Jerslev gennem 100 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jerslev gennem 100 år"

Transkript

1 Jerslev gennem 100 år

2 Ved udarbejdelsen af artiklerne til denne bog har jeg benyttet mig af de oplysninger, jeg har kunnet finde frem til på Det lokalhistoriske arkiv i Jerslev. Jeg har dels søgt i protokoller, regnskabsbøger, årbøger og ikke mindst i avisudklip fra Vendsyssel Tidende og Nordjyske Stiftstidende, dels lyttet til adskillige hjælpsomme menneskers fortælling om det, de kan huske. Det har været en stor hjælp at læse annoncer i f.eks. de gamle skattebøger, når tidspunktet for en handlende eller en håndværker skulle fastsættes. Jeg kan ikke garantere for, at alle oplysninger er historisk korrekte, men jeg har bragt dem, som jeg har fundet dem i de materialer, jeg har haft adgang til. Uddybende oplysninger vil i de fleste tilfælde kunne søges på Det lokalhistoriske arkiv. Jeg vil gerne takke bestyrelsen i Borgerforeningen for Jerslev og Omegn, fordi den har vist mig den tillid at vælge mig til at skrive artiklerne til denne jubilæumsbog. Jeg takker også, fordi jeg har fået så frie hænder til selv at vælge indholdet. Til lykke med 100-års jubilæet. Ruth Kristensen

3 Jerslev gennem 100 år Udgivet af Borgerforeningen for Jerslev og Omegn i anledning af foreningens 100 års jubilæum, med støtte fra Jerslev Sparekasses Fond, Landsbyrådet i Brønderslev kommune og Jerslev Samvirke. Fotos venligst udlånt af Egnsmindesamlingen i Jerslev.

4 Redaktion: Ruth Kristensen Layout og grafisk tilrettelægning: Jens Erik Larsen, ASSIST Kommunikation Bogen er trykt hos Arco Grafisk A/S, Skive ISBN

5 Indhold Forord side 4 Jerslev side 6 Jerslev og Svenskekrigene side 12 Besættelsen side 13 Nye gadenavne side 15 Jerslev i dag side 16 Jerslev Håndværker og Borgerforening side 20 De sidste 25 år side 48 Jerslev - en driftig handels- og håndværkerby side 54 Jerslev Sparekasse side 74 Jerslev og Omegns Andelsfryseanlæg side 76 Jerslev Mergelselskab side 78 Jerslev Kro side 80 Jerslev Alderdomshjem side 83 Mejeriet Nørager side 86 Telefoncentraler side 88 Lægerne side 89 Postvæsen og trafikale forhold side 92 Jerslev Kirke side 98 Præster i Jerslev side 99 Skoler side 100 Musikliv i Jerslev side 102 Jerslev Kirkekor side 107 Jerslev Forsamlingshus side 108 Adventistskolen og Adventistkirken side 116 Jerslev Sogns Hjælpekasse side 118 Jerslev Sogns Totalafholdsforening side 121 Julens Glæde side 123 Jerslev-Sterup Idrætsforening side 125 Pensionistforeningen for Jerslev og Omegn side 128 Jerslev Husflidsforening side 129 KFUM-spejderne side 133 Initiativrige mænd side 135 Peter Schmidt side 136 Peder Larsen Dyrskjøt side 138 Urmager Bertel Langthjem side 140 Laust Røjkjær side 141 Kræn Degn side 142 Inger Dal side 145

6 Forord Jerslev Borgerforening har med denne bog ønsket at markere det 100-års jubilæum, som foreningen kan fejre i år. Den indeholder et væld af oplysninger om foreningens virke i de fleste af årene. Store og små begivenheder, som Borgerforeningen stod bag, er gengivet ud fra de optegnelser, der kan findes i de gamle protokoller. Tilsammen beskriver de livet i Jerslev, som det har udfoldet sig op igennem tiden. De forbedringer for borgerne, som efterhånden kom til i form af veje, gadenavne og numre, alderdomshjem m. m., havde Jerslev Borgerforening aktivt arbejdet for - ofte i flere år. Dette faktum understreger, at livet i en landsby er helt afhængig af, at der er nogen, der vil gå forrest og kæmpe for at få forbedringerne ført igennem. Så heldige har vi været i Jerslev, at der lige siden foreningens start har været en næsten ubrudt række af ildsjæle, som alle har formået at få kvaliteten i landsbylivet forbedret. Et jubilæum er altid en god lejlighed til at lade tankerne gå til dem, der er gået forud og til at tænke på deres indsats for landsbyens borgere - samt til at takke de nuværende medlemmer af bestyrelsen for deres store engagement. De senere år er samarbejdet med Brønderslev byråd blevet forstærket, og en landsbypolitik har for længst set dagens lys i Brønderslev kommune. Det forpligter naturligvis et byråd til at lade pengene følge op på politikken, og i samarbejde med lokale politikere har Borgerforeningen for Jerslev og Omegn arbejdet aktivt for fornyelse af såvel boligmassen som af veje og pladser, så Jerslev i dag fremstår pænere, end den har gjort længe. At bo i en landsby er både en opfordring og en udfordring. En opfordring til alle borgere om at medvirke aktivt til at gøre hverdagen bedre og mere spændende, og antallet af foreninger, der er og har været i byen, afspejler den lyst og energi til at arbejde for fællesskabet, der altid har eksisteret her i Jerslev. En udfordring fordi der er særlige regler, der gør sig gældende i landsbyen. Man kommer tæt på hinanden, og sladderen har gode vilkår. Hvis ikke man kan lide at komme i folkemunde, skal man nok ikke søge fællesskabet i en landsby. Jeg har personligt altid opfattet landsbysnak som et udtryk for, at vi tager del i hinandens liv og virke - et udtryk for almenmenneskelig interesse. Som vi ynder at sige: Vi kommer hinanden ved. Hjælpsomheden og venligheden har rigtig gode vilkår i Jerslev, og en indkøbstur i byen kan godt trække ud, fordi der altid lige er mindst en, man skal veksle et par ord med. 4

7 Trygheden ved at lade børnene vokse op i en landsby burde egentlig lokke mange børnefamilier til, og der er da også kommet en del de senere år - også godt hjulpet på vej af Borgerforeningen for Jerslev og Omegns utrættelige reklamekampagner for byen, samt kommunale tilbud om børnepasning i to børnehaver og skolegang på Toftegårdsskolen i 9-10 år. Trygheden ved at blive gammel her i Jerslev garanteres af et nyt plejecenter, ligesom indkøbsmuligheder forhåbentligt er sikret også i fremtiden. Alle forudsætninger for et godt landsbyliv er således til stede - det er så op til os borgere at gribe dagen og lejligheden til at sætte et positivt præg på det fremtidige landsbyliv i Jerslev. Til lykke med 100-års jubilæet Jerslev februar 2008 Lene Hansen Lærer og MF 5

8 Jerslev Man kan ikke skrive om Jerslevs oprindelse og udvikling uden også at nævne de omliggende småbyer og oplandet. Navnet Jerslev er et gammelt herredsnavn. I 1231 bliver det skrevet Jarlsefheret. Dette navn viser, at herredsbyen i oldtiden har været sæde for en jarl. Fra et udateret avisudklip citeres: Jerslev Sogn, der ligger nord for de to Brønderslev Sogne, er på 6450 Ha og har meget bugtede Grænser, saa her maa nok livfulde Forhandlinger have fundet Sted, da Sognets Tilliggende blev afsat. Otte Veje fører til Jerslev, et Antal, der oplyser om Byens gamle lokale Betydning. Jerslev ligger ret sydlig i Sognet. En Vej fører hen gennem Middelalderbyen Klæstrup og videre til Vester Brønderslev. Klæstrup er grundlagt af en Mand, der vistnok hed Klepper. Vest herfor kommer man forbi Aalstrup, grundlagt i Middelalderen af Manden Alef, senere Olaf. Nord oppe har vi Øster Mellerup, af Medel, ældre dansk Mæthæl, den midterste Torp, et Navn, der vel skal hentyde til Byens Beliggenhed mellem Klæstrup i syd og Sterup i nord, med mindre man skal tænke sig, at Byerne Vester og Øster Mellerup ligger mellem Jerslev og Hjelmsted. Den Slags kan ikke altid afgøres. Østligst i Herredet forekommer store Nyskove, bl.a. Søhedens Plantage, Pajhede Skov og Grønskov i Jerslev Sogn, hvor der er 433 Ha Skov. Skovene har et smukt landskabeligt Indslag i Herredets Natur, hvis sydlige Omraade førhen særlig var præget af Udsigten over den vældige Vildmose, hvortil megen Kulturhistorie er knyttet. I 1881 skrives der om Jerslev, at den gjør et venligt Indtryk, da der ikke findes saa lidt Trævækst. Veje og kroer Selv om det er Jerslev, der nævnes som herredsby, har herredsfogeden haft bopæl i Nørgård i Sterup og er omtalt i bogen Herredsfogeder og tingskrivere som boende i Sterup i tallet. På samme tid omtales Kongevejen, der gik lige forbi tingstedet i Ø. Brønderslev sogn. Fra Kongevejen gik der afstikkere, kaldet skovveje over Klæstrup og Jerslev til Hellum og Skæve Kro. Fra Klæstrup gik en vej mod nordøst til Mellerup Mølle og antagelig videre til Sterup. Den kaldtes Tingvejen og benyttedes af beboerne i Jerslev sogns nordligste del, når de skulle til herredstinget. Den efter den tids forhold store trafik fik bl.a. folk i Klæstrup til at holde kro. I 1678 ses det at der af Amtsskriveren rejses Tiltale mod Chr. Larsen Hjulskov i Klæstrup for ulovligt Krohold, idet han i 5-6 år havde solgt Øl og Brændevin baade i og ud af Huset til alle, som ville købe, og formedelst hans Krohold baade Hellig og Søgnedage var der foraarsaget megen Klammeri og Sletteri af Byens og udenbys Folk. På den tid nævnes Jerslev som et betydeligt vejcentrum, og i 1711 menes der at have været fire lovlige kroer i byen, og samtidig var der en i Sterup og muligvis en i Svennum. I 1733 var disse kroer dog forsvundet. Jerslevs nuværende kro var kgl. privilegeret fra sin begyndelse i ca til

9 Jerslev sogn Sognemæssigt var Vester Brønderslev (det nuværende Brønderslev) anneks til Jerslev indtil 1859, da Hellum, der indtil da havde hørt til Hellevad, kom til at høre til Jerslev. Til Jerslev sogn hører Mylund, der fik egen kirke i I 1690 beklager den daværende præst i Jerslev, Friderich Boysen, sig over, at han på sine kirkerejser til Brønderslev ofte er i livsfare om vinteren. Et af hans mange klagepunkter lyder således: Jeg har en lang og slem Vej mellem mine Kirker og et Vadested eller Bæk, kaldet Vrangbæk, hvorover jeg mangen Gang om Vinteren kommer med største Livets Fare og derfor højligt foraarsages at bede, at derover en Bro måtte forfærdiges. I en artikel i Vendsyssel Årbog 1938 fortælles, at Jerslev sogn i oldtiden og middelalderen har været stærkt skovklædt, og sognet hørte da også til det i middelalderen eksisterende Skovbo Herred. Endnu ved midten af 1800-tallet kaldtes Østersognets folk for skovboerne af Vestersognets folk. Når skovboerne kom i kirke, havde de deres plads i kirkens korskirke, hvor gulvet dengang bestod af sand, og hvor der ikke var rigtige kirkestole, men kun nogle bænke og noget rækværk. Disse skovboere har sikkert ernæret sig som kulsviere, da det fortælles, at brænding af trækul før har været en indtægtskilde for beboerne i østersognet. I Jyske Samlinger fortæller Laust Røjkjær, der var lokalhistoriker og lærer i Hellum, hvordan Jerslev kirke fik sit våbenhus. Om Jerslev Kirke fortælles, at der længe ingen Vaabenhus var ved Kirken; men en Søndag kom Fru Ingeborg (Skeel) fra Voergaard kørende forbi; hun saa da, at Præsten stod i Kirkedøren, medens de Kvinder, der skulle indlæses (efter Barnefødsel), stod udenfor i øsende Regnvejr. Dette syntes hun ilde om, hvorfor hun lod bygge et Vaabenhus og lod det tække med Bly. Ingeborg Skeel var ellers kendt for at være en ond og beregnende kvinde. Jernbanens betydning Allerede i 1850 erne begyndte man at diskutere, hvor en jernbane gennem Vendsyssel skulle gå. Der var flere forslag. Et af dem gik ud på, at banen fra Nr. Sundby til Frederikshavn skulle gå gennem Jerslev og dermed tværs over til Frederikshavn. Men denne plan modsatte sognestyret i Jerslev sig, idet de ikke ønskede at få en import af arbejdsproletarer. Banen måtte så gå den lange vej over Hjørring. Banen blev åbnet den 16. august 1871 og kom til at betyde, at Brønderslev blev Midtvendsyssels største by. Var planen om at lade banen gå over Jerslev blevet brugt, var det måske Jerslev, der havde været købstad i dag. I 1924 indviedes en jernbane, der gik fra Vodskov til Østervrå med stationer i bl.a. Hellum og Mylund og et trinbræt i Kirkholt. Planerne om at anlægge banen havde været undervejs i 16 7

10 år, og det viste sig, at tiden sådan set var løbet fra banen. Man havde ventet sig meget af banens anlæggelse. Især troede man, at den ville få stor betydning for egnens landmænd, dels ved at levere mergel til forbedring af jorden, dels ved at transportere svin til slagterierne. Men disse forventninger kom ikke til at holde stik. Mergelen blev kørt med tipvogne på smalsporede baner, og midt i 1920 erne begyndte det at blive almindeligt at køre svin med lastbiler. Banen fik ingen lang levetid, idet den blev nedlagt den 31. marts 1950 efter kun 26 års levetid. En rigtig landsby Jerslev har været en rigtig landsby med forholdsvis få huse mellem de mange landbrugsejendomme og gårde. Omkring 1920 lå der omkring 20 landejendomme indenfor det, vi i dag kalder bygrænsen. Nogle er nedlagt for mange år siden, andre har været drevet indtil for få år siden. I 1950 var de fleste udstykket til byggegrunde. I 2006 blev ingen af dem mere drevet som landbrug. Nogle af de ældste huse i byen er Borgergade 26, Anlægsvej 6 og 8, Voldgade 7 og 9 samt Ærøgade 1 og 21. Der har ligget landbrugsejendomme på følgende adresser: Borgergade 2: Jorden udstykket til byggegrunde på Boulevarden. Anlægsvej 12: Udstykket til Birkagervej og Baunevej Spejderstien 3: Udstykket til dele af Anlægsvej, Baunevej, Græsvangen og Højlandsvej. Bag Fanøgade 18: (Nedrevet) Udstykket til Fanøgade. Palægade 47: (Nedrevet) Udstykket til Højlandsvej. Samsøgade 6: Udstykket til Samsøgade. Anlægsvej 5: Udstykket til Anlægsvej. Borgergade 36: Udstykket til Enghavevej og Klerkegade. Ærøgade 23: Udstykket til Ærøgade og Bogøgade. Kaløgade 4-5: Udstykket til Livøgade og Sprogøgade. Fanøgade 17: Udstykket til Læsøgade og Lyøgade. Ærøgade 16 A: Udstykket til Ærøgade. Borgergade 28: Udstykket til Præstelunden Sdr. Ringgade 19: Udstykket til Rugvangen og Bygvangen. Sdr. Ringgade 39: Udstykket til Munkegade. Borgergade 51: Udstykket til Kirkestræde og Vægterstræde Fanøgade 27: Udstykket til Mandøgade. Ærøgade 40: Udstykket til Ærøgade. Askøgade 6: Udstykket til Læsøgade og Rømøgade. 8

11 Butikker og værksteder Mange af de ældste butiksejendomme er opført i to etager med forretning i stueetagen og beboelse på 1. sal (f.eks. Borgergade 1, 3, 5, 17, 19, 21 og 23. Palægade 3, 5, 7, 8, 9 og 11). Håndværkere har oftest haft beboelse og værksted i samme bygning (f.eks. Voldgade 7, Boulevarden 6, 7, 8, 10, 12, 19. Borgergade 27 m. fl.). Enkelte havde beboelse og værksted adskilt. Langt de fleste af de ansatte i butikker og på værksteder boede i byen, ofte på arbejdspladsen, hvor de fik kost og logi. På gårdene var det en selvfølge, at de ansatte boede på stedet, men det var også gældende for alderdomshjemmet og brugsforeningen. Først da arbejdspladserne i Jerslev blev færre og automatiseringen vandt indpas, begyndte de unge at finde arbejdspladser udenbys. Eksempelvis kan nævnes, at da Toftegårdsskolen blev taget i brug i 1962 og en del år frem, var alle lærere bosat i lokalsamfundet. Det samme gjaldt de ansatte på alderdomshjemmet. For år tilbage var det en selvfølge, at læge, lærer, uddeler, mejeribestyrer, plejehjemsleder m. fl. boede i lokalsamfundet, hvilket helt er fraveget i nyere tid. Indtil videre har sognepræsten dog pligt til at bo i sognet. Parcelhusejerne Hvem bor så i de mange huse, der er blevet opført i løbet af de sidste 50 år? I en del af dem bor der folk, der tidligere har været aktive i erhvervslivet i Jerslev eller nærmeste omegn. Heldigvis er det ikke kun pensionister, der bor i byen. Mange børnefamilier vælger også at bo i byen. Ofte køber de et gammelt hus, som de så giver en gennemgribende renovering. Børnefamilierne føler sig muligvis tiltrukket af gode muligheder for børnepasning i to børnehaver og skolegang i en skole, der underviser elever fra klasse, en velfungerende skolefritidsordning samt gode fritidstilbud til børn og unge i en stor og vidt forgrenet idrætsforening, en godt besøgt junior- og ungdomsklub samt KFUM-spejdere med eget hus. Forretninger og håndværkere Omkring 1950 rummede byen følgende butikker: Fem købmænd, en brugsforening, tre bagere, to slagtere, to blomsterhandlere, to manufakturhandlere, en boghandel, en skoforretning, en fiskehandel, en støbegodsforretning, et håndkøbsudsalg, en broderiforretning, en radioforretning, en møbelforretning og et møbelog ligkistemagasin. Desuden var der seks murermestre, fem tømrere, tre herreskræddere, en dameskrædder, tre herrefrisører, to damefrisører, en karetmager, en sadelmager, en blikkenslager, en bødker og en mekaniker. Derudover var der et andelsmejeri med mælkeudsalg, et cementstøberi og en maskinfabrik. 9

12 Endelig havde byen også præst, læge, jordemoder, hjemmesygeplejerske og dyrlæge samt en seksklasset skole og en privatskole. Jerslevs ry Jerslev har åbenbart tidligt haft Vendsyssel Tidendes bevågenhed. Allerede i 1885 skrev avisen således: Jerslev By vil nu snart ikke alene være en af de største, men ogsaa en af de smukkeste og med de fleste Bekvemmeligheder udstyrede Landsbyer i Vendsyssel. Siden Anlægget af den fortrinlige Brønderslevvej, der dagligt befærdes af en Dagvogn og somme Tider ogsaa af to fra og til Stationen, er der bygget overordentlig meget, og alene i indeværende Aar har der rejst sig særdeles smukke og efter Landsbyforhold ligefrem flotte Nybygninger, ligesom flere af de ældre Bygninger er blevne udvidede og moderniserede. Her findes de allerfleste Håndværk repræsenterede, somme in duplo, desuden tre Manufakturforretninger, lige saa mange Kolonialforretninger, en Ølhandel og en Spækhøkerforretning osv. I Byens Centrum ligger Kroen, klemt paa den ene Side af Kirken og trykket på den anden Side af det nu nylig rejste Afholdshjem. Desuden findes der i Byen Læge, Præst og Degn, en Forligsmægler og en ex-rigsdagsmand med betydelige Gaver i juridisk Retning, saa det er ikke saa underligt, at mangen Gamling, som i Fred og Ro vil nyde sine sidste Dage, søge til Jerslev, hvor alt, hvad der behøves, ligger lige saa nær ved Haanden som i Købstaden, og hvor man dog lever i den friske Landluft. Fem år senere havde avisen opdaget, at moderne tider var nået til Jerslev: Cykelsporten er også i færd med at udvikle sig her i Byen; allerede tre Mand have hver anskaffet sig Hjulheste, og næsten hver dag ses Hjulryttere fare gennem Byen. Hvor gode mulighederne var for at fare gennem byen, kan man have sin tvivl om, for murermester Lars Mikkelsen kunne fra sin barndom i 1920 erne huske, at der var dybe hjulspor i gaderne, så der var, som Lars Mikkelsen sagde wælthajl i Jesle. 10

13 Erhverv og forretninger i Jerslev omkring 1950 Butikker: Håndværkere: 1 brugsforening 5 tømrere 5 købmænd 6 murermestre 1 møbel- og ligkistemagasin 1 karetmager 1 møbelforretning 1 sadelmager 2 blomsterforretninger 1 blikkenslager 1 radioforretning 1 bødker 2 manufakturforretninger 1 dameskrædder 1 broderiforretning 3 herreskræddere 1 håndkøbsudsalg 3 herrefrisører 1 støbegodsforretning 2 damefrisører 3 bagerforretninger 1 fiskehandel Fabrikker: 1 boghandel 1 maskinfabrik 1 skoforretning 1 mejeri 1 cementstøberi Ca. 1920: Andet: 19 landbrug indenfor bygrænsen læge Ca. 1950: jordemoder De fleste udstykket til parcelhuse hjemmesygeplejerske 2003: dyrlæge 2 eller 3 landbrug tilbage. præst skole privatskole 11

14 Jerslev og Svenskekrigene Svenskerne var under svenskekrigene i 1600-tallet særdeles hårde ved Jerslev. I flere skrifter kan læses om de mange ødelæggelser, der fulgte i svenskernes fodspor. Adskillige gårde og huse var afbrændte eller på anden måde ødelagt. Dyr, værdigenstande og andet indbo var røvet. Eksempelvis kan nævnes, hvad Jerslev Sogn måtte yde til svenskerne. Som brandskat blev sognet afkrævet 408 rigsdaler, otte okser og to tønder havre. Desuden fik fjenden på Hals Skanse eller i Aalborg leveret 19 tdr. rugmel, 77 tdr. havre, 22 tdr. malt, 6 tdr. gryn, 60 pund smør, 80 pund flæsk, 8 tdr. øl, 9 læs hø, 9 fede okser, 8 får, 24 høns og gæs, 40 tomme øltønder, 1 opredt seng, 4 rævebælge og 407 rigsdaler. Desuden skulle eksekver-rytterne have 52 rigsdaler, 16 tdr. havre, 2 læs hø, 3 sølvskeer og 2 nye sadler samt arbejde ved Hals Skanse i tre måneder med syv vogne og tre karle ved hver vogn. Jerslev Sogn havde indkvartering i en nat af to kompagnier ryttere, der fordærvede og ødelagde korn og andet ved plyndring, tog heste og fordærvede Alt, saa vidt de overkom. Seks heste, som de medtog, anslås til 100 rigsdaler i alt, da det var af de bedste heste. Også andre voldshandlinger fandt sted: En Rytter ved Navn Klavs huggede en Søndag ved Jerslev Kirke Peder Sørensen af Svennum saaledes over den ene Haand, at Haandleddet blev halvt gjennemhugget. Der blev klaget til ritmesteren over denne handling, men han lod så vel denne som andre misgerninger gå ustraffet hen. Kilde: Klitgaard: Blade af Vendsyssels Historie 12

15 Besættelsen Den tyske besættelse berørte naturligvis også Jerslev og byens beboere, men slet ikke i den grad som svenskekrigene gjorde. Der var en tid indkvartering af danske soldater i private hjem. I krigens sidste tid var ca. 150 tyske soldater indkvarteret på kroen og i forsamlingshuset, hvilket tog hårdt på gulve og inventar og naturligvis forhindrede, at der kunne foregå andet de pågældende steder. En ung tysk soldat ville undgå krig og soldaterliv og gemte sig derfor i en skov ved Klæstrup. Mange af sognets beboere blev indblandet, og flere måtte afsone straf i arresten i Hjørring. (Beretning om denne hændelse kan læses i Fra land og by 6, udgivet af de lokalhistoriske arkiver i Brønderslev kommune). En flyvemaskine faldt ned, en bombe knuste en del ruder i Hellum, men ellers var der ikke tale om de store ødelæggelser. Hverdagen var naturligvis præget af mangel på varer og deraf følgende rationering af mange dagligvarer: mel, sukker, kaffe, smør osv. samt brændsel og tøj. Private biler blev klodset op, rutebiler og lastbiler blev forsynet med gasgeneratorer, hvori der blev Skilt fra barber Hjulskovs salon fyret med tørv og træ. Der blev udstedt udgangsforbud, så man ikke måtte færdes ude efter bestemte klokkeslæt. Mørkelægning blev påbudt. I beboelseshuse blev vinduerne som regel dækket med sorte papirrullegardiner. I udhuse brugtes sække eller lignende. Også cykellygter blev mørkelagte med en sort hætte, der havde en lille bitte sprække, som lyset kunne komme ud af. Initiativrige mænd i Jerslev som Agerbæk Iversen, Nyholm Pedersen og købmand Sørensen udnyttede lejligheden og oprettede en formbrændselsfabrik i Krogården, da der jo ikke kunne købes udenlandsk brændsel. Der var også god gang i tørvegravningen både i lokale moser og i Vildmosen. Sognets beboere fik instrukser fra kommunen om, hvordan de skulle forholde sig ved en eventuel evakuering. Et eksempel: En landmand skulle modtage fire personer til indkvartering og stille med to køretøjer ved Jerslev Kro. Her skulle landmanden og hans familie også møde frem. Da skrivelserne er udaterede, kan det ikke ses, om det er før eller efter ovennævnte påbud, at samme landmand får at vide, at han og hans hustru skal blive tilbage for at føre fornødent tilsyn med efterladte kreaturer. I borgerforeningens protokol henvises der i lidt forblommede vendinger til besættelsen, som om man ikke vil eller tør nævne den direkte. Der står f.eks.: Der fremkom Forslag om Gam- 13

16 melmandsbal, men man enedes om, at det ikke kunne nytte nu med den tidlige Lukketid. Og Man vedtog ikke at holde nogen Fest under de nuværende Forhold. Under besættelsen blev der holdt bal på kroen kl. 16, for at deltagerne kunne nå at komme hjem, inden udgangsforbuddet forbød dem at være ude. Flere gange blev der afholdt alsang i skolen, hvor der blev sunget en mængde fædrelandssange. Der blev også arrangeret algang, hvor næsten alle byens beboere mødtes hos Peder Østergaard i Ærøgade for derefter i samlet trop at gå op til en kilometersten på Ålstrup bakke. Der fortælles, at man under besættelsen kunne få en bajer på kroen, hvis man også købte smørrebrød. En gang havde nogle unge taget en hund med ind, så den kunne æde brødet og de unge drikke bajerne. Det blev opdaget af kromanden, der forlangte, at enten skulle alle eller hunden ud. (For rigtigheden af denne episode garanteres ikke). I stedet for almindelige cykeldæk blev der sat reb eller stykker af bildæk (faste dæk) omkring cykelhjulene. Spærreballoner blev syet om til regnfrakker. I stedet for margarine på brødet brugtes en moset kartoffel, der måske blev æltet med en lille smule smør eller fløde. I stedet for kaffebønner lavede man kaffe af brændt rug. Sæbe blev kogt af selvdøde dyr. Julekonfekt blev lavet af en moset kartoffel tilsat mandelessens. Men trods alle disse restriktioner og surrogater gik livet jo videre. Folk lærte at bruge fantasien. Hjælpsomhed og sammenhold kom i højsædet. Glæden var naturligvis stor den 4. maj 1945, da fredsbudskabet kom. 14 Parti fra Jerslev 1945.

17 Nye gadenavne I forbindelse med kommunesammenlægningen i 1970, hvor Jerslev kommune blev lagt sammen med Brønderslev, Hellum, Ø. Brønderslev, Serritslev, Tolstrup-Stenum og Thise kommuner, blev det nødvendigt at give alle gader og veje et navn. Nogle af de gader, der allerede havde et navn, fik et andet, da der ikke måtte være flere gader med samme navn i storkommunen. Kontorchef Palne Bertelsen, Brønderslev, påtog sig det store arbejde at finde navne til alle veje og gader samt sikre, at der ikke forekom dubletter. Som bekendt er Jerslev by delt op, så en bydel har ø-navne og en anden plantenavne. Palægade blev et nyt navn for Bredgade og Nørregade, der gik fra Voldgade til Jerslevvej. Asylgade hed tidligere Møllevej, Klerkegade (Vinkelvej), Munkegade (Tværgade), Anlægsvej (Vestergade), Brinken (Vester Alle), Fanøgade (Algade), Ærøgade (Østergade), Fejøgade (Øster Alle), Samsøgade (Krogensgade) og Tunøgade (Toften). Boulevarden og P. Dyrskjøtsvej fik lov til at beholde deres navne. Det har sikkert været en stor omvæltning for folk at skulle vænne sig til nye vej- og gadenavne. Samtidig blev alle huse og ejendomme tildelt et husnummer. Dette er nok en af grundene til, at brugen af gårdnavne er forsvundet. Et sådant navn kom ofte til at hænge ved ejeren, så han blev kendt som f.eks. Peter Østergaard i stedet for sit rigtige navn Peter Jensen, men alle vidste, hvem han var. Senere kom der postnummer med i adressen, som ellers havde været Jerslev Jylland eller Jerslev J. Nu skulle der så sættes 9740 foran, og J et burde kunne slettes, da Jerslev på Sjælland jo har et helt andet nummer. Ved den sidste kommunesammenlægning i 2007 valgte man at beholde gadenavnene, som de var i de gamle kommuner. I stedet skulle man være meget omhyggelig med også at opgive postnummer, hvilket især vil være vigtigt ved tilkaldelse af redningskorps o.lign. Ved årsskiftet var byskiltene til Hellum og Jerslev blevet byttet om. Her morer Lone Pølund, Camilla Christensen og Charlotte Bering sig over den virkelig sjove "nytårsspøg". 15

18 Jerslev i dag Vejforholdene omkring Jerslev er stort set i orden. Vejen fra Brønderslev til Hellum, der tidligere var gået gennem byen ad Borgergade - Ærøgade, blev i 1940 erne ført syd om byen (Sdr. Ringgade). Planerne om denne omlægning fik den 18. august 1941 følgende kommentar i borgerforeningens protokol: Dette vil selvsagt blive til stor Skade for Haandværkere og Handlende. Lignende udtalelser er vel fremkommet ved adskillige anlæg af omfartsveje. Først i 1970 erne blev Brønderslev - Frederikshavnsvejen anlagt. For at undgå overkørsler til omfartsvejen og langtsomtkørende landbrugsredskaber blev ti landejendomme nedlagt ved jordfordeling og 200 tdr. land jord fordelt. Omtrent samtidig begyndte tilbagegangen for Jerslevs forretningsliv for alvor. Kommunekontor og sygekassekontor blev i forbindelse med kommunesammenlægningen flyttet til Brønderslev. Mejeriet blev sammenlagt med Brønderslev Mejeri. Mange forretninger blev nedlagt. Håndværkere, der gik på pension, blev ikke erstattet af nye. Dagligvarebutikkerne udvidede varesortimentet, så efterhånden blev de, der handlede med grøntsager, blomster, brød, slagtervarer, legetøj m.m. overflødige. På den måde kom mange butikker til at stå tomme. Ved anlæggelsen af Frederikshavn-Østervrå-vejen. 16

19 I 1983 fremkom Flemming Østergaard, Miljøhøjskolen i Sterup, med en ide om at få gamle erhverv ind i de tomme butikker. Idéen blev godt modtaget, også af kommunen, der gerne ville støtte, dog ikke med penge. Der kom en kortvarig opblussen med bl.a. møntvaskeri, helsebutik og skomagerværksted. Men efter kort tid måtte de fleste opgive og lukke butikken. Et generationsskifte i et par butikker gav fornyet håb om, at afviklingen nu var slut, men også disse butikker er blevet lukket. Flemming Østergaard oprettede selv vindmøllefabrikken Vindsyssel, der fremstillede møller både til ind- og udland. I Jerslevs opland står der to møller af dette fabrikat. Borgerne har gennem årene protesteret mod nedskæring af åbningstid på biblioteket, lukning af Vendelbobanken, lukning af posthuset, men alt sammen uden held. I de senere år har byen måttet sige farvel til endnu mere: byggecenter, rutebilstation, skoletandklinik og biblioteksfilial. Men trods de mange lukninger og afviklinger er Jerslev dog stadig en levende by med mange aktive borgere. Der er stadig to dagligvarebutikker, forretninger med tøj til folk i alle aldre, frisør, blomsterhandel og solcenter. Byen har lægehus og dyrlægeklinik, hvor flere dyrlæger Henrik Hansen præsenterer Jerslev som fristad i år 20XX. 17

20 samarbejder om at betjene en stor del af Midtvendsyssel. Der er folkeskole med overbygning og tilhørende skolefritidsordning, to børnehaver og flere lokale dagplejemødre, der tager sig af de mindste. Jerslev har eget vandværk, kraftvarmeværk og antenneforening. Køkkenelementfabrik, glasfirma og vinduesmaler findes også, ligesom diverse håndværkere som murere, tømrere, smede, elektrikere m. fl. har virksomhed i byen eller oplandet. Og endelig har Jerslev da også igen en borger på tinge. Udover de mange foreninger, der er beskrevet i denne bog, findes der mange andre, så næsten alle interesser kan tilgodeses, og ikke mindst børn og unge har gode muligheder for en aktiv fritid. Disse tilbud bliver beskrevet i en Vejviser, som Jerslev Samvirke, der er en sammenslutning af flere foreninger, udgiver hvert år. Her fås også via annoncer et godt indblik i, hvad lokalsamfundet kan tilbyde af forretnings- og håndværksmæssig art. 18

Jerslev Haandværker- og Borgerforening 1908-2008

Jerslev Haandværker- og Borgerforening 1908-2008 Jerslev Haandværker- og Borgerforening 1908-2008 Jerslev Håndværker- og Borgerforening blev stiftet på et møde i Jerslev Forsamlingshus den 8. juli 1908. Bestyrelsen blev valgt ved skriftlig afstemning

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Vejlebakkens Vandværk!

Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakken er en forholdsvis ny bebyggelse, som opstod i begyndelsen af 60erne. det var en privat udstykning som blev foretaget af Katrine Pedersen også kaldet Bibbi. Fordi det

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN"

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN Vedtægter for Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN" Navn/hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Tranegården 2 Foreningens hjemsted er Hjørring kommune under Hjørring ret, der er foreningens

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Søndersø Antenne & Kabelnet

Vedtægter for Foreningen Søndersø Antenne & Kabelnet Vedtægter for Foreningen Søndersø Antenne & Kabelnet 1 stk. 1: Foreningens navn er Foreningen SØNDERSØ ANTENNE & KABELNET. stk. 2: Foreningens hjemsted er Søndersø By. 2 Foreningens formål er at etablere

Læs mere

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Vedtægter for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Foreningens navn og formål 1 Foreningens navn er Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn. Dens formål er at virke

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÅBJERG VANDVÆRK A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ÅBJERG VANDVÆRK A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ÅBJERG VANDVÆRK A.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Åbjerg Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Frederikssund Kommune. 1 FORMÅL 2 Selskabets formål

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Vedtægter for Herslev Vandværk I/S

Vedtægter for Herslev Vandværk I/S Vedtægter for Herslev Vandværk I/S 1 Navn og hjemsted. I/S Herslev Vandværk er et interessentskab stiftet den 30. april 1907. Selskabet har hjemsted i Lejre kommune. 2 Formål Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a. 1 navn og hjemsted Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Skovby Vandværk A.m.b.a. Skovby Vanværk er stiftet i 1934 og den 27/10-2010 omdannet

Læs mere

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Vedtægter 2012 2 Således vedtaget på ordinær generalforsamling i Brædstrup den 11. oktober1989. Således tekstmæssig (sprogmæssig) revideret og vedtaget på ordinær

Læs mere

DSSO udarbejdet af Gitte Christensen EUC Nord, Hjørring.

DSSO udarbejdet af Gitte Christensen EUC Nord, Hjørring. DSSO udarbejdet af Gitte Christensen EUC Nord, Hjørring. DSSO - Samtidshistorie B, Skrevet af Gitte Christensen EVC Nord, Hjørring. Indledning...... 2 Jernbanens betydning for Danmark befolkningsudvandring......

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Sønderjysk Landboforening

Sønderjysk Landboforening Vedtægter for Sønderjysk Landboforening Billundvej 3 Tlf. 73 20 26 00 6500 Vojens Fax 73 20 26 05 Navn og hjemsted l. Foreningens navn er Sønderjysk Landboforening og er stiftet ved en fusion af Haderslev

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter $1 Foreningens navn: Foreningens navn er Styregruppens Støtter (SGS) $2 Formål og pligter: Foreningens formål er at bistå Styregruppen, der arbejder for en sydlig linjeføring af en kommende Rute A26, som

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LØNSTRUP VANDVÆRK ApS

VEDTÆGTER FOR LØNSTRUP VANDVÆRK ApS A D V O K A T F I R M A E T L E D E T & W I L L A D S E N B R I N C K S E I D E L I N S G A D E 9 9800 H J Ø R R I N G J. nr. 13-16-10714 03.09.2012A VEDTÆGTER FOR LØNSTRUP VANDVÆRK ApS Selskabets navn,

Læs mere

Referat af generalforsamling den 4. april 2008 i Andelsboligforeningen Hestehaven.

Referat af generalforsamling den 4. april 2008 i Andelsboligforeningen Hestehaven. Referat af generalforsamling den 4. april 2008 i Andelsboligforeningen Hestehaven. Tilstede: Repræsentanter fra alle huse undtagen hus nr. 5 Eva Bladt som er syg, hus nr. 14 Lis Andersen og Henry Laasby,

Læs mere

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag Vedtægter for Dyrlægeskovens 1. Navn, stiftelse og hjemsted Lagets navn er Dyrlægeskovens. Laget er stiftet af ejerne af matr. nr. 97a, 98c og 99i Nykøbing Sj. købstads vestre lyng, matr. nr. 79, Nykøbing

Læs mere

VEDTÆGTER FOR AGERBÆK VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR AGERBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR AGERBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Agerbæk Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Varde Kommune. 1 formål 2 Selskabets formål er

Læs mere

Jerslev en driftig handels- og håndværkerby.

Jerslev en driftig handels- og håndværkerby. Jerslev en driftig handels- og håndværkerby. Borgergade Borgergade 2 Var oprindelig et landbrug, ejet af Jens Gaarden. Der fortælles, at da Boulevarden på kroejer Jens Iversens anmodning blev anlagt, opfordrede

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Beretning Hvad får man for sit kontingent, og hvad er der blevet arbejdet med det sidste år?

Beretning Hvad får man for sit kontingent, og hvad er der blevet arbejdet med det sidste år? Referat fra generalforsamling i Skals borgerforening d. 29/2-2012. Valg af dirigent: Steffen Højer-Nielsen Referent: Lone Algayer Beretning Hvad får man for sit kontingent, og hvad er der blevet arbejdet

Læs mere

Grundejerforeningen Krybily Vest

Grundejerforeningen Krybily Vest NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Krybily Vest Foreningens hjemsted er Fredericia Kommune under Fredericia Ret, der er foreningens værneting. 2 Grundejerforeningens formål

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SØNDERLEV VANDVÆRK A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR SØNDERLEV VANDVÆRK A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR SØNDERLEV VANDVÆRK A.m.b.a. 1 Selskabet, der er stiftet den 1/1-2009, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Sønderlev Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Hjørring

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. 1.2 Foreningens hjemsted er Næstved Kommune 2 2.1 Foreningens formål er i nøje overensstemmelse med lokalplan

Læs mere

Vedtægter For Snejbjerg-Hallen

Vedtægter For Snejbjerg-Hallen Vedtægter For Snejbjerg-Hallen Snejbjerg-Hallen, Nørretanderupvej 28, Snejbjerg, 7400 Herning. www:snejbjerg-hallen.dk 1 Institutionens navn er Snejbjerg Hallen. Det er en selvejende institution, hvis

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for "GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET"

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET V E D T Æ G T E R for "GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET" Navn, hjemsted og formål: 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Bregnevænget". 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR AULUM VANDVÆRK A.M.B.A.

VEDTÆGTER FOR AULUM VANDVÆRK A.M.B.A. VEDTÆGTER FOR AULUM VANDVÆRK A.M.B.A. NAVN OG HJEMSTED Selskabets navn er: Aulum Vandværk a.m.b.a. (Andelsselskab med begrænset ansvar). Selskabet har hjemsted i: Herning Kommune. 1 2 FORMÅL I overensstemmelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK a.m.b.a. Navn og hjemsted Ærøskøbing Vandværk, der er stiftet den 22. maj 1951, er et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) 1 Selskabet har hjemsted i Ærøskøbing

Læs mere

Stenlille Handels- Håndværker og Borgerforening REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Stenlille Handels- Håndværker og Borgerforening REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Stenlille Handels- Håndværker og Borgerforening REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING AFHOLDT I STENLILLE HALLENS SELSKABSLOKALE ONSDAG DEN 20. FEBRUAR 2008 Klokken 19.00 bød formand Carl-Henrik Nielsen

Læs mere

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011).

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). Vedtægter Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovgårdsparken, Slots Bjergby 2 Foreningens hjemsted er Slagelse

Læs mere

Grundejerforeningen MUNKERISPARKEN

Grundejerforeningen MUNKERISPARKEN Foreningens navn er "Grundejerforeningen MUNKERISPARKEN". Foreningens hjemsted er Rudersdal Kommune under Hørsholm ret, der er foreningens værneting. 1 2 3 Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes

Læs mere

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede. 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring

Læs mere

Årets gang... 2. Spørgsmål og sager fra sidste års generalforsamling... 2. Parcelhusejernes Landsforening (pl)... 3. Naboor... 3. Vores veje...

Årets gang... 2. Spørgsmål og sager fra sidste års generalforsamling... 2. Parcelhusejernes Landsforening (pl)... 3. Naboor... 3. Vores veje... Bestyrelsens beretning. Bestyrelsens beretning omfatter de i årets løb behandlede væsentlige forhold vedrørende foreningen og dens medlemmer, samt andre forhold, der måtte have medlemmernes interesse Bestyrelsens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR TORSTED VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR TORSTED VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR TORSTED VANDVÆRK a.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Torsted Vandværk a.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Horsens kommune. 1 2 Formål Selskabets formål

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S CVRNR 83 93 34 10. Brøndby, den 2. januar 2008 FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 2/2008. for. Brøndbyernes I.F.

BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S CVRNR 83 93 34 10. Brøndby, den 2. januar 2008 FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 2/2008. for. Brøndbyernes I.F. 1 af 8 BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S CVRNR 83 93 34 10 Brøndby, den 2. januar 2008 FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 2/2008 VEDTÆGTER for Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S December 2007 2 af 8 Navn, hjemsted og formål

Læs mere

VEDTÆGTER. for I/S KIRKE HYLLINGE VANDVÆRK

VEDTÆGTER. for I/S KIRKE HYLLINGE VANDVÆRK VEDTÆGTER for I/S KIRKE HYLLINGE VANDVÆRK 1. Selskabet, der er stiftet den 12. november 1904, er et interessentskab. Selskabet har hjemsted i Bramsnæs kommune. 2. Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

LOVE for "Ryeskov Grundejerforening"

LOVE for Ryeskov Grundejerforening LOVE for "Ryeskov Grundejerforening" 1. Foreningens navn er "Ryeskov Grundejerforening". Dens hjemsted er Ryeskov pr. 4140 Borup. Til foreningens drift betaler hvert medlem et indskud på kr. 250,00 pr.

Læs mere

Vedtægter. Formål 2 Foreningens formål er at varetage medlemmernes landbrugsfaglige, erhvervspolitiske samt sociale og kollegiale interesser.

Vedtægter. Formål 2 Foreningens formål er at varetage medlemmernes landbrugsfaglige, erhvervspolitiske samt sociale og kollegiale interesser. Vedtægter for Vedtægter Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er LandboForeningen Midtjylland og er stiftet med virkning fra 1. januar 2011 ved en fusion af Søhøjlandets Landboforening og Landbo Midt. Dens

Læs mere

Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN. Vedtægter

Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN. Vedtægter Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN Vedtægter 13.06.1984 VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Søndersøhaven Dalsø Park, 3500 Værløse. INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Foreningens navn... 1 2. Foreningens hjemsted...

Læs mere

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Navn, hjemsted og formål. 1 Forenings navn er Grundejerforeningen Elsted Øst. 2 Foreningens hjemsted er Århus kommune under Århus ret, der er foreningens værneting.

Læs mere

VMJK klubblad 1. kvartal 2012

VMJK klubblad 1. kvartal 2012 VMJK klubblad 1. kvartal 2012 Side 1 Nu er vi kommet godt ind i 2012, og jeg ønsker alle har haft en god jul med mange gode tog gaver og er kommet godt ind i 2012. På klubplan er vi kommet et godt stykke

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN MESTERVEJENE

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN MESTERVEJENE VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN MESTERVEJENE NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL. 1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN MESTERVEJENE. Dens hjemsted er Næstved Kommune. Foreningens vedtægter skal godkendes af

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen BryggeNet

Vedtægter. for. Foreningen BryggeNet Vedtægter for Foreningen BryggeNet 1 Navn & hjemsted Foreningens navn er BryggeNet. Foreningens hjemsted er Islands Brygge i Københavns kommune. 2 Formål Foreningens formål er at etablere, eje og drive

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Rubjerg Vandværk A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR Rubjerg Vandværk A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR Rubjerg Vandværk A.m.b.a. 1 Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Rubjerg Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Hjørring Kommune. formål 2 Selskabets formål

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ANDELSVANDVÆRKET HELLE VEST A.M.B.A. - 1 -

VEDTÆGTER FOR ANDELSVANDVÆRKET HELLE VEST A.M.B.A. - 1 - VEDTÆGTER FOR ANDELSVANDVÆRKET HELLE VEST A.M.B.A. - 1 - navn og hjemsted 1 Selskabets navn er Andelsvandværket Helle Vest A.m.b.a. Selskabet er stiftet den 22. februar 2011 ved omdannelse af Andelsvandværket

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NDR. HVAM VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR NDR. HVAM VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR NDR. HVAM VANDVÆRK a.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Ndr. Hvam Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Silkeborg Kommune. 1 formål 2 Selskabets

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a.

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. 2014-1 - Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Navn og selskabsform Hjemsted 1 Andelsselskabets navn er Ringkøbing Amts

Læs mere

2: Foreningens hjemsted er Askø under Lolland Kommune.

2: Foreningens hjemsted er Askø under Lolland Kommune. Vedtægter for Askø Strandvig Grundejerforening - udprint fra www.askoe-nyt.dk Navn, hjemsted og formål: 1: Foreningens navn er Askø Strandvig. 2: Foreningens hjemsted er Askø under Lolland Kommune. 3:

Læs mere

Bredbåndsforeningen Firkløveren

Bredbåndsforeningen Firkløveren Vedtægter for Bredbåndsforeningen Firkløveren Navn og interesseområde 1 Foreningens navn er Bredbåndsforeningen Firkløveren. Foreningen er stiftet den 8. december 2004 og dens hjemsted er Københavns Kommune.

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN ISELINGEN. Referat GENERALFORSAMLING

GRUNDEJERFORENINGEN ISELINGEN. Referat GENERALFORSAMLING GRUNDEJERFORENINGEN ISELINGEN Referat GENERALFORSAMLING Tid : Tirsdag den 28. april 2009 kl. 19.00. Sted : Medborgerhuset, 4760 Vordingborg. Formand Preben Schou bød velkommen. A: VALG AF DIRIGENT Poul

Læs mere

Malling Vandværks vedtægter

Malling Vandværks vedtægter Malling Vandværks vedtægter Indhold 1. navn og hjemsted 2. formål 3. medlemmer 4. medlemmernes rettigheder 5. medlemmernes forpligtelser og hæftelser i øvrigt 6. udtræden af Malling Vandværk 7. levering

Læs mere

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR PADBORG VANDVÆRK A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR PADBORG VANDVÆRK A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR PADBORG VANDVÆRK A.m.b.a. navn og hjemsted 1 Selskabet, der er stiftet den 28. august 2003 er et andelsselskab med begrænset ansvar (A.m.b.a.), hvis navn er Padborg Vandværk A.m.b.a. Selskabet

Læs mere

I/S Vester Sottrup Vandværk

I/S Vester Sottrup Vandværk Vedtægt for I/S Vester Sottrup Vandværk Vester Sottrup Vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 30. marts 1999. 1 VEDTÆGT FOR I/S VESTER SOTTRUP VANDVÆRK Side Formål 3 Medlemmer 3 Medlemmernes

Læs mere

Vedtægter for Foerlev vandværk

Vedtægter for Foerlev vandværk 1 Vedtægter for Foerlev vandværk navn og hjemsted 1 Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Foerlev Vandværk. Selskabet har hjemsted i Skanderborg Kommune. formål 2 Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

Vedtægter for KAAS MARK VANDVÆRK

Vedtægter for KAAS MARK VANDVÆRK Vedtægter for KAAS MARK VANDVÆRK Navn og hjemsted 1 Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Kaas Mark Vandværk. Selskabet har hjemsted i Jammerbugt kommune. Formål 2 Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

Dagsorden ifølge vedtægter

Dagsorden ifølge vedtægter Grundejerforeningen Skærbo Referat fra Generalforsamlingen d. 25. februar 2015 Den årlige generalforsamling blev afholdt i Skæring Kirke. Følgende husstande var mødt frem: 21, 25, 27, 33, 35, 39, 43, 55,

Læs mere

Love for Haveforeningen Hjortespring 2014.

Love for Haveforeningen Hjortespring 2014. Love for Haveforeningen Hjortespring 2014. Maj 2014 13. reviderede udgave 1 Foreningens navn er : Haveforeningen Hjortespring. Foreningens hjemsted er: Hjortespring by, Herlev Sogn. 2 Foreningens formål

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET VETTERSLEV-SANDBY og HØM VANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET VETTERSLEV-SANDBY og HØM VANDVÆRK VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET VETTERSLEV-SANDBY OG HØM VANDVÆRK 1 VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET VETTERSLEV-SANDBY og HØM VANDVÆRK Navn og hjemsted Selskabet, der er stiftet den 16. juni 1955, er et andelsselskab,

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen Skagens Venner

Vedtægter. for. Foreningen Skagens Venner Vedtægter for Foreningen Skagens Venner 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Foreningens navn, hjemsted, virke og formål 3 2. Medlemskab.. 3 3. Ledelse.. 3 4. Udmeldelse og eksklusion 4 5. Finansiering og kontingent..

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Love for Jydsk Medicinsk Selskab Vedtagelse De nedenstående love er vedtaget på en generalforsamling i Jydsk Medicinsk Selskab den 11. marts 2010 og

Læs mere

Navn, hjemsted og formål:

Navn, hjemsted og formål: Vedtægter for Ejerlauget Vildholm Navn, hjemsted og formål: 1. Foreningens navn er " Ejerlauget Vildholm". 2. Ejerlaugets hjemsted er Tranum i Jammerbugt Kommune under Hjørring der er laugets værneting.

Læs mere

Langdyssen ved Lundsbjergvej

Langdyssen ved Lundsbjergvej Langdyssen ved Lundsbjergvej 2014/2 Siden sidst Tirsdag den 14. januar Der blev afholdt foredrag i Ferritslev Friskole v/ Anna Marie Helfer om forfatteren og billedkunstneren William Heinesen. Meget interessant

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 2 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. Dens hjemsted er Næstved Kommune. Foreningens formål er i nøje overensstemmelse

Læs mere

F U N D A T S VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS LUFTHAVN, VAMDRUP

F U N D A T S VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS LUFTHAVN, VAMDRUP F U N D A T S Undertegnede: Vamdrup Kommune Kolding Kommune og Lunderskov Kommune er d.d. enedes om at skifte en fond med følgende vedtægter: VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS

Læs mere

Grundejerforeningen Søndertoften

Grundejerforeningen Søndertoften Grundejerforeningen Søndertoften Referat af Generalforsamling 25/11-2013 Søndertoften, den 10. januar 2014 Dagsorden: 1. Valg af dirigent Bestyrelsen indstillede advokat Simone Voergaard 258, som blev

Læs mere

Vedtægter for Andelsforening. Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus

Vedtægter for Andelsforening. Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus Vedtægter for Andelsforening Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus, med hjemsted i Øse Sogn, Varde kommune. 2 Formål At eje og

Læs mere

Vedtægter for. I/S Låsby Korsvej Vandværk

Vedtægter for. I/S Låsby Korsvej Vandværk Vedtægter for I/S Låsby Korsvej Vandværk Navn og hjemsted 1 Selskabet er et interessentskab, hvis navn er: I/S LÅSBY KORSVEJ VANDVÆRK Selskabet har hjemsted i Låsby, Skanderborg kommune. Formål 2 Selskabets

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NYBØL VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR NYBØL VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR NYBØL VANDVÆRK a.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Nybøl Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Sønderborg Kommune. 1 formål 2 Selskabets formål

Læs mere

FOR FJELLERAD VANDVÆRK I/S

FOR FJELLERAD VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER FOR FJELLERAD VANDVÆRK I/S 1 navn og hjemsted 1 Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Fjellerad Vandværk I/S. Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. formål 2 Selskabets formål er i

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ØSTBIRK VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ØSTBIRK VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ØSTBIRK VANDVÆRK a.m.b.a. 1 Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Østbirk Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Horsens Kommune. formål 2 Selskabets formål

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S St. Kongensgade 24B 1264 København K A/B Østbanehus Ejd.nr.: 1-613 Dato: 28. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling År 2012, den 27. marts kl. 18.30,

Læs mere

Ordinær generalforsamling den 3. april 2002

Ordinær generalforsamling den 3. april 2002 Andelsboligforeningen Skovparken II Ordinær generalforsamling den 3. april 2002 Sted : DFIF - Storebæltsvej 11 (overfor svømmehallen) Tid : 19.00 - (Revideret) Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. 1 Selskabet, der oprindelig er stiftet som interessentskab i 1906, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Hornbæk Vandværk a.m.b.a. Selskabet har

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SØFTEN VANDVÆRK I/S

VEDTÆGTER FOR SØFTEN VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER FOR SØFTEN VANDVÆRK I/S 1. Navn og hjemsted 1.1 Selskabets (i det følgende kaldet vandværket) navn er Søften Vandværk I/S og er stiftet den 30. december 1936. 1.2 Vandværket har hjemsted i Favrskov

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 2. Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 3.

Læs mere

Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012. Ejerforeningen Marstalsgade 42

Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012. Ejerforeningen Marstalsgade 42 9. april 2012 Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012 Ejerforeningen Marstalsgade 42 Sted: Marstalsgade 42, 2100 København Ø - hos Pia Rothe i nr. 2.tv. Dato: Den 29. marts 2012 fra kl. 19:30 Deltagere:

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010 NØDEBO NIMBUS NYT 1. kvartal 2010 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

Generalforsamlingen afholdes hos: Kontakt mellem Mennesker, Havnegade 3 a, 5700 Svendborg

Generalforsamlingen afholdes hos: Kontakt mellem Mennesker, Havnegade 3 a, 5700 Svendborg s generalforsamling Tirsdag d. 08. april 2014 kl. 19:00 21.00 Hermed indbydes til generalforsamling incl. bestyrelsens forslag til dagsorden. Generalforsamlingen afholdes hos: Kontakt mellem Mennesker,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION RY BIOGRAF

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION RY BIOGRAF 1 - Identifikation: Ry Biograf er en selvejende institution med hjemsted på Kyhnsvej 4, 8680 Ry. 2 - Formål: Institutionens formål er at drive biograf med forevisning af et bredt udsnit af såvel danske

Læs mere

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL VEDTÆGTER 1 NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er: Trædballe - Uhrhøj Antenneforening. 1.2 Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. 2 FORMÅL 2.1 Foreningens formål er at etablere, eje og drive fællesantenneanlæg

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dkE-mail: nkn@nkn.dk 11. februar 2003 J.nr.: 03-31/700-0004 kpa i sagen om anmodningen

Læs mere