DEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler

Transkript

1 DEBATTEN om undervisningsmidler 9. oktober 2006 no. 3 TEMA: dansk eller engelsk Dårligere resultater på engelsk Danske lærebøger til danske studerende Engelsk som Danmarks officielle andetsprog Vil vi beholde dansk som videnssprog? Forlæggerforeningen, Sektionen for Undervisningsforlag

2 2 DEBATTEN Dansk eller engelsk Dårlige resultater på engelsk Skal danskerne tale, skrive og læse dansk eller engelsk, når de er i skole, under uddannelse eller på arbejde? Globaliseringsrådet skød i 2006 debatten i gang. Siden har spørgsmålet optaget politikere, undervisere, medier og forlæggere. Der er ingen tvivl om, at undervisningsmaterialer og undervisning på engelsk har vundet frem på de danske uddannelsesinstitutioner. Det kan blandt andet ses på, at andelen af videnskabelige artikler, der publiceres på dansk ved Københavns Universitet faldt fra 52 pct. til 48 pct. mellem 1990 og Tallene dækker over store forskelle mellem fagområderne men alle er på vej mod mindre dansk og mere engelsk. Dette bekræftes af Pia Jarvad, seniorforsker ved Dansk Sprognævn, der fortæller, at dette er en tendens i hele Norden. For nogle er udviklingen et tegn på, at Danmark bliver internationaliseret. Andre ser det som en forringelse af undervisningen på de danske læreanstalter. Professor Kaj Sand Jensen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet er ikke i tvivl. Når vi skal lære de yngste studerende noget, så sker det bedst på dansk, siger Kaj Sand Jensen. Vi tænker jo ved hjælp af sproget, og det er vi bedst til på vores eget modersmål, siger professoren. 50 pct. større udbytte ved dansk Jeg kan se på karaktergivningen, at de biologistuderende på de yngste årgange i gennemsnit får 50 pct. større udbytte ud af blive undervist efter danske lærebøger end efter engelsksprogede lærebøger, siger Kaj Sand Jensen, der understreger, at han ikke har udført en kontrolleret undersøgelse af indlæringseffektivitet. Men jeg kan se, at kvaliteten af svarene på opgaver, der udspringer af et dansk pensum, er markant højere end kvaliteten på dem, der udspringer af et engelsk pensum, fortæller Kaj Sand Jensen. Professoren understreger, at det danske pensum også har den fordel, at det bruger eksempler, der er hentet fra Danmark. Det konkrete eksempel er også et væsentligt element for dybden af indsigten i stoffet, mener han. Seniorforsker Pia Jarvad er enig i, at det sproglige niveau på grunduddannelserne ikke er højt nok til, at udbyttet af undervisningen bliver tilstrækkeligt, hvis Poul Erik Pedersen, formand for Dansk Handel & Service g Jeg har foreslået Globaliseringsrådet, at vores universiteter og handelshøjskoler primært skal undervise på engelsk, Ritzau, 9. januar, Helge Sander, minister for videnskab, teknologi og udvikling g Spørgsmålet om engelsk som arbejdssprog i universiteternes undervisning og forskning er ikke et enten-eller det er et både-og, Svar på folketingsspørgsmål nr. S 1957, 2006.

3 DEBATTEN 3 Foto af Tao Lytzen for CBS. der undervises på engelsk. Til gengæld ser hun ikke noget problem i, at overbygningen i et vist omfang har undervisning på engelsk. Nu har vi opmærksomhed på sproget, så vi er med til at styrke dansk. Vi taler om det, vi undersøger det. Udviklingen går mod mere engelsk, og så må vi få det bedste ud af det, siger Pia Jarvad. Debatten om dansk eller engelsk blev sat et gear op, da Det Radikale Venstre i august 2006 foreslog at gøre engelsk til officielt andetsprog. Universitetsordfører Charlotte Fischer fra de radikale og redaktør Line Friis fra Forlaget Munksgaard Danmark fremlægger på de næste sider deres synspunkter på feltet. En af hjørnestenene i diskussionen om dansk som undervisnings- og forskningssprog er, hvilke konsekvenser det har for det danske sprog, hvis det ikke længere bruges aktivt og dermed udvikles på forsknings- og uddannelsesinstitutionerne. Det forholder direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, m.fl. sig til sidst Debatten. Rektorerne vil have nationalt sprog og engelsk Nordisk Ministerråd har sat en omfattende undersøgelse i gang for at afklare, hvordan man på de nordiske universiteter håndterer sprogsituationen. Professor Jørn Lund har ledet denne undersøgelse, som præsenteres sidst på året. Men Jørn Lund kan allerede nu oplyse, at ca. 90 procent af rektorerne lægger vægt på at udvikle både de nationale sprog og engelsk eller andre sprog med længere radius end de nordiske. Der skal kunne undervises på alle niveauer både på engelsk og på de skandinaviske hovedsprog, og også forskning og terminologi må udvikles.

