Dekomponering af nettoeksporten

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dekomponering af nettoeksporten"

Transkript

1 Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 2. januar 2015 Dekomponering af nettoeksporten Resumé: I forbindelse med udarbejdelsen af et temakapitel i Danmarks udenrigsøkonomi 2013 er forholdet mellem eksport og import blevet dekomponeret i bidrag fra relativ efterspørgsel (udenlandsk efterspørgsel over dansk), bytterforhold og relativ markedsandel (eksportens markedsandel over importens). Nærværende note diskuterer dekomponeringen, der kan bruges til illustrative formål. Fx illustrerer dekomponeringen, at bytteforholdet korrelerer negativt med den relative markedsudvikling. Så effekten på nettoeksporten, af at bytteforholdet er steget støt siden 1980 erne, er blevet opvejet af et fald i den relative markedsandel. Nøgleord: udenrigshandel Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan være ændret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.

2 2 1. Indledning Noten præsenterer og diskuterer en multiplikativ dekomponering af forholdet mellem eksport og import. Dekomponeringen går ud på at skrive forholdet som et produkt af 1) relativ efterspørgsel (udenlandsk efterspørgsel over dansk), 2) bytterforhold (eksportpris over importpris) og 3) relativ markedsandel (eksportens markedsandel over importens). Det er standard at relatere vare- og tjenestebalancen til bytteforholdet og til den nævnte relative efterspørgsel i faste priser, og dekomponeringen præciserer, at der herudover er en tredje forklarende faktor, som vedrører markedsandelene i faste priser. Nærmere bestemt afspejler den tredje faktor forholdet mellem eksportens og importens markedsandele på henholdsvis det udenlandske marked og hjemmemarkedet. Hvis importens andel på det danske hjemmemarked stiger, falder den danske produktions hjemmemarkedsandel. Så den relative markedsandel beskriver udviklingen i den samlede danske markedsandel på eksport- og hjemmemarkedet. Den beregnede relative markedsandel har haft faldende tendens siden midten af 1980 erne, og det skal i høj grad ses i sammenhæng med den stigende tendens i bytteforholdet over sammen periode. Fx afspejler begge tendenser forskellen på eksporten og importens produktsammensætning. Der er flere højteknologiske ICT-produkter i vores import end i vores eksport. I henhold til Verdensbankens databank fyldte ICT-produkter 3,5 pct. i den danske vareeksport i 2012 og 8,2 pct. i vareimporten. Prisudviklingen på ICTprodukter kvalitetskorrigeres i nationalregnskabet, så ICT-prisen falder, mens mængden stiger kraftigt. Dermed skaber forskellen på ICT-andelen en tendens til, at dansk eksport vokser relativt langsomt i mængder og hurtigt i pris, mens importen vokser relativt hurtigt i mængder og langsomt i pris. Muligvis forstærkes tendensen af, at prisen på andre produkter end ICT, herunder en del danske kvalitetsprodukter, ikke kvalitetskorrigeres effektivt. Den faldende trend i den relative markedsandel siden midten af 1980 erne kan m.a.o. afspejle, at dansk økonomi producerer relativt få ICT-produkter og relativt mange kvalitetsprodukter, men udover produktsammensætningen afspejler den relative markedsandel også konkurrencesituationen for dansk økonomi. Fx er det tydeligt, at faldet i den relative markedsandel bremsede op i en periode fra 2. halvdel af 1980 erne til midt i 19 erne, hvor den høje arbejdsløshed svækkede lønudviklingen og styrkede den lønmæssige konkurrenceevne. 2. Relativ efterspørgsel, bytteforhold og markedsandel Forholdet mellem eksport og import kan skrives som et produkt af tre faktorer: 1) Relativ efterspørgsel, 2) bytteforhold og 3) relativ markedsandel. Det ser ud som følger:

