Opfølgning på partnerskabsaftale mellem Randers Kommune, Tradium og Dansk Byggeri

Transkript

1 Opfølgning på partnerskabsaftale mellem Randers Kommune, Tradium og Dansk Byggeri Randers Kommune indgik i efteråret 2012 en partnerskabsaftale med Tradium og Dansk Byggeri. Formålet med aftalen var: Flere lærlinge fra bygge- og anlægslinien på Tradium kan få en praktikplads. Nyudlærte svende kan få et job. Større fokus i erhvervsvejledning for folkeskolens ældste klasser på at mulighederne inden for bygge- og anlægsfagene. Bedre overgang fra folkeskole til erhvervsuddannelserne, fastholdelse af frafaldstruede og omskoling /opkvalificering af ufaglærte og ledige. Dække efterspørgslen på arbejdsmarkedet Udover repræsentanter fra Randers Kommune (jobcentret, UU og Center for kompetenceudvikling og jobrotation), Tradium og Dansk Byggeri har der i samarbejdet også været repræsentanter fra 3F og Jobcenter Aarhus / Det østjyske Samarbejde om at sikre arbejdskraft i byggebranchen. Evaluering af effekten af partnerskabsaftale kontra brug af uddannelsesklausuler På baggrund af tal fra Undervisningsministeriet er der udarbejdet følgende opgørelse over uddannelsesaftaler for borgere i Randers Kommune Antal indgåede uddannelsesaftaler (praktikpladser) November 2011 oktober 2012 (inden partnerskabsaftalen) = 92 indgåede aftaler November 2012 oktober 2013 (med partnerskabsaftaler) = 108 indgåede aftaler November 2013 oktober 2014 (med partnerskabsaftale) = 110 indgåede aftaler Opgørelsen viser, at der i perioden med partnerskabsaftale er indgået flere aftaler end før partnerskabsaftalen. Det hører med i billedet, at der i stigende omfang anvendes delaftaler. Det vil sige, at de lærlinge, der ikke får en uddannelsesaftale med en mester, og som normalt vil få et skolepraktikophold, nu i stedet får et forløb, hvor de får skolepraktikken i kombination med kortere forløb (uddannelsesaftaler) med en mester. De kortere forløb tæller i statistikken med som indgåede uddannelsesaftaler. I nogle tilfælde ender de kortere aftaler med blive forlænget til en hel aftale. Samtidig er et forløb med kombination af korte aftaler og skolepraktik ikke nødvendigvis dårligere end en hel uddannelsesaftale. Det skyldes, at nogle firmaer har specialiseret sig, og lærlinge i et sådant firma får derfor ikke så bred en praktisk erfaring. Ved flere kortere forløb er der mulighed for at få en bredere praktisk erfaring. Det samlede billede af praktikpladssituationen er derfor noget mere kompliceret end tidligere. Det kan være vanskeligt entydigt at afgøre effekten af partnerskabsaftalen på antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Det skyldes at andre forhold også kan spille ind på antallet af uddannelsesaftaler. De 1

2 andre forhold kan f.eks. være praktikpladspræmieordningen, håndværkerfradraget og andre støtte ordninger eller konjunkturerne. Praktikpladspræmieordningen er blevet aftrappet i den periode partnerskabsaftalen har været gældende og er endeligt ophørt efter 1. kvartal Effekten af det kan være, at der er blevet indgået et højere antal aftaler end normalt, da flere mestre måske har fremrykket tidspunktet, hvor de ønskede en aftale, for at nå at få del i præmieordningen. Konjunkturerne har indflydelse på omsætningen i byggebranchen og kan betyde, at mestrene i perioder med et lavt aktivitetsniveau udskyder at tage en lærling for at spare penge, men også fordi de reelt skal have relevante opgaver at tilbyde lærlingene. Aktivitetsniveauet i bygge- og anlægsbranchen har i perioden ifølge Dansk Byggeri været faldende. Aktivitetsniveauet måles som produktionsværdien. Produktionsværdien måler bygge- og anlægsproduktionen, som bliver udført af private bygge- og anlægsvirksomheder, og de offentlige og koncessionerede virksomheders produktion i forbindelse med bygge- og anlægsaktivitet. Hertil kommer byggematerialer, som private husholdninger og private virksomheder indkøber til bygningsreparationer udført af egen arbejdskraft samt sort arbejde. Forlængelse af håndværkerfradragsordningen har holdt hånden under markedet. Solcelleordningen havde en positiv effekt frem til starten af De store byggeprojekter i Østjylland har haft en positiv effekt, mens stormskaderne efter de seneste 2 kraftige storme har givet travlhed, men ikke influeret på beskæftigelsen. Samlet set har det altså ikke kunnet fastholde aktivitetsniveauet i branchen, som derfor har været faldende på nationalt niveau. Der foreligger endnu ikke tal på regionalt niveau, men det er Dansk Byggeris vurdering, at afmatningen på nationalt niveau også vil slå igennem i Østjylland. Der forventes dog en stigning i Umiddelbart har aktivitetsniveauet i branchen altså ikke kunnet forklare en forøgelse af antallet af uddannelsesaftaler. Dog viser 3Fs tal for ledigheden i byggegruppen (alle beskæftiget i byggeriet) i afdelingen i Randers, at ledigheden har været faldende. Fra januar 2013 december 2013 faldt ledigheden fra 318 til 121. I januar 2014 var ledigheden 212, og den var i juli 2014 faldet til 75. En endelig afklaring af udviklingen i aktivitetsniveauet, må derfor afvente, at de endelige tal foreligger på et senere tidspunkt. Det må derfor formodes, at partnerskabet med Dansk Byggeri har haft en vis effekt. Det vil ved evalueringen af partnerskabsaftalen være relevant, at se på, om Randers Kommune kunne have opnået, at der blev indgået flere uddannelsesaftaler, hvis der i perioden havde været anvendt en uddannelsesklausul ved udbud af kommunens bygge- og anlægsopgaver. Forudsætningen for, at uddannelsesklausuler kan anvendes ved bygge- og anlægsopgaver, er, at projektsummen er minimum 10 mio. kr. og /eller lønsummen er minimum 4 mio. kr. Disse beløbsrammer er vejledende, og skyldes, at der efter EU's udbudsregler skal være proportionalitet mellem de krav der stilles 2

3 og omfanget af den udbudte opgave. Undervisningsministeriet foreslog i et notat fra 2011, at kontraktværdi og lønsum kunne indgå som indikatorer for om proportionalitetskravet er opfyldt. I dag er de vejledende beløb almindeligt anvendt af de kommuner, der bruger uddannelsesklausuler i bygge- og anlægssager. Beløbsgrænserne kan ikke stå alene, og der skal altid ske en konkret vurdering af de enkelte projekter, hvor også varighed af projektet og omfang og indhold af det faglærte arbejde bør indgå i vurderingen. Miljø og Teknik / Bygning og Energi har undersøgt udbuddet af opgaver i 2013, og hvad der i foråret 2014 findes af kommende kendte opgaver med henblik på, at afgøre om det ved disse opgaver ville have været relevant at bruge uddannelsesklausulen ud fra de vejledende beløbsgrænser (4 mio. kr. / 10. mio. kr.). Der er tidligere gennemført en lignende undersøgelse for perioden 2. halvår 2012 til 1. halvår Resultatet af undersøgelserne er, at der ikke har været udbud i Randers Kommune på bygge- og anlægsområdet i perioden, der lå over beløbsgrænserne, og der har derfor ikke været udbud, hvor det ville have været relevant, at bruge en uddannelsesklausul. Vurderingen af om det vil være relevant, og dermed effektfuldt at bruge en uddannelsesklausul, bør derfor altid sammenholdes med omfanget de forventede udbud. Sammenfattende kan det konstateres, at der i partnerskabsaftalens løbetid har været en positiv udvikling i antallet af uddannelsesaftaler på Tradium for borgere fra Randers. Det må derfor formodes, at partnerskabsaftalen har haft en vis positiv effekt. Samtidig har Randers Kommune i perioden ikke haft udbud af bygge- og anlægsopgaver, der havde en volumen, der kunne danne grundlag for anvendelsen af en uddannelsesklausul. Resultatet af partnerskabet må derfor vurderes at være positivt. Erfaringer fra Københavns Kommune med uddannelsesklausul. I forbindelse med indgåelsen af partnerskabsaftalen, blev det besluttet, at der sideløbende skulle følges op på København, Odense og Aarhus kommuner, hvor der arbejdes med uddannelsesklausuler. Der foreligger ikke en aktuel opgørelser fra Aarhus kommune, og Odense Kommune foreligger der kun en sporadisk opgørelse. Københavns Kommune har arbejdet målrettet med brug af en uddannelsesklausul, og der er opstillet et mål om at nå 235 praktikårsværk inden udgangen af I maj 2014 nåede Københavns Kommune op på i alt 324 praktikantårsværk og kunne dermed indfri målet. Københavns Kommunes resultater skal ses på baggrund af en stor volumen i udbuddene, hvilket nedenstående tabel illustrerer. Praktikårsværk i Københavns Kommunes bygge- og anlægsprojekter. 3

4 År Praktikant årsværk Kontraktsum i alt (mio. kr.) Laveste pris pr. årsværk ifht. kontraktsum (mio. kr.) Højeste pris pr. årsværk ift. Kontraktsum (mio. kr.) Gennemsnitlig pris pr. årsværk ifht. kontraktsum (mio. kr.) Total Note: Opgørelsen er lavet maj Kilde: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen. Tabellen viser, at den gennemsnitlige pris pr. praktikantårsværk er højere end den vejledende ramme på 10 mio. kr. Men der er også udbud, hvor prisen er under den vejledende ramme. Københavns Kommune besluttede 28. november 2013 at sænke rammen for renoveringsprojekter således, at de skal være mindst 3 mio. kr. i lønsum eller mindst 8 mio. kr. i projektsum. Baggrunden her for er, at renoveringsprojekter typisk har en højere grad af faglært arbejde end andre projekter, det er derfor også vurderingen, at sænkningen på rammerne for renoveringsprojekter kan ske uden, at det strider mod hensynet til proportionalitetskravet. Sænkningen af rammerne betyder, at uddannelsesklausulen vil kunne anvendes på flere projekter, og det må forventes at føre til at der er plads til flere praktikårsværk. En sænkning af beløbsgrænserne vil i perioden 2013 til første halvår af 2014 ikke vil have øget mulighederne for at bruge uddannelsesklausulen, og at det vurderes, at en ændring af grænserne ikke vil have en væsentlig betydning, da Randers Kommunes udbud typisk ligger på et niveau under grænseværdierne. Der foreligger ikke aktuelle tal fra Aarhus Kommune, men en tidligere opgørelse fra Aarhus Kommune over deres erfaringer med at anvende en uddannelsesklausul viste, at der fra 2011 og frem til en opgørelse i marts 2013 er indgået aftale om 14,5 lærlingepladser på baggrund af et samlet udbud på 1,1 mia. kr. Odense Kommune reviderede deres politik for anvendelse af uddannelsesklausulen i november 2012, og fra december 2012 har retningslinjen været, at der kan ansættes 10 % praktikanter ud af det samlede timetal (vurderet på baggrund af lønandelen af den samlede projektsum). Der skal dog altid tages udgangspunkt i proportionalitetskravet, altså at kravet om lærlinge eller praktikanter skal stå i et rimeligt forhold til opgavens størrelse. Indholdet i klausulen er, at der enten kan ansættes lærlinge (uddannelsesaftale med en mester) eller praktikanter (ledige i afklaringsforløb). I opgørelsen fra Odense Kommune er der ikke skelnet mellem lærlinge og praktikanter, og det kan derfor ikke siges i hvilket omfang anvendelsen af klausuler har givet anledning til ansættelse / beskæftigelse af lærlinge på projekterne eller om der er tale om ledige i virksomhedspraktik. Lærlinge / praktikanter på projekter udbudt af Odense Kommune fra december Projekt Udbudssum (mio. kr.) Antal lærlinge / praktik pladser Renoveringen af uddannelsescentret 11 3 Marienlyst Tenniscenter 31 5 Energy Lean Energy Lean Opgørelsen omfatter ikke alle projekter Kilde: Odense Kommune Ejendom, Byggeri. 4

5 Partnerskabets øvrige mål Partnerskabet har udover praktikpladser også beskæftiget sig med beskæftigelsen for nyudlærte svende, efteruddannelse og erhvervsvejledning om byggefagene. Den aktuelle beskæftigelsessituation på bygge- og anlægsområdet er god. Men det har tidligere, hvor beskæftigelsen var mindre god i regi af partnerskabet været arbejdet med mulighederne for, at ledige nyuddannede kun få job i Norge, hvor efterspørgslen har været stor. Dette arbejde har resulteret i, at der nu er et generelt beredskab på jobcentret, der kan vejlede ledige, der ønsker beskæftigelse i Norge, om krav og muligheder på det norske arbejdsmarked. Med hensyn til efteruddannelse har der været samarbejdet mellem parterne om en fælles opsøgende indsats, hvor virksomheder er blevet besøgt med henblik på at orienterer om efteruddannelsesmuligheder af medarbejderne. Den opsøgende indsats har resulteret i aftaler om opfølgning med 5 virksomheder om kompetenceudvikling og rekruttering af medarbejdere. Partnerskabet har beskæftiget sig med, hvordan der kunne skabes øget interesse for bygge- og anlægsfagene bland de unge uddannelsessøgende. Ud af dette arbejde er der kommet et samarbejde mellem erhvervsskolerne, hvor der har været afviklet Fagenes Kamp i 2013, hvor eleverne på erhvervsskolerne gennem konkurrencer har vist, hvad fagene handler om. Der er endvidere arbejdet på at implementerer konceptet Byg Et Hus i folkeskolen. Konceptet henvender sig til eleverne i klassetrin og giver med udgangspunkt i hele byggeprocessen af et hus i kombination med almene skolefag en introduktion til det faglige indhold af en række håndværksfag. Konceptet giver f.eks. eleverne mulighed for at se, hvordan regning og matematik spiller ind i tømrerhåndværket. Byg Et Hus forventes at være et tilbud på skolerne i Randers i skoleåret 2014 / 15 og afvikles i samarbejde med Tradium. I forhold til indsatsen for frafaldstruede har det ikke været taget op i partnerskabsaftalens løbetid, da Tradium har et særligt forløb G+ - som er målrettet udfaldstruede. Forløbet fungerer efter hensigten, og det har derfor ikke været nødvendigt at forfølge det spor. De østjyske jobcentre har et udvidet samarbejde om at dække efterspørgslen på arbejdskraft inden for bygge- og anlægsområdet. Samarbejdet koordineres fra Jobcenter Aarhus. Koordinatoren fra Jobcenter Aarhus har deltaget i de løbende møder i partnerskabet, og har orienteret om den aktuelle situation og nye uddannelsestiltag på området. Der har således i partnerskabets regi været en formidling af viden, og der har været drøftelser af behovet for udbud af uddannelser / kurser, der har været afstemt med arbejdsmarkedets behov. Partnerskabsaftalen er indgået mellem Randers Kommune, Dansk Byggeri og Tradium, men i de løbende møder i partnerskabet har 3F s byggegruppe i Randers været repræsenteret. Som nævnt overfor var det østjyske jobcentersamarbejde på bygge- og anlægsområdet også repræsenteret i samarbejdet. Parterne har gennemført en vurdering af værdien af partnerskabet. Parterne har været enige om, at partnerskabet har været positivt, og har haft en styrke i, at de enkelte parter har fået udviklet et netværk til relevante samarbejdspartnere. Netværket har bidraget til bedre 5

6 kommunikation og koordination, og har været godt til at få vendt den aktuelle situation på bygge- og anlægsområdet, og få drøftet / sparing på eventuelle initiativer. Parterne har også haft glæde af, at have fået et større indblik i hinandens opgaver og problemstillinger. 6