Øget kvalitet gennem systematisk kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øget kvalitet gennem systematisk kompetenceudvikling"

Transkript

1 2012 Øget kvalitet gennem systematisk kompetenceudvikling Lægeforeningens politik om sikring af speciallægers kompetenceniveau SYSTEMATIK I SPECIALLÆGERS KOMPETENCEUDVIKLING SKAL SKABE YDERLIGERE KVALITET OG PATIENTSIKKERHED Danske læger har et højt fagligt niveau og en stor tradition for efteruddannelse og tid til efteruddannelse er sikret i overenskomsten. Stor efteruddannelsesaktivitet er imidlertid ingen garanti for effektiv udvikling af god klinisk praksis til gavn for patienterne. Efteruddannelsen bør derfor målrettes som led i en obligatorisk proces for den enkelte læges løbende professionelle udvikling. Dermed skal der sikres et reelt kompetenceløft i overensstemmelse med normerne for evidensbaseret korrekt behandling. Målet er at bidrage til yderligere patientsikkerhed og høj kvalitet i patientbehandlingen. Midlet er en obligatorisk løbende professionel udvikling (Continuing Professional Development, CPD) for alle danske speciallæger, som involverer, men ikke alene består af, en løbende medicinsk uddannelse (Continuing Medical Education, CME). Konkret skal CPD i en dansk kontekst: tage udgangspunkt i det specifikke behov for udvikling af lægens og/eller teamets kompetencer frem for i et generelt curriculum. kortlægge det konkrete behov for kompetenceløft gennem analyse af kliniske resultater og feedback, vurderet i forhold til evidensbaserede behandlingsmetoder og således ikke gennem en eksamen/ test. udfylde det kortlagte kompetenceudviklingsbehov med målrettede efteruddannelsesaktiviteter, som fastlægges i en handlingsplan og således ikke via obligatorisk indsamling af CME-point. DISPOSITION PRINCIPPER FOR CPD Politikpapiret rummer følgende primære pointer: 1. Fokus på praktisk klinisk kompetence og dermed på patienten. 2. Standarden for klinisk kompetence ligger i nationale kliniske retningslinjer. 3. Speciallægen bør analysere og have feedback på klinisk kompetence. 4. Speciallægen bør på baggrund af analyse og feedback have handlingsplan for sin kompetenceudvikling. Fotos: Colourbox