3 3 = = (1) er eksporten i kroner, er eksporten i faste priser, og er eksportprisen, er importen i kroner, er importen i faste priser, og er importprisen. Variablen angiver den indenlandske efterspørgsel i de udenlandske aftagerlande sammenvejet med eksportvægte, og er den indenlandske efterspørgsel i Danmark. De to efterspørgselsvariable er i faste priser. Den relative efterspørgsel er forholdet mellem udenlandsk og dansk efterspørgsel, hvor efterspørgsel er repræsenteret af nationalregnskabets indenlandske efterspørgsel, dvs. forbrug plus investering. Den udenlandske efterspørgsel er beregnet som et indeks, der sammenvejer aftagerlandenes indenlandske efterspørgsel med deres vægte i dansk eksport. Bytteforholdet er forholdet mellem eksport- og importpris, der i det følgende tages fra nationalregnskabet. I hvert fald anden faktor, bytteforholdet, og vel også første faktor, den relative efterspørgsel, er gamle kendinge i analysen af vare- og tjenestebalancen. Derimod er den tredje faktor, den relative markedsandel, mere usædvanlig. Den relative markedsandel er defineret som tredje faktor på højre side af ligning (1), så den relative markedsandel er forholdet mellem to brøker: Brøken i tælleren beskriver eksportens markesandel som forholdet mellem eksporten og udlandets efterspørgsel,. Brøken i nævneren beskriver importens markedsandel som forholdet mellem importen og den indenlandske efterspørgsel,. Dermed optræder udlandets efterspørgsel som eksportmarked, mens den indenlandske efterspørgsel optræder som hjemmemarked. Hvis importens andel i det danske hjemmemarked stiger, falder den danske hjemmemarkedsandel. Så intuitionen bag den relative markedsandel er, at både en højere eksportmarkedsandel og en lavere importmarkedsandel bidrager til at øge den samlede danske markedsandel på eksport- og hjemmemarkedet. 3. Om den relative markedsandel Normalt vokser udenrigshandlen, dvs. både eksport og import, hurtigere end BNP og indenlandsk efterspørgsel, jf. tendensen til stigende international arbejdsdeling. Så når vi her sætter eksporten i forhold til aftagerlandenes indenlandske efterspørgsel og bruger det som markedsandel, får vi en markedsandel med stigende trend. Det er usædvanligt at opgøre eksportens markedsandel med udlandets indenlandske efterspørgsel som marked. I ADAM bruger vi de andre OECD-landes import som marked og beregner en markedsandel med faldende trend.

4 4 Samtidig med at dansk eksport,, vokser hurtigere end den udenlandske efterspørgsel målt ved, er der mindst samme tendens til, at vores import vokser hurtigere end vores indenlandske efterspørgsel, så faktor 3 s simple markedsandel for importen har også stigende trend. Forholdet mellem de to simple markedsandele har da heller ikke stigende trend, tværtimod. Figur 1 viser dekomponeringens faktor 3, den relative markedsandel, sammen med faktor 2, bytteforholdet. Det fremgår, at bytteforholdet og den relative markedsandel korrelerer negativt og har trendet i hver sin retning siden midten af 1980 erne. Figur 1: Relativ markedsandel og bytteforhold 2000= Relativ markedsandel, jf. tekst Bytteforhold For det første bemærkes, at forløbet i den relative markedsandel, inkl. den faldende trend siden midten af 1980 erne, minder en del om forløbet i industrieksportens markedsandel beregnet på ADAM-data, industrieksport og -marked er afgrænset til SITC 5-9. Samtidig minder forløbet i bytteforholdet om forløbet i den relative pris på industrieksporten. Den nævnte eksportmarkedsandel og relative eksportpris fra ADAM er til sammenligning gengivet i figur 2. Figur 2: Memo: Industrieksportens markedsandel og relative pris, ADAM-data 2000= Eksport/eksportmarked, SITC 5-9 faste priser, Eksportpris/eksportmarkedspris, SITC

5 5 Der er som sagt lighedspunkter mellem den relative markedsandel i figur 1 og industrieksportens markedsandel i figur 2, men der er også forskelle. Fx bevæger industrieksportens markedsandel sig åbenbart over et større interval med 2000=100, end den relative markedsandel gør, og fx falder industrieksportens markedsandel hurtigere tilbage efter toppunktet i 1. halvdel af 1980 erne. Industrieksporten er konkurrenceudsat og fylder relativt meget, så det er ikke mærkeligt, at forløbet i den relative markedsandel for samlet eksport og import minder om industrieksportens markedsandel; men én forskel kan være, at importen og dens markedsandel reagerer mere på den indenlandske konjunktur end eksporten gør, så den relative markedsandel har et andet konjunkturmønster. Den relative markedsandel er nem at beregne og sammenfatter i princippet situationen på eksport- og hjemmemarkedet. Nytten af den relative markedsandel afhænger af, om den kan forklares, men det kan den vist godt. Fra slutningen af 1970 erne og 3-4 år ind i 1980 erne steg den relative markedsandel brat, jf. figur 1, og det kan relateres til et hop i den lønmæssige konkurrenceevne, som blandt andet afspejler en nedjustering i kronen over for den tyske valuta. Efter at den relative markedsandel har toppet i , falder den forholdsvis hurtigt indtil slutningen af 1980 erne. Dette tilbagefald i den relative markedsandel kan både skyldes en stigning i den effektive valutakurs og det indenlandske boom, som fastkurspolitikken udløste, fordi renten faldt. Boomet punkterede i 1986, men løndannelsen er træg, så den lønmæssige konkurrenceevne blev yderligere forringet i Desuden tager det tid at ændre den lønmæssige konkurrenceevne i tilstrækkelig omfang, til at det bider i den relative markedsandel. Den lønmæssige konkurrenceevne kan med forbehold for opgørelsesproblemer måles som den relative lønomkostning i samme valuta. Den relative lønomkostning baseret på enhedslønomkostninger for en række lande og den relative lønomkostning baseret på timeløn er sammenholdt med den relative markedsandel i figur 3. Opgørelsen med enhedslønomkostninger svarer til opgørelsen i finansredegørelsen fra 2014, og opgørelsen med timeløn svarer til (den reciprokke værdi af) nationalbankens reale kronekurs, der anvender industriens timeløn. Opgørelsen med enhedslønomkostninger vedrører hele økonomien. Figuren viser også den nominelle valutakurs, der svarer til nationalbankens effektive kronekurs som kroner pr. enhed udenlandsk valuta.

6 6 Figur 3: Relativ markedsandel og lønmæssig konkurrenceevne 1975= Relativ markedsandel jf. tekst Udenlandsk/dansk unit labor cost, samme valuta Udenlandsk/dansk timeløn, samme valuta Kroner pr. enhed udenlandsk valuta, memo 2010 Det fremgår, at den udenlandske enhedslønomkostning stiger hurtigere end den danske ditto frem til omkring 1981, mens den udenlandske timeløn stiger hurtigere end den danske helt frem til 1984, men generelt minder de to konkurrenceevneopgørelser om hinanden, og begges kortsigtede udsving korrelerer med den nominelle valutakurs. Den nævnte forskel på de to udtryk for lønmæssig konkurrenceevne kan afspejle, at den danske produktivitetsstigning var relativt svag i midten af 1980 erne. Hvis den målte arbejdsproduktivitet fx er usikkert opgjort, eller hvis dens udsving er mindre relevante for konkurrenceevnen, kan det være bedre at bruge relativ timeløn. Den relative markedsandel ophører stort set med at falde i en periode fra 2. halvdel af 1980 erne til 2. halvdel af 19 erne, hvor den høje arbejdsløshed har svækket lønudviklingen og styrket den lønmæssige konkurrenceevne. Fra ca til 2007 falder den relative markedsandel forholdsvis hurtigt. Det passer med, at arbejdsløsheden er kommet ned, og at den danske lønstigning i en periode har ligget over den tyske. Efter 2007 bliver faldet i den relative markedsandel lidt mere beskedent. Det passer med, at dansk økonomi blev relativt hårdt ramt af finanskrisen, og at den højere arbejdsløshed reducerer lønudviklingen. Det bemærkes, at ved vendingerne i 2000 og især i 2007 reagerer den relative markedsandel før den anvendte relative lønomkostning reagerer. De netop gjorte bemærkninger til den relative markedsandel kan i vidt omfang bruges til at kommentere industrieksportens markedsandel i figur 2, så der er på den måde ingen modstrid mellem den relative markedsandel og industrieksportens markedsandel. Afslutningsvis skal det bemærkes, at den negative korrelation mellem den relative markedsandel og bytteforholdet i figur 1, betyder, at de to faktorer har større effekt på forholdet mellem eksporten og importen,, når de tages hver for sig, end hvis man tager dem under ét. Det vil ofte være naturligt at præsentere bytteforholdet som en separat faktor, der påvirker vare- og tjenestebalancen. Men som omtalt er der en fælles grund til den modsat rettede

7 7 trend i henholdsvis bytteforholdet,, og forholdet mellem eksport- og importmængderne,, og det taler for at se effekten under ét. Formelt svarer det til, at man dekomponerer forholdet mellem eksport og import i to faktorer i stedet for tre, jf. ligning (1a): = (1a) Den del af udviklingen i eksport over import,, der ikke forklares af den relative efterspørgsel, forklares her af (forholdet mellem) eksportværdien divideret med den udenlandske efterspørgsel og importværdien divideret med den indenlandske efterspørgsel, dvs. forholdet mellem og. Disse to markedsandele er mærkelige, fordi vi dividerer en værdi med en efterspørgsel i faste priser. Nærmere bestemt har vi i (1a) ganget en markedsandel for mængder med en pris. Dermed har både eksportens og importens markedsandel i (1a) samme enhed som en deflator, men den relative markedsandel er et rent tal. Denne relative markedsandel, der som sagt stammer fra ligning (1a), er i figur 4 sammenholdt med den relative markedsandel fra ligning (1). Sidstnævnte relative markedsandel er også vist i de foranstående figurer 1 og 3. Figur 4: Relativ markedsandel i mængde og værdi 2000= Relativ markedsandel jf. (1) Relativ markedsandel i værdi jf. (1a) og tekst 2010 Det fremgår af ovenstående figur, at de kortsigtede sving i den relative markedsandel i værdi taget fra (1a) korrelerer med den relative markedsandel i mængde fra (1), men både stigningen omkring 1980 og faldet efter 2000 er mindre brat, når den relative markedsandel er baseret på (1a). Når eksport og import opgøres i værdi jf. (1a), udlignes den mængdemæssige vækstforskel, der kan tilskrives, at der er flere ICT-goder i importen end i eksport. Det forklarer, at den relative markedsandel jf. (1a) falder mindre efter Samtidig er stigningen i den relative markedsandel jf. (1a) mindre omkring 1980, fordi energiimporten og dens markedsandel stiger tydeligt mere i værdi end i mængde. Man kan ikke sige, at opgørelsen af den relative markedsandel efter (1a) er mere retvisende end efter (1), men opgørelsen efter (1a) sammenfatter effekten fra bytteforhold og markedsandele.

8 8 3. Om den relative efterspørgsel Tendensen, til at dekomponeringens anden og tredje faktor - bytteforholdet og den relative markedsandel - ophæver hinanden, betyder, at dekomponeringens første faktor - den relative efterspørgsel - korrelerer forholdsvis tydeligt med forholdet mellem eksporten og importen, jf. nedenstående figur 5. Dermed kan man i ret høj grad forklare nettoeksporten med den relative efterspørgsel. Figur 5: Eksport over import og relativ efterspørgsel 2000= Eksport/import Udenlandsk/dansk efterspørgsel 10 De to indeks er begge 100 i 2000, men både i begyndelsen og slutningen af samplet er eksport/import lavere end den relative efterspørgsel. Forskellen på de to kurver i figur 5 forklares pr. konstruktion af bytteforholdet og den relative markedsandel i figur 1, og disse to faktorer er kombineret i den relative markedsandel i værdi, der er vist i figur 4. Figur 4 viser, at den relative markedsandel i værdi afviger mest fra 100 i begyndelsen og slutningen af samplet. I begyndelsen af samplet, dvs. anden halvdel af 1970 erne, var både bytteforholdet og den samlede danske markedsandel på eksport- og hjemmemarkedet forholdsvis lave og under deres 2000-værdi på 100, jf. figur 1. Bytteforholdet var dengang trukket ned af 1. oliekrise i 1974, så det lave bytteforhold indikerede ikke en god konkurrenceevne og var ikke ledsaget af en høj markedsandel. Imod slutningen af samplet, nærmere bestemt fra 2000 til 2007, falder den relative markedsandel som omtalt forholdsvis meget. Faldet kan skyldes, at den lønmæssige konkurrenceevne er blevet forringet; og fra 2003 til 2007 falder den relative markedsandel åbenbart mere end bytteforholdet stiger. Dermed reduceres forholdet mellem eksporten og importen i værdi, og på den måde opstår der et gab mellem dette forhold og den relative efterspørgsel som har en mere vandret trend fra 2003 til Afslutningsvis bemærkes, at når man bruger den relative efterspørgsel som forklarende faktor, siger man implicit, at den udenlandske efterspørgsel betyder lige så meget for vare- og tjenestebalancen som den indenlandske efterspørgsel. Det kan måske overraske, da man i konjunkturanalyser vistnok er mere tilbøjelig til at relatere vare- og tjenestebalancen til den indenlandske konjunktur end til den udenlandske.

9 9 Det er naturligt nok, at en dansk konjunkturanalyse fokuserer på danske konjunktursving, og hvis man forklarer den private og den offentlige opsparingsbalance ud fra primært indenlandske forhold, har man pr. definition også forklaret betalingsbalancen ud fra primært indenlandske forhold. Dertil kommer, at de indenlandske konjunktursving ofte er større end aftagerlandenes gennemsnitlige konjunktursving. Det afspejler, at forskelle på aftagerlandenes konjunktursituation dæmper udsvinget i den sammenvejede udenlandske efterspørgsel. Denne pointe er illustreret i figur 6, der viser, at et HP-filtreret konjunkturgab i den indenlandske efterspørgsel svinger mere end det tilsvarende gab i aftagerlandenes sammenvejede efterspørgsel. Figur 6: HP-filtreret gab i udlandets efterspørgsel (gapsam) og indenlandsk efterspørgsel (gapfytr) 4. Om nettoeksporten i forhold til BNP Normalt prøver man ikke at forklare forholdet mellem eksporten og importen men fokuserer i stedet på nettoeksporten i forhold til BNP. Der er dog en tæt sammenhæng, så hvis vi beskriver og forklarer forholdet mellem eksporten og importen, forklarer vi i høj grad også nettoeksporten i forhold til BNP, jf. følgende omskrivning af nettoeksporten over BNP. = 1 1 (2) er BNP, og omskrivningen i (2) slutter med at approksimere importen over BNP med dens trend. Denne approksimation er illustreret i figur 7, og den medfølgende approksimation af nettoeksporten over BNP er illustreret i figur 8. Det fremgår, at man meget langt hen ad vejen kan forklare nettoeksporten over BNP med forholdet mellem eksport og import samt en trend, der repræsenterer den normale vækst i forholdet mellem importen og BNP.

10 10 Figur 7: Importkvoten og dens trend pct. af BNP Importkvote, M/Y Importkvotens trend Figur 8: Nettoeksport, faktisk og approksimeret pct. af BNP Nettoeksport, (E-M)/Y Approksimation jf. (2) Slutning Nettoeksporten afspejler i høj grad forholdet mellem udenlandsk og dansk efterspørgsel i faste priser, til trods for at bytteforholdet har været stigende siden 1980 erne. Det hænger sammen med, at den løbende bytteforholdsgevinst er blevet opvejet af et løbende tab af danske markedsandele i faste priser. Forholdet mellem eksporten og importens markedsandel minder om ADAMs eksportmarkedsandel og afspejler ligesom den økonomiens konkurrencesituation.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Faktor- og konjunkturanalyse af efterspørgselskomponenter

Faktor- og konjunkturanalyse af efterspørgselskomponenter Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 05.02.2015 Faktor- og konjunkturanalyse af efterspørgselskomponenter og store brancher i ADAM Resumé: I papiret sammenholdes konjunkturgab

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Temaartikel. Udenrigsøkonomi December 2014

Temaartikel. Udenrigsøkonomi December 2014 Udenrigsøkonomi December 2014 Temaartikel Temaartiklen er et afsnit fra bogen Danmarks udenrigsøkonomi som giver en kortfattet, bred samfundsmæssig beskrivelse af Danmarks økonomiske samkvem med udlandet.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Eksportørgevinst i eksportrelationen

Eksportørgevinst i eksportrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC

Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nina Bech Runebo & Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir* 2. februar 211 Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Resumé: I denne note sammenlignes multiplikatorer

Læs mere

Importrelationer til ADAM oktober 2015

Importrelationer til ADAM oktober 2015 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Uffe Bjerregård Friis 15. september 215 Importrelationer til ADAM oktober 215 Resumé: Der er udført en reestimation for modellens fire importgrupper med estimeret

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15

Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 20. april 2016 Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Resumé: Lønrelationen reestimeres til Okt15 med 2012 inkluderet og

Læs mere

Ivanna Blagova 23. maj Boligpriserne

Ivanna Blagova 23. maj Boligpriserne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 23. maj 2016 Boligpriserne Resumé: ADAMs boligprisindeks er DSTs prisindeks for 1-familiehuse. DSTs boligprisindeks, der dækker hele landet,

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

Reestimation af importpriser på energi

Reestimation af importpriser på energi Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Arbejdspapir nr. 6/2002 Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Forfatter: Joakim Søndergaard Hansen (jsh@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret beskrives beregninger

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel,

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel, Åbne markeder, Konkurrence, international forbrugerforhold handel og investeringer og regulering 1 12 På åbne markeder handles og investeres der på tværs af landegrænser. Økonomisk integration med omverdenen

Læs mere

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 12. februar 2009 Om boligpriserne Resumé: ADAM s boligprisindeks er Danmarks Statistiks prisindeks for 1-familiehuse. Indekset afspejler prisudviklingen

Læs mere

Simpel pensionskassemodel

Simpel pensionskassemodel Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse

Læs mere

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM

Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks med et Laspeyres indeks, som sammenvejer

Læs mere

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk

Læs mere

Om boligpriserne - En opfølgning

Om boligpriserne - En opfølgning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 18. oktober 13 Om boligpriserne - En opfølgning Resumé: Nærværende papir sammenligner ADAMs boligprisindeks, som er Danmarks Statistik

Læs mere

Offentlige investeringer i kædede værdier for endelige år

Offentlige investeringer i kædede værdier for endelige år Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 28. april 2010 1 Offentlige investeringer i kædede værdier for endelige år Resumé: Aktuelt fokus på de offentlige investeringer i kædede

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

Industrieksportens markedsandele og konkurrenceevnen

Industrieksportens markedsandele og konkurrenceevnen 69 Industrieksportens markedsandele og konkurrenceevnen Heino Bohn Nielsen, Økonomisk Afdeling INTRODUKTION Industriens konkurrenceevne og markedsandele på eksportmarkederne påkalder sig traditionelt stor

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Forenklet brancheopdeling i ADAM

Forenklet brancheopdeling i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 9. september 28 Forenklet brancheopdeling i ADAM Resumé: Der foreslås en forenklet brancheopdeling. Nøgleord: Modelformulering Modelgruppepapirer

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Danmarks udenrigsøkonomi

Danmarks udenrigsøkonomi Danmarks udenrigsøkonomi 2013 Danmarks udenrigsøkonomi 2013 Rettet i forhold til oprindelig version (5. december 2014) Rettelser i tabel 4.5 og 4.6 på side 44+45 Rettelser er markeret med rødt. Danmarks

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 31. oktober 2013 Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Resumé: Papiret reestimerer ADAMs lønligning og vurderer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015 Status på udvalgte nøgletal oktober 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi ser, fra hvad vi ved om 3. kvartal, ud til at fortsætte stille og

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar 216 Notatet præsenterer hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Konjunkturvurdering og Offentlige

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik November 2013

Kvartalsnyt fra estatistik November 2013 Eksport og indenlandsk salg på stabilt niveau tysk vækst skaber håb for de mindste eksportvirksomheder Den danske eksport og det indenlandske salg har ligget på et konstant niveau de seneste 6 kvartaler.

Læs mere

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

Fisher-indeks tal for NR-eksport og import

Fisher-indeks tal for NR-eksport og import Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. oktober 2013 1 Fisher-indeks tal for NR-eksport og import Resumé: Under DSI's arbejde med eksportmarkedstallene er behovet for

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2015

Status på udvalgte nøgletal december 2015 Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil

Læs mere

Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks

Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks 143 Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks Erik Haller Pedersen og Mikkel Plagborg-Møller, Økonomisk Afdeling Indledning Nationalbanken offentliggør løbende et indeks over udviklingen

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne Brugerhåndbog Del IX Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne September 1999 Formodel til markedsandel og konkurrenceevne 3 Modulet MAKE: Markedsandel og konkurrenceevne. 1. Indledning

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13

Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 8. november 2013 Jacob Nørregård Rasmussen Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13 Resumé: ADAM beskriver sammenhængene i Danmark betinget

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Reestimation af ejendomsskatterelationen

Reestimation af ejendomsskatterelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jakob Jans Johansen 4. Marts 2005 Reestimation af ejendomsskatterelationen Resumé: I dette papir reestimeres ejendomsskatterelationen og lagget i relationens

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 5. oktober 2015 Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Resumé: Relationen for uddannelsessøgende reestimeres til modelversion

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Danmarks konkurrenceevne og eksportformåen sammenfatning

Danmarks konkurrenceevne og eksportformåen sammenfatning 47 Danmarks konkurrenceevne og eksportformåen sammenfatning Christian Helbo Andersen, Jacob Isaksen og Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Dansk økonomi er karakteriseret ved

Læs mere

Personer i arbejdsmarkedsordninger (II)

Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Danmarks Statistik MODELGRUPPEN *Arbejdspapir Sofie Andersen 13. september 13 Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Resumé: Formuleringen af personer i arbejdsmarkedsordninger ændres for at stabilisere

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2014

Status på udvalgte nøgletal marts 2014 Status på udvalgte nøgletal marts 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling 213 blev ikke et jubelår for Danmark hvad angår økonomisk vækst. Den første foreløbige opgørelse

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Løn, konkurrenceevne og betalingsbalance

Løn, konkurrenceevne og betalingsbalance 41 Løn, konkurrenceevne og betalingsbalance Niels C. Beier og Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG KONKLUSION De danske timelønsomkostninger er blandt de højeste i verden, og gabet over

Læs mere

Gravitationsmodeller for udenrigshandlen - indledende manøvre

Gravitationsmodeller for udenrigshandlen - indledende manøvre Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Andreas Andersen Tony Maarsleth Kristensen Arbejdspapir* 14. september 2001 Gravitationsmodeller for udenrigshandlen - indledende manøvre 5HVXPp,GHWWHSDSLUNRPPHUYLNRUWLQGSnPRWLYDWLRQHQWLODWDUEHMGHRJJnLG\EGHQPHG

Læs mere

Arbejdspapir: Hvad driver den økonomiske vækst?

Arbejdspapir: Hvad driver den økonomiske vækst? Arbejdspapir: Hvad driver den økonomiske vækst? af Peter Rørmose Jensen Januar 2017 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø ARBEJDSPAPIR: HVAD DRIVER DEN ØKONOMISKE VÆKST? Danmarks Statistik Januar

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen Lønudviklingen 3. kvartal 2014 December 2014 Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen I 3. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,7 pct. Funktionærernes løn steg

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

Kvoter i ny og gammel ADAMBK

Kvoter i ny og gammel ADAMBK Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 15. februar 1999 Kvoter i ny og gammel ADAMBK Resumé: Papiret sammenligner kvoter i ny og gammel ADAMBK, hhv. ADAMBK og ADBK0797. Formålet

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 2016 5. december 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 3. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point

Læs mere