Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement"

Transkript

1 Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Af Hanne Bang Bligaard og Finn Strudsholm, AgroTech Januar 2010

2 Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Af Hanne Bang Bligaard og Finn Strudsholm, AgroTech Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

3 INDHOLD 1. Sammendrag Baggrund og formål Helges besætning: Fokus på PBV i grundrationen Steenwijk Dairy: Fokus på gruppernes behov for protein Lenes og Bjarnes besætning: Høj Nudnyttelse med høj mælkeydelse Mogens besætning: Fin optimering med to typer tilskudsfoder via automat Henriks besætning: Enkel fodring giver få muligheder for optimering Så god kan Nudnyttelsen blive i praksis Konklusion Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

4 1. SAMMENDRAG Fasefodring er en betegnelse, vi primært kender fra svineproduktionen. Fodringsprincippet tager højde for, at behovet for især protein ændrer sig gennem produktionsforløbet. Høje proteinpriser og krav til begrænsning af Nudskillelsen gør fasefodring aktuelt i kvægbruget også. Fasefodring skal her især tage højde for køernes faldende behov for protein gennem laktationen. Fasefodring af malkekøer kan ske ved at inddele køerne i grupper med forskellig grundblanding. Samtidig kan der fasefodres ved at give køerne individuelt kraftfoder i forhold til ydelse via kraftfoderautomater i staldområdet eller i malkestald/ams. Ud over brug af fasefodring kan udnyttelsen af protein øges ved at sænke proteinniveauet generelt. Et demonstrationsprojekt med eksempler fra fem højtydende malkekvægbesætninger viser, at Ntildelingen kan sænkes med op til 27 kg pr. årsko alene ved at udnytte de eksisterende muligheder for fasefodring. Det gennemsnitlige indhold af råprotein i foderet til de malkende køer varierede i de medvirkende besætninger fra 163 til 185 gram råprotein per kilo tørstof. Produktionsopgørelser for første halvår af 2009 viser, at Nudnyttelsen (andelen af foderprotein, der udnyttes til mælk, foster eller tilvækst) i de fem besætninger varierer fra 21 til 29 procent. Den potentielle NH3emission varierede tilsvarende fra 9,9 til 13,5 kilo NH3 per årsko. Alle medvirkende besætninger brugte ureamålinger på tankmælk til en løbende opfølgning på den overordnede proteinforsyning. Niveauet for tankurea varierede mellem besætningerne fra 4,3 til 5,8 mmol/liter i første halvår af Fokus på proteintildeling og billigere proteinfodermidler kunne reducere foderomkostningerne i besætningerne med op til kr./årsko. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

5 2. BAGGRUND OG FORMÅL Protein er dyrt i perioder, og samtidig en ressource det er nødvendigt at spare på, så der udskilles mindst muligt kvælstof til omgivelserne. Malkekøers proteinbehov varierer gennem laktationen. Det skyldes, at proteinbehovet til produktion af mælk er højere end behovet til produktion af foster og tilvækst. I den periode af laktationen, hvor koen producerer meget mælk, har hun altså et større proteinbehov end sidst i laktationen. Køernes faldende proteinbehov gennem laktationen er vist skematisk i figuren: Når malkekøer med forskelligt proteinbehov fodres med samme foderration, vil man typisk vælge et proteinniveau, der tilgodeser de højtydende køer i første halvdel af laktationen. Derfor vil køer senere i laktationen eller køer med en lavere mælkeydelse ofte blive overforsynet med protein. Det betyder, at køerne i senlaktation udskiller mere overskydende kvælstof som urinstof i urinen. Og det er kvælstof, som i den sidste ende giver en højere emission af ammoniak. Mange besætninger har mulighed for at målrette fodringen til køernes behov, men det kan være mere arbejdskrævende og udløse ekstra investeringer. Derfor vælges ofte en mere enkel fodring. Formålet med dette projekt er at demonstrere forskellige muligheder for at reducere proteintildeling gennem øget brug af fasefodring og at demonstrere konsekvensen for foderomkostninger og Nudskillelse. Besætningerne Demonstrationen blev gennemført i samarbejde med Jysk Landbrugsrådgivning, Heden og Fjorden, Dansk Kvæg samt fem konventionelle, SDMDH besætninger. Besætningerne blev udvalgt blandt besætninger, der deltager i KvægNøglen for at gøre det muligt at indhente data og opgørelser herfra. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

6 Tabel 1. O versigt over be sætninger i projektet Antal køer Mælkeydelse (mål) Kg EKM Mælkeydelse, (opnået*) Kg EKM Helge Steenwijk Lene og Bjarne Mogens Henrik * Data fra sene ste mælkeprodu ktion sopgøre lse I udvælgelsen blev der lagt vægt på at besætningerne repræsenterede forskellige muligheder for fasefodring. Det vil sige, at der var fokus på at besætningen enten ved hjælp af gruppeinddeling eller udfodringsteknik kunne tilpasse fodringen til dyrenes laktationsstadie og ydelsesniveau. Dog blev den femte besætning valgt ud fra, at den hverken kunne gruppeopdele eller fodre tilskudsfoder separat. Tabel 2. Be sætnin gerne s praktiske mulighe der for fase fodrin g Antal grupper, lakterende køer Fodringsudstyr Antal blandinger Antal tilskudsfoder, separat Malkning Helge 2 Hængebane Kraftfoderautomat 1 2 AMS Steenwijk 3 Fuldfoderblander 3 0 Malkestald Lene og Bjarne 2 Fuldfoderblander Kraftfoderautomat 1 1 AMS Mogens 2 Hængebane Kraftfoderautomat 1 2 Malkestald Henrik 1 Fuldfoderblander 1 0 Malkestald Oversigten viser, at tre af besætningerne har køerne fysisk opdelt i to grupper, men anvender samme grundration til begge grupper. Helge og Mogens har samtidigt hængebane, der muliggør tildeling af forskellige grundrationer, uden det er en arbejdsmæssig belastning for fodermesteren. Da de to besætninger desuden har mulighed for separat tildeling af to forskellige kraftfoderemner, er der meget store muligheder for fasefodring i disse besætninger. Steenwijk repræsenterer den store besætning, hvor det er muligt at anvende tre forskellige fuldfoderrationer til malkende køer. Samtidig betyder besætningens størrelse, at der alligevel skal blandes mange daglige blandinger, og foderblanding er derfor en fuldtidsbeskæftigelse for en mand. Den sidste besætning repræsenterer den helt forenklede fodring, hvor alle lakterende køer går i samme gruppe og fodres med samme fuldfoderblanding. Gennem besætningsbesøg, beregninger, diskussioner og en workshop er det afdækket hvilke muligheder og praktiske begrænsninger, der var for at praktisere fasefodring i de fem besætninger. Som udgangspunkt for diskussionerne blev der for hver besætning desuden lavet en figur, som illustrerede den aktuelle forsyning med protein i forhold til ydelse. Desuden blev der for hver besætning lavet en figur over besætningens tankurea gennem sommeren Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

7 Tankurea, mmol/l Råprotein, g pr. kg tørstof 3. HELGES BESÆTNING: FOKUS PÅ PBV I GRUND RATIONEN A. Udgangssituation: Protein i foderration og urea i mælk Figuren viser proteintildelingen målt som total råprotein, gram per kilo tørstof. Det ses, at 1. kalvskøerne får betydeligt mere protein end de ældre køer. De ældre køer ser generelt ud til at ligge lavt i protein ved de lave ydelsesniveauer. Nederste figur viser udviklingen i tankurea hen over sommeren Niveauet i september måned repræsenterer den fodring som er illustreret i den øverste figur kg EKM pr. ko pr. dag 1. lakt 2. lakt 3+. Lakt maj 27maj 16jun 06jul 26jul 15aug 04sep 24sep Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

8 B. Muligheder for justeringer i Helges besætning Hos Helge er der gode muligheder for at målrette fodringen til køernes proteinbehov med to grupper af malkende køer, hængebane, tilskudsfoder i AMS og tilskudsfoder i kraftfoderautomater ude i stalden. Den væsentligste udfordring er imidlertid en meget proteinfattig grundration (51 g PBV/FE; 90 g AAT/FE), der har gjort det nødvendigt at kompensere med proteinrigt tilskudsfoder i både automat og i malkerobot. Tildelingen er ydelsesafhængig og gennemgangen viste, at førstekalvskøerne blev overforsynet med protein, mens de højtydende ældre køer blev underforsynet (se figur side 6). Der blev lavet en ny foderplan, hvor PBV i grundrationen hæves til 31 g/fe ved tilsætning af knap 150 g foderurea per ko. Det giver mulighed for at sænke andelen af tilskudsfoder (fra 24 % af tørstof til 21 % af tørstof) og at skifte til et mindre proteinrigt tilskudsfoder. Det samlede proteinindhold i rationen stiger dermed lidt, men foderrationens pris falder med 14 øre/fe svarende til en samlet besparelse på 726 kr./ko/år eller kr., ved 179 køer i besætningen. Tabel 3. Aktuel foderplan og forslag til æn dret foderplan. Genne msnit af alle laktere nd e køer. Helge Aktuel foderplan, FE Ny plan, FE Samens. majs og roer Kløvergræsensilage Grønbygensilage Byghalm Vidar Prima (36,2 % råprotein) Vidar (34,1 % råprotein) Brage (30,0 % råprotein) Ingrid (26,6 % råprotein) Foderurea 7,1 4,0 1,8 2,4 3,3 9,3 4,4 0,1 2,5 2,1 148 g I alt 18,6 18,4 Tabel 4. Proteinindhold og foderomkostninger ved de to fo derplaner. I beregninger af fode r omkostnin ger er foru dsat samme plan og samme ko fordeling ge nne m et helt år. Helge Aktuel foderplan Ny plan Råprotein, g/kg ts AAT, g/fe PBV, g/fe N i foder, kg/ko/år Difference i N foder/ko/år +11 Foderrationens pris, kr/fe 1,02 0,88 Foderomk. kr/ko/dag 18,99 17,00 Besparelse, kr/ko/år 726,35 Besparelse, kr/år ialt for besætningen ved 179 malkende køer En alternativ mulighed er at flytte en del af tilskudsfoderet til grundrationen ved at tilsætte 1,2 FE rapskager sammen med urea. PBV i grundrationen stiger dermed til 19 g/fe. Tilskudsfoderet i en sådan ration udgør 23 % af tørstof, og foderrationens pris falder med 12 øre/fe i forhold til den oprindelige ration. Samlet svarer det til en besparelse på 599 kr./ko/år eller kr. ved 179 køer i besætningen. Alternativ 2 er altså en anelse dyrere end alternativ 1, og Ntildelingen i foder er i begge alternativer lidt højere end i den aktuelle plan. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

9 Helge har mulighed for inddeling af lakterende køer i to grupper og fodertildeling med foderrobot. Skulle dette udnyttes i relation til protein, kunne det være relevant at inddele køerne efter laktationsnummer, men praktiske erfaringer fra besætningen har vist, at det er vanskeligt at få et roligt flow til AMS en hos en flok af førstekalvskøer. Da der samtidigt er gode muligheder for regulering gennem de to muligheder for separat tildeling af tilskudsfoder, er der næppe den store gevinst at hente, der kan opveje de praktiske ulemper. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

10 Tankurea, mmol/l Råprotein, g pr. kg tørstof 4. STEENWIJK DAIRY: FOKUS PÅ GRUPPERNES BEHOV FOR PROTEIN A. Udgangssituation: Protein i foderration og urea i mælk Figuren viser proteintildelingen målt som total råprotein, gram per kilo tørstof. Det ses, at grupperne ligger på næsten samme proteinniveau. Gruppen af lakterende ligger cirka 5 gram råprotein per kilo tørstof højere end nykælvergruppen og de senlakterende køer. Nederste figur viser udviklingen i tankurea hen over sommeren. Niveauet i september måned repræsenterer den fodring, som er illustreret i den øverste figur dage dage efter 180 dage kg EKM pr. ko pr. dag maj 16jun 06jul 26jul 15aug 04sep 24sep 14okt Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

11 B. Muligheder for justeringer i Steenwijks besætning Steenwijk Dairy er en stor besætning, hvor de godt 700 køer er inddelt i tre grupper efter laktationsstadie. Der blandes en fuldfoderblanding til hver gruppe. Der er ingen muligheder for separat tildeling af tilskudsfoder. I den aktuelle foderplan indeholdt de tre TMRrationer hhv. 167, 173 og 166 g råprotein pr. kg ts. Ved planlægning af nye foderrationer var der fokus på at regulere proteinindholdet i rationerne, så de bedre modsvarer behovet i de tre forskellige grupper. Foderplanerne blev beregnet i NorFor og med fokus på at normer og sikkerhedsmargen for AAT og PBV var opfyldt for grupperne. I den nye plan indeholder de tre rationer hhv. 166, 160 og 151 g råprotein pr. kg tørstof. Det giver et gennemsnitligt fald i Ntildeling i foderet på 27 kg N pr. ko pr. år. Samtidigt falder foderprisen betydeligt, og der er kr./ko at spare om året. Der er ikke sket ændringer i gruppeinddeling eller fodringsprincip, men mulighederne ved den anvendte gruppeinddeling i forhold til køernes laktationsstadie er udnyttet væsentligt mere, end det var tilfældet i den første ration. Faldet i foderomkostninger nås som en kombination af billigere fodermidler og reduceret proteintildeling. Proteinforsyningen kan målrettes yderligere, hvis gruppeskift fra hold to til tre sker efter ydelse og ikke som nu, hvor det sker fast 180 dage efter kælvning. Dette kræver automatiske mælkemålere i malkestalden for at opnå en kontinuert udskillelse af køer fra hold to til hold tre. Analysen viser, at der er gode muligheder for at tilpasse foderrationen, når der anvendes tre fuldfoderrationer som det er tilfældet her. Tabel 5. Aktuel foderplan og forslag til æn dret foderplan. Foderplan e r opgivet i k g tørstof, da den er optimeret i NorFor. Steenwijk Dairy 050 dage dage Efter 180 dage Aktuel foderplan, Ny plan, kg ts Aktuel foderplan, Ny plan, Aktuel foderplan, Ny plan, kg ts kg ts kg ts kg ts kg ts Helsæd + majsens. Majsensilage 8,7 6,9 8,7 7,2 9,1 7,2 Kløvergræsens. Vårbyghalm Roepiller Sojaskrå 5,5 0,3 0,9 1,3 6,6 0,4 1,3 0,8 5,0 0,1 1,8 1,6 6,1 0,2 4,1 0,8 4,8 0,8 0,4 1,3 7,3 0,2 Rapskager Solsikkeskrå Palmekage Hvede 1,8 1,3 1,0 0,9 1,7 1,4 0,9 1,1 2,7 0,9 1,4 1,2 2,4 0,8 0,4 0,8 1,8 1,2 2,2 0,9 1,8 0,9 1,8 2,1 Propylenglykol Mineraler 0,4 0,3 0,3 0,2 0,3 0,2 0,3 0,2 I alt, kg ts 22,4 21,6 23,7 22,9 22,6 21,4 Energioptagelse, MJ/dag 140,9 140,9 149,6 149,6 137,8 137,8 Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

12 Tabel 6. Proteinin dhold og foderomkostn ing er ved de to foderplane r bere gnet som et vægtet genne msnit af de tre fuldfoderblan din ger. I beregn inger af foderomkostnin ger er foru dsat samme plan og samme kofordelin g gen ne m e t helt år. Råprotein, g/kg ts N i foder, kg/ko/år Aktuel foderplan Ny plan Difference i N foder/ko/år 27 Foderrationens pris, kr./kg ts 1,16 1,09 Foderomk. kr./ko/dag 26,75 23,98 Besparelse, kr./ko/år Besparelse, kr./år i alt for besætningen ved 560 malkende køer Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

13 Tankurea, mmol/l Råprotein, g pr. kg tørstof 5. LENES OG BJARNES BESÆTNING: HØJ NUDNYTTELSE MED HØJ MÆLKEYDELSE A. Udgangssituation: Protein i foderration og urea i mælk Figuren viser proteintildelingen målt som total råprotein, gram per kilo tørstof. Alle køer ligger ved en given ydelse på næsten samme proteintildeling, som er svagt stigende med stigende ydelse. Nederste figur viser udviklingen i tankurea hen over sommeren. Niveauet er meget stabilt i perioden, og niveauet i september måned repræsenterer den fodring, som er illustreret i den øverste figur kg EKM pr. ko pr. dag 1. lakt 2. lakt 3+. Lakt maj 14jun 28jun 12jul 26jul 09aug 23aug 06sep 20sep 04okt Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

14 B. Muligheder for justeringer i Lene og Bjarnes besætning Også i denne besætning anvendes én og samme grundration til de to grupper af malkende køer og ydelsesreguleret tildeling af tilskudsfoder. I praksis er næsten alle køerne så højtydende, at de tildeles den maksimale mængde tilskudsfoder. Derfor vil der kun vil blive lille forskel på de to grupper, hvis de inddeles efter ydelsesniveau. Et andet grundlag for gruppeinddeling kan være, at førstekalvskøerne går i en gruppe og de ældre køer i den anden gruppe. Der er ikke fundet reduktionsmuligheder i proteintildelingen i denne besætning, der præsterer en meget effektiv og høj mælkeproduktion på gennemsnitligt 159 g råprotein per kilo tørstof. Der kan dog muligvis opnås besparelser på foderprisen, der er meget høj på grund af flere specialfodermidler. Tabel 7. Aktuel foderplan som gen ne msn it af alle lakte re nde køer. Lene og Bjarne Kløvergræsensilage Majsensilage Hvedehelsædsensilage Frøgræshalm Lucernehø HPsoja Rapskage Solsikkeskrå Hvede Pulpetter Roemelasse Asimo, tilskudsfoder Mættet fedt Mineraler Aktuel plan, FE 6,25 6,0 1,0 0,1 0,1 1,0 0,5 0,5 1,5 0,25 1,0 4,0 0,8 380 g FE i alt 23,0 Tabel 8. Proteinin dhold og foderomkostn inger ved den aktuelle foderration. I be regn inger af foderomkostnin ger er forudsat sa mme plan og samme ko fordeling ge nne m et helt år. Lene og Bjarne Råprotein, g/kg ts AAT, g/fe PBV, g/fe N i foder, kg/ko/år Aktuel foderplan ,5 Foderrationens pris, kr/fe 1,49 Foderomk. kr/ko/dag 28,98 Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

15 Tankurea, mmol/l Råprotein, g pr. kg tørstof 6. MOGENS BESÆTNING: FIN OPTIMERING MED TO TYPER TILSKUDSFODER VIA AUTOMAT A. Udgangssituation: Protein i foderration og urea i mælk Figuren viser proteintildelingen målt som total råprotein, gram per kilo tørstof. Det ses, at 1. kalvskøerne får mere protein end de ældre køer. Nederste figur viser udviklingen i tankurea hen over sommeren. Niveauet i september måned på cirka fire repræsenterer den aktuelle fodring i den øverste figur kg EKM pr ko pr dag 1. lakt 2. lakt 3+. Lakt maj 27maj 16jun 06jul 26jul 15aug 04sep 24sep 14okt 03nov Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

16 B. Muligheder for justeringer i Mogens besætning I denne besætning er der som i den første besætning meget gode muligheder for at tilpasse proteinforsyningen til køernes behov med to grupper af malkende køer, foderrobot og to muligheder for tildeling af tilskudsfoder i kraftfoderautomater i stalden. En gennemgang af foderrationen viste, at førstekalvskøerne fik en høj proteinforsyning. I den nye foderplan er en del af Cblandingen skiftet ud med korn og rapskage, men der er også sket et skift i kløvergræsensilagen (5. slæt i stedet for 4. slæt). Der tildeles korn og Cblanding i kraftfoderautomaterne, hvilket giver god mulighed for at regulere tildelingen efter køernes ydelsesniveau. Der var fokus på proteintildeling allerede inden projektet, men med den nye plan er der optimeret yderligere, specielt i forhold til førstekalvskøerne. Med den nye foderplan er proteinindholdet i rationen reduceret fra 156 til 149 g protein pr. kg tørstof i gennemsnit af alle malkende køer. Det giver en besparelse i foderomkostninger på 1,02 kr. pr. ko pr. dag. Tabel 9. A ktuel foderplan og forslag til æn dret foderplan. Genne ms nit af alle laktere nde køer. Mogens Aktuel foderplan, FE Ny plan, FE Samens. Majs+roer Kløvergræsensilage Vårbyg Cblanding Rapskage Roepiller Mineraler 6,1 7,0 2,7 4,9 250 g 6,2 5,8 3,7 2,4 2,4 0,2 250 I alt 20,7 20,7 Tabel 8. Proteinin dhold og fo deromkostn inger ved de to foderrationer. I bere gnin ge r af foderomkostnin ger er forudsat samme plan og samme ko fordeling ge nne m et helt år. Mogens Aktuel foderplan Ny plan Råprotein, g/kg ts AAT, g/fe PBV, g/fe N i foder, kg/ko/år Difference i N foder/ko/år 3 Foderrationens pris, kr/fe 1,11 1,06 Foderomk. kr/ko/dag 22,88 21,86 Besparelse, kr/ko/år 372 Besparelse, kr/år ialt for besætningen ved 165 malkende køer Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

17 Tankurea, mmol/l Råprotein g pr kg tørstof 7. HENRIKS BESÆTNING: ENKEL FODRING GIVER FÅ MU LIGHEDER FOR OPTIMERING A. Udgangssituation: Protein i foderration og urea i mælk Figuren viser proteintildelingen målt som total råprotein, gram per kilo tørstof. Alle køer får samme ration og niveauet er ens uanset alder og laktationsstadie. Nederste figur viser udviklingen i tankurea hen over sommeren. Niveauet i september måned repræsenterer den aktuelle fodring i den øverste figur TMR_Sep kg EKM pr ko pr dag maj 16jun 06jul 26jul 15aug 04sep 24sep 14okt Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

18 B. Muligheder for justeringer i Henriks besætning I Henriks besætning er alle malkende køer opstaldet i samme hold og tildeles samme fuldfoderblanding med et proteinindhold på 168 g pr. kg tørstof. Som stalden er indrettet, er der ikke nogen muligheder for fasefodring, men rationens samlede proteinindhold kan sænkes, hvilket er forsøgt i den ny plan. Den væsentligste ændring er, at proteinfodermidler er skiftet ud med byg. Samlet giver det et fald i rationens proteinindhold fra 168 til 164 g/kg ts svarende til en samlet reduktion i Ntildeling i foder på 11 kg/ko/år. Foderrationens pris er uændret, fordi der samtidigt er skiftet majsensilage ud med byg. Den opnåede besparelse skyldes altså alene et lavere foderniveau og ikke en egentlig reduktion i pris. Henrik er meget tilfreds med indretningen med mindst mulig brug af udfodringsteknik, men ved en eventuel udvidelse af besætningen bør det overvejes at inddele køerne i mindst to grupper for at reducere Nudskillelsen fra besætningen. Endelig er kraftfoderautomater med mulighed for at udfodre to tilskudsfoderemner fortsat en mulighed der bør overvejes. Tabel 9. Aktuel foderplan og forslag til æn dret foderplan. Genne msnit af alle laktere nde køer. Henrik Aktuel foderplan, FE Ny plan, FE Majsensilage Kløvergræsensilage Sojaskrå Rapskage Solsikkeskrå Roepiller Byg Mættet fedt Mineraler 7,9 4,0 2,0 2,0 1,6 2,7 2,5 1,0 400 g 7,0 4,0 1,8 1,5 1,5 2,5 4,0 1,0 400 g I alt, FE 23,7 23,3 Tabel 10. Prote inin dh old og foderomkostnin ger ved de to foderrationer. I bere gnin ge r af foderomkostnin ger er forudsat samme plan og samme ko fordeling ge nne m et helt år. Henrik Aktuel foderplan Ny plan Råprotein, g/kg ts AAT, g/fe PBV, g/fe N i foder, kg/ko/år Difference i N foder/ko/år 11 Foderrationens pris, øre/fe 1,03 1,03 Foderomk. kr./ko/dag 24,35 24,08 Besparelse, kr./ko/år (98,55) Besparelse, kr./år i alt for besætningen ved 160 malkende køer (15.768) Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

19 Råprotein, g/kg ts 8. SÅ GOD KAN NUDNYTTELSEN BLIVE I PRAKSIS Produktionsopgørelser fra første halvår 2009 viser, at der er meget stor forskel i proteintildeling og Nudnyttelse mellem besætningerne (se alle resultaterne i bilag 1) Figur 1. Genne msnitligt proteinindhold i foderrationen i første halvår Figur 1 viser proteintildeling målt i gram pr. kg tørstof for de fem besætninger. Til sammenligning er vist gennemsnitsresultater fra Kvægnøglen i samme periode. Fire ud af fem besætninger i projektet anvender en højere proteintildeling end gennemsnittet af besætningerne i Kvægnøglen. Køerne bruger protein til mælkeproduktion og til foster og tilvækst. Målet er at få så stor andel af proteinet udnyttet i mælk som muligt. Set i miljøperspektiv er det desuden ønskeligt at mest muligt af den uudnyttede kvælstofmængde udskilles i gødning i stedet for i urin, idet sidstnævnte øger potentialet for NH 3 fordampning. Den højeste mængde kvælstof i mælk, målt pr. årsko, opnås hos de to meget højtydende besætninger Lene & Bjarne og Henrik, men Helges besætning har den næsthøjeste mængde mælkeprotein på trods af et noget lavere proteinniveau i foderet (figur 2). Steenwijk skiller sig ud ved en meget høj anden N i urin, hvilket skyldes en høj proteintildeling i kombination med en noget lavere foderoptagelse og mælkeydelse end de øvrige besætninger. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

20 Nudnyttelse, % kg N pr. årsko Helge Steenwijk Lene og Bjarne Mogens Henrik Kvægnøglebes. 0 Mælk Gødning Urin Figur 2. Forde lin g af optage t kvælstof i he nholdsvis mælk, gødnin g og urin. Der er regnet me d e n konstant på 1,7 kg N pr. årsko til foste r og tilvækst. Andelen af foderprotein, der udnyttes til mælkeproduktion, foster og tilvækst, betegnes Nudnyttelsen. Nudnyttelsen er stort set den samme hos Lene og Bjarne som hos Helge, selvom proteinindholdet i rationen er højere. Det skyldes en noget højere produktion af mælkeprotein (figur 3). Opgørelserne viser, at det er muligt at opnå en meget høj Nudnyttelse også i højtydende besætninger Figur 3. Nu dnyttelsen. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

21 9. KONKLUSION Demonstrationsprojektet viser, at der er meget stor forskel i proteintildeling og N udnyttelse mellem besætningerne, og at det er muligt at reducere proteinmængden betydeligt ved at justere fodringen til køernes behov gennem laktationen. Justeringer i fodringen kan generelt ske indenfor de eksisterende rammer ske ved inddeling af køerne i grupper og ved brug af den allerede eksisterende fodringsteknologi til en ydelsesreguleret tildeling af tilskudsfoder. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

22 Bilag 1. O versigt over prote intildelin g og N balance h os de fe m besætn inge r i proje ktet. Data fra afste mte period eopgørelser fra første h alvår Der er regne t me d konstant 1,7 kg N/årsko til tilvækst og foster. N i mælk e r bere gnet u d fra produce ret mælke mæn gde og protein procent i mæ lk til mejeri. Fordeling af N me lle m gødnin g og urin er beregne t ud fra tørstofop tagelse og Noptagelse (Poulsen et al., DJFrapport, H usdyrbrug n r. 36, side 49). Råprotein, g/kg ts (g/fe) N i foder, kg/årsko N i mælk, kg/årsko N i gødning, kg/årsko N i urin, kg/årsko Nudnyttelse, % Potentiel NH 3 emission** Tankurea, mmol/l Helge 167 (166) 177,5 50,1 63,8 61,9 29,2 9,9 4,5 Steenwijk Dairy 185 (191) 201,1 40,6 74,5 84,3 21,0 13,5 5,8 Lene og Bjarne 171 (173) 202,0 56,3 77,6 66,4 28,7 10,6 4,3 Mogens 163 (170) 182,1 47,0 71,4 62,2 26,6 10,0 4,5 Henrik 168 (168) 223,0 55,6 90,1 75,6 25,7 12,1 4,6 Kvægnøglebesætninger* 164 (172) 194,2 52,0 74,5 66,0 27,7 10,6 * Genne msnit af 190 kon ven tione lle be sætninger af stor race i Kvægn øglen. Data fra første h alvår Disse be sætnin ger har en genne msnitlig dagsyde lse på 27,2 kg mælk, h vilket er højere e nd det samle de gen ne msn it af stor race. ** Potentie l NH 3 e mission beregnet som 16 % af N i urin svarende til stan dardtal for et staldsyste m me d sen gestalde og spalte gulv. Højere Nudnyttelse gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Tournaround Taktisk og strategisk planlægning

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen

Indholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Indholdsfortegnelse Program. 2 Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Køers respons på gruppeskift... 15 Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg & Dorte Bossen Kraftfoderstrategier i et AMS system...

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater

Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater af Henning Lyngsø FOGED, Per LARSEN, Frank Skov HANSEN & Egon ANDERSEN I et konkret forsøg har malkekøer optaget

Læs mere

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen 1 Forberedelse af Vandmiljøplan III Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen Udarbejdet af Hanne Damgaard Poulsen, Peter Lund, José A. Fernández, (alle

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

Nordisk Byggetræf 2011

Nordisk Byggetræf 2011 Tjener teknikken sig hjem? Nordisk Byggetræf 2011 V/ Mads Urup Gjødesen Teamleder, Videncentret For Landbrug, KVÆG Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion. DeLaval Produktnavn Sælges som ALPRO Windows 6.50. Det samme program kan anvendes både til malkning i AMS og konventionel malkning. Programmet sælges som et samlet grundmodul, hvortil der findes et tillægsmodul

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på

Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på Intern rapport Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på NorFor Plan Søren Østergaard, Martin Weisbjerg, Ole Aaes, Nic Friggens, Troels Kristensen, Anders Ringgaard

Læs mere

S.A. Christensen & Co

S.A. Christensen & Co S.A. Christensen & Co Produktnavn Sælges som SATURNUS. Sælges p.t. sammen med Galaxy malkerobot. I fremtiden vil det sælges som managementprogram til anvendelse sammen med alle produkter fra S.A. Christensen

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning 3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen, Lisbeth Mogensen og Torben Larsen Danmarks

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Smagstest af forskellige mælketyper Side 10 Kviefodringens

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

STRANGKO. Herd Managementprogrammer 22

STRANGKO. Herd Managementprogrammer 22 STRANGKO Produktnavn Sælges som STRANGKOFARM CONTROL II MANAGEMENTSYSTEM. Programmet sælges som et grundmodul, hvilket indeholder kalender og foderprogram, samt delmoduler til aktivitetsmåling, kommunikation

Læs mere

Økologisk mælkeproduktion

Økologisk mælkeproduktion Økologisk mælkeproduktion Strategier og foderforsyning ved 100 procent økologisk fodring Jakob Sehested og Troels Kristensen (Red.) Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 2002 FØJO-rapport nr. 17/2002

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Proces, HR Taktisk og strategisk planlægning Andersen

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Produceres 7.000 slagtesvin Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden 750 ha 370 ha græs 40 ha majs 00 ha fremavls korn 80 ha havre 60 ha grønkorn Indkøb ved 30 kg Svin Bruttoudbytte ca.

Læs mere

FlexNyt. Godt staldklima. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2010

FlexNyt. Godt staldklima. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2010 FlexNyt Indhold Godt staldklima Nye regler for hestepas 1. januar 2011 Tilskudsfoder er dyrt Ændreregler for tilladte tolerancer i fodermidler Udlejning af sommerhus Træk privatbilen fra i skat AGROMEK

Læs mere

Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen.

Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen. UNIFORM Agri DK Produktnavn Sælges som Uniform-Basis, hvor der ikke er kobling til procesudstyr (mælkemålere, kraftfoderautomater, aktivitetsmålere) eller Uniform-Professionel, der kobles til det eksisterende

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderregistrering og Foderkontrol

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderregistrering og Foderkontrol Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderregistrering og Foderkontrol 1 Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderstyring Dette hæfte er en introduktion til Foderkontrol og Foderregistrering i DLBR NorFor Foderstyring.

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Kvæg nr. 26 2006. Kvæg nr. 26 2006. FarmTest. FarmTest. Kraftfoderautomater til kvæg. Kraftfoderautomater til kvæg

Kvæg nr. 26 2006. Kvæg nr. 26 2006. FarmTest. FarmTest. Kraftfoderautomater til kvæg. Kraftfoderautomater til kvæg Kvæg nr. 26 2006 FarmTest Kraftfoderautomater til kvæg Kvæg nr. 26 2006 FarmTest Kraftfoderautomater til kvæg Kraftfoderautomater til kvæg Undersøgelse og beskrivelse af 14 typer kraftfoderautomater fra

Læs mere

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD Køers rejse sig adfærd Indhold Baggrundshistorie Formål Rejse sig adfærd en betydelig aktivitet i koen liv Registrering af rejse sig adfærd i en sengebåsestald Litteratur Øvelse

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Qwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon,

Qwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon, Drøvtygningsmåler og ketose Anette Pedersen Kvægfagdyrlægestuderende Bindslev Dyrehospital Ketose er almindeligt forekommende Med en række artikler kaster kursister på DDD- blandt danske malkekøer. En

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

Evaluering ved landmænd:

Evaluering ved landmænd: Slutevaluering af afprøvningen/demonstrationen af Norfor Foderkontrol til brug for udpegning af kritiske målepunkter og mere effektiv dataopsamling til KvægNøglen Evaluering ved landmænd: 1. Blev målet

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. På vej mod et salmonellafrit kvægbrug. Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole

KvægNyt. Heden&Fjorden. På vej mod et salmonellafrit kvægbrug. Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 På vej mod et salmonellafrit kvægbrug Nu sker det endelig.

Læs mere

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Produktionsdata: Tidlige lam (intensiv produktion)... 4 Produktionsform: Tidlige lam... 4 Får: Valg af racer... 4 Vædder: Valg af vædder... 4 Opstaldning:

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud.

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud. FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Info Dispensation til NH 3 behandling af halm Snegle i marken Du skal have en digital postkasse inden

Læs mere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Frihed til at vælge DeLaval automatisk malkesystem VMS. Din løsning hver dag

Frihed til at vælge DeLaval automatisk malkesystem VMS. Din løsning hver dag Frihed til at vælge DeLaval automatisk malkesystem VMS Din løsning hver dag Vælg den automatisering som fungerer bedst for dig DeLaval automatisk malkesystem VMS Automatiserede løsninger gør din gård mere

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar.

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Vinter - hvad nu? Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Det styrkes blandt andet gennem fodringen og særligt med grovfoder,

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen Bestyrelsesmøde d. 2. sept. 2010 Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen 22. oktober 2013 Svinekongres 18-10-2013 1 Kort præsentation Baggrund: HD i org./ledelse HD i afsætningsøkonomi

Læs mere