INKLUSION GENNEM PÆDAGOGISK IDRÆT. Vejleder: David Hundebøll Gruppe nr. 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INKLUSION GENNEM PÆDAGOGISK IDRÆT. Vejleder: David Hundebøll Gruppe nr. 11"

Transkript

1 INKLUSION GENNEM PÆDAGOGISK IDRÆT Afleveringsdato 13. juni 2013 University College Nordjylland Bachelorprojekt 7.semester Anslag: Vejleder: David Hundebøll Gruppe nr. 11 Jeanette Stokholm Nielsen Pv10216 Julie Pind Pv10220 Janni Ulrik Nielsen Pv10215 Sofie Christine Faro Pv10203

2 Underskrift Bachelor 7. Semester Titel: Inklusion gennem pædagogisk idræt Uddannelsessted Professionshøjskolen University College Nordjylland Hobrovej 85, 9000 Aalborg Sofie Christine Faro Julie Pind Jeanette Stokholm Nielsen Janni Ulrik Nielsen

3 Indholdsfortegnelse Indledning(fælles)... 1 Problemfelt(fælles)... 1 Samfundsniveau(fælles)... 1 Institutionsniveau(fælles)... 4 Individniveau(fælles)... 6 Problemformulering(fælles)... 8 Metode(fælles)... 8 Videnskabeligmetode(fælles)... 8 Menneskesyn(fælles) Metode til opbygning af bachelorprojektet(fælles) Undersøgelsesspørgsmål 1(fælles) Undersøgelsesspørgsmål 2(fælles) Undersøgelsesspørgsmål 3(fælles) Undersøgelsesspørgsmål 4(fælles) Kvalitative interviews(fælles) Teoribearbejdelse Besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 1(Janni) Institutionskultur og kulturforståelse(janni) Habitus og Doxa(Janni) Inklusion(Janni) Besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 2(Sofie) Barnets udvikling(sofie) Relationer til jævnaldrende(sofie) Den pædagogiske relationsbetydning(sofie) Besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 3(Jeanette) Kroppens betydning(jeanette) Legens betydning(jeanette) Besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 4(Julie) Pædagogisk idræt(julie)... 34

4 Konklusion(fælles) Perspektivering(fælles) Litteraturliste Bøger Artikler Internetsider Andet Bilag 1 Interviewundersøgelse Bilag 2 Interview... 54

5 Indledning Dette bachelorprojekt vil omhandle børnehavebørn i alderen 5-6 år. Som pædagoger er vi meget optaget af, hvordan vi i samarbejde med børnehavebørn kan skabe en kultur, som giver mulighed for inklusion og relationsdannelse. Hertil finder vi det interessant, at tage udgangspunkt i leg og bevægelse, da dette giver gode muligheder for, at skabe fælles oplevelser der er medvirkende til, at barnet føler sig som en del af et fællesskab og dermed inkluderet. 1 Vi har valgt målgruppen 5-6 år, da barnet i denne alder begynder, at bevæge sig væk fra den egocentriske tænkning, som tidligere har været kendetegnet for dets forståelse af verdenen. Barnet begynder nu, at kunne sætte sig ind i andre børns oplevelsesverden, og kan dermed forstå, hvordan det føles, at blive ekskluderet fra et fællesskab. 2 Problemfelt Problemfeltet tager udgangspunkt i Sven Mørchs 3 handlingsteori, der er kendetegnet ved tre overordnede niveauer: Samfundsmæssige betingelser, handlinger i sociale kontekster og individuelle betingelser. 4 Problemfeltet vil derfor blive opdelt i tre afsnit, henholdsvis: Samfundsniveau, institutionsniveau og individniveau. Dette har til formål at gøre problemfeltet overskueligt, samt at klargøre problemet indenfor hvert enkelt niveau. Samfundsniveau I Danmark har vi et moderne velfærdssamfund, som skal sikre, at alle mennesker har mulighed for, at opnå idealet om at leve et godt liv. 5 Ifølge sociolog Anthony Giddens er det moderne samfund præget af traditionsopløsning, individualisering og en tro på fornuft, rationalitet og viden. Det enkelte menneske må i højere grad selv tage ansvar for, at forme sit eget liv. 6 Det er derfor det enkelte individs opgave, at gøre sig selv valgbar og attraktiv for andre gennem opnåelse af anerkendte sociale kompetencer. Men når disse relationer er kendetegnet ved individuelle tilvalg, opstår der også nogle fravalg. Dette kan betyde, at nogle mennesker vil opleve, at de ofte bliver 1 Skjøth, M. (2009) s Schaffer, H.R. (2005) s Lektor i filosofi 4 Mørch, S. (1993) s Mikkelsen P. og Holm-Larsen S. (2007) s Held. F og Olsen F.B. (2008) s Side 1 af 63

6 valgt fra, blandt andet ud fra samfundets normalitetsforståelse. Dette kan skyldes, at de ikke har tilegnet sig de rette kompetencer, som forventes for at kunne indgå i en relation. 7 Giddens påpeger, at det ikke er alle mennesker, som kan opfylde de særlige kriterier, som forventes af samfundet, hvilket kan resulterer i eksklusion. 8 Eksklusion af samfundet ses som en trussel, da det går ind og berører menneskets mulighed for, at udvikle kompetencer der forbindes med samfundets normalitetsforståelse. 9 Lektor og cand. i pædagogik Bent Madsen definerer begrebet eksklusion således, eksklusion er udelukkelse fra arenaer, hvor barnet burde deltage for at udvikle sig. Dette kan have to betydninger: at holde nogen udenfor, som allerede er udenfor, eller støde nogen ud, som før har været indenfor. 10 Det kan bekymre os, at børn i 5-6 års alderen skal være i stand til, at gøre sig valgbare for sine omgivelser. Endvidere at samme omgivelser kan ekskludere dem, hvis de ikke mener det enkelte individ har noget at byde ind med, eller ikke lever op til normalitetsforståelsen. Hvordan skal det enkelte individ kunne tillære sig de fornødne kompetencer for, at kunne begå sig i de forskellige arenaer, når det er de pågældende arenaer der ekskluderer det? Vil de der falder udenfor normalitetsforståelsen ikke være dem, der har allermest brug for, at være en del af fællesskabet? Endvidere har danskernes levevis taget den udvikling, at den fysiske aktive krop er blevet et symbol på en sund livsstil. 11 Idealet om den perfekte krop og måden at opnå den på, fastsættes i nutiden ikke af fagligt lægevidenskab, men i langt højere grad af populære medieres fortolkning af videnskab sammenholdt med skønhedsidealet. 12 Jeg er min krop og den fortæller, hvem jeg er. 13 Dette gør kroppen til en risikofyldt handelsvare, og et formbart objekt med høj værdi som socialt symbol. Kroppen er en arena for individuel iscenesættelse og et udtryk for egen identitet. 14 Det bekymrer os, at kroppen har fået så stor en påvirkning for vores identitet, og derved også vores selvopfattelse og andres opfattelse af os. Den forkerte krop kan derfor føre til yderligere eksklusion, hvis den ikke lever op til nutidens idealer. Vi ser det f.eks. på arbejdsmarkedet, hvor 7 Madsen, B. (2005) s Juul, S. (1996) s Madsen, B. (2005) s Ibid. s Eichberg, H. og Hansen, J. og Jørgensen, P. (2010) s Hansen, B.L. (2002) 13 Moser, T. og Herskind, M. (2004) s Moser, T. og Mortensen, I.M. (2009) s. 9 Side 2 af 63

7 man på områder ekskluderer overvægtige. Også i de tidlige barndomsår ser vi eksempler på, at nogle børn grundet deres vægt kan være forhindret i, at deltage i leg og idræt og derved blive ekskluderet fra fællesskabet. Vi undrer os over hvorfor der i dag ligges så stor vægt på det ydre, når det kommer til børnenes identitet.? Er det ikke det indre der fortæller og udtrykker, hvem vi er? Er vi i dag med til, at lære den nye generation, at tænke overfladisk? At tro man kender hinanden blot ved et enkelt blik? Derimod definerer Madsen inklusions begrebet således: at medregne, at indbefatte nogen, at omfatte det hele. 15 Dette beskriver den proces individet er en del af, når der skabes en kultur, hvor barnet har mulighed for, at tilhøre og bidrage til et fællesskab. 16 Hertil fortæller Madsen, at man gennem nyere forskning har fundet ud af, at jo tidligere barnet kan gøres til deltager og gives en oplevelse af at blive mødt, jo bedre vil barnets potentialer komme til at udfolde sig. 17 Men hvad vil det sige at være deltager? Og hvad er det helt konkret barnet skal kunne bidrage med til et fællesskab, og hvordan finder barnet ud af dette? Brudlinjen mellem social afvigelse og normalitet er, at finde i hverdagens situationer, og skaber dilemmaer når grænsen mellem det normale og unormale skal trækkes i praksis. 18 Den grænsedragning, som pædagoger foretager i forhold til ovenstående, har en stor betydning for det enkelte barn og dets familie. Pædagogen har her magten til, at karakterisere barnet som normal eller afvigende og samfundsmæssigt har grænsesociale problemer, og hvordan pædagoger griber ind over for dette. 19 Hvis pædagogen finder barnet afvigende, kan dette medføre segregation. Hertil ses også en økonomisk dimission i forhold til at segregere barnet. I en undersøgelse, som Børn&Unge har foretaget blandt BUPL's medlemmer, svarer 32 pædagoger, at inklusionsbegrebet er indført for, at opnå kommunale besparelser. 20 Grundlaget herfor er, at der ikke følger tilstrækkeligt med økonomiske ressourcer med ud i institutionerne, hvilket kan medføre at inklusionsindsatsen ikke virker optimalt. 21 Analysefirmaet Epinion gennemførte en undersøgelse 15 Madsen, B. (2005) s Pedersen C. (2009) s Haugaard, A. (2011) s Schou, C. og Pedersen C. (2008) s Ibid. s Jensen, V.B. (2010) 21 Ibid. Side 3 af 63

8 over kommunernes prioriteringer. Undersøgelsen viste, at 88 % af kommunale chefer i år 2011 havde igangsat initiativer, som understøtter inklusionsindsatsen. Heraf var der kun 54 % der mente, at der var sendt ressourcer med i form af omprioriteringer, øget tildelinger eller puljemidler. Næsten 50 % af kommunerne, som havde igangsat inklusionsindsatser i år 2012 forventede, at pædagogerne løste opgaven uden øgede ressourcer. 22 Endvidere fortæller Madsen, at man har flyttet midler over i specialområdet for at dække det store behov, og med inklusionsbegrebet prøver man at flytte midlerne tilbage igen, fordi der nu mangler ressourcer til at inkludere på normal området. Alle eksperter sidder i specialmiljøerne, og så står der to pædagoger i børnehaven med 20 børn, der har vidt forskellige behov, og pædagogerne har hverken viden eller ressourcer til at magte inklusionsopgaven. 23 Hertil hævder Madsen også, at hvis inklusion bliver drevet frem af rene økonomiske interesser, vil det være en katastrofe og føre til øget eksklusion. 24 Der kan udover manglende økonomiske ressourcer også forekomme ringe normeringer og manglende uddannelse. 25 Vi finder det bekymrende, at kommunerne ikke sender flere ressourcer ud til institutionerne, når man i dag har så stor fokus på inklusion og hertil også vigtigheden heraf. Institutionsniveau Daginstitutionerne er underlagt dagtilbudsloven 26, og ifølge den har pædagogen til opgave, at undgå at ekskludere nogle fra fællesskabet og forebygge den negative sociale arv. I Dagtilbudsloven 1 stk. 3 står der følgende: forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. 27 Negativ social arv betyder, at børn bliver bærer af forældrenes belastende livsomstændigheder og reaktionsmønstre Bupl; Inklusion og forebyggelse Budskaber, forslag og viden 23 Haugaard, A. (2011) s Ibid. s Jensen, V.B. (2010) 26 Retsinformation: Dagtilbudsloven 27 Ibid. 28 Halse, J.A. (2007) Side 4 af 63

9 Fra tidligere ved vi, at mange af institutionerne og pædagogerne har mangel på ressourcer i forhold til inklusionssatsen. Men er der andre måder pædagogen kan tilegne sig de fornødne kompetencer på i forhold til, at arbejde med inklusion? Og hvorfor findes der i sidste ende ikke penge til inklusionsarbejdet i kommunerne, når der vælges at have større fokus på inklusion, som et led i den forebyggende indsats? Institutionerne danner rammerne for store kulturmøder. Udfordringen for pædagogerne ligger i, at skabe fællesskaber og pædagogiske miljøer, der kan rumme en høj grad af forskellighed og imødekomme mange forskellige behov samtidigt. Dette kræver etablering af andre former for fællesskaber, hvor det her skal være fællesskaber som er foranderlige, dynamiske og fleksible. Hvis pædagogerne ikke opnår tilstrækkelig viden omkring det, at kunne inkludere barnet i fællesskaber, kan pædagogernes arbejdsmetoder hurtigt blive præget af institutionens doxa. Denne holdning kan medføre, at pædagogerne ikke forholder sig til inklusion, og barnet kan dermed blive ekskluderet fra fællesskabet. 29 Dette sætter krav til pædagogerne, om at kunne skelne mellem professionel, personlig og privat. Hvordan etableres disse pædagogiske miljøer, som kan rumme en høj grad af forskellighed, hvis ikke pædagogerne har de fornødne kompetencer? Hvad skal der til for at imødekomme de mange forskellige behov i en institution? Vi finder det bekymrende, at nogle pædagoger finder det lettere at følge doxa. Endvidere sætter det store krav til pædagogernes evne til, at kunne reflektere over egen og stedets praksis. Siden 2004 har institutionerne skulle udarbejde pædagogiske læreplaner, som er et pædagogisk arbejdsredskab til, at kunne dokumentere, at der arbejdes med børnenes læring og udvikling. Hertil er der et krav om, at læreplanerne skal indeholde seks hovedtemaer, hvilke er: barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier. 30 En undersøgelse, som bevægelsesog motorikkonsulent Anne Brodersen og professor Bente Pedersen har udarbejdet, viser at børn bevæger sig for lidt. Her tilføjer Natur- og Motorikvejleder Mads Brodersen, at bevægelse er vigtigt for barnets udvikling. Derfor er det også vigtigt, at institutionerne gør noget ved 29 Schou, C. og Pedersen, C. (2008) s Struve, K. (2009) s. 19 Side 5 af 63

10 bevægelses- og sundhedsdelen for, at opfylde læreplanernes krav. En af grundene til at børnene ikke bevæger sig nok kan være pga. de fysiske rammer. Hvis rammerne ikke giver mulighed for kropslige udfoldelser, bliver barnet ikke fysisk træt, men kun mentalt, og det kan hermed få svære ved at udvikle sig. 31 Hvorfor laver man ikke institutionerne således, at barnet har flere muligheder for at bevæge sig? Er økonomi endnu engang det der forhindrer nytænkning? Eller er det pædagogerne der hverken ser eller forstår, at udnytte de muligheder der er? Ser man i institutionen ikke de muligheder der foreligger for øvrige kompetenceudvikling gennem bevægelse og leg? Individniveau Den tyske sociolog Axel Honneth beskriver det gode liv, og hertil belyser han vigtigheden af relationer til andre mennesker. Han beskriver det gode liv ud fra hvordan den enkeltes selvtillid, selvagtelse og selvværd er afhængig af anerkendelse for at opnå følelsen af ligeværd. Behovet for at føle sig som en del af et fællesskab, er for alle mennesker meget vigtigt. Uanset hvem vi er og uanset hvor og hvordan vores livsstil leves, har vi alle behov for at blive set og anerkendt i forskellige mængder og sammenhænge. 32 Endvidere lyder WHO sundhedsdefinition således; Sundhed er en tilstand af total fysisk, mentalt og socialt velvære, og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed 33 Ifølge denne definition kan sundhed forstås som mere end værende fysisk, men også mentalt og socialt. Forstået på den måde, at man er i besiddelse af socialt velvære, når man indgår i positive sociale relationer. Derfor har inklusion betydning for barnets generelle trivsel. 34 Relationer til jævnaldrende er med til, at udvikle barnet socialt og intellektuelt. Det sociale aspekt handler om barnets udvikling af dets identitet. I barnets første leveår er relationerne til forældrene med til, at udvikle barnets identitet, hvorefter relationerne til jævnaldrende får større betydning. Har barnet gode relationer til andre børn, vil barnet i de fleste tilfælde føle sig vellidt og accepteret, hvilket giver gode forudsætninger for, at skabe et positivt selvbillede. 35 Bevægelse og en aktiv hverdag i samspil med andre, har ligeledes stor betydning for barnets udvikling. Det gælder på det 31 Jensen, V.B. (2011) 32 Nørgaard, B. (2005) s Jensen, B.B. (2009) s Jacobsen, C. (2005) s Schaffer, H.R. (2005) s. 153 Side 6 af 63

11 motoriske, det kognitive, det sproglige, det sociale og det følelsesmæssige område. 36 Kropslige udfoldelser er en central del af barnets liv, og de erfaringer barnet erfarer med kroppen er med til, at skabe dets identitet og selvopfattelse. Relationer til andre kan bl.a. skabes gennem leg og spil, hvor den kropslige dimension har en meget stor rolle. 37 Når nu fællesskab og inklusion er så vigtigt for barnet, hvordan kan pædagoger så hjælpe børnene med, at udvikle et positivt syn på hinandens forskelligheder? Og med kroppen i centrum, vil nogen børn så ikke blive særligt udstillet? Et norsk forskningsprojekt lavet af den norske sociolog Borgunn Ytterhus viste, at børn og pædagoger kategoriserede anderledes børn forskelligt. Pædagogerne forbandt det, at være anderledes med børn med særlige behov, udsatte børn og børn med en diagnose. Derfor blev pædagogernes ressourcer benyttet hos disse børn. Børnene i projektet kategoriserede i stedet ud fra de erfaringer de havde fået gennem dagligdagen med andre børn. Hertil skriver Madsen: Disse kategorier går helt på tværs af, om børnene er bevægelseshæmmede, udviklingshæmmede, adfærdsvanskelige eller af anden etnisk oprindelse. 38 Når børnene kalder andre børn mærkelige, er det f.eks. fordi disse børn fremstår som uforståelige. Det kan være børn der ikke kender de gense normer i legen eller er destruktive. Her bliver ofte tilføjet en ekstra kategori til de mærkelige børn, som f.eks. mærkelige og dumme eller mærkelig og langsomme. Hvor de dumme børn er dem som slår og ødelægger legen, og de langsomme børn er dem der får legen til at gå i stå. Madsen mener, at det er disse børn der har større vanskeligheder ved, at blive inkluderet i børnegruppen end børn med nedsat funktionsevne. Forskningen viste også, at den synlige anderledeshed nødvendigvis ikke blev et kriterium for eksklusion af børn med disse problematikker. Tværtimod kvalificerede det børnenes leg med hinanden. F.eks. tog børnene hensyn til et barn i kørestol, og var kreative i forhold til at få kørestolsbruger inkluderet i legen. 39 Ifølge Madsen danner børn selv hierarki i børneflokken og dette er med til, at de mærkelige børn bliver mere sårbare. I forhold til dette mener Madsen, at pædagogerne ikke er nok opmærksomme på dette. 40 Vi finder det bekymrende, hvordan hierarkierne kan skabe eksklusion i nogle børnegrupper, og hvordan pædagoger kan undgå at på øje på eksklusionen? 36 Sandholm, G. og Sørensen, H.V. (2009) s Stelter, R. (1999) s Madsen, B. (2005) s Ibid. s Ibid. s. 245 Side 7 af 63

12 I henhold til overnævnte problemstillinger kan vi kort opsummere, at der ikke følger nok ressourcer med ud i institutionerne, hvilket medfører at inklusionsindsatsen ikke virker optimalt. Undersøgelser fra Børn&Unge har vist, at inklusionsindsatsen kun er blevet indført på grund af, at kommunerne skal spare penge. Nyere forskning har vist, at inklusion har en positiv indvirkning på barnet, da det er med til, at give det en oplevelse af, at det bliver mødt og at der er nogle der vil det. Hvis barnet ikke oplever at være en del af et fællesskab, kan dette skyldes at barnet ikke lever op til samfundets normalitetsforståelse. Eksklusion kan medføre, at barnet ikke opnår relationer med andre, som er vigtige for, at barnet kan udvikle sig socialt og intellektuelt. En måde at opnå sociale relationer kan være gennem leg og bevægelse. Efter denne belysning af ovennævnt viden og problemstillinger, sidder vi tilbage med en undren, som har ledt os frem til følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan kan pædagoger i samarbejde med børnehavebørn skabe en kultur, som giver mulighed for inklusion og relationer med leg og bevægelse som praksisfelt? Metode Videnskabeligmetode Gennem vores bachelorprojekt, vil vi tage udgangspunkt i den hermeneutiske tilgang, hvor vi ønsker at opnå viden og forståelse af pædagogens handlinger og intentioner. 41 Dette skal ses i forbindelse med, hvordan pædagoger i samarbejde med børnehavebørn kan skabe en kultur, som giver mulighed for inklusion og relationsdannelse med leg og bevægelse som praksisfelt. Her vil vi forholde os kritisk og analytisk til vores fire undersøgelsesspørgsmål som lyder: Hvordan forstås kultur og hvordan skabes en inkluderende kultur?, Hvilken betydning har 41 Thornquist, E. (2006) s. 159 Side 8 af 63

13 relationer for den inkluderende kultur?, Hvilken betydning har leg og bevægelse i forhold til, at skabe en inkluderende kultur? og Hvilke pædagogiske metoder vil være relevante at bruge i forhold til at skabe en inkluderende kultur gennem kroppen? I hermeneutikken beskæftiger man sig med, hvad forståelse er og drøfter problemer der er knyttet til vilkårene for forståelse og fortolkning, og til hvordan vi opnår frugtbare og gyldige fortolkninger. 42 Vi kan hermed sige at når der opstår en undring over en problemstilling, skal vi overveje, hvad der kan ligge til grund herfor og derefter fortolke det. Hermeneutikken kan hjælpe os med, at forstå hvordan vi forstår, og hvordan vi tillægger verdenen mening. For at vi kan få en forståelse af, hvad der ligger til grund for den givne problemstilling er vi nødsaget til, at have en forforståelse heraf. 43 Hermeneutikken tager udgangspunkt i, at mennesket er subjektet og det er menneskets udtryk som er objektet. 44 Endvidere vil vi benytte den fænomenologiske indgangsvinkel som en metode til, at sikre en åben og fordomsfri undersøgelsespraksis. Overordnet er fænomenologi læren om det, der kommer til syne og viser sig. 45 Hertil opfattes sociale fænomener ud fra individets egne perspektiver og oplevelsesverden. 46 Hermed kan vi ud fra vores interview finde ud af, hvordan den pædagogiske hverdag fungerer i praksis, samt hvordan informantens habitus udspiller sig. Alle mennesker har forskellige livsverdener, hvilket kan forklare, hvorfor fænomener forstås forskelligt. 47 Herudfra vil vi lade os inspirere af filosoffen Maurice Merleau-Pontys kropsfænomenologiske tænkning, som er en videreudvikling af fænomenologien. Denne kan være med til, at give os en forståelse og et indblik i det enkelte individs livsverden og handlemåde. Metoden vil være med til, at give os en forståelse af, at kroppen er en erkendende krop, hvor kropserfaringer kan være med til at skabe meningsfuldhed Thornquist, E. (2006) s Ibid. 44 Hyldgaard, K. (2006) s Thornquist, E. (2006) s Ibid. s Kvale, S. (1994) s Olesen, S.G. og Pedersen, P.M. (2010) s Side 9 af 63

14 Menneskesyn Menneskesyn vidner om vores forestilling om, hvad det vil sige at være menneske. Hvis man stiller spørgsmål om hvad et menneske er, så vil svaret danne grundlag for vores forklaring på, hvorfor mennesket handler som det gør, og hvilke potentialer det har for at handle anderledes. Man kan have tendens til at tro, at ens menneskesyn er det samme igennem hele livet, men dette er ikke tilfældet. Ens menneskesyn forandrer sig gennem livet og det er derfor vigtigt, at man tænker over, at vi alle kan have forskellige måder at anskue hinanden og verdenen på, og at vi nødvendigvis ikke er begrænset til et bestemt menneskesyn. 49 Det pædagogiske grundsyn og de holdninger vi har, bliver ofte dannet ud fra de erfaringer vi har erhvervet os gennem uddannelse, praktikker, studie jobs og opvækst. Dette vil ofte komme til udtryk i vores arbejde som pædagog, og derfor er det vigtigt, at vi er bevidste om vores eget menneskesyn. 50 Vores bachelorprojekt kommer til at bære præg af vores dialektiske-materialistiske menneskesyn, hvor mennesket betragtes, som et handlende og skabende objekt. Vi kan hermed sige, at mennesket bliver påvirket af omgivelserne, dvs. det samfund, miljø og den kultur, vi er en del af. Samtidig påvirker individet også samfundet og den kultur det måtte befinde sig i. Vi er af den overbevisning, at alle mennesker er afhængige og bliver påvirket af samspillet med andre, og at vi som mennesker bliver født som et socialt fungerende individ. 51 Metode til opbygning af bachelorprojektet Til at besvare vores problemformulering vil vi anvende en problemorienteret 52 og videnskabsteoretisk tilgang gennem vores bachelorprojekt. Vores bachelorprojekt vil blive bygget op omkring fire undersøgelsesspørgsmål og en analyse af vores kvalitative interview. De fire undersøgelsesspørgsmål, vil vi benytte som styringsredskab gennem bachelorprojektet, for at få et konkret og struktureret bachelorprojekt. Til at få indblik i den pædagogiske praksis vil vi benytte os af et kvalitativt interview. Interviewet vil vi foretage af en pædagog i en normalinstitution. Vi vil 49 Hammerlin, Y. og Larsen, E. (2012) s Herlitzs, G. (2008) s Hammerlin, Y. og Larsen, E. (2012) s Olsen, P. B. og Pedersen, K.(2009) Side 10 af 63

15 gennem hele vores bachelorprojekt stille os undren og være kritisk over for valgte teorier, samt det kvalitative interview. Side 11 af 63

16 Undersøgelsesspørgsmål 1 Hvordan forstås kultur og hvordan skabes en inkluderende kultur? Indledningsvis vil vi benytte cand. Psych. og lektor Susanne Idun Mørch, som skal fastslå hvad en kultur er, og hvordan den skal forstås. Hertil vil vi benytte cand. mag. og ph.d. etnolog Bjørg Kjærs definition af en institutionskultur. Dette finder vi relevant at belyse, når vi skal medvirke til, at skabe en inkluderende kultur. For at få et bedre syn på begrebet kultur, har vi valgt, at redegøre for sociolog Pierre Bourdieus teori om habitus og doxa. Disse begreber kan hjælpe os med at anskueliggøre, hvad en kultur er. Begreberne har betydning for den måde hvorpå individet tænker, kommunikere og hvordan det handler i samværet med andre mennesker. Individets måde at agere på kan give os viden om kulturens oprindelse set ud fra Bourdieus forståelse. Dette kan vi bruge når vi vil beskrive det, at være kulturbærer og hvilken betydning det har for, at skabe en kultur som giver mulighed for inklusion og relationsdannelse. Vi kan gennem teorien forholde os kritisk til den kultur der er i institutionen. Afslutningsvis vil vi benytte cand. mag. og ph.d. etnolog Bjørg Kjærs og lektor og cand. i pædagogik Bent Madsens beskrivelse af inklusionsbegrebet. Med denne teori kan vi opnå viden om det fokus og værdier som inklusionsbegrebet indebærer og det at skabe en inkluderende kultur. Undersøgelsesspørgsmål 2 Hvilken betydning har relationer for den inkluderende kultur? Indledningsvis vil vi redegøre for barnets udvikling i alderen 3-6 år. Hertil vil vi benytte den schweiziske psykolog Jean Piagets teori om barnets kognitive udvikling. Her vil vi beskæftige os med det præoperationelle stadie, der omhandler barnet i alderen 1½-7 år. Vi mener det er vigtigt at se på, hvordan barnet i vores målgruppe udvikler sig, og hvordan det tænker i forhold til, når pædagoger skal arbejde med inklusion. Hertil vil vi kort tage fat på den danske udviklingspsykolog Dion Sommer som mener, at de ældre teorier om barnets udvikling er forældet. Dette skal hjælpe os med, at forholde os kritisk til Piagets stadieteori, og dermed gøre os bevidste om, at barnets levevilkår har ændret sig. Side 12 af 63

17 Endvidere vil vi benytte psykolog H. Rudolph Schaffer og den svenske psykolog Margareta Öhmans teori om relationer. Her vil vi redegøre for jævnaldrendes relationers betydning og indvirkning på børns udvikling af sociale kompetencer. Herunder vil vi komme ind på betydningen af samværskompetence for barnet, hvortil vi vil bruge Sommer og den amerikanske professor i udviklingspsykologi Susan Harter. Afslutningsvis vil vi se pædagogens betydning for barnet, herunder vil vi komme ind på anerkendelse. Vi vil ligge ud med den norske forsker Berit Bae, der fokusere på relationen mellem barnet og den voksne. Dernæst vil vi benytte den norske psykolog Anne-Lise Løvlie Schibbye og Lis Møller, der er Lektor i psykologi ved Pædagogseminariet i Aalborg til, at redegøre begrebet anerkendelse. Samt for at finde ud af hvordan pædagoger skal møde barnet i henhold til, at støtte barnet i relationsdannelse og dermed også inklusion. Undersøgelsesspørgsmål 3 Hvilken betydning har leg og bevægelse i forhold til, at skabe en inkluderende kultur? Her vil vi benytte den franske fænomenolog og filosof Maurice Merleau-Ponty. Vi vil benytte Pontys kropsfænomenologiske tænkning, der er med til, at give en forståelse og indsigt i barnets livsverden og handlemåde. Herunder vil vi komme ind på begreberne kropsskema og kropsbillede, som er med til at beskrive, hvordan kroppen i samspil med omverden spiller en væsentlig rolle i den menneskelige erkendelse. Endvidere vil vi forholde os til den norske magister i bevægelses- og idrætsvidenskab Tomas Mosers teori om kropslighed. Dette er for at få en forståelse af, hvilken betydning det har for barnet at indgå i sociale relationer og i en inkluderende kultur. Sidst i dette afsnit vil vi benytte Ingrid Pramling Samuelsson, som er professor i førskolepædagogik, og Sonja Sheridan, som er lektor i pædagogik, til at se på legens betydning for barnets relationsdannelse og dermed også for den inkluderende kultur. Undersøgelsesspørgsmål 4 Hvilke pædagogiske metoder, vil være relevante at bruge i forhold til at skabe en inkluderende kultur gennem kroppen? Side 13 af 63

18 Her vil vi benytte lektor i idræt Grethe Sandholm og cand. Psych, lektor i psykologi Hanne Værum Sørensens teori om pædagogisk idræt til, at besvare dette undersøgelsesspørgsmål. Teorien kan hjælpe os med, at belyse hvad pædagogisk idræt er, samt vigtigheden af at have fokus på den kropslige del. Endvidere vil vi benytte teorien til, at synliggøre hvordan pædagogisk idræt kan være med til, at give mulighed for, at børn kan indgå og bidrage til fællesskabet. Afslutningsvis vil vi benytte psykolog Benny Lihmes forståelse af teorien om det fælles tredje. Dette for at opnå forståelse for, hvordan man som pædagog kan planlægge aktiviteter der giver muligheden for, at bruge kroppen til at skabe fælles oplevelser. Kvalitative interviews Vi vil benytte os af et kvalitativt interview 53, hvor vi vil bruge den pædagogiske psykologi professor Steiner Kvales metodiske overvejelser. 54 Kvale betegner sig selv som arbejdende indenfor den fænomenologiske og hermeneutiske tradition. Vi finder dette relevant, da vi herved kan få en forståelse af de temaer der er i livsverdenen og hertil giver det os et indblik i interviewpersonens eget perspektiv. 55 Vi vil benytte interviewet 56 samt teori til besvarelse af vores problemformulering og hertil stille os undrende og kritisk. Til at lave en analyse og udarbejdelse af vores interview, vil vi benytte de syv stadier, som er: Tematisering, Design, Transskribering, Analyse, Verificering og Rapportering. Efter vi har foretaget interviewet vil vi forholde os kritisk til det, da der kan forekomme ændringer i løbet af processen. 57 Teoribearbejdelse Besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 1 Hvordan forstås kultur og institutionskultur og hvordan skabes en inkluderende kultur? Institutionskultur og kulturforståelse En kultur forsyner mennesket med en fælles opfattelse af en virkelighed og sandhed. Dette giver dermed mulighed for, at handle moralsk korrekt indenfor rammerne af samme kultur. De 53 Bilag 1 - interviewundersøgelse 54 Kvale, S. (1994) s Pedersen, K. A. og Glasdam, S. og Lorentzen, V. (2007) s Bilag 2 - Interview 57 Bilag 1 - interviewundersøgelse Side 14 af 63

19 erfaringer som mennesket får gennem kulturer stammer grundlæggende fra dets opvækst og liv, og hertil måden hvorpå der tænkes og forstås. 58 I forlængelse med dette, kan vi tilskrive menneskets erfaringer med den hermeneutiske måde, at tænke på da den hjælper os med, at forstå hvordan vi tillægger kulturen mening. Ifølge Susanne Idun Mørch lyder definitionen af en kultur således; Ordet kultur stammer fra det latinske cultura, der igen stammer fra ordet colere, at dyrke. At kultivere betyder at dyrke, udvikle, uddanne eller civilisere. Kultur er altså noget, der er dyrket Ordet kultur har en række forskellige sammenhænge. Man kan tale om kultur i betydningen alt det menneskeskabte i et samfund 59 I mødet med en ny kultur vil man nok kunne være nysgerrig og åben, men individet kan ikke undgå at have sin egen kulturs briller på. Det kan her ikke undgås, at individet vil vurdere den nye kultur ud fra egen kulturs selvfølgeligheder og hertil benytte erfarings- og sammenligningsgrundlag. Her kan det forekomme, at individet fejltolker når det betragter et ukendt kulturelt fænomen. 60 En institutionskultur kan defineres som et samlet kompleks af: De holdninger (dvs. synet på børnene, arbejdsopgaver, forældrene og pædagogikken) Den viden (dvs. uddannelsesmæssige kvalifikationer og erfaringer) Den organisering (dvs. den konkrete virkeliggørelse/ implementering af visioner og hensigter) Den kollegialitet (dvs. normer for, hvordan man arbejder sammen som kollegaer) Den faglige identitet (dvs. hvordan opfatter man son professionelle rolle som pædagog) 61 Vi spurgte vores informant, hvilken kultur de har i institutionen, hertil svarede hun En kultur som viser forudsigelighed og struktur, og hun ville da mene de havde en meget åben kultur De kulturer man ser i institutioner har forskellige men ligeværdige livsformer. For at blive optaget i en kultur skal man igennem en socialiseringsproces, hvor man tilegner sig kulturens værdier og normer. Socialiseringen foregår, når barnet gennem opvæksten socialiseres eller 58 Mørch, S. I. (2002) s Mørch, S.I. (2002) s Ibid. s Kjær, B. (2010) s. 25 Side 15 af 63

20 opdrages i en kulturel sammenhæng. Individet af kulturen kan påvirke socialiseringsprocessen og derved er processen ikke kun statisk eller ensidige. Endvidere kan individet være med til, at udvikle en ny viden, nye normer og holdninger i en kultur. Kulturen vedligeholder og skaber fælles identitet og tilsammen sikrer dette fællesskabet eller kulturen. 62 Habitus og Doxa Det er vigtigt, at pædagogen er bevidst om, at han/hun er bærer af en kultur. At være kulturbærer er en blanding af to kulturforståelser, hvor den ene er individets habituelle dispositioner og den anden er det som individet deler og forhandler i de fællesskaber, det indgår i. Pierre Bourdieus teori om begrebet habitus kan kobles sammen med det at være kulturbærer, da individet herigennem handler og agerer. 63 Dette er set ud fra en fænomenologisk tænkning, hvor der skabes en meningsforståelse ud fra individets eget perspektiv. Individets handlinger, meninger og valg træffes ud fra de kropslige erfarede oplevelser, hvilket udgør habitus. Habitus er med andre ord de værdi- og normsystemer, kulturelle vaner eller holdningssystemer som det enkelte individ orienterer sig efter. 64 Individets habitus kan være med til, at præge institutionens doxa. Doxa skal ses i institutionen som før reflekterende, ikke bevidstgjorte tildeles kropsliggjorde adfærdsregler. Der skal ikke være tvivl om, at disse kunne have været udviklet og tænkt anderledes. Institutionens opfattelser kan hermed opfattes som naturlige og selvindlysende og dermed ikke til diskussion. Hertil kan der opstå konflikter, når der f.eks. skal socialiseres nyansatte, da institutionens doxa vil stå overfor nyankommende meninger og holdninger. 65 Når pædagogen skal arbejde hen mod et inkluderende fællesskab, kan institutionens doxa have en betydning herfor. Pædagogens habitus kan hertil påvirke måden hvorpå barnet motiveres, når en pædagogisk aktivitet, som skal medvirke til en inkluderende kultur, skal tilrettelægges. 66 For at ændre en institutionskultur skal institutionen være bevidst om sit eget værdigrundlag. Med andre ord skal man være bevidst om, at man kan ikke forstå sin institution, før man har forsøgt at 62 Mørch, S.I. (2002) s Jensen, I. (2007) s Olesen S. G. og Pedersen, P. M. (2010) s Järvinen, M. og Mortensen, N. (2002) s Mors, N. og Mørch, S.I. (2009) s Side 16 af 63

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Én for alle alle for én

Én for alle alle for én Én for alle alle for én - pædagoge ns arbejde med børnefællesskaber i børnehaven Navn: Mie Louise Egeskov Studienummer: 22111510 Vejleder: Mie Thulesen Censor: Susanne Kantsø Bachelorperiode: 20. april

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes.

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013-14 Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 3 Mission... 3 Læringssynet... 3... 4 Pædagogiske

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring Forårskonference UngNorddjurs 9. maj 2014 Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk INKLUSION At leve forskelligt i verden - ikke i forskellige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere