Pædagoguddannelse. - i udvikling og vækst
|
|
- Gustav Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagoguddannelse - i udvikling og vækst Professionshøjskolernes Rektorkollegium Januar 2012
2 Indledning Pædagoguddannelsen er Danmarks største videregående uddannelse, og det er der god fornuft i. Pædagoger varetager en række af velfærdssamfundets helt centrale opgaver, og deres arbejde har stor betydning for de livsvilkår, danske borgerne har. En kompetent varetagelse af de pædagogiske funktioner er grundlæggende for velfærden. Det kan de fleste danskere nok blive enige om. Alligevel kan man møde en vis usikkerhed omkring indholdet, betydningen og endda berettigelsen af pædagogernes uddannelse. Professionshøjskolerne har ansvaret for pædagoguddannelsens udbud, kvalitet og relevans. Med denne pjece vil Professionshøjskolernes Rektorkollegium derfor give en præcis og tidssvarende præsentation af pædagoguddannelsen og pædagogfaget. Samtidig skal pjecen tydeliggøre, hvordan den danske pædagoguddannelse - som grundlag for en kvalificeret varetagelse af den pædagogiske profession - bidrager til samfundets udvikling og sammenhængskraft. Pædagoguddannelse en samfundsmæssig gevinst Vidste du: - at dansk pædagogisk praksis og tænkning inspirerer langt ud over Danmarks grænser? Dansk og skandinavisk pædagogik og knowhow på området er på vej til at blive en eksportvare. Flere pædagoguddannelser i Danmark er i gang med at udvikle double degree projekter med forskellige universiteter i Europa og i Asien. I London er der oprettet et institut under University of London, der har til hensigt at udbrede kendskabet til dansk pædagogik i Storbritannien. I det hele taget er der fokus på dansk pædagogik som noget værdifuldt og unikt. Det unikke ligger i samtænkningen af læring, sundhed og social dannelse i én uddannelse og én faggruppe. Mange andre steder i verden vanskeliggør en opdeling af området på flere forskellige specialer og faggrupper en samlet og koordineret indsats omkring det enkelte barn hhv. den enkelte borger. - at veluddannede pædagoger understøtter høj erhvervsfrekvens I hele Europa er der brug for at få så mange mennesker ud på arbejdsmarkedet som muligt. Og flere steder har man i disse år særligt fokus på det potentiale, som gruppen af hjemmegående kvinder udgør. Denne gruppe er bl.a. i Tyskland noget større, end den er i Danmark, og i Tyskland har man derfor netop besluttet en storstilet udbygning af daginstitutionsområdet, bl.a. efter dansk forbillede. Når erhvervsfrekvensen blandt småbørnsforældre er så relativt høj, som den er i Danmark, hænger det tæt sammen med den tillid, danske forældre har til daginstitutionssystemet. Det er tilliden til, at børnenes hverdag er mindst lige så glad og udbytterig i børnehaven, som den ville være hjemme, der giver forældrene en reel mulighed for at søge ud på arbejdsmarkedet. Investeringer i veluddannet pædagogisk arbejdskraft er altså en forudsætning for, at en stor del af den voksne befolkning er erhvervsaktive, og investeringer i pædagoguddannelsen er dermed investeringer i Danmarks fremtid. - at uddannede pædagoger i daginstitutionerne styrker læring i folkeskolen? En omfattende forskningsundersøgelse foretaget i samarbejde mellem AKT, SFI og universiteterne i Århus og Maastricht og offentliggjort i august 2011 viser, at børn, som har gået i velbemandede daginstitutioner med uddannet pædagogisk personale, klarer sig bedre end andre ved folkeskolens afgangsprøver. Undersøgelsen dokumenterer en markant positiv effekt for især drenge og børn med indvandrerbag- 2
3 grund, som i førskolealderen har gået i en såkaldt højkvalitetsbørnehave, med en høj normering af uddannede pædagoger. Der er altså en direkte sammenhæng mellem de veluddannede pædagogers systematiske indsats omkring læring, sprogstimulering og udvikling af børnenes personlige, sociale og kognitive kompetencer og børnenes forudsætninger for livslang læring. Og forudsætningen for en sådan indsats er derfor prioriteringen af en pædagoguddannelse af høj faglig kvalitet. - at en tidlig indsats i særlig grad hjælper udsatte børn? 5-15 pct. af alle børn og unge har behov for særlig støtte. I mange kommuner og pædagogiske institutioner arbejdes der med inkluderende praksis, og udenlandske erfaringer viser, at udsatte børn klarer sig bedre med hensyn til bl.a. uddannelse, arbejde og indkomst, hvis de går i daginstitution med pædagogisk uddannet personale. En rapport fra Center for alternativ samfundsanalyse, CASA, viser, at investeringer i tidlige forebyggende indsatser ikke alene betaler sig menneskeligt, men også økonomisk. Hvis bare halvdelen af de mest udsatte børn og unge kommer i arbejde, vil det give Danmark en årlig gevinst på 14 mia. kr. En tidlig indsats kræver en solid satsning på høj kvalitet i det pædagogiske arbejde bl.a. i form af veluddannet personale. - at vellykket integration understøttes af en stærk pædagoguddannelse? Integration handler først og fremmest om medborgerskab og demokrati om at man som udefrakommende oplever at blive en ligeværdig del af, og at kunne tage ligeværdigt del i, eksisterende fællesskaber, bl.a. ved at sætte sit eget præg på dem. Gennem uddannelsen opnår pædagoger stærke kompetencer i inkluderende praksis, i at udvikle og styrke sociale fællesskaber og i at se muligheder og potentialer frem for forhindringer og barrierer i menneskers forskellighed. Både i det direkte arbejde med børn og unge af anden etnisk oprindelse end dansk og i forbindelse med eksempelvis forældresamarbejdet, løser pædagoger derfor en lang række væsentlige opgaver i forhold til individers og gruppers integration i samfundet. Samtidig er det kendetegnende, at såvel pædagoger som pædagoguddannelsen bidrager til samfundets sammenhængskraft ved at formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig eller kulturel baggrund. - at et højt fagligt niveau på det socialpædagogiske område forbedrer sårbare menneskers livsmuligheder? Ud over at være rettet mod børne-, unge- og daginstitutionsområdet forbereder pædagoguddannelsen til beskæftigelse i institutioner for mennesker med nedsat funktionsevne, i socialpsykiatrien, i kriminalforsorgen samt inden for hele misbrugsområdet. Pædagogernes arbejde drejer sig også inden for disse felter om at give borgerne de bedst mulige livsvilkår. På forsorgs- og misbrugsområdet varetager pædagogerne desuden en udbredt forebyggende indsats. Pædagoguddannelsen kvalificerer de studerende til at understøtte udviklingen af de centrale kompetencer, som sætter mennesker i stand til at mestre deres liv. Desuden forbereder uddannelsen til professionelt samarbejde med familier, pårørende, netværk og frivillige. - at en satsning på pædagoguddannelsen er en satsning på det, som Danmark skal leve af i fremtiden? Mennesker har forskellige tilgange til læring og til udvikling af både faglige og sociale kompetencer, men faktorer som nysgerrighed og fantasi er centrale for al læring. Hvis Danmark i fremtiden skal have en befolkning, som kan sprænge rammerne, skabe nyt og tænke kreativt og innovativt, er det derfor væsentligt, at der både i daginstitutions- og skolesystemet er fokus på kropslige, sanselige og æstetiske læreprocesser. Netop disse elementer er fremtrædende i pædagoguddannelsens linjefag. 3
4 En profession i bevægelse Det pædagogiske beskæftigelsesområde er stort og i vækst. Bl.a. er andelen af børn i førskolealderen og de yngste klassetrin, som går i daginstitutioner og skolefritidsordninger, steget markant. I dag går hele 96 % af de 3-5-årige i Danmark i daginstitution. I dag er der ca organiserede pædagoger på arbejdsmarkedet. Heraf arbejder ca inden for børne- og ungeområdet: vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner, skolefritidsordninger, børnehaveklasser, klubber og lign., mens ca arbejder inden for det socialpædagogiske område, bl.a. med handicappede og socialt udsatte. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede er i hele landet over 90 pct. Gennem de sidste 30 år er der desuden sket en stor udbygning og udvidelse af det pædagogiske arbejdsfelt. Det betyder, at stadigt flere uddannede pædagoger anvender deres viden, færdigheder og kompetencer uden for de traditionelle beskæftigelsesområder. I dag får op mod en tiendedel af alle pædagoguddannede arbejde i andre brancher, hvor der er brug for den indsigt i menneskelige udviklingsprocesser, understøttelse af potentialer, kommunikation og menneskeligt samspil, som den pædagogiske uddannelse kvalificerer til. Pædagoger gør unge uddannelsesparate og fastholder dem i ungdomsuddannelserne Med regeringens målsætning om at 95 pct. af alle unge skal have - og fastholdes i - en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, bliver uddannelsesparathed en afgørende faktor. Derfor ansættes pædagoger nu i ungdomsuddannelserne som henholdsvis coaches, vejledere eller mentorer. At være parat til uddannelse drejer sig ikke blot om personlighed og faglige kundskaber. Det at blive parat til uddannelse er noget, der sker i et socialt samspil med andre, som man føler sig knyttet til. I en ny undersøgelse påviser Socialforskningsinstituttet bl.a., at venskaber har en særligt afgørende betydning for læring hos børn og unge med funktionsvanskeligheder. Pædagoger kan derfor fremover blive medskabere af skolens og ungdomsuddannelsernes læringsmiljøer, når det gælder fællesskabsdannende aktiviteter i og ud over undervisningen. Pædagogers viden om og færdighed i relationsarbejde tager hånd om alle uddannelsesparathedens tre ben : det faglige, det personlige og det sociale. Pædagoger i folkeskolen stimulerer børn og unges kreativitet og foretagsomhed I en række kommuner udvides skoledagen nu med ekstra timer, der hverken er undervisningstid eller fritid. Flere og flere pædagoger ansættes i folkeskolen til at varetage disse ekstra timer, hvor børns kreativitet og foretagsomhed udfoldes i projekter, der understøtter skolens mål og undervisning og rækker mod fritidspædagogiske aktiviteter. 90 pct. af skolelederne mener, at pædagoger bør være en integreret del af fremtidens folkeskole, og regeringen har som mål, at der oprettes flere heldagsskoler, hvor læring, fysisk udfoldelse og sociale aktiviteter kan indgå i et helstøbt forløb over hele skoledagen. Pædagoger faciliterer social entreprenørskab og social virksomhed på tværs af den private sektor, den offentlige sektor og frivillighedsområdet Center for socialøkonomi vurderer, at antallet af pædagoger, som arbejder med social entreprenørskab, er i vækst. Flere socialøkonomiske virksomheder, der beskæftiger medborgere, som ikke er i stand til at begå sig på det traditionelle arbejdsmarked, er allerede landskendte. Det gælder fx Skovgaards Hotel i Nordjylland, der drives af medarbejdere med psykiske funktionsnedsættelser og Specialisterne i Århus, som anvender autisters karaktertræk positivt til løsning af værdifulde itopgaver for erhvervslivet. Med de nye aktuelle støttemuligheder, satspuljemidlerne 4
5 i perioden , kan det forventes, at flere sådanne socialøkonomiske initiativer dukker op. I kommuner og regioner er der stigende interesse for at skabe gode rammer for socialt entreprenørskab og socialøkonomisk iværksætteri. F.eks. har Væksthus Sjælland oplevet, at de sociale entreprenører har leveret væsentlige bidrag til den lokale udvikling. Pædagoger bliver altså medskabere af de nye velfærdsløsninger og vil i fremtiden kunne forventes at spille en endnu større rolle som facilitatorer af netværkssamarbejde, herunder etablering af nye partnerskaber mellem offentlige, private og frivillige aktører. Velfærdsteknologi et arbejdsmarked med brug for pædagogens kompetencer Velfærdsteknologi er kun i begrænset omfang noget, den pædagogiske sektor beskæftiger sig med i dag. Men der er god grund til at tro, at dette felt fremover kan vise sig som et beskæftigelsesområde, hvor pædagogers udviklingskompetencer bliver efterspurgte. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med udvikling af hjælpemidler, der forøger livskvaliteten for personer med funktionsnedsættelser og funktionsproblemer. Eller i udviklingen af sociale medier såsom nye kommunikationskanaler, IKT-medier i specialpædagogik specielt udviklede GPS-systemer, der støtter op om eksempelvis autisters færden i f.eks. byrummet eller det kunne være IT-baserede værktøjer, der kan understøtte administrative procedurer i forbindelse med læreplansarbejdet eller arbejdet med udredning af eksempelvis børns sprog. Fakta om pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen er som professionsbacheloruddannelse på én gang en professionsuddannelse og en bacheloruddannelse. Som professionsuddannelse ligger pædagoguddannelsens særlige faglige særkende i samspillet mellem en videnbaseret uddannelse forankret i anvendt forskning (undersøgelser af praksis, hvis resultater er anvendelige i praksis) og den pædagogiske praksis i professionen. Netop i dette samspil mellem uddannelsens to læringsrum forberedes den færdiguddannede pædagog til reflekteret og professionelt at kunne varetage omsorgs-, udviklings- og læringsopgaver målrettet forskellige brugergrupper. Pædagoguddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse, og undervisningen varetages derfor af adjunkter og lektorer, der som minimum har en uddannelse på kandidatniveau. En del af underviserne ved pædagoguddannelsen har i supplement hertil enten en pædagog- eller en læreruddannelse. Den færdiguddannede pædagog skal kunne agere i en kompleks praksis, forholde sig systematisk til praktiske problemstillinger og forvalte praksis på et fagligt og etisk grundlag, så den pædagogiske indsats bliver udviklende, lærende og stimulerende for brugerens liv og velfærd. I praksis sikres professionsfagligheden gennem et nært samarbejde med pædagoguddannelsens eksterne partnere, aftagere og praktiksteder samt gennem undervisernes tilknytning til professionshøjskolernes videncentre, hvor en del af pædagogernes efter- og videreuddannelse - og også den anvendte forskning på det pædagogiske fagområde - foregår. Det er desuden obligatorisk for pædagoguddannelsens undervisere, at de som en del af deres lektorkvalificering skal undervise på efter- og videreuddannelsesforløb og/eller deltage i konkret udviklings- og forskningsarbejde. 5
6 Professionshøjskolernes videncentre beskæftiger sig bl.a. med: inklusion og eksklusion børn og unges kultur kost, motion og sundhed integration socialt udsatte børn og unge socialpædagogik og socialt arbejde skole- og institutionsudvikling Som bacheloruddannelse forbereder pædagoguddannelsen desuden de studerende på videreuddannelse ved beslægtede diplom-, master- og kandidatuddannelser. Pædagoguddannelsen er én samlet uddannelse. Den kvalificerer i kraft af sit generalistperspektiv til ansættelse i hele det brede pædagogiske arbejdsfelt, men indbefatter også en mild grad af specialisering målrettet specifikke brugergrupper, eksempelvis psykisk eller fysisk udviklingshæmmede, misbrugere, anbragte børn og unge, socialt udsatte, marginaliserede grupper mv. Pædagoguddannelsen foregår i en vekselvirkning mellem det teoretiske og det praktiske læringsrum. Praktikuddannelsen er en væsentlig dimension og udgør i alt 35 pct. af den samlede uddannelse svarende til 1¼ årsværk. Praktikkens særlige faglighed består i en systematisk bevidstgørende refleksion over og egen og andres praksis. Derved adskiller det læringsmæssige udbytte af praktikken sig kvalitativt fra de erfaringer, mange studerende har med fra ufaglært pædagogisk erhvervsarbejde. Eksempler på centrale kundskabs- og færdighedsområder fra uddannelsens obligatoriske og største fag pædagogik: Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling Menneskers levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn mv. Kulturforståelse, kulturanalyse og kulturkonflikt Inklusion og eksklusion Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde Undersøgelses- og analysemetoder Fakta og tal om uddannelse og studerende Pædagoguddannelsen tilrettelægges over syv semestre svarende til 210 ECTS og udbydes over hele landet af seks professionshøjskoler på i alt 27 udbudssteder. Tilsammen optog professionshøjskolerne i studerende på pædagoguddannelsen flere end året før og et optagelsestal svarende til niveauet i Stigningen illustrerer, at 90 ernes og start-nullernes negative ansøgerkurve nu er vendt. Uddannelsen har en gennemførelsesprocent på 75 (2010). Adgangskravene til pædagoguddannelsen blev skærpet i 2007, og de studerende bliver som udgangspunkt optaget på pædagoguddannelsen på baggrund af en gymnasial ungdomsuddannelse. Herudover optages 28 pct. (2010) på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Der er ofte tale om lidt ældre studerende med professionserfaring. Aldersgennemsnittet for de nyoptagne er over de seneste fem år faldet fra 25 til 22 år. Der er fortsat flere kvinder end mænd, som studerer til pædagog. Andelen af mandlige pædagogstuderende er på 25 pct. (2010). 8 pct. af de pædagogstuderende er af anden etnisk oprindelse end dansk. 6
Ny pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mere5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering
5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng
Læs mereBUPL S MÅL FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OG EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN. Et element i BUPL s professionsstrategi
BUPL S MÅL FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OG EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN Et element i BUPL s professionsstrategi Uddannelsespolitikken er udviklet i dialog med medlemmerne, som bl.a. blev inddraget gennem et fagligt
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereSeminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen
Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen Fælles optag af studerende fra sommeren 2008. Indflytning på Carlsbergvej 1. februar 2009. Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter
Læs mereLærerstuderendes Landskreds. Principprogram
Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereUddannelsesveje i Specialpædagogikken
Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse
Læs merePraktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan
Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan Fokus vil i dag være på uddannelsesplan 2007 og 2014 Bekendtgørelse Kompetencer Videns og færdighedsmål Skabelon til praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs merePædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken
Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken VIA University College Videreuddannelse og kompetenceudvikling www.viauc.dk Uddannelsesveje i
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereBHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE VEDBYHOLM
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereRikke Maja Kromann (RMK), tlf , 1. Velkommen og præsentation v/karen-lisbet Jacobsen... 2
Dagsorden Mødedato: Onsdag den 15. september 2010 Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Mødelokale 2. sal Journalnummer:
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereReform af pædagoguddannelsen
Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereDebatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig
1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereKKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet
KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereBring ideas to life VIA University College. Velkommen til dialogmøde om praktik i ny pædagoguddannelse.
Bring ideas to life VIA University College Velkommen til dialogmøde om praktik i ny pædagoguddannelse. 1 Bring ideas to life VIA University College Dagsorden 15.30 17.30 - Velkomst og præsentation - Ny
Læs mereStrategi for HF & VUC Klar,
Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mere5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering
5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereFakta om pædagoguddannelsen Indhold
Fakta om pædagoguddannelsen Indhold 1. Kort om pædagoguddannelsen 2. Søgning og studerende 3. Pædagoguddannelsen i og uden for de fire store byer 4. Pædagoguddannelsen tiltrækker og fastholder til lokalområdet
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereSkema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.
Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE GEORGS ÆSKE
PRAKTIKBESKRIVELSE GEORGS ÆSKE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedets navn
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs merePraktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan. Pædagogstuderende 4. Praktikperiode Bachelorprojektet
Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 4. Praktikperiode Bachelorprojektet 1 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Telefonnr.: Adresse: Pinjevejens Børnehus
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mere5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering
5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereLeg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer
Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereBørn og unge politik 2015
Børn og unge politik 2015 Forord I Randers kommune vil vi sikre, at alle børn og unge vokser op med de bedst mulige betingelser for læring, udvikling og trivsel. Denne politik skal skabe overblik og danne
Læs mereSTYRK PÆDAGOGUDDANNELSEN FOR BØRNENES SKYLD BUPL S UDDANNELSESUDSPIL 2019
STYRK PÆDAGOGUDDANNELSEN FOR BØRNENES SKYLD BUPL S UDDANNELSESUDSPIL 2019 Pædagoguddannelsen er måske den allervigtigste uddannelse, vi har. Det er pædagogerne, der giver vores børn en spændende hverdag,
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereFormål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014
Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard. Forslag. til
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 208 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard Forslag til Lov om ændring af lov om professionshøjskoler
Læs mereHøringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Att. Kirsten Lippert 27. august 2013 Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse
Læs mereBilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet
Læs mere