Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement"

Transkript

1 Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Af Hanne Bang Bligaard og Finn Strudsholm, AgroTech Januar 2010

2 Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Af Hanne Bang Bligaard og Finn Strudsholm, AgroTech Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

3 INDHOLD 1. Sammendrag Baggrund og formål Helges besætning: Fokus på PBV i grundrationen Steenwijk Dairy: Fokus på gruppernes behov for protein Lenes og Bjarnes besætning: Høj Nudnyttelse med høj mælkeydelse Mogens besætning: Fin optimering med to typer tilskudsfoder via automat Henriks besætning: Enkel fodring giver få muligheder for optimering Så god kan Nudnyttelsen blive i praksis Konklusion Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

4 1. SAMMENDRAG Fasefodring er en betegnelse, vi primært kender fra svineproduktionen. Fodringsprincippet tager højde for, at behovet for især protein ændrer sig gennem produktionsforløbet. Høje proteinpriser og krav til begrænsning af Nudskillelsen gør fasefodring aktuelt i kvægbruget også. Fasefodring skal her især tage højde for køernes faldende behov for protein gennem laktationen. Fasefodring af malkekøer kan ske ved at inddele køerne i grupper med forskellig grundblanding. Samtidig kan der fasefodres ved at give køerne individuelt kraftfoder i forhold til ydelse via kraftfoderautomater i staldområdet eller i malkestald/ams. Ud over brug af fasefodring kan udnyttelsen af protein øges ved at sænke proteinniveauet generelt. Et demonstrationsprojekt med eksempler fra fem højtydende malkekvægbesætninger viser, at Ntildelingen kan sænkes med op til 27 kg pr. årsko alene ved at udnytte de eksisterende muligheder for fasefodring. Det gennemsnitlige indhold af råprotein i foderet til de malkende køer varierede i de medvirkende besætninger fra 163 til 185 gram råprotein per kilo tørstof. Produktionsopgørelser for første halvår af 2009 viser, at Nudnyttelsen (andelen af foderprotein, der udnyttes til mælk, foster eller tilvækst) i de fem besætninger varierer fra 21 til 29 procent. Den potentielle NH3emission varierede tilsvarende fra 9,9 til 13,5 kilo NH3 per årsko. Alle medvirkende besætninger brugte ureamålinger på tankmælk til en løbende opfølgning på den overordnede proteinforsyning. Niveauet for tankurea varierede mellem besætningerne fra 4,3 til 5,8 mmol/liter i første halvår af Fokus på proteintildeling og billigere proteinfodermidler kunne reducere foderomkostningerne i besætningerne med op til kr./årsko. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

5 2. BAGGRUND OG FORMÅL Protein er dyrt i perioder, og samtidig en ressource det er nødvendigt at spare på, så der udskilles mindst muligt kvælstof til omgivelserne. Malkekøers proteinbehov varierer gennem laktationen. Det skyldes, at proteinbehovet til produktion af mælk er højere end behovet til produktion af foster og tilvækst. I den periode af laktationen, hvor koen producerer meget mælk, har hun altså et større proteinbehov end sidst i laktationen. Køernes faldende proteinbehov gennem laktationen er vist skematisk i figuren: Når malkekøer med forskelligt proteinbehov fodres med samme foderration, vil man typisk vælge et proteinniveau, der tilgodeser de højtydende køer i første halvdel af laktationen. Derfor vil køer senere i laktationen eller køer med en lavere mælkeydelse ofte blive overforsynet med protein. Det betyder, at køerne i senlaktation udskiller mere overskydende kvælstof som urinstof i urinen. Og det er kvælstof, som i den sidste ende giver en højere emission af ammoniak. Mange besætninger har mulighed for at målrette fodringen til køernes behov, men det kan være mere arbejdskrævende og udløse ekstra investeringer. Derfor vælges ofte en mere enkel fodring. Formålet med dette projekt er at demonstrere forskellige muligheder for at reducere proteintildeling gennem øget brug af fasefodring og at demonstrere konsekvensen for foderomkostninger og Nudskillelse. Besætningerne Demonstrationen blev gennemført i samarbejde med Jysk Landbrugsrådgivning, Heden og Fjorden, Dansk Kvæg samt fem konventionelle, SDMDH besætninger. Besætningerne blev udvalgt blandt besætninger, der deltager i KvægNøglen for at gøre det muligt at indhente data og opgørelser herfra. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

6 Tabel 1. O versigt over be sætninger i projektet Antal køer Mælkeydelse (mål) Kg EKM Mælkeydelse, (opnået*) Kg EKM Helge Steenwijk Lene og Bjarne Mogens Henrik * Data fra sene ste mælkeprodu ktion sopgøre lse I udvælgelsen blev der lagt vægt på at besætningerne repræsenterede forskellige muligheder for fasefodring. Det vil sige, at der var fokus på at besætningen enten ved hjælp af gruppeinddeling eller udfodringsteknik kunne tilpasse fodringen til dyrenes laktationsstadie og ydelsesniveau. Dog blev den femte besætning valgt ud fra, at den hverken kunne gruppeopdele eller fodre tilskudsfoder separat. Tabel 2. Be sætnin gerne s praktiske mulighe der for fase fodrin g Antal grupper, lakterende køer Fodringsudstyr Antal blandinger Antal tilskudsfoder, separat Malkning Helge 2 Hængebane Kraftfoderautomat 1 2 AMS Steenwijk 3 Fuldfoderblander 3 0 Malkestald Lene og Bjarne 2 Fuldfoderblander Kraftfoderautomat 1 1 AMS Mogens 2 Hængebane Kraftfoderautomat 1 2 Malkestald Henrik 1 Fuldfoderblander 1 0 Malkestald Oversigten viser, at tre af besætningerne har køerne fysisk opdelt i to grupper, men anvender samme grundration til begge grupper. Helge og Mogens har samtidigt hængebane, der muliggør tildeling af forskellige grundrationer, uden det er en arbejdsmæssig belastning for fodermesteren. Da de to besætninger desuden har mulighed for separat tildeling af to forskellige kraftfoderemner, er der meget store muligheder for fasefodring i disse besætninger. Steenwijk repræsenterer den store besætning, hvor det er muligt at anvende tre forskellige fuldfoderrationer til malkende køer. Samtidig betyder besætningens størrelse, at der alligevel skal blandes mange daglige blandinger, og foderblanding er derfor en fuldtidsbeskæftigelse for en mand. Den sidste besætning repræsenterer den helt forenklede fodring, hvor alle lakterende køer går i samme gruppe og fodres med samme fuldfoderblanding. Gennem besætningsbesøg, beregninger, diskussioner og en workshop er det afdækket hvilke muligheder og praktiske begrænsninger, der var for at praktisere fasefodring i de fem besætninger. Som udgangspunkt for diskussionerne blev der for hver besætning desuden lavet en figur, som illustrerede den aktuelle forsyning med protein i forhold til ydelse. Desuden blev der for hver besætning lavet en figur over besætningens tankurea gennem sommeren Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

7 Tankurea, mmol/l Råprotein, g pr. kg tørstof 3. HELGES BESÆTNING: FOKUS PÅ PBV I GRUND RATIONEN A. Udgangssituation: Protein i foderration og urea i mælk Figuren viser proteintildelingen målt som total råprotein, gram per kilo tørstof. Det ses, at 1. kalvskøerne får betydeligt mere protein end de ældre køer. De ældre køer ser generelt ud til at ligge lavt i protein ved de lave ydelsesniveauer. Nederste figur viser udviklingen i tankurea hen over sommeren Niveauet i september måned repræsenterer den fodring som er illustreret i den øverste figur kg EKM pr. ko pr. dag 1. lakt 2. lakt 3+. Lakt maj 27maj 16jun 06jul 26jul 15aug 04sep 24sep Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

8 B. Muligheder for justeringer i Helges besætning Hos Helge er der gode muligheder for at målrette fodringen til køernes proteinbehov med to grupper af malkende køer, hængebane, tilskudsfoder i AMS og tilskudsfoder i kraftfoderautomater ude i stalden. Den væsentligste udfordring er imidlertid en meget proteinfattig grundration (51 g PBV/FE; 90 g AAT/FE), der har gjort det nødvendigt at kompensere med proteinrigt tilskudsfoder i både automat og i malkerobot. Tildelingen er ydelsesafhængig og gennemgangen viste, at førstekalvskøerne blev overforsynet med protein, mens de højtydende ældre køer blev underforsynet (se figur side 6). Der blev lavet en ny foderplan, hvor PBV i grundrationen hæves til 31 g/fe ved tilsætning af knap 150 g foderurea per ko. Det giver mulighed for at sænke andelen af tilskudsfoder (fra 24 % af tørstof til 21 % af tørstof) og at skifte til et mindre proteinrigt tilskudsfoder. Det samlede proteinindhold i rationen stiger dermed lidt, men foderrationens pris falder med 14 øre/fe svarende til en samlet besparelse på 726 kr./ko/år eller kr., ved 179 køer i besætningen. Tabel 3. Aktuel foderplan og forslag til æn dret foderplan. Genne msnit af alle laktere nd e køer. Helge Aktuel foderplan, FE Ny plan, FE Samens. majs og roer Kløvergræsensilage Grønbygensilage Byghalm Vidar Prima (36,2 % råprotein) Vidar (34,1 % råprotein) Brage (30,0 % råprotein) Ingrid (26,6 % råprotein) Foderurea 7,1 4,0 1,8 2,4 3,3 9,3 4,4 0,1 2,5 2,1 148 g I alt 18,6 18,4 Tabel 4. Proteinindhold og foderomkostninger ved de to fo derplaner. I beregninger af fode r omkostnin ger er foru dsat samme plan og samme ko fordeling ge nne m et helt år. Helge Aktuel foderplan Ny plan Råprotein, g/kg ts AAT, g/fe PBV, g/fe N i foder, kg/ko/år Difference i N foder/ko/år +11 Foderrationens pris, kr/fe 1,02 0,88 Foderomk. kr/ko/dag 18,99 17,00 Besparelse, kr/ko/år 726,35 Besparelse, kr/år ialt for besætningen ved 179 malkende køer En alternativ mulighed er at flytte en del af tilskudsfoderet til grundrationen ved at tilsætte 1,2 FE rapskager sammen med urea. PBV i grundrationen stiger dermed til 19 g/fe. Tilskudsfoderet i en sådan ration udgør 23 % af tørstof, og foderrationens pris falder med 12 øre/fe i forhold til den oprindelige ration. Samlet svarer det til en besparelse på 599 kr./ko/år eller kr. ved 179 køer i besætningen. Alternativ 2 er altså en anelse dyrere end alternativ 1, og Ntildelingen i foder er i begge alternativer lidt højere end i den aktuelle plan. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

9 Helge har mulighed for inddeling af lakterende køer i to grupper og fodertildeling med foderrobot. Skulle dette udnyttes i relation til protein, kunne det være relevant at inddele køerne efter laktationsnummer, men praktiske erfaringer fra besætningen har vist, at det er vanskeligt at få et roligt flow til AMS en hos en flok af førstekalvskøer. Da der samtidigt er gode muligheder for regulering gennem de to muligheder for separat tildeling af tilskudsfoder, er der næppe den store gevinst at hente, der kan opveje de praktiske ulemper. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

10 Tankurea, mmol/l Råprotein, g pr. kg tørstof 4. STEENWIJK DAIRY: FOKUS PÅ GRUPPERNES BEHOV FOR PROTEIN A. Udgangssituation: Protein i foderration og urea i mælk Figuren viser proteintildelingen målt som total råprotein, gram per kilo tørstof. Det ses, at grupperne ligger på næsten samme proteinniveau. Gruppen af lakterende ligger cirka 5 gram råprotein per kilo tørstof højere end nykælvergruppen og de senlakterende køer. Nederste figur viser udviklingen i tankurea hen over sommeren. Niveauet i september måned repræsenterer den fodring, som er illustreret i den øverste figur dage dage efter 180 dage kg EKM pr. ko pr. dag maj 16jun 06jul 26jul 15aug 04sep 24sep 14okt Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

11 B. Muligheder for justeringer i Steenwijks besætning Steenwijk Dairy er en stor besætning, hvor de godt 700 køer er inddelt i tre grupper efter laktationsstadie. Der blandes en fuldfoderblanding til hver gruppe. Der er ingen muligheder for separat tildeling af tilskudsfoder. I den aktuelle foderplan indeholdt de tre TMRrationer hhv. 167, 173 og 166 g råprotein pr. kg ts. Ved planlægning af nye foderrationer var der fokus på at regulere proteinindholdet i rationerne, så de bedre modsvarer behovet i de tre forskellige grupper. Foderplanerne blev beregnet i NorFor og med fokus på at normer og sikkerhedsmargen for AAT og PBV var opfyldt for grupperne. I den nye plan indeholder de tre rationer hhv. 166, 160 og 151 g råprotein pr. kg tørstof. Det giver et gennemsnitligt fald i Ntildeling i foderet på 27 kg N pr. ko pr. år. Samtidigt falder foderprisen betydeligt, og der er kr./ko at spare om året. Der er ikke sket ændringer i gruppeinddeling eller fodringsprincip, men mulighederne ved den anvendte gruppeinddeling i forhold til køernes laktationsstadie er udnyttet væsentligt mere, end det var tilfældet i den første ration. Faldet i foderomkostninger nås som en kombination af billigere fodermidler og reduceret proteintildeling. Proteinforsyningen kan målrettes yderligere, hvis gruppeskift fra hold to til tre sker efter ydelse og ikke som nu, hvor det sker fast 180 dage efter kælvning. Dette kræver automatiske mælkemålere i malkestalden for at opnå en kontinuert udskillelse af køer fra hold to til hold tre. Analysen viser, at der er gode muligheder for at tilpasse foderrationen, når der anvendes tre fuldfoderrationer som det er tilfældet her. Tabel 5. Aktuel foderplan og forslag til æn dret foderplan. Foderplan e r opgivet i k g tørstof, da den er optimeret i NorFor. Steenwijk Dairy 050 dage dage Efter 180 dage Aktuel foderplan, Ny plan, kg ts Aktuel foderplan, Ny plan, Aktuel foderplan, Ny plan, kg ts kg ts kg ts kg ts kg ts Helsæd + majsens. Majsensilage 8,7 6,9 8,7 7,2 9,1 7,2 Kløvergræsens. Vårbyghalm Roepiller Sojaskrå 5,5 0,3 0,9 1,3 6,6 0,4 1,3 0,8 5,0 0,1 1,8 1,6 6,1 0,2 4,1 0,8 4,8 0,8 0,4 1,3 7,3 0,2 Rapskager Solsikkeskrå Palmekage Hvede 1,8 1,3 1,0 0,9 1,7 1,4 0,9 1,1 2,7 0,9 1,4 1,2 2,4 0,8 0,4 0,8 1,8 1,2 2,2 0,9 1,8 0,9 1,8 2,1 Propylenglykol Mineraler 0,4 0,3 0,3 0,2 0,3 0,2 0,3 0,2 I alt, kg ts 22,4 21,6 23,7 22,9 22,6 21,4 Energioptagelse, MJ/dag 140,9 140,9 149,6 149,6 137,8 137,8 Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

12 Tabel 6. Proteinin dhold og foderomkostn ing er ved de to foderplane r bere gnet som et vægtet genne msnit af de tre fuldfoderblan din ger. I beregn inger af foderomkostnin ger er foru dsat samme plan og samme kofordelin g gen ne m e t helt år. Råprotein, g/kg ts N i foder, kg/ko/år Aktuel foderplan Ny plan Difference i N foder/ko/år 27 Foderrationens pris, kr./kg ts 1,16 1,09 Foderomk. kr./ko/dag 26,75 23,98 Besparelse, kr./ko/år Besparelse, kr./år i alt for besætningen ved 560 malkende køer Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

13 Tankurea, mmol/l Råprotein, g pr. kg tørstof 5. LENES OG BJARNES BESÆTNING: HØJ NUDNYTTELSE MED HØJ MÆLKEYDELSE A. Udgangssituation: Protein i foderration og urea i mælk Figuren viser proteintildelingen målt som total råprotein, gram per kilo tørstof. Alle køer ligger ved en given ydelse på næsten samme proteintildeling, som er svagt stigende med stigende ydelse. Nederste figur viser udviklingen i tankurea hen over sommeren. Niveauet er meget stabilt i perioden, og niveauet i september måned repræsenterer den fodring, som er illustreret i den øverste figur kg EKM pr. ko pr. dag 1. lakt 2. lakt 3+. Lakt maj 14jun 28jun 12jul 26jul 09aug 23aug 06sep 20sep 04okt Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

14 B. Muligheder for justeringer i Lene og Bjarnes besætning Også i denne besætning anvendes én og samme grundration til de to grupper af malkende køer og ydelsesreguleret tildeling af tilskudsfoder. I praksis er næsten alle køerne så højtydende, at de tildeles den maksimale mængde tilskudsfoder. Derfor vil der kun vil blive lille forskel på de to grupper, hvis de inddeles efter ydelsesniveau. Et andet grundlag for gruppeinddeling kan være, at førstekalvskøerne går i en gruppe og de ældre køer i den anden gruppe. Der er ikke fundet reduktionsmuligheder i proteintildelingen i denne besætning, der præsterer en meget effektiv og høj mælkeproduktion på gennemsnitligt 159 g råprotein per kilo tørstof. Der kan dog muligvis opnås besparelser på foderprisen, der er meget høj på grund af flere specialfodermidler. Tabel 7. Aktuel foderplan som gen ne msn it af alle lakte re nde køer. Lene og Bjarne Kløvergræsensilage Majsensilage Hvedehelsædsensilage Frøgræshalm Lucernehø HPsoja Rapskage Solsikkeskrå Hvede Pulpetter Roemelasse Asimo, tilskudsfoder Mættet fedt Mineraler Aktuel plan, FE 6,25 6,0 1,0 0,1 0,1 1,0 0,5 0,5 1,5 0,25 1,0 4,0 0,8 380 g FE i alt 23,0 Tabel 8. Proteinin dhold og foderomkostn inger ved den aktuelle foderration. I be regn inger af foderomkostnin ger er forudsat sa mme plan og samme ko fordeling ge nne m et helt år. Lene og Bjarne Råprotein, g/kg ts AAT, g/fe PBV, g/fe N i foder, kg/ko/år Aktuel foderplan ,5 Foderrationens pris, kr/fe 1,49 Foderomk. kr/ko/dag 28,98 Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

15 Tankurea, mmol/l Råprotein, g pr. kg tørstof 6. MOGENS BESÆTNING: FIN OPTIMERING MED TO TYPER TILSKUDSFODER VIA AUTOMAT A. Udgangssituation: Protein i foderration og urea i mælk Figuren viser proteintildelingen målt som total råprotein, gram per kilo tørstof. Det ses, at 1. kalvskøerne får mere protein end de ældre køer. Nederste figur viser udviklingen i tankurea hen over sommeren. Niveauet i september måned på cirka fire repræsenterer den aktuelle fodring i den øverste figur kg EKM pr ko pr dag 1. lakt 2. lakt 3+. Lakt maj 27maj 16jun 06jul 26jul 15aug 04sep 24sep 14okt 03nov Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

16 B. Muligheder for justeringer i Mogens besætning I denne besætning er der som i den første besætning meget gode muligheder for at tilpasse proteinforsyningen til køernes behov med to grupper af malkende køer, foderrobot og to muligheder for tildeling af tilskudsfoder i kraftfoderautomater i stalden. En gennemgang af foderrationen viste, at førstekalvskøerne fik en høj proteinforsyning. I den nye foderplan er en del af Cblandingen skiftet ud med korn og rapskage, men der er også sket et skift i kløvergræsensilagen (5. slæt i stedet for 4. slæt). Der tildeles korn og Cblanding i kraftfoderautomaterne, hvilket giver god mulighed for at regulere tildelingen efter køernes ydelsesniveau. Der var fokus på proteintildeling allerede inden projektet, men med den nye plan er der optimeret yderligere, specielt i forhold til førstekalvskøerne. Med den nye foderplan er proteinindholdet i rationen reduceret fra 156 til 149 g protein pr. kg tørstof i gennemsnit af alle malkende køer. Det giver en besparelse i foderomkostninger på 1,02 kr. pr. ko pr. dag. Tabel 9. A ktuel foderplan og forslag til æn dret foderplan. Genne ms nit af alle laktere nde køer. Mogens Aktuel foderplan, FE Ny plan, FE Samens. Majs+roer Kløvergræsensilage Vårbyg Cblanding Rapskage Roepiller Mineraler 6,1 7,0 2,7 4,9 250 g 6,2 5,8 3,7 2,4 2,4 0,2 250 I alt 20,7 20,7 Tabel 8. Proteinin dhold og fo deromkostn inger ved de to foderrationer. I bere gnin ge r af foderomkostnin ger er forudsat samme plan og samme ko fordeling ge nne m et helt år. Mogens Aktuel foderplan Ny plan Råprotein, g/kg ts AAT, g/fe PBV, g/fe N i foder, kg/ko/år Difference i N foder/ko/år 3 Foderrationens pris, kr/fe 1,11 1,06 Foderomk. kr/ko/dag 22,88 21,86 Besparelse, kr/ko/år 372 Besparelse, kr/år ialt for besætningen ved 165 malkende køer Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

17 Tankurea, mmol/l Råprotein g pr kg tørstof 7. HENRIKS BESÆTNING: ENKEL FODRING GIVER FÅ MU LIGHEDER FOR OPTIMERING A. Udgangssituation: Protein i foderration og urea i mælk Figuren viser proteintildelingen målt som total råprotein, gram per kilo tørstof. Alle køer får samme ration og niveauet er ens uanset alder og laktationsstadie. Nederste figur viser udviklingen i tankurea hen over sommeren. Niveauet i september måned repræsenterer den aktuelle fodring i den øverste figur TMR_Sep kg EKM pr ko pr dag maj 16jun 06jul 26jul 15aug 04sep 24sep 14okt Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

18 B. Muligheder for justeringer i Henriks besætning I Henriks besætning er alle malkende køer opstaldet i samme hold og tildeles samme fuldfoderblanding med et proteinindhold på 168 g pr. kg tørstof. Som stalden er indrettet, er der ikke nogen muligheder for fasefodring, men rationens samlede proteinindhold kan sænkes, hvilket er forsøgt i den ny plan. Den væsentligste ændring er, at proteinfodermidler er skiftet ud med byg. Samlet giver det et fald i rationens proteinindhold fra 168 til 164 g/kg ts svarende til en samlet reduktion i Ntildeling i foder på 11 kg/ko/år. Foderrationens pris er uændret, fordi der samtidigt er skiftet majsensilage ud med byg. Den opnåede besparelse skyldes altså alene et lavere foderniveau og ikke en egentlig reduktion i pris. Henrik er meget tilfreds med indretningen med mindst mulig brug af udfodringsteknik, men ved en eventuel udvidelse af besætningen bør det overvejes at inddele køerne i mindst to grupper for at reducere Nudskillelsen fra besætningen. Endelig er kraftfoderautomater med mulighed for at udfodre to tilskudsfoderemner fortsat en mulighed der bør overvejes. Tabel 9. Aktuel foderplan og forslag til æn dret foderplan. Genne msnit af alle laktere nde køer. Henrik Aktuel foderplan, FE Ny plan, FE Majsensilage Kløvergræsensilage Sojaskrå Rapskage Solsikkeskrå Roepiller Byg Mættet fedt Mineraler 7,9 4,0 2,0 2,0 1,6 2,7 2,5 1,0 400 g 7,0 4,0 1,8 1,5 1,5 2,5 4,0 1,0 400 g I alt, FE 23,7 23,3 Tabel 10. Prote inin dh old og foderomkostnin ger ved de to foderrationer. I bere gnin ge r af foderomkostnin ger er forudsat samme plan og samme ko fordeling ge nne m et helt år. Henrik Aktuel foderplan Ny plan Råprotein, g/kg ts AAT, g/fe PBV, g/fe N i foder, kg/ko/år Difference i N foder/ko/år 11 Foderrationens pris, øre/fe 1,03 1,03 Foderomk. kr./ko/dag 24,35 24,08 Besparelse, kr./ko/år (98,55) Besparelse, kr./år i alt for besætningen ved 160 malkende køer (15.768) Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

19 Råprotein, g/kg ts 8. SÅ GOD KAN NUDNYTTELSEN BLIVE I PRAKSIS Produktionsopgørelser fra første halvår 2009 viser, at der er meget stor forskel i proteintildeling og Nudnyttelse mellem besætningerne (se alle resultaterne i bilag 1) Figur 1. Genne msnitligt proteinindhold i foderrationen i første halvår Figur 1 viser proteintildeling målt i gram pr. kg tørstof for de fem besætninger. Til sammenligning er vist gennemsnitsresultater fra Kvægnøglen i samme periode. Fire ud af fem besætninger i projektet anvender en højere proteintildeling end gennemsnittet af besætningerne i Kvægnøglen. Køerne bruger protein til mælkeproduktion og til foster og tilvækst. Målet er at få så stor andel af proteinet udnyttet i mælk som muligt. Set i miljøperspektiv er det desuden ønskeligt at mest muligt af den uudnyttede kvælstofmængde udskilles i gødning i stedet for i urin, idet sidstnævnte øger potentialet for NH 3 fordampning. Den højeste mængde kvælstof i mælk, målt pr. årsko, opnås hos de to meget højtydende besætninger Lene & Bjarne og Henrik, men Helges besætning har den næsthøjeste mængde mælkeprotein på trods af et noget lavere proteinniveau i foderet (figur 2). Steenwijk skiller sig ud ved en meget høj anden N i urin, hvilket skyldes en høj proteintildeling i kombination med en noget lavere foderoptagelse og mælkeydelse end de øvrige besætninger. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

20 Nudnyttelse, % kg N pr. årsko Helge Steenwijk Lene og Bjarne Mogens Henrik Kvægnøglebes. 0 Mælk Gødning Urin Figur 2. Forde lin g af optage t kvælstof i he nholdsvis mælk, gødnin g og urin. Der er regnet me d e n konstant på 1,7 kg N pr. årsko til foste r og tilvækst. Andelen af foderprotein, der udnyttes til mælkeproduktion, foster og tilvækst, betegnes Nudnyttelsen. Nudnyttelsen er stort set den samme hos Lene og Bjarne som hos Helge, selvom proteinindholdet i rationen er højere. Det skyldes en noget højere produktion af mælkeprotein (figur 3). Opgørelserne viser, at det er muligt at opnå en meget høj Nudnyttelse også i højtydende besætninger Figur 3. Nu dnyttelsen. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

21 9. KONKLUSION Demonstrationsprojektet viser, at der er meget stor forskel i proteintildeling og N udnyttelse mellem besætningerne, og at det er muligt at reducere proteinmængden betydeligt ved at justere fodringen til køernes behov gennem laktationen. Justeringer i fodringen kan generelt ske indenfor de eksisterende rammer ske ved inddeling af køerne i grupper og ved brug af den allerede eksisterende fodringsteknologi til en ydelsesreguleret tildeling af tilskudsfoder. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

22 Bilag 1. O versigt over prote intildelin g og N balance h os de fe m besætn inge r i proje ktet. Data fra afste mte period eopgørelser fra første h alvår Der er regne t me d konstant 1,7 kg N/årsko til tilvækst og foster. N i mælk e r bere gnet u d fra produce ret mælke mæn gde og protein procent i mæ lk til mejeri. Fordeling af N me lle m gødnin g og urin er beregne t ud fra tørstofop tagelse og Noptagelse (Poulsen et al., DJFrapport, H usdyrbrug n r. 36, side 49). Råprotein, g/kg ts (g/fe) N i foder, kg/årsko N i mælk, kg/årsko N i gødning, kg/årsko N i urin, kg/årsko Nudnyttelse, % Potentiel NH 3 emission** Tankurea, mmol/l Helge 167 (166) 177,5 50,1 63,8 61,9 29,2 9,9 4,5 Steenwijk Dairy 185 (191) 201,1 40,6 74,5 84,3 21,0 13,5 5,8 Lene og Bjarne 171 (173) 202,0 56,3 77,6 66,4 28,7 10,6 4,3 Mogens 163 (170) 182,1 47,0 71,4 62,2 26,6 10,0 4,5 Henrik 168 (168) 223,0 55,6 90,1 75,6 25,7 12,1 4,6 Kvægnøglebesætninger* 164 (172) 194,2 52,0 74,5 66,0 27,7 10,6 * Genne msnit af 190 kon ven tione lle be sætninger af stor race i Kvægn øglen. Data fra første h alvår Disse be sætnin ger har en genne msnitlig dagsyde lse på 27,2 kg mælk, h vilket er højere e nd det samle de gen ne msn it af stor race. ** Potentie l NH 3 e mission beregnet som 16 % af N i urin svarende til stan dardtal for et staldsyste m me d sen gestalde og spalte gulv. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien)

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Beskrivelse Kvælstof (N), som malkekøer får tilført i foderet, bliver overordnet karakteriseret

Læs mere

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION 23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,

Læs mere

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder Sådan finder du 25.000 kr. på kontoen for indkøbt foder Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Konsulent Jens Møller Dansk Kvæg Højeste dækningsbidrag ved lav udgift til indkøbt foder og hjælpestoffer

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion

Læs mere

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret

Læs mere

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på

Læs mere

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Faktorer der påvirker gyllemængde og tørstofprocent Foder Ydelsesniveau Vaskevand malkeanlæg

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Fodringsteknologier og ny DE-

Fodringsteknologier og ny DE- Fodringsteknologier og ny DE- beregning på kvæg Miljøgodkendelse / Kvæg Tirsdag den 17. marts 2009 Borbjerg Mølle Kro Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Tiltag i miljøloven med relation til ernæring af

Læs mere

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Konsulent Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør

Læs mere

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I

Læs mere

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Fuldfoder oven fra v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Er dette fuldfoder? Langt halm Græs (Roe)piller Majs Mange køer tror, de skal bruge dagen ved foderbordet!

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Mættet fedt til malkekøer

Mættet fedt til malkekøer FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2

Læs mere

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

FRISTELSER VED AFGRÆSNING FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING

Læs mere

Nettoudbytte og foderværdi

Nettoudbytte og foderværdi Nettoudbytte og foderværdi Græs Fem slæt Græs Tre slæt vedehelsæd Nettoudbytte, FE pr. ha 8.000 9.000 8.0 Fordøjelighed, FK organisk stof 79 74 70 Foderværdi, kg tørstof pr. FE 1,10 1,25 1,34 Pris pr.

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger

Læs mere

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab 2 SEGES,

Læs mere

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og

Læs mere

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet

Læs mere

Kaliumindhold i foderrationen til køer

Kaliumindhold i foderrationen til køer Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar 2007 Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Højt K-indhold i foder giver tynd gødning (Fast) Gødningsscore 5,0 4,5 4,0

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning

Foderets fordøjelse og omsætning Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Tournaround Taktisk og strategisk planlægning

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg Proteinkvalitet Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder Konsulent Annette Holmenlund S:\SUNDFODE\s Kongres 2003\Annette Holmenlund.ppt Immunforsvaret kræver proteinforsyning

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med DLBR NorFor får

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

DJF. rapport. Malkekøernes kvælstofudskillelse og udnyttelse på besætningsniveau analyse af data fra Studielandbrug

DJF. rapport. Malkekøernes kvælstofudskillelse og udnyttelse på besætningsniveau analyse af data fra Studielandbrug DJF August 2001 rapport Nr. 33 Husdyrbrug Niels Martin Nielsen & Troels Kristensen Malkekøernes kvælstofudskillelse og udnyttelse på besætningsniveau analyse af data fra Studielandbrug Nitrogen excretion

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting Sodahvede og glycerol er velkendte fodermidler til malkekvæg, selvom de tidligere

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Rediger foderplan...

Læs mere

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer

Læs mere

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015 Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink

Læs mere

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion KvægInfo nr.: 1480 Dato: 18-05-2005 Forfatter: Lisbeth Mogensen,Troels Kristensen Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion - Kvaliteten af grovfoder bestemmer det optimale niveau af tilskudsfoder,

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og til en effektiv

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal

Læs mere

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse

Læs mere

Bedre opstart af køer i AMS

Bedre opstart af køer i AMS Bedre opstart af køer i AMS Dorte Bossen Specialkonsulent, Team Foderkæden, Kvæg, VFL Baggrund Samme laktationsydelse Lavere startydelse v/ams 2 malkning Ydelse pr. årsko kg EKM Baggrund Højere startydelse

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Ny KvægForskning. Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2. Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6

Ny KvægForskning. Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2. Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6 Ny KvægForskning Nr. 5, 8. årgang, Oktober 2010 Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2 Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6 Bedre mælkekvalitet fra økologiske køer. Side 4 TER EN GEM AN

Læs mere

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Tema 7 Foderforsyning og fodereffektivitet på fremtidens kvægbrug Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 7\Ole Aaes.ppt Fodereffektiviteten

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Temadag om

Læs mere