Lighed gennem særbehandling? Heldagsskoler og spredning som ekspliciteret særbehandling af etniske minoritetsbørn og udtryk for aktuelle tendenser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lighed gennem særbehandling? Heldagsskoler og spredning som ekspliciteret særbehandling af etniske minoritetsbørn og udtryk for aktuelle tendenser."

Transkript

1 Lighed gennem særbehandling? Heldagsskoler og spredning som ekspliciteret særbehandling af etniske minoritetsbørn og udtryk for aktuelle tendenser. Gro Hellesdatter Jacobsen To cite this version: Gro Hellesdatter Jacobsen. Lighed gennem særbehandling? Heldagsskoler og spredning som ekspliciteret særbehandling af etniske minoritetsbørn og udtryk for aktuelle tendenser.. Social Anthropology and ethnology. University of Copenhagen. Faculty of Humanities, Danish. <tel > HAL Id: tel https://tel.archives-ouvertes.fr/tel Submitted on 11 Dec 2012 HAL is a multi-disciplinary open access archive for the deposit and dissemination of scientific research documents, whether they are published or not. The documents may come from teaching and research institutions in France or abroad, or from public or private research centers. L archive ouverte pluridisciplinaire HAL, est destinée au dépôt et à la diffusion de documents scientifiques de niveau recherche, publiés ou non, émanant des établissements d enseignement et de recherche français ou étrangers, des laboratoires publics ou privés.

2 LIGHED GENNEM SÆRBEHANDLING? Heldagsskoler og spredning som ekspliciteret særbehandling af etniske minoritetsbørn og udtryk for aktuelle tendenser Gro Hellesdatter Jacobsen Ph.d.-afhandling CESEM, Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

3

4 Forord Tak til Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og CESEM for finansiering af ph.d.- stipendiet der har muliggjort denne afhandling. Arbejdet med afhandlingen har udspillet sig over faglige, geografiske og sågar sproglige afstande; således blev min åbenbart ikke uvæsentlige grad af jysk accent bemærket til mit første lærermøde. Som idéhistoriker fra Aarhus Universitet og bosat i Århus, dog de første år af ph.d.-studiet på deltid i København, har jeg både nydt mange togrejser og indblik i og modspil fra nye fagligheder. Jeg er taknemmelig for, at jeg gennem hele forløbet har mødt åbne og inkluderende miljøer og mennesker. Først en tak til de børn og voksne der har været villige til at lade sig observere og interviewe og som dermed har givet mig væsentlige indblik i hverdagen på en heldagsskole og i de komplekse overvejelser, der ofte hører med til at arbejde med etniske minoritetsbørn. For at gøre Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme til et enestående tværfagligt forskningsmiljø med en god atmosfære vil jeg gerne takke centerleder Nils Holtug samt ansatte og tilknyttede ved centeret Amalie Frese, Anne Sofie Westh Olsen, Christina Matthiesen, Claus Hansen, Claus Strue Frederiksen, Kira Vrist Rønn, Kristina Grünenberg, Marta Padovan-Özdemir, Martin Lemberg-Pedersen, Martin Marchmann Andersen, Mikaela Freiesleben, Morten Ebbe Juul Nielsen, Stine Neerup, Sune Lægaard og Xavier Landes. Tak til ph.d.-kollegerne på pædagogik Christian Sandbjerg Hansen, Eva Bertelsen, Jakob Ditlev Bøje, Laura Louise Sarauw, Lene Skytthe Kaarsberg Schmidt, Maja Plum, Rasmus Præstmann Hansen, Sune Jon Hansen og Vibeke Damlund for gode snakke over frokoster og middage og for uformelt fagligt forum, der har bibragt mig indsigter i pædagogikfaget og respons på tidlige udkast. Også tak til deltagerne i Kreds 1 under Nordisk Sommeruniversitet (NSU) for gennem hele forløbet at have udgjort et åbent og konstruktivt miljø, hvor mange første idéer er blevet afprøvet og taget alvorligt, og til Graduate School in Migration, Ethnicity and Society, Linköpings Universitet, for at have givet mig nye indblik i forskning om racisme og etnicitet. Tak til min bivejleder Kasper Lippert-Rasmussen og især en stor tak til min hovedvejleder Bolette Moldenhawer for vedholdende opbakning og bestræbelser på at følge mine faglige overvejelser med projektet.

5 Tak til mine ph.d.-kolleger i Århus Line Hesselberg for produktive skriveophold og Rikke Louise Alberg Peters for værdifuld respons på kapiteludkast. Også tak til lektor i idéhistorie Mikkel Thorup for betydningsfulde input og kommentarer til ph.d.-ansøgning og senere idéer. Tak til Line Jensen for husly på Vesterbro, til Trine Mors Larsen for lån af hus på Samsø, til Rikke Bjørn-Henriksen og ikke mindst Rie Møller for generøst udlån af kontorlokaler i Århus. Også tak til Tina Lynge Hein for godt kontormakkerskab i Århus i starten af forløbet. Tak til Ditte, Pernille, Rie og Tina der har læst korrektur og heppet undervejs. Alle fejl og mangler i afhandlingen er naturligvis mine egne. Endelig tak til min familie som altid har været med: Jakob Munk Højte for helt uvurderlig tålmodighed og opbakning og Asmund, Sigurd og Sonia for at være dem I er. Gro Hellesdatter Jacobsen Århus, juli 2012

6 Indholdsfortegnelse DEL I 1. Introduktion, metodologi og tilgang Præsentation af afhandlingens sag og genstandsfelt Samtidsdiagnostisk inspireret perspektiv og tilgang Diagnose frem for beskrivelse Særbehandling af etniske minoritetsbørn som privilegeret indgang til studier af tendenser Afhandlingens opbygning Materiale Analysestrategi Begrundelser, legitimeringer og kritik Om betegnelsen etniske minoritetsbørn Begrundelser for særbehandling Mangfoldige temaer i begrundelser for særbehandling Socioøkonomiske og sociale tematiseringer af begrundelser for særbehandling Tematiseringer af etnicitet i begrundelser for særbehandling Forholdet mellem sprog og integration i legitimering af spredning Århus Kommune: der sættes der fokus på integration Kategorier og kategoriseringer En passende fordeling Forhold mellem individ og kollektiv Gråzonebørn og nye kategorier Forhold mellem minoritet og majoritet Minoriteten som majoritet på heldagsskoler Spredning af minoritetsbørn til gavn for majoritetsbørn? Særbehandling af etniske minoritetsbørn dobbelt minorisering? Heldagsskoler til gavn for majoritetsbørn?... 75

7 4. Ekspliciteret og struktureret særbehandling Implicit versus eksplicit håndtering af forskelle mellem minoritets- og majoritetsbørn Spredning og heldagsskoler som ekspliciteret særbehandling Synlige markører og nedtoning af forskelle Busbørn som eksplicit markør? Strukturers betydning for forholdet mellem henviste børn og distriktets børn Heldagsskoler: eksplicit anderledes didaktik og pædagogik Tidsmæssige aspekter af særbehandling Foranderlighed og hastighed som vilkår Særbehandling som svar på presserende behov for handling Internt: hastige implementeringer af særbehandling Eksternt: hastige ændringer af kontekst og rammevilkår Midlertidighed eller permanens Spredning som midlertidigt tiltag: kun til formålet er opfyldt Heldagsskoler mellem midlertidig forsøgsordning og permanent foranstaltning Lighed hvornår? Særbehandling og stedets betydning Områdets betydning Spredning: kulturmøde på tværs af geografiske afstande Heldagsskoler: den lokale skole Et andet sted end hjemmet og gaden Særbehandling og ansvar Ansvar for skolevalg Ansvar for det faglige indhold i børns skolegang: lektier på heldagsskoler Ansvar for det sociale indhold i børns skolegang: sociale arrangementer på modtagerskoler Forventningsafstemning

8 DEL II 8. Sprogfokus og sprogliggørelse Tegn på sprogfokus i politik om etniske minoritetsbørn Tre centrale indsatser: Dette virker på vores skole, Tosprogs-Taskforce og turbodansk Sprogliggørelse som strukturel parallel til sikkerhedsliggørelse Udtryk for sprogliggørelse: fokus på sprog som problem Kritik af sprogfokus i kompensatorisk pædagogik Kritik af sprogfokus som skalkeskjul for andre dagsordener Udtryk for sprogliggørelse: fokus på sprog som ressource Tosprogethed som det vigtigste karakteristikum ved etniske minoritetsbørn Trussel mod uddannelsesmæssig succes: risiko, tab og katastrofe Ønskede ændringer af skolesystemets organisering Ønskede ændringer i undervisningens indhold og pædagogiske tilgang Særbehandling som undtagelser i en national konkurrencestat Teori om undtagelsestilstand og relevans for særbehandling Midlertidighed og permanens Afhysteriseret tilgang til undtagelsestilstand og undtagelser i flertal Særbehandlingsformer som mikroundtagelser Social undtagelsestilstand National konkurrencestat Folkeskolen i den nationale konkurrencestat Diskrimination? Etnisk ulighed i skolen? En debat Kritik af nationalisme og monokulturalisme Kritik af racisme Diskrimination en klagesag Men hvad er diskrimination? Et politisk spørgsmål To faldgruber i en politisk debat om diskrimination Modersmålsundervisning og frit skolevalg

9 Børns rettigheder og børns perspektiv Særbehandlingsformer som radikale udtryk for aktuelle tendenser Bibliografi Resumé Summary

10 DEL I

11

12 1. Introduktion, metodologi og tilgang Præsentation af afhandlingens sag og genstandsfelt Den grundlæggende motivation for afhandlingen har fra begyndelsen dels været en undren over, hvorfor politikkerne om hhv. spredning af etniske minoritetsbørn og heldagsskoler blev officielt vedtaget og legitimeret i og dels en refleksion over de former for kritik, de nye særbehandlingsformer blev mødt med (samt de former for kritik, de ikke blev mødt med). F.eks. var og er det i mange menneskers intuition forkert at bruge tvang til at placere tosprogede børn på andre skoler end deres lokale skoler ud fra et sprogligt og fordelingsmæssigt kriterium. Men alligevel blev dette i 2005 en acceptabel politik for et flertal i Folketinget, og dertil samtidig (og flere gange siden) erklæret juridisk legitimt også i forhold til f.eks. Lov om etnisk ligestilling. Heldagsskoler er som politik ligeledes vedtaget i 2005, dog ikke via lovændring, men ved at Undervisningsministeriet gav et antal kommuner dispensation fra folkeskoleloven mht. at forlænge elevernes skoledag. 2 I afhandlingen vil jeg vise, hvordan begrundelserne for og de erklærede formål med de to politikker i høj grad ligner hinanden. Derfor er det for mig at se oplagt at studere de to politikker i sammenhæng, selvom de er forskelligt eksponeret f.eks. med hensyn til mediedækning en forskel der i sig selv er interessant i og med, at de to politikker erklæret søger at løse mange af de samme problemer. Således er det den samme undren over det brud, der sker med indførelsen og legitimeringen af disse to politikker i 2005, der præger min tilgang til disse to former for særbehandling af etniske minoritetsbørn. I afhandlingen ønsker jeg at undersøge, hvordan og hvorfor de to politikker hver for sig og sammen udgør et brud med tidligere og ikke mindst samtidig praksis, politik og tænkning omkring etniske minoritetsbørn i folkeskolen. 1 Lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen) blev vedtaget af Folketinget d. 7. juni I afhandlingen betegner jeg loven L 594 som henviser til lovtekstens nummer. Lovforslaget der ligger til grund for loven betegnes L 135. Som det vil fremgå koncentrerer jeg mig om Århus Kommunes spredningspolitik som den på landsplan eneste fremtrædende udmøntning af L Undervisningsministeriet meddelte Odense Kommune, at dispensation ville blive givet i september 2005 (Holm & Valentin 2007). Jf. også byrådsindstilling om indførelse af heldagsskoler i Århus (Århus Kommune 2005). De første dispensationer til Odense, Århus og Høje Taastrup Kommuner blev endeligt givet i maj Siden er flere heldagsskoler kommet til, mens to af de oprindelige heldagsskoler er nedlagt. Således er der i sommeren heldagsskoler i Danmark. 11

13 Mit blik på de to politikker som brud hænger uadskilleligt sammen med, at jeg ser dem som udtryk for særbehandling. Det er qua særbehandling, at de adskiller sig fra tidligere og samtidig praksis. Den løbende udvælgelse af materiale til afhandlingen (af såvel empirisk som teoretisk karakter) er derfor sket ud fra, at materialet skulle sige noget om, hvorvidt, hvorfor og hvordan disse politikker og den måde, de praktiseres på, er særbehandling eller forskelsbehandling. Jeg tager altså udgangspunkt i de to politikker som bestemte, konkrete sager eller sagsforhold. Som jeg vil uddybe og nuancere nedenfor, sker dette i høj grad ud fra et samtidsdiagnostisk perspektiv, hvor jeg søger at praktisere en refleksion over det brud, der karakteriserer vor tids historiske vilkår, og en refleksion over samtidens tendenser, der giver sig til kende som konsekvenser af de nye vilkår (Hammershøj 2008: 37), men hvor det samtidig skal understreges, at jeg tager udgangspunkt i den sag eller saglighed, der udgøres af de to politikker, og ikke i tendenser. Min afhandling indeholder dermed en refleksion over det brud (med tidligere og samtidig politik og tænkemåde omkring etniske minoritetsbørn hhv. skolebørn i almindelighed), som jeg mener de to særbehandlingsformer er udtryk for, og en refleksion over, hvordan samtidens tendenser kommer til udtryk i de to politikformer. Det betyder, at afhandlingens genstandsfelt ikke helt svarer til følgende bud på et genstandsfelt for samfundsdiagnose: I modsætning til samfundsbeskrivelsen er samtidsdiagnosens genstandsfelt ikke de faktiske samfundsmæssige institutioner, strukturer og aktører, men nye tendenser i og ændrede vilkår for samtiden [...] (Hammershøj 2008: 41) Anledningen og genstandsfeltet for denne afhandling er nemlig faktiske samfundsmæssige institutioner, men via det samfundsdiagnostisk inspirerede perspektiv, der anlægges, anskues institutionerne og de politikker, de er en del af, samtidig som udtryk for brud, og politikkerne sættes dermed i forbindelse med tendenser. Dette sker som nævnt gennem afhandlingens fokus på politikkerne som særbehandling, dvs. politikkerne betragtes som særbehandling, og derved som brud med praksis over for etniske minoritetsbørn. Dertil ønsker jeg at undersøge, hvorvidt politikkerne kan ses i sammenhæng med aktuelle tendenser. På den måde er afhandlingens genstandsfelt samfundsmæssige institutioner (her folkeskolen og mere specifikt to varianter af denne nemlig modtage- og heldagsskoler), men også nye tendenser i og ændrede vilkår for samtiden. Disse søges imidlertid anskuet med 12

14 udgangspunkt i de valgte konkrete institutionelle, politiske tiltag. Kombinationen af institutioner og tendenser som tema eller genstand for afhandlingen skyldes, at de institutionelle nyskabelser, som modtage- og heldagsskoler er, netop kan ses som udtryk for brud med hidtidig og samtidig praksis og tænkning, hvormed de kan opfattes som udtryk for og tegn på nye tendenser i og ændrede vilkår for samtiden. Samtidsdiagnostisk inspireret perspektiv og tilgang Jeg er i min tilgang i afhandlingen inspireret af den form for samtidsdiagnostik som findes hos bl.a. Lars-Henrik Schmidts og Jens Erik Kristensens socialanalytiske samtidsdiagnostik (Schmidt 2005; Schmidt 1999a; Schmidt 1999b; Hammershøj 2003; Hammershøj et al. 2004; Hammershøj 2008; Hansen & Kristensen 2006; Kristensen 2008). Dog lægger jeg en klar hovedvægt på det samtidsdiagnostiske perspektiv og mindre vægt på selve det socialanalytiske vokabular, som jeg anvender i yderst begrænset omfang og uden at have til hensigt at henvise til socialanalytik eller den dertil hørende socialfilosofi. I det følgende vil jeg gøre rede for, hvordan jeg forstår og anvender samtidsdiagnose og -diagnostik i afhandlingen. Samfundsdiagnostik handler grundlæggende og i tråd med diagnosebegrebets medicinske etymologi om at forholde sig på én gang erkendende (-gnosis) og vurderende til sin samtids tegn, symptomer og tendenser. (Hansen & Kristensen 2006: 1f) Jeg opfatter ligeledes diagnose som en enhed af erkendelse og vurdering. Med vurdering tænker jeg ikke nødvendigvis på at fælde en normativ dom; jeg ser snarere det vurderende i modsætning til det beskrivende, hvilket jeg vil vende tilbage til. Etymologisk betyder diagnose (græsk dia-gnosis) skelnen, afgørelse eller betydning. Diagnose er således en bestemt erkendelsesform, der allerede fra den græske antik har været forbundet med en medicinsk betydning af at skelne mellem sund og syg og at afgøre en sygdoms art. Samtidig indebærer det at stille en diagnose, også i den medicinske betydning, en tidslig dimension: To ting er på denne etymologiske baggrund vigtigt i den medicinske prægning af kategorien: at diagnoser forudsætter et patologisk vurderingskriterium og dermed sondringen mellem det sunde/normale og det syge/patologiske, og at diagnostik som erkendelsesform implicerer en tidslig erfaringsstruktur i forhold til den levende krops nutid, fortid og fremtid. Den må på én og samme gang være fortidshenvendt og fremtidsorienteret i sit 13

15 forsøg på at bestemme den aktuelle krise- og sygdomstilstand og det mulige udfald af den. (Kristensen 2008: 10; originalens kursiveringer) Ifølge Kristensen er det netop disse to momenter: det patologiske vurderingskriterium og den tidslige erfaringsstruktur, der har gjort diagnosebegrebet attraktivt i forhold til at belyse f.eks. samfunds, kulturers og gruppers udvikling i form af kritiske og uvisse tidsforløb. Han mener imidlertid, at det er vigtigt at være bevidst om, at det kan være problematisk at overføre den medicinske metaforik med begreber som f.eks. prognose, terapi og ikke mindst patologi til den samtidsdiagnostiske tilgang; hvorved dens ikke-medicinske, specifikt tidsdiagnostiske, samfundskritiske potentialer (ibid.: 7) ikke fuldt vil komme til deres ret. I stedet for at studere det patologiske med blik for det syge er samfundsdiagnosens mål det problematiske og de tidstypiske problematiseringsformer, hvor konfliktualitet artikuleres (Hansen & Kristensen 2006: 2). Således går jeg, både i mit valg af emne for afhandlingen og i selve studiet af de to særbehandlingsformer: spredning på baggrund af sprogtest og heldagsskoler, efter det problematiske. Jeg undersøger i afhandlingen, hvorvidt de to politikker kan ses som tidstypiske problematiseringsformer, hvor konflikt artikuleres bl.a. i form af den uenighed om politikkernes legitimitet, der findes på flere niveauer og i flere former. Med den samtidsdiagnostiske vinkel ønsker jeg altså ikke at anskue de to politikker som patologiske, f.eks. som tegn på sygdom eller (moralsk) forfald, men snarere som problematiske og som problematiserbare. Dermed tilslutter jeg mig ikke et diagnosebegreb, der henviser til et normativt begreb om sociale patologier som hos Axel Honneth (for en diskussion heraf se Kristensen 2008), men snarere en diagnostisk tilgang, der tilstræber at have blik for det problematiske samt det evt. tidstypiske ved de udvalgte aktuelle politikker: hvilke problemer rejser de, og hvilke tendenser kan de ses som udtryk for? Diagnose frem for beskrivelse Som det fremgår af det førnævnte citat kontrasterer Hammershøj en samtidsdiagnostisk med en samfundsvidenskabelig tilgang som forskellige former for kritik. Ifølge Hammershøj adskiller de to former sig bl.a. ved at have forskellige analysestrategier og genstande. En samfundsvidenskabelig tilgang søger at beskrive, og dens genstand er samfundet. Dette er i modsætning til en samtidsdiagnostisk tilgang, der indlysende nok har en diagnostisk tilgang og samtiden som genstand. Denne skelnen 14

16 mellem en samtidsdiagnostisk og samfundsvidenskabelig tilgang giver mening i forhold til min tilgang i afhandlingen på den måde, at jeg ikke primært søger at beskrive de to politikker, der udgør afhandlingens genstand og sag, i samfundsvidenskabelig forstand. Det er således ikke målet med afhandlingen at foretage en teoretisk informeret hhv. empirisk beskrivende undersøgelse af genstanden. Eksempelvis undersøger jeg ikke, om de valgte politikker virker. Derimod er det min primære interesse at studere de to politikker som særbehandling, og derfor studerer jeg begrundelser, legitimeringer og kritik af de to former for særbehandling, samt søger at stille skarpt på de træk, der adskiller de to politikker fra almen politik og praksis i og om folkeskolen. Dermed tager jeg, som forklaret ovenfor, udgangspunkt i de konkrete politikker, og det er ud fra dette udgangspunkt, at jeg søger at sætte dem i forbindelse med tendenser i samtiden. Samtidsdiagnosen[s] genstandsfelt kan således siges at udgøres af indikationer i samtiden (tendenser) på ændringer af det historiske mulighedsrum for samtiden (vilkår). Det er simpelthen definitionen på samtid, at den udgøres af tidens tendenser og de historiske vilkår. (Hammershøj 2008: 40, originalens kursiveringer) Hammershøj forklarer videre, at forskellen mellem den videnskabelige samfundsbeskrivelse og samtidsdiagnosen er, at den videnskabelige samfundsbeskrivelse søger at beskrive det, der er ikke det, der er undervejs eller kunne være muligt. Dermed vil en samfundsvidenskabelig kritik søge at vise, at der kunne være erkendt og handlet anderledes. Det betyder, at målet for en kritisk, samfundsvidenskabelig tilgang vil være en anden beskrivelse af det, der er. I modsætning til dette søger samtidsdiagnosen at være kritisk ved at vise, at der kunne ikke bare være erkendt og handlet anderledes, men også tænkt anderledes (ibid.: 41). Inspireret af dette perspektiv ønsker jeg i afhandlingen også at se på indikationer på ændringer af samtidens mulighedsrum, og dermed på tendenser, men som forklaret ovenfor ikke med tendenserne som den primære genstand, men med udgangspunkt i de udvalgte politikker, og hvilke tendenser disse kan ses som værende tegn på og udtryk for. I afhandlingens analysedel ser jeg således på, hvordan de valgte politikker kan være udtryk for særbehandling; dels i begrundelserne og legitimeringerne af politikkerne; og dels ud fra en række analytiske nedslag på dimensioner, hvor politikkerne gøres gældende som særbehandling dvs. med fokus på, hvordan politikkerne på disse områder adskiller sig fra folkeskolens almene 15

17 principper og måde at fungere på. Således er det ikke mit primære formål at beskrive det, der er (hvordan politikkerne fungerer/virker), men snarere at undersøge de valgte politikker ud fra et blik for, hvordan de udgør et brud med almen politik og praksis, med andre ord hvordan de udgør forskelsbehandling. I afhandlingens anden del diskuterer jeg, hvorvidt de to politikker kan ses i sammenhæng med bredere tendenser, der aktuelt præger samfundets udvikling, og jeg søger at tilbyde anderledes perspektiver på de to særbehandlingsformer. Jeg ønsker således at diskutere, hvorvidt og hvordan hidtidig behandling og omtale af de to politikker i høj grad har handlet om, hvordan de to politikker, og ikke mindst de udpegede problemer, som det er politikkernes formål at løse, er blevet beskrevet. Dertil ønsker jeg at rejse spørgsmålet, om det er muligt at tænke anderledes og at tilbyde anderledes perspektiver på spredning på baggrund af sprogtest og heldagsskoler som særbehandlingsformer. Særbehandling af etniske minoritetsbørn som privilegeret indgang til studier af tendenser Jeg er i afhandlingen inspireret af den antagelse, at pædagogikken kan ses som et privilegeret samtidsdiagnostisk felt, eller at pædagogikken kan ses som privilegeret indgang til at fatte nye tendenser i samtiden (jf. Hammershøj et al. 2004; Hansen & Kristensen 2006; Schmidt 1999b: 25ff). I det følgende vil jeg redegøre for den tese, jeg lægger til grund for afhandlingen, samt hvordan denne er inspireret af den samtidsdiagnostiske tese om pædagogikken som privilegeret felt for samtidsdiagnose. Igen skal det understreges, at det ikke er min hensigt at benytte mig af det socialanalytiske vokabular. Derimod tilslutter jeg mig flere af de argumenter, der inden for socialanalytisk samtidsdiagnose gives for antagelsen om pædagogikken som privilegeret heriblandt at baggrunden for, at pædagogikken kan ses som privilegeret indgang til samtidsdiagnose, kan findes i dels samfundets udvikling fra industri- til informations- eller videnssamfund og dels i den radikale individualisering af samfundet. Overgangen til videnssamfundet og dermed den udbredte fokusering på livslang læring og kompetenceudvikling betyder bl.a., at samfundet pædagogiseres og at pædagogikken ændres (Hammershøj et al. 2004: 3) eller at pædagogikken er eksploderet (Pedersen 2011: 195). Ligeledes kan den radikale individualiserings betydning for samfundet (Beck 1997 (1986); Giddens 1996 (1991)) med fordel studeres med udgangspunkt i det pædagogiske felt: 16

18 Med den radikale individualisering synes tendensen således at være, at der sker et skred fra naturligt tilhørsforhold til kulturel udmærkelsesstrategi, fra socialisation til selvdannelse, fra normalisering til originalisering, fra social anerkendelse til respekt for den enkelte. Dette privilegerer pædagogikken som samtidsdiagnostisk felt. (Hammershøj et al. 2004: 2) Det er imidlertid ikke denne afhandlings ambition at udvikle en ny pædagogik i lyset af disse tendenser om individualisering og overgang til videnssamfund. Derimod ønsker jeg i afhandlingen at undersøge, hvorvidt etniske minoritetsbørn og ikke mindst ekspliciteret særbehandling af disse kan udgøre en privilegeret indgang til at studere aktuelle tendenser på det pædagogiske felt, og dermed jf. ovenstående antagelse om pædagogik som privilegeret felt for samtidsdiagnose til at studere samfundsmæssige tendenser. 3 På den måde er min tese inspireret af og bygger videre på tesen om pædagogikken som privilegeret felt for samtidsdiagnose. Hermed mener jeg ikke, at særbehandling af etniske minoritetsbørn er den (eneste eller bedste) privilegerede indgang til at studere tendenser inden for det pædagogiske felt (og dermed samfundet). Der kan meget vel være andre frugtbare indgange til og perspektiver på pædagogisk samtidsdiagnose. Men i denne afhandling ønsker jeg at undersøge, hvorvidt temaet særbehandling af etniske minoriteter kan være en frugtbar indgang til at forstå, belyse og diskutere samfundsmæssige tendenser. Jeg ønsker også at undersøge, hvorvidt det kan kaste nyt lys over særbehandling af etniske minoritetsbørn og give anledning til nye perspektiver at sætte de studerede særbehandlingsformer i forbindelse med centrale samfundsmæssige tendenser. Programmet udforsker samtidsdiagnostik som en særlig kritisk og analytisk praksis og giver bud på tendenser, der ikke bare gør sig gældende aktuelt, men som en mulig fremtid vil kunne udpege som sin fortid. Udtrykket pædagogisk samtidsdiagnostik skal i den forbindelse forstås i to betydninger. På den ene side er samtidsdiagnostikken pædagogisk motiveret. Det er i høj grad de pædagogiske forholds grundlæggende fremtidsorientering, der befordrer den samtidsdiagnostiske interesse for de historiebærende tendenser. På den anden side arbejder programmet ud fra den tese, at den aktuelle udbredelse af pædagogiske forholdsmåder over hele det sociale felt betyder, at pædagogikken bliver en privilegeret indgang til at fatte de tendenser, de nye sociale vilkår der gør sig gældende i samtiden. 4 3 Jf. at Moldenhawer (2001: 11) taler for ikke at studere etniske minoriteter som noget særskilt men i stedet studere deres håndtering af og tilstedeværelse i skolen som en del af et alment vilkår i den samfundsmæssige forandringsproces som også skolen er en alvorlig og betydningsfuld del af. 4 sidst besøgt

19 En formulering som denne fra forskningsprogrammet i pædagogisk samtidsdiagnostik på DPU danner ligeledes inspiration for min tilgang i afhandlingen. De former for særbehandling af etniske minoritetsbørn, jeg studerer, er gode eksempler på fremtidsorienterede pædagogiske forhold. Målet med disse særbehandlingsformer er, som i alle pædagogiske forhold, at opnå en fremtidig ændring. I disse tilfælde skal ændringen vise sig i form af øget lighed for de etniske minoritetsbørn, der er målgruppen. Når det drejer sig om særbehandling kan der endda argumenteres for, at fremtidsrettetheden er særligt tydelig, idet særbehandlingsformerne som pædagogiske forhold tager form af særlige (modsat almene) indsatser i nutiden, som legitimeres ved en mulig opfyldelse af målet om lighed i fremtiden. Samtidig er jeg inspireret af en samtidsdiagnostisk tilgang på den måde, at jeg ønsker at diskutere og belyse, hvorvidt særbehandlingsformerne kan være tegn på mulige historiebærende tendenser. Det vil sige, at jeg ikke blot ønsker at se på, hvordan særbehandlingsformerne eksplicit er fremtidsrettede i og med deres officielle formål men også på, hvilke tendenser de i øvrigt kan ses som udtryk for (det, man i fremtiden muligvis vil se på som det vigtige i vores samtid). Tendensbegrebet vender jeg tilbage til nedenfor. Således bygger jeg i afhandlingen videre på antagelsen om, at hvis pædagogiske forholdsmåder er udbredt til hele det sociale felt, vil diagnostiske studier på det pædagogiske felt (dvs. studier, der ser efter tendenser) være en god indgang til at se, hvilke tendenser der også gør sig gældende mere bredt i resten af det sociale felt/samfundet. I forlængelse heraf ønsker jeg mere specifikt at undersøge, om den eller de dele af det pædagogiske felt, der handler om etniske minoritetsbørn, kan være en privilegeret indgang til at studere og diagnosticere det pædagogiske felt og dermed det sociale felt, ud fra en antagelse om, at pædagogiske tendenser kan fremstå i særligt radikaliserede former i forhold til etniske minoritetsbørn netop pga. disse børns minoritetsstatus. Denne antagelse bygger blandt andet på, at etniske minoritetsbørn ofte forekommer at have en særlig position i det pædagogiske og uddannelsespolitiske felt, idet de statistisk set leverer ringere præstationer i skolen. Derfor kan pædagogikkens fremtidsorienterethed for disse børns vedkommende fremstå som særligt vigtig eller tydelig, hvorfor pædagogiske tendenser ligeledes kan vise sig med større tydelighed angående etniske minoritetsbørn. 18

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Pædagogisk arbejde med tosprogede børn

Pædagogisk arbejde med tosprogede børn Pædagoguddannelsen i fokus Mette Ginman Eva Gulløv Jan Kampmann Vibe Larsen Peter Mikkelsen Vibeke Schrøder Anna-Vera Meidell Sigsgaard Üzeyir Tireli Trine Øland Pædagogisk arbejde med tosprogede børn

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Den pædagogiske centrifuge

Den pædagogiske centrifuge Børnehaven er ikke så inkluderende, som vi gerne vil tro. Små forskelle i børnenes forudsætninger risikerer at blive til reelle uligheder stik mod de pædagogiske hensigter. Forskerne Charlotte Palludan

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere