Årsplan for 6. årgang 2010/2011

Transkript

1 Rønbækskolen, Ådalsvej 100, 8382 Hinnerup Årsplan for 6. årgang 2010/2011 Årsplan for 6. årgang 20010/11

2 I det følgende vil I kunne læse om forudsætninger, planer og ideer for undervisningen på 6. årgang 2010/11. Årsplanen er udarbejdet i fællesskab af lærerne på årgangen og er et arbejdsredskab, der skal sikre at de enkelte fagmål overholdes, en optimal udnyttelse af vore ressourcer, samt naturligvis overblik for alle involverede. Ændringer vil forekomme, men planerne er, som følger. Årgangssamarbejde Vi i teamet lægger vægt på et tæt samarbejde omkring alle opgaver i relation til undervisningen af børnene på 6. årgang. Vi vægter højt, at børnene trives og har det godt med hinanden, både i de enkelte klasser og på tværs af årgangen. Derfor foregår der løbende igennem hele skoleåret mange aktiviteter på tværs af klasserne, både af faglig og social karakter. Det er et vigtigt mål for os, at der er et højt fagligt niveau i undervisningen, og at alle børnene udvikler sig godt, bl.a. ved brug af undervisningsdifferentiering. Vi forventer ansvarlighed og engagement af hinanden. Det samme vægtes i forhold til børnene. Vi er fem lærere i teamet: Maria Eirby, klasselærer, dansk, kristendom og idræt i 6.b og historie i 6.a Lise Skibssted, klasselærer og dansk i 6.c Jeppe Djernes, klasselærer, matematik, kristendom, N/T, idræt og historie i 6.c og N/T i 6.b Gorm Søndergaard, matematik, kristendom, idræt og N/T i 6.a og matematik og historie i 6.b Ane Keller, klasselærer, dansk og engelsk i 6. a og engelsk i 6.c Desuden er følgende lærere tilknyttet årgangen: Karina Højholdt Larsen, hjemkundskab 6.a Brian Fomsgaard Andreasen, musik 6.a og 6.b Thomas Lemming, engelsk 6.b Jesper Øgendahl, sløjd 6.c Jeanette Würtz, sløjd 6.b Louisa Steen Holmboe, hjemkundskab 6.b Lene Søndergaard, hjemkundskab 6.c Jesper Hother, musik 6.c

3 Samarbejdsaftale for lærerne på 6. årgang I vores team har vi vedtaget en række samarbejdsaftaler, vi mener vil gavne vores teamsamarbejde. Aftalerne er listet i det følgende: Mødefrekvens: Teamet mødes hver tirsdag i tidsrummet Alle teamets medlemmer møder til tiden Ved punkter på dagsordenen kan det anføres, hvad målet og hensigten er med et bestemt punkt Mødets første 5 10 min. reserveres til tante Erna Beslutningsproces: Som udgangspunkt forsøger teamet at komme til en fælles beslutning gennem samtale og diskussion Teamkoordinatoren har ansvaret for: Dagsorden: Denne lægges senest klar mandag på lærerintra. Eventuelle bilag lægges i dueslag. Dagsordenen indeholder følgende faste punkter : 1. Godkendelse af referat + dagsorden 2. Kort nyt fra klasserne 3. Punkter til kommende møder Årgangens økonomi Reservation af mødelokale Skemaføring for kendt fravær og ressourcetimer på teammøder Referat fra teamkoordinatormøder Videregive meddelelser fra og til ledelsen Teamet har ansvaret for: Strukturere mødernes form arbejde i klasseteam eller fagteam Praktiske opgaver på årgangen Udarbejdelse af årsplaner, herunder sociale mål for årgangen Valg af indsatsområder Planlægning af åbne dage/uger Den overordnede planlægning på årgangen Evaluering og evt. justering af samarbejdsaftalen, min. én gang i løbet af skoleåret

4 At man giver hinanden et godt med - og modspil Indsatsområder: Teamet vil i år have fokus på integration af it i undervisningen og anvendelse af LP-modellen i pædagogiske problemstillinger Teamudvikling: Åbenhed og ærlighed overfor hinanden Pædagogiske diskussioner i teamet Teamkoordinatoren vil løbende komme med teamudviklingsøvelser Vi er åbne og bevidste om arbejdsfordelingen på årgangen i forhold til den gældende arbejdstidsaftale Status for 6. årgang Der er 70 elever på sjette årgang. Det er en årgang med mange resursestærke børn, som ingen store problemer har med hensyn til at honorere de faglige krav der stilles. De fagligt svage elever tilgodeses også ved brug af undervisningsdifferentiering, holdundervisning, værkstedsundervisning og to dage om ugen, er der morgenlæsning på årgangen fra Desuden er det en årgang med god kontakt på tværs af klasserne. For at bibeholde fællesskabsfølelsen vil lege og andre aktiviteter, der fremmer dette formål, fortsat blive prioriteret i dette skoleår. Sociale mål for 6. årgang Status: 3 velfungerende klasser, hvor der generelt er en god kontakt mellem klasserne Eleverne er generelt præget af god social forståelse Eleverne har været gode til selv at lave klasseregler Fællesrummet fungerer ikke optimalt indretningen er ikke funktionel nok Der er generelt en god stemning på årgangen Mål: Eleverne skal fortsat respektere og behandle hinanden ordentligt Vi skal arbejde videre med, at alle elever føler sig som en del af et større fællesskab Det er vigtigt, at alle elever får et tilhørsforhold til klassereglerne og aftalerne fra social pejling Der skal stadig passes på tingene

5 Fællesrummet skal være et arbejdsrum, hvilket skal respekteres af både egne og andre elever Eleverne føler tryghed ved at være på årgangen Tegn: At ingen mobber hinanden eller bliver holdt udenfor At klassereglerne og fællesreglerne overholdes At vi har glade og positive børn på årgangen At vi stadig har en ryddelig og hyggelig afdeling At fællesrummet bliver en integreret del af arbejdsmiljøet At alle tør sige noget Tiltag: At skabe fælles oplevelser og undervisningssituationer for årgangen At ændre klasseregler og årgangsregler efter behov i samarbejde med børnene At arbejde videre med fortællekreds / klassemøder Fortsat lave planer for oprydning af fællesrummet At udnytte den gode omgangstone, der er børnene imellem, som basis for holddannelser på tværs af klasserne Trivselsundersøgelse Evaluering: Elevernes sociale kompetencer vurderes jævnligt på teammøder, bl.a. i forbindelse med LP-arbejdet Løbende evaluering i fortællekreds eller på klassemøder Stormøder efter behov Årgangsregler revurderes Elevsamtaler Undervisningsformer/IT Undervisningen vil forme sig som en vekslen mellem klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, projektarbejde og tværfagligt arbejde. Vi vil periodevis arbejde med emner på tværs af klasserne. It vil fortsat være et vigtigt arbejdsredskab i den daglige undervisning. Vi vil arbejde for at eleverne får øjnene op for de muligheder der er ved at anvende it bl.a. til informationssøgning og som præsentationsredskab. Alle elever har kendskab til elevintra, og vi vil fortsat have fokus på at bruge de muligheder der er i elevintra.

6 Ressourcetimer Ressourcetimerne bliver bl.a. brugt til holddeling i dansk og matematik. Desuden bliver de brugt til at tilgodese enkelte elever. F.eks. i timer, hvor vi er to lærere på eller ved morgenlæsning to gange om ugen. Målet er at tilgodese så mange elever som muligt, og at udbyttet bliver så optimalt som muligt. Evaluering Den enkelte elev vil gennem hele året i samarbejde med lærerne evaluere sine faglige og sociale kompetencer. Redskaber hertil vil være: Porteføljemappe Elevsamtaler. Formelle og uformelle Skole-/hjemsamtaler Diverse test Større skriftlige opgaver Mundtlige fremlæggelser Elevplaner Klassemøder/fortællekreds, hvor emner af social og undervisningmæssig karakter tages op. Se desuden evaluering under de enkelte fag Tosprogsområdet På årgangen har vi én tosproget elev med tysk baggrund. Hun er tildelt to sprogstøttetimer om ugen. Derudover er hun tilgodeset i teamets brug af ressourcetimer, p.t. to timer om ugen, hvor hun støttes i begrebs- og ordkendskab, forforståelse, grammatik og kommunikative færdigheder på dansk. Eleven har kun været i Danmark i et år og har derfor brug for en helt grundlæggende forståelse af det danske sprog. Dette betyder bl.a., at hun bliver undervist i dansk grammatik på et andet niveau end resten af klassen. Vi er i temaet opmærksomme på, hvor vigtigt arbejdet med forforståelse er for tosprogede elever. Det betyder f.eks., at vi er opmærksomme på at arbejde med ukendte ord i en tekst, før den læses, hvilket i øvrigt også kommer de etnisk danske elever til gode i mange tilfælde. Derudover er vi opmærksomme på fagord, som knytter sig til de enkelte fag. Nogle af disse ord bliver naturligt forklaret, da de er nye for alle elever. Hvad vi skal være ekstra opmærksomme på er de såkaldte gråzone ord, som etnisk danske elever har med hjemmefra, men ikke de tosprogede. Vi tilstræber os at arbejde med almenmenneskelige temaer, hvor alle kan deltage, lige meget hvor i verden man kommer fra.

7 Skole-/hjemsamarbejdet Der afholdes forældremøde 30. september, her vælges bl.a. nye Forældreråd og på initiativ fra disse afholdes der evt. forældrearrangementer. Vi forventer at holde kontakt med forældrene via ForældreIntra, samt brug af ElevIntra. Vi afholder skolehjemsamtaler i november og udsender Elevplaner i maj. Sundhed I Favrskov kommune er der fokus på sundhed. Det betyder, at mellemtrinnet får tildelt flere undervisningstimer i to af de åbne uger det kommende skoleår. Formålet er, at fremme sundheden på de pågældende klassetrin. Eleverne i 6. klasse skal undervises i det brede og positive sundhedsbegreb. I forbindelse med det brede sundhedsbegreb, skal der ikke kun fokuseres på kost og motion, men også trivsel generelt, hvilket indbefatter seksualundervisning, tobak og alkohol, pubertet, spiseforstyrrelser etc. Det positive sundhedsbegreb skal forstås således, at eleverne gennem handling, samtale og motivation med tiden bliver rustet til at kunne navigere i samfundet med alle dets udfordringer og fristelser eksempelvis i forbindelse med tobak, stoffer og alkohol. De to åbne uger som er øremærket til sundhed er ugerne 41 og 24, hvor eleverne skal have 4 ekstra lektioner på en uge, end en normal åben uge. Skolen er tilmeldt hvilket betyder, at den første åbne uge (41) vil der bl.a. blive foretaget målinger af jeres børn, som indbefatter BMI, livvidde, hoppehøjde, kondital og skridttælling. Målingerne skal efterfølgende tastes ind i projektets database, og I vil sammen med jeres barn kunne se resultaterne. Målingerne skal bruges i det videre arbejde med sundhed, og der vil blive udarbejdet en rapport, hvori sundhedsarbejdet bliver evalueret. Tværfaglige forløb: Åben uge, uge 37: Afrika. Dansk, matematik, Natur/teknik Projektopgave, januar 2011: Dansk, historie og kristendom Sundhedsuger: Dansk, idræt, natur/teknik, hjemmekundskab Minisamfund.

8 Se i øvrigt de enkelte fags årsplaner. LP-modellen I skoleåret startede vi på Rønbækskolen arbejdet med implementering af LP-modellen. I skoleåret starter vi så det konkrete arbejde med modellen. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse. LP-modellen er en strategi og en ramme at tale indenfor, som lærere og pædagoger anvender, når de møder pædagogiske, sociale og didaktiske udfordringer i klassen eller på skolen. Alle lærere og pædagoger på skolen anvender strategien for at skabe en fælles forståelse for, hvordan udfordringer tages op. Arbejdet sker i samarbejde med Favrskov kommunes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Vi vil i årgangsteamet omkring 6. årgang anvende LP-modellen på teammøder i forbindelse med vores arbejde med pædagogiske problemstillinger og fokusområder på 6. årgang. Aktivitetsplan Uge Dato Aktivitet aug. Skolestart sep. Atletikstævne sep. Åben uge. Act Afrika sep. Forældremøde kl og 7. okt. Moderne landbrug bondegårdsbesøg

9 okt okt. Åben uge. Sundhed. Skolernes motionsdag d. 15. okt. Efterårsferie og 2. nov. Besøg på Horsens slagteri dec. Åben dag og 17. dec. Kirkedag og åben dag 51 og dec.- 2. jan. Juleferie 1 3. jan. Almindelig skoledag efter juleferien jan feb. Åben uge. Naturfaglig uge. Værdidag d. 25. jan. Vinterferie april april Åben uge. Minisamfund. Skolefest torsdag d. 14. april Påskeferie maj Sidste skoledag 9. klasserne juni Åben uge. Sundhed. Afdelingsuge og 24. juni Åben dag og sidste skoledag

10 Derudover: Elevplaner i november måned. Forældresamtaler i maj måned. Fagene Beskrivelsen af de enkelte fags indhold herunder tager udgangspunkt i Fælles Mål. Dansk Uge Emne Indhold Mål Opstart på skoleåret. Elevernes ferieoplevelser. Opstart grammatik og læsning. Sociale aktiviteter At eleverne får en god start på skoleåret. At styrke læsefærdigheder og læselyst. At eleverne får kendskab til forskellige ordklasser Romanlæsning Drengen med Sølvhjelmen af Hanne Kvist og Fantastiske fortællinger. Film: Drengen der fik en lillesøster, der havde vinger At eleverne får kendskab til genren fantasy. At eleverne kan karakterisere miljø og personer i bogen. 37 Åben uge: Afrika Materialet Act Afrika gør noget fra Dansk Rødekors. Arbejde i dybden med romanen og se filmen. Temaarbejde om børns levevilkår i Afrika. Tværfagligt med matematik, idræt og natur/teknik At øge forståelsen for ens egen kultur/identitet ved at sammenligne med forhold i Danmark med et land i den tredje verden.

11 40 Uddannelse og erhvervsorientering Introduktion til UEA. Begyndende kendskab til arbejdsforhold på udvalgte virksomheder. Besøge et moderne landbrug samt et slagteri. Eleverne skal have kendskab til muligheder indenfor valg af uddannelse og uddannelseskrav. Få kendskab til væsentlige forhold på arbejdsmarkedet. 41 Åben uge Sundhed Bl.a. målinger i forbindelse med sundskolenet- værket. At eleverne skal få kendskab til det udvidede sundhedsbegreb. At øge deres kropsbevidsthed i forbindelse med målingerne. 42 Efterårsferie Romanlæsning Skammerens datter af Lene Kaaberbøl At eleverne skal kunne fortolke og analysere en tekst. At eleverne gennem skriftlighed øger deres genrekendskab og fantasi Eventyr Digter Andersens verden og Trylleeventyrbog-en Kendskab til genren og de elementer, der optræder i et eventyr. At eleverne på baggrund af ovenstående skriver et eventyr Juleferie 1-3 Fælles emne endnu ukendt Projektopgave tværfagligt med kristendom, historie og natur/teknik. Eleverne skal få kendskab til projektarbejdsformen: opsætte mål, udarbejde handleplaner og lave in-

12 formationssøgning samt fremlægge 4 Åben uge Naturfagsmaraton og værdidag 5-8 Digte Digt en tiger og digtekompendium Se mål for naturfag Få kendskab til genren og virkemidlerne i et digt, bl.a. rim, billedsprog samt forberede og gennemføre en oplæsning af et selvproduceret digt. 7 Vinterferie 9-12 Romanlæsning Coraline af Neil Gaiman. Bog og film Læsning Læsestrategier og brug af materialet Læs med At eleverne får kendskab til genren gys og dens indvirkning. Øge elevernes læsehastighed med bevidsthed om læseformål og teksttype. Bliver fortrolige med forskellige læseteknikker skimming, punktlæsning, nærlæse og oversigtslæse. 15 Åben uge Minisamfund At eleverne oplever et fællesskab på tværs af alle årgange og derved skaber nye relationer. 16 Påskeferie Kortfilm Se kortfilm og arbejde med materialet Med bankende hjerte. At eleverne får kendskab til andre udtryksformer og billeders virkemidler. At de får produceret egen kort-

13 23 Afdelingsuge åben uge Sundhed film ud fra det, der kendetegner en kortfilm. At eleverne skal få kendskab til det udvidede sundhedsbegreb Mini-projekt Projektarbejde med fokus på det mundtlige. At eleverne skal kunne planlægge og fremlægge en mundtlig præsentation. Lytte til og få redskaber til at give respons på andres arbejde. Vores arbejde tager udgangspunkt i Fælles Mål for dansk: Der arbejdes sideløbende med: Grammatik: Indarbejdes løbende, -primært ved hjælp af materialet STAV 6. Vi arbejder intensivt med det, når det er nødvendigt. Der vil blive fokuseret på ordklasser, sætningsopbygning, lydregler, punktum og kommatering. Der laves diktater ca. hver 14. dag. IT inddrages løbende idet computeren er et fast arbejdsredskab i dansk, både i forbindelse med procesorienterede skriveforløb, , brug af internettet, billedbehandling og anden skriftlig fremstilling. Eleverne skal kunne anvende forskellige funktioner i tekstbehandlingsprogrammer samt skrive på computer med passende hastighed. Læsning Vi vil fortsat arbejde meget med læsning. Det er vigtigt at eleverne læser hver dag. Vi vil fremme elevernes læsefærdigheder, således at eleverne af fri vilje læser mere og finder glæden derved. Vi kan låne bøger på skolebiblioteket, men vi opfordrer til, at folkebiblioteket også anvendes. I løbet af året vil børnene skulle lave boganmeldelser på forskellig vis. Læselyst, læsevaner, læsehastighed og læsemåder er centrale begreber i læsearbejdet. Kvaliteten af læsestoffet spiller en vigtig rolle i den daglige undervisning. I september vil der blive taget en læseprøve.

14 Skriftlige opgaver I forbindelse med de forskellige emner i dansk laves der større skriftlige afleveringsopgaver. I den daglige undervisning arbejder eleverne ligeledes med mindre skriftlige opgave. F.eks. meddigtning. Skrift På 6. årgang fortsættes arbejdet med, at eleverne tilegner sig en ensartet, letlæselig og sammenbunden grundskrift. Desuden arbejder vi med layout og orden i produkter udarbejdet på computeren. Stavning Der vil i løbet af September blive taget en staveprøve (ST5), som vil danne grundlag for analyse af den enkelte elevs stavefærdigheder. Evaluering Skriftlig og mundtlig feedback på skriftlig arbejde Klassesamtaler Elevsamtaler Læse- og staveprøver Porteføljemappe (I forbindelse med porteføljearbejdet anvendes et mål og evalueringsark) Elevplaner Matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. (Formål for faget matematik 2009) Vi vil tilrette lægge undervisningen ud fra nedenstående emner og arbejde med det formål, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder indenfor matematiske kompetencer, emner, arbejdsmåder og matematik i anvendelse. (Jf. fælles mål 2009) Det gør vi, efter vores bedste overbevisning, ved en afveksling af læringslandskaberne. Dvs. en veksling mellem lærerstyret klasseundervisning, værkstedsarbejde og individuel elevarbejde samt afveksling mellem mundtlighed og skriftlighed. Evaluering Til hvert emne vil eleverne få en skriftlig hjemmeregningsopgave. Der vil være en form for prøve eller andet, som kan hjælpe eleverne til selv at reflektere over, hvad de har lært.

15 Tværfaglige forløb Matematik vil indgå i det tværfaglige forløb: Naturfagsmaraton Emne Formål (matematiske emner) Procentregning - kende procentbegrebet og bruge enkel procentregning - anvende brøker, decimaltal og procent i praktiske sammenhænge - kende sammenhængen mellem brøker, decimaltal og procent Statistik, sandsynlighed og kombinatorik - indsamle, behandle og formidle data, bl.a. i tabeller og diagrammer - gennemføre enkle statistiske undersøgelser - læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer - udføre eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår. - opstille, behandle, afkode og analysere enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegninger, diagrammer (modelleringskompetence) Cirklen - benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af fysiske

16 objekter fra dagligdagen - undersøge og konstruere enkle figurer i planen - kende grundlæggende geometriske begreber som linjer, vinkler, polygoner og cirkler Ligninger - kende til eksempler på brug af variable, bl.a. i formler, enkle ligninger og funktioner - finde løsninger til enkle ligninger ved uformelle metoder - kende til koordinatsystemet, herunder sammenhængen mellem tal og tegning Algebra - kende til de rationale tal - kende tallenes ordning, tallinjen og titalssystemet - deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund af egen forståelse - anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og skriftlige beregninger Valuta - arbejde med enkle problemstillinger fra dagligdagen, det nære samfundsliv og naturen - anvende faglige redskaber og begreber, bl.a. beregningsmetoder, enkle procentberegninger og grafisk

17 Alverdens tal - undersøge og systematisere i forbindelse med arbejdet med talfølger og figurrækker - kende tallenes ordning, tallinjen og titalssystemet Perspektiv - arbejde med tredimensionelle modeller og enkle tegninger af disse Engelsk Uge Emne Aktivitet Mål Summer holiday interviews Interviewe hinanden parvis At eleverne opnår sikkerhed i at stille spørgsmål på engelsk At komme i gang med at tale engelsk Idols/My self (Glogster) Arbejde med et selvvalgt idol/en præsentation af sig selv. 37 Åben uge Fantasy Bog Edward Broadbridge: Fantasy Film igen At lave en fremlæggelse på engelsk bl.a. vha. Elektroniske hjælpemidler. Eleverne skal læse enkle skønlitterære tekster og sagprosatekster. De skal kunne læse, forstå og referere tekster. Eleverne skal udtrykke fantasi og oplevelser i

18 42 Efterårsferie Hobbies Arbejde med egen hobby og fremstille en brochure der præsenterer den Grammatik/kommunikative øvelser Tale og lytte: Kommunikative lege, Skuespil, Grammatikark Christmas og frilæsning Arbejde med engelske/amerikanske juletraditioner. Læse samt lave boganmeldelser. et enkelt sprog i form af breve, digte, beskrivelser og meddelelser. Eleverne skal gætte kvalificeret i forbindelse med lytning. At lave en fremlæggelse på engelsk bl.a. vha. Elektroniske hjælpemidler. Eleverne skal opøve sproglige færdigheder og blive fortrolige med at tale engelsk på klassen. At lære noget om engelske juletraditioner At eleverne blive mere sikre I at læse på engelsk Juleferie 1-6 Ghost stories Bog og film Eleverne skal udvide kendskabet til og anvende almindelige omgangsformer på engelsk. De skal udtrykke fantasi og oplevelser i et enkelt sprog i form af breve, historier, beskrivelser og meddelelser. 7 Vinterferie 8-14 The Hound of Baskerville (Er reserveret til 48 elever fra 11/3 til 15/4) + Bånd fra 11/2 til 18/3 15 Åben uge Læse bogen: The hound of Baskervilles At eleverne blive mere sikre I at læse på engelsk.

19 16 Påskeferie Armchair travel + frilæsning Opsamling, grammatik, rollespil, kommunikative øvelser. 23 Åben uge Opsamling, grammatik, rollespil, kommunikative øvelser. A fictional trip to London Tale og lytte: Kommunikative lege, Skuespil, Grammatikark Tale og lytte: Kommunikative lege, Skuespil, Grammatikark At eleverne får kendskab til et engelsktalende land At eleverne lærer at søge engelske hjemmesider. Eleverne skal opøve sproglige færdigheder og blive fortrolige med at tale engelsk på Eleverne skal opøve sproglige færdigheder og blive fortrolige med at tale engelsk på Derudover vil vi bruge sangtekster, sange og film, når det passer ind i emnerne, for at arbejde med det engelske sprog ud fra forskellige vinkler. Desuden vil vi undervejs læse frilæsningsbøger samt have fokus på den basale grammatik, da der, med indførelsen af den skriftlige prøve, bliver stillet større krav til rigtigheden af det skrevne sprog. Undervisningen vil så vidt muligt foregå på engelsk, da det er vigtigt, at eleverne vænner sig til at høre sproget i forskellige sammenhænge og blive i stand til at lave omskrivninger, når ordforrådet ikke slår til, så de kan kommunikere. Den daglige undervisning vil veksle mellem klasseundervisning, gruppearbejder, pararbejde og små projekter med tilhørende fremlæggelser. IT i engelsk undervisningen IT vil fortsat være et vigtigt arbejdsredskab i dagligdagen. I år vil vi skærpe elevernes opmærksomhed på og evne til at udnytte mulighederne optimalt. Herunder en opmærksomhed omkring Internettets muligheder og begrænsninger. Der vil I det kommende skoleår være ekstra bærbare computere til rådighed på årgangen, ligesom der vil være trådløst netværk tilgængelig på hele skolen. Dette betyder, at det vil blive endnu mere aktuelt at bruge it i engelskundervisningen. Mange af vores emner ligger op til øget brug af it og dets mange muligheder.

20 Natur/teknik Formål for faget fra fælles mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Natur/teknik vil sammen med matematik indgå i det tværfaglige forløb Naturfagsmaraton. Uge Emne Materiale Mål Opdagelsesrejsende Bogkasse fra biblioteket om emnet Hjemmesider Klima Natur og teknik materialet Den levende verden - Få viden om kendte opdagelsesrejsende - tværfagligt emne med historie - Få viden om inddeling af verden i klimabælter Atlas hovedstæder lande kontinenter Atlas samt internettet til informationssøgning - Få kendskab til hydrotermfigurer - Få kendskab til beliggenhed af forskellige byer, lande og kontinenter - At kunne anvende atlas til at finde informationer Mennesket Natur og teknik materialet Den levende ver- - Få kendskab til kroppens opbygning

21 47 50 Jordskælv og vulkaner den Natur og teknik materialet Den levende verden - Forståelse for pladetektonik og landskabsdannelse - Opnå viden om hvordan jorden er opbygget - Opnå viden om vulkaners påvirkning af miljø 1 10 Naturfagsmarathon Opgaver og forløb fra naturfagsmarathonmaterialet. - Erfare hvordan man eksperimentelt arbejder sig frem mod løsningen af et problem Robolab Robolab-materialet - Erfare hvordan man programmerer en legorobot ved hjælp af computerprogrammer - Problemløsning ved hjælp af en eksperimenterende Flora og fauna Hjemmesider: f.x Dyr i danmark og danske dyr Naturen i nærområdet Kopimateriale - Få kendskab til danmarks dyre- og planteliv - Undersøge nærområdets dyre- og planteliv - bestemme forskellige dyr og planter og inddele dem i grupper - få kendskab til fotosyntese Historie Undervisningen i historie vil lægge vægt på at give eleverne et overblik over og forståelse af udviklingerne af og årsagerne til historiens gang. En forståelse for de enkelte tidsperioder og deres karakteristika samt en forståelse for, hvad der leder til overgangen fra en periode til en anden.

22 Sammenligning af forskellige levevilkår i Danmark og mellem Danmark og andre samfund til forskellige tider. F.eks. hvordan levede vi i Danmark, da egypterne byggede pyramider? Påvirkning udefra, som årsag til udvikling i Danmark/Verden En forståelse for mennesket som et individ, en del af en gruppe og et større fællesskab. F.eks. hvorfor, hvornår og hvordan opstod den stat, vi i dag kalder Danmark Der vil blive lagt vægt på forståelse af kronologien, således at eleverne er i stand til at tidsfæste tidsperioderne og de historiske begivenheder korrekt. Desuden vil vi trække linjer fra historien frem til i dag, hvor vi vil arbejde med elevernes historiske bevidsthed i forhold til fortid, nutid og fremtid. Vi vil arbejde med evnen til at fortolke og formidle historiske problemstillinger. Der vil blive arbejdet med kilder og eleverne vil blive præsenteret for forskellige historieopfattelser og forklaringsmodeller. Vi vil arbejde med historiske fortællinger, hvor eleverne ved nogle emner skal skrive og fortælle en historie med sig selv som hovedperson. F.eks.: Forestil dig, at du er en pige i Egypten, da de byggede pyramiderne, og beskriv en dag i dit liv. Eleverne vil tilegne sig viden bl.a. gennem læsning, film, fortællinger og arbejde både individuelt og i grupper. IT vil blive brugt løbende, hvor vi bl.a. vil bruge diverse hjemmesider med dertil hørende opgaver. Evaluering: Det vil være forskelligt hvordan vi evaluerer hvert enkelt emne. Nogle emner vil bl.a. munde ud i en fremlæggelse af det lærte, andre emner vil evalueres i form af skriftligt arbejde. Der vil dog ved hvert emne være et porteføljearbejde, hvor eleverne sætter egne læringsmål forud for hvert enkelt forløb og efterfølgende skriver hvad de har lært. Uge Emne Materialer Mål Opdagelsesrejser Sydhavets erobring, Columbus samt film fra biblioteket om opdagelsesrejsende. Bl.a. "Vejen til ElDorado". ag/his/historiekanon/columbus.html aer/eventyrere/eventyrer Kende til forskellige opdagelsesrejsende og lære om konsekvenserne og magtforholdene ved mødet mellem den oprindelige befolkning og de rejsende.

23 e.html Egypten Pyramidernes land: Livet i det gamle Egypten. Det gamle Egypten Ind i historien samt lydbånd. Film af Howard Carters Jagt påtuthankamon fra CFU Målet er, at eleverne får kendskab til betegnelser for tidsepoker og kan placere dem i en kronologisk sammenhæng. At eleverne kan formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden Unionskrige og borgerkonger i Danmark Kalmar-unionen og Margrete d. 1. Det stockholmske blodbad Rom et verdensrige Vor egen historie af Knud Andersen bind 2 Ny historie i sjette. istorie-kanon/kalmarunion.html Ind i historien samt lydbånd. Se filmene: Dødens arena og Pompeji fra CFU. rie-kanon/augustus.html At eleverne kan beskrive statslige styreformer som tyranni, oplyst enevælde og demokrati. Kunne trække linjer til Danmark og kende til leveforhold her i forhold til Egypten. At eleverne får kendskab til perioden før reformationen og til de hændelser som efterfølgende havde betydning for historien i Danmark. Eleverne skal kunne tidsfæste perioden med kalmarunionen, Margrete d. 1., samt forstå hvad der forårsagede det stockholmske blodbad og hvilke konsekvenser det medførte. Målet er, at eleverne får kendskab til det romerske rige og får indblik i, hvor stor magt romerne havde og i hvilke lande de regerede. Desuden skal eleverne kunne forklare, hvad der forårsagede romerrigets fald, og hvilken betydning det efterføl-

24 10 14 Reformationen. Tværfagligt forløb med kristendom Det islamiske rige Tværfagligt med kristendom Projektuger Tværfagligt med kristendom, historie og dansk Vor egen historie af Knud Andersen bind 2. Danmark forandrer sig, fra kirkeskiftet til bondefrigørelse omkring Liv og religion Os og kristendom Ind i historien samt lydbånd. Selvvalgt materiale fra bibliotek på skolen og i Hinnerup. gende havde. Derudover skal de kunne trække linjer til i dag, og diskutere hvorvidt det kunne være sket i dag. Eleverne skal kende til begrebet reformation og dennes påvirkning af det danske samfund. Kende til Martin Luther og hans indflydelse på og ændring af kirken og troen i Danmark. Formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden. Kende til det islamiske rige og hvilke kendetegn og værdier det står for. Gengive eksempler på dansk indflydelse i udlandet og karakterisere mødet mellem dansk og fremmed kultur. At eleverne udvælger eksemplariske emner, formulere problemformulering og derved anskuer en epoke eller tidsperiode med religiøse og historiske briller. Anvender den viden de har fra historie og kristendomsundervisningen Hjemkundskab De centrale kundskabs- og færdighedsområder i faget hjemkundskab er sundhed, kultur, samfund og virksomhedsformer. Den håndværksmæssige virksomhed vil oftest være udgangspunkt i forbindelse med arbejdet

25 med levnedsmidler, materialer, metoder, teknikker og redskaber. Herved får eleverne mulighed for oplevelser, hvor alle sanser vækkes, stimuleres og udfordres. Det sker primært gennem arbejdet med at tilberede, anrette, spise og nyde mad, men også gennem oprydning og vedligeholdelse. Der arbejdes med følgende: Madlavning: Forskellige metoder og teknikker for tilberedning af levnedsmidler og retter. Valg af opskrifter. Planlægning af indkøb, arbejdsgang og arbejdsfordeling. Brug og vedligeholdelse af redskaber. Arbejdsstillinger. De risikomomenter, der er forbundet med det praktiske arbejde. Måltider Måltider, der er kendetegnende for forskellige lande. Sammensætning af måltider til hverdag og fest. Traditioner. Måltidsfællesskab, anretninger og borddækning. Kost Danske og andres kulturers kostvaner. Energi i maden. De tre energigivende stoffer: kulhydrater, protein og fedt. Vitaminer og mineraler. (Specielt under dette kerneområde brug af IT) Levnedsmidler Råvarers oprindelse, sæson, produktion, forarbejdning og kvalitet. Levnedsmidlers reaktion under tilberedning. Mærkning og varedeklaration. Hygiejne Metoder i forbindelse med levnedsmiddel- og køkkenhygiejne, herunder vedligeholdelse,

26 oprydning og vask. Opbevarings- og konserveringsprincipper. Mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning. Forbrug Forbruget i relation til behov, valg og vaner. Principper for en bæredygtig husholdning, der også er miljø- og ressourcebevidst. Der ligger ingen specifik aktivitetsplan, da der som en del af undervisningen tages højde for sæson og tilbudsvarer. Kristendom Undervisningen vil indeholde fire kundskabsområder; livsfilosofi og etik, bibelske fortællinger, kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng, ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser, der indbyrdes er forbundne og spiller sammen. Formålet med faget Formålet for faget kristendom er, at eleverne opnår kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Gennem mødet med de forskellige former for livspørgsmål og svar, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. (jf. Formål for taget kristendomskundskab 2009). Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål Forholde sig til værdier og normer Formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer Kende til begreber der anvendes i filosofisk tankegang Reflektere og undre sig Kunne samtale om hvad det vil sige at være menneske

27 Arbejdsformer Undervisningen vil variere mellem forskellige arbejdsformer herunder: Klasseundervisning hvor læreren fortæller Gruppearbejde hvor eleverne samtaler i små grupper Værkstedsarbejde, hvor der både er kreative og skriftlige opgaver Fælles klassesamtaler hvor eleverne udfordres med spørgsmål Undervisningen vil ofte tage udgangspunkt i elevernes naturlige åbenhed og deres spørgelyst. Uge Emne Materiale Mål Elsker elsker ikke Moderne folketro Reformationen Tværfagligt med historie Liv og religion Liv og religion Liv og religion Os og kristendommen Give eksempler på sammenhænge mellem normer, værdier og adfærd. Formulere udvalgte bibelske fortællinger. Udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber Genkende eksempler på nutidige udtryk for bibelske fortællinger Gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Bøn Liv og religion Os og kristendommen Beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og samle om salmer og sange Hvad vil det sige at ofre Myter og dommedag Liv og religion Liv og religion Udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber. Genkende eksempler på nutidige udtryk for bibelske fortællinger. Formulere udvalgte bibelske pointer.

28 21 25 Projektuger Tværfagligt med kristendom, historie og dansk Liv og religion Os og kristendommen At eleverne udvælger eksemplariske emner, formulere problemformulering og derved anskuer en epoke eller tidsperiode med religiøse og historiske briller. Anvender den viden de har fra historie og kristendomsundervisningen Sløjd Formål for faget sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå de arbejdsprocesser, arbejdsmetoder, teknikker, materialer, værktøj og refleksion, der knytter sig til faget. Samtidigt skal faget gøre eleverne fortrolige med den historiske og nutidige materielle kultur, ressourcebevidsthed, opleve arbejdsglæde og tillid til egne muligheder. Materialer, metoder og værktøj Sløjd i 6. klasse tager udgangspunkt i den viden og de teknikker, som eleverne har erhvervet sig i 5. kl. Denne viden bruges til at udvide elevernes kendskab til materialer og teknikker samt til at overføre en allerede kendt teknik til et ukendt materiale. Undervisningen leder endvidere frem mod at eleverne udvikler en bevidsthed om den materielle kulturhistorie de er del af samt hvordan de kan bruge denne bevidsthed fremadrettet. Eleverne kommer til at stifte bekendtskab med forskellige materialer, som forskellige træsorter, deri frisk træ, forskelligt metal, horn, hår, sten, ben, perler og andre naturmaterialer. Desuden forskellige måder at overfladebehandle på. Undervisnings- og arbejdsform Der arbejdes altid ud fra et fælles emne. Der kan både være faste opgaver, hvor en arbejdsproces med arbejdstegninger følges eller mere designbaserede opgaver med fokus på den skabende proces. De forskellige emner lægger altid op til undervisningsdifferentiering og medbestemmelse, gennem fokus på et færdigt individuelt udtryk/produkt. Arbejdsformerne i undervisningen vil veksle mellem fælles-, team- og individuelt arbejde. Evaluering I sløjd evalueres ofte løbende gennem processen. Det er en vekslen mellem mesterlæring og learning by doing. Dvs. at eleven oplever en direkte erfaring, når noget f.eks. ikke fungerer med det værktøj de bruger. Derfor sker der en på stedet refleksion og i samspil med læreren en evaluering. Derudover tages der billeder af arbejdsprocesserne og elevernes færdige produkt, som sættes ind i elevmappen. Delmål

29 - at eleverne behandler lokale, værktøj og materialer med respekt og medansvar - at eleverne har respekt for hinandens forskellige evner, proces og produkt - at eleverne anvender fagudtryk for værktøj og materialer - at eleverne viser arbejdsglæde og skaberglæde Uge Emne Aktivitet Delmål/mål Evaluering 32 Grøn sløjd: Krybskyttefløjte, brummer, barkbåde Flagstang Strandstol Snitteregler Flække med kniv og kølle Bruge økse Overfladebehandle med madolie Gennemgang af regler i sløjd. Både ift. værktøj, lokalerne og hinanden. Grundig gennemgang af oprydning og Brug af tjeklister der hænger i Lokalet. Flække med kniv og kølle Bruge økse Få yderligere erfaringer med det friske træ Gøre erfaringer med det opblødte bark Kendskab til brugen af høvl og helopretning, boring af hul Portefølje Iagttagelser på hvorvidt eleverne omgås værktøj og sikkerhed Gummi Flagstang Strandstol Portefølje, mundtlig evaluering udfra æstetik og brugbarhed 37 Åben uge Strandstol Flagstand Det slår knuder Oprydning og repetition af sløjdregler Bålpude Nøgleholder Eleverne arbejder med følgende opgaver: - lyseholder af en gammel dåse - knyttede armbånd med messing perler - metalflet - trådfigurer beklædt med strimler fra dåse Kendskab til sadelmagersyning, tilskæring, hultang, hugpiber Kendskab til gummiets særegenhed At følge en arbejdstegning og hertil vælge relevant værktøj samt relevante arbejdsmetoder Kendskab til brugen af Egne noter Foto

30 - beskrive arbejdsproces, dokumentere med billeder At få kendskab til aluminium, jerntråd og hvordan disse materialer bearbejdes med blandt andet tænger og hænder 41 Åben uge 42 Efterårsferie Strandstol Flagstang Det slår knuder Egne noter Foto Udstilling Naturfagsmaraton Eleverne arbejder med følgende opgaver: - lyseholder af en gammel dåse - knyttede armbånd med messing perler - metalflet - trådfigurer beklædt med strimler fra dåse - beskrive arbejdsproces, dokumentere med billeder Juleferie 4 Åben uge 5-6 Naturfagsmaraton 7 Vinterferie At brainstorme over løsningsforslag høvl og helopretning, boring af hul Kendskab til brugen af høvl og helopretning, boring af hul At få kendskab til aluminium, jerntråd og hvordan disse materialer bearbejdes med blandt andet tænger og hænder At strukturere egen arbejdsindsats udfra en opgave At løse opgavens problem med viden og kreativitet Egne noter

31 8-10 Fremlæggelse Naturfagsmaraton Individuelt sløjdprojekt Bearbejdning af proces Forberede fremlæggelse Fremlæggelser Søge inspiration og fremgangsmåder Arbejde med skitsering og afprøvning af ideer Udforme arbejdstegning Vælge materialer, værktøj og metoder Egne notater 15 Åben uge: minisamfund 16 Påskeferie Individuelt sløjdprojekt 23 Åben uge Individuelt sløjdprojekt Finish Beskrive arbejdsproces, metode-, materiale- og værktøjsbrug Fremlægge, tage imod respons Give respons At lytte til andres proces- og produktbeskrivelser At planlægge og gennemføre processen fra ide til produkt At reflektere over egen arbejdsproces og problemløsning At blive klogere på materialers muligheder og begrænsninger At reflektere over egne valg af metode, materiale og værktøj At give og modtage respons Fremlægge arbejdsproces samt produkt Give og modetage respons fra klassekammerater Musik Udvikling af børns musikalitet er som at sætte et forstørrelsesglas eller en stjernekikkert for øjet og opdage at det er os selv, vi kigger på! (Peter Bastian)

32 Trinmålene i musik efter 6. klassetrin er opdelt i tre kategorier: Musikalsk udøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. Musikalsk udøvelse drejer sig på 6. klassetrin meget om at spille sammenspil. Derudover skal eleverne præsenteres for nye såvel som gamle danske sange. Musikalsk skaben dækker over, at bruge sig selv på en kreativ måde i musikken. Formålet er, at eleverne oplever, at det ikke nødvendigvis er svært at skabe sit eget produkt eller komposition, når de rigtige rammer er sat. Musikforståelse vil på 6. klassetrin dreje sig om at lytte til musik og tale om, hvilke instrumenter, der bliver spillet på, hvad de kommer til at tænke på, og hvilken genre der spilles mm. Desuden vil der blive introduceret musikteori, hørelære samt musikhistorie. Formålet med undervisningen i musik er bl.a.: At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik At medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik Fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet. (Formål for faget musik stk. 1, 2 og 3, Fælles Mål) Evaluering Udover den daglige løbende evaluering, vil der blive benyttet videooptagelser af sammenspilsnumrene. Skriftlige produkter fra eleverne lægges i elevmappen. IT Eleverne vil blive introduceret til gratisprogrammer fra Internettet som kan støtte deres kendskab til, hvordan musik bliver produceret. Aktiviteter Antal uger Indhold 10 Sammenspil 2 Musikteori, herunder høre og nodelære 4 Gamle danske sange, herunder julesalmer

33 10 Sammenspil 4 Musikhistorie 1 (Motown, Michael Jackson) 2 Udenlandske sange 4 Musikhistorie 2 (danske komponister og forfattere) Årsplan idræt Idrætstimerne foregår udenfor fra sommer-efterårsferien og ude igen fra påskeferien til sommerferien. Der kan dog være undtagelser. I den mellemliggende periode benyttes hal og gymnastiksal. Vi forventer at eleverne møder med idrætstøj samt egnede sko til undervisningen hver gang. Eleverne skal bade efter hvert idrætsmodul, og er der særlige omstændigheder skrives der i kontaktbogen hjemmefra. Som start på nogle moduler, vil eleverne blive præsenteret for forskellige opvarmningsøvelser. Det kan være i form af lege, opvarmning af kroppen ved løb og eleverne vil også selv skulle stå for opvarmningen efter aftale. Vi vil løbende evaluere i form af samtale efter undervisningen omkring den idræt, vi har været igennem. Hvad lykkedes, og hvad skulle have været anderledes før det lykkedes. Undervejs vil vi eksempelvis stoppe spillet, og eleverne kan være med til at lave ændringer som forbedrer spillet, f.eks. i form af ændring af regler, holdstørrelse, blanding af holdene osv. Vi vil desuden tage emner op undervejs, hvor eleverne formulerer hvad begreber fairplay, rollefordeling, samarbejdsevne er, og vi samtaler om det at forholde sig til at vinde og tabe i konkurrencer. Hvordan reagerer vi hver især og hvorfor. Der er desuden fokus på det udvidede sundhedsbegreb, og i den forbindelse vil samtaler og opgaver indgå i det tværfaglige samarbejde med faget idræt.

34 Uge Emne Indhold Mål Atletik Kast, løb, spring At eleverne træner de forskellige færdigheder indenfor atletikkens genrer. At de lærer noget om forskellige teknikker indenfor atletik Løb træning til motionsdag Slagbold og boldspil Træne løb over længere distance Hockey fodbold - Håndbold At eleverne bliver bevidste om de forskellige løbeteknikker og får kendskab til, hvilken teknik der egner sig til længere distance. At eleverne får kendskab til de færdige spil. At eleverne får trænet at kaste, gribe, drible, slå og aflevere Gymnastik Redskabsgymnastik. Balance, sving, spænding/afspænding, afsæt 1 6 Kropsbevidsthed Styrketræning Konditest akrobatik 8 14 Boldspil Fra kidsvolley til det rigtige spil At eleverne får trænet de gymnastiske færdigheder. At de får en oplevelse af hvad deres krop kan i forbindelse med kropsbevidsthed og kropsbeherskelse. At eleverne bliver bevidste omkring vigtigheden af at styrke kroppen gennem træning. At de får oplevelsen af at vedvarende træning giver bedre kondition. Og i forbindelse med akrobatik, får større indblik i kroppens muligheder. At eleverne får flere metoder til at spille det færdige spil i volley. At de får kendskab til modtagning,

35 fingerslag, bakkerslag, serv og ikke mindst kommunikation Løb O løb At eleverne får indblik i kombinationen mellem at orientere sig i naturen og få motion Slagbold Cricket langbold - rundbold At eleverne får indsigt i begrebet fairplay og bliver præsenteret for en gentleman-sport. At eleverne oplever slagboldspillene som spil, hvor alle kan være med.