INKLUSION GENNEM PÆDAGOGISK IDRÆT. Vejleder: David Hundebøll Gruppe nr. 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INKLUSION GENNEM PÆDAGOGISK IDRÆT. Vejleder: David Hundebøll Gruppe nr. 11"

Transkript

1 INKLUSION GENNEM PÆDAGOGISK IDRÆT Afleveringsdato 13. juni 2013 University College Nordjylland Bachelorprojekt 7.semester Anslag: Vejleder: David Hundebøll Gruppe nr. 11 Jeanette Stokholm Nielsen Pv10216 Julie Pind Pv10220 Janni Ulrik Nielsen Pv10215 Sofie Christine Faro Pv10203

2 Underskrift Bachelor 7. Semester Titel: Inklusion gennem pædagogisk idræt Uddannelsessted Professionshøjskolen University College Nordjylland Hobrovej 85, 9000 Aalborg Sofie Christine Faro Julie Pind Jeanette Stokholm Nielsen Janni Ulrik Nielsen

3 Indholdsfortegnelse Indledning(fælles)... 1 Problemfelt(fælles)... 1 Samfundsniveau(fælles)... 1 Institutionsniveau(fælles)... 4 Individniveau(fælles)... 6 Problemformulering(fælles)... 8 Metode(fælles)... 8 Videnskabeligmetode(fælles)... 8 Menneskesyn(fælles) Metode til opbygning af bachelorprojektet(fælles) Undersøgelsesspørgsmål 1(fælles) Undersøgelsesspørgsmål 2(fælles) Undersøgelsesspørgsmål 3(fælles) Undersøgelsesspørgsmål 4(fælles) Kvalitative interviews(fælles) Teoribearbejdelse Besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 1(Janni) Institutionskultur og kulturforståelse(janni) Habitus og Doxa(Janni) Inklusion(Janni) Besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 2(Sofie) Barnets udvikling(sofie) Relationer til jævnaldrende(sofie) Den pædagogiske relationsbetydning(sofie) Besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 3(Jeanette) Kroppens betydning(jeanette) Legens betydning(jeanette) Besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 4(Julie) Pædagogisk idræt(julie)... 34

4 Konklusion(fælles) Perspektivering(fælles) Litteraturliste Bøger Artikler Internetsider Andet Bilag 1 Interviewundersøgelse Bilag 2 Interview... 54

5 Indledning Dette bachelorprojekt vil omhandle børnehavebørn i alderen 5-6 år. Som pædagoger er vi meget optaget af, hvordan vi i samarbejde med børnehavebørn kan skabe en kultur, som giver mulighed for inklusion og relationsdannelse. Hertil finder vi det interessant, at tage udgangspunkt i leg og bevægelse, da dette giver gode muligheder for, at skabe fælles oplevelser der er medvirkende til, at barnet føler sig som en del af et fællesskab og dermed inkluderet. 1 Vi har valgt målgruppen 5-6 år, da barnet i denne alder begynder, at bevæge sig væk fra den egocentriske tænkning, som tidligere har været kendetegnet for dets forståelse af verdenen. Barnet begynder nu, at kunne sætte sig ind i andre børns oplevelsesverden, og kan dermed forstå, hvordan det føles, at blive ekskluderet fra et fællesskab. 2 Problemfelt Problemfeltet tager udgangspunkt i Sven Mørchs 3 handlingsteori, der er kendetegnet ved tre overordnede niveauer: Samfundsmæssige betingelser, handlinger i sociale kontekster og individuelle betingelser. 4 Problemfeltet vil derfor blive opdelt i tre afsnit, henholdsvis: Samfundsniveau, institutionsniveau og individniveau. Dette har til formål at gøre problemfeltet overskueligt, samt at klargøre problemet indenfor hvert enkelt niveau. Samfundsniveau I Danmark har vi et moderne velfærdssamfund, som skal sikre, at alle mennesker har mulighed for, at opnå idealet om at leve et godt liv. 5 Ifølge sociolog Anthony Giddens er det moderne samfund præget af traditionsopløsning, individualisering og en tro på fornuft, rationalitet og viden. Det enkelte menneske må i højere grad selv tage ansvar for, at forme sit eget liv. 6 Det er derfor det enkelte individs opgave, at gøre sig selv valgbar og attraktiv for andre gennem opnåelse af anerkendte sociale kompetencer. Men når disse relationer er kendetegnet ved individuelle tilvalg, opstår der også nogle fravalg. Dette kan betyde, at nogle mennesker vil opleve, at de ofte bliver 1 Skjøth, M. (2009) s Schaffer, H.R. (2005) s Lektor i filosofi 4 Mørch, S. (1993) s Mikkelsen P. og Holm-Larsen S. (2007) s Held. F og Olsen F.B. (2008) s Side 1 af 63

6 valgt fra, blandt andet ud fra samfundets normalitetsforståelse. Dette kan skyldes, at de ikke har tilegnet sig de rette kompetencer, som forventes for at kunne indgå i en relation. 7 Giddens påpeger, at det ikke er alle mennesker, som kan opfylde de særlige kriterier, som forventes af samfundet, hvilket kan resulterer i eksklusion. 8 Eksklusion af samfundet ses som en trussel, da det går ind og berører menneskets mulighed for, at udvikle kompetencer der forbindes med samfundets normalitetsforståelse. 9 Lektor og cand. i pædagogik Bent Madsen definerer begrebet eksklusion således, eksklusion er udelukkelse fra arenaer, hvor barnet burde deltage for at udvikle sig. Dette kan have to betydninger: at holde nogen udenfor, som allerede er udenfor, eller støde nogen ud, som før har været indenfor. 10 Det kan bekymre os, at børn i 5-6 års alderen skal være i stand til, at gøre sig valgbare for sine omgivelser. Endvidere at samme omgivelser kan ekskludere dem, hvis de ikke mener det enkelte individ har noget at byde ind med, eller ikke lever op til normalitetsforståelsen. Hvordan skal det enkelte individ kunne tillære sig de fornødne kompetencer for, at kunne begå sig i de forskellige arenaer, når det er de pågældende arenaer der ekskluderer det? Vil de der falder udenfor normalitetsforståelsen ikke være dem, der har allermest brug for, at være en del af fællesskabet? Endvidere har danskernes levevis taget den udvikling, at den fysiske aktive krop er blevet et symbol på en sund livsstil. 11 Idealet om den perfekte krop og måden at opnå den på, fastsættes i nutiden ikke af fagligt lægevidenskab, men i langt højere grad af populære medieres fortolkning af videnskab sammenholdt med skønhedsidealet. 12 Jeg er min krop og den fortæller, hvem jeg er. 13 Dette gør kroppen til en risikofyldt handelsvare, og et formbart objekt med høj værdi som socialt symbol. Kroppen er en arena for individuel iscenesættelse og et udtryk for egen identitet. 14 Det bekymrer os, at kroppen har fået så stor en påvirkning for vores identitet, og derved også vores selvopfattelse og andres opfattelse af os. Den forkerte krop kan derfor føre til yderligere eksklusion, hvis den ikke lever op til nutidens idealer. Vi ser det f.eks. på arbejdsmarkedet, hvor 7 Madsen, B. (2005) s Juul, S. (1996) s Madsen, B. (2005) s Ibid. s Eichberg, H. og Hansen, J. og Jørgensen, P. (2010) s Hansen, B.L. (2002) 13 Moser, T. og Herskind, M. (2004) s Moser, T. og Mortensen, I.M. (2009) s. 9 Side 2 af 63

7 man på områder ekskluderer overvægtige. Også i de tidlige barndomsår ser vi eksempler på, at nogle børn grundet deres vægt kan være forhindret i, at deltage i leg og idræt og derved blive ekskluderet fra fællesskabet. Vi undrer os over hvorfor der i dag ligges så stor vægt på det ydre, når det kommer til børnenes identitet.? Er det ikke det indre der fortæller og udtrykker, hvem vi er? Er vi i dag med til, at lære den nye generation, at tænke overfladisk? At tro man kender hinanden blot ved et enkelt blik? Derimod definerer Madsen inklusions begrebet således: at medregne, at indbefatte nogen, at omfatte det hele. 15 Dette beskriver den proces individet er en del af, når der skabes en kultur, hvor barnet har mulighed for, at tilhøre og bidrage til et fællesskab. 16 Hertil fortæller Madsen, at man gennem nyere forskning har fundet ud af, at jo tidligere barnet kan gøres til deltager og gives en oplevelse af at blive mødt, jo bedre vil barnets potentialer komme til at udfolde sig. 17 Men hvad vil det sige at være deltager? Og hvad er det helt konkret barnet skal kunne bidrage med til et fællesskab, og hvordan finder barnet ud af dette? Brudlinjen mellem social afvigelse og normalitet er, at finde i hverdagens situationer, og skaber dilemmaer når grænsen mellem det normale og unormale skal trækkes i praksis. 18 Den grænsedragning, som pædagoger foretager i forhold til ovenstående, har en stor betydning for det enkelte barn og dets familie. Pædagogen har her magten til, at karakterisere barnet som normal eller afvigende og samfundsmæssigt har grænsesociale problemer, og hvordan pædagoger griber ind over for dette. 19 Hvis pædagogen finder barnet afvigende, kan dette medføre segregation. Hertil ses også en økonomisk dimission i forhold til at segregere barnet. I en undersøgelse, som Børn&Unge har foretaget blandt BUPL's medlemmer, svarer 32 pædagoger, at inklusionsbegrebet er indført for, at opnå kommunale besparelser. 20 Grundlaget herfor er, at der ikke følger tilstrækkeligt med økonomiske ressourcer med ud i institutionerne, hvilket kan medføre at inklusionsindsatsen ikke virker optimalt. 21 Analysefirmaet Epinion gennemførte en undersøgelse 15 Madsen, B. (2005) s Pedersen C. (2009) s Haugaard, A. (2011) s Schou, C. og Pedersen C. (2008) s Ibid. s Jensen, V.B. (2010) 21 Ibid. Side 3 af 63

8 over kommunernes prioriteringer. Undersøgelsen viste, at 88 % af kommunale chefer i år 2011 havde igangsat initiativer, som understøtter inklusionsindsatsen. Heraf var der kun 54 % der mente, at der var sendt ressourcer med i form af omprioriteringer, øget tildelinger eller puljemidler. Næsten 50 % af kommunerne, som havde igangsat inklusionsindsatser i år 2012 forventede, at pædagogerne løste opgaven uden øgede ressourcer. 22 Endvidere fortæller Madsen, at man har flyttet midler over i specialområdet for at dække det store behov, og med inklusionsbegrebet prøver man at flytte midlerne tilbage igen, fordi der nu mangler ressourcer til at inkludere på normal området. Alle eksperter sidder i specialmiljøerne, og så står der to pædagoger i børnehaven med 20 børn, der har vidt forskellige behov, og pædagogerne har hverken viden eller ressourcer til at magte inklusionsopgaven. 23 Hertil hævder Madsen også, at hvis inklusion bliver drevet frem af rene økonomiske interesser, vil det være en katastrofe og føre til øget eksklusion. 24 Der kan udover manglende økonomiske ressourcer også forekomme ringe normeringer og manglende uddannelse. 25 Vi finder det bekymrende, at kommunerne ikke sender flere ressourcer ud til institutionerne, når man i dag har så stor fokus på inklusion og hertil også vigtigheden heraf. Institutionsniveau Daginstitutionerne er underlagt dagtilbudsloven 26, og ifølge den har pædagogen til opgave, at undgå at ekskludere nogle fra fællesskabet og forebygge den negative sociale arv. I Dagtilbudsloven 1 stk. 3 står der følgende: forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. 27 Negativ social arv betyder, at børn bliver bærer af forældrenes belastende livsomstændigheder og reaktionsmønstre Bupl; Inklusion og forebyggelse Budskaber, forslag og viden 23 Haugaard, A. (2011) s Ibid. s Jensen, V.B. (2010) 26 Retsinformation: Dagtilbudsloven 27 Ibid. 28 Halse, J.A. (2007) Side 4 af 63

9 Fra tidligere ved vi, at mange af institutionerne og pædagogerne har mangel på ressourcer i forhold til inklusionssatsen. Men er der andre måder pædagogen kan tilegne sig de fornødne kompetencer på i forhold til, at arbejde med inklusion? Og hvorfor findes der i sidste ende ikke penge til inklusionsarbejdet i kommunerne, når der vælges at have større fokus på inklusion, som et led i den forebyggende indsats? Institutionerne danner rammerne for store kulturmøder. Udfordringen for pædagogerne ligger i, at skabe fællesskaber og pædagogiske miljøer, der kan rumme en høj grad af forskellighed og imødekomme mange forskellige behov samtidigt. Dette kræver etablering af andre former for fællesskaber, hvor det her skal være fællesskaber som er foranderlige, dynamiske og fleksible. Hvis pædagogerne ikke opnår tilstrækkelig viden omkring det, at kunne inkludere barnet i fællesskaber, kan pædagogernes arbejdsmetoder hurtigt blive præget af institutionens doxa. Denne holdning kan medføre, at pædagogerne ikke forholder sig til inklusion, og barnet kan dermed blive ekskluderet fra fællesskabet. 29 Dette sætter krav til pædagogerne, om at kunne skelne mellem professionel, personlig og privat. Hvordan etableres disse pædagogiske miljøer, som kan rumme en høj grad af forskellighed, hvis ikke pædagogerne har de fornødne kompetencer? Hvad skal der til for at imødekomme de mange forskellige behov i en institution? Vi finder det bekymrende, at nogle pædagoger finder det lettere at følge doxa. Endvidere sætter det store krav til pædagogernes evne til, at kunne reflektere over egen og stedets praksis. Siden 2004 har institutionerne skulle udarbejde pædagogiske læreplaner, som er et pædagogisk arbejdsredskab til, at kunne dokumentere, at der arbejdes med børnenes læring og udvikling. Hertil er der et krav om, at læreplanerne skal indeholde seks hovedtemaer, hvilke er: barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier. 30 En undersøgelse, som bevægelsesog motorikkonsulent Anne Brodersen og professor Bente Pedersen har udarbejdet, viser at børn bevæger sig for lidt. Her tilføjer Natur- og Motorikvejleder Mads Brodersen, at bevægelse er vigtigt for barnets udvikling. Derfor er det også vigtigt, at institutionerne gør noget ved 29 Schou, C. og Pedersen, C. (2008) s Struve, K. (2009) s. 19 Side 5 af 63

10 bevægelses- og sundhedsdelen for, at opfylde læreplanernes krav. En af grundene til at børnene ikke bevæger sig nok kan være pga. de fysiske rammer. Hvis rammerne ikke giver mulighed for kropslige udfoldelser, bliver barnet ikke fysisk træt, men kun mentalt, og det kan hermed få svære ved at udvikle sig. 31 Hvorfor laver man ikke institutionerne således, at barnet har flere muligheder for at bevæge sig? Er økonomi endnu engang det der forhindrer nytænkning? Eller er det pædagogerne der hverken ser eller forstår, at udnytte de muligheder der er? Ser man i institutionen ikke de muligheder der foreligger for øvrige kompetenceudvikling gennem bevægelse og leg? Individniveau Den tyske sociolog Axel Honneth beskriver det gode liv, og hertil belyser han vigtigheden af relationer til andre mennesker. Han beskriver det gode liv ud fra hvordan den enkeltes selvtillid, selvagtelse og selvværd er afhængig af anerkendelse for at opnå følelsen af ligeværd. Behovet for at føle sig som en del af et fællesskab, er for alle mennesker meget vigtigt. Uanset hvem vi er og uanset hvor og hvordan vores livsstil leves, har vi alle behov for at blive set og anerkendt i forskellige mængder og sammenhænge. 32 Endvidere lyder WHO sundhedsdefinition således; Sundhed er en tilstand af total fysisk, mentalt og socialt velvære, og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed 33 Ifølge denne definition kan sundhed forstås som mere end værende fysisk, men også mentalt og socialt. Forstået på den måde, at man er i besiddelse af socialt velvære, når man indgår i positive sociale relationer. Derfor har inklusion betydning for barnets generelle trivsel. 34 Relationer til jævnaldrende er med til, at udvikle barnet socialt og intellektuelt. Det sociale aspekt handler om barnets udvikling af dets identitet. I barnets første leveår er relationerne til forældrene med til, at udvikle barnets identitet, hvorefter relationerne til jævnaldrende får større betydning. Har barnet gode relationer til andre børn, vil barnet i de fleste tilfælde føle sig vellidt og accepteret, hvilket giver gode forudsætninger for, at skabe et positivt selvbillede. 35 Bevægelse og en aktiv hverdag i samspil med andre, har ligeledes stor betydning for barnets udvikling. Det gælder på det 31 Jensen, V.B. (2011) 32 Nørgaard, B. (2005) s Jensen, B.B. (2009) s Jacobsen, C. (2005) s Schaffer, H.R. (2005) s. 153 Side 6 af 63

11 motoriske, det kognitive, det sproglige, det sociale og det følelsesmæssige område. 36 Kropslige udfoldelser er en central del af barnets liv, og de erfaringer barnet erfarer med kroppen er med til, at skabe dets identitet og selvopfattelse. Relationer til andre kan bl.a. skabes gennem leg og spil, hvor den kropslige dimension har en meget stor rolle. 37 Når nu fællesskab og inklusion er så vigtigt for barnet, hvordan kan pædagoger så hjælpe børnene med, at udvikle et positivt syn på hinandens forskelligheder? Og med kroppen i centrum, vil nogen børn så ikke blive særligt udstillet? Et norsk forskningsprojekt lavet af den norske sociolog Borgunn Ytterhus viste, at børn og pædagoger kategoriserede anderledes børn forskelligt. Pædagogerne forbandt det, at være anderledes med børn med særlige behov, udsatte børn og børn med en diagnose. Derfor blev pædagogernes ressourcer benyttet hos disse børn. Børnene i projektet kategoriserede i stedet ud fra de erfaringer de havde fået gennem dagligdagen med andre børn. Hertil skriver Madsen: Disse kategorier går helt på tværs af, om børnene er bevægelseshæmmede, udviklingshæmmede, adfærdsvanskelige eller af anden etnisk oprindelse. 38 Når børnene kalder andre børn mærkelige, er det f.eks. fordi disse børn fremstår som uforståelige. Det kan være børn der ikke kender de gense normer i legen eller er destruktive. Her bliver ofte tilføjet en ekstra kategori til de mærkelige børn, som f.eks. mærkelige og dumme eller mærkelig og langsomme. Hvor de dumme børn er dem som slår og ødelægger legen, og de langsomme børn er dem der får legen til at gå i stå. Madsen mener, at det er disse børn der har større vanskeligheder ved, at blive inkluderet i børnegruppen end børn med nedsat funktionsevne. Forskningen viste også, at den synlige anderledeshed nødvendigvis ikke blev et kriterium for eksklusion af børn med disse problematikker. Tværtimod kvalificerede det børnenes leg med hinanden. F.eks. tog børnene hensyn til et barn i kørestol, og var kreative i forhold til at få kørestolsbruger inkluderet i legen. 39 Ifølge Madsen danner børn selv hierarki i børneflokken og dette er med til, at de mærkelige børn bliver mere sårbare. I forhold til dette mener Madsen, at pædagogerne ikke er nok opmærksomme på dette. 40 Vi finder det bekymrende, hvordan hierarkierne kan skabe eksklusion i nogle børnegrupper, og hvordan pædagoger kan undgå at på øje på eksklusionen? 36 Sandholm, G. og Sørensen, H.V. (2009) s Stelter, R. (1999) s Madsen, B. (2005) s Ibid. s Ibid. s. 245 Side 7 af 63

12 I henhold til overnævnte problemstillinger kan vi kort opsummere, at der ikke følger nok ressourcer med ud i institutionerne, hvilket medfører at inklusionsindsatsen ikke virker optimalt. Undersøgelser fra Børn&Unge har vist, at inklusionsindsatsen kun er blevet indført på grund af, at kommunerne skal spare penge. Nyere forskning har vist, at inklusion har en positiv indvirkning på barnet, da det er med til, at give det en oplevelse af, at det bliver mødt og at der er nogle der vil det. Hvis barnet ikke oplever at være en del af et fællesskab, kan dette skyldes at barnet ikke lever op til samfundets normalitetsforståelse. Eksklusion kan medføre, at barnet ikke opnår relationer med andre, som er vigtige for, at barnet kan udvikle sig socialt og intellektuelt. En måde at opnå sociale relationer kan være gennem leg og bevægelse. Efter denne belysning af ovennævnt viden og problemstillinger, sidder vi tilbage med en undren, som har ledt os frem til følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan kan pædagoger i samarbejde med børnehavebørn skabe en kultur, som giver mulighed for inklusion og relationer med leg og bevægelse som praksisfelt? Metode Videnskabeligmetode Gennem vores bachelorprojekt, vil vi tage udgangspunkt i den hermeneutiske tilgang, hvor vi ønsker at opnå viden og forståelse af pædagogens handlinger og intentioner. 41 Dette skal ses i forbindelse med, hvordan pædagoger i samarbejde med børnehavebørn kan skabe en kultur, som giver mulighed for inklusion og relationsdannelse med leg og bevægelse som praksisfelt. Her vil vi forholde os kritisk og analytisk til vores fire undersøgelsesspørgsmål som lyder: Hvordan forstås kultur og hvordan skabes en inkluderende kultur?, Hvilken betydning har 41 Thornquist, E. (2006) s. 159 Side 8 af 63

13 relationer for den inkluderende kultur?, Hvilken betydning har leg og bevægelse i forhold til, at skabe en inkluderende kultur? og Hvilke pædagogiske metoder vil være relevante at bruge i forhold til at skabe en inkluderende kultur gennem kroppen? I hermeneutikken beskæftiger man sig med, hvad forståelse er og drøfter problemer der er knyttet til vilkårene for forståelse og fortolkning, og til hvordan vi opnår frugtbare og gyldige fortolkninger. 42 Vi kan hermed sige at når der opstår en undring over en problemstilling, skal vi overveje, hvad der kan ligge til grund herfor og derefter fortolke det. Hermeneutikken kan hjælpe os med, at forstå hvordan vi forstår, og hvordan vi tillægger verdenen mening. For at vi kan få en forståelse af, hvad der ligger til grund for den givne problemstilling er vi nødsaget til, at have en forforståelse heraf. 43 Hermeneutikken tager udgangspunkt i, at mennesket er subjektet og det er menneskets udtryk som er objektet. 44 Endvidere vil vi benytte den fænomenologiske indgangsvinkel som en metode til, at sikre en åben og fordomsfri undersøgelsespraksis. Overordnet er fænomenologi læren om det, der kommer til syne og viser sig. 45 Hertil opfattes sociale fænomener ud fra individets egne perspektiver og oplevelsesverden. 46 Hermed kan vi ud fra vores interview finde ud af, hvordan den pædagogiske hverdag fungerer i praksis, samt hvordan informantens habitus udspiller sig. Alle mennesker har forskellige livsverdener, hvilket kan forklare, hvorfor fænomener forstås forskelligt. 47 Herudfra vil vi lade os inspirere af filosoffen Maurice Merleau-Pontys kropsfænomenologiske tænkning, som er en videreudvikling af fænomenologien. Denne kan være med til, at give os en forståelse og et indblik i det enkelte individs livsverden og handlemåde. Metoden vil være med til, at give os en forståelse af, at kroppen er en erkendende krop, hvor kropserfaringer kan være med til at skabe meningsfuldhed Thornquist, E. (2006) s Ibid. 44 Hyldgaard, K. (2006) s Thornquist, E. (2006) s Ibid. s Kvale, S. (1994) s Olesen, S.G. og Pedersen, P.M. (2010) s Side 9 af 63

14 Menneskesyn Menneskesyn vidner om vores forestilling om, hvad det vil sige at være menneske. Hvis man stiller spørgsmål om hvad et menneske er, så vil svaret danne grundlag for vores forklaring på, hvorfor mennesket handler som det gør, og hvilke potentialer det har for at handle anderledes. Man kan have tendens til at tro, at ens menneskesyn er det samme igennem hele livet, men dette er ikke tilfældet. Ens menneskesyn forandrer sig gennem livet og det er derfor vigtigt, at man tænker over, at vi alle kan have forskellige måder at anskue hinanden og verdenen på, og at vi nødvendigvis ikke er begrænset til et bestemt menneskesyn. 49 Det pædagogiske grundsyn og de holdninger vi har, bliver ofte dannet ud fra de erfaringer vi har erhvervet os gennem uddannelse, praktikker, studie jobs og opvækst. Dette vil ofte komme til udtryk i vores arbejde som pædagog, og derfor er det vigtigt, at vi er bevidste om vores eget menneskesyn. 50 Vores bachelorprojekt kommer til at bære præg af vores dialektiske-materialistiske menneskesyn, hvor mennesket betragtes, som et handlende og skabende objekt. Vi kan hermed sige, at mennesket bliver påvirket af omgivelserne, dvs. det samfund, miljø og den kultur, vi er en del af. Samtidig påvirker individet også samfundet og den kultur det måtte befinde sig i. Vi er af den overbevisning, at alle mennesker er afhængige og bliver påvirket af samspillet med andre, og at vi som mennesker bliver født som et socialt fungerende individ. 51 Metode til opbygning af bachelorprojektet Til at besvare vores problemformulering vil vi anvende en problemorienteret 52 og videnskabsteoretisk tilgang gennem vores bachelorprojekt. Vores bachelorprojekt vil blive bygget op omkring fire undersøgelsesspørgsmål og en analyse af vores kvalitative interview. De fire undersøgelsesspørgsmål, vil vi benytte som styringsredskab gennem bachelorprojektet, for at få et konkret og struktureret bachelorprojekt. Til at få indblik i den pædagogiske praksis vil vi benytte os af et kvalitativt interview. Interviewet vil vi foretage af en pædagog i en normalinstitution. Vi vil 49 Hammerlin, Y. og Larsen, E. (2012) s Herlitzs, G. (2008) s Hammerlin, Y. og Larsen, E. (2012) s Olsen, P. B. og Pedersen, K.(2009) Side 10 af 63

15 gennem hele vores bachelorprojekt stille os undren og være kritisk over for valgte teorier, samt det kvalitative interview. Side 11 af 63

16 Undersøgelsesspørgsmål 1 Hvordan forstås kultur og hvordan skabes en inkluderende kultur? Indledningsvis vil vi benytte cand. Psych. og lektor Susanne Idun Mørch, som skal fastslå hvad en kultur er, og hvordan den skal forstås. Hertil vil vi benytte cand. mag. og ph.d. etnolog Bjørg Kjærs definition af en institutionskultur. Dette finder vi relevant at belyse, når vi skal medvirke til, at skabe en inkluderende kultur. For at få et bedre syn på begrebet kultur, har vi valgt, at redegøre for sociolog Pierre Bourdieus teori om habitus og doxa. Disse begreber kan hjælpe os med at anskueliggøre, hvad en kultur er. Begreberne har betydning for den måde hvorpå individet tænker, kommunikere og hvordan det handler i samværet med andre mennesker. Individets måde at agere på kan give os viden om kulturens oprindelse set ud fra Bourdieus forståelse. Dette kan vi bruge når vi vil beskrive det, at være kulturbærer og hvilken betydning det har for, at skabe en kultur som giver mulighed for inklusion og relationsdannelse. Vi kan gennem teorien forholde os kritisk til den kultur der er i institutionen. Afslutningsvis vil vi benytte cand. mag. og ph.d. etnolog Bjørg Kjærs og lektor og cand. i pædagogik Bent Madsens beskrivelse af inklusionsbegrebet. Med denne teori kan vi opnå viden om det fokus og værdier som inklusionsbegrebet indebærer og det at skabe en inkluderende kultur. Undersøgelsesspørgsmål 2 Hvilken betydning har relationer for den inkluderende kultur? Indledningsvis vil vi redegøre for barnets udvikling i alderen 3-6 år. Hertil vil vi benytte den schweiziske psykolog Jean Piagets teori om barnets kognitive udvikling. Her vil vi beskæftige os med det præoperationelle stadie, der omhandler barnet i alderen 1½-7 år. Vi mener det er vigtigt at se på, hvordan barnet i vores målgruppe udvikler sig, og hvordan det tænker i forhold til, når pædagoger skal arbejde med inklusion. Hertil vil vi kort tage fat på den danske udviklingspsykolog Dion Sommer som mener, at de ældre teorier om barnets udvikling er forældet. Dette skal hjælpe os med, at forholde os kritisk til Piagets stadieteori, og dermed gøre os bevidste om, at barnets levevilkår har ændret sig. Side 12 af 63

17 Endvidere vil vi benytte psykolog H. Rudolph Schaffer og den svenske psykolog Margareta Öhmans teori om relationer. Her vil vi redegøre for jævnaldrendes relationers betydning og indvirkning på børns udvikling af sociale kompetencer. Herunder vil vi komme ind på betydningen af samværskompetence for barnet, hvortil vi vil bruge Sommer og den amerikanske professor i udviklingspsykologi Susan Harter. Afslutningsvis vil vi se pædagogens betydning for barnet, herunder vil vi komme ind på anerkendelse. Vi vil ligge ud med den norske forsker Berit Bae, der fokusere på relationen mellem barnet og den voksne. Dernæst vil vi benytte den norske psykolog Anne-Lise Løvlie Schibbye og Lis Møller, der er Lektor i psykologi ved Pædagogseminariet i Aalborg til, at redegøre begrebet anerkendelse. Samt for at finde ud af hvordan pædagoger skal møde barnet i henhold til, at støtte barnet i relationsdannelse og dermed også inklusion. Undersøgelsesspørgsmål 3 Hvilken betydning har leg og bevægelse i forhold til, at skabe en inkluderende kultur? Her vil vi benytte den franske fænomenolog og filosof Maurice Merleau-Ponty. Vi vil benytte Pontys kropsfænomenologiske tænkning, der er med til, at give en forståelse og indsigt i barnets livsverden og handlemåde. Herunder vil vi komme ind på begreberne kropsskema og kropsbillede, som er med til at beskrive, hvordan kroppen i samspil med omverden spiller en væsentlig rolle i den menneskelige erkendelse. Endvidere vil vi forholde os til den norske magister i bevægelses- og idrætsvidenskab Tomas Mosers teori om kropslighed. Dette er for at få en forståelse af, hvilken betydning det har for barnet at indgå i sociale relationer og i en inkluderende kultur. Sidst i dette afsnit vil vi benytte Ingrid Pramling Samuelsson, som er professor i førskolepædagogik, og Sonja Sheridan, som er lektor i pædagogik, til at se på legens betydning for barnets relationsdannelse og dermed også for den inkluderende kultur. Undersøgelsesspørgsmål 4 Hvilke pædagogiske metoder, vil være relevante at bruge i forhold til at skabe en inkluderende kultur gennem kroppen? Side 13 af 63

18 Her vil vi benytte lektor i idræt Grethe Sandholm og cand. Psych, lektor i psykologi Hanne Værum Sørensens teori om pædagogisk idræt til, at besvare dette undersøgelsesspørgsmål. Teorien kan hjælpe os med, at belyse hvad pædagogisk idræt er, samt vigtigheden af at have fokus på den kropslige del. Endvidere vil vi benytte teorien til, at synliggøre hvordan pædagogisk idræt kan være med til, at give mulighed for, at børn kan indgå og bidrage til fællesskabet. Afslutningsvis vil vi benytte psykolog Benny Lihmes forståelse af teorien om det fælles tredje. Dette for at opnå forståelse for, hvordan man som pædagog kan planlægge aktiviteter der giver muligheden for, at bruge kroppen til at skabe fælles oplevelser. Kvalitative interviews Vi vil benytte os af et kvalitativt interview 53, hvor vi vil bruge den pædagogiske psykologi professor Steiner Kvales metodiske overvejelser. 54 Kvale betegner sig selv som arbejdende indenfor den fænomenologiske og hermeneutiske tradition. Vi finder dette relevant, da vi herved kan få en forståelse af de temaer der er i livsverdenen og hertil giver det os et indblik i interviewpersonens eget perspektiv. 55 Vi vil benytte interviewet 56 samt teori til besvarelse af vores problemformulering og hertil stille os undrende og kritisk. Til at lave en analyse og udarbejdelse af vores interview, vil vi benytte de syv stadier, som er: Tematisering, Design, Transskribering, Analyse, Verificering og Rapportering. Efter vi har foretaget interviewet vil vi forholde os kritisk til det, da der kan forekomme ændringer i løbet af processen. 57 Teoribearbejdelse Besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 1 Hvordan forstås kultur og institutionskultur og hvordan skabes en inkluderende kultur? Institutionskultur og kulturforståelse En kultur forsyner mennesket med en fælles opfattelse af en virkelighed og sandhed. Dette giver dermed mulighed for, at handle moralsk korrekt indenfor rammerne af samme kultur. De 53 Bilag 1 - interviewundersøgelse 54 Kvale, S. (1994) s Pedersen, K. A. og Glasdam, S. og Lorentzen, V. (2007) s Bilag 2 - Interview 57 Bilag 1 - interviewundersøgelse Side 14 af 63

19 erfaringer som mennesket får gennem kulturer stammer grundlæggende fra dets opvækst og liv, og hertil måden hvorpå der tænkes og forstås. 58 I forlængelse med dette, kan vi tilskrive menneskets erfaringer med den hermeneutiske måde, at tænke på da den hjælper os med, at forstå hvordan vi tillægger kulturen mening. Ifølge Susanne Idun Mørch lyder definitionen af en kultur således; Ordet kultur stammer fra det latinske cultura, der igen stammer fra ordet colere, at dyrke. At kultivere betyder at dyrke, udvikle, uddanne eller civilisere. Kultur er altså noget, der er dyrket Ordet kultur har en række forskellige sammenhænge. Man kan tale om kultur i betydningen alt det menneskeskabte i et samfund 59 I mødet med en ny kultur vil man nok kunne være nysgerrig og åben, men individet kan ikke undgå at have sin egen kulturs briller på. Det kan her ikke undgås, at individet vil vurdere den nye kultur ud fra egen kulturs selvfølgeligheder og hertil benytte erfarings- og sammenligningsgrundlag. Her kan det forekomme, at individet fejltolker når det betragter et ukendt kulturelt fænomen. 60 En institutionskultur kan defineres som et samlet kompleks af: De holdninger (dvs. synet på børnene, arbejdsopgaver, forældrene og pædagogikken) Den viden (dvs. uddannelsesmæssige kvalifikationer og erfaringer) Den organisering (dvs. den konkrete virkeliggørelse/ implementering af visioner og hensigter) Den kollegialitet (dvs. normer for, hvordan man arbejder sammen som kollegaer) Den faglige identitet (dvs. hvordan opfatter man son professionelle rolle som pædagog) 61 Vi spurgte vores informant, hvilken kultur de har i institutionen, hertil svarede hun En kultur som viser forudsigelighed og struktur, og hun ville da mene de havde en meget åben kultur De kulturer man ser i institutioner har forskellige men ligeværdige livsformer. For at blive optaget i en kultur skal man igennem en socialiseringsproces, hvor man tilegner sig kulturens værdier og normer. Socialiseringen foregår, når barnet gennem opvæksten socialiseres eller 58 Mørch, S. I. (2002) s Mørch, S.I. (2002) s Ibid. s Kjær, B. (2010) s. 25 Side 15 af 63

20 opdrages i en kulturel sammenhæng. Individet af kulturen kan påvirke socialiseringsprocessen og derved er processen ikke kun statisk eller ensidige. Endvidere kan individet være med til, at udvikle en ny viden, nye normer og holdninger i en kultur. Kulturen vedligeholder og skaber fælles identitet og tilsammen sikrer dette fællesskabet eller kulturen. 62 Habitus og Doxa Det er vigtigt, at pædagogen er bevidst om, at han/hun er bærer af en kultur. At være kulturbærer er en blanding af to kulturforståelser, hvor den ene er individets habituelle dispositioner og den anden er det som individet deler og forhandler i de fællesskaber, det indgår i. Pierre Bourdieus teori om begrebet habitus kan kobles sammen med det at være kulturbærer, da individet herigennem handler og agerer. 63 Dette er set ud fra en fænomenologisk tænkning, hvor der skabes en meningsforståelse ud fra individets eget perspektiv. Individets handlinger, meninger og valg træffes ud fra de kropslige erfarede oplevelser, hvilket udgør habitus. Habitus er med andre ord de værdi- og normsystemer, kulturelle vaner eller holdningssystemer som det enkelte individ orienterer sig efter. 64 Individets habitus kan være med til, at præge institutionens doxa. Doxa skal ses i institutionen som før reflekterende, ikke bevidstgjorte tildeles kropsliggjorde adfærdsregler. Der skal ikke være tvivl om, at disse kunne have været udviklet og tænkt anderledes. Institutionens opfattelser kan hermed opfattes som naturlige og selvindlysende og dermed ikke til diskussion. Hertil kan der opstå konflikter, når der f.eks. skal socialiseres nyansatte, da institutionens doxa vil stå overfor nyankommende meninger og holdninger. 65 Når pædagogen skal arbejde hen mod et inkluderende fællesskab, kan institutionens doxa have en betydning herfor. Pædagogens habitus kan hertil påvirke måden hvorpå barnet motiveres, når en pædagogisk aktivitet, som skal medvirke til en inkluderende kultur, skal tilrettelægges. 66 For at ændre en institutionskultur skal institutionen være bevidst om sit eget værdigrundlag. Med andre ord skal man være bevidst om, at man kan ikke forstå sin institution, før man har forsøgt at 62 Mørch, S.I. (2002) s Jensen, I. (2007) s Olesen S. G. og Pedersen, P. M. (2010) s Järvinen, M. og Mortensen, N. (2002) s Mors, N. og Mørch, S.I. (2009) s Side 16 af 63

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Eventyrhusets læreplan og handleplaner Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,

Læs mere

Vores definition af ordet inklusion er inspireret af Janne Hedegaard Hansen 2 og Bent Madsen

Vores definition af ordet inklusion er inspireret af Janne Hedegaard Hansen 2 og Bent Madsen Indholdsfortegnelse Indledning...(fælles)2 Problemformulering...(fælles)3 Definition af inklusion...(fælles)3 Metodeovervejelse...(fælles)3 Case Oscar, fem år...(fælles)6 Inklusion... (Rie)7 Rummelighed

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Én for alle alle for én

Én for alle alle for én Én for alle alle for én - pædagoge ns arbejde med børnefællesskaber i børnehaven Navn: Mie Louise Egeskov Studienummer: 22111510 Vejleder: Mie Thulesen Censor: Susanne Kantsø Bachelorperiode: 20. april

Læs mere

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere