Danmarks Bløderforening. Bløderliv under forandring. et bidrag til at ældre blødere får bedre muligheder for at leve et aktivt liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Bløderforening. Bløderliv under forandring. et bidrag til at ældre blødere får bedre muligheder for at leve et aktivt liv"

Transkript

1 Danmarks Bløderliv under forandring et bidrag til at ældre blødere får bedre muligheder for at leve et aktivt liv

2 4 Indledning og baggrund 5 Bløderne bliver ældre 7 Udfordringerne bliver flere 9 Aktiv handling Danmarks Bløderliv under forandring et bidrag til at ældre blødere får bedre muligheder for at leve et aktivt liv ISBN Redaktion Terkel Andersen (anvsh.) Thilde Skaanning (red.) Birgitte Dreyer Sørensen Louise Wendt Jensen Lene Jensen Design og produktion Synergi Reklame + Webbureau Sekretariat Danmarks Frederiksholms Kanal 2, 3. sal 1220 København K Telefon Fax: Gironummer Kontonummer Pjecen kan frit citeres ved kildeangivelse Helbred 15 - Arbejdsliv 17 - Hverdagsliv 19 Effekter 20 Hvad nu? 22 Danmarks Bløderliv under forandring et bidrag til at ældre blødere får bedre muligheder for at leve et aktivt liv Danmarks

3 Aldersfordeling af blødere over 45 år sammenlignet med danske mænd i samme aldersgrupper Bløderne bliver ældre Blødernes livsforløb er under forandring. Bedre behandlingsmuligheder og større indsigt i mestring af blødersygdom gør, at bløderne bliver ældre end før. Bløderne over 45 år udgør derfor første generation af aldrende blødere. % af alle Blødere Danske mænd Bløderne deler skæbne med nogle få andre sjældne sygdoms- og handicapgrupper, hvor bedre behandling fører til længere livsperspektiv. Fælles for dem er, at der kun eksisterer meget lidt viden om livet med den sjældne diagnose. Længere levetid For 25 år siden var den gennemsnitlige levetid for en bløder i Danmark omkring 40 år, men nu nærmer den forventede levealder sig almenbefolkningens. Det betyder, at alderssammensætningen blandt bløderne er anderledes, fordi bløderne i gennemsnit er yngre, og levealderen stiger. Skævheden i aldersfordelingen og det voksende antal blødere indikerer, at vi endnu ikke har set det fulde billede af de udfordringer, bløderne får med alderen Aldersgrupper Med den øgede levealder følger en række nye udfordringer i hverdagen. Den enkeltes mestringsstrategi skal konstant justeres, så den passer til hans fysiske og psykosociale virkelighed. Kilde: Theis Bacher: From Paediatrics to Geriatrics, præsentation for World Haemophilia Federation (2006) senere bearbejdning. Projekt Bløderliv under forandring Danmarks har i gennemført projektet Bløderliv under forandring, finansieret af satspuljemidler. Projektet bygger på målgruppens aktive deltagelse, erfaringer og ressourcer. Resultaterne skal bidrage til, at ældre blødere får bedre muligheder for at leve et aktivt liv så længe som muligt. Blødersygdomme er sjældne, alvorlige, arvelige og kroniske. Sygdommene kan ikke helbredes, men kan behandles med faktormedicin. Der er i alt ca. 880 danskere med diagnoserne hæmofili eller von Willebrand i mild, moderat eller svær grad. Fokus i projektet Bløderliv under forandring er blødere med hæmofili i moderat eller svær grad eller med von Willebrand type 3. Deltagerne i projektet er alle over 45 år I og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand type 3. Der er i alt 62 blødere i Danmark med disse karakteristika, hvoraf 71 procent har deltaget (42 mænd og to kvinder). Først er der gennemført en afsøgning af relevant litteratur samt en spørgeskemaundersøgelse II og fokusgruppe- og enkeltinterviews. De ældre bløderes livssituation er blevet beskrevet og relevante indsatsområder identificeret. Dernæst er der udviklet nye tilbud inden for indsatsområderne. Projektet har resulteret i ny viden om de ældre og aldrende blødernes livssituation samt en række aktiviteter og nye initiativer inden for områderne helbred, arbejdsliv og hverdagsliv. 4 5

4 Helbredsproblemer hos blødere over 45 år Udfordringerne bliver flere Bløderne over 45 år er relativt velfungerende. De er i høj grad aktive på arbejdsmarkedet, og de fleste oplever, at de kan leve et normalt liv uden eller med kun mindre indskrænkninger. Men samtidig har bløderne store fysiske problemer i forbindelse med deres bløder sygdom. Særligt i form af smerter, væsentlig kraftnedsættelse og bevægeindskrænkninger som følge af ledskader. Alligevel svarer en ud af fem af bløderne over 45 år i spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom, at de mener, de kan leve et helt normalt liv sammenlignet med deres jævnaldrende uden blødersygdom. Det var der ingen blødere, der svarede i en lignende undersøgelse fra 1988 III. Yderligere halvdelen svarer, at de kan leve et normalt liv med mindre indskrænkninger. Det afspejles blandt andet af, at mere end to ud af tre blødere over 45 år er aktive på arbejdsmarkedet, hvilket svarer til almenbefolkningen i samme aldersgruppe. Dog er en større andel af bløderne ansat i fleksjob. Høj sårbarhed og stor kompleksitet Men selvom bløderne oplever sig selv som velfungerende, er de i dagligdagen begrænset af deres helbred og fysik og stadig mere komplekse helbredssituation. Der er også en høj grad af sårbarhed at spore. Set i forhold til tidligere lever flere blødere alene. Samtidig angiver flere at have svært ved at skaffe hjælp, fra for eksempel naboer og familie, til dagligdags gøremål. Bløderne over 45 år har store fysiske problemer i forbindelse med deres sygdom. Med alderen og/eller som følge af et langt liv med blødersygdom opstår en række helbredsmæssige udfordringer. Dels er antallet af blødninger forholdsvist højt. Dels lider rigtigt mange af en række andre både aldersrelaterede sygdomme og følgesygdomme. Det stiller meget store krav til den enkelte bløders mestringsstrategi, når blødersygdom og for eksempel hepatitis, hiv, forhøjet blodtryk, udtalt slidgigt og dia betes skal håndteres på én og samme gang. Samtidig udgør smerter en væsentlig udfordring for mange blødere. Derfor kan det ikke undre, at bløderne over 45 år har en del bekymringer om fremtiden. 6 7

5 Aktiv handling For at understøtte de aldrende bløderes muligheder for fortsat at leve et aktivt liv og håndtere deres bekymringer har Danmarks udviklet en række aktiviteter og initiativer, der er beskrevet på de følgende sider. Fokus ligger på helbred, arbejdsliv og hverdagsliv, der udgør de tre kernepunkter i enhver persons liv. Den virtuelle værktøjskasse Et af de vigtigste værktøjer Danmarks har udviklet i den forbindelse, er den virtuelle værktøjskasse, som er en ny sektion på foreningens hjemmeside. Værktøjskassen går på tværs af helbred, arbejdsliv og hverdagsliv. Den er en samling af værktøjer til at finde information, ny viden og inspiration til bedre at håndtere de udfordringer, der opstår, når man er ældre bløder. Formålet med den virtuelle værktøjskasse er blandt andet at etablere værktøjer til at vedligeholde og underbygge blødernes høje deltagelse på arbejdsmarkedet. For eksempel ved at udbrede kendskab til allerede eksisterende kompenserende ordninger, hjælpemidler og ergonomisk rådgivning. Værktøjskassen indeholder desuden materiale om håndtering af smerter og bekymringer, ledudskiftning og hjælpemidler. Den indeholder også en række personlige beretninger om det at blive ældre med en blødersygdom, interviews med relevante fagpersoner og nyheder på den medicinske front. Ambitionen er, at værktøjskassen skal opdateres og udbygges løbende. 8 9

6 Aktiv handling Helbred Blødersygdom er i sig selv en meget alvorlig tilstand. Og som man kan se på side seks i denne pjece, støder der en række andre sygdomme til med alderen. Enten som følge af blødersygdommen eller som følge af aldring. Danmarks har særligt fokus på de psykosociale udfordringer, der følger af at have en kompleks helbredssituation. Men nogle af de helbredsproblemer, der følger med blødersygdom er også genstand for foreningens indsats. Det gælder for eksempel håndtering af smerter. Efter mange blødninger kan brusken i leddene blive ødelagt. Bevægeligheden bliver derved nedsat, og der opstår risiko for nye blødninger. Det går ud over funktionsevnen og giver smerter, der er en væsentlig udfordring for mange. Kun 14 procent af bløderne over 45 år har været smertefrie i løbet af den seneste måned, hvorimod det for almenbefolkningen i samme aldersklasse er 43 procent. En tredjedel af bløderne har haft middelstærke smerter eller værre. I almenbefolkningen gælder det en sjettedel. Frygten for at få flere smerter med årene, er udtalt hos bløderne. Derfor er der brug for særlig fokus på håndtering af smerter og bekymringer. Svært at tage ansvar Fysisk aktivitet kan være med til at afhjælpe smerter og forebygge yderligere nedsat funktionsevne. Derfor er fysisk aktivitet vigtig for at opbygge sunde knogler og for at styrke de muskler, der støtter leddene. Men at tage ansvar for sin egen fysiske aktivitet er ikke altid ligetil. Med i bagagen kan mange blødere have formaninger fra børne- og ungdomsårene om at udvise stor forsigtighed i forbindelse med motion og sport og måske endda om at undgå unødig fysisk aktivitet. Mange har levet et langt liv uden væsentlig fysisk aktivitet. Mange bekymrer sig også i forhold til at få lavet specifikke indgreb. Det er særligt udskiftning af et eller flere led, der bekymrer. Derfor er der i den virtuelle værktøjskasse fokus på dette område. Her findes artikler med blødere, der har fået udskiftet et eller flere led. Der er også interview med nogle af de førende ortopædkirurger i Danmark inden for udskiftning af led hos blødere

7 Aktiv handling Flere initiativer omkring helbred blødersygdom Danmarks Et aktivt liv med om hvorfor det som ældre bløder er særligt vigtigt at være fysisk aktiv Danmarks Et aktivt liv med blødersygdom om hvorfor det som ældre bløder er særligt vigtigt at være fysisk aktiv Danmarks har søsat flere initiativer omkring de aldrende bløderes helbred. Pjece om fysisk aktivitet Til at formidle egnede motionsformer og betydningen af fysisk aktivitet er udarbejdet pjecen Et aktivt liv med blødersygdom, som indeholder en beskrivelse af, hvordan led og muskler påvirkes af blødersygdom, og hvorfor det er vigtigt at være fysisk aktiv. I pjecen er der er også tre personlige historier om ældre blødere, der dyrker hver deres form for motion. Blandt andet historien med 67-årige Jørgen, der lider af hæmofili A i svær grad, og som motionerer ved at spille Wii. Pjecen indeholder også en række konkrete fysiske øvelser, der er egnet for blødere. Øvelserne er inspireret af internationale kilder og udvalgt i samarbejde med en fysioterapeut. Workshop om smerter og bekymringer Danmarks har adresseret blødernes smerteproblematik og bekymringer på en workshop. Hensigten med workshoppen var at præsentere forskellige måder at håndtere smerter og bekymringer på. Et af temaerne var at finde andre måder at håndtere smerter på end medicin, for eksempel ved øget opmærksomhed på, hvad der udløser smerter og ved afspændingsøvelser. Et andet tema var, at positiv tænkning og meditation kan hjælpe med at bedre eller helt fjerne bekymringer. Deltagerne i workshoppen fik udleveret cd er med øvelser til hjemmebrug. Danmarks Et aktivt liv med blødersygdom om hvorfor det som ældre bløder er særligt vigtigt at være fysisk aktiv Bowling på Wii Hver tirsdag pakker Jørgen sit træningstøj for at træne hos sin fysioterapeut. Her er han gladest for at spille bowling på spillekonsollen Wii sammen med de andre patienter. For ham er det sociale samvær nøglen til god og sjov træning

8 Kort blødersygdommen hæmofili hos ældre blødere Hæmofili er en medfødt, arvelig og livslang sygdom. De mest udbredte blødersygdomme er hæmofili A og B. Cirka 450 danskere har hæmofili. Årsag og symptomer Hæmofili skyldes mangel på en af blodets faktorer, der er nødvendige for, at blodet kan størkne normalt. Når blodet mangler en af disse faktorer, betyder det, at det har svært ved at størkne, hvorfor blødninger ikke stopper. Blødningerne kan ske i led, muskler, indre organer samt i slimhinder, men ledblødninger er ofte det væsentligste symptom ved sygdommen. Forekomst og arvegang Hæmofili er arvelig, og i nogle tilfælde ved forældrene, at de har risiko for at få et barn med blødersygdom. I cirka 1/3 af tilfældene skyldes blødersygdommen en ny mutation, det vil sige forandringer i arveanlæggene i det tidlige fosterstadium, hvilket ikke har været påvist før fødslen. Hæmofili rammer normalt kun drenge, men kvinder, som er bærere af hæmofili, kan selv have et nedsat faktorniveau, så de har blødningsproblemer i samme grad som mænd med mild eller moderat hæmofili. Behandling og kontrol Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Behandlingen af hæmofili består først og fremmest i, at bløderen får tilført den størkningsfaktor, som han mangler, såkaldt faktormedicin. Denne medicin har tidligere været fremstillet ud fra blodplasma, men er nu overvejende fremstillet ved genteknologi. Medicinen skal tages som intravenøs indsprøjtning. Behandling har været mulig siden slutningen af 1960 erne. Faktormedicinen kan tages forebyggende, hvor bløderen tager medicin flere gange ugentligt for at undgå blødninger. Medicinen kan også tages snarest mulig efter, at der er tegn på, at der er opstået en blødning. Behandlingen foregår oftest som hjemmebehandling af bløderen selv. Alle blødere er tilknyttet et hæmofilicenter, hvor de får rådgivning om behandling og går til kontrol. Der findes to centre i Danmark et på Rigshospitalet og et på Skejby Sygehus. Forværring af symptomer med alderen behov for mere støtte Der kan knytte sig nogle særlige problemstillinger til det at have blødersygdomme og at blive ældre. På grund af gentagne blødninger og belastende brug af kroppen i lang tid, kan ældre blødere opleve, at deres kropslige færdigheder aftager hurtigere, end det er tilfældet hos resten af befolkningen. Dette kan komme til udtryk ved dårlige led, stivhed, smerter og træthed. De fysiske vanskeligheder kan også føre til mentale vanskeligheder for eksempel i form af udtrætning, der igen betyder, at personen ikke har overskud til at arbejde og deltage i fritidsaktiviteter, hvilket igen kan føre til isolation og passivitet. Danmarks spiller en stor rolle i at lære at mestre vanskelighederne. At være i arbejde indslusning og forebyggelse Sværhedsgraden af blødersygdommen betyder meget for, om borgere med blødersygdom er i ordinært arbejde eller ej. Det derfor meget vigtigt at identificere ens behov hurtigt og aktivt bruge de muligheder der er for at kunne få og opretholde det bedste arbejdsliv. Behovet for eventuelle skånehensyn er afhængig af, hvem den enkelte er, og hvilket job vedkommende varetager. Indsatsen udføres efter princippet om mindst mulig indgriben. Et af de senere års mest markante nybrud på beskæftigelsesområdet skete ved vedtagelsen af diskriminationsforbuddet i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Fokus skal være på den enkeltes kompetencer og ikke på de mulige funktionsnedsættelse. Fra 1. januar 2009 har det været muligt at klage til det nye Ligebehandlingsnævn i henhold til lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Mulighederne for at få det bedste arbejdsliv som bløder kan være at lave lokale aftaler på arbejdspladsen og/eller bruge det kommunale jobcenter. Danmarks er også behjælpelig. Det rummelige arbejdsmarked Måske kan de særlige nødvendige forhold aftales på arbejdspladsen gennem de såkaldte sociale kapitler. De sociale kapitler handler om arbejdsmarkedets parters muligheder for at udvise socialt ansvar for fastholdelse af allerede ansatte og nyansættelse af personer med nedsat erhvervsevne. Der er indført sociale kapitler i stort set alle overenskomster og på hele det offentlige arbejdsmarked. Arbejdsliv Bløderne er lige så aktive på arbejdsmarkedet som alle andre mænd i samme aldersgruppe, selvom flere blødere dog er i fleksjob. De er mere veluddannede end almenbefolkningen gennemsnitligt set. Deres sygefravær adskiller sig ikke væsentligt fra almenbefolkningens. Imidlertid har bløderne en tendens til at trække sig lidt tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end andre. Samtidig gør de aldrende blødere kun i begrænset omfang brug af kompenserende ordninger på arbejdspladsen, som for eksempel en personlig assistent eller hjælpemidler. Derfor er der brug for at sætte fokus på de muligheder, der er for at blive på arbejdsmarkedet, så længe man ønsker det. I den virtuelle værktøjskasse på Danmarks s hjemmeside er samlet en mængde regler, kilder, materiale og konkrete historier, der kan anvendes. I værktøjskassen er også indeholdt en såkaldt social profil til brug for dialog mellem den enkelte og den relevante fagperson på jobcentret, i kommunen eller andetsteds. Aktiv handling To sociale profiler Der er udviklet sociale profiler for ældre blødere omkring både arbejdsmarked og det sociale område. De sociale profiler er et dialogværktøj, der kan bruges som grundlag for dialogen mellem den ældre bløder og den fagperson, der sammen med bløderen skal finde veje til at tackle de udfordringer, der opstår. Fagpersonen kan være den kommunale sagsbehandler, den ansatte i jobcentret eller andre, som skal bistå bløderen med at håndtere udfordringer i arbejds- og hverdagsliv. Dialogen kan handle om arbejdsmarked: Hvad er der af muligheder for at indrette sig sådan, at man kan blive på arbejdsmarkedet, så længe man ønsker det? Eller den kan handle om sociale forhold: Hvordan kan et aktivt liv bedst understøttes, uanset om man har et arbejdsliv eller ej? Hver profil består af kortfattede medicinske fakta samt en tjekliste over forhold, der kan være relevante at diskutere

9 Aktiv handling Bekymringer om fremtiden Hverdagsliv Har på det seneste været bekymret for: At få flere smerter At blive ude af stand til at klare sig selv i hverdagen At blive nødt til at få indsat (flere) nye led I høj eller nogen grad bekymret 23 personer 22 personer 21 personer Slet ikke bekymret 16 personer 18 personer 16 personer Ej relevant 4 personer 4 personer 5 personer Kilde: Udarbejdet på baggrund af: Danmarks : Afrapportering af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom (2009). I alt 44 personer deltog i spørgeskemaundersøgelsen. I udgangspunktet er bløderne ganske godt tilfredse med livet. Men der er en række sårbarhedstegn i hverdagslivet. For eksempel er det kun godt halvdelen af bløderne, der har let ved at skaffe hjælp. Tidligere IV var dette let for mere end otte ud af ti. Det kan hænge sammen med, at 37 procent af de ældre blødere nu bor alene. Det tilsvarende tal i hele befolkningen i denne aldersgruppe er kun 17 procent. Bløderne bekymrer sig også om fremtiden. Især i forhold til at få flere smerter, at blive afhængig af hjælp i hverdagen og at være nødt til at få udskiftet et eller flere led. I den virtuelle værktøjskasse er der en række konkrete historier om at leve livet som ældre bløder. Og der er lavet en social profil, som kan understøtte dialogen med for eksempel den kommunale sagsbehandler, som kan hjælpe med at indrette hjemmet og dagligdagen på den bedste måde. Forstærket erfaringsudveksling Der er også fremover behov for at adressere blødernes bekymringer. Det er bløderne selv, der er de største videnshavere i forhold til at blive ældre med blødersygdom. Derfor tilstræber Danmarks at give endnu bedre vilkår for udveksling af erfaringer. Der er igangsat flere tiltag til at forstærke erfaringsudvekslingen i målgruppen. For det første opgraderes det direkte møde. Fremover etableres der målrettet mulighed for erfaringsudveksling og aktivitet inden for målgruppen i forbindelse med foreningens årsmøde i 2011 fik de ældre blødere således mulighed for at prøve at spille Wii i forbindelse med årsmødet. Herudover mødes 50+ erne fortsat en gang om året til weekend-seminar. For det andet søges flere 50+ ere rekrutteret som kontaktpersoner V, og kendskabet til korpset af kontaktpersoner formidles direkte til 50+ erne. Endelig er der identificeret en række indsatsområder for at gøre erfaringsudvekslingen mere kontinuerlig. Blandt andet vil der blive arbejdet med at motivere 50+ erne til at gøre større brug af online debat og sociale medier

10 Godt halvdelen af dem, der har modtaget pjecen Et aktivt liv med blødersygdom, har fået mere viden om betydningen af fysisk aktivitet. Effekter Danmarks har evalueret på tilfredshed og effekter af workshop, pjece og virtuel værktøjskasse gennem spørgeskemaer og opfølgningsundersøgelser. Resultaterne viser, at alle tre elementer er blevet godt modtaget, og at de er brugbare, selvom der også er behov for yderligere tiltag. Deltagerne i workshoppen om håndtering af smerter og bekymringer var generelt tilfredse. En stor del syntes, de havde fået mere viden om håndtering af smerter og bekymringer, og at de præsenterede øvelser var brugbare. Der var dog også enkelte, som slet ikke mente at kunne bruge de teknikker og redskaber, der blev præsenteret. Otte ud af ti deltagere ville bruge de udleverede øvelses-cd er. I en mindre, kvalitativ evaluering tre måneder efter workshoppen havde to ud af tre fortsat gavn af den viden og det materiale, de havde fået med fra workshoppen. Pjece om fysisk aktivitet Af en opfølgningsundersøgelse af pjecen Et aktivt liv med blødersygdom fremgår det, at modtagerne af pjecen har stor gavn af den: Hver tredje har i nogen eller høj grad gjort brug af øvelserne i pjecen, knapt hver tredje har i ringe grad gjort brug af øvelserne, mens godt hver tredje slet ikke har gjort brug af dem. For godt halvdelen af modtagerne har pjecen bidraget til, at man i nogen eller høj grad nu ved mere om betydningen af fysisk aktivitet og egnede træningsformer for ældre blødere. Hver fjerde angiver, at pjecen har bidraget til, at de i nogen eller høj grad er blevet mere fysisk aktive. For hver femte har pjecen i ringe grad eller slet ikke bidraget til, at de er blevet mere fysisk aktive. Halvdelen af modtagerne af pjecen angiver, at de mente, de i forvejen var tilstrækkelig fysisk aktive. Den virtuelle værktøjskasse Af en spørgeskemaundersøgelse af den virtuelle værktøjskasse fremgår det, at: Ni ud af ti vurderede, at emnerne i værktøjskassen i nogen eller høj grad var relevante for ældre blødere, og otte ud af ti mente, at den virtuelle værktøjskasse i nogen eller høj grad var brugbar for dem. Ni ud af ti vurderede de personlige historier, for eksempel At forlade arbejdsmarkedet og Dårlige led som relevante eller meget relevante. For to ud af tre har den virtuelle værktøjskasse bidraget til, at de i nogen eller høj grad nu ved mere om de beskrevne emner, som arbejdsmarkedet, hjælpemidler og smerter og bekymringer

11 Hvad nu? Behovet for ny viden om ældre blødere er åbenbart. Blandt andet er der brug for ny viden om muligheder og barrierer for, at bløderne i endnu højere grad kan tage hånd om deres eget liv og være tilstrækkeligt fysisk aktive. Tendensen til større kompleksitet i den enkelte ældre bløders helbred og livsvilkår bliver sandsynligvis endnu mere udtalt i fremtiden i takt med, at bløderne ældes. Udviklingen udfordrer den samlede behandlings-, kontrol- og rehabiliteringsindsats, der skal udvikles i samme takt. Danmarks insisterer på at være dialogpartner over for myndigheder og fagpersoner i denne proces. Den nye viden og de aktiviteter, der er skabt på baggrund af projekt Bløderliv under forandring, er kun en begyndelse på den indsats, der skal laves omkring ældre blødere og andre sjældne sygdomsgrupper, der oplever lignende problemstillinger. Danmarks vil i de kommende måneder og år sætte fokus på: Fysisk aktivitet: Der er brug for en særligt motiverende indsats i forhold til at give de ældre blødere reel mulighed for at tage hånd om egen fysisk aktivitet. Der er også brug for mere viden om, hvilken fysisk aktivitet der passer til blødere set i forhold til sygdommens sværhedsgrad, så indsatsen kan målrettes, uden at bløderen oplever nye blødninger som følge af den fysiske aktivitet. Erfaringsudveksling: Der skal opsamles mere systematisk på de erfaringer, der udveksles ved fysiske møder som årsmødet og 50+-seminaret, så de kan gøres tilgængelige for personer, der ikke kan komme. Online debat og sociale medier skal tilpasses og bruges til at fastholde kontakt mellem bløderne imellem møderne. Geografisk afstand: Alle sjældne sygdomsgrupper har som vilkår, at der kun er få andre, der har samme sygdom. Derfor er det som regel ikke muligt for eksempel at lave selvhjælpsnetværk. Der skal arbejdes med at overvinde den geografiske afstand, så de få, der har noget at sige hinanden, får bedre vilkår at gøre det under, for eksempel gennem elektronisk kommunikation og flere muligheder for fysiske møder. Desuden vil korpset af kontaktpersoner blive udviklet og synliggjort over for de 50+ ere, der efterspørger erfaringsudveksling, rådgivning og støtte om specifikke udfordringer i ældrelivet. Den virtuelle værktøjskasse vil også løbende blive opdateret. Danmarks ønsker at samarbejde med andre foreninger og organisationer, der repræsenterer sygdoms- og handicapgrupper, der oplever en tilsvarende udvikling som bløderne. Foreningen stiller gerne sit arbejde på dette område til rådighed for andre. Fodnoter: i Intentionen har været at sætte spot på blødere over 50 år. Men for at få en tilstrækkeligt stor målgruppe, har bl.a. spørgeskemaundersøgelsen, jf. note II, været målrettet blødere over 45 år. ii Spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom blev udarbejdet i samarbejde mellem Danmarks og Center for Hæmofili og Trombose, Århus Universitetshospital Skejby samt Center for Hæmostase og Trombose, Rigshospitalet. Undersøgelsen omfattede alle blødere i målgruppen. Professor Jakob Bue Bjørner var konsulent på undersøgelsen og har foretaget analysen af svarene. Undersøgelsen er afrapporteret i følgende publikation: Danmarks : Afrapportering af spørge skemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom (2009). Hvor ikke andet er angivet, er det resultater fra denne undersøgelse, der gengives i denne publikation. iii Professor Jakob Bue Bjørner: Blødere i Danmark (1988). iv Professor Jakob Bue Bjørner: Blødere i Danmark (1988). v Danmarks etablerede i 2009 et nyt korps af kontaktpersoner, som alle foreningens medlemmer kan komme i kontakt med omkring konkrete problemstillinger på detaljeret niveau. Kontaktpersonkorpset tæller 55 medlemmer, heraf er ni 50 år eller derover

12 Danmarks Foreningens formål er: at udbrede kendskabet til blødersygdomme at udøve rådgivende og informerende virksomhed Danmarks varetager blødernes interesser og taler deres sag i offentligheden og over for myndigheder og institutioner, eksempelvis når det gælder levevilkår og rammer for behandling. Foreningen har medlemmer med hæmofili, von Willebrand, ITP og andre sjældne blødersygdomme. Foreningen har et omfangsrigt udbud af aktiviteter til medlemmerne og arrangerer blandt andet et årligt weekendophold for ældre blødere. Her er det muligt at danne netværk og udveksle erfaringer med andre i samme situation. Medlemmerne har også adgang til foreningens socialrådgiver, og en gruppe af kontaktpersoner står til rådighed med viden om blandt andet det at blive ældre med en blødersygdom. Danmarks står løbende bag undersøgelser, der afdækker livsvilkårene for mennesker med sjældne blødersygdomme. Foreningen udvikler og gennemfører også projekter, der åbner nye veje for grupper af blødere. Danmarks har et tæt nationalt og internationalt samarbejdsnetværk. Foreningen er en aktiv spiller i internationale blødersammenhænge og har deltaget i flere udviklingsprojekter i udviklingslande, særligt i Indien. Foreningen har et nært samarbejde med organisationer inden for sjældne sygdomme og handicap, særligt paraplyorganisationen Sjældne Diagnoser. Danmarks udgiver medlemsbladet BløderNyt og et elektronisk nyhedsbrev, ligesom foreningen udgiver og distribuerer en række pjecer og håndbøger. Danmarks blev stiftet i 1970 og har cirka 670 medlemmer. Danmarks at varetage interesserne for mennesker med blødersygdom over for myndigheder og institutioner samt at deltage i internationalt samarbejde at støtte og fremme forskning på området Medlemskab Det koster 250 kr. årligt at være medlem af Danmarks. For unge mellem 18 og 25 år er kontingentet 125 kr. Alle, der vil støtte blødernes sag, er velkomne. Meld dig ind via eller ring til Danmarks på tlf

13 Bløderliv under forandring et bidrag til at ældre blødere får bedre muligheder for at leve et aktivt liv Danmarks Danmarks Frederiksholms Kanal 2, 3. sal 1220 København K Telefon (+45)

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik

Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik Danmarks Bløderforening arbejder for at forbedre forholdene for blødere i Danmark. Foreningen arrangerer aktiviteter for medlemmerne, tilbyder støtte

Læs mere

Projektskema til brug for udmøntning af satspuljen for 2008

Projektskema til brug for udmøntning af satspuljen for 2008 Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K E-mail: PrivForslag@sm.dk Projektskema til brug for udmøntning af satspuljen for 2008 nyt skema Alle felter i projektskemaet skal

Læs mere

Danmarks Bløderforening. Et aktivt liv med blødersygdom. om hvorfor det som ældre bløder er særligt vigtigt at være fysisk aktiv

Danmarks Bløderforening. Et aktivt liv med blødersygdom. om hvorfor det som ældre bløder er særligt vigtigt at være fysisk aktiv Danmarks Bløderforening Et aktivt liv med blødersygdom om hvorfor det som ældre bløder er særligt vigtigt at være fysisk aktiv Danmarks Bløderforening Et aktivt liv med blødersygdom om hvorfor det som

Læs mere

Danmarks Bløderforening. hæmofili. en introduktion

Danmarks Bløderforening. hæmofili. en introduktion Danmarks Bløderforening hæmofili en introduktion Hæmofili en introduktion ISBN 978-87-90861-16-7 Teksten er en revideret udgave af pjecen At være Bløder udgivet af Danmarks Bløderforening i 2003. Design

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

AFRAPPORTERING AF WORKSHOP FOR FAGPERSONER M.FL.

AFRAPPORTERING AF WORKSHOP FOR FAGPERSONER M.FL. AFRAPPORTERING AF WORKSHOP FOR FAGPERSONER M.FL. Danmarks Bløderforening påbegyndte i 2008 et to-årigt projekt under titlen Bløderliv under forandring. I lyset af en stærkt stigende levealder blandt blødere

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Hæmofili. - en introduktion. Danmarks Bløderforening

Hæmofili. - en introduktion. Danmarks Bløderforening Hæmofili - en introduktion Danmarks Bløderforening Hæmofili en introduktion ISBN: 978-87-90861-21-6 Teksten er en revideret udgave af pjecen At være Bløder udgivet af Danmarks Bløderforening i 2003 og

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Det gode liv. Livskvalitetsundersøgelse blandt danske blødere 2012

Det gode liv. Livskvalitetsundersøgelse blandt danske blødere 2012 Det gode liv Livskvalitetsundersøgelse blandt danske blødere 2012 Udarbejdet af Danmarks Bløderforening December 2013 Forord Danmarks Bløderforening har i 2012 gennemført en tværsnitsundersøgelse blandt

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Information om kognitive vanskeligheder

Information om kognitive vanskeligheder Information om kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE En erhvervet hjerneskade medfører for de fleste en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Denne

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne i job via de sociale kapitler som alternativ til fleksjob eller som forudsætning for evt. ansættelse i fleksjob på hidtidig arbejdsplads Projektbeskrivelse

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Resume Der findes knapt 1.000 mennesker i Danmark, som er diagnosticeret med en blødersygdom. En

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Danmarks Bløderforening

Danmarks Bløderforening Danmarks Bløderforening Å r s b e r e t n i n g Indhold 3 Danmarks Bløderforening i 2012 4 2012 i tal 5 Aktiviteter i 2012 6 Sommerlejr 7 Blødernes livskvalitet 2012 7 Blødere med hiv har brug for en særlig

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

- PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND

- PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND HVAD VIL DU GERNE KUNNE? STØTTE TIL ET SELVSTÆNDIGT, VÆRDIGT OG MENINGSFULDT LIV - PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND Chef Louise Thule Ældre- og Handicapforvaltningen Odense Kommune HVAD ER DET, VI

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Tværfaglige konsultationer

Tværfaglige konsultationer Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne

Læs mere

Skriftligt bidrag til RADS fagudvalg om behandling af blødersygdomme

Skriftligt bidrag til RADS fagudvalg om behandling af blødersygdomme Skriftligt bidrag til RADS fagudvalg om behandling af blødersygdomme Med dette bidrag ønsker Danmarks Bløderforening at uddybe de emner, som foreningen fik mulighed for at tage op og kommentere på møde

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Guldkunde. i det sociale system

Guldkunde. i det sociale system Guldkunde i det sociale system Rapport 2005 Guldkunde i det sociale system Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-1-1 Tryk: Fladså Grafisk Denne rapport kan rekvireres hos: Sjældne Diagnoser Frederiksholms

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivning Region syd Aktivitetsplan forår 2016 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-9 Aktiviteter i Rådgivning Odense 10-11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12-13

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Under protektion af H.K.H. Kronprinsesse Mary Den gode vejledning Sammenskrivning

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk SPØRG HVIS DU ER I TVIVL Fødder er forskellige fra person til person, og derfor

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Resume Der findes knapt 1.000 mennesker i Danmark, som er diagnosticeret med en blødersygdom. En

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Indledning Pjecen du sidder med er tænkt som en hjælp til dig, som har kræft. Formålet med pjecen er at svare på nogle af de spørgsmål, du måtte

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere