University of Copenhagen. Fremskrivning af minkbestanden Hansen, Henning Otte. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "University of Copenhagen. Fremskrivning af minkbestanden Hansen, Henning Otte. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF"

Transkript

1 university of copenhagen University of Copenhagen Fremskrivning af minkbestanden Hansen, Henning Otte Publication date: 216 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Hansen, H. O., (216). Fremskrivning af minkbestanden, 12 s., jun. 8, 216. (IFRO Udredning; Nr. 216/14). Download date: 3. Jan. 217

2 Fremskrivning af minkbestanden Henning Otte Hansen 216 / 14

3 IFRO Udredning 216 / 14 Fremskrivning af minkbestanden Forfatter: Henning Otte Hansen Faglig sparring og kvalitetssikring: Jørgen Dejgård Jensen Udarbejdet i henhold til aftale mellem Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Miljø- og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsberedskab. Udgivet juli 216 Se flere myndighedsaftalte udredninger på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg

4 Fremskrivning af minkbestanden 8. juni 216 Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Sammendrag Prisen på minkskind spiller en afgørende rolle for produktionen af minkskind og dermed også for minkbestanden. Da det er sandsynligt, at den længerevarende pristrend vil fortsætte, og at dermed også den længerevarende trend m.h.t. minkbestanden vil fortsætte, og da der historisk er et lineært udviklingsforløb, er det velbegrundet at fremskrive minkbestanden lineært frem til 23. Ud fra disse fremskrivninger kan det forventes, at minkbestanden i 23 vil være i størrelsesordenen 4,1 mio. med et konfidensinterval på 95 pct. svarende til et udsvingsbånd på 2,5-5,7 mio. Indledning Danmark hører i dag til blandt verdens 1-2 største producenter af rå minkskind. Danmark er endvidere verdens største eksportør af rå minkskind. Denne placering er opnået via en stærk international konkurrenceevne baseret på bl.a. effektivt avlsarbejde, stærk vertikal integration, markedskoordinering og -udvikling via Kopenhagen Fur, effektivisering, branding og udnyttelse af stordriftsfordele. Dnmark har haft en førerposition i denne sektor i flere årtier, og der har i samme periode været en stigende bestand og produktion - omend med betydelig udsving. Udviklingen i minkbestanden bestemmes af forventningerne til skindproduktionen, som igen er bestemt af en række faktorer. De aktuelle og de forventede priser på minkskind har en væsentlig betydning for den fremtidige bestand og produktion. Da markedet for minkskind er relativt ureguleret og helt usubsidieret, spiller de politiske rammevilkår en relativt lille betydning, mens markedsforholdene er relativt vigtige. De væsentligste drivkræfter og deres indbyrdes placering og sammenhænge er vist i figur 1. Figur 1. Væsentlige drivkræfter bag udviklingen i minkbestanden Markedsforhold Skindpriser (forventede) F&U, avl m.m. Omkostninger (forventede) Produktivitet Skindproduktion Minkbestand (antal avlstæver Politik m.m. Øvrige forhold (lovgivning m.m.) Kilde: Egen fremstilling 1

5 Minkbestand og skindproduktion Minkbestanden (antal avlstæver) følger en klar trend, men varierer fra år til år. Minkbestandens størrelse er afhængig af pelsfarmernes planlagte produktion, og der er derfor en klar sammenhæng mellem minkbestand og skindproduktion, jf. figur 2. Figur 2. Udvikling i den danske minkskindproduktion og minkbestand (avlstæver) Produktion, mio. Bestand Bestand, mio. Produktion Kilder: Egen fremstilling på grundlag af Kopenhagen Fur (216a) Figur 2 viser udviklingen i henholdsvis den danske minkskindproduktion (stk. om året) og minkbestand (antal avlstæver). De to forløb er næsten identiske. Bestanden er afledt af skindproduktionens størrelse, idet pelsfarmerne vil optimere skindproduktionen ud fra markedspriserne. Hvis der er høje markedspriser, vil man producere flere skind, og det vil nødvendiggøre flere avlstæver. Forskellen mellem de to kurver skyldes især produktivitetsudviklingen, hvor avlstæverne gennem flere år har haft større og større kuldstørrelser. Figur 3 viser således 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, de gennemsnitlige kuldstørrelser i den danske minkproduktion gennem en længere årrække. Figur 3. Gennemsnitlige kuldstørrelser i den danske minkproduktion, Kuldstørrelse 6, 5,5 5, 4,5 4, 3,5 3, 2, Kilder: Egen fremstilling på grundlag af Kopenhagen Fur (216a). Fra 197 til 215 er den gennemsnitlige kuldstørrelse steget fra til 3,5 til 5,6, svarende til 6 pct. og en årlig produktivitetsstigning på godt 1 pct. Det er et generelt kendetegn i den internationale pelsdyrproduktion, at kuldstørrelserne er stigende. De danske kuldstørrelser lige dog betydeligt over niveauet i konkurrentlande som Canada og USA, jf. Hansen (216a) Der er også en række andre stigende delproduktivitetstal, herunder skindstørrelser, sorteringseffektivitet m.m., jfr. Hansen (216b). 2

6 Hvad påvirker produktionen af minkskind - og dermed også minkbestanden? Som det fremgår at figur 1, er produktionen af minkskind en væsentlig parameter til forklaring og fremskrivning af minkbestanden. Det er derfor også vigtigt at få vurderet de faktorer, som påvirker produktionen af minkskind - nu og fremover. Figur 4. Produktion af minkskind samt udvikling i hhv. priser, realpriser og bytteforhold Produktion (mio. stk.) Pris 18 Pris Produktion Som det også fremgår af figur 1 påvirkes produktionen af pelsskind af pris og omkostninger (bytteforholdet) og produktivitetsudvikling - samt øvrige forhold, som kan være sygdomsudbrud, lovgivning, finansielle stramninger m.m Pris Figur 4 viser herefter dels udviklingen i produktionen af pelsskind (stk. pr. år), dels pris-, realpris- og bytteforholdsudviklingen. Produktions- og prisudviklingen ser ud til at samvariere: Prisfald i slutningen af 198 erne efterfølges af tilsvarende produktionsfald. Prisstigninger i de efterfølgende år - og i særdeleshed prisstigninger efterfølges af produktionsstigninger. Realprisen, som er deflateret med forbrugerprisudviklingen, viser, at der trods et realprisfald over hele perioden har været en betydelig produktionsstigning. Dette kan forklares med produktivitetsstigning, udnyttelse af stordriftsfordele m.m. Der ser også ud til at vær en betydelig samvariation mellem realpris- og produktionsudviklingen. Bytteforholdet, som her er beregnet med indeks 1995 =, viser en tilsvarende samvariation med produktionsudviklingen. Et faldende bytteforhold medfører produktionsnedgang, et konstant bytteforhold medfører en stigende produktion, Produktion (mio. stk.) Produktion (mio. stk.) Realpris Produktion Bytteforhold Produktion Pris Bytteforhold Realpris Bytteforhold Anm: Bytteforholdet for pelsdyrproduktionen er beregnet som forholdet mellem hhv. skindpriser og foder-, kapital- og lønomkostninger (Fortsættes) 3

7 Foderpriser er estimeret ud fra observerede salgspriser i perioden samt på grundlag af priser på industrifisk og fiskemel i perioden Vægtningen af de forskellige faktorpriser er sket på grundlag af regnskabsstatistikker for pelsdyrproduktionen. Kilder: Egne beregninger på grundlag af Kopenhagen Fur (216a) og Foder-centralen for Holstebro og Omegn (flere årgange), Danmarks Statistik (216) og NaturErhvervstyrelsen (flere årgange). mens et stigende bytteforhold medfører en stor produktionsstigning. Hansen (216a) har for den danske minksektor beregnet en kortsigtet udbudselasticitet på,2 og en langsigtet udbudselasticitet på 1,85 - begge på et højt signifikansniveau. I begge tilfælde er der taget højde for lags, idet udbuddet reagerer med en reaktionstid på 2-3 år, mens pristilpasningen sker inden for et år. Pelserhvervets fremtidige tilpasning til prisudviklingen - og dermed den fremtidige minkbestand - kan dog hæmmes at altersstrukturen blandt minkfarmerne. Gennemsnitsalderen er høj - omkring 53 år - og der er også visse generationsskifteproblemer (Hansen, 216). Det er derfor sandsynligt, at udbudstilpasningen ved prisstigninger er hæmmet af den nuværende aldersstruktur blandt minkfarmerne. Hvad bestemmer priserne på minkskind? Som det er vist i det foregående, spiller prisen på minkskind en afgørende rolle for produktionen af minkskind og dermed også for minkbestanden. For at kunne fremskrive antallet af minkbestanden er det derfor vigtigt at kunne vurdere prisdannelsen og at kunne skønne den fremtidige prisudvikling. Overordnet set er det tit vanskeligt at forklare og forudsige priserne på landbrugsvarer. Det skyldes ikke mindst, at prisdannelsen er meget kompleks, og at mange forskellige forhold påvirker priserne. Dertil kommer, at mange tilfældige og helt uforudsigelige forhold spiller ind. For at få en bedre forståelse af kompleksiteten i prisdannelsen kan man gruppere de forhold, der påvirker den langsigtede prisudvikling, i fem kategorier, nemlig udbud, efterspørgsel, usikkerheder, automatiske stabilisatorer og selvforstærkende forhold. Indholdet i de fem grupper fremgår af figur 5. Efterspørgslen Stigende efterspørgsel vil alt andet lige få priserne til at stige. Der er flere forhold, som kan stimulere efterspørgslen: For det første vil en stigende befolkning alt andet lige øge efterspørgslen. Da pelsprodukter primært efterspørges af højindkomstgrupper, vil især en vækst i disse befolkningsgrupper være væsentlig. Generelt vil stigende købekraft og gode økonomiske konjunkturer øge efterspørgslen. Sammenhængen mellem de økonomiske konjunkturer og detailsalget af pelsskind er ganske tydelig - både på globalt plan og for enkelt-lande. Som det ses af figur 6, varierer detailsalget af pelsskind i takt med konjunkturerne - her illustreret med BNP-væksten. 4

8 Figur 5. Drivkræfter bag udviklingen i priser på pelsskind og pelsprodukter Automatisk stabilisering Udbudstilpasning Efterspørgselstilpasning E Lagerudligning La ndbrugspolit ik Landbrugspolitik Efterspørgsel Befolkningstilvækst Købelraft Image Mode Priser Logistik Varernes tilgængelighed Befolkningstilvækst Købekraft Image Mode Priser Logistik Va rernes tilgængelighed Pelsskind og og pelsprodukter Usikkerhede r Lovgivning Valutakurser Øk. konjunkturer Polisk stabilitet Lovgivning Valutakurser Økonomiske konjunkturer Politi sk stabilitet Selvforstærkende forhold Spekulation H amstring Hamstring ved tilpa sning OLags mvendt ved udbudsreaktion tilpasning Omvendt udbudsreaktion Udbud Produktivitet Produkt ivitet Bytteforhold A lt ernativ produktion Infrastruktur Infrastruktur Lovgivning A dminist rative barri erer Alternativ produktion Lovgivning Administrative barrierer Kilde: Egen fremstilling Figur 6. De økonomiske konjunkturer og verdens samlede detailsalg af pelsskind, BNP-vækst, pct Pels-salg BNP-vækst Pels-salg, mia. US$ Kilde: Egen fremstilling på grundlag af World Bank (213) og Fur Commission (211). For hele verden under ét (figur 6.12) sås det, at det samlede detailsalg af pelsskind faldt fra 15,9 mia. US$ til 13 mia. US$ (ca. 18 pct.) fra 27 til 28 - sammenfaldende med finanskrisens start Også stigende indkomstspredning og større økonomisk ulighed kan fremme efterspørgslen. Prisen er også vigtig for efterspørgslen. Jo lavere pris, desto højere efterspørgsel. Sammenhængen mellem efterspørgsel og pris er to-vejs: Prisen påvirker efterspørgslen, og efterspørgslen påvirker prisen. Der er også en række ikke-økonomiske forhold, som kan påvirke efterspørgslen og dermed også prisen på pelsskind og pelsprodukter. Moden kan gavne - eller begrænse - efterspørgslen efter pelsskind, men også image har en mulig påvirkning. Efterspørgslen vil også stige, hvis køberne har en god markedsadgang. Hvis man f.eks. sikrer indkøbere et stort og varieret udbud, et transparent marked, god logistik, gennemskuelige betalingsvilkår m.m., vil det alt andet lige gøre det mere attraktivt at købe pelsskind - og dermed er 5

9 indkøberne villige til at betale en højere pris. Udbud På udbudssiden er der også en række forhold, som kan påvirke priserne. På både de nationale og internationale markeder for pelsskind fungerer prismekanismen relativt godt: Når udbuddet stiger, vil priserne - med en større eller mindre forsinkelse - falde. Det omvendte vil i sagens natur være tilfældet, når udbuddet falder. Stigende produktivitet kan også være med til at påvirke markedspriserne: Når produktivitetsstigninger gør det muligt at producere pelsskindene billigere, vil det vil på kortere eller længere sigt medføre prisfald. Ofte er det vigtigere at se på effekterne på input-output-priserne - bytteforholdet - og ikke bare på salgspriserne. Stigende omkostninger til f.eks. foder til pelsdyrene medfører et forringet bytteforhold, og det vil på kortere eller længere sigt påvirke udbuddet og dermed også markedspriserne på pelsskind. På samme måde vil også indtjeningen i andre landbrugsgrene påvirke priserne på pelsskind: Hvis det bliver mere attraktivt at producere f.eks. slagtesvin, vil svineproduktionen tiltrække flere ressourcer - investeringer og arbejdskraft - og dermed vil udbuddet af pelsskind blive påvirket negativt, hvorved priserne på pelsskind vil stige. Også på udbudssiden gælder det, at visse ikke-økonomiske forhold påvirker udbuddet og dermed også markedet og priserne. Lovgivning, administrative regler m.m. kan forhindre eller forsinke investeringer, som ellers kunne resultere i et stigende udbud. Usikkerheder Der en række risici og usikkerheder, som kan påvirke de internationale landbrugsmarkeder og dermed også priserne på pelsskind. Det er ofte svært at tage højde for disse forhold, og derfor er det uundgåeligt, at de også medfører svingende priser. De økonomiske konjunkturer har en væsentlig betydning - som det er vist i det foregående - men der er i sagens natur en del usikkerhed og uforudsigelighed knyttet til den fremtidige konjunkturudvikling. En anden usikkerhed er valutakursudviklingen. Omkring 9 pct. af de danske pelsskind bliver afsat til lande uden for euro-området - til lande, som har mere eller mindre flydende valutaer i forhold til den danske krone. Dermed er pelssektoren den sektor i dansk landbrug, som umiddelbart er mest eksponeret over for valutakursændringer. Hvis f.eks. den danske krone bliver styrket med pct., vil værdien af de danske pelsskind omregnet til fremmed valuta stige tilsvarende. En ensidig stigning i de danske priser på pelsskind vil ikke være mulig på et meget konkurrencepræget internationalt marked, og derfor må priserne tilpasse sig de ændrede valutakurser. Afhængig af faktureringsvaluta, valutakursafdækning, følsomhed over for valutakursændringer m.m. vil det derfor betyde, at de danske priser afregnet i kroner vil falde. På kort sigt kan det således være en ulempe med en stærkere valuta, men på længere sigt kan det være en fordel på grund af billigere importerede råvarer, lavere rente m.m. Ved at undersøge regnskaber og økonomiske analyser fra danske agro- og fødevarevirksomheder kan det ses, at valutakurs- 6

10 udviklingen spiller en stor rolle for konjunkturer, indtjening og internationale konkurrenceevne jfr. f.eks. Hansen, H. O. (2). I flere tilfælde er det også muligt at se, at eksport af et givet landbrugsprodukt varierer i takt med valutakursudviklingen, jfr. f.eks. Hansen, H. O. (1993). Automatisk stabilisering I er markedsøkonomi - og herunder også på pelsmarkedet - er der en række automatiske stabilisatorer, som sikrer, at markedet automatisk søger at nå en ligevægt eller markedsbalance. Hvis der f.eks. er en situation med et lavt udbud af pelsskind, vil priserne stige, og det vil få pelsdyrproducenterne til at øge produktionen - via mere intensiv drift, større kapacitetsudnyttelse, kapacitetsudvidelse m.m. Samtidig vil efterspørgslen mindskes p.g.a. de højere priser, og både udbuds- og efterspørgselsreaktionen vil være med til at sikre en ny ligevægt på markedet - indtil der evt. kommer en ny påvirkning udefra. Det kan også i praksis ses, at markedet automatisk stabiliserer sig. Pelsfarmerne vil tilpasse produktionen til priserne, og dermed vil både priser, udbud og efterspørgsel nærme sig et ligevægtspunkt - indtil en ny ydre uro opstår. Selvforstærkende forhold Der er imidlertid også nogle forhold, som virker lige modsat den automatiske stabilisering: Der findes nogle selvforstærkende forhold, som gør ondt værre, og som gør, at markedet kan komme ind i en ond cirkel. Denne form for panik er således selvforstærkende. På tilsvarende måde kan sådanne begyndende prisstigninger animere nogen til at spekulere - i tro på, at der blot er tale om en begyndende prisstigning. Denne form for spekulation kan også være selvforstærkende. Samlet vurdering af prisudviklingen Som det er vist i det foregående, sker prisdannelsen på pelsskind på de internationale markeder i et komplekst samspil mellem mange forskellige faktorer og under indflydelse af mange forhold - både markedsmæssige, økonomiske og institutionelle. Dertil kommer, at mange forhold er svære at forudsige - og i vid udstrækning ikke kan påvirkes. Priserne på minkskind svinger meget, og der er ikke - og har aldrig været - markedsordninger, import- og eksportregulering m.m., som der har været for andre landbrugsvarer. Prisvolatiliteten på minkskind er således betydeligt større end på andre landbrugsvarer, jf. også Hansen (216a+b). Priserne varierer fra auktion til auktion (typisk 5 om året), og figur 7 viser gennemsnitspriserne pr. minkskind pr. auktion i Kopenhagen Fur i perioden For eksempel kan begyndende prisstigninger sammen med uro på markedet og rygter om yderligere prisstigninger få købere og forbrugere til at hamstre af frygt for en mangelsituation. Stigende priser kan dermed på kort sigt forøge efterspørgslen. 7

11 Figur7. Priser på minkskind i Danmark. Gennemsnitspris pr. auktion Kr. pr. skind Anm.: Figuren indeholder månedlige priser baseret på 5 auktioner pr. år. Det antages, at priserne for en given auktion er gældende til næste auktion. Kilde: Kopenhagen Fur (216b) Som figuren viser, har der været endog store udsving i priserne fra år til år og fra auktion til auktion. Set over en længere årrække er der dog tegn på en automatisk stabilisering, hvor udbud og efterspørgsel tilpasser sig, og hvor priserne svinger omkring et ligevægtspunkt. Det er derfor sandsynligt, at den længerevarende pristrend vil fortsætte, og at dermed også den længerevarende trend m.h.t. minkbestanden vil fortsætte - omend der stadig kan være betydelig variation fra år til år omkring tendenslinjen. Dette skal også ses i sammenhæng med, at pelsdyrsektoren og -markedet er ubeskyttet, og at der derfor ikke kan forventes væsentlige ændringer i de markedspolitiske rammer i de kommende år. Det forventes heller ikke, at der frem til 23 vil komme væsentlige ændringer i lovgivningen inden for dyrevelfærd m.m., som vil påvirke den fremtidige minkbestand i større omfang. 8 Udviklingen på kort vs. lang sigt Prisfaldet på minkskind i 214 og 215 medførte en halvering af prisen på rå minkskind. Selv om der var tale om en nedgang fra et historisk højt niveau, og selv om der stadig er en betydelig merpris på danske skind i forhold til udenlandsk producerede skind omsat på auktionerne hos Kopenhagen Fur, har det medført en signifikant nedgang i både bestand og produktion. Da der som vist tidligere er et vist lag og en forsinket udbudstilpasning, kan det forventes, at der på kort sigt (i de kommende 1-2 år) fortsat vil være en relativt lav minkbestand og produktion i Danmark. Da prisen på rå minkskind p.t. forventes at være under markedsligevægtsniveauet, og da de nuværende lave priser medfører produktionsnedgange i en række lande, vil udbuddet falde, og dermed vil priserne igen stige. Det kan derfor forventes, at produktion og bestand i Danmark men også globalt set vil være nedadgående på kort sigt, men at det vil genskabe en bedre markedsbalance, som igen vil resultere i prisstigninger.mønsteret fra tidligere års prisfald og priskorrektion forventes derfor at gentage sig, jf. figur 4. I et lidt længere perspektiv her frem til 23 vil den nuværende pris- og markedstilpasning imidlertid ikke spille nogen væsentlig rolle. Der har også historisk været betydelige udsving i priser og udbud, men der har været en klar underliggende tendens. Prisfaldet i og en efterfølgende nedgang i bestand og udbud - som i et vist omfang var forventet og i høj grad ikke var noget ukendt fænomen i sektoren - vil derfor ikke få nogen markant betydning for den langsigtede udvikling. Der kan også forventes ustabile markedsforhold frem mod 23, så selv om ten-

12 denskurven i 23 er relativt entydig at fremskrive, kan der være markante forskelle mellem de aktuelle markedsforhold (bestand og udbud) og markedsligvægt i 23. Det betyder, at trenden frem til 23 er relativt sikker at fremskrive, men at det aktuelle udbud i netop 23 kan svinge betydeligt over og under tendenskurven. Det er sandsynligt, at den længerevarende pristransmission vil fortsætte. Det betyder en nominel prisstigning, men en realprisnedgang som følge af produktivitetsstigninger i sektoren. Pristrenden fremkommer dog ud fra betydelige udsving i priserne fra auktion til auktion, fra år til år og fra periode til periode. Disse markante udsving vil derfor også påvirke bestanden i de enkelte år. Den eksakte bestand i 23 vil derfor være afhængig af, hvor i pris-cyklussen vi er i dette år, hvilket er umuligt at forudsige 14 år frem i tiden. Derimod er bestand-trenden mere forudsigelig, idet trenden er uafhængig af cyklussen. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at niveauet for bestanden i 216 ligger tæt på tendenslinien, selv om der i året allerede har været en betydelig markedstilpasnng og nedgang i bestanden. Fremskrivning af minkbestanden Det er sandsynligt, at den længerevarende pristrend vil fortsætte, omend der fortsat kan være betydelige udsving omkring en given ligevægtspris. Det er også sandsynligt, at de øvrige forhold, som påvirker produktion og bestand, vil fortsætte deres hidtidige tendens. Dermed vil også den længerevarende trend m.h.t. minkbestanden vil fortsætte. Endeligt er der også historisk et lineært udviklingsforløb, hvorfor det er velbegrundet at fremskrive minkbestanden lineært frem til 23. Det er i den forbindelse vigtigt, hvilken tidsperiode der lægges til grund for fremskrivningen. På den ene side vil en historisk lang tidsperiode give et empirisk større grundlag, omend der så ikke tages fuld højde for senere års mulige teknologiske eller markedsmæssige forhold. På den anden side kan en historisk kort periode have en overvægtning af år med priser over markedsligevægt, og der vil derfor ske en overvurdering af den fremtidige udvikling. Det vurderes, at en priscyklus på markedet for minkskind kan tage op til år, hvorfor der ikke bør fremskrives ud fra et historisk grundlag indeholdende mindre end år. Tabel 5 viser resultater af fremskrivninger af minkbestanden ud fra fire forskellige tidsperioder. Tabellen viser de fremskrevne værdier for år 23. Tabel 1. Fremskrivning af minkbestand 23 ud fra forskellige basisår. Basis år Mio. stk : 3, : 3, : 4, : 4,3 Uvejet gns. 4,1 Note: 216: 3,161 mio. stk. Lineær fremskrivning Kilde: Egen fremstilling Udviklingen er ligeledes vist grafisk i figur 8. 9

13 Figur 8. Fremskrivning af minkbestand frem til 23 ud fra forskellige basisår. 4,5 Mio. stk. 4, 3,5 3, 2, , 1,5 1, Note: Lineær fremskrivning Kilde: Egen fremstilling på grundlag af data fra Kopenhagen Fur (216a) Hvis tendensen fra fortsætter, vil der bestanden i 23 være på godt 4,9 mio. stk. Et sådant scenarie anses dog for mindre sandsynligt. Nedgangen i minkbestanden i 216 skyldes både prisfald og sygdommen plasmacytose. Effekten af plasmacytosen forventes dog at være midlertidig, hvorfor denne effekt næppe vil påvirke den langsigtede trend i væsentligt omfang. En fremskrivning af udviklingen, hvor der i året 216 kun indregnes en 5 pct. af nedgangen (hvor sygdom antages at være en dummy), medfører en beskeden stigning i minkbestanden fra 4,3 til 4,4 mio. i basis-perioden. Scenariet med en justering af 216-tallet indgår dog ikke i de endelige skøn. Ud fra disse fremskrivninger kan det forventes, at bestanden i 23 vil være i størrelsesordenen 4,1 mio. med et konfidensinterval på 95 pct. svarende til et udsvingsbånd på 2,5-5,7 mio. Niveau og interval skal ses på baggrund af den hidtidige udvikling, forventnnger til den fremtidige udvikling, mulige påvirkninger og øvrige markedsforhold, jf. foregående beskrivelse. Det er som nævnt tidligere, trenden der fremskrives. Det er umuligt at vide, om markedet i præcis 23 er i fuldkommen balance, eller om der netop i dette år er et top- eller lavpunkt, hvor markedet er i kraftig ubalance.

14 Kilder: Foder-centralen for Holstebro og Omegn (flere årgange): Årsregnskab Fur Commission (211): More Evidence of Increasing Fur Sales newsf12j.htm Hansen, H. O. (1993): Dansk landbrugs placering i samfundet. Jordbrugsforlaget. 224 p. Hansen, Henning Otte (2): "Agro- og fødevareindustriens konjunkturer". I: Landbrugets Økonomi 29. p Fødevareøkonomisk Institut Hansen, Henning Otte (216a): Den danske pelssektor - Struktur, konkurrenceevne og internationale placering. Handelshøjskolens Forlag. 378 p. Danmarks Statistik (216): Statistikbanken maj 216 Kopenhagen Fur (216a): Historik historisk-data 18. maj 216 Kopenhagen Fur (216b): Personlig meddelelse fra Jesper Clausen, projektleder, Kopenhagen Fur NaturErhvervstyrelsen (flere årgange): Fiskeristatistisk Årbog World Bank (213): World Bank Indicators Hansen, Henning Otte (216b): Trends in price and productivity in the fur sector. Under publicering 11

15 Uddrag af kommissorium Titel Fremskrivning af Mink-bestanden Bggrunde I forbindelse med klima- og emissionsfremskrivningerne, som foretages af DCE, benyttes en lang række inputvariable. Størstedelen af disse kommer fra AGMEMOD-fremskrivningen, der pt udarbejdes af Jørgren Dejgård. Imidlertid dækker denne fremskrivning ikke Mink-bestanden. Problemstilling IFRO bedes udarbejde et kortfattet notat, hvori udviklingen i mink-bestanden frem mod 23 estimeres. Notat skal endvidere angive et usikkerhedsbånd. Opgaven indebærer faglig koordination med Ole-Kenneth Nielsen fra DCE. Andet Det er overvejende sandsynligt, at fremskrivningen skal opdateres om et år eller to. I den forbindelse vil en ny bestilling blive udarbejdet. 12

Fremskrivning af minkbestanden

Fremskrivning af minkbestanden Fremskrivning af minkbestanden. juni 216 Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Sammendrag Prisen på minkskind spiller en afgørende rolle for produktionen

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

DEN DANSKE PELSSEKTOR

DEN DANSKE PELSSEKTOR DEN DANSKE PELSSEKTOR Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Den danske pelssektor er Danmark mest konkurrencedygtige erhverv. Danmark

Læs mere

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014 university of copenhagen University of Copenhagen Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks 2009-2012 Jacobsen, Lars Bo Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte Publication date: 2015

Læs mere

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte Publication

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Afkobling af handyrpræmien Andersen, Johnny Michael

Afkobling af handyrpræmien Andersen, Johnny Michael university of copenhagen Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen, J. M., (2011)., Nr. 1/1-01, 4 s., jun.

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

University of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013

University of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013 university of copenhagen University of Copenhagen Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen,

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Verificering af faste priser i forbindelse med tilskud til investeringer forbundet med etablering af løsdrift i farestalde Pedersen, Michael Friis; Schou,

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis

Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

University of Copenhagen. Kvægbrugets økonomiske situation Pedersen, Michael Friis. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Kvægbrugets økonomiske situation Pedersen, Michael Friis. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Kvægbrugets økonomiske situation Pedersen, Michael Friis Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens university of copenhagen Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen?

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? På mange områder er landbrugets udvikling forudbestemt! Landbruget følger nogle udviklingstendenser, som er globale, eller som er sikre historiske og vedvarende.

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre?

Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre? Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre? November 215 Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet KU Science Hvad lærte vi af

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

University of Copenhagen. Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Nielsen,

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015 Økonomisk analyse 11. juni 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft Mere end hver fjerde

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

University of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015

University of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 university of copenhagen University of Copenhagen Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Tvedegaard,

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Forpagtning af nød og lyst

Forpagtning af nød og lyst Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT 31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

HENNING OTTE HANSEN. Den danske pelssektor. Struktur, konkurrenceevne og internationale placering

HENNING OTTE HANSEN. Den danske pelssektor. Struktur, konkurrenceevne og internationale placering HENNING OTTE HANSEN Den danske pelssektor Struktur, konkurrenceevne og internationale placering Indhold Introduktion 8 Forord 10 Sammendrag 13 1. Pelssektorens samfundstfkonomiske betydning 37 DetsamledeLandbrugsbetydning

Læs mere

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling? 27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver

Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver university of copenhagen University of Copenhagen Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2016 Document

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Fremtidens landbrug bliver Big Business

Fremtidens landbrug bliver Big Business Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fremtidens landbrug bliver Big Business På sporet af fremtidens landbrug Plantekongres 2016 21. januar Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Institut for Fødevare-

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Korn. Den globale kornhøst i 2011 er vurderet større end 2010 høsten. Forbruget

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Ændringer i opgørelse af kvotekoncentrationslofter i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder

Ændringer i opgørelse af kvotekoncentrationslofter i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder university of copenhagen Ændringer i opgørelse af kvotekoncentrationslofter i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Vestermølle Tirsdag den 29. januar 213 Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk Indhold

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Jordbrugets indtjening og udfordringer Jordbrugets indtjening og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@foi.ku.dk M:\Landbrugets Økonomi\2012\0015jman Disposition: 1. Bytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening

Læs mere