FAGBESKRIVELSE BEVÆGELSE

Transkript

1 FAGBESKRIVELSE BEVÆGELSE VÆGTNING 22 ECTS-point PLACERING I UDDANNELSEN Der undervises i faget på semester. Endvidere indgår faget i de tværfaglige projekter: Grundbegreber, som er placeret på 1. eller 2. semester, samt Den stående stilling/ det oprejste menneske, som er placeret på 2. semester. Bevægelse undervisning af grupper er et afspændingspædagogisk fag, der understøttes af de teoretiske fag i uddannelsen og integrerer viden fra de afspændingspædagogiske fag, Bevægelsesudvikling og Grundøvelser. OVERORDNEDE MÅL FOR FAGET At den studerende opnår kompetence til selvstændigt at tilrettelægge, udføre og evaluere tematiserede undervisningsprogrammer og planlægge undervisningsforløb med og uden musik for forskellige målgrupper. Den professionelle kompetence udvikles dels gennem den studerendes egen tilegnelse af kropsbevidsthed og kropsoplevelse, dels gennem tilegnelse af fagets redskaber og metoder. Modulet kropstræning indgår i faget, og målet herfor er, at den studerende opnår kompetence til at opbygge undervisningsprogrammer med opvarmning, konditionstræning, muskeltræning, smidighedstræning samt afspænding. BESKRIVELSE AF SEMESTRENE 1.semester MÅLSÆTNINGER - Den studerende skal efter 1. semester være i stand til at fordybe sig i de enkelte øvelser/bevægelser under kropsbevidsthedstemaet og kunne udtrykke sig om sine fysiske oplevelser forbundet med udførelsen af bevægelsesøvelserne. - Den studerende skal ved tilegnelsen af Labans bevægelseslære tilegne sig iagttagelsesog analyseredskaber, herunder opfange nuancerne i fysisk og psykisk kropsbevidsthed. - Den studerende skal kunne relatere selvoplevelser fra udførelsen af bevægelsen til afspændingspædagogisk teori om kropsbevidsthed, herunder understøttelsesflader, tyngde, balance, styrke, smidighed, spændingstilstande, ledbevægelighed, bevægemønstre, åndedræt og rumbevidsthed. Samtidig skal den studerende opnå viden om bevægelsens identitetsudviklende potentialer alene og i samspil med andre. - Den studerende skal udvikle erfaring med, tage ansvar for og kunne reflektere over egen læring. Samtidig skal den studerende kunne lytte fordomsfrit og uden indblanding til andres personlige oplevelser med øvelserne. 1

2 Endelig skal den studerende kunne reflektere over hvilke kompetencer, der er brug for i det liv man lever, og selv være i stand til at opsøge dem. Disse kompetencer synliggøres gennem logbøger, arbejdsbøger og dialog. Desuden skal den studerende have tilegnet sig viden og færdigheder til at arbejde med gruppedynamik, herunder fysisk, psykiske og sociale forholds indvirkning på det enkelte individ og gruppen, samt kunne forholde sig til gruppeprocesser og udvikling af grupper. - Endelig skal den studerende kunne reflektere over bevægelsens anvendelsesmuligheder ud fra egne og medstuderendes selvoplevelser og erfaringer fra udførelse af bevægelsen samt de afspændingspædagogiske teorier, der på dette tidspunkt er arbejdet med og gjort erfaringer med. TEMAER I UNDERVISNINGEN - Fysisk kropsbevidsthed Den studerendes selvoplevelse og kropslige erfaringer af arbejdet med den fysiske kropsbevidsthed, herunder de forskellige kropsdele, understøttelsesflader, tyngde, balance, styrke, smidighed, spændingstilstande, ledbevægelighed, bevægemønstre og åndedræt. - Labans bevægelseslære og bevægelsessprog Den studerende tilegner sig viden og færdigheder inden for Labans B.E.S.S. koncept, herunder: Body/krop, som et område, der er baseret på en undersøgelse af og erfaring med kroppens lemmer, led og muskler. Effort/dynamiske udtryk, som er bevægelsens dynamiske udtryk i forhold til faktorerne tid, rum, vægt og flow. Shape/form, som er bevægelsens formændring eller bevægelse set som en formproces. Space/rum, som er bevægelsens kvantitative rumlighed, det personlige og generelle rum. - Afspændingspædagogiske grundbegreber Tværfaglige temauger om de afspændingspædagogiske grundbegreber i teori og praksis. - Gruppedynamik Den studerende tilegner sig teoretisk og praksiskompetencer vedr. gruppedynamik, gruppeprocesser og udvikling af grupper. Der arbejdes specifikt med øvelser i dialog i større og mindre grupper. Tillige arbejdes der med krop og kommunikation. - Fælles refleksion Fælles refleksion over bevægelsesfagets elementer for derigennem at få viden om fagets anvendelighed i livet og i forhold til arbejdsmarkedet. - Samarbejde Ligeværdigt samarbejde omkring fordybelse i bevægelserne. LÆRINGSFORMER OG UNDERVISNINGSMETODER - Praksistræning Lærerstyret undervisning, hvor følgende elementer indgår: Udførelse af øvelser under underviserens formidling af øvelserne, den studerendes formidling af selvoplevelse i gruppen og skriftligt, refleksion mundtlig og skriftlig, demonstration af manuelle impulser. 2

3 - Læring i grupper Gruppesamarbejde om fordybelse i øvelserne, selvoplevelsen og formidling gennem træning. - Egen refleksion og selvoplevelse Systematisere personlige oplevelser, indsigter og erfaringer opnået ved udførelsen af øvelserne i logbog og arbejdsbog. SEMESTEROPGAVER Skriftlig opgave. Opgavens formål er, at den studerende på grundlag af logbogsnotater og arbejdsbog beskriver egen fysiske kropsbevidsthed, funktioner, resurser, begrænsninger og handlemuligheder, sådan som de er iagttaget og erfaret igennem arbejdet med bevægelse. Endvidere reflekteres over egen personlige udvikling. Opgaven skal være af et omfang på 4 5 sider svarende til tegn inkl. mellemrum. Der gives skriftlig feedback til hver opgave. PENSUM Primær litteratur - Gjøsund, Peik, og Roar Huseby: Gruppe og samspil, Hans Reitzels Forlag - Kissow, Anne-Merete og Hanne Pallesen: Mennesket i bevægelse, Kbh, FADL - Ravn, Susanne: Med kroppen som materiale, Odense, Odense Universitetsforlag - Winther, Helle: Fodfæste og Himmelkys, Højbjerg, Hovedland Sekundær litteratur - Briegel-Müller, Gunna. Eutoni og afspænding, Liberförlag - Dropsy, Jacques: Den harmoniske krop, Kbh, Hans Reitzel - Feldenkrais, Moshe: Bevidsthed gennem bevægelse, Kbh, Borgen Øvrigt materiale - Artikler udleveres om Labans bevægelseslære - Artikler udleveres i relation til de forskellige moduler, herunder relevante forskningsartikler 2.semester MÅLSÆTNINGER - Den studerende skal efter 2. semester være i stand til at fordybe sig i de afspændingspædagogiske begreber: grounding, awareness og afspænding, samt opfange de psykiske nuancer i kropsoplevelserne og sprogliggøre dem. - Den studerende skal kunne vurdere og udvælge basiselementer fra semesterets afspændingspædagogiske begreber med henblik på mundtlig formidling til medstuderende under hensyntagen til egne og medstuderendes aktuelle fysiske og psykiske behov. - Vedr. modulet kropstræning: Den studerende skal ved modulets afslutning være i stand til at anvende en samling af redskaber og metoder til at opnå motoriske forbedringer/balance i kroppen. Det sker ved en kompetenceudvikling, dels gennem den studerendes tilegnelse af teoretisk viden, indenfor trænings- og arbejdsfysiologi, 3

4 opbygning af forskellige træningsprogrammer, tillige med fokus på egen træning og motoriske færdigheder. Derudover skal den studerende kunne: Redegøre for det teoretiske grundlag, programlægning samt formål. Vælge relevante øvelser samt opbygge programmer i forhold til en enkelt elev eller i grupper. Formidle træning og programmer med fokus på en enkelt elevs/gruppemedlemmers behov for styrketræning, genoptræning samt konditions- og kredsløbstræning. Kunne formidle viden om sammenhæng mellem krop og psyke i træningssammenhænge. Integrere kropstræning i egen krop samt arbejde med egen fysiske tilstand med henblik på fysisk at kunne gennemføre og formidle øvelser og programmer. Fokusere på den professionelle rolle som underviser herunder at kunne motivere og igangsætte samt iagttage, reflektere og evaluere egen undervisning. TEMAER I UNDERVISNINGEN - Grounding Den studerende tilegner sig ved teoretisk gennemgang og praktisk træning praksiskompetencer i det afspændingspædagogiske begreb grounding. Der arbejdes med øvelser og opgaver. - Awareness Den studerende tilegner sig ved teoretisk gennemgang og praktisk træning praksiskompetencer i det afspændingspædagogiske begreb awareness. Der arbejdes med øvelser og opgaver. - Afspænding Den studerende tilegner sig teoretisk viden og praksiskompetencer om de forskellige former for afspændingsteknikker og metoder herunder koncentration i hvile, dybdeafspænding, afspænding med redskaber, parvis afspænding, progressiv afspænding, autogen træning samt visualisering. Der arbejdes med øvelser og opgaver. - Det oprejste menneske Tværfaglig temauge om den stående stilling. - Kropstræning Den studerende tilegner sig grundlæggende viden og praksiskompetencer indenfor: Kropstræning herunder opvarmning, konditionstræning/kredsløbstræning, styrketræning, smidighedstræning, samt nedvarmning/afspænding. Musik og udtryk. Leg og gruppedynamiske aktiviteter. Træning med og uden redskaber. Boldaktiviteter. Øvelsesanalyser. Sundhedspædagogik. Undervisningsøvelser. Formidling. Bevægelse for og undervisning af bestemte målgrupper. 4

5 LÆRINGSFORMER OG UNDERVISNINGSMETODER - Praksistræning Lærerstyret undervisning, hvor følgende elementer indgår: Udførelse af øvelser under underviserens formidling af øvelserne, den studerendes formidling af selvoplevelse i gruppen og skriftligt, refleksion mundtligt og skriftligt og demonstration af manuelle impulser. - Læring i grupper Gruppesamarbejde om fordybelse i øvelserne, selvoplevelsen og formidling gennem træning. - Egen refleksion og selvoplevelse Systematisere personlige oplevelser, indsigter og erfaringer opnået ved udførelsen af øvelserne i logbog og arbejdsbog. SEMESTEROPGAVER Kropstræning: I denne opgave skal de studerende demonstrere undervisning i kropstræning. Formålet med opgaven er, at den studerende demonstrerer, at vedkommende kan formidle kropstræning til en gruppe. Den studerende underviser i 15 min.. Derefter er der mundtlig feedback med gruppen og underviser. Der gives feedback af både gruppen og underviser. Bevægelse: I denne gruppeopgave skal de studerende 2 og 2 sammen demonstrere formidling af de afspændingspædagogiske begreber og øvelser, som er gennemgået på 1. og 2. semester. Det vil være selvvalgte temaer/begreber og øvelser. De studerende underviser i 20 min.. Derefter er der mundtlig feedback med gruppen og underviser. Der gives feedback af både gruppen og underviser. Teoretisk opgave: Opgavens formål er, at de studerende på grundlag af logbogsnotater, arbejdsbog og opgaver beskriver egen kropsbevidsthed og kropsoplevelser, fysisk, psykisk og socialt, herunder resurser, begrænsninger og handlemuligheder, samt refleksion over egen personlige udvikling. Desuden skal den studerende redegøre for anvendelsen af de afspændingspædagogiske begrebers anvendelse i relation til eget liv. Opgaven skal være af et omfang på 6 8 sider svarende til tegn inkl. mellemrum. Der gives skriftlig feedback til hver opgave. PENSUM Litteratur fra 1. semester Primær litteratur - Akasha, Ea Suzanne, Bodil Hjort og Helle Nørgaard: Et godt hvil, Kbh, Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik - Boadella, David: Livskilder, Valby, Borgen - Drost, Susanne: Krop og kraft. Kompendium - Hostrup, Hanne: Gestaltterapi indføring i gestaltterapiens grundbegreber,, Kbh, Hans Reitzels Forlag 5

6 - Stevens, John O.: Awareness, Moab, Utah, Real People Press Sekundær Litteratur -Engel, Lis: Krop psyke verden. Kbh, Hovedland: Institut for idræt -Gendlin, Eugene T: Fokusering, hør hvad din krop fortæller dig, Kbh, Apostrof -Lowen, Alexander. Bioenergetiske kropsøvelser, Valby, Borgen Øvrigt materiale -Artikler udleveres i relation til de forskellige moduler, herunder relevante forskningsartikler. 3. semester MÅLSÆTNINGER - Den studerende skal efter 3. semester have opnået indsigt, viden og forståelse for den professionelle rolle og fagidentitet. - Den studerende skal endvidere kunne vurdere og udvælge (indtil nu lærte) begreber og øvelser i forhold til udvalgte temaer, tillige med specifikt beskrevne målgruppers behov, samt kunne begrunde valg af metoder og bevægelser foruden formål. - Samtidig skal den studerende kunne foretage selvevaluering ud fra såvel faglige som fagpersonlige grundlag. - Den studerende tilegner sig kompetencer til at udføre almen- og fagdidaktiske overvejelser i forbindelse med afspændingspædagogisk formidlingspraksis; herunder overvejelser om egen læringsstil og personlig undervisningsform. TEMAER I UNDERVISNINGEN - Undervisning som en personlig proces Der undervises teoretisk og med praktiske eksempler i en række forhold som vedrører både planlægning og gennemførelse af undervisning. Temaet vil være struktureret på følgende måde: undervisningens centrale spørgsmål organiseringsformer gruppedynamiske aspekter deltagernes betydning i udvikling af undervisning. Derudover arbejdes der med den studerendes refleksioner, overensstemmelse mellem hensigt og idealer i undervisningsplanlægning og gennemførelse. Der arbejdes tillige med undervisningens anvendelse i forhold til arbejdsmarkedet og potentielle målgrupper. (der vil bl.a. blive taget udgangspunkt i de studerendes undervisningsprogrammer fra 2. semester) - Musik som et pædagogisk værktøj Der arbejdes med følgende grundelementer teoretisk såvel som praktisk: Rytme, melodi og harmoni. Sammenhæng mellem musik og bevægelse Bevægelsens grundkvaliteter - Formidling af undervisning Rollen som underviser, herunder arbejdsmetoder, organisering, samt evnen til at kunne forholde sig eksperimenterende i forhold til undervisningsprincipper, temaer og metoder og hele tiden forholde sig reflekterende til sig selv som underviser for dermed at sikre optimal 6

7 mulighed for kreativitet og udvikling. De studerende gør sig egne praksiserfaringer gennem undervisning og formidling af opgaver og øvelser. Der arbejdes med følgende elementer: de personlige kommunikationsmønstre, herunder den nonverbale kommunikation professionelt nærvær og opmærksomhed dialog - Supervision og feedback Der gives feedback på den studerendes egen undervisning og formidling. Derudover arbejdes der teoretisk med supervision og feedback som læringsmetode, hvorved der gives mulighed for at integrere faglige kundskaber, og samtidig skabes rum for at arbejde med egne holdninger, som en styrkelse af fagpersonlighed. Derudover har supervision og feedback som mål at kvalificere arbejdet med andre mennesker. LÆRINGSFORMER OG UNDERVISNINGSMETODER - Praksistræning Lærerstyret undervisning, hvor følgende elementer indgår: Udførelse af øvelser under underviserens formidling af øvelserne, den studerendes formidling af selvoplevelse i gruppen og skriftligt, refleksion mundtligt og skriftligt og demonstration af manuelle impulser. - Læring i grupper Gruppesamarbejde om fordybelse i øvelserne, selvoplevelsen og formidling gennem træning. - Egen refleksion og selvoplevelse Systematisere personlige oplevelser, indsigter og erfaringer opnået ved udførelsen af øvelserne i logbog og arbejdsbog. SEMESTEROPGAVER Teoretisk og praksisopgave Semesteropgaven er lagt an på, at de studerende arbejder sammen 2 og 2. De studerende skal planlægge, udføre og evaluere en temaopbygget undervisningsgang for medstuderende. Formålet med opgaven er, at de studerende trænes i: At planlægge en enkelt undervisningsgang ud fra et selvvalgt tema. At inddrage viden fra andre fag. At koble viden med praksis. At tænke didaktisk og metodisk i forhold til målgruppen. At formidle undervisning til en gruppe medstuderende, (en sekvens af programmet). Selvevaluering. At give og modtage feedback. Den skriftlige del af opgaven afleveres, og der gives skriftlig feedback af underviser. Den praktiske del af opgaven skal fremlægges på klassen (en sekvens, hvorefter der gives feedback af underviser og medstuderende). Omfang af den skriftlige del max 10 sider svarende til tegn inkl. mellemrum. 7

8 PENSUM Litteratur fra 1. og 2. semester Primær litteratur - Byriel, Chritine og Irena Damgaard: Introduktion til supervision, Kbh, C. A. Reitzel - Hiim, Hilde og Else Hippe: Undervisningsplanlægning for faglærere, Kbh, Gyldendal Sekundær litteratur - Damgaard, Irena og Helle Nørlykke: Den personlige samtale, Kbh, Hans Reitzels Forlag - Jørgensen, Peter Stray: Klart sprog i opgaver på videregående uddannelser, Samfundslitteratur Øvrigt materiale - Artikler udleveres i relation til de forskellige moduler, herunder relevante forskningsartikler. 4. semester MÅLSÆTNINGER Den studerende skal efter 4. semester: - Være i stand til at fordybe sig i og kunne reflektere over de afspændingspædagogiske begrebers anvendelsesmuligheder samt vurdere, hvilke bevægelser/begreber, der er relevant i forhold til forskellige temaer og målgrupper og formål med undervisningen. - Kunne differentiere mellem fysisk, psykisk og social kropsbevidsthed - Kunne sprogliggøre, reflektere og arbejde med de forskellige kropsoplevelser. - Have udviklet kompetencer, der handler om evnen til at kunne håndtere sociale situationer i deres mangfoldighed; Evnen til empati og til at kunne involvere sig i andre mennesker, evne til ved hjælp af refleksion at kunne forholde sig kritisk til egen og andres indsats og evne til at kunne etablere et etisk og respektfuldt samarbejde med TEMAER I UNDERVISNINGEN - Krop og sans Gennemgang og arbejde med de forskellige sanser herunder at træne sin krop og sine sanser med øvelser, som skærper sensibiliteten og giver viden og erfaring om, hvorfor og hvordan man føler. Samtidig trænes kroppens evne til at udtrykke sig og til at modtage indtryk. - Nærvær Fordybelse og refleksion i konkrete øvelser om nærvær alene og i grupper. Modulet vil indeholde en teoretisk såvel som en praktisk indsigt i egen tilstedeværelse. -Åndedræt og centrering Åndedrættets betydning for centrering og en krop i balance. Der arbejdes med modulet teoretisk og praktisk. - Relationskompetence Indeholder teoretisk viden og praksiskompetencer i det afspændingspædagogiske begreb relationskompetence. Der arbejdes med specifikke øvelser alene og i grupper. Der vil indgå undertemaer som kontakt, kontaktkompetencer, kontaktformer, kontaktmønstre, kontaktudvikling og grænser. 8

9 LÆRINGSFORMER OG UNDERVISNINGSMETODER - Praksistræning Lærerstyret undervisning, hvor følgende elementer indgår: Udførelse af øvelser under underviserens formidling af øvelserne, den studerendes formidling af selvoplevelse i gruppen og skriftligt, refleksion mundtligt og skriftligt og demonstration af manuelle impulser. - Læring i grupper Gruppesamarbejde om fordybelse i øvelserne, selvoplevelsen og formidling gennem træning. - Egen refleksion og selvoplevelse Systematisere personlige oplevelser, indsigter og erfaringer opnået ved udførelsen af øvelserne i en logbog. SEMESTEROPGAVER Der stilles en skriftlig opgave på 4. semester. Den studerende skal udarbejde en opgave, der fremlægger en undervisningsplanlægning. Formålet med opgaven er, at den studerende demonstrerer, at vedkommende kan planlægge undervisning af en gruppe med de afspændingspædagogiske metoder og begreber, samt vurdere relevante valg af bevægelse, øvelser til den aktuelle målgruppe og formål med undervisningen og fagligt begrunde valg. Opgaven skal have et omfang af max 10 sider, svarende til tegn inkl. mellemrum. Opgaven indgår i arbejdsmappen, og der gives skriftlig feedback fra underviser til den enkelte studerende. PENSUM Litteratur fra semester Primær litteratur - Hiim, Hilde og Else Hippe: Undervisningsplanlægning for faglærere, Kbh, Gyldendal - Schibbye, Anne-Lise Løvlie: Livsbevidsthed, Kbh, Akademisk forlag - Svendsen, Ernest Holm: Nærvær, Kbh, Gyldendal Sekundær litteratur - Csikscentmihalyi, Mihaly. Flow optimaloplevelsens psykologi, Kbh, Munksgaard - Henriksen, Bjarne Lenau: Livskvalitet, G. E. C.. Gads forlag - Jensen, Johan Fjord. Livsbuen - Voksenpsykologi og livsaldre, Kbh, Gyldendal Øvrigt materiale Artikler udleveres i relation til de forskellige moduler, herunder relevante forskningsartikler. 5. semester MÅLSÆTNINGER - Den studerende skal ved afslutning af 5. semester have udviklet færdigheder og evner til at kunne handle selvstændigt ud fra den praktiske, teoretiske og personlige læring. - Den studerende skal være i stand til at vurdere egne kompetencer og reflektere over egen måde at lære på, samt evnen til (selvfølelse) selvrefleksion og selvforståelse. Disse kompetencer synliggøres gennem logbøger, arbejdsbøger, opgaver og dialog. 9

10 - Den studerende skal have tilegnet sig veludviklede evner til at vurdere og handle etisk ud fra en bevidsthed om det historiske, kulturelle samfund, man er en del af. - Den studerende skal have opnået kompetencer til at handle i kontakt og overensstemmelse med eget og andres følelsesliv, gennem en personlig integritet og evne til at udtrykke sig nuanceret gennem krop og sprog. Samtidig skal de følelsesmæssige sociale sider være veludviklede herunder selvfølelse og fællesskabsfølelse. Disse kompetencer synliggøres gennem logbøger, arbejdsbøger, personlige opgaver, formidling samt dialog. - Desuden skal den studerende have opnået kompetencer til at forstå kroppens følelsesmæssige landskab herunder have opnået færdigheder til at arbejde med og udvikle de grundlæggende følelsesmæssige problematikker. - Den studerende opnår ved arbejdet med stemme og krop kompetencer til at arbejde med følelsesregisteret, autensitet og personlig udvikling. - Desuden skal den studerende ved semesterets afslutning kunne planlægge og gennemføre et samlet undervisningsforløb til en selvvalgt målgruppe ud fra en formålsbeskrivelse i forhold til formålet og målgruppens forudsætninger. Desuden skal den studerende kunne evaluere sin undervisning og på baggrund heraf justere og ændre undervisningen. - Endelig skal den studerende kunne anvende didaktiske redskaber og begrunde anvendelsen af forskellige metoder og samtidig være i stand til at give og modtage supervision. MODULER - Stemmen Teoretisk og praktisk arbejde med stemmen herunder udforskning og leg, stemmens klangfylde samt åndedrættets indflydelse på stemmen. - Krop og følelser det følelsesmæssige landskab Kropsligt og kognitivt arbejde med dybereliggende følelser som kærlighed sorg, tillid frygt og glæde vrede. Der vil blive arbejdet med en række teknikker, der udforsker, udtrykker og giver læring om forløsning af følelser i en tryg og struktureret sammenhæng. Den teoretiske del af modulet vil indeholde en forklaring af følelsernes opdukken og udvikling som en naturlig proces, og det belyses, hvordan meninger og bekymringer kan lægge hindringer i vejen for denne proces, så uudtrykte følelser kan bringe uorden i livet. Med udgangspunkt i kropsbevidsthed og kropsoplevelser vil der blive arbejdet med spændingsmønstres indvirkning på spændingsbalance og dertil knyttede copingstrategier. Den praktiske del omhandler redskaber og teknikker til forandring med henblik på at afhjælpe og lære at bruge følelsernes sprog, udtrykke følelser mere klart samt hvordan vi kan leve med sammenhængen mellem psyke og krop i betydningen af den følelsesmæssige forvaltning i dagligdagen. - Undervisning af specifikke målgrupper Der undervises specifikt med henblik på undervisning af forskellige målgrupper/arbejdsmarkedsrelateret. Det kunne være ældre, depressions- og/eller angstramte, mennesker med nedslidningsskader, rygproblemer eller sundheds- og forebyggende undervisning. (Der kan evt. tages udgangspunkt i de studerendes praktikker) - Punktpraktik og supervision Den studerende skal varetage et undervisningsforløb til en selvvalgt målgruppe. Undervisningsforløbet er over 8 gange af 2 lektioner. Der gives supervision til den studerende i forhold til at planlægge og støtte gruppedynamiske udviklingsprocesser. Planlægning af et undervisningsforløb ud fra et selvvalgt tema og en selvvalgt målgruppe. 10

11 At formidle undervisning. At gennemføre et samlet undervisningsforløb. At evaluere egen undervisning fagligt og fagpersonligt. At koble teori/metode med praksis. - Træning i undervisning på klassen Den studerende skal varetage et undervisningsforløb, der tilgodeser egne og medstuderendes aktuelle kropslige behov, med integration af andre fag, øvelser og metoder fra uddannelsen samt kunne redegøre for og begrunde valg af metoder og øvelser. Der gives feedback fra underviser og medstuderende. LÆRINGSFORMER OG UNDERVISNINGSMETODER - Praksistræning Lærerstyret undervisning, hvor følgende elementer indgår: Udførelse af øvelser under underviserens formidling af øvelserne, den studerendes formidling af selvoplevelse i gruppen og skriftligt, refleksion mundtligt og skriftligt, demonstration af manuelle impulser. - Læring i grupper Gruppesamarbejde om fordybelse i øvelserne, selvoplevelsen og formidling gennem træning. - Egen refleksion og selvoplevelse Systematisere personlige oplevelser, indsigter og erfaringer opnået ved udførelsen af øvelserne i logbog og arbejdsbog. SEMESTEROPGAVER Opgave i forbindelse med punktpraktik. PENSUM Litteratur fra semester Primær litteratur - Dickson, Anne: Følelsernes sprog, Kbh, Hans Reitzels Forlag Sekundær litteratur - Damgaard Irena, Nørlykke Helle. Den personlige samtale, Kbh, Hans Reitzels Forlag - Jørgensen, Peter Stray: Klart sprog i opgaver på videregående uddannelser, Samfundslitteratur - Pedersen, Bente Klarlund. Motion på recept, Kbh, Nyt Nordisk Forlag - Rothschild, Babette. Kroppen husker, Århus, Klim Øvrigt materiale - Artikler m.m. der er udleveret i studietiden, samt logbøger og arbejdsbøger. 11

12 6. semester MÅLSÆTNINGER - Den studerende skal kunne iagttage, undersøge og beskrive menneskers totalsituation og på grundlag heraf udvikle, tilrettelægge og gennemføre relevante afspændingspædagogiske undervisningstilbud i forbindelse med periodepraktikken og eksamen TEMAER I UNDERVISNINGEN - Periodepraktik, med fælles praktikopfølgning Der henvises til nærmere beskrivelse i praktikmappen herunder opfølgning, supervision og opgaveskrivning. - Eksamen Se beskrivelse længere nede. PENSUM Litteratur fra semester Primær litteratur - Svendsen, Ernest Holm: Nærvær, Kbh, Gyldendal Øvrigt materiale - Artikler m.m. der er udleveret i studietiden, samt logbøger og arbejdsbøger. IT I UNDERVISNINGEN IT indgår i faget bevægelse og undervisning af grupper som et redskab til formidling af teori og temaer, herunder powerpoint og mowiemaker. Derudover anvender de studerende skolens intranet/fronter til kommunikation udenfor undervisningslektionerne, til opgaveskrivning, vidensformidling/vidensdeling samt supervision. Aflevering, underviseres kommentering og de studerendes orientering i medstuderendes opgaver inkl. underviserens feedback er IT-baseret. EKSAMEN Tidspunkt i uddannelsen: Eksamen foregår ved udgangen af 6. semester. Eksamensform: Individuel i en kombination af praktisk, skriftlig og mundtlig formidling og gennemførelse. Bedømmelsesform: Individuel ekstern prøve. Vurdering: 7-skalaen. Formål Den studerende skal selvstændigt med fokus på kropsbevidsthed kunne planlægge, udføre og evaluere tematiseret undervisning for en målgruppe med og uden musik. Den studerende skal formidle kropslig viden og forståelse for, at det fysiske, psykiske og sociale er en helhed. Den studerende skal tillige redegøre for og inddrage det teoretiske og pædagogiske grundlag for kropsbevidstheds undervisning og bevægelsesopgaver samt øvelsesvalg. Samtidig skal den studerende kunne anvende videnskabeligt materiale samt perspektivere sin undervisning. Den studerende skal igangsætte og lede gruppedynamiske udviklingsprocesser. Den studerende skal kunne iagttage, reflektere og evaluere egen undervisning såvel fagligt som fagpersonligt. 12

13 Bedømmelsesgrundlag Eksamen består af tre ligeværdige dele, som er en kombination af en opgave, praktisk udførelse og mundtlig eksamination. Der gives karakter ud fra en helhedsvurdering af den samlede præstation. Eksamensforløb Skriftlig del: Der afleveres en opgave i to eksemplarer 1 2 uger inden starten af den praktiske eksamen. Omfang 3-4 sider, svarende til tegn, (se desuden standard for opgaveskrivning), samt selve undervisningsprogrammet. Indhold: Et planlagt tematiseret undervisningsforløb på 60 min. til en gruppe medstuderende på Afspændingspædagoguddannelsen ud fra et selvvalgt tema. Der skal indgå didaktiske og metodiske overvejelser i forhold til tema og målgruppe. Disse overvejelser skal underbygges og/eller perspektiveres med relevant teori. Praktisk og mundtlig del: Undervisning 60 min. Eksamination 30 min. Mundtlig eksamination af den studerende. Den studerende kan fremlægge sine iagttagelser, oplevelser og refleksioner over undervisningen. Der skal stilles uddybende spørgsmål til den skriftlige opgave samt undervisningen fra eksaminator og evt. censor. Spørgsmålene skal stilles med det formål at afklare bredden af eksaminandens viden. Votering 15 min. Karakteren gives ud fra en helhedsvurdering af den samlede præstation. Den studerende meddeles den besluttede karakter efterfulgt af faglig kritik, hvis dette ønskes. Indstilling til eksamen For at den studerende skal kunne indstille sig til eksamen, skal følgende krav være opfyldt: 80% tilstedeværelse i faget bevægelse. Optælles pr. semester. Afleveret alle opgaver i bevægelse samt have udarbejdet og godkendt arbejdsbog. Gennemført punktpraktikker i bevægelse. 80% tilstedeværelse i de afspændingspædagogiske moduler. Opgøres samlet. 80% tilstedeværelse i faget grundøvelser. Gennemført praktik i ergonomi. 13