Årsplan for 6. årgang 2010/2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsplan for 6. årgang 2010/2011"

Transkript

1 Rønbækskolen, Ådalsvej 100, 8382 Hinnerup Årsplan for 6. årgang 2010/2011 Årsplan for 6. årgang 20010/11

2 I det følgende vil I kunne læse om forudsætninger, planer og ideer for undervisningen på 6. årgang 2010/11. Årsplanen er udarbejdet i fællesskab af lærerne på årgangen og er et arbejdsredskab, der skal sikre at de enkelte fagmål overholdes, en optimal udnyttelse af vore ressourcer, samt naturligvis overblik for alle involverede. Ændringer vil forekomme, men planerne er, som følger. Årgangssamarbejde Vi i teamet lægger vægt på et tæt samarbejde omkring alle opgaver i relation til undervisningen af børnene på 6. årgang. Vi vægter højt, at børnene trives og har det godt med hinanden, både i de enkelte klasser og på tværs af årgangen. Derfor foregår der løbende igennem hele skoleåret mange aktiviteter på tværs af klasserne, både af faglig og social karakter. Det er et vigtigt mål for os, at der er et højt fagligt niveau i undervisningen, og at alle børnene udvikler sig godt, bl.a. ved brug af undervisningsdifferentiering. Vi forventer ansvarlighed og engagement af hinanden. Det samme vægtes i forhold til børnene. Vi er fem lærere i teamet: Maria Eirby, klasselærer, dansk, kristendom og idræt i 6.b og historie i 6.a Lise Skibssted, klasselærer og dansk i 6.c Jeppe Djernes, klasselærer, matematik, kristendom, N/T, idræt og historie i 6.c og N/T i 6.b Gorm Søndergaard, matematik, kristendom, idræt og N/T i 6.a og matematik og historie i 6.b Ane Keller, klasselærer, dansk og engelsk i 6. a og engelsk i 6.c Desuden er følgende lærere tilknyttet årgangen: Karina Højholdt Larsen, hjemkundskab 6.a Brian Fomsgaard Andreasen, musik 6.a og 6.b Thomas Lemming, engelsk 6.b Jesper Øgendahl, sløjd 6.c Jeanette Würtz, sløjd 6.b Louisa Steen Holmboe, hjemkundskab 6.b Lene Søndergaard, hjemkundskab 6.c Jesper Hother, musik 6.c

3 Samarbejdsaftale for lærerne på 6. årgang I vores team har vi vedtaget en række samarbejdsaftaler, vi mener vil gavne vores teamsamarbejde. Aftalerne er listet i det følgende: Mødefrekvens: Teamet mødes hver tirsdag i tidsrummet Alle teamets medlemmer møder til tiden Ved punkter på dagsordenen kan det anføres, hvad målet og hensigten er med et bestemt punkt Mødets første 5 10 min. reserveres til tante Erna Beslutningsproces: Som udgangspunkt forsøger teamet at komme til en fælles beslutning gennem samtale og diskussion Teamkoordinatoren har ansvaret for: Dagsorden: Denne lægges senest klar mandag på lærerintra. Eventuelle bilag lægges i dueslag. Dagsordenen indeholder følgende faste punkter : 1. Godkendelse af referat + dagsorden 2. Kort nyt fra klasserne 3. Punkter til kommende møder Årgangens økonomi Reservation af mødelokale Skemaføring for kendt fravær og ressourcetimer på teammøder Referat fra teamkoordinatormøder Videregive meddelelser fra og til ledelsen Teamet har ansvaret for: Strukturere mødernes form arbejde i klasseteam eller fagteam Praktiske opgaver på årgangen Udarbejdelse af årsplaner, herunder sociale mål for årgangen Valg af indsatsområder Planlægning af åbne dage/uger Den overordnede planlægning på årgangen Evaluering og evt. justering af samarbejdsaftalen, min. én gang i løbet af skoleåret

4 At man giver hinanden et godt med - og modspil Indsatsområder: Teamet vil i år have fokus på integration af it i undervisningen og anvendelse af LP-modellen i pædagogiske problemstillinger Teamudvikling: Åbenhed og ærlighed overfor hinanden Pædagogiske diskussioner i teamet Teamkoordinatoren vil løbende komme med teamudviklingsøvelser Vi er åbne og bevidste om arbejdsfordelingen på årgangen i forhold til den gældende arbejdstidsaftale Status for 6. årgang Der er 70 elever på sjette årgang. Det er en årgang med mange resursestærke børn, som ingen store problemer har med hensyn til at honorere de faglige krav der stilles. De fagligt svage elever tilgodeses også ved brug af undervisningsdifferentiering, holdundervisning, værkstedsundervisning og to dage om ugen, er der morgenlæsning på årgangen fra Desuden er det en årgang med god kontakt på tværs af klasserne. For at bibeholde fællesskabsfølelsen vil lege og andre aktiviteter, der fremmer dette formål, fortsat blive prioriteret i dette skoleår. Sociale mål for 6. årgang Status: 3 velfungerende klasser, hvor der generelt er en god kontakt mellem klasserne Eleverne er generelt præget af god social forståelse Eleverne har været gode til selv at lave klasseregler Fællesrummet fungerer ikke optimalt indretningen er ikke funktionel nok Der er generelt en god stemning på årgangen Mål: Eleverne skal fortsat respektere og behandle hinanden ordentligt Vi skal arbejde videre med, at alle elever føler sig som en del af et større fællesskab Det er vigtigt, at alle elever får et tilhørsforhold til klassereglerne og aftalerne fra social pejling Der skal stadig passes på tingene

5 Fællesrummet skal være et arbejdsrum, hvilket skal respekteres af både egne og andre elever Eleverne føler tryghed ved at være på årgangen Tegn: At ingen mobber hinanden eller bliver holdt udenfor At klassereglerne og fællesreglerne overholdes At vi har glade og positive børn på årgangen At vi stadig har en ryddelig og hyggelig afdeling At fællesrummet bliver en integreret del af arbejdsmiljøet At alle tør sige noget Tiltag: At skabe fælles oplevelser og undervisningssituationer for årgangen At ændre klasseregler og årgangsregler efter behov i samarbejde med børnene At arbejde videre med fortællekreds / klassemøder Fortsat lave planer for oprydning af fællesrummet At udnytte den gode omgangstone, der er børnene imellem, som basis for holddannelser på tværs af klasserne Trivselsundersøgelse Evaluering: Elevernes sociale kompetencer vurderes jævnligt på teammøder, bl.a. i forbindelse med LP-arbejdet Løbende evaluering i fortællekreds eller på klassemøder Stormøder efter behov Årgangsregler revurderes Elevsamtaler Undervisningsformer/IT Undervisningen vil forme sig som en vekslen mellem klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, projektarbejde og tværfagligt arbejde. Vi vil periodevis arbejde med emner på tværs af klasserne. It vil fortsat være et vigtigt arbejdsredskab i den daglige undervisning. Vi vil arbejde for at eleverne får øjnene op for de muligheder der er ved at anvende it bl.a. til informationssøgning og som præsentationsredskab. Alle elever har kendskab til elevintra, og vi vil fortsat have fokus på at bruge de muligheder der er i elevintra.

6 Ressourcetimer Ressourcetimerne bliver bl.a. brugt til holddeling i dansk og matematik. Desuden bliver de brugt til at tilgodese enkelte elever. F.eks. i timer, hvor vi er to lærere på eller ved morgenlæsning to gange om ugen. Målet er at tilgodese så mange elever som muligt, og at udbyttet bliver så optimalt som muligt. Evaluering Den enkelte elev vil gennem hele året i samarbejde med lærerne evaluere sine faglige og sociale kompetencer. Redskaber hertil vil være: Porteføljemappe Elevsamtaler. Formelle og uformelle Skole-/hjemsamtaler Diverse test Større skriftlige opgaver Mundtlige fremlæggelser Elevplaner Klassemøder/fortællekreds, hvor emner af social og undervisningmæssig karakter tages op. Se desuden evaluering under de enkelte fag Tosprogsområdet På årgangen har vi én tosproget elev med tysk baggrund. Hun er tildelt to sprogstøttetimer om ugen. Derudover er hun tilgodeset i teamets brug af ressourcetimer, p.t. to timer om ugen, hvor hun støttes i begrebs- og ordkendskab, forforståelse, grammatik og kommunikative færdigheder på dansk. Eleven har kun været i Danmark i et år og har derfor brug for en helt grundlæggende forståelse af det danske sprog. Dette betyder bl.a., at hun bliver undervist i dansk grammatik på et andet niveau end resten af klassen. Vi er i temaet opmærksomme på, hvor vigtigt arbejdet med forforståelse er for tosprogede elever. Det betyder f.eks., at vi er opmærksomme på at arbejde med ukendte ord i en tekst, før den læses, hvilket i øvrigt også kommer de etnisk danske elever til gode i mange tilfælde. Derudover er vi opmærksomme på fagord, som knytter sig til de enkelte fag. Nogle af disse ord bliver naturligt forklaret, da de er nye for alle elever. Hvad vi skal være ekstra opmærksomme på er de såkaldte gråzone ord, som etnisk danske elever har med hjemmefra, men ikke de tosprogede. Vi tilstræber os at arbejde med almenmenneskelige temaer, hvor alle kan deltage, lige meget hvor i verden man kommer fra.

7 Skole-/hjemsamarbejdet Der afholdes forældremøde 30. september, her vælges bl.a. nye Forældreråd og på initiativ fra disse afholdes der evt. forældrearrangementer. Vi forventer at holde kontakt med forældrene via ForældreIntra, samt brug af ElevIntra. Vi afholder skolehjemsamtaler i november og udsender Elevplaner i maj. Sundhed I Favrskov kommune er der fokus på sundhed. Det betyder, at mellemtrinnet får tildelt flere undervisningstimer i to af de åbne uger det kommende skoleår. Formålet er, at fremme sundheden på de pågældende klassetrin. Eleverne i 6. klasse skal undervises i det brede og positive sundhedsbegreb. I forbindelse med det brede sundhedsbegreb, skal der ikke kun fokuseres på kost og motion, men også trivsel generelt, hvilket indbefatter seksualundervisning, tobak og alkohol, pubertet, spiseforstyrrelser etc. Det positive sundhedsbegreb skal forstås således, at eleverne gennem handling, samtale og motivation med tiden bliver rustet til at kunne navigere i samfundet med alle dets udfordringer og fristelser eksempelvis i forbindelse med tobak, stoffer og alkohol. De to åbne uger som er øremærket til sundhed er ugerne 41 og 24, hvor eleverne skal have 4 ekstra lektioner på en uge, end en normal åben uge. Skolen er tilmeldt hvilket betyder, at den første åbne uge (41) vil der bl.a. blive foretaget målinger af jeres børn, som indbefatter BMI, livvidde, hoppehøjde, kondital og skridttælling. Målingerne skal efterfølgende tastes ind i projektets database, og I vil sammen med jeres barn kunne se resultaterne. Målingerne skal bruges i det videre arbejde med sundhed, og der vil blive udarbejdet en rapport, hvori sundhedsarbejdet bliver evalueret. Tværfaglige forløb: Åben uge, uge 37: Afrika. Dansk, matematik, Natur/teknik Projektopgave, januar 2011: Dansk, historie og kristendom Sundhedsuger: Dansk, idræt, natur/teknik, hjemmekundskab Minisamfund.

8 Se i øvrigt de enkelte fags årsplaner. LP-modellen I skoleåret startede vi på Rønbækskolen arbejdet med implementering af LP-modellen. I skoleåret starter vi så det konkrete arbejde med modellen. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse. LP-modellen er en strategi og en ramme at tale indenfor, som lærere og pædagoger anvender, når de møder pædagogiske, sociale og didaktiske udfordringer i klassen eller på skolen. Alle lærere og pædagoger på skolen anvender strategien for at skabe en fælles forståelse for, hvordan udfordringer tages op. Arbejdet sker i samarbejde med Favrskov kommunes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Vi vil i årgangsteamet omkring 6. årgang anvende LP-modellen på teammøder i forbindelse med vores arbejde med pædagogiske problemstillinger og fokusområder på 6. årgang. Aktivitetsplan Uge Dato Aktivitet aug. Skolestart sep. Atletikstævne sep. Åben uge. Act Afrika sep. Forældremøde kl og 7. okt. Moderne landbrug bondegårdsbesøg

9 okt okt. Åben uge. Sundhed. Skolernes motionsdag d. 15. okt. Efterårsferie og 2. nov. Besøg på Horsens slagteri dec. Åben dag og 17. dec. Kirkedag og åben dag 51 og dec.- 2. jan. Juleferie 1 3. jan. Almindelig skoledag efter juleferien jan feb. Åben uge. Naturfaglig uge. Værdidag d. 25. jan. Vinterferie april april Åben uge. Minisamfund. Skolefest torsdag d. 14. april Påskeferie maj Sidste skoledag 9. klasserne juni Åben uge. Sundhed. Afdelingsuge og 24. juni Åben dag og sidste skoledag

10 Derudover: Elevplaner i november måned. Forældresamtaler i maj måned. Fagene Beskrivelsen af de enkelte fags indhold herunder tager udgangspunkt i Fælles Mål. Dansk Uge Emne Indhold Mål Opstart på skoleåret. Elevernes ferieoplevelser. Opstart grammatik og læsning. Sociale aktiviteter At eleverne får en god start på skoleåret. At styrke læsefærdigheder og læselyst. At eleverne får kendskab til forskellige ordklasser Romanlæsning Drengen med Sølvhjelmen af Hanne Kvist og Fantastiske fortællinger. Film: Drengen der fik en lillesøster, der havde vinger At eleverne får kendskab til genren fantasy. At eleverne kan karakterisere miljø og personer i bogen. 37 Åben uge: Afrika Materialet Act Afrika gør noget fra Dansk Rødekors. Arbejde i dybden med romanen og se filmen. Temaarbejde om børns levevilkår i Afrika. Tværfagligt med matematik, idræt og natur/teknik At øge forståelsen for ens egen kultur/identitet ved at sammenligne med forhold i Danmark med et land i den tredje verden.

11 40 Uddannelse og erhvervsorientering Introduktion til UEA. Begyndende kendskab til arbejdsforhold på udvalgte virksomheder. Besøge et moderne landbrug samt et slagteri. Eleverne skal have kendskab til muligheder indenfor valg af uddannelse og uddannelseskrav. Få kendskab til væsentlige forhold på arbejdsmarkedet. 41 Åben uge Sundhed Bl.a. målinger i forbindelse med sundskolenet- værket. At eleverne skal få kendskab til det udvidede sundhedsbegreb. At øge deres kropsbevidsthed i forbindelse med målingerne. 42 Efterårsferie Romanlæsning Skammerens datter af Lene Kaaberbøl At eleverne skal kunne fortolke og analysere en tekst. At eleverne gennem skriftlighed øger deres genrekendskab og fantasi Eventyr Digter Andersens verden og Trylleeventyrbog-en Kendskab til genren og de elementer, der optræder i et eventyr. At eleverne på baggrund af ovenstående skriver et eventyr Juleferie 1-3 Fælles emne endnu ukendt Projektopgave tværfagligt med kristendom, historie og natur/teknik. Eleverne skal få kendskab til projektarbejdsformen: opsætte mål, udarbejde handleplaner og lave in-

12 formationssøgning samt fremlægge 4 Åben uge Naturfagsmaraton og værdidag 5-8 Digte Digt en tiger og digtekompendium Se mål for naturfag Få kendskab til genren og virkemidlerne i et digt, bl.a. rim, billedsprog samt forberede og gennemføre en oplæsning af et selvproduceret digt. 7 Vinterferie 9-12 Romanlæsning Coraline af Neil Gaiman. Bog og film Læsning Læsestrategier og brug af materialet Læs med At eleverne får kendskab til genren gys og dens indvirkning. Øge elevernes læsehastighed med bevidsthed om læseformål og teksttype. Bliver fortrolige med forskellige læseteknikker skimming, punktlæsning, nærlæse og oversigtslæse. 15 Åben uge Minisamfund At eleverne oplever et fællesskab på tværs af alle årgange og derved skaber nye relationer. 16 Påskeferie Kortfilm Se kortfilm og arbejde med materialet Med bankende hjerte. At eleverne får kendskab til andre udtryksformer og billeders virkemidler. At de får produceret egen kort-

13 23 Afdelingsuge åben uge Sundhed film ud fra det, der kendetegner en kortfilm. At eleverne skal få kendskab til det udvidede sundhedsbegreb Mini-projekt Projektarbejde med fokus på det mundtlige. At eleverne skal kunne planlægge og fremlægge en mundtlig præsentation. Lytte til og få redskaber til at give respons på andres arbejde. Vores arbejde tager udgangspunkt i Fælles Mål for dansk: Der arbejdes sideløbende med: Grammatik: Indarbejdes løbende, -primært ved hjælp af materialet STAV 6. Vi arbejder intensivt med det, når det er nødvendigt. Der vil blive fokuseret på ordklasser, sætningsopbygning, lydregler, punktum og kommatering. Der laves diktater ca. hver 14. dag. IT inddrages løbende idet computeren er et fast arbejdsredskab i dansk, både i forbindelse med procesorienterede skriveforløb, , brug af internettet, billedbehandling og anden skriftlig fremstilling. Eleverne skal kunne anvende forskellige funktioner i tekstbehandlingsprogrammer samt skrive på computer med passende hastighed. Læsning Vi vil fortsat arbejde meget med læsning. Det er vigtigt at eleverne læser hver dag. Vi vil fremme elevernes læsefærdigheder, således at eleverne af fri vilje læser mere og finder glæden derved. Vi kan låne bøger på skolebiblioteket, men vi opfordrer til, at folkebiblioteket også anvendes. I løbet af året vil børnene skulle lave boganmeldelser på forskellig vis. Læselyst, læsevaner, læsehastighed og læsemåder er centrale begreber i læsearbejdet. Kvaliteten af læsestoffet spiller en vigtig rolle i den daglige undervisning. I september vil der blive taget en læseprøve.

14 Skriftlige opgaver I forbindelse med de forskellige emner i dansk laves der større skriftlige afleveringsopgaver. I den daglige undervisning arbejder eleverne ligeledes med mindre skriftlige opgave. F.eks. meddigtning. Skrift På 6. årgang fortsættes arbejdet med, at eleverne tilegner sig en ensartet, letlæselig og sammenbunden grundskrift. Desuden arbejder vi med layout og orden i produkter udarbejdet på computeren. Stavning Der vil i løbet af September blive taget en staveprøve (ST5), som vil danne grundlag for analyse af den enkelte elevs stavefærdigheder. Evaluering Skriftlig og mundtlig feedback på skriftlig arbejde Klassesamtaler Elevsamtaler Læse- og staveprøver Porteføljemappe (I forbindelse med porteføljearbejdet anvendes et mål og evalueringsark) Elevplaner Matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. (Formål for faget matematik 2009) Vi vil tilrette lægge undervisningen ud fra nedenstående emner og arbejde med det formål, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder indenfor matematiske kompetencer, emner, arbejdsmåder og matematik i anvendelse. (Jf. fælles mål 2009) Det gør vi, efter vores bedste overbevisning, ved en afveksling af læringslandskaberne. Dvs. en veksling mellem lærerstyret klasseundervisning, værkstedsarbejde og individuel elevarbejde samt afveksling mellem mundtlighed og skriftlighed. Evaluering Til hvert emne vil eleverne få en skriftlig hjemmeregningsopgave. Der vil være en form for prøve eller andet, som kan hjælpe eleverne til selv at reflektere over, hvad de har lært.

15 Tværfaglige forløb Matematik vil indgå i det tværfaglige forløb: Naturfagsmaraton Emne Formål (matematiske emner) Procentregning - kende procentbegrebet og bruge enkel procentregning - anvende brøker, decimaltal og procent i praktiske sammenhænge - kende sammenhængen mellem brøker, decimaltal og procent Statistik, sandsynlighed og kombinatorik - indsamle, behandle og formidle data, bl.a. i tabeller og diagrammer - gennemføre enkle statistiske undersøgelser - læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer - udføre eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår. - opstille, behandle, afkode og analysere enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegninger, diagrammer (modelleringskompetence) Cirklen - benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af fysiske

16 objekter fra dagligdagen - undersøge og konstruere enkle figurer i planen - kende grundlæggende geometriske begreber som linjer, vinkler, polygoner og cirkler Ligninger - kende til eksempler på brug af variable, bl.a. i formler, enkle ligninger og funktioner - finde løsninger til enkle ligninger ved uformelle metoder - kende til koordinatsystemet, herunder sammenhængen mellem tal og tegning Algebra - kende til de rationale tal - kende tallenes ordning, tallinjen og titalssystemet - deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund af egen forståelse - anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og skriftlige beregninger Valuta - arbejde med enkle problemstillinger fra dagligdagen, det nære samfundsliv og naturen - anvende faglige redskaber og begreber, bl.a. beregningsmetoder, enkle procentberegninger og grafisk

17 Alverdens tal - undersøge og systematisere i forbindelse med arbejdet med talfølger og figurrækker - kende tallenes ordning, tallinjen og titalssystemet Perspektiv - arbejde med tredimensionelle modeller og enkle tegninger af disse Engelsk Uge Emne Aktivitet Mål Summer holiday interviews Interviewe hinanden parvis At eleverne opnår sikkerhed i at stille spørgsmål på engelsk At komme i gang med at tale engelsk Idols/My self (Glogster) Arbejde med et selvvalgt idol/en præsentation af sig selv. 37 Åben uge Fantasy Bog Edward Broadbridge: Fantasy Film igen At lave en fremlæggelse på engelsk bl.a. vha. Elektroniske hjælpemidler. Eleverne skal læse enkle skønlitterære tekster og sagprosatekster. De skal kunne læse, forstå og referere tekster. Eleverne skal udtrykke fantasi og oplevelser i

18 42 Efterårsferie Hobbies Arbejde med egen hobby og fremstille en brochure der præsenterer den Grammatik/kommunikative øvelser Tale og lytte: Kommunikative lege, Skuespil, Grammatikark Christmas og frilæsning Arbejde med engelske/amerikanske juletraditioner. Læse samt lave boganmeldelser. et enkelt sprog i form af breve, digte, beskrivelser og meddelelser. Eleverne skal gætte kvalificeret i forbindelse med lytning. At lave en fremlæggelse på engelsk bl.a. vha. Elektroniske hjælpemidler. Eleverne skal opøve sproglige færdigheder og blive fortrolige med at tale engelsk på klassen. At lære noget om engelske juletraditioner At eleverne blive mere sikre I at læse på engelsk Juleferie 1-6 Ghost stories Bog og film Eleverne skal udvide kendskabet til og anvende almindelige omgangsformer på engelsk. De skal udtrykke fantasi og oplevelser i et enkelt sprog i form af breve, historier, beskrivelser og meddelelser. 7 Vinterferie 8-14 The Hound of Baskerville (Er reserveret til 48 elever fra 11/3 til 15/4) + Bånd fra 11/2 til 18/3 15 Åben uge Læse bogen: The hound of Baskervilles At eleverne blive mere sikre I at læse på engelsk.

19 16 Påskeferie Armchair travel + frilæsning Opsamling, grammatik, rollespil, kommunikative øvelser. 23 Åben uge Opsamling, grammatik, rollespil, kommunikative øvelser. A fictional trip to London Tale og lytte: Kommunikative lege, Skuespil, Grammatikark Tale og lytte: Kommunikative lege, Skuespil, Grammatikark At eleverne får kendskab til et engelsktalende land At eleverne lærer at søge engelske hjemmesider. Eleverne skal opøve sproglige færdigheder og blive fortrolige med at tale engelsk på Eleverne skal opøve sproglige færdigheder og blive fortrolige med at tale engelsk på Derudover vil vi bruge sangtekster, sange og film, når det passer ind i emnerne, for at arbejde med det engelske sprog ud fra forskellige vinkler. Desuden vil vi undervejs læse frilæsningsbøger samt have fokus på den basale grammatik, da der, med indførelsen af den skriftlige prøve, bliver stillet større krav til rigtigheden af det skrevne sprog. Undervisningen vil så vidt muligt foregå på engelsk, da det er vigtigt, at eleverne vænner sig til at høre sproget i forskellige sammenhænge og blive i stand til at lave omskrivninger, når ordforrådet ikke slår til, så de kan kommunikere. Den daglige undervisning vil veksle mellem klasseundervisning, gruppearbejder, pararbejde og små projekter med tilhørende fremlæggelser. IT i engelsk undervisningen IT vil fortsat være et vigtigt arbejdsredskab i dagligdagen. I år vil vi skærpe elevernes opmærksomhed på og evne til at udnytte mulighederne optimalt. Herunder en opmærksomhed omkring Internettets muligheder og begrænsninger. Der vil I det kommende skoleår være ekstra bærbare computere til rådighed på årgangen, ligesom der vil være trådløst netværk tilgængelig på hele skolen. Dette betyder, at det vil blive endnu mere aktuelt at bruge it i engelskundervisningen. Mange af vores emner ligger op til øget brug af it og dets mange muligheder.

20 Natur/teknik Formål for faget fra fælles mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Natur/teknik vil sammen med matematik indgå i det tværfaglige forløb Naturfagsmaraton. Uge Emne Materiale Mål Opdagelsesrejsende Bogkasse fra biblioteket om emnet Hjemmesider Klima Natur og teknik materialet Den levende verden - Få viden om kendte opdagelsesrejsende - tværfagligt emne med historie - Få viden om inddeling af verden i klimabælter Atlas hovedstæder lande kontinenter Atlas samt internettet til informationssøgning - Få kendskab til hydrotermfigurer - Få kendskab til beliggenhed af forskellige byer, lande og kontinenter - At kunne anvende atlas til at finde informationer Mennesket Natur og teknik materialet Den levende ver- - Få kendskab til kroppens opbygning

21 47 50 Jordskælv og vulkaner den Natur og teknik materialet Den levende verden - Forståelse for pladetektonik og landskabsdannelse - Opnå viden om hvordan jorden er opbygget - Opnå viden om vulkaners påvirkning af miljø 1 10 Naturfagsmarathon Opgaver og forløb fra naturfagsmarathonmaterialet. - Erfare hvordan man eksperimentelt arbejder sig frem mod løsningen af et problem Robolab Robolab-materialet - Erfare hvordan man programmerer en legorobot ved hjælp af computerprogrammer - Problemløsning ved hjælp af en eksperimenterende Flora og fauna Hjemmesider: f.x Dyr i danmark og danske dyr Naturen i nærområdet Kopimateriale - Få kendskab til danmarks dyre- og planteliv - Undersøge nærområdets dyre- og planteliv - bestemme forskellige dyr og planter og inddele dem i grupper - få kendskab til fotosyntese Historie Undervisningen i historie vil lægge vægt på at give eleverne et overblik over og forståelse af udviklingerne af og årsagerne til historiens gang. En forståelse for de enkelte tidsperioder og deres karakteristika samt en forståelse for, hvad der leder til overgangen fra en periode til en anden.

22 Sammenligning af forskellige levevilkår i Danmark og mellem Danmark og andre samfund til forskellige tider. F.eks. hvordan levede vi i Danmark, da egypterne byggede pyramider? Påvirkning udefra, som årsag til udvikling i Danmark/Verden En forståelse for mennesket som et individ, en del af en gruppe og et større fællesskab. F.eks. hvorfor, hvornår og hvordan opstod den stat, vi i dag kalder Danmark Der vil blive lagt vægt på forståelse af kronologien, således at eleverne er i stand til at tidsfæste tidsperioderne og de historiske begivenheder korrekt. Desuden vil vi trække linjer fra historien frem til i dag, hvor vi vil arbejde med elevernes historiske bevidsthed i forhold til fortid, nutid og fremtid. Vi vil arbejde med evnen til at fortolke og formidle historiske problemstillinger. Der vil blive arbejdet med kilder og eleverne vil blive præsenteret for forskellige historieopfattelser og forklaringsmodeller. Vi vil arbejde med historiske fortællinger, hvor eleverne ved nogle emner skal skrive og fortælle en historie med sig selv som hovedperson. F.eks.: Forestil dig, at du er en pige i Egypten, da de byggede pyramiderne, og beskriv en dag i dit liv. Eleverne vil tilegne sig viden bl.a. gennem læsning, film, fortællinger og arbejde både individuelt og i grupper. IT vil blive brugt løbende, hvor vi bl.a. vil bruge diverse hjemmesider med dertil hørende opgaver. Evaluering: Det vil være forskelligt hvordan vi evaluerer hvert enkelt emne. Nogle emner vil bl.a. munde ud i en fremlæggelse af det lærte, andre emner vil evalueres i form af skriftligt arbejde. Der vil dog ved hvert emne være et porteføljearbejde, hvor eleverne sætter egne læringsmål forud for hvert enkelt forløb og efterfølgende skriver hvad de har lært. Uge Emne Materialer Mål Opdagelsesrejser Sydhavets erobring, Columbus samt film fra biblioteket om opdagelsesrejsende. Bl.a. "Vejen til ElDorado". ag/his/historiekanon/columbus.html aer/eventyrere/eventyrer Kende til forskellige opdagelsesrejsende og lære om konsekvenserne og magtforholdene ved mødet mellem den oprindelige befolkning og de rejsende.

23 e.html Egypten Pyramidernes land: Livet i det gamle Egypten. Det gamle Egypten Ind i historien samt lydbånd. Film af Howard Carters Jagt påtuthankamon fra CFU Målet er, at eleverne får kendskab til betegnelser for tidsepoker og kan placere dem i en kronologisk sammenhæng. At eleverne kan formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden Unionskrige og borgerkonger i Danmark Kalmar-unionen og Margrete d. 1. Det stockholmske blodbad Rom et verdensrige Vor egen historie af Knud Andersen bind 2 Ny historie i sjette. istorie-kanon/kalmarunion.html Ind i historien samt lydbånd. Se filmene: Dødens arena og Pompeji fra CFU. rie-kanon/augustus.html At eleverne kan beskrive statslige styreformer som tyranni, oplyst enevælde og demokrati. Kunne trække linjer til Danmark og kende til leveforhold her i forhold til Egypten. At eleverne får kendskab til perioden før reformationen og til de hændelser som efterfølgende havde betydning for historien i Danmark. Eleverne skal kunne tidsfæste perioden med kalmarunionen, Margrete d. 1., samt forstå hvad der forårsagede det stockholmske blodbad og hvilke konsekvenser det medførte. Målet er, at eleverne får kendskab til det romerske rige og får indblik i, hvor stor magt romerne havde og i hvilke lande de regerede. Desuden skal eleverne kunne forklare, hvad der forårsagede romerrigets fald, og hvilken betydning det efterføl-

24 10 14 Reformationen. Tværfagligt forløb med kristendom Det islamiske rige Tværfagligt med kristendom Projektuger Tværfagligt med kristendom, historie og dansk Vor egen historie af Knud Andersen bind 2. Danmark forandrer sig, fra kirkeskiftet til bondefrigørelse omkring Liv og religion Os og kristendom Ind i historien samt lydbånd. Selvvalgt materiale fra bibliotek på skolen og i Hinnerup. gende havde. Derudover skal de kunne trække linjer til i dag, og diskutere hvorvidt det kunne være sket i dag. Eleverne skal kende til begrebet reformation og dennes påvirkning af det danske samfund. Kende til Martin Luther og hans indflydelse på og ændring af kirken og troen i Danmark. Formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden. Kende til det islamiske rige og hvilke kendetegn og værdier det står for. Gengive eksempler på dansk indflydelse i udlandet og karakterisere mødet mellem dansk og fremmed kultur. At eleverne udvælger eksemplariske emner, formulere problemformulering og derved anskuer en epoke eller tidsperiode med religiøse og historiske briller. Anvender den viden de har fra historie og kristendomsundervisningen Hjemkundskab De centrale kundskabs- og færdighedsområder i faget hjemkundskab er sundhed, kultur, samfund og virksomhedsformer. Den håndværksmæssige virksomhed vil oftest være udgangspunkt i forbindelse med arbejdet

25 med levnedsmidler, materialer, metoder, teknikker og redskaber. Herved får eleverne mulighed for oplevelser, hvor alle sanser vækkes, stimuleres og udfordres. Det sker primært gennem arbejdet med at tilberede, anrette, spise og nyde mad, men også gennem oprydning og vedligeholdelse. Der arbejdes med følgende: Madlavning: Forskellige metoder og teknikker for tilberedning af levnedsmidler og retter. Valg af opskrifter. Planlægning af indkøb, arbejdsgang og arbejdsfordeling. Brug og vedligeholdelse af redskaber. Arbejdsstillinger. De risikomomenter, der er forbundet med det praktiske arbejde. Måltider Måltider, der er kendetegnende for forskellige lande. Sammensætning af måltider til hverdag og fest. Traditioner. Måltidsfællesskab, anretninger og borddækning. Kost Danske og andres kulturers kostvaner. Energi i maden. De tre energigivende stoffer: kulhydrater, protein og fedt. Vitaminer og mineraler. (Specielt under dette kerneområde brug af IT) Levnedsmidler Råvarers oprindelse, sæson, produktion, forarbejdning og kvalitet. Levnedsmidlers reaktion under tilberedning. Mærkning og varedeklaration. Hygiejne Metoder i forbindelse med levnedsmiddel- og køkkenhygiejne, herunder vedligeholdelse,

26 oprydning og vask. Opbevarings- og konserveringsprincipper. Mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning. Forbrug Forbruget i relation til behov, valg og vaner. Principper for en bæredygtig husholdning, der også er miljø- og ressourcebevidst. Der ligger ingen specifik aktivitetsplan, da der som en del af undervisningen tages højde for sæson og tilbudsvarer. Kristendom Undervisningen vil indeholde fire kundskabsområder; livsfilosofi og etik, bibelske fortællinger, kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng, ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser, der indbyrdes er forbundne og spiller sammen. Formålet med faget Formålet for faget kristendom er, at eleverne opnår kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Gennem mødet med de forskellige former for livspørgsmål og svar, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. (jf. Formål for taget kristendomskundskab 2009). Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål Forholde sig til værdier og normer Formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer Kende til begreber der anvendes i filosofisk tankegang Reflektere og undre sig Kunne samtale om hvad det vil sige at være menneske

27 Arbejdsformer Undervisningen vil variere mellem forskellige arbejdsformer herunder: Klasseundervisning hvor læreren fortæller Gruppearbejde hvor eleverne samtaler i små grupper Værkstedsarbejde, hvor der både er kreative og skriftlige opgaver Fælles klassesamtaler hvor eleverne udfordres med spørgsmål Undervisningen vil ofte tage udgangspunkt i elevernes naturlige åbenhed og deres spørgelyst. Uge Emne Materiale Mål Elsker elsker ikke Moderne folketro Reformationen Tværfagligt med historie Liv og religion Liv og religion Liv og religion Os og kristendommen Give eksempler på sammenhænge mellem normer, værdier og adfærd. Formulere udvalgte bibelske fortællinger. Udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber Genkende eksempler på nutidige udtryk for bibelske fortællinger Gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Bøn Liv og religion Os og kristendommen Beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og samle om salmer og sange Hvad vil det sige at ofre Myter og dommedag Liv og religion Liv og religion Udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber. Genkende eksempler på nutidige udtryk for bibelske fortællinger. Formulere udvalgte bibelske pointer.

28 21 25 Projektuger Tværfagligt med kristendom, historie og dansk Liv og religion Os og kristendommen At eleverne udvælger eksemplariske emner, formulere problemformulering og derved anskuer en epoke eller tidsperiode med religiøse og historiske briller. Anvender den viden de har fra historie og kristendomsundervisningen Sløjd Formål for faget sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå de arbejdsprocesser, arbejdsmetoder, teknikker, materialer, værktøj og refleksion, der knytter sig til faget. Samtidigt skal faget gøre eleverne fortrolige med den historiske og nutidige materielle kultur, ressourcebevidsthed, opleve arbejdsglæde og tillid til egne muligheder. Materialer, metoder og værktøj Sløjd i 6. klasse tager udgangspunkt i den viden og de teknikker, som eleverne har erhvervet sig i 5. kl. Denne viden bruges til at udvide elevernes kendskab til materialer og teknikker samt til at overføre en allerede kendt teknik til et ukendt materiale. Undervisningen leder endvidere frem mod at eleverne udvikler en bevidsthed om den materielle kulturhistorie de er del af samt hvordan de kan bruge denne bevidsthed fremadrettet. Eleverne kommer til at stifte bekendtskab med forskellige materialer, som forskellige træsorter, deri frisk træ, forskelligt metal, horn, hår, sten, ben, perler og andre naturmaterialer. Desuden forskellige måder at overfladebehandle på. Undervisnings- og arbejdsform Der arbejdes altid ud fra et fælles emne. Der kan både være faste opgaver, hvor en arbejdsproces med arbejdstegninger følges eller mere designbaserede opgaver med fokus på den skabende proces. De forskellige emner lægger altid op til undervisningsdifferentiering og medbestemmelse, gennem fokus på et færdigt individuelt udtryk/produkt. Arbejdsformerne i undervisningen vil veksle mellem fælles-, team- og individuelt arbejde. Evaluering I sløjd evalueres ofte løbende gennem processen. Det er en vekslen mellem mesterlæring og learning by doing. Dvs. at eleven oplever en direkte erfaring, når noget f.eks. ikke fungerer med det værktøj de bruger. Derfor sker der en på stedet refleksion og i samspil med læreren en evaluering. Derudover tages der billeder af arbejdsprocesserne og elevernes færdige produkt, som sættes ind i elevmappen. Delmål

29 - at eleverne behandler lokale, værktøj og materialer med respekt og medansvar - at eleverne har respekt for hinandens forskellige evner, proces og produkt - at eleverne anvender fagudtryk for værktøj og materialer - at eleverne viser arbejdsglæde og skaberglæde Uge Emne Aktivitet Delmål/mål Evaluering 32 Grøn sløjd: Krybskyttefløjte, brummer, barkbåde Flagstang Strandstol Snitteregler Flække med kniv og kølle Bruge økse Overfladebehandle med madolie Gennemgang af regler i sløjd. Både ift. værktøj, lokalerne og hinanden. Grundig gennemgang af oprydning og Brug af tjeklister der hænger i Lokalet. Flække med kniv og kølle Bruge økse Få yderligere erfaringer med det friske træ Gøre erfaringer med det opblødte bark Kendskab til brugen af høvl og helopretning, boring af hul Portefølje Iagttagelser på hvorvidt eleverne omgås værktøj og sikkerhed Gummi Flagstang Strandstol Portefølje, mundtlig evaluering udfra æstetik og brugbarhed 37 Åben uge Strandstol Flagstand Det slår knuder Oprydning og repetition af sløjdregler Bålpude Nøgleholder Eleverne arbejder med følgende opgaver: - lyseholder af en gammel dåse - knyttede armbånd med messing perler - metalflet - trådfigurer beklædt med strimler fra dåse Kendskab til sadelmagersyning, tilskæring, hultang, hugpiber Kendskab til gummiets særegenhed At følge en arbejdstegning og hertil vælge relevant værktøj samt relevante arbejdsmetoder Kendskab til brugen af Egne noter Foto

30 - beskrive arbejdsproces, dokumentere med billeder At få kendskab til aluminium, jerntråd og hvordan disse materialer bearbejdes med blandt andet tænger og hænder 41 Åben uge 42 Efterårsferie Strandstol Flagstang Det slår knuder Egne noter Foto Udstilling Naturfagsmaraton Eleverne arbejder med følgende opgaver: - lyseholder af en gammel dåse - knyttede armbånd med messing perler - metalflet - trådfigurer beklædt med strimler fra dåse - beskrive arbejdsproces, dokumentere med billeder Juleferie 4 Åben uge 5-6 Naturfagsmaraton 7 Vinterferie At brainstorme over løsningsforslag høvl og helopretning, boring af hul Kendskab til brugen af høvl og helopretning, boring af hul At få kendskab til aluminium, jerntråd og hvordan disse materialer bearbejdes med blandt andet tænger og hænder At strukturere egen arbejdsindsats udfra en opgave At løse opgavens problem med viden og kreativitet Egne noter

31 8-10 Fremlæggelse Naturfagsmaraton Individuelt sløjdprojekt Bearbejdning af proces Forberede fremlæggelse Fremlæggelser Søge inspiration og fremgangsmåder Arbejde med skitsering og afprøvning af ideer Udforme arbejdstegning Vælge materialer, værktøj og metoder Egne notater 15 Åben uge: minisamfund 16 Påskeferie Individuelt sløjdprojekt 23 Åben uge Individuelt sløjdprojekt Finish Beskrive arbejdsproces, metode-, materiale- og værktøjsbrug Fremlægge, tage imod respons Give respons At lytte til andres proces- og produktbeskrivelser At planlægge og gennemføre processen fra ide til produkt At reflektere over egen arbejdsproces og problemløsning At blive klogere på materialers muligheder og begrænsninger At reflektere over egne valg af metode, materiale og værktøj At give og modtage respons Fremlægge arbejdsproces samt produkt Give og modetage respons fra klassekammerater Musik Udvikling af børns musikalitet er som at sætte et forstørrelsesglas eller en stjernekikkert for øjet og opdage at det er os selv, vi kigger på! (Peter Bastian)

32 Trinmålene i musik efter 6. klassetrin er opdelt i tre kategorier: Musikalsk udøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. Musikalsk udøvelse drejer sig på 6. klassetrin meget om at spille sammenspil. Derudover skal eleverne præsenteres for nye såvel som gamle danske sange. Musikalsk skaben dækker over, at bruge sig selv på en kreativ måde i musikken. Formålet er, at eleverne oplever, at det ikke nødvendigvis er svært at skabe sit eget produkt eller komposition, når de rigtige rammer er sat. Musikforståelse vil på 6. klassetrin dreje sig om at lytte til musik og tale om, hvilke instrumenter, der bliver spillet på, hvad de kommer til at tænke på, og hvilken genre der spilles mm. Desuden vil der blive introduceret musikteori, hørelære samt musikhistorie. Formålet med undervisningen i musik er bl.a.: At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik At medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik Fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet. (Formål for faget musik stk. 1, 2 og 3, Fælles Mål) Evaluering Udover den daglige løbende evaluering, vil der blive benyttet videooptagelser af sammenspilsnumrene. Skriftlige produkter fra eleverne lægges i elevmappen. IT Eleverne vil blive introduceret til gratisprogrammer fra Internettet som kan støtte deres kendskab til, hvordan musik bliver produceret. Aktiviteter Antal uger Indhold 10 Sammenspil 2 Musikteori, herunder høre og nodelære 4 Gamle danske sange, herunder julesalmer

33 10 Sammenspil 4 Musikhistorie 1 (Motown, Michael Jackson) 2 Udenlandske sange 4 Musikhistorie 2 (danske komponister og forfattere) Årsplan idræt Idrætstimerne foregår udenfor fra sommer-efterårsferien og ude igen fra påskeferien til sommerferien. Der kan dog være undtagelser. I den mellemliggende periode benyttes hal og gymnastiksal. Vi forventer at eleverne møder med idrætstøj samt egnede sko til undervisningen hver gang. Eleverne skal bade efter hvert idrætsmodul, og er der særlige omstændigheder skrives der i kontaktbogen hjemmefra. Som start på nogle moduler, vil eleverne blive præsenteret for forskellige opvarmningsøvelser. Det kan være i form af lege, opvarmning af kroppen ved løb og eleverne vil også selv skulle stå for opvarmningen efter aftale. Vi vil løbende evaluere i form af samtale efter undervisningen omkring den idræt, vi har været igennem. Hvad lykkedes, og hvad skulle have været anderledes før det lykkedes. Undervejs vil vi eksempelvis stoppe spillet, og eleverne kan være med til at lave ændringer som forbedrer spillet, f.eks. i form af ændring af regler, holdstørrelse, blanding af holdene osv. Vi vil desuden tage emner op undervejs, hvor eleverne formulerer hvad begreber fairplay, rollefordeling, samarbejdsevne er, og vi samtaler om det at forholde sig til at vinde og tabe i konkurrencer. Hvordan reagerer vi hver især og hvorfor. Der er desuden fokus på det udvidede sundhedsbegreb, og i den forbindelse vil samtaler og opgaver indgå i det tværfaglige samarbejde med faget idræt.

34 Uge Emne Indhold Mål Atletik Kast, løb, spring At eleverne træner de forskellige færdigheder indenfor atletikkens genrer. At de lærer noget om forskellige teknikker indenfor atletik Løb træning til motionsdag Slagbold og boldspil Træne løb over længere distance Hockey fodbold - Håndbold At eleverne bliver bevidste om de forskellige løbeteknikker og får kendskab til, hvilken teknik der egner sig til længere distance. At eleverne får kendskab til de færdige spil. At eleverne får trænet at kaste, gribe, drible, slå og aflevere Gymnastik Redskabsgymnastik. Balance, sving, spænding/afspænding, afsæt 1 6 Kropsbevidsthed Styrketræning Konditest akrobatik 8 14 Boldspil Fra kidsvolley til det rigtige spil At eleverne får trænet de gymnastiske færdigheder. At de får en oplevelse af hvad deres krop kan i forbindelse med kropsbevidsthed og kropsbeherskelse. At eleverne bliver bevidste omkring vigtigheden af at styrke kroppen gennem træning. At de får oplevelsen af at vedvarende træning giver bedre kondition. Og i forbindelse med akrobatik, får større indblik i kroppens muligheder. At eleverne får flere metoder til at spille det færdige spil i volley. At de får kendskab til modtagning,

35 fingerslag, bakkerslag, serv og ikke mindst kommunikation Løb O løb At eleverne får indblik i kombinationen mellem at orientere sig i naturen og få motion Slagbold Cricket langbold - rundbold At eleverne får indsigt i begrebet fairplay og bliver præsenteret for en gentleman-sport. At eleverne oplever slagboldspillene som spil, hvor alle kan være med.

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Årsplaner for 8/10 c 2010/2011

Årsplaner for 8/10 c 2010/2011 Årsplaner for 8/10 c 2010/2011 Status: Klassen består af 10 elever fra 8 til 10 klassetrin. (8 kl. 2 elever 9 kl. 6 elever 10 kl. 2 elever) ( 6 piger og 4 drenge). Fælles med 8 10d er idræt, samt valgfagene

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Årsplan matematik 6.A Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Undervisningen rettelægge jeg med den hensigt på at opfylde formålet for faget Matematik. Det overordnede formål lyder: Formålet med

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Årsplan 5.-7. C 2012/2013

Årsplan 5.-7. C 2012/2013 Årsplan 5.-7. C 2012/2013 Klasselærere: Lise-Lotte Kallesøe og Jan Mastrup Status: Klassen består af 5 drenge og 4 piger i alderen 11-12 år. Klassen er en sammenbragt klasse, der består af elever fra to

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Årsplan matematik 5 kl 2015/16 Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Årsplan for 1.a Tingagerskolen 2012-2013

Årsplan for 1.a Tingagerskolen 2012-2013 Årsplan for 1.a Tingagerskolen 2012-2013 Klassens sociale mål: I 1. klasse skal vi blive gode til: At lytte til og respektere hinanden. At hjælpe hinanden At passe på egne og andres ting At passe på hinanden,

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 Hvad skal der ske Ugenr. Hvordan Med hvilket formål

Læs mere

Årsplan for 3.a Tingagerskolen 2012/2013

Årsplan for 3.a Tingagerskolen 2012/2013 EMNE: ÅRSPLAN 3.A TINGAGERSKOLEN 2012/2013 Overordnede mål for 3.a Årsplan for 3.a Tingagerskolen 2012/2013 GH,HE,HY,JS,LM Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige

Læs mere

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto Læringsstile/ Kammeratskab/ Forventninger/ Klassetrivsel/ Klassesammenhold Årsplan for dansk i 5.kl. 2014-15 Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad

Læs mere

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s. 12-13

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s. 12-13 Fagårsplan 2010/2011 Matematik 6.A. B side 1 af 8 Brian Sørensen (BS) Kongeskær SkoleNord 32 33 Cirklen 34 35 eleverne tager manglende prøver eleverne og læreren sætter mål for årets arbejde i matematik

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Mandag den 19.8 Fællesspisning i fælleshuset hos Birgit. Leve-/klasseregler. 28.8 skolefoto. Eventyr. Eventyr-genren Skriv selv eventyr Dramatisere

Mandag den 19.8 Fællesspisning i fælleshuset hos Birgit. Leve-/klasseregler. 28.8 skolefoto. Eventyr. Eventyr-genren Skriv selv eventyr Dramatisere Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål lære http://www.uvm.dk/service/publikationer/publik ationer/folkeskolen/2009/faelles-maal-2009- Dansk/ Klassetrivsel

Læs mere

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer + 1 time klassens tid, hvor der skal være tid til det sociale i klassen. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 5, arbejds- og grundbog,

Læs mere

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012 Sommerferieminder Danskværksteder a. It b. Grammatik c. Skønskrift/Læsning Fabler 41 Emneuge for hele årgangen It Eleverne skal skrive om deres sommerferie. Eleverne fortæller om en oplevelse fra deres

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Dansk i fjerde Hjerm Skole Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Folkeskolens formål 1 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence) Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Årsplan for 6.- 7. C. Skoleåret 2010 2011 Udarbejdet september 2010 af Gitta Ølgård. Skoleåret 2010 2011 - 1 -

Årsplan for 6.- 7. C. Skoleåret 2010 2011 Udarbejdet september 2010 af Gitta Ølgård. Skoleåret 2010 2011 - 1 - Årsplan for 6.- 7. C - 1 - Status Årsplan for 6.- 7. C Klassen består af seks elever, tre piger og tre drenge i alderen 12 til 13 år. Fire elever går i syvende klasse og to elever går i sjette klasse.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

I løbet af året er indlagt emner, som alle elever fra Storegruppe arbejder med. Skoleåret fordeles således:

I løbet af året er indlagt emner, som alle elever fra Storegruppe arbejder med. Skoleåret fordeles således: Årsplan for dansk i 7.- 8.klasse 2013/2014 Undervisningen tager udgangspunkt i Fælles mål for dansk udsendt af Undervisningsministeriet. Man kan læse om målene på www.uvm.dk Følgende bøger anvendes til

Læs mere

Årsplan matematik 2.klasse - skoleår 14/15- Majbrit Trampedach

Årsplan matematik 2.klasse - skoleår 14/15- Majbrit Trampedach BASIS: Klassen består af 25 elever og der er afsat 5 ugentlige timer, hvoraf en af timerne bliver en fast Regne-time. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 2A og 2B, de tilhørende kopisider + CD-rom,

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere