Børn og unge med. Af Anegen Trillingsgaard, Birgit Christiansen og Lotte Fensbo

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og unge med. Af Anegen Trillingsgaard, Birgit Christiansen og Lotte Fensbo"

Transkript

1 Børn og unge med ADHD modelfotos: bam/scanpix Referenceprogram Af Anegen Trillingsgaard, Birgit Christiansen og Lotte Fensbo og unge med ADHD, man behandler i børne- og ungdomspsykiatrien. Men det er en mindre del af alle børn og unge med ADHD. Børne- og ungdomspsykiatrien ser knap 1 % af alle børn, hvoraf børn og unge med ADHD udgør omkring en ottendedel. Forskning tyder på, at 3-5 % af en børneårgang opfylder kriterierne for ADHD. Mange børn og unge med ADHD behandles uden for psykiatrien, af pædagogiskpsykologisk rådgivning, socialforvaltning, privatpraktiserende børnepsykiater eller psykolog. Eller de får aldrig relevant hjælp og støtte. I september 2008 udkom det tilsvarende engelske referenceprogram: NICE Clinical Guideline 72. Der er tale om et langt mere omfattende arbejde, som dækker både børn, unge og voksne, som tager udgangspunkt i den ramte persons behov, og som retter sig mod både det sociale, skolemæssige og psykiatriske område. I referenceprogrammerne er behandling opdelt i henholdsi 2008 blev der udarbejdet både et dansk og engelsk referenceprogram for behandlingen af børn og unge med adhd. trods mange sammenfald er der mere psykologi i de engelske end i de danske anbefalinger. I den rige del af verden stiger antallet af børn, unge og voksne, der diagnosticeres med ADHD. Dermed vokser behandlingsbehovet, ligesom også interessen for at vide, hvilken behandling der virker for hvem. Et referenceprogram sammenfatter den forskningsbaserede viden om forskellige former for behandling, og der opstilles på den baggrund anbefalinger, der bør indgå i beslutningsgrundlaget for tilrettelæggelse af undersøgelse, diagnostik og behandlingen. I april 2008 udgav Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark et referenceprogram for børn og unge med ADHD i alderen 0-18 år. Det er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af selskabet. Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter for relevante sundhedsprofessioner, primært de involverede lægelige specialer, enkelte psykologer samt én repræsentant udpeget af ADHD-foreningen. Referenceprogrammet er især rettet mod den del af børn Psykolog nyt

