DET SPRINGENDE PUNKT STUDIEMATERIALE TEATRET VED SORTE HEST BILLETBESTILLING SPILLEPERIODE: 20. SEPT. 2. NOV MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET SPRINGENDE PUNKT STUDIEMATERIALE TEATRET VED SORTE HEST BILLETBESTILLING SPILLEPERIODE: 20. SEPT. 2. NOV. 2013 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL."

Transkript

1 STUDIEMATERIALE DET SPRINGENDE PUNKT TEATRET VED SORTE HEST SPILLEPERIODE: 20. SEPT. 2. NOV MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17 BILLETBESTILLING TELEFON , MAN. FRE. KL UNG GRUPPE U. 25, 40,-/STK

2 INDHOLD DET SPRINGENDE PUNKT INGER Cs SYSTEMDIGTNING FIBONACCI OG DET GYLDNE SNIT TEMA: HVEM ER NORMAL? ANTIPSYKIATRIEN NORMALITETSBEGREBET KÆRE LÆRER Dette studiemateriale behandler i anledning af forestillingen DET SPRINGENDE PUNKT elementer i Inger Christensens forfatterskab, herunder systemdigtning, Fibonaccitalrækken og det gyldne snit samt et tema om antipsykiatri og normalitetsbegrebet. Studiematerialet kan inddrages i fagene dansk, drama, matematik og psykologi på STX, HF og VUC, evt. som tværfagligt arbejde. Det kan indgå både som forberedelse til og som efterbehandling af forestillingen. Rigtig god læsning!

3 DET SPRINGENDE PUNKT Forestillingen tager udgangspunkt i brudstykker af Inger Christensens digte DET, LYS, GRÆS og ALFABET. Uddrag fra DET udgør en fortællemæssig ramme, som beskriver et ophold på en psykiatrisk afdeling. Her er det patienterne, der er de visionære. De er i stand til at se en meget mere nuanceret og kærlig verden end lægerne, som fantasiløst og stivsindet forsøger at opdele verden i normal/unormal. På denne afdeling befinder sig en kvinde, der vil skrive, og forestillingen følger processen at blive digter, at erkende og forløse sig selv gennem digtet. En bevægelse fra mørke til LYS; om kærlighedens vanskeligheder i parforholdet (GRÆS); om menneskets vidunderlige liv og verden konfronteret med vores tragiske, nærmest apokalyptiske, ødelæggelse af vores egne livsbetingelser (ALFABET). DET SPRINGENDE PUNKT er en forestilling, der beskæftiger sig med aspekter ved vores tilværelse, som netop kan være svære at sætte ord på. Nogle gange forstår vi bedst, når alle sanserne skal samarbejde om at forstå. Det er det, vi bestræber os på her. "Digt, digt, digt er min krop" (HVAD ER MIN DØDE SPRUKNE KROP fra digtsamlingen LYS) MEDVIRKENDE Karen-Lise Mynster SCENOGRAFI Camilla Bjørnvad KOMPONIST Henriette Groth VESTERBROGADE 150, 1620 KØBENHAVN V KONSULENT Line Krogh STUDIEMATERIALE Trine Friberg

4 INGER Cs SYSTEMDIGTNING Inger Christensen arbejdede ud fra den overbevisning, at ordenes forhold til verden kan sammenlignes med cellernes kemiske arbejde i kroppen. Hun mente, at vores eksistens og de systemer, verden er sat sammen af, hænger sammen. Sproget udtrykker sig ved hjælp af verden, og verden udtrykkes ved hjælp af sproget. Sproget ligger dermed også i kroppen (som er en del af den fysiske verden), og digtet tilhører derfor biologien. På den måde knytter hun kunst og natur sammen til en helhed, hvor kunsten kan trække på de biologiske og matematiske systemer, som vi også ellers omgiver os med. Lykken er den forandring, der sker med mig, når jeg beskriver verden. Den sker med verden. Inger Christensen Undersøg hvad den videnskabsteoretiske tilgang holisme betyder. Hvordan passer den sammen med Inger Christensens verdensbillede? Læs uddrag fra LOGOS i LYS eller ALFABET i klassen og diskutér i grupper: Hvordan afspejles Inger Christensens verdensbillede i det, I har læst? INGER CHRISTENSEN , dansk digter, forfatter og dramatiker. Hun var uddannet skolelærer og fik sine første digte udgivet i tidsskriftet HVEDEKORN, mens hun stadig studerede. Hendes digte bar ofte præg af hendes interesse for naturvidenskab, hvilket kan ses i både indhold og struktur. På trods af at hendes produktion var beskeden, formåede hun alligevel at blive anerkendt i ind- og udland, hvor hun har modtaget en række priser for sit forfatterskab. Se evt. Jytte Rex portrætdokumentar om og med Inger Christensen, INGER CHRISTENSEN CIKADERNE FINDES. Den kan forefindes på

5 Inger Christensen er kendt for at være systemdigter. Dvs. at teksternes opbygning er styret af formelle principper/systemer. Valg af system varierer i Inger Christensens tilfælde fra værk til værk. Hendes vel nok kendteste værk, DET, er delt op tre hovedafsnit PROLOGOS, LOGOS og EPILOGOS der bl.a. er dramaturgiske begreber. LOGOS, som udgør den største af de tre dele, er yderligere inddelt i tre dramaturgiske afsnit SCENEN, TEKSTEN og HANDLINGEN, der igen hver er delt op i otte kategorier, som består af otte nummererede digte. Tallene 3 og 8 udgør på den måde konstruktionsprincipper for teksten, og indenfor dette matematiske system kan teksten udfolde sig. Af andre systemer har Inger Christensen bl.a. også benyttet sonet-formen, og hendes berømte digtsamling ALFABET er baseret på to systemer: Alfabetet, hvor hvert digt er tilegnet et bogstav, som i alfabetisk rækkefølge fører frem til og med bogstavet n ; og Fibonaccis talrække, som ofte kædes sammen med det gyldne snit. FAKTA Digtsamlingen DET trækker også på sprogforskeren Viggo Brøndals såkaldte præpositionsarter (fra afhandlingen PRÆPOSITIONERNES THEORI, 1940) som en del af systemet. Klassen skal prøve kræfter med at skrive efter systemer. Teksternes emne er frie, men formen er givet. Her skal skrives haikudigte, sonetter og heksameter. Evaluér herefter processen: Hvordan hjalp/ hæmmede systemerne skriveprocessen? Hvor lå det primære fokus, på formen eller indholdet? eller skiftede dette undervejs? Diskutér i grupper uf fra jeres læsninger af uddrag fra LOGOS i LYS eller ALFABET: Hvordan påvirker systemerne jeres oplevelse af digtene? Tror I, at I ville have bemærket, at der var et system, hvis I ikke var blevet gjort opmærksom på det?

6 FIBONACCI OG DET GYLDNE SNIT Fibonaccis talrække er dannet ud fra det princip, at det efterfølgende element er summen af de to foregående, dvs. 1, (1+1=)2, (1+2=)3, (2+3=)5, (3+5=)8, (5+8=)13 osv. I ALFABET betyder det, at det første digt (som starter med a ) er én linje langt. Det følgende digt ( b ) fylder to linjer; digtet om bogstavet c fylder tre linjer, d fylder 5 og så fremdeles. Fibonaccis talrække har vist sig at have forbindelse til det gyldne snit /tallet phi, Φ, (ikke at forveksle med pi, Π), som menes at besidde særlige harmoniske og derigennem også æstetiske kvaliteter. Det gyldne snit er blevet brugt, bevidst og ubevidst, til billedkomposition og proportionelle valg i forbindelse med bygningsværker og genstande i årtusinder. Af nyere eksempler kan ses en flaske Gammel Dansk, hvor det gyldne snits punkt i forhold til flaskens højde befinder sig i halsens smalleste sted; eller en Prince-cigaretpakke, som i layoutet har et horisontalt bånd under pakkens åbning, der ligeledes flugter med det gyldne snit. Derudover har man senere opdaget en sammenhæng mellem Φ og visse naturlige kompositioner (frøenes arrangement i solsikker, sneglehuses og grankoglers opbygning, galaksernes form mm.), som også er bygget op omkring samme målforhold. Om Inger Christensens DET også har særlige harmoniske og æstetiske kvaliteter i kraft brugen af fibonaccitalrækken og dermed har forbindelse til det gyldne snit, får stå hen. Digtet er ikke konsekvent i brugen af sine systemer (og det er mange af hendes andre digte i øvrigt heller ikke). I et interview udtaler hun: Efter ALFABET overvejede jeg at fortsætte med at skrive længere ud i Fibonaccis talrække, men tallene begynder på et tidspunkt at stige med vild fart, og talrækken bliver hurtigt så diffus, at ingen ville kunne se systemet. (Øvig Knudsen, Peter, Børn skal ikke lege under fuldmånen, Gyldendal, 1995, p. 234) FAKTA Definition af Fibonaccis talrække: F 1, F 2, F 3,., F n,., hvor F 1 = F 2 = 1, og det for n>1 gælder, at F n+1 = F n+f n-1 Hvor F n kaldes det n te Fibonaccital. FAKTA Det gyldne snit har en værdi på Φ (phi) eller vist som brøk Φ = ( 5+1)/2 Det gyldne snit optræder som grænseværdi for forholdet mellem et led og et forudgående led i Fibonaccitalrækken. Find bevis for sammenhængen mellem Det Gyldne Snit og Fibonaccis talrække. Læs evt.: Frandsen, Jesper, DE(T) GYLDNE SNIT - I KUNST, NATUR OG MATEMATIK, 2. udgave. Systime, 1999 eller Livio, Mario, DET GYLDNE SNIT, Nyt Teknisk Forlag, 2004 Nogle gange må systemet bøje sig for kunsten. Som tidligere nævnt bryder hun også med den alfabetiske række i samme digt. Til spørgsmålet om, hvorvidt det var den voldsomme vækst i linjer i digtet som følge af brugen af Fibonaccitalrækken, der fik hende til at stoppe digtet ved n svarer hun: Nej, det var fordi der var deadline! (ibid.) Andre gange må kunsten også bøje sig for systemet...

7 TEMA: HVEM ER NORMAL? Ligesom digtsamlingen DET (1969) foregår forestillingen DET SPRINGENDE PUNKT på et sindssygehospital. DET behandler kritisk den psykiatriske praksis, som foregik i samtiden. I og gennem digtene udvikler patienterne et sprog til at udtrykke deres følelser og menneskesyn, som kan synes sundere og mere positivt end lægernes. De skaber happenings og sætter sedler med kærlighedsbudskaber op på hospitalet som forsvar mod den behandling, de får. Som modsvar kvitterer lægerne med repressalier i form af bl.a. fiksering og slukket lys. Digtene behandler aspekter ved jeg ets vilkår i samfundet, herunder eksistentiel angst, frihed, tvang, normalitet og sindssyge. Inger Christensen var inspireret af antipsykiatrien, og i de kommende afsnit skal vi se nærmere på antipsykiatriens menneske-, sygdoms- og behandlingssyn samt på normalitetsbegrebet. FAKTA Foruden det antipsykiatriske tema bærer DET præg af Inger Christensens engagement i flere af sluttressernes politiske bevægelser og mærkesager, herunder ungdomsoprøret, kvindebevægelsen og menneskets forhold til naturen. ANTIPSYKIATRIEN Antipsykiatrien er en bevægelse, som navnlig i 60 erne og 70 erne satte spørgsmålstegn ved praksis i den etablerede psykiatri. To af bevægelsens mest markante fortalere, psykiaterne David Cooper og R. D. Laing, fremlagde bl.a. den tese, at skizofreni er følsomme menneskers forsvar mod syge omgivelser. De forsøgte at gøre op med den opfattelse, at psykisk sygdom og afvigelse er noget, der knytter sig ensidigt til individet, men argumenterede i stedet for, at sygdom opstår i samspillet mellem individ og miljø. Ifølge dem burde psykiatrien koncentrere sig mere om de socialpsykologiske spørgsmål, og hvorledes omgivelserne, og navnlig familien, kan fremkalde sindslidelser. Diskutér i klassen: Hvad kan være fordele og ulemper ved diagnosticering? Hvad kan være fordele og ulemper ved antipsykiatrien? Hvordan kommer Inger Christensens sympati for det antipsykiatriske projekt til udtryk i forestillingen DET SPRINGENDE PUNKT? Er det en del af samfundets individer, der er sindssyge, eller er det selve samfundet, der er sindssygt? R.D.Laing

8 Antipsykiatrien kritiserer den traditionelle psykiatri for kun at fokusere på at forklare og kategorisere den sindslindendes adfærd ved at søge efter symptomer hos vedkommende, så en diagnose kan stilles. Bevægelsens fortalere går ind for, at behandlere i stedet skal forsøge at sætte sig ind i, hvordan det er at være i den sindslidendes verden og ideelt set skal behandleren/ hjælperen også selv have prøvet at være dér, dvs. have prøvet på egen krop at have en psykose. Laing mente, at en skizofren psykose ikke behøver at være noget udelukkende negativt for individet. Han anså psykosen som en proces eller indre rejse, som kan vise nye potentialer og udfoldelsesmuligheder, når denne rejse er slut. Af samme grund var det, ifølge Laing, vigtigt, at man ikke forsøger at fordreje eller bremse den sindslindendes igangværende proces ved almindelig psykiatrisk behandling, herunder eks. medicin og elektrochok. Rejsen rummer helbredelsen i sig, og behandlingen bør derfor gå ud på at tage med på denne rejse. Heri ligger også en accept af psykosen som et naturligt forekommende fænomen. På den måde bliver tilstanden betragtet som mindre farlig og fatal, hvorved en stigmatisering af den sindslindende som værende unormal også mindskes, og følelse af eller frygt for eksklusion fra fællesskaber kan minimeres. Diskutér i klassen: Hvad kan de betyde for et individ at føle sig (eller blive vurderet som) unormal af en eller flere af de gruppefællesskaber, det indgår i? NORMALITETSBEGREBET Det er ikke kun indenfor psykiatrien, at mennesker måles og vejes ud fra parametrene normal/unormal. Den måde, vi i dagligdagen opfatter vores omgivelser på, er ofte gennem en afvejning af sammenfald og afvigelser i adfærd og livsstil mellem vores medmennesker og os selv. Dette er primært et redskab til at tilpasse os omgivelserne, så vi bedst muligt kan indgå positivt i de sociale og samfundsmæssige sammenhænge, vi er en del af. I denne forbindelse bruges normalitetsbegrebet for det meste til at vurdere, hvor godt eller skidt man selv eller andre individer passer ind. Dette foregår både bevidst og ubevidst, og det er primært i mødet med afvigelsen fra det, vi selv finder normalt, der gør os bevidste om denne afvejning.

9 Som regel tager vi vores egen forståelse af, hvad der er normalt, som en selvfølge; men det normale varierer betydeligt fra samfund til samfund, fra kultur til kultur, fra generation til generation, fra samfundslag til samfundslag og fra situation til situation. Af samme grund er normalitet også et meget relativt begreb, som på sin vis er umulig at give en endegyldig betydning. Ordet normalitet dækker over flere betydninger, såsom gennemsnitlig, mental sundhed og konventionel. Disse størrelser lader sig ikke sådan bare definere: Det, vi finder normalt eller unormalt indenfor en given sammenhæng, er sjældent opdelt af skarpe skel. Individer kan i visse sammenhænge fremstå som normale og andre gange ikke. Uanset hvad vil ingen opnå at blive opfattet som værende 100% normal hele tiden. Og selvom ingen på den måde kan regnes for at være helt normal, så kan frygten for at blive stemplet som værende unormal og potentielt miste social anerkendelse imidlertid gøre, at man afviger fra sit egen naturlige adfærd for ikke at skille sig ud og dermed risikere eksklusion fra den/de grupper, man indgår i. Diskutér i klassen: Hvem bestemmer, hvad der er normalt, og hvad der er unormalt? og hvornår? Hvilke parametre gør at I vil vurdere, at et individ opfører sig unormalt/er unormal? Kan I komme med eksempler på tidspunkter, hvor I har foretaget sådanne afvejninger? Hvad skete der med jer og med forholdet til vedkommende i den proces? Er begrebet om det normale overhovedet anvendeligt? Find fordele og ulemper ved brugen af termen. Frygten for at være forkert kan ifølge antipsykiatrien være årsagen til at man kan få en psykose. Laing opfatter mennesket som sundt og helt i udgangspunktet når vi bliver født. Men den kulturelle påvirkning kan bevirke, at man i forsøget på at passe ind fremmedgør sig for sig selv og sine autentiske potentialer og muligheder. Laing mener, at de fleste voksne mennesker er skygger af deres egne potentialer, fordi de lever afskåret fra deres indre verden. Kontakten til den indre verden skal genoprettes, hvis vi skal finde tilbage til vores oprindelige menneskelighed. Denne proces spændes der som regel ben for af omgivelserne, der kræver af os, at vi skal rette ind efter normerne, da den konstruerede forståelse af, hvordan verden ser ud og hænger sammen, ellers kan blive truet. DET SPRINGENDE PUNKT har det udsagn, at det er i omtalte menneskelighed, at kreativiteten findes. Forestillingen tager udgangspunkt i individets kamp imod normaliteten og omgivelsernes forsøg på at afholde det fra at være på omtalte indre rejse og det gør den ved at tage jer med på én. God tur. Dem, der dansede, blev taget for at være sindsyge, af dem, der ikke kunne høre musikken." Diskutér i klassen: Hvad tænker I om Laings tese, om at det normale er et konstrukt, som i virkeligheden får individet til at handle imod sin egen natur? Hvordan passer Laings filosofi og menneskesyn ind i hans samtids (60 erne og 70 erne) idealer? Hvad kan nonkonformitet betyde for et samfunds udvikling? Kan nyskabelser forekomme, hvis alle individer handler konformt? Nævn store kunstnere og nytænkere, som har sat sit præg på verden gennem tiden. Tror I, at ville have levet op til jeres vurdering af normale individer, hvis I havde mødt dem?

Inklusion af elever fra specialskoler i folkeskolen

Inklusion af elever fra specialskoler i folkeskolen Inklusion af elever fra specialskoler i folkeskolen Opgave: Professionsbachelor i læreruddannelsen Navn: Maria Berg Sørensen () Afleveringsdato: 22.12.2011 Uddannelsesinstitution: Institut for Skole og

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Jeg har hiv, hiv har ikke mig

Jeg har hiv, hiv har ikke mig DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Jeg har hiv, hiv har ikke mig En undersøgelse af identitetsudvikling og anerkendelsesmuligheder blandt unge hivsmittede i Danmark Sisse Liv Lauesen

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering... 4 1.2 Læsevejledning... 4 Kapitel 2. Begrebsafklaring og teoretiske udgangspunkt... 5 2.1 Kreativitet

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Eudaimonia som moderne lykkebegreb

Eudaimonia som moderne lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Eudaimonia som moderne lykkebegreb Filosofi & Vidensekabsteori Eudaimonia som Moderne Lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Vejleder:

Læs mere

Indledning 3. DEL 1 Kulturen og samfundets indvirkning på individet 6. DEL 2 Hvad er social kompetence? 9. DEL 3 Læring og relationer 11

Indledning 3. DEL 1 Kulturen og samfundets indvirkning på individet 6. DEL 2 Hvad er social kompetence? 9. DEL 3 Læring og relationer 11 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 Problemformulering 4 Metode og afgrænsning 4 DEL 1 Kulturen og samfundets indvirkning på individet 6 1.1 Samfundet/kulturen (Jette) 6 1.2 Habitus

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Per spek ti ver p å sel v ledel se

Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N I E L L E B J E R R E L Y N D G A A R D L E D E L S E A F D E T R E L A T I O N E L L E S E LV Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N S K P S Y K O L O G I S K F O R L A G L E D E L S E A F D

Læs mere

Voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen - hvordan møder socialrådgivere dem?

Voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen - hvordan møder socialrådgivere dem? Voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen - hvordan møder socialrådgivere dem? En kvalitativ undersøgelse af socialrådgiveres kontakt til voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen

Læs mere

3.4 Giv dit lederskab karakter

3.4 Giv dit lederskab karakter Visionær Ledelse Forlaget Andersen 3.4 Giv dit lederskab karakter Af direktør Michael Jensen, Colea Consult michaelj@colea.dk Indhold Denne artikel har følgende indhold: 1. Hvad er karakterbaseret ledelse

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erkendelsens betydning for skolen og samfundet

Erkendelsens betydning for skolen og samfundet Erkendelsens betydning for skolen og samfundet - brudstykker til en forståelse Speciale ved kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Af Niels Jakob Pasgaard Vejleder: Thomas Aastrup Rømer Skriftligt speciale,

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Hvordan bliver man social?

Hvordan bliver man social? Af Carsten Hegnsvad seminarielærer Hvordan bliver man social? Et af de store spørgsmål, der aktuelt rejses i forskellige pædagogiske sammenhænge, er hvordan man lærer at være social. Ofte rejses spørgsmålet

Læs mere

LØB & BLIV SUND. Et kvalitativt studie om sundhed og maraton. Forfattere: Helle Farsinsen, 50758 & Marie Mynderup Jensen, 51272

LØB & BLIV SUND. Et kvalitativt studie om sundhed og maraton. Forfattere: Helle Farsinsen, 50758 & Marie Mynderup Jensen, 51272 LØB & BLIV SUND Et kvalitativt studie om sundhed og maraton Forfattere: Helle Farsinsen, 50758 & Marie Mynderup Jensen, 51272 Vejleder: Thorben Simonsen Afleveringsdato: 18. december 2013 K1 Sundhedsfremme

Læs mere

Om narrativ terapi med unge

Om narrativ terapi med unge fpf-2006-3-3-kofod.fm Page 174 Friday, September 29, 2006 2:40 PM vol. fokus 34 174 193 Universitetsforlaget 2006 Fagfellevurdert artikkel Om narrativ terapi med unge og hvordan man kommer videre, når

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Den Kreative Platform

Den Kreative Platform Den Kreative Platform Søren Hansen & Christian Byrge Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet 2. udgave 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................................

Læs mere

Ryvang 2. Børnehaveplan 2009-2010. KØbenhavns IdrætsbØrnehave ryvang 2

Ryvang 2. Børnehaveplan 2009-2010. KØbenhavns IdrætsbØrnehave ryvang 2 Ryvang 2 Børnehaveplan 2009-2010 KØbenhavns IdrætsbØrnehave ryvang 2 1 Forord Flow, Gyldne øjeblikke og pædagogisk idræt Denne børnehaveplan er en fortsættelse af vores tidligere børnehaveplaner og har

Læs mere