Pædagoguddannelse. - i udvikling og vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagoguddannelse. - i udvikling og vækst"

Transkript

1 Pædagoguddannelse - i udvikling og vækst Professionshøjskolernes Rektorkollegium Januar 2012

2 Indledning Pædagoguddannelsen er Danmarks største videregående uddannelse, og det er der god fornuft i. Pædagoger varetager en række af velfærdssamfundets helt centrale opgaver, og deres arbejde har stor betydning for de livsvilkår, danske borgerne har. En kompetent varetagelse af de pædagogiske funktioner er grundlæggende for velfærden. Det kan de fleste danskere nok blive enige om. Alligevel kan man møde en vis usikkerhed omkring indholdet, betydningen og endda berettigelsen af pædagogernes uddannelse. Professionshøjskolerne har ansvaret for pædagoguddannelsens udbud, kvalitet og relevans. Med denne pjece vil Professionshøjskolernes Rektorkollegium derfor give en præcis og tidssvarende præsentation af pædagoguddannelsen og pædagogfaget. Samtidig skal pjecen tydeliggøre, hvordan den danske pædagoguddannelse - som grundlag for en kvalificeret varetagelse af den pædagogiske profession - bidrager til samfundets udvikling og sammenhængskraft. Pædagoguddannelse en samfundsmæssig gevinst Vidste du: - at dansk pædagogisk praksis og tænkning inspirerer langt ud over Danmarks grænser? Dansk og skandinavisk pædagogik og knowhow på området er på vej til at blive en eksportvare. Flere pædagoguddannelser i Danmark er i gang med at udvikle double degree projekter med forskellige universiteter i Europa og i Asien. I London er der oprettet et institut under University of London, der har til hensigt at udbrede kendskabet til dansk pædagogik i Storbritannien. I det hele taget er der fokus på dansk pædagogik som noget værdifuldt og unikt. Det unikke ligger i samtænkningen af læring, sundhed og social dannelse i én uddannelse og én faggruppe. Mange andre steder i verden vanskeliggør en opdeling af området på flere forskellige specialer og faggrupper en samlet og koordineret indsats omkring det enkelte barn hhv. den enkelte borger. - at veluddannede pædagoger understøtter høj erhvervsfrekvens I hele Europa er der brug for at få så mange mennesker ud på arbejdsmarkedet som muligt. Og flere steder har man i disse år særligt fokus på det potentiale, som gruppen af hjemmegående kvinder udgør. Denne gruppe er bl.a. i Tyskland noget større, end den er i Danmark, og i Tyskland har man derfor netop besluttet en storstilet udbygning af daginstitutionsområdet, bl.a. efter dansk forbillede. Når erhvervsfrekvensen blandt småbørnsforældre er så relativt høj, som den er i Danmark, hænger det tæt sammen med den tillid, danske forældre har til daginstitutionssystemet. Det er tilliden til, at børnenes hverdag er mindst lige så glad og udbytterig i børnehaven, som den ville være hjemme, der giver forældrene en reel mulighed for at søge ud på arbejdsmarkedet. Investeringer i veluddannet pædagogisk arbejdskraft er altså en forudsætning for, at en stor del af den voksne befolkning er erhvervsaktive, og investeringer i pædagoguddannelsen er dermed investeringer i Danmarks fremtid. - at uddannede pædagoger i daginstitutionerne styrker læring i folkeskolen? En omfattende forskningsundersøgelse foretaget i samarbejde mellem AKT, SFI og universiteterne i Århus og Maastricht og offentliggjort i august 2011 viser, at børn, som har gået i velbemandede daginstitutioner med uddannet pædagogisk personale, klarer sig bedre end andre ved folkeskolens afgangsprøver. Undersøgelsen dokumenterer en markant positiv effekt for især drenge og børn med indvandrerbag- 2

3 grund, som i førskolealderen har gået i en såkaldt højkvalitetsbørnehave, med en høj normering af uddannede pædagoger. Der er altså en direkte sammenhæng mellem de veluddannede pædagogers systematiske indsats omkring læring, sprogstimulering og udvikling af børnenes personlige, sociale og kognitive kompetencer og børnenes forudsætninger for livslang læring. Og forudsætningen for en sådan indsats er derfor prioriteringen af en pædagoguddannelse af høj faglig kvalitet. - at en tidlig indsats i særlig grad hjælper udsatte børn? 5-15 pct. af alle børn og unge har behov for særlig støtte. I mange kommuner og pædagogiske institutioner arbejdes der med inkluderende praksis, og udenlandske erfaringer viser, at udsatte børn klarer sig bedre med hensyn til bl.a. uddannelse, arbejde og indkomst, hvis de går i daginstitution med pædagogisk uddannet personale. En rapport fra Center for alternativ samfundsanalyse, CASA, viser, at investeringer i tidlige forebyggende indsatser ikke alene betaler sig menneskeligt, men også økonomisk. Hvis bare halvdelen af de mest udsatte børn og unge kommer i arbejde, vil det give Danmark en årlig gevinst på 14 mia. kr. En tidlig indsats kræver en solid satsning på høj kvalitet i det pædagogiske arbejde bl.a. i form af veluddannet personale. - at vellykket integration understøttes af en stærk pædagoguddannelse? Integration handler først og fremmest om medborgerskab og demokrati om at man som udefrakommende oplever at blive en ligeværdig del af, og at kunne tage ligeværdigt del i, eksisterende fællesskaber, bl.a. ved at sætte sit eget præg på dem. Gennem uddannelsen opnår pædagoger stærke kompetencer i inkluderende praksis, i at udvikle og styrke sociale fællesskaber og i at se muligheder og potentialer frem for forhindringer og barrierer i menneskers forskellighed. Både i det direkte arbejde med børn og unge af anden etnisk oprindelse end dansk og i forbindelse med eksempelvis forældresamarbejdet, løser pædagoger derfor en lang række væsentlige opgaver i forhold til individers og gruppers integration i samfundet. Samtidig er det kendetegnende, at såvel pædagoger som pædagoguddannelsen bidrager til samfundets sammenhængskraft ved at formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig eller kulturel baggrund. - at et højt fagligt niveau på det socialpædagogiske område forbedrer sårbare menneskers livsmuligheder? Ud over at være rettet mod børne-, unge- og daginstitutionsområdet forbereder pædagoguddannelsen til beskæftigelse i institutioner for mennesker med nedsat funktionsevne, i socialpsykiatrien, i kriminalforsorgen samt inden for hele misbrugsområdet. Pædagogernes arbejde drejer sig også inden for disse felter om at give borgerne de bedst mulige livsvilkår. På forsorgs- og misbrugsområdet varetager pædagogerne desuden en udbredt forebyggende indsats. Pædagoguddannelsen kvalificerer de studerende til at understøtte udviklingen af de centrale kompetencer, som sætter mennesker i stand til at mestre deres liv. Desuden forbereder uddannelsen til professionelt samarbejde med familier, pårørende, netværk og frivillige. - at en satsning på pædagoguddannelsen er en satsning på det, som Danmark skal leve af i fremtiden? Mennesker har forskellige tilgange til læring og til udvikling af både faglige og sociale kompetencer, men faktorer som nysgerrighed og fantasi er centrale for al læring. Hvis Danmark i fremtiden skal have en befolkning, som kan sprænge rammerne, skabe nyt og tænke kreativt og innovativt, er det derfor væsentligt, at der både i daginstitutions- og skolesystemet er fokus på kropslige, sanselige og æstetiske læreprocesser. Netop disse elementer er fremtrædende i pædagoguddannelsens linjefag. 3

4 En profession i bevægelse Det pædagogiske beskæftigelsesområde er stort og i vækst. Bl.a. er andelen af børn i førskolealderen og de yngste klassetrin, som går i daginstitutioner og skolefritidsordninger, steget markant. I dag går hele 96 % af de 3-5-årige i Danmark i daginstitution. I dag er der ca organiserede pædagoger på arbejdsmarkedet. Heraf arbejder ca inden for børne- og ungeområdet: vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner, skolefritidsordninger, børnehaveklasser, klubber og lign., mens ca arbejder inden for det socialpædagogiske område, bl.a. med handicappede og socialt udsatte. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede er i hele landet over 90 pct. Gennem de sidste 30 år er der desuden sket en stor udbygning og udvidelse af det pædagogiske arbejdsfelt. Det betyder, at stadigt flere uddannede pædagoger anvender deres viden, færdigheder og kompetencer uden for de traditionelle beskæftigelsesområder. I dag får op mod en tiendedel af alle pædagoguddannede arbejde i andre brancher, hvor der er brug for den indsigt i menneskelige udviklingsprocesser, understøttelse af potentialer, kommunikation og menneskeligt samspil, som den pædagogiske uddannelse kvalificerer til. Pædagoger gør unge uddannelsesparate og fastholder dem i ungdomsuddannelserne Med regeringens målsætning om at 95 pct. af alle unge skal have - og fastholdes i - en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, bliver uddannelsesparathed en afgørende faktor. Derfor ansættes pædagoger nu i ungdomsuddannelserne som henholdsvis coaches, vejledere eller mentorer. At være parat til uddannelse drejer sig ikke blot om personlighed og faglige kundskaber. Det at blive parat til uddannelse er noget, der sker i et socialt samspil med andre, som man føler sig knyttet til. I en ny undersøgelse påviser Socialforskningsinstituttet bl.a., at venskaber har en særligt afgørende betydning for læring hos børn og unge med funktionsvanskeligheder. Pædagoger kan derfor fremover blive medskabere af skolens og ungdomsuddannelsernes læringsmiljøer, når det gælder fællesskabsdannende aktiviteter i og ud over undervisningen. Pædagogers viden om og færdighed i relationsarbejde tager hånd om alle uddannelsesparathedens tre ben : det faglige, det personlige og det sociale. Pædagoger i folkeskolen stimulerer børn og unges kreativitet og foretagsomhed I en række kommuner udvides skoledagen nu med ekstra timer, der hverken er undervisningstid eller fritid. Flere og flere pædagoger ansættes i folkeskolen til at varetage disse ekstra timer, hvor børns kreativitet og foretagsomhed udfoldes i projekter, der understøtter skolens mål og undervisning og rækker mod fritidspædagogiske aktiviteter. 90 pct. af skolelederne mener, at pædagoger bør være en integreret del af fremtidens folkeskole, og regeringen har som mål, at der oprettes flere heldagsskoler, hvor læring, fysisk udfoldelse og sociale aktiviteter kan indgå i et helstøbt forløb over hele skoledagen. Pædagoger faciliterer social entreprenørskab og social virksomhed på tværs af den private sektor, den offentlige sektor og frivillighedsområdet Center for socialøkonomi vurderer, at antallet af pædagoger, som arbejder med social entreprenørskab, er i vækst. Flere socialøkonomiske virksomheder, der beskæftiger medborgere, som ikke er i stand til at begå sig på det traditionelle arbejdsmarked, er allerede landskendte. Det gælder fx Skovgaards Hotel i Nordjylland, der drives af medarbejdere med psykiske funktionsnedsættelser og Specialisterne i Århus, som anvender autisters karaktertræk positivt til løsning af værdifulde itopgaver for erhvervslivet. Med de nye aktuelle støttemuligheder, satspuljemidlerne 4

5 i perioden , kan det forventes, at flere sådanne socialøkonomiske initiativer dukker op. I kommuner og regioner er der stigende interesse for at skabe gode rammer for socialt entreprenørskab og socialøkonomisk iværksætteri. F.eks. har Væksthus Sjælland oplevet, at de sociale entreprenører har leveret væsentlige bidrag til den lokale udvikling. Pædagoger bliver altså medskabere af de nye velfærdsløsninger og vil i fremtiden kunne forventes at spille en endnu større rolle som facilitatorer af netværkssamarbejde, herunder etablering af nye partnerskaber mellem offentlige, private og frivillige aktører. Velfærdsteknologi et arbejdsmarked med brug for pædagogens kompetencer Velfærdsteknologi er kun i begrænset omfang noget, den pædagogiske sektor beskæftiger sig med i dag. Men der er god grund til at tro, at dette felt fremover kan vise sig som et beskæftigelsesområde, hvor pædagogers udviklingskompetencer bliver efterspurgte. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med udvikling af hjælpemidler, der forøger livskvaliteten for personer med funktionsnedsættelser og funktionsproblemer. Eller i udviklingen af sociale medier såsom nye kommunikationskanaler, IKT-medier i specialpædagogik specielt udviklede GPS-systemer, der støtter op om eksempelvis autisters færden i f.eks. byrummet eller det kunne være IT-baserede værktøjer, der kan understøtte administrative procedurer i forbindelse med læreplansarbejdet eller arbejdet med udredning af eksempelvis børns sprog. Fakta om pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen er som professionsbacheloruddannelse på én gang en professionsuddannelse og en bacheloruddannelse. Som professionsuddannelse ligger pædagoguddannelsens særlige faglige særkende i samspillet mellem en videnbaseret uddannelse forankret i anvendt forskning (undersøgelser af praksis, hvis resultater er anvendelige i praksis) og den pædagogiske praksis i professionen. Netop i dette samspil mellem uddannelsens to læringsrum forberedes den færdiguddannede pædagog til reflekteret og professionelt at kunne varetage omsorgs-, udviklings- og læringsopgaver målrettet forskellige brugergrupper. Pædagoguddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse, og undervisningen varetages derfor af adjunkter og lektorer, der som minimum har en uddannelse på kandidatniveau. En del af underviserne ved pædagoguddannelsen har i supplement hertil enten en pædagog- eller en læreruddannelse. Den færdiguddannede pædagog skal kunne agere i en kompleks praksis, forholde sig systematisk til praktiske problemstillinger og forvalte praksis på et fagligt og etisk grundlag, så den pædagogiske indsats bliver udviklende, lærende og stimulerende for brugerens liv og velfærd. I praksis sikres professionsfagligheden gennem et nært samarbejde med pædagoguddannelsens eksterne partnere, aftagere og praktiksteder samt gennem undervisernes tilknytning til professionshøjskolernes videncentre, hvor en del af pædagogernes efter- og videreuddannelse - og også den anvendte forskning på det pædagogiske fagområde - foregår. Det er desuden obligatorisk for pædagoguddannelsens undervisere, at de som en del af deres lektorkvalificering skal undervise på efter- og videreuddannelsesforløb og/eller deltage i konkret udviklings- og forskningsarbejde. 5

6 Professionshøjskolernes videncentre beskæftiger sig bl.a. med: inklusion og eksklusion børn og unges kultur kost, motion og sundhed integration socialt udsatte børn og unge socialpædagogik og socialt arbejde skole- og institutionsudvikling Som bacheloruddannelse forbereder pædagoguddannelsen desuden de studerende på videreuddannelse ved beslægtede diplom-, master- og kandidatuddannelser. Pædagoguddannelsen er én samlet uddannelse. Den kvalificerer i kraft af sit generalistperspektiv til ansættelse i hele det brede pædagogiske arbejdsfelt, men indbefatter også en mild grad af specialisering målrettet specifikke brugergrupper, eksempelvis psykisk eller fysisk udviklingshæmmede, misbrugere, anbragte børn og unge, socialt udsatte, marginaliserede grupper mv. Pædagoguddannelsen foregår i en vekselvirkning mellem det teoretiske og det praktiske læringsrum. Praktikuddannelsen er en væsentlig dimension og udgør i alt 35 pct. af den samlede uddannelse svarende til 1¼ årsværk. Praktikkens særlige faglighed består i en systematisk bevidstgørende refleksion over og egen og andres praksis. Derved adskiller det læringsmæssige udbytte af praktikken sig kvalitativt fra de erfaringer, mange studerende har med fra ufaglært pædagogisk erhvervsarbejde. Eksempler på centrale kundskabs- og færdighedsområder fra uddannelsens obligatoriske og største fag pædagogik: Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling Menneskers levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn mv. Kulturforståelse, kulturanalyse og kulturkonflikt Inklusion og eksklusion Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde Undersøgelses- og analysemetoder Fakta og tal om uddannelse og studerende Pædagoguddannelsen tilrettelægges over syv semestre svarende til 210 ECTS og udbydes over hele landet af seks professionshøjskoler på i alt 27 udbudssteder. Tilsammen optog professionshøjskolerne i studerende på pædagoguddannelsen flere end året før og et optagelsestal svarende til niveauet i Stigningen illustrerer, at 90 ernes og start-nullernes negative ansøgerkurve nu er vendt. Uddannelsen har en gennemførelsesprocent på 75 (2010). Adgangskravene til pædagoguddannelsen blev skærpet i 2007, og de studerende bliver som udgangspunkt optaget på pædagoguddannelsen på baggrund af en gymnasial ungdomsuddannelse. Herudover optages 28 pct. (2010) på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Der er ofte tale om lidt ældre studerende med professionserfaring. Aldersgennemsnittet for de nyoptagne er over de seneste fem år faldet fra 25 til 22 år. Der er fortsat flere kvinder end mænd, som studerer til pædagog. Andelen af mandlige pædagogstuderende er på 25 pct. (2010). 8 pct. af de pædagogstuderende er af anden etnisk oprindelse end dansk. 6

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan Fokus vil i dag være på uddannelsesplan 2007 og 2014 Bekendtgørelse Kompetencer Videns og færdighedsmål Skabelon til praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen Fælles optag af studerende fra sommeren 2008. Indflytning på Carlsbergvej 1. februar 2009. Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken VIA University College Videreuddannelse og kompetenceudvikling www.viauc.dk Uddannelsesveje i

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedets navn

A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedets navn PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Bring ideas to life VIA University College. Velkommen til dialogmøde om praktik i ny pædagoguddannelse.

Bring ideas to life VIA University College. Velkommen til dialogmøde om praktik i ny pædagoguddannelse. Bring ideas to life VIA University College Velkommen til dialogmøde om praktik i ny pædagoguddannelse. 1 Bring ideas to life VIA University College Dagsorden 15.30 17.30 - Velkomst og præsentation - Ny

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE GEORGS ÆSKE

PRAKTIKBESKRIVELSE GEORGS ÆSKE PRAKTIKBESKRIVELSE GEORGS ÆSKE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard. Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard. Forslag. til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 208 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard Forslag til Lov om ændring af lov om professionshøjskoler

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Børn og unge politik 2015

Børn og unge politik 2015 Børn og unge politik 2015 Forord I Randers kommune vil vi sikre, at alle børn og unge vokser op med de bedst mulige betingelser for læring, udvikling og trivsel. Denne politik skal skabe overblik og danne

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1.

Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1. Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1. August 2007 Generel info om praktikstedet/tilknytningsinstitution Beskrivelse

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Att. Kirsten Lippert 27. august 2013 Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Sfo- Zik-Zakken Brødeskov Skole Brødeskovvej 39 3400 Hillerød 4820 0685 / 4820 0686 af@hillerod.dk www.brodeskovskole.dk

Sfo- Zik-Zakken Brødeskov Skole Brødeskovvej 39 3400 Hillerød 4820 0685 / 4820 0686 af@hillerod.dk www.brodeskovskole.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Sfo- Zik-Zakken Brødeskov

Læs mere

Pædagogik og pædagoger

Pædagogik og pædagoger Pædagoguddannelsen i fokus Thomas Gregersen Lotte Hedegaard-Sørensen Grethe Kragh-Müller Suzanne Krogh Unni Lind Peter Mikkelsen Anders Elof Nielsen Søren Smidt Pædagogik og pædagoger Redaktion: Peter

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

TEMAER FRA MØDET DEN

TEMAER FRA MØDET DEN TEMAER FRA MØDET DEN 3.3.2016 Andet Dagtilbud Partnerskaber Børneog Unge Politik Skolegang Sundhed Forældresamarbejde Ungdomsuddannelse Fællesskab FORÆLDRESAMARBEJDE Fokus på indsats og støtte til barn

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Pædagoguddannelsen i Jelling

Pædagoguddannelsen i Jelling Pædagoguddannelsen i Jelling Fremtidens pædagoger er anderledes, end du tror vejenandersen.dk Der sker meget hos os hele tiden. På Pædagoguddannelsen i Jelling satser vi benhårdt på oplevelse, iværksætteri

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere