KonjunkturNYT - uge 6

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 6 4. februar 8. februar 213 Danmark Kraftigt faldende industriproduktion i 4. kvartal, men lå for 212 som helhed knap 1 pct. højere end i 211 Eksporten især af tjenester faldt i 4. kvartal Overskuddet på betalingsbalancen udgjorde 9, mia. kr. i 212 Fald i det påbegyndte boligbyggeri i 4. kvartal Stigning i dankortomsætningen i januar Flere ledige stillinger, men også flere varslede afskedigelser i januar Stigning i antallet af tvangsauktioner i januar Færre konkurser i januar Internationalt USA: Stigende erhvervstillid i fremstillingssektoren Storbritannien: Faldende erhvervstillid i fremstillingssektoren Sverige: Stigende erhvervstillid i fremstillingssektoren Kina: Lavere inflation Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Stigende aktiekurser på det danske marked, men faldende internationalt Svagt faldende oliepriser Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Industriproduktionen faldt kraftigt i 4. kvartal, men lå for 212 som helhed knap 1 pct. højere end i 211 Industriproduktionen faldt fra november til december knap 4 pct., når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Set over hele 4. kvartal var industriproduktionen 3 pct. lavere end i 3. kvartal. For året 212 som helhed lå industriproduktionen knap 1 pct. højere end året før. Omsætningen i industrien (løbende priser, ekskl. værfter mv., sk.) faldt med knap 2 pct. i 4. kvartal, hvilket afspejler et fald i omsætningen på både eksportmarkederne og hjemmemarkedet. Ordreindgangen (løbende priser ekskl. værfter mv., sk.) var i december knap 13, pct. lavere end i november. Det skyldes særligt et fald i ordreindgangen på eksportmarkederne på knap 18 pct., mens ordreindgangen på hjemmemarkedet var omtrent uændret. Der er traditionelt store udsving i ordreindgangen, men et tremåneders glidende gennemsnit (deflateret) viser et fald i ordreindgangen fra eksportmarkederne, mens ordreindgangen fra hjemmemarkedet er omtrent uændret, jf. figur 1.2. Ordreindgangen fra eksportmarkedet har udvist en faldende tendens siden midten af 211. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1.2 Ordreindgangen deflateret (3 mdr. glidende gns.) Indeks (2=1) Indeks (2=1) Indeks (2=1) Indeks (2=1) Industriens produktionsindeks 3 mdr. glidende gns. af produktionsindeks Eksportmarkederne Hjemmemarkedet Anm. Ordreindgangen i figur 1.2 er for industri ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler. Omsætningen i de virksomheder, som indgår i ordrestatistikken, udgør ca. halvdelen af industriproduktionen. Ordreindgangen er deflateret med prisindekset for industriproduktionen. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 6 2

3 Eksporten især af tjenester faldt i 4. kvartal Eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret, ekskl. skibe og fly mv.) faldt 1, pct. (k/k) i 4. kvartal, jf. figur 1.3. Den svage udvikling skal blandt andet ses i sammenhæng med et kraftigt fald i eksporten i december. Set over året som helhed er vareeksporten steget med 3,7 pct. Importen af varer (samme definition) steg med 2,2 pct. i 4. kvartal og med 4, pct. set over 212 som helhed. Faldet i vareeksporten i 4. kvartal var ret bredt fordelt på alle varegrupper. Især faldt eksporten af maskiner (blandt andet vindmølledele) og råstoffer (fx minkskind). Dog var der fremgang i eksporten af energivarer, hvilket blandt andet afspejler en genopretning efter produktionsafbrydelser i 3. kvartal. Ses der bort fra energi samt skibe og fly mv. faldt eksporten således med 3,9 pct. i 4. kvartal. Eksporten af tjenester (værdier, sæsonkorrigeret) faldt 2,7 pct. i 4. kvartal, mens importen af tjenester faldt 2, pct. i samme periode, jf. figur 1.4. Det skyldes blandt andet et fald i både importen og eksporten af søtransport, som imidlertid er særligt påvirket af et fald i dollarkursen i perioden. Set over 212 som helhed steg eksporten og importen af tjenester med henholdsvis,7 og,6 pct. Den samlede eksport (værdier) steg med 3,8 pct. i 212. I Økonomisk Redegørelse, december 212, var der forudsat en stigning på 4,6 pct. (nationalregnskabsdefinition). Figur 1.3 Udenrigshandlen med varer (ekskl. skibe og fly) Figur 1.4 Udenrigshandlen med tjenester Mia. kr. 16 Mia. kr. 16 Mia. kr. 1 Mia. kr Eksport Import Eksport Import Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3

4 Overskuddet på betalingsbalancen udgjorde 9, mia. kr. i 212 Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster viser et overskud i 212 på 9, mia. kr. I Økonomisk Redegørelse, december 212, skønnedes overskuddet på betalingsbalancens løbende poster til 1 mia. kr. i 212. Overskuddet på betalingsbalancen er,7 mia. kr. lavere end i 211. Det skyldes hovedsageligt, at overskuddet på varebalancen er faldet med 16,1 mia. kr., hvilket kun til dels modsvares af en stigning i overskuddet fra løn- og formueindkomst på 1,6 mia. kr. Tjenestebalancen og øvrige overførsler er omtrent uændrede i forhold til 211. Opgørelsen af formueindkomsten er behæftet med stor usikkerhed og revideres ofte betydeligt. 1 I denne offentliggørelse er der foretaget en ekstraordinær revision, som nedjusterer nettoformueindkomsten med 6,3 mia. kr. i 212. Baggrunden er primært et lavere skøn for formueindkomsten fra direkte investeringer. I december udgjorde overskuddet på betalingsbalancens løbende poster,1 mia. kr., hvilket er,6 mia. kr. lavere end i november. Overskuddet dækker over et plus på tjenestebalancen og løn- og formueindkomst på henholdsvis 4,4 og,6 mia. kr., mens varebalancen for første gang siden januar 29 er negativ med en saldo på -2,3 mia. kr., jf. figur 1.. De løbende overførsler er fortsat i underskud med 2, mia. kr. Figur 1. Betalingsbalancen og dens underkomponenter Mia. kr Mia. kr Varer Tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster Kilde: Danmarks Statistik. 1 Formueindkomsten består primært af afkastet af direkte (netto) investeringer i udlandet, som fremskrives ud fra virksomhedernes overskudsgrad i tidligere år, indtil Nationalbanken i efteråret indarbejder årsregnskaberne og dermed afkastet af de direkte investeringer i opgørelsen af formueindkomsten. 4

5 Fald i det påbegyndte boligbyggeri i 4. kvartal I 4. kvartal 212 faldt det samlede påbegyndte byggeri med knap 1 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.6. Det skyldes, at påbegyndelser af beboelsesbygninger aftog med knap 3 pct., hvorimod påbegyndt erhvervsbyggeri steg med knap 3½ pct., jf. figur 1.7. For påbegyndte beboelsesbygninger var faldet i 4. kvartal drevet af nedgang i både påbegyndelser af etagebyggeri og af byggeri af enfamiliehuse. Det fuldførte byggeri var i 4. kvartal lidt højere end i kvartalet inden, og dermed har der været fremgang i de seneste to kvartaler. Udviklingen dækker over en fremgang i fuldførte beboelsesbygninger på 1 pct., mens fuldførte erhvervsbygninger faldt med 13 pct. Opgørelsen af byggeaktiviteten skal tages med forbehold grundet stor usikkerhed om datagrundlaget. Usikkerheden skyldes især forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Figur 1.6 Samlet påbegyndt og fuldført byggeri Figur 1.7 Påbegyndt beboelses- og erhvervsbyggeri 1. kvm. 1. kvm kvm. 1. kvm Påbegyndt byggeri Fuldført byggeri Beboelsesbygninger Erhvervsbygninger Anm: Det påbegyndte byggeri opdeles i statistikken på underkategorierne beboelses-, erhvervs- og øvrige bygninger. I figur 1.7 vises udviklingen i de to første underkategorier. Kilde: Danmarks Statistik.

6 Stigning i dankortomsætningen i januar Dankortomsætningen steg med ca. 1,9 pct. i januar sammenlignet med december, når der korrigers for normale sæsonudsving. Realvæksten i dankortomsætningen var 1,2 pct. fra december til januar, hvis der deflateres med den skønsmæssige 2 prisudvikling. Der var ligeledes en stigning i dankortomsætningen i januar, når det opgøres som et tremåneders glidende gennemsnit, jf. figur 1.8. I forhold til januar 212 er dankortomsætningen steget med 4,6 pct., jf. figur 1.9. Da forbrugerpriserne er vokset mindre i samme periode, er dankortomsætningen realt steget med 2,6 pct. sammenlignet med januar sidste år. I modsætning til dankortomsætningen har detailomsætningen (nominelt) været stort set uændret de seneste 4 år. Den stigende dankortomsætning skal dog ses i lyset af, at udbredelsen af anvendelsen af dankortet fortsat tager til. Dankortet bruges til stadigt flere transaktioner, og den gennemsnitlige størrelse for de enkelte transaktioner er faldet gennem de senere år. Figur 1.8 Dankort- og detailomsætning (sk), 3-mdrs. glidende gennemsnit Figur 1.9 Årlig vækst i dankortomsætning (sk) Indeks (jan. 27=1) Indeks (jan. 27=1) Pct. (å/å) 2 Pct. (å/å) Dankortomsætning Detailomsætning Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger. 2 Forbrugerprisindekset er endnu ikke offentliggjort for januar måned, så forbrugerpriserne er fremskrevet under antagelse af uændret inflation (å/å) fra december til januar. 6

7 Flere ledige stillinger, men også flere varslede afskedigelser I januar var antallet af ledige stillinger på Jobnet ca. 23. (sæsonkorrigeret), hvilket er en stigning på cirka 3. opslag i forhold til måneden før, jf. figur 1.1. Det er det højeste antal ledige stillinger siden februar 29. let af varslede afskedigelser steg i januar til knap 8 personer, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur Det er ca. 2 flere varslinger end i december. Set over de seneste to år har antallet af varslede afskedigelser ligget relativt stabilt omkring 1. personer om måneden. Stort set alle de varslede afskedigelser i januar var i den private sektor. Der var flest i industrien og indenfor handels- og transportbranchen med henholdsvis 42 og 26 varslinger. let af varslede afskedigelser og ledige stillinger er ikke en direkte indikator for udviklingen i ledigheden, men kan afspejle tendenser på arbejdsmarkedet. Figur 1.1 stillinger slået op på jobnet Figur 1.11 varslede afskedigelser 1. personer 1. personer personer 1. personer varslinger - faktisk varslinger - sæsonkorrigeret Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion. 7

8 Stigning i antallet af tvangsauktioner i januar Der var 42 bekendtgjorte tvangsauktioner i januar, når der korrigeres for normale sæsonudsving, hvilket er en stigning på godt 18 pct. i forhold til december, jf. figur Sammenlignet med samme måned sidste år var der 6,8 pct. flere tvangsauktioner i januar. Der er betydelige månedlige udsving i antallet af tvangsauktioner, og et tremåneders glidende gennemsnit viser, at antallet af tvangsauktioner overvejende har været aftagende siden marts sidste år. Historisk set er antallet af tvangsauktioner lavt og markant under niveauet i begyndelsen af 199 erne, hvor antallet var over 1. pr. måned, jf. figur Stigningen i antallet af tvangsauktionerne i januar er sket i Region Sjælland og Region Hovedstaden, mens regionerne Midtjylland og Syddanmark oplevede fald i samme måned. let af tvangsauktioner var uændret i Region Nordjylland i januar. Figur 1.12 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.13 Bekendtgjorte tvangsauktioner Tvangsauktioner Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gnst. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 8

9 Færre konkurser i januar let af erklærede konkurser faldt i januar til 449 virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur Det svarer til et fald på knap 19 pct. i forhold til måneden forinden. I perioden november-januar lå antallet af konkurser svagt over (2, pct.) niveauet i den forudgående tremåneders periode. Set i et historisk perspektiv er antallet af konkurser fortsat på et højt niveau, jf. figur 1.1. Omsætningen for de konkursramte virksomheder var knap 1,7 mia. kr. i januar mod knap 1,3 mia. kr. i december. De konkursramte virksomheder havde samlet set registreret beskæftigede, hvilket er 6 pct. flere sammenlignet med december. Over den seneste tremåneders periode er antallet af konkursramte beskæftigede dog kun 1,6 pct. højere end i perioden august-oktober. Figur 1.14 Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i de konkursramte virksomheder Figur 1.1 Erklærede konkurser, 3 måneders glidende gennemsnit Konkurser Samlet beskæftigelse, 3 mdr. gl. gnst. (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 9

10 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene, målt ved ISM-indikatoren, steg med 2,9 point til indeks 3,1 i januar, jf. figur 2.1. Bag fremgangen ligger en stigning i vurderingen af beskæftigelse og produktion samt forventningen til nye ordrer. Det er anden måned i træk, at indikatoren ligger over indeks, der markerer grænsen mellem stigende og faldende aktivitet. Erhvervstilliden i serviceerhvervene faldt med, point til indeks,2 i januar, jf. figur 2.1. Indekset for serviceerhvervene har ligget over siden udgangen af 29. Figur 2.1 Erhvervstillid, USA Figur 2.2 Erhvervstillid og BNP-vækst, USA Indeks 7 Indeks 7 Nettotal 6 Pct. (k/k) Fremstilling Service BNP-vækst (h. akse) ISM for fremstillingssektoren Kilde: Reuters Ecowin. Storbritannien Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene, målt ved PMI-indikatoren, faldt med,4 point til indeks,8 i januar, jf. figur 2.3. Indekset er dermed for anden måned i træk over indeks, som markerer grænsen mellem stigende og faldende aktivitet. PMIindikatoren for serviceerhvervene steg med 2, point til indeks 1,, jf. figur 2.3, og er dermed igen over efter at være faldet under i forrige måned. Figur 2.3 Erhvervstillid, Storbritannien Figur 2.4 Erhvervstillid, Sverige Indeks 7 Indeks 7 Indeks 8 Indeks PMI fremstilling PMI service PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters Ecowin. 1

11 Sverige Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene, målt ved PMI-indikatoren, steg 4,6 point til indeks 49,2 i januar, jf. figur 2.4. Indekset nærmer sig dermed, som markerer grænsen mellem stigende og faldende aktivitet. PMI-indikatoren for service steg 3,3 point til indeks 2,4 i januar, jf. figur 2.4. PMI-indekset for service har siden midten af 211 svinget omkring grænseværdien. Industriproduktion steg 1,3 pct. fra november til december, men ligger samlet set 2,2 pct. lavere sammenlignet med samme måned sidste år, jf. figur 2.. Udviklingen i industriproduktionen har haft en svag negativ tendens de seneste to år. Kina Inflationen var 2, pct. i januar, hvilket er, pct.-point lavere end i december, jf. figur 2.6. Inflation var i gennemsnit 2,7 pct. i 212. Generelt har inflationen været faldende siden sommeren 211, hvilket især tilskrives lavere prisstigninger på fødevarer. Figur 2. Industriproduktion, Sverige Figur 2.6 Forbrugerpriser, Kina Indeks (28M1=1) 11 Indeks (28M1=1) 11 Pct. (å/å) 1 Pct. (å/å) Kilde: Reuters Ecowin. 11

12 RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKE- DER Det danske aktieindeks steg 1 pct. i løbet af sidste uge, hvorimod indeksene på de store internationale markeder faldt. Olieprisen opgjort i USD er faldet en smule (,2 pct.) siden sidste fredag, jf. figur 3.4. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Da nske re nte r og va luta kurse r mv. Inte rna tiona le re nte r og va luta kurse r mv. Fredag Ændring ift. Fredag 8/2 sidste fredag 8/2 Ændring ift. sidste fredag Re nte r, pc t. p.a.: Le de nde re nte r, pc t. p.a.: 3- md. pengemarkedsrente,, pct.point USA (federal funds rate),2, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1- årig 1,7 -,3 pct.point Sverige (repo) 1,, pct.point Re a lkre ditre nte r 1 : Euroområdet (min. bid),7, pct.point Kort realkreditlån,4,13 pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån 3,47,13 pct.point Danmark (udlånsrenten),3, pct.point Na tiona lba nke ns sa tse r: Re nte på 1 - å rige sta tsobliga tione r, pc t. Diskonto,, pct.point USA 1,96 -,6 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,77 -,1 pct.point Indskudsbeviser -,1, pct.point Tyskland 1,61 -,7 pct.point Udlån,3, pct.point Storbritannien 2,11,2 pct.point Re nte spænd til Tyskla nd (pc t.- point): V a luta kurse r 2 : Kort (3- md.) -,27 -,4 pct.point USD/JPY 3 93,62,97 pct. Langt (1- årigt),1,4 pct.point GBP/USD 63,63 -,16 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): EUR/USD 133,96-1,78 pct. OMXC2 (3/7-89 = 1) 3, 1,6 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): USD, S&P 19 -,2 pct. V a luta kurse r 2 : Japan, Nikkei ,34 pct. EUR/DKK 74,92, pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 6,78 1,84 pct. indeks 261-3,46 pct. SEK/DKK 86,84,12 pct. Storbritannien, FTSE ,87 pct. NOK/DKK 1,88,8 pct. GBP/DKK 874,98 1,96 pct. Olie prise r: JPY/DKK,9 1,6 pct. Brent (USD) 117,41 -,17 USD Effektiv kronekursindeks (198 = 1) 12,9 -,1 point Brent (DKK) 64 1,87 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 2) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 12

13 Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3.2 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin Pct. Pct.-point 4, 1, 3,,8,6 3,,4 2,,2 2,, 1, -,2 -,4 1, -,6, -,8, -1, feb 11 jun 11 okt 11 feb 12 jun 12 okt 12 feb 13 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3.4 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point feb 11 okt 11 jun 12 feb 13 Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar feb 11 jun 11 okt 11 feb 12 jun 12 okt 12 feb 13 Euro Dollar (h. akse) Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser Indeks (2=1) Indeks (2=1) feb 11 jun 11 okt 11 feb 12 jun 12 okt 12 feb 13 USD/EUR USD/JPY,8 9,8 9,7 8,7 8,6,6 7 feb 11 jun 11 okt 11 feb 12 jun 12 okt 12 feb 13 Eurostoxx OMX C2 Nikkei 22 S&P USD/EUR USD/JPY (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin 13