2 vis farmakologisk og psykologisk behandling samt intervention i forhold til skolen. I det følgende vil vi kort redegøre for den forskningsmæssige dokumentation for disse interventionstypers effektivitet dog med særlig vægt på de psykologiske interventionsformer. Der er høj grad af overensstemmelse mellem den dokumentation, der fremlægges i de to referenceprogrammer. Alligevel ses en bemærkelsesværdig forskel i de anbefalinger, der formuleres på basis af evidensen. Forskningen over effekten af psykologisk behandling er ikke dansk og selv om de metoder, der anbefales, er kendte herhjemme, har de ikke nær samme udbredelse som i USA, Canada eller England. Derfor har artiklen også til formål at beskrive indholdet i de evidensbaserede psykologiske behandlingsformer. Farmakologisk behandling Centralstimulerende medicin er førstevalgspræparat ved ADHD, hvor de to mest anvendte medikamenter er methylphenidat (Ritalin og Concerta) og dexamfetamin. En anden type medicin, som anvendes, er atomoxetin. Methyl phenidat virker i omkring 75 % af tilfældene, primært på ADHD-kernesymptomerne: impulsivitet, hyperaktivitet og opmærksomhedsvanskeligheder. Optimal effekt opnås under optimale betingelser, hvor medicinen er omhyggeligt valgt og doseret ud fra en individuel vurdering af den virkning, der kan observeres i hjem og skole, og hvor behandlingen støttes af et tæt samarbejde med hjemmet med information og rådgivning, blandt andet for at sikre komplians. Vi vil ikke gå yderligere ind i den farmakologiske behandling, som ligger uden for denne artikels fokus og vores faglige kompetence, men blot konstatere, at der er tale om et effektivt middel til reduktion af ADHD-kernesymptomerne. En virksom psykologisk behandling? De bedst dokumenterede former for psykologisk behandling af ADHD hos børn og unge ligger inden for spektret af kognitiv adfærdsterapi. De retter sig enten mod barnet/den unge eller mod forældrene i form af forældretræningskurser (Parent Management Training). Behandlingen kan i begge tilfælde administreres individuelt eller i gruppe. Hovedformålet med den individuelle psykologiske behandling er at forbedre børnenes/de unges funktion i hverdagen ved at lære dem at løse problemer, kontrollere deres følelser og adfærd samt forbedre deres relation til forældre og jævnald-rende. Formålet med forældreorienteret intervention er at hjælpe til at udvikle mere hensigtsmæssige strategier til at håndtere vanskelig adfærd, som er sekundær til ADHD-kernesymptomer. Desuden findes interventionsformer rettet mod skolen, blandt andet klasseledelse (Classroom Management). Dertil kommer forældreundervisning om ADHD og det at leve med ADHD i familien (psykoedukation), som kan administreres mundtligt eller skriftligt til forældre eller skole. Det er meget almindeligt at arbejde med et sammensat program med parallelle forløb, der retter sig mod henholdsvis forældrene, barnet/den unge og skolen. Helt overordnet viser evidensen, at de psykologiske interventioner (kognitiv adfærdsterapi og forældretræning i forskellige sammensætninger), målt på forældrebedømmelser, har moderat gavnlig effekt på ADHD-symptomer og på adfærdsproblemer ved behandlingens afslutning og ved followup 3-6 måneder efter behandlingens ophør. Derimod er der ikke evidens for, at interventionerne har effekt på lærerbedømmelser tydende på, at effekten på børnenes adfærd ikke overføres til skolen. I undersøgelserne sammenlignes behandlingsgrupperne med kontrolgrupper, der ikke har fået medicin, eller hvor et mindre, men sammenligneligt antal i både kontrol og behandlingsgruppe er medicinerede. For de yngste med ADHD, dem op til 6-8 år, er virkningen af forældretræning bedst dokumenteret, når interventionen er struktureret med et indhold som beskrevet nedenfor og tilpasset familiernes individuelle behov. Forældretræningen forbedrer forældrenes opdragelsespraksis og reducerer førskolebarnets ADHD-kernesymptomer og adfærdsproblemer. Både gruppe- og individuelt administreret forældretræning er effektivt. For skolebørn op til 12 år har kognitiv adfærdsterapi, herunder social færdighedstræning, problemløsning og kognitiv træning dog ofte i kombination med forældretræning demonstreret positiv effekt på ADHD-kernesymptomer, barnets sociale adfærd og barnets selvtillid. Behandlingen kan administreres individuelt eller i gruppe. Parallelle behandlingsforløb med forældre og barn bidrager positivt til behandlingseffekten. Der foreligger ikke undersøgelser, som gør os i stand til at sige noget om, hvad der udgør en effektiv intervention for unge fra 13 år og op. Det formodes at være de samme former som for skolebørnene, men med mere vægt på kognitiv adfærdsterapi og social færdighedstræning. Kombineret behandling Der kan være gode grunde til at kombinere den farmakologiske behandling og den psykologiske, idet de to behandlingsformer retter sig mod effekt i forhold til forskellige domæner; medicinen mod ADHD-kernesymptomer og den psykologiske behandling mod de associerede adfærdsmæssige og emotionelle vanskeligheder. Medicinen giver hurtig effekt, mens den psykologiske behandling forventes at bidrage til en mere vedvarende behandlingseffekt. Evidensen viser, at hvis der er tale om farmakologisk behandling med god effekt (administreret i et højt profileret medicinsk behandlingsregi), så lægges der ikke yderligere til effekten ved at tilføje selv et ret så intensivt psykologisk be- 4 Psykolog nyt

3 FAKTA Anvendt litteratur Dokumentation findes i: Referenceprogram for børn og unge med ADHD. Børne- og ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark. April Kan downloades fra NICE Clinical Guideline 72. National Institute of Health and Clinical Excellence. September 2008: Der findes forskellige versioner: På findes Full Clinical Guidelines (meget omfattende) med baggrundsdokumentation. har en kort version af Full Clinical Guidelines med anbefalinger. har en superkort udgave af anbefalingerne. Læs nærmere om forældretræningsprogrammer på Psykolog nyt