4 4 DEBATTEN To sider af Line Friis, redaktør, Munksgaard Danmark På et akademisk lærebogsforlag som Munksgaard Danmark, der udgiver lærebøger til universiteterne, bliver vi ofte mødt med kritiske spørgsmål i forbindelse med vores grundlæggende strategi: at lave danske lærebøger til danske studerende. Danske lærebøger til danske studerende Vi hører ofte udsagn som: danske lærebøger opdateres sjældent, de er dyre, udenlandske lærebøger er af en meget høj(ere) kvalitet, de studerende skal lære engelsk, og der er mange udenlandske studerende. Mit felt er naturvidenskab og traditionen for at bruge udenlandske bøger er lang hos naturvidenskaberne, derfor har vi længe beskæftiget os med dansk vs. engelsk på lærebogsområdet. Udenlandske lærebøger er ofte meget omfangsrige og billige. Ud af de omfangsrige bøger plukker danske undervisere de relevante afsnit, kapitler og sider og sammensætter et dansk pensum. Et pensum i brudstykker betyder, at de studerende skal hoppe rundt i bogen. Derved kan de risikere at miste lærebogens pædagogiske og/eller faglige pointer. Og giver man sig efterfølgende til at regne på den pris, de studerende reelt betaler for de sider, de læser, så får man pludselig et helt andet, højere resultat. Udenlandske lærebøger har et højt fagligt niveau. Men fagligheden er ikke forankret i den danske virkelighed. Konsekvenserne er, at de studerende ikke får nogen direkte mulighed for at relatere deres viden til deres egen verden. I nogle tilfælde skriver underviserne et kompendium, som er med til at forbinde den faglige viden med den studerendes virkelighed og kommende professionelle virke. Og så er der alle aspekterne med sproget. De nye studerende på de naturvidenskabelige fakulteter har ikke nødvendigvis stærke engelskkundskaber. De har lille studieerfaring og meget stor udsigt til at finde beskæftigelse i et job uden for forskningsverden. Alt sammen ting, der vanskeliggør etableringen af et fagsprog. Undervisere oplever, at de studerende har sværere ved at udtrykke sig spontant, diskussionslysten sænkes og hele udviklingen af et egentligt fagsprog amputeres, hvis det skal tage afsæt i engelsk. Mange undersøgelser foretaget i beslægtede områder viser, at man får flest nuancer i sit sprog, hvis man (først) mestrer det via sit modersmål. Overordnet er spørgsmålet med sproget et spørgsmål om at ville prioritere, at de studerende skal have gode engelskkundskaber. Det kunne gøres ved at etablere engelskundervisning, eller ved at sætte det som optagelseskrav! De studerende får ikke gode sprogkundskaber af at få udenlandske lærebøger. For at sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig skævvridning af lærebogsmarkedet mellem danske og engelske bøger, er en af de første udfordringer at gøre det meriterende at skrive danske lærebøger. Munksgaard Danmark har selv sat processen i gang som medstifter af Karle prisen, en pris på kr., der årligt tildeles personer, der har udvist et enestående engagement i sundhedsvidenskabelig uddannelse. Line Friis

5 DEBATTEN 5 samme sag Danmarks styrke er at være en levende, integreret del af det internationale samfund. Vores sprog er i den sammenhæng en barriere. Charlotte Fischer, MF, Det Radikale Venstre, Universitetsordfører Engelsk som Danmarks andet officielle sprog Dansk er efter en international målestok et mindre sprogområde, som kun de færreste uden for landets grænser kan. Her overfor står engelsk, som i dag er et lingua franca, d.v.s. universalsprog, der i stigende grad er gangbart verden over, hvad enten man er turist, erhvervskvinde eller studerende. Danmark skal derfor tage engelsk til sig langt mere ambitiøst ved at gøre det til vores officielle andetsprog. Lad mig straks understrege: Det betyder ikke, at vi skal sende dansk på pension som vores modersmål. Tværtimod. Vi skal passe på og udvikle vores danske sprog. Vi skal sikre, at vores børn er dygtige til dansk, at der bliver oversat til og fra dansk, og at dansk udvikles som et moderne sprog. Sprog er ikke et enten-eller. Tværtimod siger erfaringen, at bedre modersmålskundskaber kun styrker mulighederne for at tilegne sig andre sprog. Engelsk som officielt sprog i Danmark betyder to ting: At vi skal bruge engelsk langt mere systematisk i det offentlige rum, og at vi skal kunne engelsk på et langt højere niveau. Engelsk er i dag undtagelsen i det offentlige rum. Det er skidt, hvis man ellers har en ambition om at gøre Danmark til et trækplaster for denne verdens dygtige studerende, erhvervsfolk og forskere. Tag rundt på nogle af Danmarks fremmeste kulturinstitutioner. Det foregår på dansk. Klik ind på kommunernes hjemmesider. På Københavns Kommunes hjemmeside er der lagt mange informationer ud til brug for udlændinge, der skal tage ophold i landet. Men klikker man ind på f.eks. Gentofte Kommune, er der stort set kun oplysninger på engelsk om, hvordan man lærer dansk! Lad os få gennemtrawlet den offentlige information og finde ud af, hvor der systematisk er brug for engelske oversættelser. Behovet er der og derfor er det heller ikke overraskende, at bl.a. formanden for Rektorkollegiet, Syddansk Universitets rektor Jens Oddershede, er varm fortaler for forslaget om engelsk som officielt andetsprog. Universiteterne oplever dagligt problemer med udenlandske studerende, der skal finde vej i det danske bureaukrati på dansk. Beslutningen om engelsk som officielt andetsprog betyder også, at vi skal blive langt bedre til engelsk. Engelsk skal opprioriteres overalt i uddannelsessystemet også i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Charlotte Fischer

6 6 DEBATTEN Dansk eller engelsk Skal vi beholde dansk som videnssprog? Domænetab. Det kaldes det, når et sprog mister områder, fordi der fortrinsvis anvendes et fremmedsprog i sammenhænge, hvor man ellers har kunnet klare sig med det hjemlige sprog. Dansk bliver udsat for et domænetab, hvis forskere og undervisere ikke længere bruger det danske sprog til at danne nye ord og begreber. Direktør for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier- Andersen advarer mod at gøre dansk til et andenrangssprog også internt i Danmark. Hvis udviklingen ukritisk fortsætter mod brug af engelsk, vil dansk stagnere som videnssprog, siger Sabine Kirchmeier-Andersen. Hun mener, at der er en reel fare for, at vi kan komme til at slå det danske sprog ihjel på vejen. Hver 14. dag uddør et sprog på kloden, og det kan også blive det danske sprogs fremtid, mener Sabine Kirchmeier-Andersen. Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, der har engageret sig meget i debatten. Hun mener, at den bør handle om både undervisningskvalitet og om det danske sprogs fremtid. Hvis dansk ikke længere tales, hvor der forskes og undervises, så vil vi efterhånden mangle danske Foto af Tao Lytzen for CBS. Ole Hammerich, studieleder, Kemisk Institut ved Københavns Universitet, deler bekymringen for, at det danske sprog ikke kan bruges til forskningsformidling, hvis undervisningen udelukkende foregår på engelsk. Kun ved hjælp af et komplet dansk sprog er det muligt at formidle forskningsresultater til offentligheden, herunder til de politikere, der ikke kan forventes at have dyb faglig indsigt i ret mange af de forhold, de lovgiver om, påpeger Ole Hammerich. Han mener, det vil være et kulturelt tab, hvis dansk ikke udvikles, i takt med, at videnskaben gør nye opdagelser. Sekundasprog Studielederen bliver bakket op af formanden for

7 DEBATTEN 7 Foto af Tao Lytzen for CBS. ord for vigtige videnskabelige begreber. Hvis vi ikke bruger det danske sprog til formidling og publicering, så bliver dansk et dødt sprog, siger Ingrid Stage. Ingrid Stage stiller spørgsmål ved, om vi som samfund har besluttet at stoppe udviklingen af det danske sprog. Hun synes nemlig ikke, at danskerne har debatteret og gennemtænkt konsekvenserne af at opgive at udvikle deres modersmål. Jeg tror ikke, at flertallet har truffet en beslutning om, at vi bare skal overgive os til engelsk og lade dansk blive et sekundasprog, siger Ingrid Stage. Værdier, holdninger og historie ligger i sproget, siger Ingrid Stage, Vi får et fladt, banalt og upræcist sprog, hvis vi ikke hele tiden bruger det til at reflektere, når vi arbejder med det. Kun på et sprog, man mestrer på et meget højt niveau, kan man forenkle ved at bruge billedsprog og drage historiske paralleller, f.eks. i undervisningen, fortæller Ingrid Stage. Direktør Sabine Kirchmeier-Andersen fra Dansk Sprognævn slår et slag for, at vi forholder os meget bevidst til dansk vs. engelsk i det danske samfund. Jeg tror, vores evne til at kommunikere med hinanden bliver dårligere og langsommere, hvis vi undergraver det danske sprog. Og der vil komme et endnu større skel mellem eliten og den almene befolkning, hvis vi ikke bruger kræfter på at udvikle dansk som videnssprog, siger Sabine Kirchmeier- Andersen. Når man påpeger, at dansk med held har håndteret udenlandske påvirkninger igennem flere århundreder, så glemmer man, at mediesituationen var en helt anden dengang, end den er i dag, mener Sabine Kirchmeier-Andersen. Vi ved reelt ikke, hvor hurtigt det kan gå, og derfor er der grund til forsigtighed, understreger hun.

8 Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Gymnasiernes kopiforbrug steget markant Der er aldrig før blevet kopieret så meget på de danske gymnasier. Det går ud over bogsalget, og dermed muligheden for at udvikle opdaterede undervisningsmaterialer. Gymnasieskolernes Rektorforening har klaget over Copy-Dans priser, mens Forlæggerforeningens formand Peter Mollerup har påpeget, at priserne er de samme, mens forbruget af kopier er steget. Se også indlæg på Forlæggerforeningens hjemmeside: Forlagene producerer naturfagsbøger som aldrig før En ny undersøgelse blandt Forlæggerforeningens medlemmer, som står for den største del af skolebogsudgivelserne til folkeskolen, viser, at kommunernes indkøb af tidssvarende naturfagsbøger er steget kraftigt. Regeringens bevilling på 80 mio. kr. til indkøb af nye lærebøger har dermed været en succes. For eksempel er antallet af nyudgivelser i natur/ teknik og biologi tredoblet i Resultatet er nye, opdaterede bøger i de danske klasseværelser. Dialogforum med Undervisningsministeriet På initiativ fra Forlæggerforeningens Sektion for Undervisningsforlag (SFU) er der nu nedsat et dialogforum med repræsentanter fra Undervisningsministeriet, SFU og Brancheforeningen for Undervisningsmidler, hvor information om forskellige tiltag på området kan udveksles. Gruppen mødes mindst to gange årligt. Materialeplatform nu åben for alle Undervisningsforlagene synliggør relevant indhold på materialeplatformen, der nu er åben for alle. Elever, lærere og forlag kan lægge materiale ud på platformen, og det er frivilligt og omkostningsfrit at deltage. Det angives tydeligt, om det er professionelt materiale fra et forlag, eller erfaringsbaseret viden fra f.eks. en lærer, der er lagt ud. Undervisningsministeriet har taget initiativ til Materialeplatformen, som udvikles og drives af UNI-C. Se Lærebogens betydning i undervisningen Rambøll Management har for det norske Utdanningsdirektoratet udarbejdet en rapport om læremidler og læremiddelpraksis, som bl.a. konkluderer, at lærebøgerne er basis i undervisningen, bl.a. fordi de angiver pensum og dermed skaber en klar kontrakt imellem lærere, elever og forældre omkring forventningerne til undervisningen. I små fag, hvor der ikke er udviklet lærebøger, savner lærere og elever den røde tråd og det overblik, som de traditionelle lærebøger giver. Lærerne bruger meget tid på at finde undervisningsmateriale i fagene, og eleverne finder alternativet med mange kopier uoverskueligt. Debatten er udgivet af Forlæggerforeningen, Sektionen for Undervisningsforlag for at sætte fokus på betydningen af og vilkårene for undervisningsmidler i skolerne og de videregående uddannelser. Hvilken betydning har lovgivningen på virkeligheden, hvad betyder kvalitet i undervisningen, og hvem bestemmer, hvad der kan lade sig gøre? Vi går tæt på lovgivere, udgivere, undervisere og elever for at sætte debatten om undervisningsmidler på dagsordenen. Forlæggerforeningen er en brancheorganisation for danske forlag. Foreningens medlemmer tegner sig for den væsentligste del af bogomsætningen i Danmark. Udgivet af: Forlæggerforeningen Sektionen for Undervisningsforlag Skindergade København K tlf Ansvarshavende redaktør: Vivi Antonsen Tvedt Tekst og produktion: Rostra Kommunikation A/S Layout: Roll Oplag: 400 stk. Temahæftets indhold er til fri afbenyttelse og kan downloades på Tidligere udgaver af Debatten kan findes på Debatten 1: Kopier Debatten 2: Nye måder