2 5. Kompetenceudviklingen bør skræddersyes til lægens og teamets behov. 6. Det videre arbejde med CPD. 1. FOKUS PÅ PRAKTISK KLINISK KOMPETENCE OG DERMED PATIENTEN Det er afgørende at fastholde den store tradition for efteruddannelse, men samtidig øge fokus på at efteruddannelsen foregår i en proces, som forankres i lægens kliniske praksis og dermed reelt bidrager til bedre klinisk kompetence. Fokus skal være på målet patientsikkerhed og kvalitet gennem klinisk kompetence og ikke midlet efteruddannelse. BOKS 1. Definition af kompetence»viden, færdigheder og holdninger, der bringes i spil og omsættes i konkret handling.«1 Det afgørende i denne sammenhæng er sidste del af begrebsdefinitionen bringes i spil og omsættes til konkret handling 2.Traditionel efteruddannelse i form af deltagelse på kurser og konferencer er langt fra altid det mest effektive til at sikre, at det lærte omsættes til konkret handling og dermed klinisk praksis. Forskning viser, at kun 15 procent af deltagere på et kursus reelt får omsat det lærte til praksis efterfølgende 3. Det afgørende for, at læring overføres til praksis, og at CPD bliver effektiv, er bl.a. at CPD er funderet i en refleksion over nuværende praksis 4. Det er således processen og ikke valget af konkrete læringsmetoder, som afgør om CPD bliver effektiv. Undersøgelser 5 viser, at processen bør indeholde fire elementer. BOKS 2. Den effektive CPD-proces 1. Definere behovet (bl.a. ved refleksion over praksis) 2. Personlig udviklingsplan 3. Planlagt læring/ kompetenceudvikling og 4. Opfølgning Vælger vi i Danmark at indføre et obligatorisk CMEpoint-system som i mange andre lande 6, vil der således ikke være stor sandsynlighed for, at effekten for patienterne står mål med investeret tid, energi og penge. Af samme grund bør Danmark således heller ikke tilslutte sig det fælleseuropæiske EAC-CME 7 som et obligatorisk system. Men enhver speciallæge i Danmark kan naturligvis individuelt vælge at tage en specialisteksamen eller lægge vægt på CME-point i sin efteruddannelse. Hensigten er at lave en udviklingssystematik, ikke en godkendelses- eller kontrolsystematik. Lægeforeningen ser ingen grund til at indføre en egentlig procedure for recertificering, som det foregår i visse andre lande som f.eks. Canada og Tyskland. Fravalget af et obligatorisk CME-point-system ses også i det seneste udspil fra General Medical Council i England 8, som foreligger i udkast fra 2011 og tilsvarende politik fra Sverige STANDARDEN FOR KLINISK KOMPETENCE LIGGER I NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER Alle speciallæger bør kunne dokumentere kompetence inden for alle syv lægeroller. Men hvornår er man kompetent? Standarden for en speciallæges kompetence kan ikke nedfældes i et generelt curriculum/pensum jf. tabel 2 på næste side. Standarden for den enkelte speciallæges kompetence i rollen som medicinsk ekspert ligger implicit i nationale kliniske retningslinjer. Ideelt bør lægen dokumentere, at vedkommendes praksis lever op til evidensbaserede nationale kliniske retningslinjer. Herved er optimal kvalitet og patientsikkerhed i centrum. Indtil der foreligger nationale kliniske retningslinjer på alle områder, må det dokumenteres, at den enkelte læge efterlever den evidensbaserede kliniske praksis indenfor specialet. Sikring af speciallægers kompetenceniveau er således et yderligere argument for at accelerere og formalisere arbejdet med udvikling af nationale kliniske retningslinjer. Standarden for speciallægers øvrige seks roller vil i det omfang, de ikke er berørt i de nationale kliniske retningslinjer, være individuelle og afhængige af den enkelte læges nuværende funktion og karriereplaner. 3. SPECIALLÆGEN BØR ANALYSERE OG HAVE FEEDBACK PÅ KLINISK KOMPETENCE Der bør foregå en obligatorisk analyse af og feedback på den enkelte speciallæges kliniske praksis, som kan målrette og motivere speciallægens og teamets videre udvikling af egne kompetencer i alle syv lægeroller. Analyse af og feedback på lægens aktuelle kliniske praksis udgør vurderingen af, hvor lægen bør udvikle sine kompetencer for at kunne leve op til evidensbaseret korrekt behandling. En mere systematisk sikring af danske speciallægers kompetenceniveau må ressourceknapheden i

3 TABEL 2. Forskel på kompetencevurdering før og efter speciallægeautorisation 10 Præ- og postgraduat lægeuddannelse Den kontinuerlige professionelle udvikling (CPD) som speciallæge Formål Summativ vurdering med retrospektivt fokus Formativ vurdering med prospektivt fokus afgørelse om bestået/ikke bestået udvikling af kvaliteten i arbejdet Indhold Veldefineret, stationært indhold Fleksibelt indhold i relation til speciallægers funktion og udvikling over tid Standard Veldefineret, ensartet standard for Standard ikke defineret, men afhængig af kompetence, som gælder alle funktion og udvikling over tid Metoder Forudbestemte, specifikke metoder til Individuelle valg af proces- og resultatvurdering, som bruges til vurdering af alle indikatorer for kvalitet af arbejdet Vurderingens Fokus på den enkeltes præstation Fokus på funktionen og kvaliteten i genstand arbejdet med teamet og systemet Eksaminator Eksaminator er eksperten Eksperten er sin egen eksaminator og indsamler dokumentation. Lederen fungerer som coach sundhedsvæsenet in mente tage afsæt i allerede eksisterende data og eksisterende organisatoriske rammer. Analysen af klinisk praksis bør i videst muligt omfang basere sig på eksisterende datakilder. Feedbacken bør bestå i en dialog med relevant leder eller faglig ressourceperson. Der bør foregå en obligatorisk analyse af og feedback på den enkelte speciallæges kliniske praksis. For hospitalsansatte speciallæger er det arbejdsgivers ansvar, at der gives faglig, udviklingsorienteret og dialogbaseret feedback. For alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger bør en tilsvarende feedback sikres via relevante ressourcepersoner. 4. SPECIALLÆGEN BØR UDARBEJDE HANDLINGSPLAN FOR SIN KOMPETENCEUDVIKLING Udvikling af speciallægens kliniske kompetencer bør målrettes og motiveres gennem den forudgående analyse af og feedback på nuværende praksis, som munder ud i en enkel handlingsplan. Handlingsplanen kan rumme efteruddannelsesaktiviteter på såvel individuelt niveau som på teamniveau. Speciallægen skal bl.a. ved hjælp af handlingsplanen let kunne dokumentere, hvordan vedkommende, i samarbejde med sit team, lever op til nationale kliniske retningslinjer/ bedste kliniske praksis og løbende arbejde med at vedligeholde og udvikle alle lægeroller. Lægeforeningen vil arbejde for, at der stilles brugervenlige it-redskaber til rådighed for speciallægen, så denne enkelt kan hente data med henblik på at analysere sin kliniske praksis og dermed definere sit kompetenceudviklingsbehov og dokumentere at den kliniske praksis lever op til bedste specialiststandard, som de kommer til udtryk i bl.a. nationale kliniske retningslinjer. Det er op til den enkelte speciallæge i dialog med leder eller relevant ressourceperson efter vejledning fra de videnskabelige selskaber, at vælge den dokumentationsform, der er meningsfuld i forhold til lægens specialiseringsgrad og funktion. Dokumentationens omfang og karakter bør vælges under hensyntagen til ressourceforbrug og kvalitet for patienterne. 5. KOMPETENCEUDVIKLING BØR SKRÆDDERSYES TIL LÆGENS OG TEAMETS BEHOV Handlingsplanen for kompetenceudvikling bør rumme en bred palet af efteruddannelsesaktiviteter. Der er

4 bærende selskaber til at drøfte, hvordan politikken bør udmøntes inden for det enkelte speciale. Der vil i blive iværksat pilotprojekter med obligatorisk CPD forankret i de videnskabelige selskaber. Her skal man mere systematisk udvikle CPD-rutiner, som bygger videre på specialets efteruddannelsestradition, og samtidig sikre efterlevelse af politikken. Lægeforeningens bestyrelse vil følge pilotprojekterne og indsamle viden herfra, og sikre erfaringsudveksling specialerne imellem. mange veje til kompetenceudvikling og valget af den rette efteruddannelsesaktivitet afhænger bl.a. af hvad der skal læres, og hvad den enkelte læges foretrukne læringsstil 11 er. Generelt bør man søge en variation af efteruddannelsesaktiviteter, som giver anledning til at lære på forskellige måder 12 Samtidig bør man være opmærksom på at mange værdifulde læringsmuligheder ikke kan planlægges, men opstår som en del af det daglige arbejde 13. En målrettet vedligeholdelse og udvikling af kompetencer forudsætter således adgang til udvikling af kompetencer under supervision, deltagelse i kurser, konferencer mv. Det skal derfor sikres, at der er en bred palet af efteruddannelsestilbud, hvoraf nogle bør være nært knyttet til arbejdskonteksten. Det skal være nemt at skabe sig et overblik over efteruddannelsesmulighederne inden for det enkelte speciale. Det skal være muligt både at vedligeholde basale specialistkompetencer og at videreudvikle specifikke subspecialistkompetencer. 6. DET VIDERE ARBEJDE MED CPD Lægeforeningen har med denne politik skabt grundlaget for at en større systematik i efteruddannelsen kan bidrage til yderligere patientsikkerhed og kvalitet. I forlængelse heraf vil Lægeforeningen gå i dialog med relevante aktører på sundhedsområdet om at understøtte obligatorisk CPD. Pilotprojekter forankret i selskaberne Politikken er udtryk for en minimumsmodel for CPD, som på tværs af specialer beskriver den fælles ønskede systematik i efteruddannelsen. Enkeltspecialer kan inden for rammerne af politikken eventuelt skabe yderligere systematik, hvis det vurderes relevant for specialet. Lægeforeningens bestyrelse opfordrer de speciale- CPD-værktøj til alle medlemmer Det skal være nemt for den enkelte læge at sætte sin kompetenceudvikling i system. Derfor vil Lægeforeningen stille et enkelt onlineværktøj til rådighed for medlemmerne, som guider lægen igennem de overordnede fire faser i CPD. Værktøjet vil primært bestå af eksempler og spørgsmål til refleksion. Værktøjet vil være tilgængeligt på hvor værktøjet også indeholder en skabelon for en personlig log-bog, som kan bruges til dokumentation for CPDproces. CPD-værktøjet bygges op efter nedenstående proces. FIGUR 1. Analyse af klinisk praksis Målrettet kompetenceudviklingsaktiviteter Feedback på klinisk praksis Handlingsplan kompetenceudvikling Ansvar for obligatorisk CPD Ansvaret for at holde sig fagligt ajour i overensstemmelse med den evidensbaserede korrekte behandling ligger hos den enkelte læge jf. lægeløftet. Forventningen om, at alle læger obligatorisk fremover holder sig ajour gennem en CPD-proces, ændrer ikke herpå. For de læger, som er ansat i sygehusvæsenet, påhviler det imidlertid ledelsen at sikre, at personalet er kompetent. Det fremgår bl.a. af kriterierne i Den Danske Kvalitetsmodel. Lægeforeningen vil derfor gå i dialog med Danske Regioner om, hvordan en obligatorisk CPD-proces kan forankres i speciallægens ansættelse i sygehusvæsenet og dermed placere ansvaret for,

5 at alle læger gennemfører CPD-processen i ledelsessystemet. For de læger, som arbejder i almen praksis eller i speciallægepraksis, kan der pga. fraværet af en formel ledelsesstruktur som i sygehusvæsnet være behov for at forankre obligatorisk CPD i en anden struktur. Hvordan en sådan struktur skal se ud, og om den eventuelt allerede eksisterer, vil være op til de relevante parter (forankret hos PLO og FAPS) at fastlægge, så de matcher de behov og vilkår hos de praktiserende speciallæger og alment praktiserende læger. Noter 1.»Vejledning om strategisk og systematisk kompetenceudvikling«, Personalestyrelsen og CFU, Kompetencebegrebet har tydelig forankring i Aristoteles videns begreb: Episteme (Viden), Techne (Håndværksmæssig kunnen) og Fronesis (Etik og holdninger) Aristoteles, den nicomachiske etik, bog VI, 350 BC 3. Brinkerhoff, Robert O. (2008).»Training Impact Evaluation That Senior Leaders Believe and Use: The Success Case Method.«Workshop presented at Training 2008 Exposition and Conference, Atlanta, GA, February Moon J.A. Reflection in learning and professional development: theory and practice, Grant, Janet and Stanton, F. (2000) The effectiveness of continuing professional development. A report for the chief Medical Officers Review og Continuing Professional development in Practice. Association for the study of medical education. 6. Godt 75 pct. af de europæiske lande har indført krav til lægers efteruddannelse (CME), primært i form af krav til antal timer brugt på efteruddannelse. Visse steder også efter et centralt defineret curriculum. I ca. 1/3 del af landene er der knyttet krav om recertificering til systemerne. Det gælder f.eks. i Holland og Østrig. 7. EACCME blev etableret I 2000 med henblik på at harmonisere og forbedre kvaliteten af specialistlægebehandling I Europa, mobilitet og livslang læring. Konkret søges dette gjort ved at give anerkendelse for deltagelse i konference, kongres mv. (CME-point) samt visse specialisteksaminer. I 2010 har EACCME haft en indtægt på Euro [eksakt beløb skal konfirmeres] ved at drive CME-systemet og arbejder for at ydereligere lande skal tilslutte sig systemet. 8. Principles of Continuing Professional Development, Draft, oct. 2011, General Medical Council. 9. Svenska Läkeresällskapets och Sveriges Läkerförbunds gemensamma syn på säkerställende av specialistläkeres kompetens för kvalitet och patientsäkerhet i hälso- och sjukvården. Utbildings- och forskningsdelegations gemensamma arbejtsgrup, Ringsted, Charlotte m.fl., (2007) Kompetenceevaluering af speciallæger, UFL 169/ For nærmere information om læringsstile se dk/forskning/forskningscentreoggrupper/forskningscentre/ asblearningstyleslab/ 12. Pyatt, R.S., Moore, D.E. and Caldwell, S.C. [1997] Improving outcomes through an innovative continuing medical education partnership. The Journal of Continuing Education in the Health Professions, 17, Schostak J, Hanson J, Schostak J, Brown T, Driscoll P, Starke I, Jenkins N, The Effectiveness of Continuing Professional Development, College of Emergency Medicine, 2010.

Lægernes behov for videre- og efteruddannelse

Lægernes behov for videre- og efteruddannelse Lægernes behov for videre- og efteruddannelse Mads Skipper, Medlem af Lægeforeningens bestyrelse og Formand for Lægeforeningens uddannelses- og forskningspolitiske udvalg Lægeforeningen Hovedstadens medlemsmøde

Læs mere

Alle patienter har krav på at møde fagligt ajourførte speciallæger

Alle patienter har krav på at møde fagligt ajourførte speciallæger Tillæg til politik: Øget kvalitet gennem systematisk kompetenceudvikling Lægemøde 2017 Alle patienter har krav på at møde fagligt ajourførte speciallæger En obligatorisk årlig samtale om behov for kompetenceudvikling

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik om overlægers efteruddannelse lægger sig op ad Lægeforeningens politik om efteruddannelse: Øget kvalitet gennem systematisk kompetenceudvikling

Læs mere

Patientens behov og lægens efteruddannelse

Patientens behov og lægens efteruddannelse Patientens behov og lægens efteruddannelse Medlemsmøde Lægeforeningen Hovedstaden den 26. maj 2014 Region Hovedstadens rolle og ansvar Region Hovedstaden som arbejdsgiver Arbejdsgiverforpligtelse Hvem

Læs mere

TIMERSRAPPORTEN 2015 IMPLEMENTERING AF KOMPETENCEVURDERING I KLINISK PRAKSIS. Kompetencevurdering

TIMERSRAPPORTEN 2015 IMPLEMENTERING AF KOMPETENCEVURDERING I KLINISK PRAKSIS. Kompetencevurdering 3-TIMERSRAPPORTEN 2015 IMPLEMENTERING AF KOMPETENCEVURDERING I KLINISK PRAKSIS DRRLV 8.12.16 Susanne Nøhr, UKO, PKL i medicinsk Pædagogik SPECIALLÆGEUDDANNELSEN Kompetencevurdering obligatorisk siden 2003

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor

Læs mere

SUCCESS CASE EVALUERING Strategi og Metode

SUCCESS CASE EVALUERING Strategi og Metode SUCCESS CASE EVALUERING Strategi og Metode PKL-PUF ÅRSMØDE 6. maj 2014 2 THE SUCCESS CASE METHOD (SCM) BAGGRUND En forskningsbaseret metode til at evaluere effekt af uddannelse i den kontekst, hvor den

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Læring og udvikling på arbejdspladsen

Læring og udvikling på arbejdspladsen Læring og udvikling på arbejdspladsen - en ledelsesopgave Susanne Testrup, PT., MA (Ed) Hvordan kan vi bedre udnytte det læringspotentiale der ligger i praksis? Planen: Et par grundsten Fire nødvendig

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018

Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddybende beskrivelse af formålet med KBU samt de øvrige punkter kan søges her: https://www.sst.dk/da/uddannelse/kbu/bekendtgoerelser-og-vejledninger

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Kompetenceudviklings aktiviter og evaluering

Kompetenceudviklings aktiviter og evaluering Kompetenceudviklings aktiviter og evaluering Hvad er det vi taler om fokus på kurser: Transfer: Det begreb der beskriver den dynamiske proces, når læring på et kursus/uddannelses omdannes, forankres så

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING

Læs mere

Uddannelsesregion Øst

Uddannelsesregion Øst Fælles Handlingsplan Lægelig Uddannelse Uddannelsesregion Øst Lars Juhl Petersen, Centerdirektør,, Rigshospitalet. Lars Juhl Petersen 1 Min baggrund for at stå her i dag Region Hovedstadens repræsentant

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes

Læs mere

Andreas Balslev-Clausen. 1.0 Formalia Dagsorden kunne godkendes uden yderligere kommentarer. NWP blev valgt som mødeleder.

Andreas Balslev-Clausen. 1.0 Formalia Dagsorden kunne godkendes uden yderligere kommentarer. NWP blev valgt som mødeleder. Referat af møde i UDDU 1/5 1.0 Formalia Dagsorden kunne godkendes uden yderligere kommentarer. NWP blev valgt som mødeleder. 2.0 Godkendelse af referat. Referatet godkendes uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

LÆGEROLLERNE. PKL Seminar maj 2011 Oplæg af Bente Malling, Nord, holdt af Jette Led Sørensen, Øst

LÆGEROLLERNE. PKL Seminar maj 2011 Oplæg af Bente Malling, Nord, holdt af Jette Led Sørensen, Øst LÆGEROLLERNE PKL Seminar maj 2011 Oplæg af Bente Malling, Nord, holdt af Jette Led Sørensen, Øst Lægerollerne (CanMEDS 2000) KOMMUNIKATOR LEDER / ADMINISTRATOR PROFESSIONEL SAMARBEJDER SUNDHEDS- FREMMER

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2017 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Talent for ledelse. Praktisk information. Ved du, hvem der rummer kimen til at blive en god leder? - statens udviklingsforløb for ledelsestalenter

Talent for ledelse. Praktisk information. Ved du, hvem der rummer kimen til at blive en god leder? - statens udviklingsforløb for ledelsestalenter Praktisk information Deltagerne skal tilmelde sig på www.perst.dk/ledelsestalent. Flere end 40 procent af de statslige ledere forventes at gå på pension inden 2020. Pris Vi skal med andre ord finde mange

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

INTERNATIONAL FEDERATION OF NURSE ANESTHETISTS

INTERNATIONAL FEDERATION OF NURSE ANESTHETISTS INTERNATIONAL FEDERATION OF NURSE ANESTHETISTS Anbefalinger for Kontinuerlig Faglig Udvikling (CPD) Revised 25 May 2012 All rights reserved IFNA, 2012 Oversat 2013 af Dorte Söderberg, FSAIO samt Jakob

Læs mere

Hvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach

Hvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach Hvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach Agenda 1. Hvordan forbedrer vi kvalitet og patientsikkerhed i

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

3-timersmøderne. Oplæg for UKYL, OUH. 18. September 2014

3-timersmøderne. Oplæg for UKYL, OUH. 18. September 2014 3-timersmøderne Oplæg for UKYL, OUH 18. September 2014 Susanne Nøhr Uddannelseskoordinerende overlæge Aalborg Universitetshospital Innovation på uddannelsesområdet 3-timersmøderne Initiativ Konkrete uddannelsesinitiativ

Læs mere

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2018 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET

Læs mere

Cirkulære om aftale om. Kompetenceudvikling. Cirkulære af 3. maj 2005 Perst. nr PKAT nr. J.nr

Cirkulære om aftale om. Kompetenceudvikling. Cirkulære af 3. maj 2005 Perst. nr PKAT nr. J.nr Cirkulære om aftale om Kompetenceudvikling 2005 Cirkulære af 3. maj 2005 Perst. nr. 017-05 PKAT nr. J.nr. 05-610-18 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Bemærkninger til de enkelte

Læs mere

Ulla Breth Knudsen. Overlæge, Ph.D., Aarhus Universitetshospital, Skejby. Medlem af Bestyrelsen for LVS

Ulla Breth Knudsen. Overlæge, Ph.D., Aarhus Universitetshospital, Skejby. Medlem af Bestyrelsen for LVS Ulla Breth Knudsen Overlæge, Ph.D., Aarhus Universitetshospital, Skejby Medlem af Bestyrelsen for LVS Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) Tidligere Dansk Medicinsk Selskab (DMS) Paraplyorganisation

Læs mere

KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET KVALITETSPROGRAMMET KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Odeon kongreshus, Odense den 29. marts 2017 Hanne Agerbak, kontorchef, Center for social og sundhed, KL Det nationale kvalitetsprogram

Læs mere

EUC Nord Kompetencestrategi

EUC Nord Kompetencestrategi HVAD ER VORES MÅL? HVORDAN VIL VI EVALUERE DET? HVILKE KOMPETENCER SKAL VI UDVIKLE? HVORDAN VIL VI GENNEMFØRE DET? HVILKE METODER VIL VI BRUGE? EUC Nord Kompetencestrategi Hvad er vores mål? Mål: Målet

Læs mere

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) Navn CPR.nr. Klinik - afsnit Stilling Dato for ansættelse Nærmeste leder Afholdes 3-månederssamtale? Nej Ja dato: Har medarbejderen særlige

Læs mere

TH. LANGS HF & VUC - vi bringer dig videre. Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC

TH. LANGS HF & VUC - vi bringer dig videre. Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC Kompetencestrategien er foldet ud gennem drøftelser af, hvilke kompetencer den enkelte medarbejder skal bestride på THL. THL har defineret nogle nøglekompetencer,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Steffen Tejlmann Ørntoft. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Steffen Tejlmann Ørntoft. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Steffen Tejlmann Ørntoft Ekstern survey Start dato: 25-11-2015 Slut dato: 25-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.

Læs mere

Evaluering spørgeskema Efteruddannelse DNS. Spørgeskemaet blev sendt ud til 124 personer d. 30. november 2015.

Evaluering spørgeskema Efteruddannelse DNS. Spørgeskemaet blev sendt ud til 124 personer d. 30. november 2015. Lægeforeningen Den 27. jan. 2016/ssj Evaluering spørgeskema Efteruddannelse DNS Sammenfatningsrapport Spørgeskemaet blev sendt ud til 124 personer d. 30. november 2015. 1. rykkermail: Udsendt til 73 personer

Læs mere

Uddannelse og arbejdstilrettelæggelse

Uddannelse og arbejdstilrettelæggelse Uddannelse og arbejdstilrettelæggelse Susanne Nøhr, overlæge, ph.d., PKL Uddannelseskoordinator for speciallægeuddannelsen Aalborg Universitetshospital Redaktionsgruppe Susanne Nøhr Mads Skipper (YL) Troels

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov

Læs mere

Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer

Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer Tema Standard Spørgsmål 1. Indledning formål, omfang og kriterier Indledningsmøde præsentation af

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens

Læs mere

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares Sundhedspolitik og Kommunikation Høringssvar Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser Jr. / 2016-3665 1.juni 2016 Domus Medica Kristianiagade 12 2100 København Ø Data skal deles fortrolighed

Læs mere

8. maj 2014 Ellitsgaards Plastikkirurgi

8. maj 2014 Ellitsgaards Plastikkirurgi Ellitsgaards Plastikkirurgi Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Gyldig fra 14-03-2014 Gyldig til 08-05-2017 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Træning i Virkeligheden

Træning i Virkeligheden 1 Workshop Simulation - Hvad skal vi med det : Program 15 min: Præsentation 15 min: Simulation-Hvad-hvorfor hvordan 40: Simulation samarbejdsøvelse 15 min Hvad kræver simulation - implementering 5 min:

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

13 Speciallægers efteruddannelse og professionelle udvikling

13 Speciallægers efteruddannelse og professionelle udvikling 13 Speciallægers efteruddannelse og professionelle udvikling 13.1 Indledning Speciallægers efteruddannelse og professionelle udvikling efter autorisationen som speciallæge er ikke omtalt i kommissionens

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Akkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status:

Akkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status: Marianne Bille Wegmann 201111 Kirurgi Jægersborg Allé 16,1 2920 Charlottenlund har opnået følgende status: Akkrediteret efter 1. version af DDKM for Praktiserende speciallæger og lever hermed op til det

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale.

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale. Faglig profil for Akutmedicin Definition af akutmedicin Akutmedicineren forestår den initielle modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe. Det

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Specialisering i fysioterapi

Specialisering i fysioterapi Dato: 28. september 2016 E-mail: moe@dsfys.dk NOTAT Specialisering i fysioterapi Model for godkendelse af specialisering Indledning Nærværende notat beskriver model for godkendelse af specialisering i

Læs mere