Jeg skriver kode. Kapitel 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg skriver kode. Kapitel 1"

Transkript

1 Jeg skriver kode Af Kenneth Bernholm (http://kennethbernholm.dk/) Udgivet under Creative Commons BY-NC-ND 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/) ISBN Kapitel 1 Jeg var helt på det rene med symbolikken, da jeg i sommeren 2011 valgte at få tatoveret ordet UNIX med store, sorte bogstaver på min højre arm. Jeg var også godt klar over, at det var en tatovering, jeg ville blive nødt til at forklare for dem, der ikke ved, hvad ordet betyde. Men det er OK. Jeg fortæller gerne om hvad, UNIX betyder for mig. Det er nemlig ikke blot en type operativsystemer, men en verdensanskuelse, et tilhørsforhold og en filosofi samt en måde at arbejde og samarbejde på. Jeg har programmeret i snart 30 år, og principperne og værdierne i UNIX har spillet en stor rolle i definitionen af min person og det, jeg tror på. Ikke blot som programmør, men også som menneske. Det var ikke min første tatovering, og jeg vidste, at der ventede mig to-tre timer i stolen, mens den brasilianske tatovør svingede nål og blæk. Derfor sørgede jeg for at møde op med en flaske vand og en god bog til at fordrive ventetiden. Tatoveringen var mit eget design, der illustrererer og forener min holdning til sammenhængen mellem hjernen og kroppen. Et sundt sind i et sundt legeme og den slags. Ordet UNIX var altså kun en del af en større tatovering og repræsenterede i denne sammenhæng sindet. De første minutter under en tatovering følges af et lettere ubehag, men inden længe bliver huden følelsesløs, og man overlades til den foranliggende ventetid. Min tatovør talte

2 kun portugisisk, så konversationen var begrænset, men det gjorde ikke noget. Jeg hyggede mig med historien bag den første Mars-rover Sojourner fortalt af Andrew Mishikn, som var en af JPL's ingeniører på projektet. På et eller andet tidspunkt dukkede ideen op om at præcisere mine tanker om UNIX og om at være programmør. Jeg var klar over, at jeg måtte begynde med begyndelsen, hvilket ville sige 8-bit hjemmecomputere. Jeg måtte også have noget om Amiga-computeren, og selvfølgelig skulle der noget modvægt til i form af de dystre år med DOS og Windows. Inden længe begyndte dette essay at tage form, og hermed forelægger altså forklaringen på, hvor der står UNIX på min arm. Kapitel 2 At programmere på en 8-bit hjemmecomputer er en fornøjelse, de færreste nye programmører nogensinde vil opleve. Det er både synd og skam, for det er samtidig også særdeles lærerigt. Man lærer helt fundamentale begreber om computerens virkemåde, og denne viden giver et godt fundament for videre programmering på større platforme og i højniveausprog. Det var 8-bit computerens begrænsninger der samtidig var deres styrke. Computere som ZX Spectrum og Commodore 64 bestod af en simpel processor, nogle få kilobyte hukommelse og direkte adgang til hardwaren. Man kunne altså med en overskuelig indsats komme til at kende elektronikken på et helt grundlæggende niveau, og dette var faktisk nødvendigt, hvis man ville have noget ud af computeren. Da 8-bit computerne regerede, før Internet blev udbredt, var det en personlig opdagelsesrejse at udforske de små maskiner. En af mine første store opdagelser var, da jeg fandt den rigtige hukommelsesadresse til at påvirke skærmens baggrundsfarve på en Amstrad CPC464. Ved at time

3 outputs til netop denne adresse kunne jeg lave nogle flotte effekter, der ikke var mulige via den officielle dokumentation. Min første computer havde dog slet ikke farver. Den havde en Z80-processor og to kilobyte hukommelse samt et elendigt gummitastatur. Navnet var Lambda 8300, og jeg skrev mine første BASIC-programmer på denne maskine lidet anende, at det var begyndelsen til et liv og en karriere som programmør. Lambda'en var den eneste computer, jeg kunne betale, og dens begrænsninger var ikke noget problem. Jeg ville bare programmere, og BASIC var indbygget, så det blev mit første sprog. I dag er BASIC udskældt som programmeringssprog, og det er lidt uretfærdigt. Ganske vist har BASIC sine begrænsninger, men så længe man erkender disse og holder sig til simple programmer på små maskiner, er det et effektivt sprog, der er let at lære og mestre. Prøver man omvendt at gøre BASIC objektorienteret og tvinge det ind et moderne operativsystem som et allestedsnærværende applikationssprog, makrosprog og websprog og så videre, beder man selv om øretæverne. Vi vender tilbage til Visual Basic senere. Men jeg startede altså med BASIC på mit gummitastatur og det gik fint, indtil tastaturet efter et par uger gik i stykker. Så var det tilbage til forretningen og få byttet maskinen til en ny, som holdt et par uger før knapperne begyndte at dø igen. Sådan gik det et par måneder, indtil jeg opdagede, at forretningen havde en billig demonstrationsudgave af en Texas TI-99/4A. Med rigtigt tastatur. Og farver. Jeg var solgt, og den 99'eren blev købt. Den indbyggede BASIC i 99'eren var ganske god, men når maskinen blev udvidet med modulet TI Extended BASIC, var den for alvor en fornøjelse at arbejde med. Omvendt har jeg senere puslet med flere nyere og mere avancerede BASIC-dialekter, og de lider tilsyneladende

4 alle under såkaldt "feature-bloat". Det vil sige, at de udvider BASIC til at klare programmeringsopgaver, der burde overlades til andre sprog. At vælge det rigtige sprog til opgaven er en af de vigtigste regler, en programmør skal lære. Jeg mener, at TI Extended BASIC strakte BASIC omtrent så langt som det burde. Andre hjemmecomputere havde tilsvarende gode BASIC-fortolkere, men ingen af dem kunne stort mere eller andet end TI Extended BASIC. Desværre begik Texas Instrumens en fatal fejl i designet af TI Extended BASIC. De glemte nemlig de to simple kommandoer POKE og PEEK, der bruges til at skrive og læse direkte i computerens hukommelses. Fordi disse kommandoer ikke var umiddelbart tilgængelige på 99'eren, var man afskåret fra at udforske maskinens hardware uden at købe mere (dyr!) hardware. Og uden direkte adgang til hukommelsen var der ikke mulighed for at skrive maskinkode. Det var især muligheden for at skrive maskinkode der gjorde, at jeg skiftede min 99'er ud med en Amstrad CPC464. Nu kom jeg tilbage til en Z80-processor og havde pludselig 64 kilobyte hukommelse at rutte med. Det var store sager, og POKE- og PEEK-kommandoer var der også. Det var tid til maskinkode, og med en biblioteksbog om Z80 gik jeg i gang. Jeg skal blank erkende, at jeg troede maskinkode var den eneste måde at programmere maskinen direkte på. Det vil sige indtastning af sekvenser af hexadecimal tal i hukommelsen og derefter aktivering af programmet ved at bede processoren udføre den første af disse og så fremdeles. Tallene repræsenterede opcodes (operation codes) og deres parametre, og det var et farligt at besvær at skrive og debugge på denne måde. Senere opdagdede jeg naturligvis assembleren og begyndte at skrive mnemonics i stedet for, men der lå en vigtig erfaring i opcode-programmeringen. Den gjorde mig nemlig i stand til at forstå et program blot ved at dumpe et stykke hukommelse direkte ud på skærmen

5 eller printeren. Opcode-programmering og assembler gav mig forståelsen for computerens helt basale virkemåde, og hvad jeg lærte dengang har tjent mig vel i de efterfølgende år. Uanset platform og sprog er computerens inderste virkemåde på ingen måde et mysterium for mig, som den kan være for dem, der kun kender til højniveau-sprog. Det er ikke en viden, jeg trækker direkte på i min dagligdag, men den har uden tvivl hjulpet mig meget, når jeg i tidens løb har skullet sætte mig ind i nye teknologier og sprog. Det er dog ikke kun assemblerprogrammeringen, jeg kan savne, når jeg i nostalgiske stunder fyrer op for en Amstrad-emulator på min UNIX-maskine. Det er også den begrænsede hukommelse og den trygge fornemmelse der ligger i at vide, præcis hvilke få chips og firmwarekald der er tilgængelige. Det er udfordringen i at tvinge hardwaren til mere end den var tiltænkt, og det er opdagelsesrejsen ind i elektronikken. Det er en tilfredsstillende oplevelse, jeg godt kunne unde nye programmører, men de er vist ikke interesserede. Jeg spiller også stadig teksteventyr, og det er der heller ikke mange der gør mere. Kapitel 3 Jeg savner min Amiga. Jeg savner ikke Commodores ubehjælpsomme forvaltning af denne helt unikke computer, og jeg drømmer heller ikke om Amiga'ens tilbagevenden. Den har haft sin tid og finder ingen plads i nutidens computerlandskab, men da den var stor, var den størst, og jeg snakker ikke blot om computerspil og multimedia. Set med en programmørs øjne var Amiga'en det rene paradis i Den kunne sammenlignes med en rigtig arbejdsstation, den var til at betale, og både dens hardware og operativsystem løb i cirkler om pc'en. Jeg tog skiftet fra 8-bit til 16-bit, da jeg havde skrabet de nødvendige kroner sammen til en Amiga 1000, og kastede mig

6 entusiastisk ud i AmigaOS, Motorola MC68000 assembler og C-programmering med Lattice C. Amiga'en var fascinerende både dengang og nu. Da den kom frem repræsenterede den et gigantisk skridt fremad i forhold til 8-bit computerne. Amiga'en havde en kvart megabyte hukommelse, en 16-bit processor, et grafisk operativsystem baseret på preemptive multitasking og en audiovisuel kapacitet der overgik alt andet på markedet. Og ser man tilbage på maskinen fra nutiden, er hardwaren stadig mere interessant (omend ikke så kraftig) end nutidens pc-platform. Amiga'ens hjerte var en MC68000-processor fra Motorola, der har et langt bedre instruktionssæt end x86- modellen, som dominerer i dag. Til at aflaste processoren havde computeren tre customchips til grafik, lyd og Direct Memory Access (DMA), og dette gav kræfter nok til at løfte AmigaOS og dennes Workbench, hvilket betød et komplet og særdeles velkørende WIMP-system på blot 7.14 MHz og 256 kilobyte hukommelse. Der var endda kræfter til overs til vilde animationer og multimedia, og når man havde vænnet sig til denne overflod af hastekræfter, ventede der et strålende udviklingslandskab. Hvis man ser bort fra den komplette mangel på rettighedsprivilegier var AmigaOS det nærmeste, man kunne komme UNIX som privat udvikler. Da jeg fik min første Amiga, var jeg under uddannelse som programmør, og dette foregik på XENIX, som var Microsofts UNIX. Ja, Microsoft havde en UNIX dengang, hvor mærkeligt det end lyder i dag. Men jeg lærte UNIX, hvilket betød, at jeg også fik mine første erfaringer med de værdier, UNIX er bygget om op. Ikke at jeg anså UNIX som specielt brilliant dengang. Jeg havde ikke andet end 8-bit computere at sammenligne med, og de to platforme havde i virkeligheden intet tilfælles. Men med Amiga'en var en sammenligning pludselig mulig. AmigaOS var opbygget om en kerne (kaldet Exec), en shell (kaldet AmigaShell), et

7 grafisk API (kaldet Intuition) og skrivebordsmiljø (kaldet Workbench). De fire ting var altså adskilte og ikke sammenprogrammeret som en monolitisk klump, hvilket gjorde dem sammenlignelige med UNIX, der også i dag bruger denne fornuftige adskillelse. Tænk blot FreeBSD/csh/X/FVWM. Hvad der var lige så vigtigt var, at Amiga'en blev programmeret i C og assembler. Der eksisterede naturligvis compilere til andre sprog, men C og assembler var de essentielle systemsprog, som alle koncentrerede sig om. Præcis samme sprog som på UNIX. C-programmering blev brugt til udvikling af applikationer, der skulle køre pænt sammen med de andre Workbench-applikationer, og assembler blev fortrinsvis brugt til spil og demoer. Vigtigheden af assembler har jeg allerede skrevet om, men lad mig lige dvæle lidt ved C. Der er bred enighed blandt udviklere om, at C er det naturlige skridt efter assembler. C er ikke et højniveausprog, for man får ikke så meget foræret, men det har en helt særlig fordel over assembler: C er portabelt, og netop portabiliteten af C er en af hjørnestenene i UNIX' succes, fordi det gør det muligt at compilere den samme kildetekst på tværs af hardwareplatform. Naturligvis kræves der stadig, at det nødvendige systemlag er tilgængeligt for at dette skal kunne lade sig gøre. Man kan ikke blot compilere et Amiga C-program på en UNIXmaskine. Den kender jo intet til Exec og Intuition, men tilbyder i stedet et SUS-miljø (Single Unix Specification). Som Amiga-programmør var man intet uden Lattice C- compileren. Okay, der var også Aztec C, man når man talte C på Amiga'en var det implicit Lattice C, og for assemblers vedkommende dominerede Seka og senere AsmOne, der beggede inkluderede editor, assembler, linker og debugger. Men værktøjerne var jo blot værktøjer - det var udviklersnakken der var det mest interessante. I Amigakredse oplevede jeg for første gang et entusiastisk

8 udviklersamfund samlet om et system, som alle elskede. Noget lignende var ikke rigtig opstået omkring 8-bit computerne, men blandt Amiga-udviklere var der et en begejstret ånd, et fællesskab der erstattede følelsen af "enkeltmand på opdagelse" med en lyst til vidensdeling og ikke mindst en mulighed og lyst til at arbejde med etablerede udviklingsteknikker. På disse måder komplimenterede Amiga'en langt bedre mit uddannelsesforløb og mine UNIX-erfaringer. Hvis man klarer sig nogenlunde i sin uddannelse kommer der uværgeligt en dag, hvor man må forlade skolen og omsætte sin nyvundne teoretiske viden til en karriere. Eller hvis man er rigtig dygtig, kan man (for at citere Dave Barry) blive professor og blive i skolen for evigt. Jeg valgte den tredje vej, hvor jeg blev vappet ud af skolen under udfærdigelsen af mit afsluttende projekt. Problemet set fra skolens side var nemlig, at jeg ikke havde et afsluttende projekt, og det var teknisk set rigtigt. Jeg havde alt for travlt med at programmere C og assembler til at aflevere sidevis af håndskreven COBOL for at tilfredsstille en lærer, der hellere ville drikke øl. Jeg skal ikke forherlige at sjofle sin uddannelse, men vi blev skam pålagt at skrive vores kode på ternet papir før vi skrev det ind på terminalerne (svarende til at blive tvunget til at skrive sin rapport med blyant før man får adgang til tekstbehandlingen), og vores lærer var vitterlig kendt for hellere at ville hyggesnakke over en øl end undervise i pensum. Der var meget snak om begge dele, men jeg var vist den eneste, der gjorde noget ved det. Jeg udeblev fra undervisningen og programmerede, hvormed jeg opnåede en væsentlig programmeringserfaring samt en væsentlig fraværsprocent. Heldigvis viste dette sig at være en fordring i at få et arbejde. I de sidste år af Amiga'ens storhedstid var jeg ansat som Amiga-udvikler og journalist på et Amiga fagtidsskrift. Det var ren lykke, men tiderne skulle snart

9 skifte. Kapitel 4 Hvis der er et sted, hvor man som assemblerprogrammør med kærlighed til den rå hardware kunne boltre sig som en fisk i vandet, var det på demoscenen i 1980'erne. Demoscenen startede på 8-bit computerne og toppede (set med programmørøjne) på Amiga'en og de andre andre 16- bit computere, men overlevede ikke som reel programmørudfordring skiftet til pc'en. Før pc'en var de forskellige computertyper nok forskellige, men inden for hvert fabrikat var maskinerne identiske i deres grundform. Det vil sige, at en Commodore 64 altid var en Commodore 64, og en Amiga 500 altid var en Amiga 500. Computerne blev normalt ikke udvidet med bedre hardware, og derfor kunne man som programmør regne med, at alle afviklinger af ens demo ville foregå på en computer identisk med den, koden var skrevet på. At computernes hardware var så statisk betød også, at der blev brugt meget tid på at diskutere, hvilke computere der var bedst. Den slags debatter blev, når de nåede en vis intensitet, kaldt religionskrige, og konceptet eksisterer stadig i dag måske tydeligst i konfrontationerne mellem tilhængere af henholdsvis de frie UNIX'er og Microsoft Windows. En demo er en audiovisuel demonstration af en computers formåen, når den vrides for den allersidste clock cycle. Det vil sige programmørens stræben efter de mest spektakulære og usandsynlige grafiske effekter akkompagneret af den bedst mulige musik. Konceptet springer fra introen, der var et lille program (en slags vistkort), som datidens crackere lagde i begyndelsen af et proprietært program, som de havde befriet for kopibeskyttelsen. I begyndelsen var introen blot en tekstbesked ( Dette program er cracket af dem og dem og dem ), men farvegrafik og lyd blev snart normen, og dette ledte til demoen, der blev udviklet og

10 distribueret uden forbindelsen til anden software (cracket eller ej). Fordi hele øvelsen betod i at optimere koden ned i de mindste detaljer, var demoscenen helt og aldeles forbeholdt assemblerprogrammører. Computernes indbyggede firmware og operativsystemer blev ignoreret, og der blev gået direkte til det bare metal. Det var altså ikke stedet, hvor man udøvede klassiske programmeringsdyder som gennemskuelighed, elegance, skalerbarhed og stabilitet. Jeg vil endda vove at påstå, at der på 8-bit hjemmecomputerne ikke eksisterede nogen bevågenhed for disse forhold. Det var noget, der først blev relevant på 16-bit computerne. Demoprogrammering faldt mig helt naturligt, først i begrænsede mængder på min Amstrads Z80 og senere i større omfang på Amiga'ens MC68000, der var og er den bedste processor jeg til dato har haft fornøjelsen af at programmere. Som Z80-programmør var det en soloindsats, men på Amiga'en blev jeg medlem af en demogruppe, og hele demoscenen åbnedes for mig. Fordi en god demo bestod af andet end programmering, begyndte grafikere, musikere og programmører at danne grupper for kombinere deres talenter. Blandt de mest kendte fra den tid var hollandske 1001 Crew og canadisk/tyske Red Sector, mens den danske front havde grupper som Dexion og Kefrens samt enkeltmandslegenden Sodan. Men det var ikke nok at samles i grupper, for stik mod alle fordomme om computernørder der sad og gemte sig bag deres skærme, var disse mennesker også socialt anlagte og deltog i demoparties. De første demoparties var små, private sammenkomster, hvor der kun var adgang efter invitation, men disse udviklede sig til at fylde forsamlingshuse og senere sportshaller, hvor hundrede eller tusinder af computere og skærme trak uanede mængder kilowatt ud af stikkontakterne i en weekend fyldt med programmering, lyd og grafik.

11 I dag er demoscenen en udbredt subkultur dedikeret til realtime computerkunst. Den er ikke så fokuseret på programmeringskunsten, for pc'erne kommer i for mange varianter til, at man kan sammenligne kodeoptimeringer på tværs af de mange forskellige bundkort, processorer og grafikkort. I stedet præges demoscenen af det kunstneriske islæt, men en snert af den gamle programmørånd har overlevet i form af konkurrencer i at fremstille demoer inden for bestemte begrænsninger såsom 64 kilobytes hukommelse. Men regulær pc-programmering blev aldrig noget for mig, og hvilke andre muligheder var der, da Amiga'en tabte kampen? Kapitel 5 Min programmørånd løb lidt ud i sandet i første halvdel af 1990'erne. Jeg ramte ind i en ørken af DOS og Windows, der strakte sig fra , da min kære Amiga tabte sine markedsandele til pc'en, og det ikke længere var muligt at ernære sig som Amiga-programmør. Hvis man ville gøre sig fortjent til en løncheck, måtte man kunne DOS og senere Windows, så jeg valgte en projektlederrolle, hvor jeg ikke skulle programmere. Det ville være nemt at lade dette kapitel udvikler sig til en tirade over DOS og Windows og Microsoft, men det er alt for ensidigt og hørt for tit. Sandheden er, at Microsofts operativsystemer var de eneste valgmuligheder i starten af 90'erne, hvis man ikke inkluderer Mac'en, som var dyr, svært tilgængelig og havde en meget lille markedsandel uden for den grafiske branche. Desuden var DOS og Windows ikke så upopulære dengang, da de færreste havde noget bedre at sammenligne med. DOS var standarden, og Windows 3.11 var vist tålelig. Der var desuden rigeligt med compilere, og pc-hardwaren var ved at vokse sig forholdsvis potent, men alligevel blev det mit vedkommende kun til lidt Borland C hjemme ved

12 skrivebordet, hvor en pc havde overtaget pladsen efter min Amiga. Okay, det er ikke helt sandt, for i fandt jeg pludselig mig selv i færd med at skrive BASICprogrammer igen. Jeg havde ikke skrevet BASIC siden TI Extended BASIC, men jeg faldt ved et tilfælde over Visual Basic, og da min arbejdsgiver indvilligede i at udgive en serie mindre Windows-applikationer til blandt andet kørselsregnskaber, var jeg pludselig blevet Windowsprogrammør. Tænk bare. Og det sjove er, at det faktisk var en underholdende oplevelse. De små applikationer strakte sig over linjer, og de krævede ingen avancerede manøvrer eller kontakt til andre systemer, så BASICsproget blev ikke presset unødigt. Jeg kritiserede tidligere Visual Basic, og den kritik holder stadig stand. Jeg har senere arbejdet i et webbureau, hvor der blev brugt ASP og VBScript, og her gjorde jeg mig hårde erfaringer om, hvor dårlig en ide det er at ophøje BASIC til højniveausprog på moderne platform. Dette er som sagt ikke BASIC's skyld. Slet ikke. Det er Microsofts skyld. Jeg vender tilbage til webudvikling på Microsofts platform senere. Imellemtiden vil jeg vove at påstå, at man ikke finder det samme udviklermiljø omkring Windows og Microsoft, som der eksisterede om Amiga'en og i dag om UNIX. Det er hårde postulater som nok skal have sine modstandere, og jeg taler kun om mine personlige erfaringer, men hvis jeg skal karakterisere Microsoft udviklermiljøet set med en udenforstående programmørs øjne, må jeg bruge ord som "forretningsdrevet" og "undertrykt". Der har altid været en stærk aura af forretning-før-fornøjelse i Microsoft-land, og det lyder måske også ganske fornuftigt, men det går ud over ånden, når programmering overordnet anses som en mulighed for forretning og ikke en værdifuld beskæftigelse i sig selv. Desuden har jeg et problem med et udviklermiljø, hvor mulighederne topstyres med fast hånd

13 af en enkelt virksomhed. Når man har den slags magtstruktur i samfundet generelt, resulterer det gerne i undertrykkelse af befolkningen, og jeg oplever det samme i Microsoft-land. Mulighederne for at bruge påvirke platformen (Windows) dikteres af Microsoft, og der er langt fra Sjælland til Seattle. Det er klassisk sharecropping (som jeg også vender tilbage til senere). I 1996 var jeg medejer af et forlag, og netop som jeg var ved at vænne mig til et liv i mediebranchen, dukkede der en cd-rom op i et forretningsvindue på Falkoner Allé i København. Yggdrasil Linux/GNU/X stod der på den, og den lovede et komplet UNIX-system inklusive kildetekster og compilere lige til at installere på en almindelig pc. Det lød for godt til at være sandt, men prisen var i bund (cirka 150 kr. så vidt jeg husker), så jeg tog chancen. Jeg havde stadig et par ekstra pc'er stående i et skab, og de efterfølgende dage blev skæbnesvangre for mig. Det lille Yggdrasil-system viste sig nemlig at leve op til sine flotte løfter, og til min store overraskelse var det endda tilladt at installere systemet på så mange pc'er, man ville. Ganske gratis og uden begrænsninger. Snart havde jeg to desktoppc'er og en bærbar kørende i netværk med det eneste problem, at jeg havde svært ved at få min Windows-pc til at samarbejde med dem. Det var en problemstilling, jeg skulle komme til at slås med mange gange efterfølgende indtil en dag, hvor jeg løste problemet let og permanent ved at slette Windows. Fri software og Open Source vakte C-programmøren til live i mig igen, og i de samme år satte World Wide Web skub i Internet, hvilket åbnede muligheden for at blive en del af et udviklermiljø, der strakte sig jorden rundt. De frie UNIX'er og nettet blev først ignoreret og set ned på af Microsoft, men det skulle vise sig at blive firmaets største fejltagelse nogensinde. Vi var mange programmører, der var lede og kede af Windows' dominans, og endelig havde vi vores eget system og uafhængige kommunikationslinjer.

14 Vi var bevæbnede, og vi var organiserede. Det var krigstid. Nej, jeg bryder mig faktisk ikke om ordet krig. Krig er afstumpet og hadefuldt, og det er ikke attituder der er forenlige med ånden i fri software og open source eller UNIX og åbne standarder. Men omvendt havde jeg følt mig så underkastet og domineret af Microsoft igennem flere år, at jeg havde opgivet at programmere, så da jeg øjnede chancen for at være med til at åbne en ny front, sprang jeg til uden tøven. Spilereglerne var blevet ændret. Det var ikke så tydeligt til at begynde med, men efterhånden blev linjerne trukket skarpere op ikke mindst af Microsoft selv, og da vi gik ind i det nye årtusinde, kunne man med rimelighed sige, at der eksisterede en krigstilstand mellem de to lejre. Kapitel 6 Taget i betragtning hvor stor en sejr det var at få et gratis og frit UNIX-system på en almindelig pc, er det pudsigt så lidt C-programmeringen, jeg alligevel har foretaget mig på de mange UNIX-maskiner, jeg har haft gennem årene. Forklaringen er dog såre simpel: Det er ikke længere nødvendigt at programmere i C, med mindre man udfører systemprogrammering, og det er slet ikke nødvendigt at skrive assembler mere. Computerne er blevet hurtigere, og højniveausprogene er blevet bedre, så det kan bedre betale sig at investere i hardware frem for mennesker. Dette skal ses i modsætning til computernes barndom, hvor lønningerne var lave og hardwaren dyr, hvorfor det gav mere mening at kaste masser af timer i optimering af programmerne, end lade dyrebare clock cycles gå til spilde. Jeg genstartede min programmørkarriere under den første dotcom-bølge, hvor alle tilsyneladende kunne få et job inden for IT. De store teleselskaber brugte alle UNIX, så jeg var snart ansat som Perl-programmør et sprog jeg havde cirka 14 dages erfaring i (svarende til perioden fra

15 afsendelsen af min jobansøgningen til jeg skulle starte på mit nye arbejde), men det var intet problem. Jeg havde min UNIX-viden fra tidligere, og Perls syntax udspringer af C, så det var kun detaljerne, jeg skulle have på plads. I Perl er der dog rigtig, rigtig, rigtig mange detaljer, men man behøver ikke at lære dem alle med det samme. Lad mig dog blot understrege, at der altid er mere end en måde at gøre tingene på i Perl. Ofte er der adskillige måder, og sprogets styrke er, at det indretter sig efter programmøren og ikke omvendt. Det betyder så samtidig, at Perl kan skrives på meget forskellige måder, og derfor kan det være sværere at læse andres kode end hvis man programmerer C. Ikke desto mindre vil ethvert sprog efter Perl altid føles mere hæmmet. Årene som UNIX- og Perl-programmør i telebranchen var rigtig gode, og lønnen var heller ikke tosset. Det var svært være lavtlønnet, hvis man var programmør i starten af det nye årtusinde. At stort set alle kunne blive ansat som programmør betød dog også, at der blev skrevet en farlig masse inkompetent kode, hvilket sikkert har været medvirkende til boblens bristen. Da hele eventyret sluttede, forsvandt de fleste heldigvis ud i stillinger, de var mere egnet til, mens de bedste holdt ud og sørgede for, at branchen blev stående på benene i de nye og sværere tider. Personligt valgte jeg at blive hjemmegående forælder og freelance journalist. Mine computere kørte stadig UNIX, men det var småt med Perl-programmeringen, for en ny platform og nye sprog begyndte at trænge sig på. Men før jeg fortæller om webprogrammering, er det på tide at fremhæver nogle de værdier, der ligger i UNIX (det var jo formålet med essayet). Essensen i UNIX er både teknisk og åndelig. Den tekniske essens ligger i filosofien bag designet, hvor alt er baseret på at skrive mange små programmer, der kun gør en ting og gør det godt. Alle disse programmer laves, så de kan kombineres som filtre, hvor det ene programs output med

16 et enkelt tegn kan gøres til det næste programs input. Dette kan lade sig gøre, fordi alle programmerne benytter almindelig læsbar tekst som I/O og kontrol, og ved at kæde flere af disse programmer sammen kan man hurtigt skabe fleksible og effektive løsninger der ikke er ladsiggørlige med store GUI-programmer. Et styrende princip blandt UNIX-udviklere er Keep It Simple, Stupid, og dette motto er fundamentalt for UNIX' succes. Gode UNIX-programmer overlever i årtier, fordi de er designet og skrevet med kærlighed og en utrættelig higen efter elegance og simplicitet. En dygtig UNIXprogrammør er på den måde sammenlignelig med en billedhugger: Hans værk er færdigt, ikke når han ikke kan finde på mere at lægge til, men når han ikke kan finde mere at tage væk. UNIX' åndelige essens ligger i at samarbejde og hjælpe hinanden, fordi deri ligger den største belønning i UNIXsamfundet: Sine medprogrammørers anerkendelse af at bidrage med sin viden og sin kunnen. Jo dygtigere man er og jo mere man bidrager med, desto mere anerkendelse og respekt høster man. Men at opnå denne anerkendelse og respekt er egentlig ikke så afgørende i sig selv det er snarere det modsatte, der er frygtet. Blandt UNIXprogrammører ønsker ingen at være kendt som den, der leverer klamphuggerier. Det er både ens professionelle og sociale anseelse der står på spil. I slutningen af århundredets første årti vendte jeg tilbage som programmør, men tiderne var skiftet, og det var kun muligt at finde arbejde i et webbureau baseret på Microsofts platform. Jeg antog, at det måtte være acceptabelt, da det var webudvikling og ikke Windowsudvikling, jeg skulle foretage, men jeg blev klogere. Det viste sig at være ganske utåleligt at udføre webudvikling med Microsofts teknologier, fordi de er designet i lodret modsat retning af webplatformen. Hvor webbet er åbent, er Microsofts teknologier ofte lukkede. Hvor webbet er

17 baseret på standarder, er Microsofts teknologier ofte skabt efter egne ideer ( Not Invented Here -syndromet). Hvor webbet er tekstbaseret, er Microsofts teknologier ofte binært baserede. Der kan drages mange paralleler fra UNIX til webbet, og det skyldes helt sikkert, at teknologierne og filosofierne bag Internet og webbet springer fra UNIX-samfundet og forskningssamfundet og ikke fra forretningsverdenen. Alle kerneteknologierne bag nettet og webbet såsom TCP/IP, HTTP, HTML, XML, JavaScript og CSS udvikles og vedligeholde af kommiteer og standardiseringsråd. De mest udbredte applikationer og værktøjer som frie UNIX'er, Apache, PostgreSQL, MySQL, perl og PHP er alle fri og open source software bakket op af et stærkt udviklersamfund (OK, siden Oracle købte Sun har det været nedadgående med MySQL-entusiasmen, for Oracle har mindre UNIX-ånd og samfundsfølelse end Microsoft og Apple. MySQL's kildetekst er dog heldigivis licenseret under GPL og allerede forket til MariaDB). Hvad det vil sige er, at har man en fortid som UNIX-programmør er man optimalt rustet til en nutid som webprogrammør. Kapitel 7 Det er ved at være en joke, når nogen stiller sig op og proklamerer, at præcist dette år bliver året, hvor Linux indtager desktoppen. Med Linux menes der de frie UNIX'er generelt, hvor Linux-kernen (som ikke er et operativsystem i sig selv) blot er den mest velkendte inkarnation, og med desktoppen menes naturligvis Microsoft Windows. Fakta er, at Microsoft næsten har monopol på markedet for desktop operativsystemer, og kun Apple har formået at fravriste dem en lille procentdel af brugerne. Nu er Apples MacOS X ganske vist også baseret på en fri UNIX, men der er lang tid til den dag, hvor selv de mest velpolerede og

18 brugervenlige UNIX'er vil ændre på det faktum, at stort set enhver pc sælges med Microsoft Windows. På serversiden er situationen en anden. Her har UNIX altid domineret, og på smartphones og tavle-computere er det også en UNIX-verden. Både iphone, ipad og Android er UNIX under de smarte overflader, og Windows har i skrivende stund (august 2011) ingen nævneværdige procentdele af telefon- og tavle-markedet, så på den måde stå de to lejre lige. Microsoft har desktoppen og UNIX har de håndholdte. Selvfølgelig spekuleres der i, hvordan og hvordan denne magtbalance forrykkes, men i den diskussion må man ikke glemme den tredje spiller: Webbrowseren. Det benægtes stadig af mange, men ikke desto mindre er det et faktum, at lokale applikationer hver dag taber terræn til websider og webapplikationer. Kontorpakker, klienter, spil, opslagsværker, e-handel og mange andre applikationer, der for få år siden blev udviklet som lokale applikationer, er i dag flyttet ud i browseren. Det er længe siden, at den diskettebaserede køreplan fra DSB blev erstattet af en webløsning, ligesom netbanksprogrammerne for længst er erstattet af browseren. Hvem tænker i dag på at købe leksikon på cd-rom, når man har Wikipedia og Den Store Danske på webbet? Og når en stor virksomhed som Berlingske Media kan erstatte Microsoft Office med det webbaserede Google Apps, er det en blåstempling af platformen. Der er stadig enkelte datatunge applikationer, browseren endnu ikke har kræfter til at overtage (her tænker jeg især på billed- og videoredigering), men ikke desto mindre er jeg overbevist om, at det er det bedste og sikreste valg at satse på webbet som fremtidens applikationsplatform. Når alle har en moderne browser, bliver vigtigheden af det bagvedliggende operativsystem udslettet, og der er pludselig ikke noget at have monopol over - hverken på desktoppen eller på de håndholdte.

19 Som webprogrammør opnår man en ganske særlig frihed, der ikke eksisterer for Microsoft- eller Apple-udviklere, men som arves direkte fra UNIX-samfundet: Man slipper for at sharecroppe. At sharecroppe betyder at forpagte, hvor en godsejer lader en landmand forpagte et stykke jord mod betaling (gerne en del af afgrøderne). Dette fungerer fint, indtil godsejeren vælger at opsige aftalen med landmanden, som nu står uden indtægt. Begrebet sharecroppe er overført til programmeringssammenhænge i form risikoen ved at gøre sig afhængig af en enkelt virksomheds produkter for at udøver sit erhverv. Hvis man som programmør investerer al sin mindshare (sin kompetence og sit vidensområde) i et specifikt firmas produkter, og dette firma vælger at erstatte sin teknologi med noget andet, står man pludselig uden indtægt, da man professionelt set er blevet irrelevant. Vælger man omvendt at programmere mod internationale standarder undgår man at sharecroppe. Single UNIX Specification (SUS) og webstandarder fra grupper som W3C og WhatWG er så vigtige, fordi de fungerer som interface mellem alle softwarehuse og programmører. Fordi begge parter udvikler mod de samme specifikationer, er ingen afhængige af de andre. Man kan udvikle websider og webapplikationer mod ratificerede standarder vel vidende, at browserfabrikanterne udvikler deres programmer til samme standarder. Det gør det ikke kun muligt at skrive det samme program til samtlige browser på een gang, men ligestiller også alle mulighederne for at påvirke disse standarder. Det er både alle og ingen der bestemmer, hvilket kun efterlader en enkelt, fælles konkurrenceparameter for både softwarehusene og programmørerne: Kvaliteten. Hvor utopisk dette end lyder (og systemet er ikke uden mangler), er det den retning softwareindustrien bevæger sig. Derfor er mit primære sprog i dag JavaScript til applikationsprogrammering og perl på serveren.

20 Kapitel 8 På mine Google+ og LinkedIn-profiler står der i dag UNIX- og webprogrammør, og det har jeg det rigtig godt med. Hvad jeg lærte om UNIX, da jeg gik i skole, kan jeg stadig bruge i dag, og de værdier jeg fandt i Amigaens udviklersamfund er videreført i FOSS (Free and Open Source Software)-samfundet. At bruge UNIX-platformen til webudvikling er ikke blot min karriere og min metier, det er mit kald, det er min kunst. Og hvor lyksageligt er det ikke at kunne kalde sin kunst for sit arbejde? Det svarer til at kunne leve af at være forfatter eller billedhugger blot med langt større odds for at få mere end smør på brødet. I mit nuværende arbejde skriver jeg webapplikationer. Jeg lever min hverdag i vi-editoren på FreeBSD, hvor jeg skriver kode mod de hastigt udviklende standarder og deres mere eller mindre komplette implementationer fra Mozilla og de andre browserudviklere. Når jeg laver backends i form af webservices foregår det med perl, PHP, XML og XSLT samt selvfølgelig SQL, og sammen med JavaScript, HTML og CSS giver det 1, 2, sprog der skal mestres, hvortil der kan lægges DOM og Apache-konfiguration med mere. Ingen af disse sprog og teknologier vedligeholdes af det samme firma eller organisation, og alligevel skaber de en sammenhængende og velfungerende platform, der ligger til grund for størstedelen af webbet i dag. Det takker jeg åbne standarder og open source for. Jeg takker fri software og frihedstrangen på nettet generelt for, at jeg overhovedet har et job som programmør i dag. Jeg takker UNIX' værdier, filosofi og kultur for at have spillet en essentiel rolle i prægning af den person, jeg er, og derfor fik jeg UNIX tatoveret på min arm. Jeg har meldt mig ind i klubben for livstid, og jeg signalere gerne mit tilhørsforhold tydeligt og stolt. Og apropos signaler... SIGHUP

21 Kapitel 9 Anbefalet læsning: In the Beginning was the Command Line The Cathedral and the Bazaar Voices from the Open Source revolution The Art of UNIX Programming Anbefalede videoer: Revolution OS v=cjac8pq9-v0 Hackers: Wizards of the Electronic Age

Media College Aalborg Side 1 af 11

Media College Aalborg Side 1 af 11 Media College Aalborg Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Problemformulering... 3 Hvilket fjernsupport egner sig bedst af, eller Windows fjernskrivebord, når et firma skal supportere sine kunder?... 3 Hvorfor

Læs mere

Lidt orientering om, hvad en computer består af

Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af...1 Introduktion...2 Skærm...2 Printer...2 Tastatur...2 Mus...3 CPU...3 Bundkort...4 Strømforsyning...4 RAM/

Læs mere

NYT DET FRIE LIV KONSULENT. Hvordan forbereder. på 2009?

NYT DET FRIE LIV KONSULENT. Hvordan forbereder. på 2009? BLADET FOR DE TUNGE DRENGE! NR.18 / 2009 KONSULENT NYT Hvordan forbereder du dig bedst på 2009? Repræsentanter for Microsoft, Sun og Oracle giver deres bud på de vigtigste IT-tendenser i 2009 DET FRIE

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til?

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Titel: Sådan kommer du i gang med din egen applikation 1. udgave -

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Dansk CMS sendt op i skyen med Windows Azure på kun en uge Vidste ikke om C1 ville virke på Azure

Dansk CMS sendt op i skyen med Windows Azure på kun en uge Vidste ikke om C1 ville virke på Azure Dansk CMS sendt op i skyen med Windows Azure på kun en uge Med hjælp fra.net udviklercommunitiet forvandlede Danske Composite sit CMS-produkt, C1, til en cloud-applikation på blot en uge. Næste skridt

Læs mere

Computerens Anatomi. Kom/IT C - Computer Anatomi - Daniel og Fie - 3/3 2015. Planlægning af kommunikationsvalg og medieprodukt.

Computerens Anatomi. Kom/IT C - Computer Anatomi - Daniel og Fie - 3/3 2015. Planlægning af kommunikationsvalg og medieprodukt. Computerens Anatomi Planlægning af kommunikationsvalg og medieprodukt. Vi startede med at snakke om modtager, afsender og budskab og blev enige om at det skulle være simpelt for at få modtagernes interesse.

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?

Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser? OODBMS Vs. RDBMS 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?... 3 OODBMS i erhvervslivet... 4 Bagsiden af medaljen... 5 OODBMS i praksis... 6 Konklusion... 8 2 Hvorfor skal

Læs mere

20% TIL ARKITEKTFORBUNDETS MEDLEMMMER

20% TIL ARKITEKTFORBUNDETS MEDLEMMMER GRAFISKE KURSER SOFTWORLD KURSER 20% TIL ARKITEKTFORBUNDETS MEDLEMMMER Som medlem af Arkitektforbundet, får du 20% rabat på Adobe, Apple og Microsoft kurser hos Softworld. Arkitektforbundet har forhandlet

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely Bannerpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/bannerpage/ Landingpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/ René Skovgaard Andersen cph-ra73@cphbusiness.dk Stig Hamborg Nielsen cph-sn9@cphbusiness.dk

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Adobe Acrobat Professional 11. ISBN nr.: 978-87-93212-08-4

Adobe Acrobat Professional 11. ISBN nr.: 978-87-93212-08-4 Adobe Acrobat Professional 11 ISBN nr.: 978-87-93212-08-4 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Hvad er Adobe Acrobat?... 1 Elektroniske dokumenter... 2 PDF... 2 Acrobat-programmer... 3 Hvor kommer dokumenterne

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Fri software for Microsoft Windows. Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk

Fri software for Microsoft Windows. Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk Fri software for Microsoft Windows Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk Fri software for Microsoft Windows Hvorfor bruge fri software? Hvad er fri software? Hvad kan man med fri software? Hvad kan man

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

Kommunikationsplan. Computerens Anatomi

Kommunikationsplan. Computerens Anatomi Kommunikationsplan MÅLGRUPPE Vi har defineret målgruppen til at være i den grå zone. Altså den gruppe af befolkningen som vi i hverdagen definere unge eller ungdommen. Dette gør vi af den simple grund

Læs mere

BESLUTNINGSBARRIEREN ER HØJERE

BESLUTNINGSBARRIEREN ER HØJERE At lave innovation og tænke nye forretningsområder kræver et velfunderet grundlag, der sikre kendskab til målgruppens behov og forretningens strategiske mål. Det er vigtigt at være sin position bevidst

Læs mere

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE COMPUTER ANATOMI 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Opbygning s.2 Kapitel 2: CPU s.3 Kapitel 3: Motherboard s.4 Kapitel 4: Ram s.6 Kapitel 5: Grafikkort s.7 Kapitel

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Påbegyndt.: 8/2-1999 Afleveret.: 4/3-1999 Projektet er lavet af.: Kasper Kirkeby Brian Andersen Thomas Bojer Nielsen Søren Vang Jørgensen Indholds fortegnelse 1. INDLEDNING...3

Læs mere

Oversigt. Linux. OS det bare OS. Formål med foredraget. Det frie styresystem. Bo Tranberg & Jonas Termansen. 22. februar 2012

Oversigt. Linux. OS det bare OS. Formål med foredraget. Det frie styresystem. Bo Tranberg & Jonas Termansen. 22. februar 2012 Linux Det frie styresystem Bo Tranberg & Jonas Termansen Mat/Fys StudenterRåd MFSR mfsr.au.dk facebook.com/mfsr.au.dk 22. februar 2012 1 / 21 Oversigt 1 Introduktion 2 Hvad er et OS? 3 Hvordan virker Linux?

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Introduktion Hvad er et OS? Hvordan virker Linux? Filosofi Design Hvem bruger Linux? Wine Gaming Installation End. Linux. Det frie styresystem

Introduktion Hvad er et OS? Hvordan virker Linux? Filosofi Design Hvem bruger Linux? Wine Gaming Installation End. Linux. Det frie styresystem Linux Det frie styresystem Bo Tranberg & Jonas Termansen Mat/Fys StudenterRåd MFSR mfsr.au.dk facebook.com/mfsr.au.dk 22. februar 2012 Oversigt 1 Introduktion 2 Hvad er et OS? 3 Hvordan virker Linux? Udseende

Læs mere

Computer Literacy. En stationær bordmodel. En Bærbar Notebook, Labtop, Slæbbar, Blærebar mm.

Computer Literacy. En stationær bordmodel. En Bærbar Notebook, Labtop, Slæbbar, Blærebar mm. Computer Literacy Computer Literacy handler om at forstå hvad computer (hardware) og software kan gøre. Denne præsentation fokuserer kun på hardware februar 2002 Computerliteracy -hardware (15 dias) 1

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning

Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning StilladsInformation nr. 68 - juni 2003 Side 9 manden Claus Swing, Aalborg Navn: Claus Swing Bopæl: Aalborg Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning Tillidshverv:

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Drupal. Hvad er Drupal?

Drupal. Hvad er Drupal? Drupal Verdens bedste Content Management System Drupal er to år i træk blevet kåret som det bedste Open Source CMS i den såkaldte CMS Award, som årligt afholdes af det anerkendte IT-bogforlag Packt Publishing.

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Hosting. Managed Hosting - Læg jeres IT ud af huset - og spar tid og besvær.

Hosting. Managed Hosting - Læg jeres IT ud af huset - og spar tid og besvær. Hosting Managed Hosting - Læg jeres IT ud af huset - og spar tid og besvær. Mange virksomheder bruger i dag alt for mange ressourcer på at vedligeholde egne servere og IT-løsninger. Men faktisk er hosting

Læs mere

Computerens - Anatomi

Computerens - Anatomi 2014 Computerens - Anatomi Rapporten er udarbejdet af Andreas og Ali Vejleder Karl G Bjarnason Indholdsfortegnelse Formål... 2 Indledning... 2 Case... 3 Design... 3 Skitser... 4 Planlægning... 5 Kravsspecifikation...

Læs mere

QR koder kræver dels en fysisk genstand at klistre koden på, og dels er operationen noget omfattende med print af kode og fysisk opsætning af denne.

QR koder kræver dels en fysisk genstand at klistre koden på, og dels er operationen noget omfattende med print af kode og fysisk opsætning af denne. Notat SEGES P/S Koncern Digital Stedfæstede instrukser ved brug af Recho Ansvarlig JPH Projekt: 7463, Kompetenceudvikling - når landmanden har tid og behov Oprettet 12-2015 Side 1 af 6 Stedfæstede instrukser

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor Installation af App Inventor... 10 Trådløs installation... 11 Installation af emulator (Windows)...

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 2014 Tidsregistrering Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4 Informationsteknologi B Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 User stories... 3 3

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Web services i brug. Anvendelse uden for biblioteksverdenen

Web services i brug. Anvendelse uden for biblioteksverdenen Web services i brug Anvendelse uden for biblioteksverdenen Agenda Visionen bag webservices Tre cases Et kig fremad Nordija Etableret i marts 1998 Udviklingsprojekter Forretningskritiske applikationer Komponenter

Læs mere

Markus, Nicklas, Jonas og Patrick D Kom/it C 1. feb 2013. Computerens anatomi. --- Lavet af Markus, Nicklas, Jonas og Patrick D --- Side 1 af 8

Markus, Nicklas, Jonas og Patrick D Kom/it C 1. feb 2013. Computerens anatomi. --- Lavet af Markus, Nicklas, Jonas og Patrick D --- Side 1 af 8 Computerens anatomi --- Lavet af Markus, Nicklas, Jonas og Patrick D --- Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Foredrag... 3 Formidling... 4 En computer er opbygget af... 5 Side 2 af 8 Foredrag Målgruppe 7,

Læs mere

3. Computerens opbygning.

3. Computerens opbygning. 3. Computerens opbygning. Computere er konstrueret med henblik på at skulle kunne behandle og opbevare data og det er de som nævnt i noterne om Bits og Bytes vældig gode til. Som overordnet model for computere

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Sebastian Holtze-Petersen HTX Roskilde 09/02/2014 Jacob Hennecke. IT Applikationsudvikling

Sebastian Holtze-Petersen HTX Roskilde 09/02/2014 Jacob Hennecke. IT Applikationsudvikling IT Applikationsudvikling Præproduktion Vores grundidé stammede fra Sebastians kendskab til en familie hvor et af børnene er diagnosticeret med autisme. Vi fik så ideen at lave en applikation målrettet

Læs mere

Procesbeskrivelse - Webprogrammering

Procesbeskrivelse - Webprogrammering Procesbeskrivelse - Webprogrammering Indholdsfortegnelse Forudsætninger... 1 Konceptet... 2 Hjemmesiden... 2 Server-side... 3 Filstrukturen... 3 Databasehåndtering og serverforbindelse... 4 Client-side...

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

IT SUMMER CAMP 2015. Dato for arr. og. dato for seneste tilmelding. bliver offentliggjort i maj. Ubuntu-Linux, Web-Server, Anvendte Web-Teknologier

IT SUMMER CAMP 2015. Dato for arr. og. dato for seneste tilmelding. bliver offentliggjort i maj. Ubuntu-Linux, Web-Server, Anvendte Web-Teknologier IT SUMMER CAMP 2015 Dato for arr. og dato for seneste tilmelding bliver offentliggjort i maj. uge z, x. / y. 2015 Ubuntu-Linux, Web-Server, og Basal Web-programmering En extensiv indføring i web-programmering

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Til dig som vil have et indblik i computeren

Til dig som vil have et indblik i computeren Vi håber du nu har fået indblik i computerens hardware. Til dig som vil have et indblik i computeren Brochuren er skrevet af Anders Bøge Paulsen, Betina Kopp Pedersen, Frederik Hejgaard Andersen og Oscar

Læs mere

Politiske perspektiver ved fri software politikernes roller

Politiske perspektiver ved fri software politikernes roller Politiske perspektiver ved fri software politikernes roller Politikernes rolle Sikre samfundets interesser Ikke IT-branchens overlevelse Det klarer IT-branchen fint selv Grib ind når det fri marked ikke

Læs mere

CURRICULUM VITAE. Hoda Al-Amood, 2014

CURRICULUM VITAE. Hoda Al-Amood, 2014 CURRICULUM VITAE Hoda Al-Amood, 2014 Kontakt info: Navn: Hoda Al-Amood Født: oktober-1974 Civil stand: Samlevende Adresse: Mellemengen 3, 1TV 2980 Kokkedal Telefon: 31 25 04 34 E-mail: hodaal@gmail.com

Læs mere

NEMT OG EFFEKTIVT - Ejendomsadministration

NEMT OG EFFEKTIVT - Ejendomsadministration Ny Unik Bolig 4 version på trapperne Det er nu ca. 2 år siden, at første version af Unik Bolig 4 blev lanceret. Siden da er der blevet arbejdet hårdt på at forbedre versionen og finde på nye smarte ting

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Hvad kommer efter DAVID? Af Arne Tolstrup Madsen.

Hvad kommer efter DAVID? Af Arne Tolstrup Madsen. Hvad kommer efter DAVID? Af Arne Tolstrup Madsen. Som mange har opdaget, arbejder jeg på en afløser for DAVID. Gennem årene har flere spurgt, om en evt. ny version skulle hedder Goliath. Bortset fra det

Læs mere

Computerens Anatomi Af Mathias og Mark

Computerens Anatomi Af Mathias og Mark Computerens Anatomi Af Mathias og Mark Planlægning af projekt Case Størstedelen af nutidens unge har deres egen smartphone, computer og fjernsyn. Computere i alle afskygninger bliver fortsat en større

Læs mere

20 GODE GRUNDE TIL AT ALLE BØR VÆLGE EN THINKPAD ELLER EN THINKCENTRE NÆSTE GANG. THINKVANTAGE -TEKNOLOGI OG DESIGN

20 GODE GRUNDE TIL AT ALLE BØR VÆLGE EN THINKPAD ELLER EN THINKCENTRE NÆSTE GANG. THINKVANTAGE -TEKNOLOGI OG DESIGN 20 GODE GRUNDE TIL AT ALLE BØR VÆLGE EN THINKPAD ELLER EN THINKCENTRE NÆSTE GANG. THINKVANTAGE -TEKNOLOGI OG DESIGN Klik her ThinkVantage -teknologi og design er karakteristiske innovationer på ThinkPad

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Ansat i FOA fagforening, hvor jeg bl.a. arbejder med integration og sagsbehandlingssystemer.

Ansat i FOA fagforening, hvor jeg bl.a. arbejder med integration og sagsbehandlingssystemer. 1/9 Firmapræsentation... 3 Martin Larsen... 3 Kontaktoplysninger... 3 Arbejdsform... 4 Hvad udfører vi?... 4 Forudsætninger... 4 Hvorfor gør vi det?... 4 Hvordan gør vi det?... 4 Hvad koster det?... 4

Læs mere

Programmering I Java/C#

Programmering I Java/C# Programmering I Java/C# Dit første projekt Datatekniker Intro to C# C# (C Sharp) Et enkelt, moderne, generelt anvendeligt, objektorienteret programmeringssprog Udviklet af Microsoft, ledet af danskeren

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

En open source løsning til bibliotekernes publikumspc ere

En open source løsning til bibliotekernes publikumspc ere En open source løsning til bibliotekernes publikumspc ere Dokument: bibos installationsvejledning bibos version: 2.1.0.1 released 25. oktober 2013 Senest redigeret: 5. februar 2014 af Niels Schmidt Petersen,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Få den jagtkammerat du fortjener

Få den jagtkammerat du fortjener Få den jagtkammerat du fortjener ROLF ANDERSEN 1 forlaget INDBLIK FÅ DEN JAGTKAMMERAT DU FORTJENER FÅ DEN JAGTKAMMERAT DU FORTJENER Copyright 2012 Rolf Andersen All rights reserved Udgivet 2012 af forlaget

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER

FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER 1 CODEX KÆRE FORÆLDRE Børn og unges liv bliver mere og mere digitalt, både i skolen og i hjemmet. Det digitale liv bringer mange fordele, men også sikkerhedsrisici,

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Deling i Windows. Netteknik 1

Deling i Windows. Netteknik 1 Deling i Windows - via Net eller Hjemmegruppe! Netteknik 1 Net historisk set Net - Network Basic Input Output System Giver - på en simpel og nem måde - mulighed for at dele ressourcer (filer, printere

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning... Lars Ljungqvist. KAPITEL ET... Velkommen til OneNote 2013. KAPITEL TO... 21 Din første notesbog: Madopskrifter

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning... Lars Ljungqvist. KAPITEL ET... Velkommen til OneNote 2013. KAPITEL TO... 21 Din første notesbog: Madopskrifter INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Lars Ljungqvist KAPITEL ET... Velkommen til OneNote 2013 Hvad skal vi bruge OneNote til?... 10 Nyheder i OneNote 2013... 11 Download OneNote 2013 gratis hos Microsoft...

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere