Sprog- og uddannelsespolitik To paradigmer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprog- og uddannelsespolitik To paradigmer"

Transkript

1 Sprog- og uddannelsespolitik To paradigmer Karen Sonne Jakobsen Roskilde Universitet Hvis man betragter universitetet som et akademisk fællesskab, hvor der foregår en løbende dialog om faglige og almene emner, så er Hartmut et af de medlemmer der i sjælden grad skaber og opretholder universitetet. Mit bidrag til dette festskrift er et indlæg i en sådan dialog med Hartmut med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvorfor kan de borgerlige ikke finde ud af at føre borgerlig sprogpolitik? Trods sin lidt polemiske form er spørgsmålet helt alvorligt ment, og jeg vil i det følgende prøve på at besvare det. 1 Spørgsmålet bygger på den antagelse at det er en borgerlig regerings formål at gøre den danske nation konkurrencedygtig, og at sprogpolitikkens opgave er at bidrage til det. Hvis det er en rigtig antagelse, lyder det næste spørgsmål: Når det gælder sprog, hvad gør så os danskere mest konkurrencedygtige i verden? Hvis vi begrænser spørgsmålet til de danskere der uddannes på universiteterne, kunne svaret lyde: Det er ikke engelsk (alene). Vi skal ikke konkurrere med de engelsksprogede universiteter på deres præmisser. Vi skal være gode til, men ikke afhængige af engelsk. Vi er bedre end de fleste til dansk. Vi skal være mindst lige så gode til fremmedsprog engelsk og andre fremmedsprog - som dem vi skal konkurrere med i EU. 2 KULT 9 (2011) 41-52

2 Det kunne være god borgerlig sprogpolitik at satse på at danskere med en høj uddannelse skal beherske fremmedsprog ud over engelsk, men det er det helt åbenlyst ikke. Dansk sprogpolitik er præget af en forbløffende ensidig satsning på engelsk, og universiteterne har sat sig i spidsen for denne tendens. At dansk på universiteterne i konsekvens heraf kommer under pres, er en udvikling der påkalder sig betydelig politisk opmærksomhed. Det er forholdet mellem engelsk og dansk der dominerer og motiverer dansk sprogpolitik. Det gælder også den seneste tids diskussioner om en sproglov og om det nye begreb parallelsproglighed, dvs. parallel anvendelse af dansk og engelsk. Om sådanne tiltag vil have den ønskede virkning, får stå hen, men i alle tilfælde er de symptomer på det der står til diskussion her, den ensidige satsning på engelsk på bekostning af andre fremmedsprog. 1. Sprog- og uddannelsespolitik i markedsparadigmet Her vil jeg argumentere for at en nøgle til forståelse af dette sprogpolitiske mønster ligger i dansk uddannelsespolitik og i det paradigmeskift der er sket i løbet af de sidste ca. 5 år, især gennem internationaliseringsstrategierne. Spørgsmålet Når det gælder sprog, hvad gør så os danskere mest konkurrencedygtige i verden? knytter konkurrencedygtighed til befolkningens kvalifikationer. Det er udtryk for en uddannelsestænkning der går ud fra at kvalifikationer er kilde til samfundets rigdom, og det implicerer at det er en offentlig opgave at investere i uddannelse der giver de nødvendige kvalifikationer for at gøre sig gældende på et arbejdsmarked med fri bevægelighed. Set i det lys er ræsonnementet indlysende: Når det kommer til de sproglige kompetencer, kan danskere der kun behersket dansk og engelsk, få det svært i forhold til konkurrenter på det europæiske arbejdsmarked med mere alsidige sproglige kompetencer, og som i givet fald er parate til at lære sig dansk. Tesen er nu at det netop ikke er denne logik der styrer politikken, eller i hvert fald ikke den der dominerer når det gælder universiteternes uddannelsesopgave. Den dominerende logik er at danske universiteter skal konkurrere på et globalt marked for kommercialiserede uddannelser. 42

3 At der er en sammenhæng mellem markedsgørelse af uddannelser og sprogpolitik, fremgår af en nærlæsning af et af de senere års mest centrale politiske dokumenter, Globaliseringsrådets rapport Fremgang, fornyelse, tryghed (2006). Den viser på en meget klar måde hvad det er for en strategi der forfølges, og hvilke sprogpolitiske konsekvenser den har. Hvis vi ser på de videregående uddannelser og universiteterne, finder vi den grundlæggende argumentationsfigur: Præmissen er universiteternes deltagelse på det globale uddannelsesmarked (s. 52). Heraf følger uden yderligere mellemregninger at der skal udbydes flere uddannelser på engelsk. Der er ikke tale om noget valg, men om en forpligtelse: Den enkelte videregående uddannelsesinstitution skal via udviklingskontrakten forpligtes til at sætte relevante mål for udbud af uddannelser eller fag på engelsk (s. 53). De sprogkrav der stilles til udenlandske studerende, sigter følgelig udelukkende på engelsk: Der skal fastsættes krav om, at ansøgerne skal dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk på B-niveau... (s. 53). Det interessante er nu at i et næste skridt bliver dette synspunkt projiceret ud så det gælder resten af verden. Rapportens forfattere går ud fra at den holdning de selv har nemlig at mindst engelsk på B-niveau er det eneste relevante krav er globalt gældende. Det er på dette punkt at de sprogpolitiske implikationer for alvor viser sig. I overskriften Unge skal være bedre til sprog og have større indsigt i andre kulturer og samfund (s. 50) kunne man tro at sprog - under indtryk af den efterfølgende formulering andre kulturer og samfund betyder sprog i flertal. Det er ikke tilfældet. Det fremgår med al tydelighed af den følgende tekst at det handler om engelsk og udelukkende engelsk, nemlig - Styrket undervisning i engelsk i de gymnasiale uddannelser - Styrket undervisning i engelsk i erhvervsuddannelserne - Mere engelsksproget undervisning Det sidste punkt rummer en opfordring til gymnasier og erhvervsskoler til at udbyde undervisning på engelsk eller at forlægge dele af uddannelsen til udlandet, idet man øjensynligt tager for givet at undervisningen i udlandet foregår på engelsk (s. 50). 43

4 Logikken er at når vi forventer engelsk og kun engelsk, må det også gælde resten af verden, og det vi skal gøre er derfor at uddanne vores unge til et højt niveau i engelsk. Intet andet. På dette sted vil den skeptiske læser sikkert indvende at man ikke kan tage en tekst der som Globaliseringrådets rapport vrimler med buzzwords, på ordet. Markedsgørelsen af uddannelserne sker ikke gennem ord alene, men også gennem mere materielle tiltag. Det har læseren ret i. Under overskriften Mange flere danske studerende skal have mulighed for at uddanne sig i udlandet (s. 51) viser der sig et væsentligt økonomisk forhold: Nemlig at de studerende skal have mulighed for at tage taxametertilskuddet med til udenlandske universiteter. Det hedder udlandsstipendium, men under denne etikette gemmer der sig det hårde politiske og økonomiske faktum at regeringen hermed fjerner en del af universiteternes finansieringsgrundlag. Det siger noget om hvordan markedsgørelsen foregår i praksis: Det globale uddannelsesmarked er ikke en slags naturfænomen, en flodbølge, der ruller ind over de nationale grænser og som man er nødt til at tilpasse sig. Det foregår lige omvendt: Det er politikken der går foran, idet man fjerner dele af det eksisterende, offentlige finansieringsgrundlag, nok til at institutionerne føler nødvendigheden af at gå ud på markedet. 2. Sprogpolitik fra udvekslingsparadigme til markedsparadigme Jeg vil gå et trin ned i magthierarkiet og et skridt tilbage i tid for at kunne sige noget om hvordan denne politik forbinder sig med praksis. Jeg vil tage fat i Rektorkollegiets Internationaliseringsstrategi fra 2004, som kom to år før Globaliseringsrådets rapport. Den er interessant fordi den befinder sig i en slags vadested mellem det jeg vil kalde to paradigmer for internationaliseringen, nemlig et udvekslingsparadigme over for et markedsparadigme. 3 Rektorkollegiet forudser her den udvikling der kommer med globaliseringsrapporten. Forud for internationaliseringsrapporten havde Rektorkollegiet nedsat en sprogpolitisk arbejdsgruppe som blandt andre Bent Preisler (RUC) og jeg selv har siddet i (Lauridsen m.fl. 2003). Den rapport vi lavede, var præget af samme perspektiv som de indledende overvejelser oven for, nemlig spørgsmålet om hvilke sproglige kompetencer fremtidens 44

5 kandidater har brug for - dansk, engelsk og andre fremmedsprog bl.a. i lyset af kravene på et europæisk og internationalt arbejdsmarked. Rapporten har sat sit tydelige præg på Rektorkollegiets internationaliseringsstrategi, som har et fyldigt afsnit om sprogpolitik. Vi finder her den europæiske sprogpolitiske målsætning om modersmål plus mindst to fremmedsprog, som betragtes som en basiskompetence, konkretiseret i bl.a. følgende punkter: - Udenlandske studerendes danskkompetencer skal styrkes som en del af studiet - Danske studerende fremmedsproglige og interkulturelle kompetencer skal styrkes som en del af studiet, også for studerende der ikke har fremmedsprog som fag - Universiteterne skal fastlægge sprogkrav m.h.t. dansk, engelsk og evt. andre fremmedsprog til indkommende studerende, videnskabelige medarbejdere mv. (Rektorkollegiet, 2004, s.16f ). Denne sprogpolitik er i god overensstemmelse med den hidtidige internationaliseringsstrategi, som Rektorkollegiet beskriver som styret af to rationaler: et rationale der handler om det akademiske udbytte og et der handler om det sociokulturelle udbytte. Disse rationaler præger de europæiske programmer, Erasmus, Socrates mv., som ved siden af det akademiske udbytte lægger vægt på indsigt i sprog og kulturer og erhvervelse af interkulturelle kompetencer. Rektorkollegiets væsentlige budskab er imidlertid at disse rationaler ikke længere står alene, men i stigende grad overskygges af økonomiske rationaler, i hvert fald aktuelt : Aktuelt har globaliseringen sat det økonomiske rationale i centrum i en overgang hvor den traditionelle internationalisering med fokus på det akademiske og sociokulturelle rationale søger at finde en ny rolle i relation til globaliseringens økonomiske og beskæftigelsesmæssige rationale og den stigende kommercialisering af de videregående uddannelser. (s. 11). Det er da også under overskriften Økonomiske vilkår at Rektorkollegiet præciserer hvad det nye rationale nærmere indebærer. Det første sigende træk er at den sprogpolitiske bredde der ellers kendetegner rapporten, forsvinder, og sprogpolitikken reduceres kort og godt til at Nu 45

6 er det i stadigt større omfang hele uddannelser der udbydes på engelsk (s. 26). Dansk, som nogle sider før spillede en positiv sprogpolitisk rolle, reduceres til en sprogbarriere der skal overvindes. Det andet lige så sigende træk er at Rektorkollegiet beder om økonomisk respit: De danske universiteter føler sig endnu ikke fuldt ud rustet til konkurrencen på uddannelsesmarkedet, og her nævnes eksplicit sprogbarrieren og de omkostninger der er forbundet med at udbyde uddannelser på både engelsk og dansk. Universiteterne har behov for at kunne operere på de nuværende vilkår i nogle år [dvs. bevare det hidtidige finansieringsgrundlag, KSJ] for at være bedre forberedt på en egentlig kommercialisering med studieafgifter på uddannelserne (s. 26). Rapporten er som nævnt interessant fordi den så tydeligt demonstrerer at der er forskellige diskurser på spil, eller paradigmer som jeg kalder dem her, udvekslingsparadigmet over for markedsparadigmet, og at de er forbundet med forskellige sprogpolitikker, en politik der står for sproglig og kulturel mangfoldighed over for en politik der ensidigt satser på engelsk. Derudover giver den belæg for den tese jeg fremsatte oven for, at det er politisk besluttede ændringer i universiteternes finansieringsgrundlag der er et væsentligt moment i paradigme-skiftet. 3. Er toget kørt? Når man følger den danske sprogpolitiske debat, kan man blive grebet af en følelse af at toget er kørt, terningene er kastet, fakticiteten tilsiger at fremtidens scenario er at danskerne taler dansk og mere eller mindre godt engelsk. Når man bevæger sig uden for indforståede kredse, så mener mange at EU s målsætning om modersmål plus to fremmedsprog lyder smukt, men ikke særligt realistisk. I virkelighedens verden klarer vi os med engelsk, især i den akademiske virkelighed. Os der repræsenterer tysk, fransk det man kunne kalde de klassisk moderne fremmedsprog befinder os i et konservativt hjørne der ikke har fremtiden for sig. Det er ikke helt givet at det er sådan det er. De europæiske Erasmus Mundus-programmer er et interessant eksempel på at realiteten er mere modsætningsfyldt end som så. Disse programmer er Erasmus-programmernes globaliserede storesøster: Det er programmer med høj prestige som har til formål at styrke Europa i konkurrencen med vel især USA. 46

7 De består i praksis af konsortier af flere europæiske universiteter der skal tiltrække studerende fra tredjelande. Der er tale om en slags internationale elite-masteruddannelser med et tilknyttet stipendieprogram. Det er interessant at se på disse konsortiers sprogpolitik, her blot to eksempler, begge med danske deltagere: Agris Mundus er et program om bæredygtigt landbrug, der omfatter universiteter i Nederlandene, Irland, Danmark, Italien, Spanien og Frankrig. Programmet har som selvstændig målsætning at kandidaterne skal beherske to internationale sprog. Undervisningssprogene er engelsk, fransk, spansk og italiensk. I Danmark og Nederlandene undervises på engelsk og desforuden i dansk hhv. nederlandsk. Der tilbydes både intensive og ledsagende kurser i fransk og italiensk. Et andet eksempel er CoMundus, et program om medier, kommunikation og kulturstudier, der omfatter universiteter i England, Frankrig, Italien, Tyskland og Danmark foruden medlemmer uden for EU (Brasilien, USA, Rusland). Ved de danske universiteter i Århus og Roskilde undervises både på engelsk og dansk, og der gives tilbud om danskundervisning, ved de øvrige universiteter undervises der på de respektive nationale sprog, engelsk, fransk, tysk og italiensk. Også her er politikken at de studerende skal studere ved to universiteter på to sprog. Eksemplerne viser at forestillingen om at der undervises på engelsk ved udenlandske universiteter ikke holder stik. Hvis danske studerende skal have glæde af sådanne netværk, er det en forudsætning at de lærer andre sprog, eksempelvis tysk eller et romansk sprog. En nærmere analyse vil sandsynligvis vise at de enkelte moduler i netværket er forskellige ikke blot mht. sprog, men også fagligt indhold og kulturelt miljø. Internationalisering i udvekslingsparadigmet kan måske bedst beskrives som et netværk som de studerende kan bevæge sig i, hvor hver knude har sin særlige karakter, fagligt, sprogligt og kulturelt. Man kunne indvende at det måske blot er et spørgsmål om tid før også universiteterne i Tyskland, Frankrig, Spanien m.v. tilbyder undervisning på engelsk i større omfang. Det kan ikke afvises. På den anden side synes argumentet at forudsætte at det er den nordeuropæiske internationaliserings- og sprogpolitik der er længst fremme i udviklingen og sætter kursen for alle andre. Er det givet? 47

8 Når det gælder sprog, hvad gør så os danskere mest konkurrencedygtige i verden? Konklusionen er at det er den rette kombination af sprogkompetencer ud over dansk og engelsk det kommer an på. Hvilken kombination man vælger og det gælder både den enkelte, det enkelte universitet og landet som helhed afhænger af hvilken viden man gerne vil have del i, hvilke netværk man gerne vil være medlem af og hvilke berøringsflader man gerne vil have. At træffe disse valg er det sprogpolitik handler om. Og hermed er der så også antydet et svar på udgangsspørgsmålet: Problemet består ikke i at der føres en forfejlet sprogpolitik, men måske snarere at der for fremmedsprogenes vedkommende ikke føres nogen. Over for markedets nødvendighed er der intet valg. Efterskrift 2011: En ny sprogpolitisk diskurs Siden dette bidrag blev skrevet, har adskillige sprogpolitiske rapporter og anbefalinger set dagens lys. Læst i rækkefølge kan man se konturer af en sprogpolitisk diskurs i forandring, som tyder på at holdninger er i bevægelse, og som skaber rum for en ny og bredere sprogpolitik end den der har domineret det seneste tiår. Om så politikere og institutioner vil gribe muligheden, står endnu åbent. Sprog til tiden rapport fra sprogudvalget (2008), som blev udgivet af Kulturministeriet med baggrund i Dansk Folkepartis forslag om en sproglov, er præget af et klima, hvor forholdet mellem dansk og engelsk var det altoverskyggende tema. I den seneste rapport Sprog er nøglen til verden (2011), som Videnskabs- og Undervisningsministeriet har sat i værk, har dagsordenen ændret sig. Allerede titlen signalerer at blikket er rettet udad: Hvor Sprog til tiden var et svar på frygten for at dansk er et truet sprog, er den nye rapport et svar på den trussel der udgår fra at danskere mister fremmedsprogkompetencer som er nøglen til verden. For så vidt tager Sprog er nøglen til verden snarere fat hvor globaliseringsrådets rapport slap, men den giver andre svar på hvad globaliseringens sprogpolitiske udfordringer består i. Den tager sit udgangspunkt ikke i markedet, men i det civile samfund: På samme måde som beherskelse af et nuanceret dansk er nødvendigt for fuldt ud at deltage i det danske demokrati, er beherskelse af andre sprog nødvendige for os som EU-borgere og som medlemmer af det globale sam- 48

9 fund. Det gælder i internationale organisationer, i forskningsverdenen og i erhvervslivet. (Sprog er nøglen til verden, s. 8) Rapportens hovedbudskab er Engelsk er nødvendigt, men engelsk er ikke nok, som den konkretiserer i følgende målsætninger (s. 14): - Bedre beherskelse af engelsk for alle - Dansk plus to fremmedsprog for alle - Større mangfoldighed af sprog Hermed flytter rapporten fokus tilbage til det som bør være en hovedsag i sprogpolitikken, befolkningens sprogkompetencer. Blikket er rettet mod sprogenes placering og funktion i uddannelsessystemet, især folkeskolen, hvor grundlaget for danskernes sprogkompetencer lægges. Her har rapporten en række konkrete og ganske vidtrækkende anbefalinger: at engelsk rykkes frem til 1. klasse, andet fremmedsprog (tysk/fransk) til 5. klasse og at tredje fremmedsprog introduceres som en valgmulighed i 8. klasse. Sammenlignet med tidligere rapporter er det en fornyelse, som hvis den realiseres bedst kan sammenlignes med 70 ernes reformer af fremmedsprogsundervisning i folkeskolen. Ved læsning af rapporten er det ikke mindst omtalen af engelsk der tegner fornyelsen; det kan umiddelbart virke som et paradoks, men er i realiteten et vigtigt element i den nye sprogdiskurs. Det drejer sig ikke bare om at der skal undervises i engelsk i flere år, men også om det engelske sprogs status: Engelsk er mere end et egentligt fremmedsprog, hedder det, engelsk er eller skal være et funktionelt andetsprog (s. 14), dvs. en grundlæggende kulturteknik på linje med dansk og matematik. Undervisning i engelsk bør derfor være en rød tråd igennem hele uddannelsessystemet (s. 18), og rapporten anbefaler derudover at der skal være mulighed for at undervise på engelsk på internationale linjer eller i enkelte fag allerede i folkeskolen. Hermed bryder rapporten med det grundprincip, som endnu Sprog til tiden følte sig forpligtet af, at undervisningssproget i den danske folkeskole normalt er dansk (jf. Sprog til tiden s. 29), og den gør det uden videre diskussion. Men det er et spørgsmål, som i høj grad fortjener diskussion, om den ensidige kobling af engelsk og internationalitet, som også globaliseringsrådet tog for givet, vil gavne den sprogpolitiske målsætning om flersprogethed. Eller mere alment formuleret: Hvordan skal 49

10 relationerne mellem sprogene dansk, andetsproget engelsk og fremmedsprogene være, når flersprogethed er et fælles mål? Det er en diskussion der blot antydes, men som det er vigtigt at føre videre. Samtidig med at engelsk promoveres helt uden den ambivalens, som ellers har karakteriseret den sprogpolitiske diskurs (Daryai-Hansen, 2010), er det rapportens erklærede mål at fremme flersprogethed og sproglig mangfoldighed. Udover fremrykning af tysk/fransk til 5. klasse skal der i folkeskolen være et tilbud om et tredje eller fjerde fremmedsprog fx kinesisk, russisk, portugisisk og arabisk som en valgmulighed for de særligt interesserede og de særligt talentfulde (Sprog er nøglen til verden s. 14). Begrebet tosproget anvendes ikke i rapporten også på dette punkt er den en diskursiv fornyelse der tales i stedet om en del elever, der har færdigheder i andre sprog og ( ) dermed en ressource, som i dag ikke udnyttes (s. 8). Det er rapportens store fortjeneste at den åbner et nyt diskursivt rum, hvor globaliseringsdiskursen kobles med flersprogethed og sproglig mangfoldighed, som omfatter både de europæiske fremmedsprog og de ikke-europæiske sprog. At den sprogpolitiske diskurs er forandret, er også iøjnespringende når man ser på afsnittene om universiteterne. I Sprog til tiden fylder dette afsnit hele 18 sider, som minder om hvor hedt et emne engelsksproget universitetsundervisning var for bare tre år siden. I Sprog er nøglen til verden omtales engelsksproget uddannelse ved universiteterne en passant, som en matter of fact: På flere videregående uddannelser er fag, der udbydes på engelsk, en realitet, hedder det, og det anføres som ét blandt flere argumenter for at engelskundervisningen skal starte tidligt (Sprog er nøglen til verden, s. 18). I stedet fokuserer den nye rapport på sproguddannelserne, et led i fremmedsprogenes fødekæde som er under hastigt nedbrud, præget af for lille søgning, højt frafald, for små miljøer og (truende) lukninger. Afsnittet om Øvrige videregående uddannelser fremhæver det indlysende spild af sproglige ressourcer der sker ved overgangen fra gymnasial til videregående uddannelse, hvor kun engelsk vedligeholdes og videreudvikles, mens andre tidligere lærte sprog går i glemmebogen. Det ville være en overdrivelse at sige at rapporten har bud på løsninger på disse problemer. Men den sætter flersprogethed og sproglig mangfoldighed dagsordenen for universiteterne, der som selvstyrende institutioner også 50

11 selv har et ansvar for at bryde med den ensidige orientering mod engelsk og finde nye veje. Hvis det lykkes at gøre brugen af flere sprog i fag, som ikke har sprog som mål, men som middel til studier og forskning, til et diskussionsværdigt tema, er det i sig selv et gennembrud. At det overhovedet rejses i rapporten, kunne tyde på at den problemstilling som dette bidrag sluttede med, måske alligevel er bredere anerkendt end man skulle have troet for tre år siden: At sprog har betydning for den måde problemer opfattes, beskrives og udforskes på, at forskellige sprog er med til at sikre at der findes forskellige tilgange og svar på centrale samfundsmæssige og forskningsmæssige spørgsmål. Og at flersprogethed og sproglig mangfoldighed derfor er en ressource som skal udbygges og anvendes, også på universiteterne. Litteratur Agris Mundus. CoMundus. Daryai-Hansen, Petra Repræsentationernes magt sproglige hierarkiseringer i Danmark. I Jens Normann Jørgensen og Anne Holmen (red.) Sprogs status i Danmark Københavnerstudier i tosprogethed. Københavns Universitet: Humanistisk Fakultet. Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi Regeringen. Hahn, Karola The Changing Zeitgeist of German Higher Education and the Role of GATS. Higher Education in Europe, Vol. XXVIII, No. 2. Internationalisering af de danske universiteter. Vilkår og virkemidler Rektorkollegiet. Lauridsen, Karen, Hans Götzsche, Ole Helmersen, Niels Iversen, Karen Sonne Jakobsen, Flemming Just, John Kuhlmann Madsen og Bent Preisler Sprogpolitik på de danske universiteter: rapport med anbefalinger. København: Rektorkollegiet. Sonne Jakobsen, Karen Den sproglige deroute. Sprogpolitik og internationalisering af danske universitetsuddannelser. Dansk pædagogisk Tidsskrift 1/08 51

12 Sprog er nøglen til verden. Anbefalinger fra arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog Rapport fra arbejdsgruppe nedsat af videnskabsministeren og undervisningsministeren. Sprog til tiden. Rapport fra sprogudvalget Kulturministeriet. Noter 1. Bidraget bygger på en artikel i Dansk Pædagogisk Tidsskrift (Sonne Jakobsen 2008), som jeg her uddyber med en analyse af hvad man kunne kalde den herskende sprogpolitiske diskurs. 2. Hartmut Haberland, personlig kommunikation. 3. En historisk og kritisk fremstilling af denne udvikling findes hos Hahn (2003). 52

13 Reference Jakobsen, Karen Sonne Sprog- og uddannelsespolitik: To paradigmer. KULT 9. Einspruch Objection Indsigelse. Essays in Honor of Hartmut Haberland KULT is available online at:

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011. Tove Heidemann thei@ucsyd.dk

Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011. Tove Heidemann thei@ucsyd.dk Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011 Tove Heidemann thei@ucsyd.dk DAGENS ORD: 1. Hvorfor internationalisering? 2. Den aktuelle politiske situation. 3. Fokus

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Internationalisering af universitetsuddannelserne

Internationalisering af universitetsuddannelserne Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Indhold Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Februar 2009 Udgivet af Uddannelsesforbundet Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf. 7070 2722 info@uddannelsesforbundet.dk

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan?

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? NETVÆRK og Den internationale dimension Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? PROGRAM Præsentation Baggrund - den internationale dimension Internationalisering, IT og Fælles

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser

Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser Uddannelsesministeriet Slotsholmsgade 10 1015 København K Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser Den 13. september 2013 Sag.nr. S-2013-541 Dok.nr. D-2013-16209 bba/ka

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Spørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter

Spørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter Spørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter Bonjour, Jeg hedder Ida, og er i gang med at skrive mit speciale ved Københavns Universitet. Det skal omhandle, hvorfor interessen for at lære

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del på Spørgsmål 61 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt > Universiteternes sprogstrategier Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Publikationen kan hentes på Universitets-

Læs mere

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Bilag om det globale marked for uddannelse 1

Bilag om det globale marked for uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om det globale marked for uddannelse 1 I.

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Aalborg Universitets strategi og handlingsplan i forhold til konsekvenserne af den nye lov om ændring af universitetsloven

Aalborg Universitets strategi og handlingsplan i forhold til konsekvenserne af den nye lov om ændring af universitetsloven Til Bestyrelsen AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 4-05 Pkt.: 6 Bilag: B Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 9500 www.aau.dk Sagsbehandler Hanne Engelund Tlf.

Læs mere

Sprog er nøglen til verden

Sprog er nøglen til verden Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 277 Offentligt Sprog er nøglen til verden ----------------------anbefalinger fra arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog ---------- Juni

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

Strategiplan for Internationalt Udvikling på DfL

Strategiplan for Internationalt Udvikling på DfL Strategiplan for Internationalt Udvikling på DfL Internationalt udvalget har udarbejdet følgende forslag, som er opdelt under to overskrifter: DFL ud i verden og Verden ind i DFL DFL ud i verden At udvide

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Den danske gymnasielov 2005

Den danske gymnasielov 2005 Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Økonomilinjen - Businessklassen

Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Virksomhedsøkonomi A Matematik B International økonomi A Du er lidt af en børshaj og interesserer dig for økonomi både i virksomheden og

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA 2011

ANSØGNINGSSKEMA 2011 ANSØGNINGSSKEMA 2011 Når du ansøger: 1. Dette skema skal udfyldes af enhver, der søger optagelse på Menighedsfakultetets 4-årige bacheloruddannelse i teologi. Der gøres opmærksom på, at du samtidig med

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET PROGRAM

AARHUS UNIVERSITET PROGRAM KONFERENCEN FOR NETVÆRKS-, ANALYSE- OG FORMIDLINGSPROJEKT VEDR. FREMMEDSPROGENES PROFIL, FAGLIGE IDENTITET OG ANVENDELSESORIENTERING I DE GYMNASIALE UDDANNELSER HOTEL TRINITY, FREDERICIA 4. MARTS 2013

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Nyt fra ministeriet. Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012

Nyt fra ministeriet. Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012 Nyt fra ministeriet Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012 ved Rita Mogensen og Lore Rørvig 01-02-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Indhold Nyt ministerium Ny

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Tak til udvalget for spørgsmålene AE og AF, som jeg tillader mig at svare på samlet.

Tak til udvalget for spørgsmålene AE og AF, som jeg tillader mig at svare på samlet. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 221 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samrådsspørgsmål AE og AF Åbent 26. juni 2013 Dato og klokkeslæt: Den 26. juni 2013 kl. 09.00-10.00 Tak

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier. Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier. Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague Land: Tjekkiet Periode: Fra:1/10/13 Til:1/03/14 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Deutsch ist cool. Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land

Deutsch ist cool. Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land Deutsch ist cool Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land Formål med engelsk - tysk - fransk Engelsk Tysk Fransk Eleverne skal i faget engelsk udvikle sproglige,

Læs mere

DI Den 9. november 2009 SGA

DI Den 9. november 2009 SGA DI Den 9. november 2009 SGA I det seneste år har der været en debat om behovet for internationale skoler. For at kvalificere den debat har DI spurgt en række danske virksomheder om deres behov for internationale

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.4.2003 KOM(2003) 239 endelig 2002/165 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om etablering af et program, der skal

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes de Politiques, Paris (Sciences Po, Paris) Land: Frankrig Periode: Fra: August

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia. Land: United Kingdom

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia. Land: United Kingdom US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia Land: United Kingdom Periode: Fra: 1. sept. 2011 Til: 31 dec. 2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere