Bacheloruddannelsen i Medicin
|
|
- Jonathan Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 32 Studieordning Bacheloruddannelsen i Medicin Syddansk Universitet Godkendt af dekanen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, den 6. juli 2006 Revideret april 2010 Opdateret april 2011 Opdateret december 2011
2 Side 2 af 32 I henhold til Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne, nr. 814 af 29. juni 2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen) samt Bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) fastsættes følgende studie- og eksamensordning for bacheloruddannelsen i medicin ved Syddansk Universitet. Kapitel 1 Formål 1. UDDANNELSENS BETEGNELSE PÅ DANSK OG PÅ ENGELSK Gennemført bacheloruddannelsen giver ret til titlen Bachelor i Medicin (BSc.med.), på engelsk Bachelor of Science in Medicine. 2. NORMERING Bacheloruddannelsen i medicin er normeret til 180 ECTS-point svarende til 3 års fuldtidsstudier. 3. FAGLIG PROFIL Stk 1 Uddannelsens formål Uddannelse har til formål at 1) indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets/fagområdernes teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen, 2) give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets/fagområdernes relevante bestanddele, og 3) give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse. Stk 2 Kompetenceprofil Efter afsluttet uddannelse skal bacheloren i medicin kunne Viden (a) Vidensfeltet Angive og analysere kroppens opbygning Demonstrere viden om sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og rehabilitering Demonstrere viden om grundlæggende kommunikationsteori (b) Forståelse og refleksion Angive og analysere kroppens funktion Analysere de genetiske, molekylære, cellulære og fysiologiske processer, der regulerer og vedligeholder kroppens normale funktioner Analysere de biologiske variationer og processer som karakteriserer livscyklus og køn Analysere hvilke ydre faktorer der kan påvirke den menneskelige organisme og organismens reaktioner på disse Analysere menneskers adfærd og reaktionsmønstre ud fra biologiske, psykologiske, sociale, kulturelle og etniske forudsætninger Analysere ændret struktur og funktion af kroppen og dens væsentligste organsystemer ved forskellige sygdomme og tilstande Demonstrere videnskabelig nysgerrighed og forholde sig kritisk reflekterende til viden og antagelser Færdigheder (a) Type af færdigheder
3 Side 3 af 32 Demonstrere kliniske færdigheder med optagelse af sygehistorie, objektiv undersøgelse og formulering af udredningsplan (b) Vurdering og beslutning Fortolke videnskabelig litteratur, stille spørgsmål og konkludere på fund Anvende videnskabelig metode til at analysere, fortolke og vurdere de metoder og principper, der danner grundlag for diagnostik, behandling og interventioner. (c) Formidling Anvende medicinsk informationsteknologi til at søge og formidle viden Demonstrere evne til at kommunikere hensigtsmæssigt med kolleger, patienter og pårørende Kompetencer (a) Handlingsrummet Identificere og analysere etiske problemstillinger (b) Samarbejde og ansvar Demonstrere hensigtsmæssig adfærd i omgang med patienter og i samarbejde med kolleger og andre personalegrupper (c) Læring Demonstrere evne til formulering af egne læringsmål og videreudvikling af kompetencer Stk. 3 Uddannelsens opbygning og tilrettelæggelse Uddannelsen er opdelt i tolv moduler. Hvert modul omfatter 8 ugers undervisning, og afsluttes med en modul-eksamen. Samtidig er uddannelsen inddelt i tre spor, som løber parallelt hele uddannelsen igennem: det biomedicinske spor, akademikersporet og professionssporet. Hvert af de tolv moduler består således af undervisningselementer indenfor to eller flere af de tre spor. Det biomedicinske spor omfatter uddannelsens konstituerende sundhedsvidenskabelige grundfag og grundlæggende samfundsvidenskabelige fag. Det biomedicinske spor skal give bacheloren en omfattende viden om menneskekroppens opbygning og funktion, dets regulatoriske mekanismer på indre og ydre forhold, fra molekyle til det hele menneske, og give de studerende forudsætninger for at forstå sundhed og sygdom i en social, kulturel og etnisk kontekst både for det enkelte individ og i et nationalt og internationalt sundhedsperspektiv. Omfanget af det biomedicinske spor er 120 ECTS points. Professionssporet omfatter klinikophold, færdighedstræning og kommunikationstræning. Professionssporet skal sikre, at de studerende har grundlæggende kliniske kompetencer til at modtage og udrede patienter. Det samlede omfang af professionssporet er 30 ECTS points. Akademikersporet omfatter videnskabsteori, videnskabelig metode og informationskompetence. Akademikersporet skal sikre, at de studerende har grundlæggende akademiske kompetencer, herunder at de kan opstille hypoteser og forskningsspørgsmål, søge svar på disse, tolke egne og andres resultater, vurdere videnskabelig litteratur kritisk og analytisk og forstå hvordan ny viden skabes. Det samlede omfang af akademikersporet 30 ECTS points. Intentionen med modellen er at sikre sammenhæng og progression ikke alene i uddannelsens moduler, men også i kompetencer indenfor hvert af de tre spor igennem hele den lægelige uddannelse. Opbygningen videreføres således i kandidatuddannelsen i medicin, ligesom tænkningen genfindes i de syv roller i den lægelige videreuddannelse.
4 Akademikerspor Professionsspor Side 4 af 32 Modellen og sammenhængen mellem bachelor- og kandidatuddannelsen illustreres i nedenstående figur. Klinisk medicin Biomedicin Studieordningen har derfor også til formål at skabe sammenhæng mellem bachelor- og kandidatuddannelsen, at skabe sammenhæng mellem det prægraduate og postgraduate uddannelsesforløb, at skabe basis for livslang læring og personlig udvikling og give den studerende et videnskabeligt baseret grundlag for at kunne bidrage til den fortsatte udvikling indenfor medicin.
5 Side 5 af 32 Tabellen på nedenfor viser studiets opbygning i spor og moduler samt fordelingen i ECTS-points Biomedicin-spor Professionsspor Akademikerspor Semester Mo dul Modultitel ECTS Indhold EC TS Indhold ECTS 1 B1 Liv, sundhed og sygdom 7 Færdighedstræning: Akut beredskab 3 Informationskompetence: Studiestartsopgave 5 B2 Fra celle til individ 15 2 B3 Viden og information 8 Kommunikation: Sundhedspsykologi Klinikophold: 2 2 Videnskabsteori/videnskabelig metode: Viden og værdier I Patienten og lægen 5 B4 Bevægelse og arbejde 13 Færdighedstræning: Objektiv undersøgelse 2 3 B5 B6 Energi og vitale funktioner Ernæring og vækst Videnskabsteori: Viden og værdier II 5 B7 Regulation og kommunikation 10 Færdighedstræning: Objektiv undersøgelse Evalueres på B8 5 4 B8 Homeostase 10 Færdighedstræning: Praktiske procedurer Samlet evaluering med B7 3 Kommunikation: Professionsetik 2 B9 Hjerne og sanser 10 5 B10 Angreb og forsvar 10 Videnskabelig metode: Forskningsmetodologisk grundkursus 5 6 B11 Bachelorprojekt Tilvalgsfag 3 2 Bachelorprojekt Videnskabelig metode/informationskompetence: Evalueres sammen med biomedicinspor 10 B12 Fra rask til syg 9 Klinikophold: Anamnese, kommunikation og samarbejde Kommunikation: Medicinsk interview 4 7 ECTS i alt
6 Side 6 af 32 Kapitel 2 Studiekrav og uddannelsens indhold 4 TIDSGRÆNSER Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i de prøver, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøven. Stk. 2 Mindst to af modulerne B1 til og med B4 skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Stk 3. Har den studerende ikke bestået prøverne i overensstemmelse med stk 2. bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg, jf. 15, stk. 1. i eksamensbekendtgørelsen. Stk.4. Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter påbegyndelse af bachelorstudiet. Orlovsperioder medregnes i den samlede studietid. Stk. 5. Studienævnet kan dispensere fra fristerne i stk. 1 4, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 5 STUDIEAKTIVITET Studerende der ikke har været studieaktive i 1 år tilbydes vejledning Stk. 2. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 2 år. Stk. 3. Studienævnet kan dispensere fra kravene i stk. 1 og 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 6 PARALLELLÆSNING Uddannelsen er normeret som et fuldtidsstudium. En studerende kan ikke førstegangs tilmelde sig undervisning og eksamen i mere end et, samtidigt afviklet modul (dobbeltfuldtidstjeneste). Stk.2 Studienævnet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
7 Side 7 af 32 7 UDDANNELSENS MODULER Modul B1: Liv, sundhed og sygdom Mål: Modulet sætter rammerne for hvorledes studiet foregår og giver de studerende et perspektiv på hvad uddannelsen fører til. I løbet af modulet synliggøres for de studerende at uddannelsen omfatter 3 lige vigtige hovedområder: et biomedicinsk, akademiker og professionaliseringsspor. Som led i studieintroduktionen arbejdes med at de studerende erhverver et godt grundlag for at udvikle en hensigtsmæssig studieteknik og læringsstrategi. I dette modul introduceres de studerende til at erhverve en grundlæggende videnskabelig forståelse for forudsætningerne for liv og for evolution. De lærer at der er en sammenhængende struktur og orden, der er grundlaget for liv. De udfordres til at reflektere over hvad liv, sundhed og sygdom er og til at forstå biologisk variation. I modulet er en indførsel i basal cellulær biologi. Derved introduceres de studerende til princippet om livscyklus som udgangspunktet for studiets tilrettelæggelse, at studiet fordrer indsigt i et kontinuum fra molekyler og membraner, over celler og væv, organer og systemer til individer og grupper. De studerende skal lære at udtrykke sig om den menneskelige organisme på en præcis og entydig måde. De studerende skal lære at anvende informations- og læringskomptence med projektplanlægning og artikellæsning for at kunne udfærdige en studiestartopgave De studerende trænes i at yde førstehjælp, herunder genoplivning. Indhold (beskrevet i kompetence termer) Det biomedicinske spor anvende viden om molekylers basale fysiske og kemiske egenskaber til at forklare deres rolle i biologiske systemer beskrive de cellulære biokemiske byggesten. forklare opbygningen af cellemembranen og dens betydning for cellens integritet og funktion. forklare cellens molekylære og strukturelle opbygning samt funktion. beskrive menneskets generelle opbygning og organsystemer og formidle det med anvendelse af relevant nomenklatur. diskutere hvad sundhed er for individet og for samfundet. diskutere hvordan kulturelle forskelle kan påvirke individers opfattelse af sygdomme og det at være syg. identificere de væsentligste sundhedsproblemer nationalt og internationalt. forklare hvorledes sundhedsvæsenet er organiseret i Danmark. Skriftlig prøve Skiftende ekstern/intern censur Karakterskala Akademikersporet anvende centrale bibliografiske databaser og relevante søgeværktøjer til at gennemføre systematiske og målrettede informationssøgninger. foretage begrundede valg af artikler og andre informationstyper problematisere og konkludere på de valgte artikler/informationer bruge relevante it-faciliteter arbejde selvstændigt og sammen med andre om løsning af faglige opgaver fremlægge mundtligt og skriftligt, herunder opfylde formmæssige krav
8 Side 8 af 32 vedr. referencer og litteraturlister demonstrere begyndende erfaring med artikellæsning demonstrere evne til kritisk vurdering af sundhedsvidenskabelige forskningsresultater Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig præsentation Intern Bestået/ikke-bestået Professionssporet vurdere og prioritere assisterende indsats ved såvel enkle som mere sammensatte situationer, hvor førstehjælp er påkrævet (akut beredskab) selvstændigt udføre førstehjælp og basal genoplivning under vejledning yde basal præhospitalsbehandling samarbejde om en praktisk situation demonstrere kendskab til lovgivning af særlig relevans for det præhospitale område Praktisk prøve Intern Bestået/ikke-bestået Omfang: 15 ECTS points Undervisn.form: Forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde, øvelser Placering: 1. kvartal, 1. semester, 1. år Forudsætninger for deltagelse: Ingen Beståkrav: Modulet er bestået når - den skriftlige prøve er bestået - studiestartsopgaven med mundtlig fremstilling er bestået - bestået prøve i akut beredskab
9 Side 9 af 32 Modul B2: Fra celle til individ Mål: At den studerende lærer de molekylær-biologiske processer, der er grundlaget for udviklingen af en celle, hvorledes celledifferentiering samt vævsmorfogenese finder sted og resulterer i udviklingen af væv og foster. Den studerende får herved indsigt i cellevækst og konsekvenser af forstyrrelser i denne. Den studerende fortsætter sin træning i at yde førstehjælp Indhold (beskrevet i kompetence termer) Det biomedicinske spor beskrive puriner og pyrimidiner, samt redegøre for informationsbevarelse (genomets reparation), kopiering og videregivelse (replikation, mitose, cytokinese) og aflæsning (gener, transkription og proteinsyntese). redegøre for proteiners syntese, foldning, subunits, posttranslationel processering samt reguleret nedbrydning. redegøre for enzymers opbygning, omsætning, funktion og betydning. redegøre for cellecyklus. forklare hvordan påvirkning af celledeling kan føre til ændring af cellens vækst, aldring og død og hvilke mekanismer cellen har til at reparere sig selv. forklare hvorledes kønsceller deler sig og hvordan befrugtningen foregår på det cellulære plan. forklare hvorledes stamceller kan differentieres til forskellige celletyper og væv. beskrive udviklingen af det humane embryo fra celle til individ og forklare hvorfor visse perioder er kritiske for fosterets udvikling. angive opbygningen af menneskets basale væv. forklare hvorledes adaptive forandringer opstår i væv. Skriftlig prøve inkl. spot Skiftende ekstern/intern censur Karakterskala Omfang: 15 ECTS points Undervisn.form: Forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde, øvelser Placering: 2. kvartal, 1. semester, 1. år Forudsætninger for deltagelse: Ingen Beståkrav: Modulet er bestået når - Den skriftlige prøve er bestået - Praktisk prøve er bestået
10 Side 10 af 32 Modul B3: Viden og information Mål: At de studerende lærer at menneskets gener indeholder information, som agerer i et samspil med det indre og ydre miljø og er grundlaget for at mennesker udvikler sig forskelligt. De studerende skal erhverve forståelse for at interindividuelle genetiske forskelle har betydning for forekomst af sygdomme, behandlingsrespons samt biologisk variation. At de studerende tillige skal erhverve sig en grundlæggende forståelse af en række forsknings- og analysemetoder, som anvendes indenfor sundhedsvidenskab. De studerende lærer om grundlæggende sundhedspsykologiske reaktions- og copingmønstre forbundet med sygdom. Indhold Det biomedicinske spor forklare hvorledes menneskets arvemasse er opbygget og organiseret. beskrive hvorledes forandringer i menneskets arvemasse opstår ved kønscelledannelse og befrugtning. forklare hvorledes arvemassen har betydning for udvikling af individets egenskaber. angive vigtigste principper for forandringer i menneskets arvemasse som følge af påvirkninger udefra. forklare hvordan genetiske forskelle individer og etniske grupper imellem kan medføre forskellig modtagelighed og tolerance overfor sygdomme og behandlinger, samt miljø- og livsstilspåvirkninger. forklare principper for udredning af genetiske sygdomme. kende principperne i de hyppigst anvendte molekylærbiologiske analysemetoder samt kunne redegøre for metoder til identifikation af nye sygdomsgener. anvende epidemiologiske og statistiske metoder til at adskillelse af genetiske og ikke-genetiske faktorer for sygdom. forklare hvorledes sociale og erhvervsmæssige forhold indvirker på forekomst af bestemte sygdomme. diskutere og forholde sig til etiske aspekter af screening, genetisk rådgivning og præimplantations/fosterdiagnostik. Forklare principper for genetisk udredning og rådgivning ved graviditet herunder mulighed for prænatal screening og diagnostik Skriftlig prøve Skiftende ekstern/intern censur Karakterskala Akademikersporet Med forskningstræning som omdrejningspunkt skal den studerende kunne følgende: forholde sig konstruktivt kritisk til videnskabelige tilgange og deres respektive forskningsmetoders gyldighedsrum og videnskabsteoretiske grundantagelser vurdere design og fremgangsmåder i forhold til formål og resultater i epidemiologiske, biostatistiske, humanistiske og mixed methods studier indenfor sundhedsvidenskab redegøre for statistiske grundbegreber, herunder basale fordelinger og statistisk inferens (prædiktions- og konfidensintervaller, hypotesebegrebet, test, p- værdi)
11 Side 11 af 32 redegøre for design (kohorte-, case-control-, tværsnitsstudie) og sygdomsmål (prævalensproportion, kumuleret incidens, incidensrate) redegøre for associationsmål (prævalensproportionsratio, relativ risiko, incidensrate ratio, odds ratio, differensmål) og fejlkilder redegøre for basale sandsynlighedsteoretiske metoder, herunder Bayes Theorem, og deres anvendelse i diagnostik og risikovurdering redegøre for grundlæggende træk ved kvalitative forskningstilgange og metoder anvende interview- og deltagerobservationsmetoder redegøre for grundlæggende træk ved mixed methods tilgange, herunder deres fordele og ulemper, såvel som deres videnskabsteoretiske særkende Skriftlig prøve samt diskussionsopgave Intern censur Bestået/ikke-bestået Professionssporet - Sundhedspsykologi beskrive basale reaktions- og copingmønstre forbundet med opfattelse af sygdom, herunder belastning, stress, krise, regression og projektion, samt tilsvarende handlemuligheder for det medicinske personale redegøre for patientens mulige eksistentielle overvejelser og behov handle professionelt og reflekteret i forhold til den enkelte patient og dennes aktuelle situation. Skriftlig opgave Intern censur Bestået/ikke-bestået Professionssporet klinikophold beskrive og reflektere over en konkret patients og/eller dennes pårørendes situation i forbindelse med sygdomsforløb eller sundhedsproblemer beskrive variationen af jobfunktioner, der varetages af læger redegøre for situationer, hvor der bør være særlig opmærksomhed på tavshedspligten tage medansvar for egen læring og arbejde målrettet med portefølje Porteføljeevaluering Intern censur Bestået/ikke-bestået Omfang: 17 ECTS points Undervisningsform: Forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde, øvelser Placering 1. kvartal, 2. semester, 1. år Forudsætninger for deltagelse: Ingen Beståkrav: Modulet er bestået når: - de skriftlige prøver er bestået og modulopgaverne bestået - klinikophold bestået.
12 Side 12 af 32 Modul B4: Bevægelse og arbejde Mål: Indhold: Formålet med modulet er at de studerende lærer, hvorledes menneskets bevægeapparat er opbygget og fungerer, således at de studerende er i stand til at analysere hvorledes bevægelse foregår og hvilke konsekvenser traumer har for funktionen. De studerende får indsigt i basale energetiske forhold, herunder varmeudvikling og temperaturregulering, i forbindelse med muskelkontraktion, muskelaktivitet og fysisk arbejde. De studerende skal lære om betydningen af træning, motion og belastning for individets velvære, for sundhedsfremme, for opståen og forebyggelse af skader og for rehabilitering. Den studerende skal lære at undersøge bevægeapparatet og vurdere dets funktion.. Den studerende får kendskab til opbygningen af den medicinske journal. Det biomedicinske spor forklare det molekylære grundlag for musklers kontraktion. forklare energiomsætning i forbindelse med det oksidative stofskifte. forklare musklers opbygning og funktion og redegøre for energiforbruget herved. beskrive bevægeapparatets udvikling, strukturer og biomekaniske egenskaber. redegøre for varmeudvikling ved fysisk arbejde og for kroppens temperaturregulering. forklare hvorledes det perifere, motoriske og sensoriske, nervesystem er opbygget. analysere menneskets bevægelser og evaluere, hvilke strukturer der kan være skadede ved funktions og bevægelsesindskrænkning. analysere hvorledes ydre og indre faktorer kan påvirke funktionen af bevægeapparatet. analysere effekten af træning og immobilitet på bevægeapparatets væv og funktion. analysere hvilken betydning skader på bevægeapparatet har for individ og samfund. forklare samspil mellem motion og helbred. Skriftlig prøve inkl. spot Skiftende ekstern/intern censur Karakterskala Professionsspor Udfærdige en simpel medicinsk journal Ved brug af fantomer, figuranter og medstuderende foretage en objektiv undersøgelse af ekstremiteter og columna Porteføljeevaluering Intern censur Bestået/ikke-bestået Omfang: Undervisn.form: Placering: 15 ECTS points Forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde, praktiske øvelser, 2. kvartal, 2. semester, 1. år
13 Side 13 af 32 Forudsætninger for deltagelse: Ingen Beståkrav: Modulet er bestået når - Den skriftlige prøve er bestået - Bestået portefølje
14 Side 14 af 32 Modul B5: Energi og vitale funktioner Mål: I dette modul lærer de studerende at kemisk energi til opretholdelse af livsprocesser samt til vækst og udvikling sker ved oxidation af næringsstoffer under forbrug af ilt og dannelse af kuldioxid. Studenten får forståelse for brint- og bikarbonat-ionernes særlige betydning i denne sammenhæng. Studenten lærer, at den nødvendige gasudveksling mellem celler og omgivelser er en funktion såvel af gasudvekslingen mellem luft og blod som af blodets transport mellem lunger og perifere væv. Studenten får forståelse for mekanismerne bag påvirkning af og adaptation til ekstreme omgivelser repræsenteret af højdeklima, dykning og vægtløshed. De lærer konsekvenserne af mangelfuld cirkulation og respiration samt betydningen af den hæmostatiske balance. I klinikophold får de studerende kendskab til variationen af jobfunktioner, der varetages af læger; de får kendskab til tavshedspligt og lærer at anvende portefølje. Indhold: Der biomedicinske spor forklare hvorledes blodets gasser udveksles i lungerne, transporteres med blodet og optages i væv og celler. redegøre for ilttransport og særlige forhold omkring erythrocyt og karvægsfunktion. beskrive øvre og nedre luftvejes, brystkassens, hjertets, lungernes og karsystemets strukturer og udvikling. analysere regulering og funktion af kredsløb og respiration. redegøre for tilpasning af kredsløb og respiration under og efter fødslen samt ved særlige fysiske forhold (hyperbare og hypobare miljøer). forklare placentas opbygning, funktion og dens betydning for fosterets udvikling. analysere hvorledes energiomsætning, kredsløb og respiration kan påvirkes af livsstil, ydre faktorer og sygdom. forklare symptomer og manifestationer ved utilstrækkelig funktion af kredsløb og respiration. forklare blodets koagulationsmekanismer og hvorledes den kan påvirkes. beskrive sammenhængen imellem livsstil og udvikling af sygdomme i hjerte, lunger og kredsløb. anvende og fortolke almindelige funktionstests af hjerter og lunger. Øvelser og skriftlig prøve inkl. spot Øvelser: Ingen censur, Skriftlig prøve: skiftende ekstern/intern censur Øvelser: bestået/ikke-bestået Skriftlig prøve: Karakterskala Omfang: 13 ECTS points Undervisngsform: Forelæsning, klasseundervisning, gruppearbejde, praktiske øvelser, klinikophold Placering: 1. kvartal, 3. semester, 2. år Forudsætninger for deltagelse: Ingen Beståkrav: Modulet er bestået når - den skriftlige prøve er bestået - øvelsesrapporter er beståede
15 Side 15 af 32 Modul B6: Ernæring og vækst Mål: Indhold: Formålet med dette modul er at de studerende lærer, at udover energi, er næringsstoffer essentielle for at celler, væv og individet kan udvikle sig og fungere. De studerende skal lære om de processer der er grundlaget for fordøjelse, absorption og cellers omsætning og lagring af næringsstoffer. De studerende skal lære om sund kost som forudsætning for ernæring og vækst, og forstå hvilke konsekvenser fejlernæring og forstyrrelser i mave-tarmkanalens funktion har for individet i forskellige faser af livet. I modulet fortsætter de studerende med at øge deres evne til at forholde sig reflekterende og diskuterende til antagelser og værdier hos sig selv og i det sundhedsvidenskabelige praksisfelt. Det biomedicinske spor analysere de mekaniske og metaboliske processer, der er forudsætninger for fordøjelse, absorption, transport og lagring af næringsstoffer. beskrive struktur, funktion og udvikling af eksokrine kirtler. beskrive struktur og udvikling af hoved- og halsregionen. beskrive spiserør, mave-tarmkanalen, leveren og galdevejenes struktur og generelle udvikling. forklare leverens syntetiske, deponeringsmæssige, regulatoriske og ekskretoriske funktioner. forklare nitrogenomsætningen. beskrive metoder til monitorering af organfunktion og overføre dette til vurdering af leverfunktion. analysere hvorledes fordøjelses- og absorptionsprocessen reguleres i samspil mellem tarm, lever, galdeveje og pancreas. redegøre for blodsukkerregulation. analysere kostens sammensætning og ernæringens betydning for vækst, udvikling og sundhed igennem hele livet. analysere konsekvenserne af svigt eller utilstrækkelig funktion af et eller flere af de organer, der indgår i regulering af ernæring og vækst. forklare amningens mekanismer. analysere hvorledes kropsvægt reguleres og forklare hvorledes vægttab kan opstå. redegøre for metabolisk omstilling og konsekvenser af sult samt fejlernæring. redegøre for specielle grupper og individers ernæringsbehov. anvende metoder til at vurdere ernæring og vækst, herunder optage kostanamnese. Skriftlig prøve inkl. spot Skiftende ekstern/intern censur Karakterskala Akademikersporet anvende videnskabsteoretiske begreber og teorier i analyse og diskussion af sundhedsvidenskabelige vidensformer og forskningsmetoder diskutere pålideligheden af sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder og sundhedsfaglige observationer diskutere antagelser bag sundhedsvidenskabelige klassifikationssystemer, sygdomsmodeller og alternative behandlingsstrategier
16 Side 16 af 32 diskutere konkurrerende opfattelser af centrale begreber som sandhed, årsag, menneske, livskvalitet, sundhed, sygdom og evidens anvende centrale etiske teorier og begreber i analyse og diskussion af udvalgte forskningsmæssige, kliniske og sundhedspolitiske problemstillinger anvende basal argumentationsteori i analyse af sundhedsvidenskabeligt relevante argumenter diskutere etiske aspekter forbundet med udvalgte medicinske teknologier og interventioner To skriftlige opgaver Intern censur Bestået/ikke-bestået Omfang: 15 ECTS points Undervisn.form: Forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde, praktiske øvelser, Placering: 2. kvartal, 3. semester, 2. år Forudsætninger for deltagelse: Ingen Beståkrav: Modulet er bestået når - De skriftlige prøver er bestået
17 Side 17 af 32 Modul B7: Regulation og kommunikation Mål: Indhold: I dette modul lærer de studerende om de mekanismer, som muliggør kommunikation mellem de forskellige organer og at organernes funktion kan kontrolleres og afstemmes efter behov. De studerende lærer om konsekvenserne af svigt i disse hormonelle kommunikations- og kontrolmekanismer. Endvidere læres hvordan lægemidler eller andre stoffer kan påvirke organismen. De studerende fortsætter med færdighedstræning i at udføre objektiv undersøger og udbygger kendskabet til den mediinske journal. Det biomedicinske spor beskrive principperne for hormoners syntese, transport og omsætning. forklare de molekylære mekanismer hvormed hormoner og relaterede molekyler regulerer celler samt organers funktion. beskrive de endokrine kirtlers opbygning, funktion og udvikling. beskrive kønsorganernes funktion, struktur og udvikling forklare hvilken betydning hormonelle ændringer har på kroppens funktion og opbygning i forskellige faser af livet. analysere hvorledes eksterne faktorer i miljø eller lægemidler kan påvirke kroppens hormonbalance. forklare grundlæggende principper for lægemidlers virkningsmekanisme. forklare manifestationer ved forstyrrelser af kroppens hormonbalance. beskrive metoder til vurdering af hormonbalance. redegøre for principper for hormonelle belastningsundersøgelser. Skriftlig prøve inkl. spot Skiftende ekstern/intern censur Karakterskala Professionssporet Udfærdige en medicinsk journal Ved brug af fantomer, figuranter og medstuderende foretage en objektiv undersøgelse af almen tilstand, hoved-hals, thorax og abdomen Evalueres som mundtlig prøve (OSCE) på B8 Omfang: 15 ECTS points Undervisn.form: Forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde, praktiske øvelser, Placering: 1. kvartal, 4. semester, 2. år Forudsætninger for deltagelse: Ingen Beståkrav: Modulet er bestået når - den skriftlige prøve er bestået - OSCE på B8 er bestået
18 Side 18 af 32 Modul B8: Homeostase Formål: Indhold: Formålet med modulet er de studerende lærer, at menneskets har udviklet en række regulatoriske mekanismer for at sikre at organismen befinder sig i ligevægt, således at celler og væv fungerer optimalt trods ændringer i og påvirkninger fra individets ydre og indre miljø. De studerende lærer principperne for hvorledes organismen håndterer lægemidler og giftstoffer. I modulet trænes de studerende i at udføre både invasive og non-invasive kliniske procedurer og træne i at udføre simple laboratorieanalyser. Den studerende erhverver forudsætninger for at handle professionelt og reflekteret i kommunikation med patienter, pårørende og myndigheder og lærer at foretage nuancerede etiske overvejelser. Det biomedicinske spor forklare membrantransport af vand og salte. beskrive nyrernes og urinvejenes struktur, funktion og udvikling. forklare hvorledes organismen udskiller affaldsstoffer gennem nyrerne. redegøre for blodets buffersystemer. forklare hvorledes organismen opretholder balance af væske, salte og syre-base. analysere betydningen af ligevægtsregulering for celler og organers funktion. analysere hvorledes kroppens væske-, salt og syre-base balance påvirkes af ydre faktorer og sygdom. analysere hvorledes urinudskillelse og vandladning foregår og hvorledes det kan påvirkes af indre og ydre faktorer. forklare hvorledes lægemidler og fremmedstoffer absorberes, fordeles og elimineres. forklare principper for toksiske mekanismer samt toksikodynamiske forhold vedrørende fremmedstoffer. forklare principper for risikovurdering af fremmedstoffer. analysere hvilken betydning individuelle variationer og påvirkning af ekskretoriske mekanismer har for organismens håndtering af lægemidler og fremmedstoffer. anvende metoder til vurdering af nyrernes funktion, væske, salte og syrebasebalance. Øvelser og skriftlig prøve Øvelser: Ingen censur, Skriftlig prøve: Skiftende ekstern og intern censur Øvelser: Bestået Skriftprøve: Karakterskala Professionssporet selvstændigt måle, registrere og udføre basale praktiske procedurer, som kan indgå i forbindelse med udredning og kontrol af patienter. beskrive vigtige elementer i lovgivningen vedrørende kommunikation med patienter, pårørende og myndigheder i konkrete cases. diskutere og foretage reflekterende vurderinger i forbindelse med etiske dilemmaer knyttet til samtale med patienter og pårørende samt i forbindelse med udarbejdelse af patientinformationsmateriale og videregivelse af information til andre myndigheder.
19 Side 19 af 32 Mundtlig prøve (OSCE) sammen med B7 Intern censur Bestået/ikke-bestået Omfang: 15 ECTS points Undervisn.form: Forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde, praktiske øvelser, rollespil. Placering: 2. kvartal, 4. semester, 2. år Forudsætninger for deltagelse: Ingen Beståkrav: Modulet er bestået når - den skriftlige prøve er bestået - øvelsesrapporter er beståede - Mundtlig (OSCE) er bestået
20 Side 20 af 32 Modul B9: Hjerne og sanser Mål: Indhold: Formålet med dette modul er at den studerende lærer hvorledes mennesket sanser såvel ydre som indre signaler, hvorledes disse sanseindtryk bearbejdes og fortolkes i centralnervesystemet og hvorledes centralnervesystemet overvåger og styrer individets funktioner og reaktioner. De studerende får i modulet forudsætninger for at forstå principperne ved smertebehandling. De studerende lærer mekanismerne bag udvikling af afhængighed. De studerende trænes i at gennemføre et medicinsk interview ved brug af simulerede patienter. Det biomedicinske spor analysere de molekylære og cellulære processer, der karakteriserer nervecellers funktion, herunder specialiserede celler såsom sanseceller. beskrive kraniet og centralnervesystemets struktur og udvikling. analysere centralnervesystemets regulatoriske mekanismer til at beskytte hjernen. analysere konsekvenser af læsioner i centralnervesystemet. forklare hvorledes det perifere og centrale nervesystems funktion integreres. analysere det somatosensoriske sansesystem og redegøre for principper for smertemodulation. beskrive struktur, funktion og udvikling af sanseorganerne. analysere det neurobiologiske grundlag for basalfunktioner og højere kognitive funktioner. forklare manifestationer ved påvirkning af hjernecellers funktion i forskellige faser af livet. beskrive principper for modulation af nervesystemets funktion. analysere begrebet stress som biologisk, samfundsmæssigt/kulturelt og psykologisk fænomen. forklare afhængighedsmekanismer. beskrive kritiske perioder i nervesystemets udvikling og forklare konsekvenser af skadelige påvirkninger. analysere adfærd med anvendelse af psykologisk metode. Skriftlig prøve Skiftende ekstern/intern censur Karakterskala Omfang: 10 ECTS points Undervisn.form: Forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde, praktiske øvelser, Placering: 1. kvartal, 5. semester, 3. år Forudsætninger for deltagelse: Ingen Beståkrav: Modulet er bestået når - Den skriftlige prøve er bestået
21 Side 21 af 32 Modul B10: Angreb og forsvar Mål: Indhold: Som individ eksisterer mennesket i interaktion med sine omgivelser og formålet med dette modul er at de studerende lærer hvorledes mikroorganismer kan udgøre en risiko for individet og hvilke forsvarsmekanismer mennesket har mod egne og omverdenens mikroorganismer. De studerende lærer om hvorledes sår heler. De studerende lærer at immunforsvaret og den inflammatoriske reaktion kan være uhensigtsmæssig for individet med udvikling af allergi og autoimmunitet. De studerende lærer principper for forebyggelse og behandling af infektioner. I løbet af modulet lærer de studerende grundlæggende principper for epidemiologiske og statistiske analysemetoder i sundhedsvidenskabelig forskning Det biomedicinske spor forklare ligheder og forskelle i struktur, livscyklus og vækstkrav for humanpatogene mikroorganismer. analysere antimikrobielle lægemidlers virkningsmekanisme og hvorledes mikroorganismer udvikler resistens. redegøre for principperne for rationel anvendelse af antimikrobielle lægemidler. analysere den inflammatoriske proces. analysere molekylære og cellulære mekanismer i kroppens immunforsvar. angive struktur og udvikling af organer der beskytter kroppen mod ydre påvirkning: hud, slimhinder og immunforsvar. analysere immunforsvarets udvikling, adaptation, tolerans, organisering og regulering samt mulighed for påvirkning ved hjælp af lægemidler. analysere kroppens reaktioner mod mikroorganismer. analysere hvorledes infektioner opstår, udvikler sig og forløber. redegøre for kroppens vævs- og blodtypeantigener og principper for transfusion og transplantation. redegøre for sårheling. redegøre for patogenesen ved allergi, autoimmunitet og alloimmunitet. analysere hvorledes infektioner kan forebygges for det enkelte individ og for populationer. forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analysemetoder. analysere smitteveje, smittemåder og udbrud af infektionssygdomme. anvende udvalgte metoder til mikrobiologisk og immunologisk diagnostik. Skriftlig prøve Skiftende ekstern/intern censur Karakterskala
22 Side 22 af 32 Akademikersporet redegøre for centrale kvantitative forskningsmetoder redegøre for centrale typer dataindsamling og bearbejdning under vejledning læse videnskabelige artikler forholde sig kritisk til forskningsresultater og mulige fejlkilder under vejledning foretage en basal, kritisk vurdering af statistiske analysemetoder og deres anvendelse i videnskabelige artikler (basale fordelingsmål, parametriske og non-parametriske tests, p-værdier og konfidensintervaller) analysere og bedømme et simpelt datamateriale S Skriftlig prøve Intern censur Karakterskala Omfang: 15 ECTS points Undervisn.form: Forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde, øvelser, Placering: 2. kvartal, 5. semester, 3. år Forudsætninger for deltagelse: Ingen Beståkrav: Modulet er bestået når - De skriftlige prøver er bestået
23 Side 23 af 32 Modul B11: Bachelorprojekt Mål: Indhold: Bachelorprojektet er en større selvstændig opgave. Projektet gennemføres således, at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne/område/problem, der er centralt i forhold til indholdet i bacheloruddannelsen i medicin. I løbet af projektet skal de studerende demonstrere deres kompetence i at finde, kvalitetsvurdere og inddrage forskningsbaseret litteratur vedrørende et genstandsfelt, der ønskes undersøgt, indenfor den kvantitative forskningstradition. I arbejdet med bachelorprojektet skal den studerende vise en progression af de lærings- og informationskompetencer og kompetencer i forskningsmetode som er erhvervet i forbindelse med studiestartsopgaven og andre moduler. Det biomedicinske spor vurdere sandsynligheden for sygdom baseret på anvendelsen af diagnostiske metoder. kunne redegøre for kilder til variation i biokemiske analyser samt baggrunden for referenceintervaller. beskrive den overordnede biokemiske sammensætning af og forskelle mellem de forskellige kropsvæsker. foretage simpel statistisk analyse og testning vælge og beregne relevante effektmål Skriftlig prøve Intern censur Bestået/ikke-bestået Tilvalgfag: Vælges blandt udbudte universitetskurser på 3 ECTS-point Akademikersporet udforme problemformulering og projektbeskrivelse (under vejledning) selvstændigt finde, vurdere og udvælge relevante kilder selvstændigt læse videnskabelige artikler og forholde sig kritisk til forskningsresultater og mulige fejlkilder selvstændigt foretage en basal, kritisk vurdering af statistiske analysemetoder og deres anvendelse i videnskabelige artikler fremlægge projekt og resultater mundtligt og skriftligt, inkl. relevant tabellarisk og grafisk datapræsentation Skriftlig opgave efterfulgt af individuel mundtlig præsentation. Intern censur Karakterskala Omfang: 15 ECTS points Undervisn.form: Forelæsning, gruppearbejde. Placering: 1. kvartal, 6. semester, 3. år Forudsætninger for deltagelse: Ingen Beståkrav: Modulet er bestået når - Den skriftlige prøve er bestået - Den skriftlige rapport og mundtlige fremstilling er bestået - Bestået valgfag
24 Side 24 af 32 Modul B12: Fra rask til syg Mål: Indhold: Formålet med dette modul er at forberede overgangen til den kliniske del af studiet og vil primært være centreret omkring aldring, sygdom og behandling i et samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv, den diagnostiske proces, udvikling og diagnostik af maligne sygdomme De studerende skal lære hvorledes maligne sygdomme udvikles, diagnosticeres og behandles. De studerende skal lære at vurdere forskellige undersøgelses- og screeningsmetoder og demografiske opgørelser. De studerende skal lære at forstå principperne i den diagnostiske proces. De studerende vil blive trænet i at integrere og vurdere oplysninger opnået fra forskellige kilder (anamnese, objektiv undersøgelse, parakliniske undersøgelser) til en samlet vurdering af om en person er syg eller rask. De studerende vil blive trænet i journalførelse og epikriseskrivning. Det biomedicinske spor analysere de ændringer der sker i organismen som følge af aldring. forklare principper og metoder i den diagnostiske proces. kunne redegøre for risikobegrebet, sætte det i relation til forebyggelse og behandling, samt kende til dets anvendelse ved prenatal diagnostik. beskrive hvorledes de væsentligste sygdomme fordeler sig demografisk og epidemiologisk. forklare de overordnede principper for klassifikation af sygdomme og disses væsentligste patogenetiske mekanismer. identificere almindelige patologiske organforandringer. analysere resultaterne af de almindeligst anvendte metoder til overvågning af sygdom. forklare non-neoplastisk og neoplastisk vækstforandring og malignitetsbegrebet. forklare de væsentligste makroskopiske, mikroskopiske, molekylærbiologiske og genetiske manifestationer ved vækstforandringer. forklare principper for klassifikation, gradering, stadieinddeling, terapi og prognose for maligne sygdomme. analysere forebyggelse og tidlig intervention overfor store og/eller alvorlige sygdomme. analysere de sociale, psykologiske og økonomiske konsekvenser af akut og kronisk sygdom. beskrive faktorer der indgår i sundhedsøkonomiske analyser. diskutere hvorledes samspillet imellem baggrund, livssituation og personlighed bevirker at forskellige individer og grupper vil have forskellig opfattelse af sygdom og sundhed. Skriftlig prøve Skiftende ekstern/intern censur Karakterskala Professionsporet Optage anamnese ved anvendelse det medicinske interview Under vejledning foretage objektiv undersøgelse af patienter Udføre basale praktiske kliniske og parakliniske procedurer Omgås patienter med respekt og hensyn
25 Side 25 af 32 Gøre sig etiske overvejelser i relation til den kliniske hverdag Samarbejde med forskellige faggrupper strukturere og gennemføre det medicinske interview på en hensigtsmæssig måde anvende centrale delfærdigheder i den medicinske samtale, herunder kunne indlede, opsummere og få bekræftet information, markere overgange i samtalen og hensigtsmæssigt afslutte interviewet anvende centrale delfærdigheder i den medicinske samtale, herunder eksplorative, kognitive, affektive, lyttende og åbne/ærlige svar. Indgangskrav: Bestået klinikophold Porteføljeevaluering Ingen censur Bestået/ikke-bestået Bestået professionsspor på Modul B7 og B8 Omfang: 20 ECTS points Undervisn.form: Forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde, klinikophold, Placering: 2. kvartal, 6. semester, 3. år Forudsætninger for deltagelse: Ingen Beståkrav: Modulet er bestået når - Den skriftlige prøve er bestået - Klinikophold er bestået - Portefølje er bestået
26 Side 26 af 32 8 VALGFAG I løbet af bacheloruddannelsen i medicin skal den studerende tage et valgfag på 3 ECTS points. Valgfaget henregnes under det biomedicinske spor. Stk. 2. Kun valgfag godkendt af studienævn for medicin kan indgå. 9. SKRIFTLIGE OPGAVER. Den studerende skal udarbejde en studiestartsopgaven. Opgaven er placeret i modul B1. Opgaven skal bestås for at modulet er bestået Stk. 2. I en række moduler skal der udarbejdes øvelsesrapporter, som skal godkendes for at modulet er bestået. Stk. 3. Den studerende skal udarbejde et bachelorprojekt i uddannelsens sidste år. Projektet har et omfang på 10 ECTS points. Bachelorprojektet skal afleveres og bedømmes inden udgangen af modul B11. Stk. 4. Ved ikke-beståede opgaver og rapporter fastsætter underviseren en ny frist for aflevering. Stk. 5. Ved skriftlige arbejder skal det faglige indhold vægtes tungest jf. eksamensbekendtgørelsens 24, stk. 1. Stk. 6: Stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen i skriftlige opgaver med 25%. Stk. 7. Studienævnet kan dispensere fra tidsfristen i stk. 3 såfremt der foreligger usædvanlige forhold. 10. MERIT Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen i medicin. Afgørelser træffes på grundlag af en faglig vurdering. Stk. 2. Der gives ikke merit for delelementer for et moduls indhold indenfor det enkelte spor. Kapitel 3 Eksamen 11. GENERELLE EKSAMENSBESTEMMELSER Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til Bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) samt Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterkendtgørelsen). 12 EKSAMENSTILMELDING Ved undervisningstilmelding til modul, hvortil der er knyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt prøven. (Eksamensbekendtgørelsen 14). stk. 2. Undervisningstilmelding foregår via student-selvbetjening og tidsfristerne fremgår af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside. stk. 3. For eksamen/pøver, hvor der ikke er tilknyttet undervisningstilmelding, f.eks. ved. 2. og 3. prøveforsøg, skal eksamenstilmelding foregår indenfor de tidsfrister, der fremgår af uddannelsens hjemmeside. Stk. 4. Ved elektronisk tilmelding er den studerende selv ansvarlig for at sikre sig kvittering på at eksamenstilmelding har fundet sted.
27 Side 27 af EKSAMENSAFMELDING En studerende kan afmelde sin eksamensdeltagelse. Afmelding skal ske skriftlig og senest ugedagen før eksamensdagen. Ikke-rettidig afmelding (efter afmeldingsfrist) medfører at eksamen tæller som et eksamensforsøg. 14 BEDØMMELSE AF EKSAMEN OG PRØVER Eksamen bedømmes efter 7-trins skalaen eller som bestået/ikke-bestået som anført for det enkelte modul (karakterbekendtgørelsen 10 stk 2) Stk. 2: For prøver, der bedømmes efter karakterskala, gives karakteren 12 for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få væsentlige mangler (Karakterbekendtgørelsen 2) Stk. 3: For prøver, der bedømmes efter karakterskala, gives karakteren 02 for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af modulets mål (karakterbekendtgørelsen 6) Stk. 4: For prøver, der bedømmes som bestået eller ikke-bestået, gives bedømmelsen bestået for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af modulets mål (1 stk3) 15. EKSAMENSRESULTAT Det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient, med en decimal. Hver enkelt karakter indgår med vægten 1. I beregningen indgår alene fag, hvori der indgår en talkarakter. (karakterbekendtgørelse 16 stk. 2) Stk. 2. Alle krav i et modul skal være bestået for at modulet er bestået. Stk. 3 Alle prøver og eksaminer på bacheloruddannelsen i medicin skal hver især være bestået enten med en minimumskarakter på 02 eller bedømt som bestået for, at bacheloruddannelsen i medicin er gennemført tilfredsstillende (karakterbekendtgørelsen 14 stk SYGDOM OG UDEBLIVELSE Ved ikke rettidig afmelding fra prøven kan prøveforsøget annulleres på grund af: 1) Sygdom opstået efter sidste rettidige afmeldingstidspunkt og som forhindrer den studerende i at gå til eksamen. Den studerende skal omgående meddele dette til eksamenskontoret. 2) Sygdom opstået under prøven. Den studerende tilkalder den tilsynsførende. Den studerende og tilsynsførende underskriver en erklæring om at eksamen er afbrudt på grund af sygdom. Stk. 2. Der skal ufortrødent fremskaffes lægelig dokumentation for sygdommen. Lægeerklæringen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, være udfærdiget af den studerendes sædvanlige læge. Lægeerklæringen skal være eksamenskontoret i hænde senest 3 dage efter eksamensdagen. Stk 3. Modtages sygemelding og lægeattest rettidigt tæller den pågældende eksamen ikke som eksamensforsøg. Stk. 4 Hvis den studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom skal den studerende have mulighed for at gå til omprøve, jfr 18 i studieordningen. (Eksamensbekendtgørelsen 18 stk. 2) Stk. 5. En ikke-bestået sygeeksamen berettiger ikke til omprøve.
28 Side 28 af 32 Stk. 6. Udeblivelse, uden afmelding eller sygemelding, fra eksamen tæller som et eksamensforsøg. Udeblivelse berettiger ikke til omprøve
29 Side 29 af OMPRØVE En studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at have bestået denne, har mulighed for at deltage i omprøve indenfor 6 måneder efter deltagelse i ordinær prøve (eksamensbekendtgørelse 18 stk 2) Stk. 2 tilmelde sig omprøve enten i forbindelse med én af modulets efterfølgende ordinære prøver eller ved omprøve i august. Såfremt en studerende er berettiget til at tilmelde sig omprøve, kan den studerende tilmelde sig omprøver også selvom der er gået mere end 6 måneder efter den prøve, hvor den studerende ikke bestod sin ordinære prøve eller var syg. Stk. 3 En studerende kan kun deltage i 2 omprøver i samme eksamenstermin Stk. 4. Beståede prøver kan ikke tages om. Stk. 5. Tilmelding til omprøve skal ske senest 1 uge efter det ordinære eksamensresultats offentliggørelse. Afmelding fra omprøve skal finde sted senest ugedagen før reeksamensdatoen. Sygdom, jf. 17, ved en omprøve giver ikke ret til sygeeksamen. 19. HJÆLPEMIDLER Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler medmindre andet er specifikt anført. 20. EKSAMENSSPROG Eksamen afvikles på dansk, medmindre andet er fastsat i studieordningen. Studerende, der har svensk eller norsk som modersmål, kan aflægge eksamen på dette sprog 21. EKSAMENSSNYD Der henvises til Syddansk Universitets regelsæt om eksaminer samt eksamensbekendtgørelsen. 22. SÆRLIGE PRØVEVILKÅR Særlige prøvevilkår kan tilbydes studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når studienævnet vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne med studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 23. EKSAMENSKLAGE Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til eksamenskontoret og stiles til Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Stk 2. En studerende kan klage over 1) retlige spørgsmål 2) eksaminationsgrundlaget 3) eksamensforløbet eller 4) bedømmelsen
BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.
BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i
Læs mereBacheloruddannelsen i Medicin
Side 1 af 25 Studieordning Bacheloruddannelsen i Medicin Syddansk Universitet Godkendt af dekanen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, den 6. juli 2006 Revideret april 2010 Side 2 af 25 I henhold til
Læs mereBacheloruddannelsen i Medicin
Side 1 af 30 Studieordning Bacheloruddannelsen i Medicin Syddansk Universitet Godkendt af dekanen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, den 6. juli 2006 Revideret Januar 2009 Side 2 af 30 I henhold til
Læs mereDenne studieordning træder i kraft den 1. september 2006 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.
2006-studieordning for bacheloruddannelsen i medicin ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den 1. september
Læs mereSYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MEDICIN. Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet
Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet Ansvarligt studienævn Studienævnet for Medicin Campusby Odense Årgang(e) 2014 Revideret November 2014 SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN
Læs mereSTUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED
STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MEDICIN. Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet
Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet Ansvarligt studienævn Studienævnet for Medicin Campusby Odense Årgang 2014 SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MEDICIN 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MEDICIN. Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet
Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet Ansvarligt studienævn Studienævnet for Medicin Campusby Odense Årgang 2017 SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MEDICIN Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen.
Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Odense 2006 1 af 13 Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet
Læs mereStudieordning for afprøvning af udenlandske læger FAKULTETSSEKRETARIATET,
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 31. AUGUST 2011 Vedr.: Studieordning for afprøvning af udenlandske læger FAKULTETSSEKRETARIATET,
Læs mereDenne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.
2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den
Læs mereFælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019
Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel, normering og struktur...
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereOvergangsordning Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Syddansk Universitet. Fra studieordning af til studieordning af
Overgangsordning Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Syddansk Universitet Fra studieordning af 9 006 til studieordning af 9 00 Vedtaget i studienævnet d. 0 00 Indholdsfortegnelse Generelle bestemmelser...
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed
Læs mereFOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED
STUDIEORDNING FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF DEKANEN FOR DET NATURVIDENSKABELIGE OG TEKNISKE FAKULTET DEN 31. MAJ 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereStudieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet
Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs merefaglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk
faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse
Læs mereStudieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation
Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE
Læs mereFOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I EKSPERIMENTEL BIOLOGI VED
STUDIEORDNING FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I EKSPERIMENTEL BIOLOGI VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF DEKANEN FOR DET NATURVIDENSKABELIGE OG TEKNISKE FAKULTET DEN 31. MAJ 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS De studerende har mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø
Læs mereModerne Europastudier,
Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mereStudieordning. Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse. Syddansk Universitet
Studieordning Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse Syddansk Universitet Godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, den 30. januar 2006. Opdateret 12. august 2010. Indhold Indledning
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereUDFORDRING TIL HOVED OG HÆNDER KIROPRAKTIK SYDDANSKUNIVERSITET.DK
UDFORDRING TIL HOVED OG HÆNDER KIROPRAKTIK SYDDANSKUNIVERSITET.DK Kan du lide at løse svære sygehistorier, blive udfordret intellektuelt, være en del af et større behandlerteam og bruge dine hænder? Har
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I KLINISK BIOMEKANIK. Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet
Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet Ansvarligt studienævn Studienævnet for Klinisk Biomekanik Campusby Odense Årgang 2014 SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I KLINISK
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereModulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereArkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen
Læs mereTilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)
Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne
Læs mereLægeuddannelsen ved SDU. Institutforum IRS d. 11. juni 2008
Lægeuddannelsen ved SDU Institutforum IRS d. 11. juni 2008 Mål og ansvar Et let mål: Uddanne studerende til at være læger Skal kunne fungere tilfredsstillende i underordnet lægestilling Udfordring: 1 læge
Læs mereStudieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk
Læs mereStudieordning. Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse. Syddansk Universitet
Studieordning Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse Syddansk Universitet Godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, den 30. januar 2006. Opdateret 15. december 2011. Indhold Indledning
Læs mereSYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR SIDEFAG I PSYKOLOGI
SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR SIDEFAG I PSYKOLOGI Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet Ansvarligt studienævn Studienævnet for psykologi Campusby Odense Årgang(e) 2013 SYDDANSK
Læs mereStudieaktiviteter for modul 9 Bioanalytikeruddannelsen. Biomedicinsk laboratorieanalyse i et tværgående perspektiv
Studieaktiviteter for modul 9 Bioanalytikeruddannelsen Biomedicinsk laboratorieanalyse i et tværgående perspektiv Studieaktiviteter for modul 9 Indhold Modulet er bygget op omkring to projektforløb. Begge
Læs mereStudieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs merefaglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk
faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I kemi kemi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i kemi. Her er en beskrivelse af uddannelsens
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereBacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik
Side 1 af 46 Studieordning Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Syddansk Universitet Godkendt af dekanen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, den 27. september 2006 Side 2 af 46 I henhold til Bekendtgørelse
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Roots of Europe ordningen. Revideret 2015 Justeret 2017 Justeret 2018
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Roots of Europe 2014-ordningen Revideret 2015 Justeret 2017 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Indhold
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.
Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af
Læs mereArabisk til samfundsfaglige studier,
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereArabisk til samfundsfaglige studier,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)
Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereCentralasien- og Afghanistanstudier,
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings
Læs mereStudieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015
Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereTillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.
Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i Journalistik
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Journalistik Odense 2010 1 af 16 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338
Læs mereIndhold: INDHOLDSFORTEGNELSE
STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
Læs merefaglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk
faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs merePrøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG
Prøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG Grundforløb 2, Social- og Sundhedsuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2015 Prøvebestemmelser for prøve i det uddannelsesspecifikke
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016
Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereSYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDAT SIDEFAG I PSYKOLOGI
SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDAT SIDEFAG I PSYKOLOGI Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet Ansvarligt studienævn Studienævnet for psykologi Campusby Odense Årgang(e) 2013 SYDDANSK
Læs mereBacheloruddannelsen i Psykologi
Studieordning Bacheloruddannelsen i Psykologi ved Syddansk Universitet Godkendt af dekanen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 27. maj 2010 Opdateret september 2010. Indholdsfortegnelse Kapitel
Læs mereVejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis
Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision
Læs mereModul 10 Ekstern teoretisk prøve
Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring
Vejledning for modulet Voksenliv og læring Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Voksenliv og læring på PD i Voksenlæring, bygger på følgende forudsætninger:
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereStudieåret 2014/2015
2011-studieordning for bacheloruddannelsen i odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Skolen for odontologi og tandpleje, Københavns Universitet Denne studieordning træder i kraft den 1. september
Læs merefaglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk
faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I kemi og teknologi KEMI OG TEKNOLOGI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i kemi
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereFor modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Læs mere