Minareterne er vore bajonetter
|
|
- August Henriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 babylon :13 Side 114 Minareterne er vore bajonetter radikalisering eller moderation? «Men hvem er den rigtige Tayyip Erdogan?» spurgte digteren Henrik Nordbrandt, som er en af Danmarks få Tyrkiet-kendere, i «Er det den statsminister, der indfører reform efter reform og siger de rigtige ting under hyppige besøg i europæiske hovedstæder? Eller den Erdogan, som på et møde i 90 erne citerede følgende verslinjer: Minareterne er vores bajonetter, kuplerne vores skjolde og moskeerne vores kaserner, de troende vore soldater. Denne hellige hær beskytter min religion. Allah-u Akbar (Allah er stor)?» 1 Af Mehmet Ümit Necef, lektor ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet, Odense. 116 Nordbrandt må mene, at Erdogans minareterdigt er et uimodståeligt argument for Erdogans skjulte islamisk fundamentalisme, idet han i en anden artikel nærmest med skadefryd konstaterede, at Erdogan kom i fængsel, da han ved et stort møde demonstrerede sine litterære kundskaber ved at citere de berygtede linier. 2 Interessant nok var det Erdogans pauvre litterære kundskaber Nordbrandt som den anerkendte litterat han er ironiserede over, og ikke den omstændighed, at man kan komme i fængsel, fordi man citerer et digt. Måske skulle man vurdere Erdogans tale fra en politisk, ikke fra en litterær vinkel. En tyrkisk politikeres litterære kvaliteter er nok så irrelevante, når man skal diskutere den islamiske fundamentalismes fremtid i landet. Også i andre europæiske lande dukker digtet af og til op i debatter om tyrkisk medlemskab af eu. Eksempelvis citerede 29 franske parlamentsmedlemmer i en fælles erklæring i dagbladet Le Figaro digtet umiddelbart inden folkeafstemningen om eu-forfatningen i maj 2005 og spurgte Hvordan kan vi acceptere folk i eu, som reciterer sådan et digt? 3 Det er nu ikke kun Nordbrandt og europæiske debattører, der en gang i mellem trækker minareterne ud af Ali Babas godtepose, når de skal argumentere for, at Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdogan i virkeligheden er en islamistisk ulv i fåreklæder, og at han vil springe ud som fundamentalist, når han føler sig tilstrækkelig stærk. Det gør tyrkiske oppositionspolitikere og en række tyrkiske venstre-nationalistiske intellektuelle også. Og i den grad: En google-søgning i den tyrkiske presse rammer ikke mindre end 693 artikler, hvori man henviser til eller ligefrem citerer digtet. Hvad skete der? Erdogan blev i 1998 idømt åtte måneders fængsel, men sad dog kun fængslet i fire, for at have opildnet til religiøst had ved at citere de berygtede verselinier. Retssagen var en ørkenvandring af jura og viste med
2 babylon :13 Side 115 al tydelighed, hvor politiseret det tyrkiske juridiske system er. Det blev klart, at dommerstanden er tæt forbundet med landets reelle magthavere, militærets øverste top. Dommerne så bort fra, at digtet er blevet nedfældet af en kendt nationalistisk digter Ziya Gökalp ( ) i 1912 under de så kaldte Balkan-krige mellem Balkanlandene og Det osmanniske rige, som tabte store landområder med hundredtusindvis af muslimske flygtninge til følge. Desuden findes digtet i almindelige folkeskolebøger. Ziya Gökalp er den tyrkiske nationalismes og sekularismes fader. Han er den tænker, der har påvirket Tyrkiets grundlægger Mustafa Kemal Atatürk mest. Hvis man vil forstå den tyrkiske politiske og kulturelle elites selvopfattelse og dens udvikling, skal man begynde med at læse Gökalps bøger og artikler. Hans mest kendte udsagn opsummerer i al sin korthed store del af elitens identitet: «Jeg tilhører den tyrkiske nation, den islamiske umma (fællesskab)» og nu kommer det overraskende element: «den vestlige civilisation» (Türk milletindenim, Islam ümmetindenim, Garb medeniyetindenim). 4 Med andre ord har den tyrkiske elites ambition været at tilhøre alle disse tre entiteter på en gang, en ambition, som mange vil opfatte som en umulighed, da udsagnet ved første øjekast kan virke som en selvmodsigelse og derfor paradoksal og meningsløs. Det er en tanke værd, hvorvidt udsagnet er paradoksalt i sig selv, eller hvorvidt det er den gængse måde at opfatte disse tre enheders (den tyrkiske nation, islam, den vestlige civilisation) indbyrdes forhold, som er problematisk. Det skal for historisk nøjagtigheds skyld tilføjes, at den tyrkiske elite fra midten af 1920 erne var begyndte at nedtone det islamiske aspekt ved identiteten, og de sidste 10 år i takt med at forhandlingerne mellem eu og Tyrkiet blev alvorlig begyndte at nedtone det vestlige og det europæiske aspekt. Erdogans tale Nordbrandts analyse løber parallelt med den tyrkiske nationalistiske venstrefløjs, der betragter islamisme og partiet akp som den største fare mod demokrati, modernisering og udvikling, og sågar går et par skridt videre og desuden betragter et militært kup imod akp-regeringen som et nødvendigt onde. En af denne fløjs fremtrædende akademikere er Ali Tekin, lektor i internationale forhold ved det dyre og fornemme private universitet Bilkent i Ankara, og tidligere parlamentsmedlem for nu afdøde Bülent Ecevits socialdemokratiske parti. Ali Tekin siger til Weekendavisen, at militæret er den eneste garant mod en islamisering af Tyrkiet og mod en anti-demokratisk udvikling i landet. Og han fortsætter. «Hvis republikkens sekulære natur kommer i fare, hvis det viser sig, at det regerende islamiske parti akp har en skjult islamisk dagsorden, må militæret have mulighed for at gribe ind, sådan som det har gjort flere gange før.» 5 Sådan! Hvis akp bliver alt for stærk, må militæret gerne lave et kup og smadre akp, som den gode lektor og den gode demokrats demokratiske parti ikke kunne vinde over ved et valg. Og hvis militæret og dets allierede i bureaukratiet fængsler nogle af disse islamister undervejs på grund af digte, taler, romaner og artikler, er der helt i orden for tyrkiske og europæiske intellektuelle, som naturligvis betragter sig selv som demokrater. Åtte år efter dommen (1998) og fire år 117
3 babylon :13 Side 116 efter Erdogans regeringsovertagelse (2002) er det på tide at hæve sig over dagligdagens trummerum og fra polemikkens retoriske gnister og kigge nærmere på den tale af Erdogan, hvori digtet blev citeret, hvad der i virkeligheden står i talen og hvad det kan være, som har ophidset landets militær og civile bureaukrati i en sådan grad, at man fængslede borgermesteren for landets største by og landets mest populære politiker. Før jeg præsenterer den specifikke del af Erdogans tale, hvori de berygtede linier indgår, vil jeg nævne en vigtig detalje, som kan være nøglen til at forstå den sekulære elites overreaktion: Talen blev holdt i den historiske by Siirt, som ligger i det kurdiske Sydøstanatolien. Byens befolkning var indtil den store kurdiske indvandring under krigen mellem den kurdiske gerilja pkk og den tyrkiske stat arabisk, mens landområderne omkring byen var kurdisk. Med andre ord er vi i det multikulturelle Tyrkiet, hvor den etniske tyrkiskhed kun repræsenteres af folk ansat ved statsbureaukratiet: politibetjente, militærpersonel, skolelærere og dommere. Tilbage til Erdogans tale: Der findes ikke ytringsfrihed i Tyrkiet, og man praktiserer racediskrimination. Vores referenceramme er islam, og vi vil aldrig lade os kue. Selv vesterlændinge har religionsfrihed, hvorfor respekterer man ikke den i Tyrkiet? Minareterne er vore bajonetter, kuplerne vore hjelme, moskeerne vore barakker, de troende vore soldater. Denne hellige hær beskytter min religion. Allah-u Akbar (Allah er stor). Ingen kan stoppe ezan en [kaldet til bønnen] bliver råbt fra minareterne. Vi vil absolut ophæve racediskrimination i Tyrkiet, fordi vores parti [Refah Partisi, dvs. Velfærdspartiet] har den modsatte mening i forhold til andre partier. Vi vil aldrig vende vores rygge til vores sag, selv om himlen styrter oven på os, storme og vulkaner eksploderer oven på os. Min referenceramme er islam. Hvis jeg ikke kan give udtryk for dette, hvad er så meningen med livet? Selv vesterlændinge har religionsfrihed. I Europa respekterer man gudsdyrkelse og tørklæder. Men i Tyrkiet lægger man masser af hindringer i vejen. Hvorfor viser man ikke den samme respekt i Tyrkiet? Ingen kan bringe ezan en til tavshed. Fordi dér, hvor ezan en er tavs, kan mennesker ikke få ro i sjælen. Vi vil ikke tillade diskrimination af kurdere, arabere og tjerkesser i Tyrkiet. Fordi det tag, der samler alle disse mennesker under sig, er islam. Vi vil absolut ophæve racediskriminationen i Tyrkiet. De, der har praktiseret racediskrimination og skabt problemerne mellem befolkningsgrupperne bør skamme sig. 6 Der er flere ting, der falder i øjnene i denne passage. Erdogan bruger ordene Europa og vesterlænding i absolut positiv betydning, Han sammenligner friheden i Tyrkiet med friheden i Vesten og fastslår underskuddet i Tyrkiet og peger på Europa og Vesten som efterstræbelsesværdige eksempler. Erdogans sammenligning må komme som en overraskelse for en iagttager, der betragter ham som en reaktionær mørkemand fra middelalderen, som stiler hen imod et islamistisk teokrati som i Iran eller Saudi-Arabien. Hvis vi ser bort fra den useriøse påstand om, at han bare lyver og stikker blår i øjnene med falsk proeuropæisme, kan man i denne tale opspore 118
4 babylon :13 Side 117 begyndelsen på hans pro-europæiske linie, som med årene er blevet stærkere og tydeligere. Talen blev holdt den 6. december 1997, det vil si godt ni måneder efter det bløde kup hvor militæret tvang koalitionsregeringen mellem Necmettin Erbakans islamistiske Velfærdsparti (Refah) og Tansu Cillers centrum-højreparti Den Rettevejsparti (dyp), fra magten. Nu ved vi, at militæret truede Erbakan med fængsling og med det, der er værre. I et land, hvor militæret efter kuppet i 1960 fik landets statsminister Adnan Menderes [ Hvis man er mer eller mindre uddannet, bør man som god tyrker mene at der ikke er de store forskelle mellem Tyrkiet og Europa. [ ( ), hans udenrigs- og finansminister hængt, tager man den slags trusler alvorligt. Statsadvokaten gik også straks i gang med at forberede en retssag imod Velfærdspartiet, som faktisk endte i 1998 med at partiet blev opløst og partiets formand Erbakan dømt til husarrest. Den historiske kontekst Tilbage til Erdogan i Siirt: På tidspunktet for talen er Erdogan Istanbuls populære borgmester, men han og hans partifæller prøver stadig at komme sig over chokket efter det bløde kup. Det går langsomt op for ham og hans nærmeste politiske fæller, at deres ikke kun politiske, men også fysiske overlevelse, afhænger af, at Tyrkiets parlamentariske demokrati bliver forstærket og at den bedste måde at gøre det på, er at forankre Tyrkiet stærkt i eus havn. Det går