4 handlingsprogram i forhold til ADHD-kernesymptomerne hos skolebørn. Man opnår dog en (beskeden) effekt på adfærdsproblemerne. Dertil kommer, at forældretilfredsheden er bedre, når den psykologiske del indgår i behandlingen, og at børnene kan opnå samme effekt på kernesymptomerne med en 20 % lavere medicindosis. Hvis der derimod er tale om farmakologisk behandling under sædvanlige real life-betingelser (som ikke kan sammenlignes med betingelserne i de kontrollerede medicinforsøg), så øger de psykologiske interventioner i højere grad medicineffekten og kan bidrage til at nå forskellige problemområder og dermed fremme et godt resultat. Skolebaserede interventioner Børn med ADHD har som gruppe betragtet større faglige vanskeligheder end deres kammerater; især deres opmærksomhedsproblemer gør, at deres skolepræstationer ligger under niveau. Desuden er det karakteristisk, at børn med ADHD kan være svære at håndtere i en undervisningssituation, men samtidig at de udviser adfærdsmæssige variationer fra situation til situation, herunder større variationer fra lærer til lærer end fra skole til skole. Det tyder på, at man bør interessere sig for lærerens kompetence og dennes betydning for regulering af ADHD-adfærden i undervisningssituationen. Pædagogiske og psykologiske interventioner i skolen kan inddeles i dem, som sigter mod at reducere forstyrrende adfærd og øge opgaverelateret arbejde (klasseledelse = classroom management), og dem, der retter sig mod at forbedre det skolefaglige standpunkt. Der findes kun få studier på disse områder, og evidensen er ikke entydig. Dog er der fundet positiv effekt af adfærdsorienterede interventioner i tilrettelæggelse af omgivelserne såsom placering, rammer og struktur i klassen. Det synes af betydning, at lærerne, der får et barn med ADHD, får information om barnets vanskeligheder samt lærer at administrere adfærdsorienterede interventioner i klasseværelset. Specialpædagogiske metoder, som kan fremme barnets indlæring, ligger uden for denne artikels fokus. Mere om psykologisk behandling Da de dokumenterede psykologiske interventioner i forhold til børn og unge med ADHD måske ikke er så kendte for danske psykologer, vil vi ganske kort præsentere disse. Forældretræningskurser De fleste forældretræningskurser kombinerer to forskellige tilgange: (1) Adfærdsprogrammer, som fokuserer på at undervise forældrene i, hvordan de opdrager deres barn, dvs. bedrer deres forældrefærdigheder som en nødvendig forudsætning for at tackle børnenes adfærdsproblemer. (2) Relationsprogrammer, som hjælper forældrene til at forstå deres egen og deres barns emotioner og adfærd og forbedrer deres kommunikation med barnet. Der findes forskellige manualiserede forældretræningsprogrammer. Fælles for disse er, at der arbejdes med aktive indlæringsstrategier i form af diskussion, rollespil, modelindlæring, hjemmeopgaver og dagbog fra dagligdagen i hjemmet. I undervisningen indgår ofte enten observation af forældrebarn-samspil eller videoklip af forskellige måder at tackle vanskelige situationer. Formålet med programmets forskellige elementer er typisk: Coache forældrene til at udvikle forældre-barn-relationen. Bibringe forældrene viden om ADHD med fokus på deres forståelse af, hvad kernesymptomerne betyder for barnets funktion i hverdagen. Coache forældrene til at indrette barnets hverdag, herunder identificere og kontrollere faktorer, som udløser eller vedligeholder uønsket adfærd. Coache forældrene til at reagere hensigtsmæssigt, herunder forstå principperne i belønning, forstærkning og negative konsekvenser. Maksimere forældrenes færdigheder i kommunikation og problemløsning. Arbejde med eventuelle uhensigtsmæssige opfattelser af forældrerollen eller barnets formåen og motiver. Arbejde med eventuelle psykiske faktorer, som forhindrer forældrene i at udvikle forældrekompetence. Ofte etableres en gruppe med børnene med det formål at styrke børnenes sociale kompetence, som kører parallelt med forældregruppen. Forældretræning kan anvendes over for det enkelte forældrepar eller grupper af forældre. Forældretræning i gruppe forløber typisk over gange a 1½ time. Programmerne kan ledes af psykologer, psykiatere, pædagoger eller psykiatriske sygeplejersker med relevant træning. Kognitiv adfærdsterapi Kognitiv adfærdsterapi spænder over et spektrum af behandlingsstrategier, der rummer både adfærds- og kognitivt orienterede behandlingsmetoder. De adfærdsterapeutiske interventioner består i at bruge belønning og forstærkning, som skønnes at motivere barnet/ den unge til at følge forældrenes ønske om adfærdsmæssige forbedringer. Belønningen kan være positiv opmærksomhed, ros, ekstra legetid eller sjove klistermærker. Det er helt indi- 6 Psykolog nyt

5 viduelt, hvad der fungerer som belønning for det enkelte barn, og hvad forældrene foretrækker. Et andet sæt teknikker involverer negative konsekvenser. Disse bruges sjældnere og kun over for destruktiv og krænkende adfærd, som skal stoppes eller reduceres. Det kan være verbale reprimander eller response cost, hvor en belønning, der er stille i udsigt, mistes. Et tredje sæt involverer time out, hvor barnet fjernes fra omgivelsernes opmærksomhed en kort stund. Dette er især egnet, hvis omgivelsernes opmærksomhed holder den uhensigtsmæssige adfærd i live eller der er behov for at bryde en opkørt situation. De adfærdsterapeutiske principper anvendes sædvanligvis indirekte på den måde, at det er forældre og lærere, der instrueres i at være opmærksom på disse principper og anvende dem i det daglige samvær med barnet over for uhensigtsmæssig adfærd, fx give positiv opmærksomhed på ønsket adfærd og negligere den uønskede og ikke omvendt, som det ofte sker for forældre til børn med en udfordrende og vanskelig adfærd. Der indgår næsten altid et adfærdsmodificerende element i både forældrekurser og klasseledelse. Kognitiv træning retter sig specifikt mod de mangelfuldt udviklede kognitive funktioner med det formål at fremme barnets (normale) udvikling på disse områder, fx deres egen evne til impulshæmning eller opmærksomhedskontrol, og dermed gøre dem mere indrestyret og uafhængig af ydre belønningssystemer. Der anvendes forskellige udgaver af selv-instruktionstræning, problemløsningsstrategier samt metoder til selvmonitorering, -evaluering og -forstærkning. Grundprincippet i flere af disse er, at: Det, barnet kan med en voksen i dag, kan det på egen hånd i morgen. Kort sagt: en fælles model for opmærksomhedskontrol eller problemløsning bygges op sammen med en voksen i en konkret opgavesituation. Støttet af sproget internaliseres fremgangsmåden gradvist. Senest er der udviklet computeriserede træningsprogrammer, der retter sig specifikt mod træning af børnenes arbejdshukommelse, som synes at være en central kognitiv deficit i ADHD. I forlængelse af kognitiv træning skal social færdighedstræning nævnes. Der er ingen skarp grænse mellem de to. Den første fokuserer på verbalt baseret (og internaliseret) selvkontrol, den sidste på indlæring af hensigtsmæssige handlemåder i forskellige sociale situationer. Barnet/den unge lærer at regulere og tilpasse sin adfærd i forhold til almindelige spilleregler gennem lege, rollespil, øvelser og hjemmeopgaver. Kognitiv terapi anvendes især over for associerede problemer i form af angst, depression eller lavt selvværd. Der indgår også ofte komponenter af kognitiv terapi i forældretræningsprogrammerne, hvor der arbejdes med uhensigtsmæssige forældrekognitioner eller psykologiske problemer, som står i vejen for udvikling af den nødvendige forældrekompetence. Argumenter for psykologisk behandling Hvis virkningen af farmakologisk og psykologisk behandling sammenlignes, er evidensen generelt til fordel for den farmakologiske behandling. Trods dette er der flere gode grunde til også at tilbyde barnet, den unge og familien mulighed for psykologisk behandling. Disse skal kort opregnes her. Manglende respons eller intolerance i forhold til medicinen: Omkring 20 % af børn og unge med ADHD responderer ikke på den farmakologiske behandling. I nogle tilfælde kan bivirkninger stå i vejen for optimal (høj) dosering eller være så generende for barnet, at behandlingen må afbrydes. En undersøgelse viste, at 15 % af børnene i behandling med Ritalin stoppede inden for fire måneder på grund af bivirkninger. Medicinens snævre kliniske effekt: Børn og unge med ADHD har i omkring 80 % af tilfældene associerede vanskeligheder i form af adfærdsforstyrrelse, angst, lavt selvværd, ringe so- Psykolog nyt

6 FAKTA Om ADHD ADHD (DSM-IV) er et heterogent adfærdssyndrom, hvis kernesymptomer vedrører opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet. Nogle er overvejende hyperaktive og impulsive, mens andre er uopmærksomme. I de sværeste tilfælde er alle tre områder berørt. Symptomerne findes blandt alle børn og unge i forskellig sværhedsgrad, og ikke alle med ADHD har alle symptomerne. ADHD afgrænser de ca. 3-5 %, hvis psykologiske, sociale og uddannelsesmæssige udvikling er påvirket i en grad, der kræver en indsats. Svær ADHD udgør den undergruppe, som ikke bare opfylder kriterierne for ADHD ifølge DSM-IV, men også ICD-10 s kriterier for hyperkinetisk forstyrrelse, dvs. de 1-2 % sværest belastede, som har både opmærksomheds-, impulsivitets- og hyperaktivitets problemer, som et helt gennemgående adfærdsmønster i stort set samtlige sammenhæng, barnet kommer i. Omkring 80 % af børn og unge med ADHD har associerede vanskeligheder i form af adfærdsforstyrrelse, angst, lavt selvværd, ringe social kompetence, indlæringsvanskeligheder, sproglige eller motoriske vanskeligheder. 8 Psykolog nyt

7 cial kompetence m.m. Disse associerede vanskeligheder bedres ikke eller kun i ringere grad af centralstimulantia. Undersøgelser har tydet på, at medicin forbedrer forældre-barn-interaktionen, men det har været på grundlag af observationer inden for (laboratoriemæssige) forsøgsrammer. Fra real life rapporterer forældre til medicinerede børn med ADHD om vanskeligheder i samspillet med barnet i en række forskellige situationer og sammenhænge. Vanskelighederne kan skyldes utilstrækkelige forældrefærdigheder i at opdrage barnet med ADHD (som kræver ekstraordinært veludviklede færdigheder). I svære tilfælde kan stress, depression og misbrug i familien også spille en rolle. Desuden kan barnets/den unges associerede problemer med lavt selvværd, dårlige kammeratrelationer og andre associerede vanskeligheder forstærke ADHD-symptomerne uden selv at være påvirkelige af medicinen. De psykologiske interventioner retter sig derfor mod andre områder end medicinen, dels de associerede vanskeligheder og dels forældrenes færdigheder i at tackle børnenes uhensigtsmæssige adfærd. Medicinens korttidseffekt: Undersøgelserne tyder på, at effekten af centralstimulantia primært holder, så længe børnene er aktivt medicinerede. Ved at kombinere med psykologisk behandling synes der at være mulighed for at forlænge effekten. Etiske og andre forbehold: Der er forældre til børn med ADHD, der har modstand mod hele konceptet med centralstimulerende behandling af børn med denne type vanskeligheder. Grundene er forskellige: fra generel modstand mod enhver form for psykofarmaka, bekymring om bivirkninger eller skade på lang sigt, fratagelse af individuel ansvarlighed og forrykkelse af fokus til barnet bort fra samspillet mellem barnet og barnets sociale eller uddannelsesmæssige omverden. Disse forældre efterspørger psykologisk behandling på trods af dokumentationen for centralstimulantia. De unges modstand mod behandling: Når børnene når teenageårene, nægter mange af dem at tage medicinen. Derfor er det formålstjenligt, hvis de forinden via psykologiske behandlingsformer har opnået bedret selvværd og mere hensigtsmæssig social adfærd, som kan bære igennem. De yngste børns kliniske behov: Fra behandlerside er der stor forsigtighed med/utilbøjelighed til at anvende centralstimulantia til førskolebørn. For de mindste vil et forældrevendt behandlingsprogram kombineret med en adfærdsorienteret intervention i forhold til barnet derfor foretrækkes. Anbefalinger Danske anbefalinger Helt overordnet konkluderer det danske referenceprogram, at børn og unge med ADHD i moderat til svær grad som førstevalg bør tilbydes farmakologisk behandling, og at denne skal administreres med den allerede beskrevne omhu for at opnå optimal effekt. Hvis der er associerede adfærdsvanskeligheder hos barnet, uhensigtsmæssigt forældre-barn-samspil eller psykosociale stressfaktorer i familien, bør den farmakologiske behandling suppleres med psykologisk behandling. I tilfælde hvor ADHD-kernesymptomerne er relativt lette, eller hvor ADHD er associeret med angst, bør den psykologiske behandling være førstevalg, suppleret med farmakologisk behandling om nødvendigt. Engelske anbefalinger NICE anbefaler, at medicinsk behandling tilbydes som førstevalg til skolebørn og unge med ADHD i svær grad, hvor forældrene samtidig tilbydes et forældretræningsprogram. Den medicinske behandling skal altid være en del af et sammenhængende forløb, der inkluderer psykologisk, adfærdsorienteret og uddannelsesmæssige interventioner. For skolebørn og unge med let og moderat ADHD anbefales det, at medicinsk behandling kun iværksættes, hvor ikke-medicinsk intervention er afslået eller ikke har tilstrækkelig effekt. For førskolebørn anbefales medicinsk behandling ikke, men derimod henvisning til et forældretræningsprogram. Individorienteret omsorg Såvel det danske som det engelske NICE understreger, at det i sidste instans altid er den enkelte behandlers eget ansvar at skønne, hvad der er rigtigt at gøre i en bestemt klinisk situation ud fra erfaring, klinisk skøn og patientens eller forældrenes ønske. Børn og unge med ADHD er lige så forskellige som alle andre, og man bliver nødt til i hvert enkelt tilfælde at spørge ind til, hvordan netop dette barn eller denne unge ønsker at blive hjulpet. Ingen mennesker ønsker at blive mødt med standardløsninger eller pakkeløsninger, men derimod at blive set, hørt og forstået. NICE forholder sig specifikt og skriftligt til denne problematik og formulerer principper for behandling og omsorg. Det sker blandt andet på baggrund af personlige historie fra mennesker med ADHD og deres pårørende og en faglig gennemgang ud fra de berørtes perspektiv af, hvordan det er at leve med ADHD. Den personcentrerede omsorg tager altid hensyn til menneskers individuelle behov og præferencer. Nøgleordene er respekt, forståelse og opnåelse af enighed. God kommunikation er essentiel. Den skal understøttes af evidensbaseret information, der sætter mennesker i stand til at træffe en beslutning om netop deres behov for omsorg og behandling. Man kan synes, at ovennævnte gælder for al god behandling, og at det derfor ikke er nødvendigt at skrive det ind i et referenceprogram. Ikke desto mindre er det særdeles positivt, at især NICE Clinical Guidelines sætter barnet og familiens behov i centrum. Psykolog nyt

8 Forklaring på forskellen Når man skriver referenceprogrammer og bruger guidelines, må man huske, at fraværet af empirisk evidens for effekten af en bestemt intervention ikke er det samme som evidens for, at den ikke virker. Da vi var med til at udarbejde det danske referenceprogram, var det helt klart, at evidensen for brug af medicin stod stærkest. NICE analyserer sig frem til stort set det samme som det danske referenceprogram, men hvor det danske referenceprogram anbefaler medicin som førstevalg til børn og unge med middelsvær og svær ADHD, anbefaler NICE kun medicin som førstevalg ved svær ADHD, og i NICE lægges langt mere vægt på, at familien tilbydes et sammenhængende og fyldestgørende program, hvilket indebærer, at der også er psykologiske behandlingsformer, især forældretræning, men også kognitiv adfærdsterapi til de store børn og unge samt intervention i forhold til skolen. Hvilke konkrete anbefalinger de to referenceprogrammer lander på, må være påvirket af andre faktorer end den foreliggende evidens. Det, der falder os i øjnene, er det forskellige fokus, man har haft, den måde, hvorpå man har sammensat de arbejdsgrupper, der har udarbejdet referenceprogrammerne, og det regi, man har lagt opgaven i. Det er Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, en faglig interesseorganisation, der har stået for udarbejdelsen af det danske referenceprogram. Den arbejdsgruppe, selskabet nedsatte, bestod primært af læger (14), der repræsenterende forskellige lægelige specialer og interesser, dertil psykologer (fem) hvoraf to repræsenterede Dansk Psykolog Forening og tre repræsenterede børne- og ungdomspsykiatrien, samt én person, som repræsenterede ADHD-foreningen/brugerinteresserne. Det danske referenceprograms primære fokus var de børn og unge med ADHD, som diagnosticeres og behandles i børne- og ungdomspsykiatrien, og referenceprogrammets målgruppe er læger, psykologer og andet personale i børne- og ungdomspsykiatrien. Til sammenligning er NICE Clinical Guidelines udarbejdet af National Collaborating Center for Mental Health, et nationalt center, som baserer sig på et samarbejde mellem de forskellige professions organisationer og institutioner inden for Mental Health, patientorganisationer, universiteter og NICE. Centret drives i et partnerskab mellem Royal College of Psychiatrists og British Psychological Society. I arbejdsgruppen, som centret nedsatte, indgik en bred repræsentation af forskellige relevante professioner, faglige interesseorganisationer, institutioner og brugerinteresser. En anden markant forskel er, at NICE s guidelines i højere grad tager udgangspunkt i et brugerperspektiv med fokus på familiens behov og situation. Fokus er børn, unge og voksne med ADHD, og anbefalingerne retter sig mod både familierne og primary, community and secondary healthcare professionals and educational services, som har direkte kontakt med og tager beslutninger om indsatsen i forhold til børn, unge og voksne med ADHD. Vi hælder til, at disse forskelle i regi og arbejdsgruppens sammensætning samt målgruppe og brugerperspektiv har haft indflydelse på fortolkningen af den eksisterende evidens og udformningen af anbefalingerne. Men andre forhold kan også have spillet også ind. Der er i England generelt en mere restriktiv holdning til medicin til børn. Desuden forholdt englænderne i vurderingen af undersøgelsesresultater sig eksplicit til forskellen mellem de resultater, der opnås under ekstremt kontrollerede forsøgsopstillinger, og dem, der opnås under mere real life (mindre kontrollerede) betingelser, hvor der også lyttes til de sidste ud fra den opfattelse, at de i højere grad afspejler den virkelighed, hvori familiens behandling finder sted. Endelig har der været interesse for den forskel, der kan være mellem cost/benefit af de forskellige behandlingsformer på kort sigt (hvor medicin bedst kan betale sig) og set i et livsperspektiv, hvor den psykologiske indsats bliver en bedre økonomisk investering. Fra anbefaling til praksis En karakteristisk ting ved referenceprogrammet er, at fraværet af dansk forskning er markant. Hvad angår medicin betyder det ikke så meget, for det er den samme medicin, der anbefales i alle lande. Men hvad angår de pædagogiske og psykologiske interventioner, er det ikke helt så enkelt. Dels findes der kun relativt få kontrollerede undersøgelser, dels er det primært amerikanske metoder og programmer, der er forsket i. Det er efter vores mening ikke uproblematisk at udgive et referenceprogram med anbefalinger af psykologiske og pædagogiske arbejdsmåder, som ikke er almindeligt kendte/anvendte i Danmark. Kognitiv adfærdsterapi i forhold til børn og unge med ADHD anvendes i en vis udstrækning, men nok primært inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Forældretræningen er et relativt ukendt fænomen. Derfor også en opfordring til danske psykologer (og andre fagfolk), som arbejder med børn og unge med ADHD, om at lade sig informere af disse guidelines og lade anbefalingerne indgå i ens overvejelser og valg af intervention for på den måde at sikre den bedste behandling af barnet, den unge og familien. Anegen Trillingsgaard, chefpsykolog ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov, adj. professor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Birgit Christiansen, cand.phil., tidligere direktør for ADHD-foreningen. Lotte Fensbo, sektionsleder, Børn & Unge, Videnscenter for Rådgivning og Specialpædagogik, Århus. De tre forfattere har deltaget i udarbejdelsen af det danske referenceprogram 10 Psykolog nyt

Blikket rettet mod ADHD

Blikket rettet mod ADHD 3 13. februar 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening Blikket rettet mod ADHD En dansk ekspertgruppe har udarbejdet et referenceprogram for ADHD. Psykologien indgår med mindre tyngde end i det tilsvarende

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Som spæd: urolig, søvnproblemer, spiseproblemer,

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

De Utrolige År Fokus på det positive samvær

De Utrolige År Fokus på det positive samvær De Utrolige År Fokus på det positive samvær 1 Målgruppen Målgruppen for programserien De Utrolige År er: - Børn i alderen 0-3 år, hvor indsatsen kan fremme det positive forældreskab og forebygge adfærdsvanskeligheder

Læs mere

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling.

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling. Erfaringer med PMTO Artiklen beskriver erfaringer fra Ikast-Brande kommuner og er udvalgt efter Vidensportalens kriterier Hanne Mark PMTO-koordinator, Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdelingen Det

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Folketingets Lovsekretariat Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Under henvisning til spørgsmål nr. 102 (SOU alm. del) fra Folketingets Socialudvalg sendes i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens

Læs mere

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013 Projektevaluering Indledende Denne evaluering er foretaget ved udgangen af projektet, og har fokus på dels proces og dels resultater. Forud for evalueringen er det overvejet, hvad det specifikke formål

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

Til Sundhedsstyrelsen

Til Sundhedsstyrelsen København, den 13. marts 2014 Til Sundhedsstyrelsen Høringssvar fra Dansk Psykolog Forening vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Dansk Psykolog Forening

Læs mere

ET FELTEKSPERIMENT MED ET FORÆLDRETRÆNINGSPROGRAM TIL FAMILIER MED ADHD ELLER ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER

ET FELTEKSPERIMENT MED ET FORÆLDRETRÆNINGSPROGRAM TIL FAMILIER MED ADHD ELLER ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER ET FELTEKSPERIMENT MED ET FORÆLDRETRÆNINGSPROGRAM TIL FAMILIER MED ADHD ELLER ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER Tidligere forskning Familier med ADHD har et mere stresset og konfliktfyldt familieliv (Gadow

Læs mere

Kærlighed i Kaos. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder KORT & KLART

Kærlighed i Kaos. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder KORT & KLART Kærlighed i Kaos Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder KORT & KLART En bedre hverdag 2 Kærlighed i Kaos er et forældretræningsprogram for familier med ADHD

Læs mere

Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD

Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD Læge Thomas Alberto Hoffman Bach Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Afdeling Hillerød ADHD ambulatoriet Diagnostisk DF90.0 Forstyrrelse af aktivitet

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

ADHD i almen praksis

ADHD i almen praksis 1 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2 Gladere

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse

Læs mere

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER

Læs mere

ET FELTEKSPERIMENT MED ET FORÆLDRETRÆNINGSPROGRAM TIL FAMILIER MED ADHD ELLER ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER

ET FELTEKSPERIMENT MED ET FORÆLDRETRÆNINGSPROGRAM TIL FAMILIER MED ADHD ELLER ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER ET FELTEKSPERIMENT MED ET FORÆLDRETRÆNINGSPROGRAM TIL FAMILIER MED ADHD ELLER ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER Tidligere forskning Familier med ADHD har et mere stresset og konfliktfyldt familieliv (Gadow

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

ADHD hos børn. www.novartis.dk RIT-12/2009-39 RI.1872

ADHD hos børn. www.novartis.dk RIT-12/2009-39 RI.1872 ADHD hos børn www.novartis.dk RIT-12/2009-39 RI.1872 Indhold Hvad er ADHD og hvordan opleves det? 5 ADHD adfærdsmønstre 6 Hvordan opstår ADHD og hvordan stilles diagnosen? 9 Hvordan behandles ADHD? 10

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Opmærksomhedsforstyrrelse

Opmærksomhedsforstyrrelse Patient- og pårørendeinformation Opmærksomhedsforstyrrelse Diagnose og behandling April 2010 Opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet, DAMP, ADHD, ADD? Denne pjece handler om behandling af opmærksomhedsforstyrrelser

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

ADHD/DAMP hos børn, unge og voksne

ADHD/DAMP hos børn, unge og voksne ADHD/DAMP hos børn, unge og voksne Per Hove Thomsen professor, overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov Potentielle interessekonflikter Per Hove

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

DE UMULIGE UNGER! ELLER ER DET: BØRN OG UNGE MED ADHD? Martin Kærgaard. Billund d. 06.01.2012

DE UMULIGE UNGER! ELLER ER DET: BØRN OG UNGE MED ADHD? Martin Kærgaard. Billund d. 06.01.2012 DE UMULIGE UNGER! ELLER ER DET: BØRN OG UNGE MED ADHD? Martin Kærgaard Distriktspædagog Billund d. 06.01.2012 Angsttilstande OCD Aspergers syndrom Henvisning og udredning Henvisning modtages typisk fra

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Risiko, behov og responsivitet

Risiko, behov og responsivitet Risiko, behov og responsivitet Hvorfor vurdere og dokumentere i behandlingen af kriminelle /kriminalitetstruede unge? Sine Møller, Psykolog og faglig leder, Socialstyrelsen, Kontoret for Sårbare unge og

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

børn med ADHD f o r e n i n g e n

børn med ADHD f o r e n i n g e n børn med ADHD f o r e n i n g e n Udgiver ADHD-foreningen Rugårdsvej 101 5000 Odense C. Tlf.: 70 21 50 55 Fax: 63 13 42 60 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside: www.adhd.dk Wilbur en dreng med ADHD Wilbur går

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

et forældreorienteret behandlingsprogram

et forældreorienteret behandlingsprogram Til kommunen et forældreorienteret behandlingsprogram MST - fremadrettet, konkret, multisystemisk Multisystemisk terapi henvender sig til familier med unge i alderen 12-17 år, som er i adfærdsvanskeligheder.

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk

Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 1 Vi kender det selv! Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær -13.30 2 3 4 5

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Stammegruppe for småbørn og skolebørn

Stammegruppe for småbørn og skolebørn Stammegruppe for småbørn og skolebørn En beskrivelse af tilbuddet på Taleinstituttet i Aalborg til småbørn og skolebørn der stammer med deltagelse af begge deres forældre Småbørnsgruppe Henvisning via

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Anbefalinger for ADHD. -behandling på specialinstitutioner for børn og unge. Region Midtjylland Center for Kvalitetsudvikling

Anbefalinger for ADHD. -behandling på specialinstitutioner for børn og unge. Region Midtjylland Center for Kvalitetsudvikling ADHD Anbefalinger for -behandling på specialinstitutioner for børn og unge Region Midtjylland Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger for ADHD - behandling på specialinstitutioner for børn og unge Hæftet

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker. Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere