt skred i, hvad man kunne tale om, og hvad man burde holde for sig selv. Inge og Steen Hegeler udgav i 1961 deres bog om seksualoplysning Kærlighedens ABZ. Pludselig kunne man få svar på de spørgsmål, som man tidligere måtte vente med at få besvaret, ofte til det var for sent. Parret fik tilmed en ugentlig samlivsbrevkasse i Ekstra Bladet, hvor nu helt almindelige mennesker kunne skrive til Spørg Inge og Steen med sloganet Lykken er at vide, hvad der er normalt og det normale har vide rammer, og resten af befolkningen kunne læse med for lige dele underholdning og information (Nielsen 2003: 69f). Den almindelige dansker kom på fornavn med Inge og Steen, og man skal næppe undervurdere den indflydelse, som parret har haft på danskerne seksualmoral. I 1967 blev det lovligt at udgive pornografisk litteratur, og i 1969 blev også pornografiske billeder legaliseret, og grænserne mellem det offentlige og det private blev for alvor rykket. Hermed ikke sag t (Nielsen 2003), at pornografi før havde været utilgængeligt, men det var nu fuldt lovligt og dermed bekæmpedes tabuet delvist. Det er en særdeles central milepæl med hensyn til brudfladerne mellem den private og den offentlige sfære erne Ungdomsoprøret i 1968 havde givet de unge blod på tanden og inspireret af Amerika og Woodstock Festivallen, åbnede Thylejren i 1970 ud fra et ønske om at skabe et ideelt (temporært) samfund med kollektiv ledelse. Da man ville bryde med det konforme samfund var intet privat; monogami var ikke velanset og kapitalisme var endnu værre. Det lod sig ikke helt efterleve i praksis, men Frøstruplejren findes endnu, dog i en mere udviklet form (Nielsen 2004: 8ff). Et andet samfund der blev opbygget udenfor det almindelige samfund, var naturligvis Christiania, som vi dog ikke vil komme nærmere ind på. Én gruppe unge var specielt gode til at bruge pressen for at formidle deres politiske budskab; teatergruppen Solvognen, som iscenesatte sig som humoristisk gadeteater med politiske undertoner. De formåede langt hen ad vejen at bibeholde det gode forhold til den almindelige befolkning, fordi måden hvorpå de viderebragte de politiske budskaber var ganske underholdende (Nielsen 2004: 29) erne var kvindekampens årti. Man ville ikke længere finde sig i, at en kvindes identitet kun bestod i at være mor eller hustru, og der blev krævet ligeløn og lige forhold. Kvinderne udelukkede mændene og skabte identitet i at være kvinde erne bød også på det første kvinderockband Shit og Chanel, Kvinde kend din krop og ikke mindst Femø-lejren. Kvinderne var enige om, at mændene var problemet, og den rigtige mand støttede op om dette og lærte at lave mad, vaske tøj og passe børn. (Nielsen, 2004) 17

18 Fællesskabet lå i tidens ånd, og man skulle dele livet med hinanden. Blandt de ekstreme fortalere for dette var Suzanne Brøgger, som med sin forfatterdebut Fri os fra Kærligheden fra 1973 skabte røre, idet hun gjorde op med den gængse opfattelse af, hvordan man bør leve. I kapitler som Lad os afskaffe privatlivet og Monogami vor tids kannibalisme stiller hun spørgsmål ved opdelingen mellem privat og offentlig ved at skitsere, hvad privatlivet forsøger at holde hemmeligt: [ ] det er vores følelsesliv den sfære hos os der skulle forbinde os med hinanden, der anses for privat. Familielivet er privat [ ] Det er når vi lukker parcelhusdøren, at privatlivet dvs. følelsernes forretningshemmelighed træder i kraft (Brøgger 1985: 57). Senere i samme kapitel siger hun, at man kunne mistænke de mennesker, der frygter offentliggørelsen af deres privatliv, for at have et privatliv de ikke synes ret godt om (Brøgger 1985: 59). Brøgger talte altså for at lade den private og den offentlige sfære sammensmelte, og indikerer samtidig, at de, der ikke ønsker det, nok har noget at skjule. Det er typisk for 1970 ernes mest synlige unge, at de var imod konformitet og samfundsnormer, men at de dermed dannede en ny gruppe, man skulle passe ind i, med et nyt kodeks at forholde sig til. Devisen var, at man skulle acceptere forskellighederne. I virkeligheden rakte accepten nok mest til at omfatte de, der var som en selv. Hanne Vibeke Holst beskriver opfattelsen fint i Min Mosters Migræne: Smart nok fik man tilbudt fikse pakkeløsninger, så man blot ved at være for eller imod atomkraft også havde taget stilling til Christiania, fri hash, Jomfru Ane Band, partisantørklæder, brune ris, kollektiver, Mao og hønsestrik. Alt dette var man pr. definition for, hvis man var imod. Barsebäck, forstås. Hvoraf fulgte at man også var imod ABBA, kassebukser, bh er, medisterpølse, kernefamilien, privatbilisme, regeringen og pressefolder. Med andre ord, var man ikke rød, var man sort (Nielsen 2004: 95) Ovenstående eksempler viser en problematik for de unge efter ungdomsoprøret. Det drejede sig om at være anderledes, men på den rigtige måde. De, der havde kæmpet imod at skulle følge normerne, havde dermed ikke den frihed til at danne identitet, som de havde tilstræbt erne I sen-70 erne kunne man se de første punkere i gadebilledet, som virkelig skilte sig ud fra mængden med sikkerhedsnåle i huden og vildt hår i vilde farver. Deres image var i dén grad iscenesat; det dybe tungsind, krydret med en anarkistisk holdning og en hvad rager det os? attitude til samfundet, som 18

