KUNSTNERISK UDSMYKNING

Transkript

1 KUNSTNERISK UDSMYKNING HVOR, HVORNÅR OG HVORDAN SMIKE KÄSZNER recommended by the future CPH

2 Kunstnerisk udsmykning hvornår, hvor og hvordan Med dette skriv håber jeg, at kunne overbevise om, at jeg bør komme i betragtning, når det gælder opgaver med kunstnerisk udsmykning. Foruden min ideer om kunstnerisk udsmykning, indeholder dette skriv også billedeksempler på udsmykningsopgave, som jeg tidligere har udført. Mange års erfaring med at producere, både billedkunst og reklame, har lært mig, at det ofte nogle af de samme mentale mekanismer der finder sted, hvad enten beskueren udsættes for kunst eller reklame i det offentlige rum. I det følgende vil jeg gennemgå en lidt anderledes måde, at anskue kunstnerisk udsmykning på. Ved kunstnerisk udsmykning gælder nogle andre udfordringer, end for det værk, der er tænkt til det museale rum eller privateje. Grundliggende handler det om en større hensynstagen til omgivelserne. Der skal findes en balance mellem hensynet til omgivelserne på den ene side og så bevarelse af kunstnerens frihed på den anden side. Der har været en tradition for at hensynet til omgivelserne overvejende handlede om at se på den arkitektoniske sammenhæng. Ændringer i vores måde at omgås kunst og kommunikation gør dog, at det i stigende grad er relevant at se kunstnerisk udsmykning i en psykologisk og sociologisk sammenhæng. Der synes at være særligt 3 nye udfordringer, der kalder på opmærksomhed. Jeg vil gennemgå dem herunder.

3 Inflationen inden for kunst Den første udfordring gælder stigningen af kunstneriske billeder i det offentlige rum især indenfor de seneste årti. Med kunstneriske billeder menes alle billeder, der enten har værkkarakter eller som helt eller delvist gengiver værker. For fagmanden er det nemt at frasortere gengivelsen fordi den rigtige oplevelse af værket kræver, at format og gestus kan opleves, kontekst kan opleves osv. Men for lægmand bliver dokumentationen af et stykke kunst (altså gengivelsen), ofte opfattet som kunst i sig selv. Dvs. at lægmanden, fra han vågner til han går i seng, ser ganske meget kunst hver eneste dag. Særligt hvis han bor i byen. Følger vi ham blot lidt i løbet af en dag, vil vi se, at der ikke går mange øjeblikke, fra han har åbnet øjnene til de har gledet forbi kunstplakaterne inde i stuen. I gangen hænger sikkert også noget kunst måske original kunst, måske en plakat for en længe overstået udstilling. På vej til arbejde ser vores lægmand reklamerne fra diverse kunsttilbud. F.eks. buslangsider, der reklamerer for nyeste udstilling på Louisiana og som dermed gengiver kunst. På arbejdet hænger der kunst. Og skal vores lægmand i løbet af dagen besøge andre arbejdspladser, det være sig hans tandlæge, socialforvaltningen eller sin advokat, vil han ganske sikkert også opleve kunst dér. Om tagging mere er i familie med kunst eller mere er i familie med reklame kan diskuteres. Men det er med til at skabe det anmasende æstetiske univers, der omgiver bymennesket. Der er kunsten, tagging og reklamer i en stor blanding. Ligesom med reklamen, så bliver kunsten altså nemt en påtrængende gæst, der har inviteret sig selv. Indenfor reklame skelner man mellem pull og push medier. Den første er dem, som vi selv vælger at tage til os (pull). Den anden, er den slags, som vi bliver påtvunget (push) typisk reklamer i det offentlige rum. Vi har f.eks. ikke valgt og vi kan ikke undgå at se den gavlreklame eller stilladsreklame, vi går forbi på gaden. Indenfor reklame anvender man også udtrykket share of noise som udtryk for, at pladsen er så træng og fyldt, at annoncøren i stedet for share of voice blot drukner og bliver en del af kakofonien. Der er steder, hvor de kommercielle budskaber, kunstneriske budskaber og egocentrerede budskaber (tagging) nu er så tætte, at alt der tilføjes (også kunst) blot opnår at blive til share of noise. Løsningen er ikke nødvendigvis mindre kunst. Offentlige byggerier er i øvrigt pålagt at allokere en vis del af byggesummen til netop kunst. I supermarkedet kan han sammen med svinekoteletterne til aftensmad købe et abstrakt akrylmaleri. Han vil gå langs mure og plankeværker på vej hjem, der huser deres egen kunst, graffiti og street art. Men han vil også opleve udsmykning, der er opløst til kun at være en signatur af ophavsmanden, nemlig tagging.

4 Løsninger på kunstens inflation 1. Analyse af beskueren En løsningmodel kan være at bruge flere ressourcer på at analysere situationen set fra den kommende beskuers position. Hvad er hans sindsstemning? Hvordan har hans vej hen til udsmykningen været? I hvor høj grad er beskueren kunstmættet, inden han når hen til denne nye kunstneriske udsmykning? En sådan analyse kan medvirke til, at man undgår at placere kunst der, hvor beskueren er meget lidt modtagelig. 2. Midlertidig kunst En anden løsning kan være at tænke mere i tidsbegrænset kunst. Altså forsyne kunsten med en udløbsdato, således at kunsten ikke nødvendigvis skal bevares, hvis tætheden i budskaber (kunstneriske og kommercielle) i det omkringliggende ændrer sig. En typisk ændring af omgivelser, er når et offentligt rum, der oprindeligt var langsomt, udvikler sig til at blive et hurtigt rum (f.eks. tidligere torv, men nu metrostation). 3. Undgå tidsfattige løsninger Frem for alt handler det om at tænke i tid. God kunst er en forstyrrelse. Men, hvis der ikke er tid til denne forstyrrelse er risikoen, at kunsten bliver til noget diffust flimmer. Det handler altså om at se på, om beskueren er i en sindsstemning (eller state of mind om man vil), hvor der er tid til en kunstnerisk oplevelse og hvis ikke, om oplevelsen så kan fravælges uden besvær eller om den kunstneriske udsmykning har en sådan karakter, at den insisterer på opmærksomhed? Det leder os hen til den næste store udfordring, der handler om relevans.

5 Kunstens relevans Hvilken relevans har kunsten til stedet og dermed de folk, der kommer der dagligt? Vi er omgivet i hverdagen af kunstnerisk udsmykning, der ikke har nogen særlig relevans for stedet - udsmykninger der på ingen måde indeholder site specific overvejelser. Et typisk eksempel herpå er det abstrakte maleri. Dets popularitet blandt de, som har ansvaret for den kunstnerisk udsmykning, beror på at det ikke fremkalder en reaktion. Sagen er, at virksomheden (offentlig såvel som privat) ofte hellere vil satse på det "udskadelige" fremfor at risikere en reaktion, der er måske negativ. Succesparametret er derfor at kunsten ikke forstyrrer. Hvilket er lidt af et paradoks, når man tænker på, at kunst i sin essens er en forstyrrelse. Kan du huske den kunst, der hænger på væggene i din lokale bank og som du sikkert har set utallige gange? Læg mærke til den næste gang du er i banken. Er det en kunst, der er sammenstemt med den sindstilstand dig og de andre i banken befinder sig i? Handler den kunst om penge, materialisme eller det at være individ i det senkapitalistiske samfund? Hvis kunsten ikke vil noget, udover blot at være der, så agerer den som det reklamebårne medie, der hverken vil os det godt eller ondt, men bare vil, at vi er der (indtil næste reklameblok). Der er ikke nødvendigvis tale om dårlig kunst, men måske om kunst, der er placeret forkert. Samme abstrakte maleri giver måske god mening i en museal sammenhæng. Problemet er, at der hersker en konvention om, at kunst er godt, men det er en så uanfægtet konvention, at vi ikke længere stiller spørgsmålet; hvorfor er kunst godt? Og så er der åbnet for en kunst, der blot er der, uden at ville os noget.

6 Her et stykke kunst som passer til en bank. I 2001 købte jeg 1.5 kilo pengesedler. Dem brugte jeg blandt andet til kompositionen til venstre, bestående af pengesedler i alle mulige valutaer. Kompositionen til højre bestod af 1, 5, 10 og 20 USD sedler. Udstillingen var i Elizabeth Art Foundations lokaler i New York.

7 Løsninger på manglende relevans 1. indsigter om beskueren En løsning er at opstille nogle mere ambitiøse mål, der arbejder med indsigter - om beskueren. Historisk set er det et forholdsvis nyt fænomen, at virksomheder eller organisationer vælger en kunstnerisk udsmykning uden at have noget på hjerte. I tidligere tider var der en historie, man ville fortælle. Det gjaldt f.eks. når et håndværkerlaug skulle udsmykke sine lokaler. Nogen steder, især åben pladser med mange funktioner og mange mennesker, kan det være mindre tydeligt, hvilke indsigter der kan udledes, om de der benytter pladsen. Men jeg har opdaget, at den måde man arbejder med segmenter indenfor markedsføring, er den samme, som kan bruges til at blive klogere på beskueren af kunst i det offentlige rum. Det handler bla. om mønstergenkendelse. Hvad er deres fælles "state of mind", når folk passerer pladsen. Hvordan kan de deles op i grupper og hvordan agerer disse grupper hver især? Hvad er der plads og tid til? 2. Reaktion fra omgivelserne For at øge bevidstheden og incitamentet til fremadrettet at ville noget med kunstnerisk udsmykning, kan man f.eks. fra bygherres side efterlyse en reaktion fra omgivelserne. Dette kan f.eks. ske ved at bede beskuerne om at give deres mening til kende. Invitere kunstfaglige råd og instanser til indvielsen. Man kan selvfølgelig også opfordre medierne til, at anmelde og kommentere den kunstneriske udsmykning - men det er nok naivt at forestille sig, at der særlig ofte vil komme noget ud af det.

8 Konsekvens indenfor kommunikation Den sidste store udfordring indenfor kunstnerisk udsmykning gælder særligt de store private virksomheder. Her er problemet, at der ofte sendes signaler ud i forskellige retninger nogle gange i modsatrettede retninger. Den øgede specialisering indenfor kommunikation har betydet, at store virksomheder ofte har mistet overblikket over deres egen kommunikation. Problemet starter ved, at det ofte er eksterne konsulenter, der kommer på banen som de allerførste, og som er med til at definere mission og vision for virksomheden. Ligeledes udarbejder disse eksterne konsulenter ofte kommunikationsstrategier uden selv nogen sinde at have produceret kommunikation. Hvis vi springer nogle mellemregninger over, er vi derhenne, hvor virksomheden så har hyret et PR-bureau, eventbureau, mediebureau, webbureau og reklamebureau. Ofte har de ikke koordineret deres arbejde til trods for, at det er den samme virksomhed, hvis kommunikation de arbejder med. Er det virkelig så galt fat? Kommer du i større virksomheder, så prøv selv at notere hvilke signaler, der sendes fra samme virksomhed. Jamen, kunsten er jo ikke en del af virksomhedens kommunikation, vil nogle måske indvende. Jo, set fra virksomheden er det. Den køber ikke kunst (for flere millioner) uden grund. Kunst er positionering. Og her bliver det så endnu mere paradoksalt. For de fleste virksomheder, uanset branche, søger at brande sig selv som værende anderledes end gennemsnittet. De kan bruge millioner på at fortælle omverden, at netop de er mere originale, innovative, dynamiske osv. Men samtidig er den kunst, som de har på væggene lige præcis det modsatte. Den er tværtimod ofte valgt ud fra de få dusin kunstnere, som er så alment kendte (og anerkendte), at de i sagens natur ikke kan understøtte et brand i at være anderledes. Derimod kan selvsamme kunstnere være det absolut rigtige valg til f.eks. en offentlig udsmykningsopgave, hvor det handler om at fremstå familiære, inkluderende og solide. Så har vi, at virksomheden måske skal udvide, flytte eller renovere eksisterende lokaler. Så får vi også entreprenør, arkitekt, indretningsarkitekt og kunstner på banen. Og her forsætter den manglende koordinering. Resultatet er en image annoncering, der peger i en retning, et ID program der peger i en anden retning og en reception, der er indrettet, så den sender et helt tredje signal. Og så måske en kunst på væggene, der peger i en fjerde retning.

9 Løsning på inkonsekvens (forskelligrettede signaler) 1. Briefingen Konsekvent og konsistent branding starter med en tydelig briefing, der sammentænker alle udtryk og budskaber der udgår fra virksomheden. Mine mange års erfaring med markedsføring har lært mig en ting: De fleste problemer og misforståelser indenfor markedsføring kan spores tilbage til uigennemtænkte og uklare briefinger, skrevet af folk der ikke selv har prøvet at arbejde kreativt. Det handler derfor om, at disse virksomheder formulerer klare fælles briefinger, der henvender sig præcist til dem, der skal løse opgaven. Hvis disse virksomheder, ikke selv kan formulerer klare fælles briefinger (og det er ikke sådan ligetil - det er en disciplin i sig selv), så bør de hente hjælp til det udefra. Mere om det senere. 2. Kreative længere frem Endnu en mulighed er at placere kreative på en mere fremtrædende post i forbindelse med dette briefing-arbejde. Alt andet lige, så har kreative lettere ved at formulere sig på en måde, der forstås og skaber medbilleder på tværs af andre kreative faggrænser (arkitekten, kunstneren, indretningsarkitekten, ID-designeren, web-designeren m.m.).

10 Forklaringsmodel Jeg har i det foregående talt om indsigter og om at tage hensyn til beskueren. Andre havde måske valgt ordet målgruppe. Lad der dog ikke være tvivl om, at kunsten har det bedst, når den er fri. Jo mere, desto bedre. Historisk set har det altid ført til regressiv og degenereret kunst, når den har været spændt for en vogn. INGEN PLADS TIL OPLEVELSE (f.eks. hurtigt rum) Men kunstnerisk udsmykning er ikke fri kunst. Det befinder sig i et krydsfelt mellem den frie kunst og bunden kunst det som Kant ville kalde Lohnkunst. Hvis ikke kunstneren accepterer, at udsmykningskunst arbejder indenfor nogle rammer, får vi nemt den malplacerede kunst. Det værste eksempel på det er, når den kunstneriske udsmykning, handler om kunstneren selv. Hvis kunsten endelig skal handle om en person, da bør det hellere være beskueren, som ofte hverken har bedt om eller opsøgt den kunstneriske udsmykning, men alligevel er påtvunget dens tilstedeværelse. Man kan bruge denne simple model jeg har komponeret, til en noget forenklet måde at vise den udvikling indenfor kunstnerisk udsmykning i Danmark, som jeg har talt om. IRRELEVANT (f.eks. kunst om kunstneren) RELEVANT (f.eks. kunst om beskueren) PLADS TIL OPLEVELSE (f.eks. langsomt rum)

11 Eksempel på udsmykning Lærerstandens Brandforsikring Jeg har nu gennemgået en række overvejelser, som kan gøres i forbindelse med kunstnerisk udsmykning. Som eksempel på en udsmykning, hvor nogle af disse overvejeler indgik, er den, som jeg lavede for Lærerstandens Brandforsikring. 1. Internt samarbejde Udgangspunktet var, at kommunikation- & marketingdirektør Niels Weng og den kunstansvarlige Bolette Jacobsen i fælleskab havde fundet frem til en passende ramme (økonomisk og omfangsmæssigt) for udsmykning. 2. Kendskab til både rummet og beskueren Da jeg fik opgaven, blev jeg grundigt introduceret til virksomheden (der tæller 550 medarbejdere) og tilbragte bla. tid med aktuarerne. Det blev bla. til en diskussion om, hvordan fremtidens forsikringer mon ser ud. Som kunstner fik jeg altså en fornemmelse af virksomheden og af dem, som ville se på udsmykningen til daglig. kunne være løftestang for samtale medarbejdere imellem (forudsat selvfølgelig, at det var en udsmykning, der gav grund til samtale). 5. Mulig tidsbegrænsning Ønsket var en udsmykning bestående af malerier. Det betyder, at når og hvis brugerne af kantinen en skønne dag har set nok på disse malerier, kan de flyttes til andre bygninger i virksomheden. 6. Kunstnerisk frihed Jeg udførte 6 malerier. Der var for så vidt ingen restriktioner mht. form eller indhold i malerierne, udover de, som der ligger i selve det at udføre en udsmykning. Vi var blot enige om, at det handlede om forsikring men derfra havde jeg frie hænder. 3. Valgt på baggrund af samme interesse Jeg blev bla. valgt på at jeg tidligere havde arbejdet med værker, hvor jeg havde udregnet sandsynligheden for forskellige ulykker, bla. sandsynligheden for, at de, som så mine værker til en bestemt udstilling, ville dø samme dag. 4. Placering med plads og tid Udsmykningen skulle placeres i kantinen. Altså et rum, hvor beskueren opholdt sig hver dag i nogen tid. Netop kantinen rummede gode muligheder for, at beskuerne så udsmykningen samtidigt, og at det

12 NYE UDFORDRINGER - INFLATION - LØSNING PÅ INFLATION - RELEVANS - LØSNING PÅ IRRELEVANS Den største af de 6 malerier var et verdenskort på 280 x140 cm. Jeg havde tidligere udført en række verdenskort med hver deres tema. Jeg søgte et kort, der var mættet med små fortællinger. Noget man kunne blive ved med at vende tilbage til og gå på opdagelse i. Det skulle være den store globale fortælling om menneskets behov for at sikre sig. Mixed media på canvas x 140 cm

13 Udsnit af det store verdenskort.

14 NYE UDFORDRINGER - INFLATION - LØSNING PÅ INFLATION - RELEVANS - LØSNING PÅ IRRELEVANS I et andet maleri forsøgte jeg at spalte begrebet forsikring ned til sin mest oprindelige form. Det måtte være mors mælkefyldte bryst. Det ses her, sammen med den frigørelsesproces, der følger senere i livet. Mixed media på canvas x 100 cm

15 Ved barndommens ophør, som erstatning for mor, byder en anden form for forsikring sig til: Religionen Mixed media på canvas x 100 cm

16 NYE UDFORDRINGER - INFLATION - LØSNING PÅ INFLATION - RELEVANS - LØSNING PÅ IRRELEVANS De tre faser i livet (ungdom, voksen og gammel) og hvordan hver fase afstedkommer sit særlige tryghedsbehov og fokus - 90 x 190 cm - mixed media på MDF.

17 Muligheder Du er velkommen til at kontakte mig for uforpligtende møde om kunstnerisk udsmykning. På kan du se flere eksempler på værker. Som jeg har redeggjort for i dette skriv, så mener jeg, at der eksisterer nogle konventioner og vaner indenfor kunstnerisk udsmykning, som sagtens tåler at blive erstattet med mere tidsvarende betragtninger - bla. ved at se i større helheder, der også omfatter en virksomheds indretning, ID program, annoncering og ikke mindst et hensyn til, hvor indtryksmættet og indtryksmodtagelig beskueren er. Foruden selv at producere kunstnerisk udsmykning, i egenskab af billedkunstner, så tilbyder jeg også et service eftersyn, hvor en virksomheds samlede kommunikation og signaler til omverden gennemgås. Er der nogle steder, hvor virksomheden, gennem kunst, indretning, reklamer eller andet, kommunikerer modstridende eller diffust? Sammen med tekstforfatter Signe Duus tilbydes virksomheder samtidig vejledning i at lave samlende og klare briefinger. Signe Duus er kreativ med mere end 20 års erfaring i at udvikle koncepter og kommunikation på mange af de store internationale reklamebureauer og i marketingafdelinger. Hun kender til utallige kommunikationsmodeller og briefingskemaer, der anvendes i reklamebranchen og dermed ved hun, hvad der virker og hvad der bør undgås. Det handler om at lave en briefing, der er så præcist formuleret, at de kreative på reklamebureauet eller ansatte i virksomheden, er i stand til at løse opgaven så godt, hurtigt og dermed billigt som muligt. Smike Käszner smike@smike.dk