ligeledes op for dem, at Refahs og ikke mindst partiets formand Erbakans politik med den bombastisk anti-vestlige og islamistiske retorik er en ørkenvandring, og at der skal udvikles et mere moderat, vestligorienteret parti, som godt nok er traditionel muslimsk i private og familieanliggender, men politisk er reformistisk og forandringsvenlig. Talen er et historisk dokument, der tyder på, at Erdogan allerede i slutningen af 1998 var begyndte at henvende sig ikke til vores muslimske brødre, men til traditionelt indstillede muslimers historiske rival, Vesten. Erdogans lovprisning af Vesten og Europa var ikke kun et brud med islamismens dogmer, men også med et af den tyrkiske officielle ideologi nationalismens dogmer. Den tyrkiske officielle ideologi tillader kun to positioner angående sammenligninger mellem Europa og Tyrkiet. Hvis man er relativt uuddannet må man gerne mene, at Tyrkiet som på alle andre felter er bedre end alle andre nationer. Hvis man er mere eller mindre uddannet, og ikke mindst hvis man har boet, studeret eller bor i Vesten, bør man som en god tyrker mene, at der ikke er de store forskelle mellem Tyrkiet og Europa, og alle andre der mener, at europæiske lande er bedre på det pågældende felt er enten overilet tilhængere af Vesten og vestliggørelse eller orientalistiske folk, det vil si folk der har overtaget de vestlige negative forestillinger om tyrkere. Det næste aspekt ved talen der falder i øjnene er, at Erdogan bruger begrebet frihed tre gange, en gang i kombination med ytring og to gange med religion. Nu kan man diskutere, hvorvidt begreberne reli- 119
5 babylon :13 Side 118 gions- og ytringsfrihed er vestlige/ europæiske eller islamiske. Men det er klart, at vestlige lande har ophøjet disse begreber til fundamentale principper, mens mange muslimske lande har store problemer med både ytrings- og religionsfrihed. Det er også påfaldende, at Erdogan bruger ordet selv før ordet vesterlændinge: Selv vesterlændinge har religionsfrihed (i Europa). Her afslører Erdogan umiskendeligt, at han kommer fra en anti-europæisk tradition, som betragter europæerne som guds- og troløse. Denne opfattelse kan stamme både fra hans islamistiske baggrund og fra hans officielle nationalistiske opdragelse i det tyrkiske skolesystem. Til sidst er det desuden iøjnefaldende, at han bruger begrebet racediskrimination i alt fire (4!) gange. Strengt taget er der ikke forskellige racer i Tyrkiet, derfor giver det ikke mening at tale om racediskrimination. Man bør imidlertid se hans henvisning til racediskrimination i den kontekst at Siirt, byen hvori talen bliver holdt, godt nok ligger i Tyrkiet, men i etnisk forstand ikke er en tyrkisk by, men en arabisk by med en kurdisk og en meget lille tyrkisk minoritet. Han henviser også direkte til kurdere og arabere i talen, og inddrager tjerkesserne, en anden minoritet i Tyrkiet, som hovedsagligt bor i den vestlige del af landet, nok for at skabe en slags balance mellem minoriteterne og for ikke at lyde alt for prokurdisk og -arabisk. Der er i den tyrkiske debat blevet sagt, at Erdogan ikke ville være blevet så hårdt dømt, ikke en gang slæbt i retten, hvis talen ikke var holdt netop i Siirt eller i en anden ikke-tyrkisk by. Men hans publikum bestod altså af arabere og kurdere, en omstændighed, der gør hans henvisning til racediskrimination sprængfarlig. Dette er et godt eksempel på, at islamisterne ikke har de psykiske og ideologiske barrierer for at kunne tale om kurderproblemet og andre minoriteters problemer, som den nationalistiske og sekulære elite har. Eliten er nærmest blevet hjernevasket med ideen om, at der kun bor tyrkere i Tyrkiet og at alle der hævder det modsatte er separatister og terrorister og deres støtter. Men for islamisterne er kurderne ikke tyrkernes potentielle fjender, men tværtimod gode muslimer, som tyrkerne bør leve i fred sammen med. Hvis man understreger sin muslimske identitet, er det en samlende faktor, at kurderne også er muslimer. Understreger man imidlertid sin tyrkisk identitet fremstår kurderne som de andre og som en potentiel fare for Tyrkiets nationale enhed. En anden betydning som Erdogan muligvis giver til begrebet racediskrimination kræver en forklaring. I tyrkisk politisk kultur bruger man i kulturkritiske kredse begreberne hvide tyrk og sorte tyrk, forstået på den måde, at de hvide tyrkere er rige, velklædte, veluddannede, kemalistiskorienterede, lettere venstreorienterede, tyrkisk nationalistiske, og så videre. De hvide tyrkere opfatter sig selv som tyrkere og kemalister uanset deres etniske og religiøse oprindelse. De sorte tyrkere er de fattige, kurdere, folk, der holder fast ved deres alevitiske eller sunnitiske tro og ikke vil assimileres ind i statens officielle identitet. De sorte tyrkiske kvinder kan finde på at bære tørklæde, og mange sorte tyrkiske mænd har fuld- eller overskæg. Kulturkritikere mener, at de hvide tyrkeres holdning til de sorte ikke er væsentlig forskellige fra de hvide 120
6 babylon :13 Side 119 amerikaneres racistiske holdning til de sorte amerikanere. Erdogans brug af begrebet henviser også til denne betydning. Konklusion Militærets tvangsfjernelse af det islamistiske parti fra magten i 1997 skabte en dybtliggende politisk og ideologisk rystelse hos tyrkiske islamister. I perioden efter det bløde kup gennemgik de en splittelse, hvor parallelt med, at en lille gruppe af gamle politikere forsatte den gamle linie, begyndte den største fløj at følge en pragmatisk, pro-europæisk, mere demokratisk og mere rummelig linie, der belønnede dem med en overvældende sejr i 2002 (en tredjedel af stemmerne) og med regeringsmagten. Hvis man vil forstå tyrkisk politik, bør man sætte sig ind i denne vigtige transformation, som har overrasket iagttagere både i Tyrkiet og i udlandet. Påstande, der går ude på at islamisterne bare lyver og spiller komedie, er overfladiske og useriøse, og stammer nok fra en opfattelse, hvis udgangspunkt er, at islam og islamisme ikke kan reformeres, demokratiseres og modereres. Erdogans minarettertale er et interessant dokument, der afspejler de begyndende ideologiske forandringer hos islamismens mest fremtrædende politiker Erdogan. I stedet for at insistere på et teoretisk udgangspunkt, som man tror, kan forklare mange og meget vedrørende islam, bør man se Tyrkiets sociale og politiske virkelighed i Tyrkiet i øjnene. Man kan begynde med Erdogans tale Parla, Taha: «Social and Political Thought of Ziya Gokalp, (Social, Economic & Political Studies of the Middle East)». Leiden: Brill, Nyeng, Ole: Tyrkisk trods. Weekendavisen. 10. november konusma.htm ƒ 1 Nordbrandt, Henrik: Da masken faldt, Information, 7. juni Nyeng, Ole: Tvivl om Tyrkiet, Weekendavisen, 18. juni
PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM
PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereAlliancen mellem de danske folkelige og den tyrkiske ufolkelige elite
Kommentar Juni 2009 Alliancen mellem de danske folkelige og den tyrkiske ufolkelige elite Mehmet Ümit Necef Dansk Folkepartis Hvidbog om Tyrkiet giver udtryk for begejstring for den tyrkiske elite og foragt
Læs mere2. Hvilke af de følgende lande er ikke blandt Tyrkiets naboer?
QUESTIONS 1. Hvilket hav er ikke nabo til Tyrkiet? A) Middelhavet B) Sortehavet C) Kaspiske Hav 2. Hvilke af de følgende lande er ikke blandt Tyrkiets naboer? A) Georgien B) Aserbajdsjan C) Syrien D) Danmark
Læs mereAKP vinder valget i juni endnu en gang
ANALYSE maj 2011 AKP vinder valget i juni endnu en gang Mehmet Ümit Necef Tyrkerne går til parlamentsvalg den 12. juni. Meningsmålingerne tyder på endnu en AKP sejr. Det bliver partiets tredje valgsejr
Læs merehistorie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen
BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereVALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET
VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET 16-06-2011 - Rapport fra Tyrkiets parlamentsvalg den 12. juni 2011 Udarbejdet af: Serdal Benli og Kjeld Aakjær Valgobservationer fra Tyrkiet Valgets resultat i Tyrkiet er
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET
Læs mereTyrkiet-eksperter: Dampen er gået af EU-begejstringen
Internationalt Tyrkiet-eksperter: Dampen er gået af EU-begejstringen Meningsmåling. Tyrkernes lyst til at udvandre til EU-landene falder tilsyneladende - Tyrkerne ser langt mere realistisk på EU og mulighederne
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereDet muslimske tørklæde et demokratisk dilemma
Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs mereProtest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30
De massive protester mod nedlæggelsen af Gezi Park i hjertet af Istanbul er blevet et oprør mod Erdoğan-regeringens arrogante og autoritære holdning til det tyrkiske folk. Men når den internationale presse
Læs mereVestens unuancerede billede af islam
Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,
Læs mereTyrkerne går til folkeafstemning
ANALYSE September 2010 Tyrkerne går til folkeafstemning Mehmet Ümit Necef Den 12. september går tyrkerne til valgurnerne for at stemme ja eller nej til en række ændringer i forfatningen. De sidste måneders
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereRecep Tayyip Atatürk. Af Mogens Pelt. Ny tyrkisk syntese: Erdogan og Atatürk.
Recep Tayyip Atatürk Af Mogens Pelt Ny tyrkisk syntese: Erdogan og Atatürk. de bevægede dage efter det mislykkede militærkup fredag den 15. juli 2016 oplevede tyrkerne I deres præsident Recep Tayyip Erdogan
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs mereRADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE
RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereINDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN
Folkeuniversitetet, Syddansk Universitet 21. september 2017 INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Lektor phd Peter Seeberg, direktør for DJUCO (www.djuco.org.) Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mereNynne Bjerre Christensen i RÆSON: Tyrkiet har stadig langt igen
Nynne Bjerre Christensen i RÆSON: Tyrkiet har stadig langt igen Virkeligheden i den kurdiske del af Tyrkiet styrker ikke troen på, at Tyrkiet foreløbigt kan leve op til det europæiske værdisæt. Store dele
Læs mereÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER
ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer
Læs mereDet er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.
Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at
Læs mereKAN TRO FLYTTE BJERGE?
KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereTegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning
Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereSKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen
Læs mereLyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011
Lyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011 AGENDA Lyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011 1 Metode 3 2 Resultater 5 2.1
Læs mereFRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE
FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE Findalen, Jeppe T.: Tyrkiet er frustreret over EU s sløvhed og modvilje. I: Politiken den 28.05.2008 Clausen, Bente: Det religiøse argument dominerer
Læs mereNordisk Processpil om Menneskerettigheder. København 2015. Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark. Hændelsesforløb
Nordisk Processpil om Menneskerettigheder København 2015 Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark Hændelsesforløb Begyndelsen 1. Nahnah Hassan blev født i Danmark i 1989. Hendes forældre, der er muslimer med
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs merePartiernes krise er aflyst!
De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den
Læs mereOpgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.
Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0441/9. Ændringsforslag. Mario Borghezio for ENF-Gruppen
11.4.2016 B8-0441/9 9 Punkt 4 4. gentager, at det er nødvendigt også at fortsætte med forfatningsmæssige, retlige og politiske reformer, der kan omdanne Bosnien-Hercegovina til en effektiv, inklusiv og
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU
Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn Info-note - I 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer Europa-Parlamentets
Læs merePotentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på
Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.
Læs mereHele den tyrkiske musik af Cecilie Banke
Hele den tyrkiske musik af Cecilie Banke Hvis man i stedet for bare at være tolerant også var kritisk over for hinandens religioner, ville både Europa og de muslimske lande profittere af det, siger digteren
Læs mereHjernevask i folkeskolen? Chris2an Suhr Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet
Hjernevask i folkeskolen? Chris2an Suhr Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet PhD projekt om troshelbredelse og psykiatribrug blandt muslimer i Danmark 1. Forståelse er mulig. 2. Radikalisering
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus
2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereFN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog
FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 12. januar 2015 Kontor: Sikkerhed og Forebyggelseskontoret
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereUKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark
28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne
Læs merePartnere, resurser og strategier
Civil Demokratisk Islam Partnere, resurser og strategier Cheryl Benard RAND National Security Research Division Engelsk kilde: www.rand.org/pubs/monograph_reports/2005/mr1716.pdf (Dette er en translation
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereTables BASE % 100%
Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs mereIntegreret tosprogethed vej en til integration
Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden
Læs mereITALIEN. ROLLEKORT: Premierminister Paolo Gentiloni ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Paolo Gentiloni Jeg er 62 år og leder det venstreorienterede Demokratiske Parti, som samarbejder med centrum-højrepartier i regeringen. Derudover er jeg forhenværende udenrigsminister.
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0230/15. Ændringsforslag. Lorenzo Fontana, Vicky Maeijer for ENF-Gruppen
3.9.2015 A8-0230/15 15 Betragtning F F. der henviser til, at der er behov for en revision af EU-traktaterne for at styrke beskyttelsen af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder;
Læs mereFOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV
FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV 2007 - nu Foreløbige erfaringer Ca. 250 henvendelser de seneste fire år (15-25 år) Primært islamisme og højreekstremisme (2 tilfælde
Læs mereESTLAND. ROLLEKORT: Premierminister Jüri Ratas ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Jüri Ratas Jeg er 39 år, har læst jura og økonomi og jeg har været premierminister siden 2016. Selvom arbejdsløshed har været et stort problem i Estland efter finanskrisen, så
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereTema: Kulturmøde halvmånen og korset
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Læs merePrincipprogram. Europæisk Ungdoms værdier
Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereTolerancens kulturnaivitet
Kapitel 5 Tolerancens kulturnaivitet I den modsatte ende i forhold til konservatismen finder man det, man i mangel af bedre kunne kalde kulturnaivitet. Her ses alt som et udtryk for kultur. I det mindste
Læs meretale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!
tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne
Læs mereDen ubehagelige alliance
ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem
Læs mereCausal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.
Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereDen Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006
Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute
Læs mereVarighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.
Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd
Læs mereForvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)
Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme
Læs mereJeg er muslim med stor M. Min social kompetence bygge på Islam. er praktiserende muslim.
AS1 Det Somaliske Netværk i Danmark blev dannet i foråret 1999. Det er et landsdækkende netværk, som består af somaliske foreninger og andre ressource personer. Den Somaliske Netværk er i dag solidt forankret
Læs merePopulismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed
Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Birte Siim. Aalborg Universitet Siim@ihis.aau.dk Bestil en forsker, Aarhus Katedralskole 22.april, 2010 Disposition 1.
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereForebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE
Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus 1 Begreber Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler
Læs mereKampen om landet og byen
Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem
Læs mereKodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå
V1. Udgiver 1 = Politiken 2 = Jyllands-Posten 3 = Berlingske 4 = Information 5 = Weekendavisen 6 = Nyhedsbureau V2. Længde i ord 11 = Kort (0-500) 12 = Mellem (501-1000) 13 = Lang (1001
Læs mereLyngallup om værdipolitik II. Dato: 3. november 2010
Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 Indhold 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann
Læs mereJeg har min Gud til at se mig
Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor
Læs mereUKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien
26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER STYREFORMER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvad er enevælde? 2.
Læs mereKonstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad
Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt
Læs mereRadikale tanker om Europa
Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret
Læs mereReplique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereFremragende biografi:
BØGER11. NOV. 2017 KL. 13.47 STEFFEN HEIBERG Lensgreven. Historien om Mogens Frijs Skrevet af Jesper Laursen og Niels Clemensen Gads Forlag, 600 sider, 349,95 kroner. Fremragende biografi: Godsejeren kunne
Læs mereStatsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde
Det talte ord gælder Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde Danmark fik sin frie forfatning den 5. juni 1849. Folket fik magten, og enevælden
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereOg Gud så, at det var godt
Tema 2 Lektion B Opgave 1 Og Gud så, at det var godt (fælles) Se filmen Menneskesyn, lavet af Folkekirkens Konfirmandcenter: http://youtu.be/t7qmokymhqm Tal i fællesskab om, hvad der i filmen var sjovt,
Læs mere1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?
Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum
2016/1 BSF 8 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2016 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie
Læs mere