19 også kom til at præge 1980 erne. Digteren Michael Strunge er en nøgleperson i 1980ernes selviscenesættelse. Han var ikke den der brugte punkens ekstreme påklædningskodeks mest, men han var til gengæld den, der var bedst til at få mediernes opmærksomhed, og dermed er han den dansker, som man i dag forbinder punkkulturen med. Selviscenesættelsen var central for punkkulturen, der gennem deres image ønskede at vise, at de havde vendt samfundet ryggen. Punkkulturen krævede 100% indlevelse; at man altid iscenesatte sig efter normen. Man kunne ikke være deltidspunker. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er muligt at skifte mellem identiteterne på dette tidspunkt i punkkulturen. (Nielsen 2005: 8ff) En anden meget fremtræden kultur i 1980 ernes iscenesættelse var the Young Urban Professionals; de unge, smukke, rige yuppier. Det karakteristiske ved dem var, at de ikke alle var unge, smukke og rige, men at de iscenesatte sig for at fremstå som sådan. Det handlede om at have det rigtige tøj, den rigtige bil, det rigtige job; i det hele taget var denne kultur ikke drevet af en fælles ideologi eller en fælles politisk interesse, men udelukkende opstået og holdt sammen af forbrug. En bemærkelsesværdig tendens i en tid, hvor få havde for meget og mange for lidt (Nielsen 2005: 28ff). Medieudbuddet var stigende i 1980erne, og den danske sendeflade blev udvidet med en ny kanal, nemlig Tv2, som startede i På grund af konkurrencen mellem Danmarks Radio og Tv2 steg udbuddet af blandt andet underholdningsprogrammer voldsomt, som havde det tilfælles, at de inddrog seerne, eksempelvis Lykkehjulet på Tv2, som blev fulgt op af Superchancen på Danmarks Radio. Dertil kom en længere række af dramafiktionsserier, som Dallas, Dollars, Fame og Miami Vice, som skildrede livet og persontyper i forskellige samfundslag og i hverdagssituationer. De grænser, der tidligere havde været mellem privat og offentlig blev igen rykket, og der kom dermed rig mulighed for seeren for at finde identifikationsmodeller på tv (Nielsen 2005: 110ff) erne Seerens mulighed for at identificere sig med det, de så, blev mere udtalt i 1990 erne. Mest fremtræden var Beverly Hills 90210, som handlede om en gruppe meget forskellige unge. Serien kunne ramme et bredt publikum, idet persongalleriet var så bredt (Nielsen 2006: 8ff). I 1990 erne fik seeren mulighed for at identificere sig yderligere med personerne i tv, da reality-tv vinder indpas i Danmark. Det første af disse programmer, Robinson Ekspeditionen, starter på TV3, en af de mange tv-kanaler, der kom til i løbet af 1990 erne (Nielsen 2006: 19f). Robinson Ekspeditionen bryder mere end noget program sendt i Danmark tidligere grænserne mellem det 19

20 offentlige og det private. Ikke nok med at man kunne opleve deltagerne meget letpåklædte på en tropisk strand, man fik også mulighed for at se deres følelser og reaktioner på den intriger, der opstod mellem deltagerne. Seeren blev fortrolig med deltagerne og blev en slags alvidende sladre-veninde da deltagerne brugte kameraerne til at få afløb for deres følelser. Seeren kunne danne sig en personlig mening om deltagerne ud fra det, der blev vist i tv. Den første udgave af Robinson Ekspeditionen var helt enestående, idet deltagerne ikke på forhånd kendte til konceptet og dermed ikke kunne kende til de konsekvenser for opfattelsen af deres identitet, som programmet endte med at have. Den første udgave af programmet viser derfor mere om sammensmeltningen af den offentlige og den private sfære, end det viser om selviscenesættelse. Deltagerne i de efterfølgende reality-shows har haft andre forudsætninger for at melde sig til programmerne og har været bekendte med mulighederne for at selviscenesætte sig på landsdækkende tv. I løbet af 1990 erne skete der endnu et skred imellem offentlig og privat, idet outdoor - annonceringen blev populær. Det betød, at de reklamer, der tidligere havde været trykt i medierne, nu blev sat op i gadebilledet. Reklamerne, der i stigende grad brugte seksualitet (fallossymboler eller nøgenhed) som blikfang, havde forbrugeren tidligere selv skulle agere for at se ved for eksempel at købe en avis eller et blad. Men i 1990 erne rykkede man reklamerne ud i gadebilledet og serverede sex, forklædt som reklamer, for den brede befolkning (Nielsen 2006: 42ff). Man gav dermed den almindelige befolkning mulighed for at se noget, som de før havde skullet opsøge, men fratog den også muligheden for at blive fri erne var også det årti, hvor den almindelige dansker stiftede bekendtskab med teknologi som computere og mobiltelefoner, der senere gav helt nye muligheder for selviscenesættelse. Dette leder os over i det nye årtusinde. Med computerens udbredelse fulgte internettet, som åbnede for helt nye kommunikationsmuligheder. Delkonklusion Igennem den historiske gennemgang ses det tydeligt, at grænsen mellem den offentlige og den og private sfære især gennem de sidste 100år er blevet rykket gevaldigt. Det skyldes utvivlsomt medieudviklingen og menneskets mulighed for at kunne kommunikere ad nye veje. Samtidig har udviklingen gået i retning af en seksuel frigørelse, hvilket derfor også har rykket på grænsen mellem det private og det offentlige. Ser man på det historiske forløb har der været en tendens til, at man enten var eller ikke var en del af en gruppe, som skilte sig ud. Der har været mennesker, som har iscenesat sig på alle tænkelige 20

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

At være på muligheder og problemer

At være på muligheder og problemer At være på muligheder og problemer Titel på emnet: Narcissisme Fagkombination: Samfundsfag (A) & Oldtidskundskab (C) Problemformulering Skaber samfundet narcissister? Jeg antager, at unges selvudlevering

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

2. Opgaver. Uge Sex 2016 - Kommunikation og kontakt - 7.-10. klasse

2. Opgaver. Uge Sex 2016 - Kommunikation og kontakt - 7.-10. klasse 2. Opgaver introduktion D e sociale medier fylder meget næsten alt i vores hverdag. Man kan med mobiler hele tiden følge med i de nye opslag, som venner, familie og offentlige personer lægger ud på Facebook,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

SEXARBEJDERNES INTERESSE ORGANISATION

SEXARBEJDERNES INTERESSE ORGANISATION SEXARBEJDERNES INTERESSE ORGANISATION Talerør for sexarbejdere SIO - Sexarbejdernes Interesse Organisation - en opfordring til medlemsskab Når politiet kommer på besøg - hvad er ret og hvad er pligt? Ludere

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 16. marts 2005 Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 Birgit Kornum har ved mail af 4. januar

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer T o p s t u d e n t - Tips og tricks til bedre karakterer Nicklas Brendborg & Lars Horsbøl Sørensen Infinity Books 2015 Topstudent - Tips og tricks til

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

AVU Fag: Niveau Hold: Dansk D Da3D3456. Peter Sommer. Kursistnummer:

AVU Fag: Niveau Hold: Dansk D Da3D3456. Peter Sommer. Kursistnummer: Opgave 1 Kronik Romaneater PS@gmail.com Mine øjenlåg føles tonstunge, men den morderiske forbrydelse i romanen er langt fra opklaret. Spændingen er næsten uudholdelig, sveden ligger lige på spring lige

Læs mere