Skolepolitik. Status

Transkript

1 Skolepolitik Status

2 De kommunale skolepolitiske mål Gennem de seneste år, har skolerne arbejdet med kommunens fire overordnede skolepolitiske målsætninger: 1. Inklusion og fællesskaber, 2. It og digitalisering, 3. Børns trivsel og undervisningsmiljø og 4. Faglighed, kreativitet og personlig udvikling.

3 Hvordan måler vi den faglige kvalitet af vores skolevæsen i dag? Kvalitetsrapporter for hver enkelt skole og skolevæsenet samlet set. Inkl. tilbagemelding på de skolepolitiske mål. Mange nøgletal. LIS = Ledelses Information System. Skolernes egne faglige tests, Nationale tests, og afgangsprøver. Trivselsundersøgelser for eleverne. Tidligere Nu TNS-Gallup Undervisningsministeriets årlige trivselsundersøgelse. (ikke obligatorisk kun på nogle skoler) Samarbejde mellem skole og hjem. Skole/hjemsamtaler, forældremøder, forældreintra m.v. Elevsamtaler og elevplaner

4 Hvordan måler vi den faglige kvalitet af vores skolevæsen i dag? Overgangsfrekvenser fra 9. klasse (samarbejde med UU) Hvad sker der efter 9. klasse? Hvor går de unge hen? APV er for medarbejdere og ledere. Fysisk arbejdsmiljø. Psykisk arbejdsmiljø. Nøgletal og benchmarking m/andre kommuner. KORA. KL + DLF Dialog! Med skolelederne og medarbejderne. Med de faglige organisationer Med bestyrelserne

5 1. Inklusion og fællesskaber Skolerne oplever at inklusionsopgaven er en stor, vigtig og kompleks opgave. Inklusionen er både fysisk, psykisk, social og faglig inklusion. Arbejdet med inklusion er organiseret på mange forskellige måder. Alle skoler har mange ressourcemedarbejdere der arbejder med inklusion. Fx inklusionsvejledere, AKT-medarbejdere, læsevejledere, specialfaglige koordinatorer, SSP lærere eller andre med særlig efteruddannelse.

6 Elever med særlige behov Fuldstændig inklusion i den almindelige klasse uden nogen særlig form for støtte. Delvis eller periodevis inklusion af elever. Inklusion med særlige støtteordninger tilknyttet. Faglig støtte i perioder. Særlige oase-områder, hvor elever, som i kortere eller længere tid er i særlige vanskeligheder, kan få hjælp, støtte, fred/ro, sparring eller et skub fremad. Gruppeordninger på kommunens skoler. Specialskolerne

7 Udfordringer. Inklusionsprocenten i Allerød er 94,9%. Nationalt mål = 96%. Årsag er bl.a. gruppeordningerne. Knappe ressourcer (tid, penge, uddannelse, kompetencer) i forhold til inklusionsopgaven. Mangel på viden og dermed handlemuligheder. Det går den rigtige vej. Social inklusion overfor faglig inklusion. Risiko for at velfungerende klassefællesskab ikke sættes over styr i inklusionens navn. (for meget inklusion) Forældrepres i forhold at nå de faglige mål i klasser med store inklusionsudfordringer. Nogle elever har bedst ved at få et andet tilbud. (forældreønske)

8 GRAF 17: Elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Allerød (bopælskommune) Data: Folkeskoler, Specialskoler for børn Kommentar: Her ses en meget stabil tendens. Målsætningen om 96% er næsten, men ikke helt opfyldt. De 5,1%, som modtager specialundervisning er placeret i skolernes gruppetilbud, på de kommunale specialskoler eller i eksterne skoletilbud.

9 2. It-integrationen i undervisningen Interaktive tavler i klasserne + nye IT trådløse netværk + god båndbredde. Bærbare pc er til undervisere. Tablets til gruppeordninger. Nye pc er til eleverne (1 pc pr. 3-4 elever) Flere elever medbringer egen pc. (udskoling) Videncenter m/skole-it konsulent. (JH) Oprettelse af IT-forum (IT afd. + IT koor. på skolerne) Typisk elevanvendelse er i den almindelige kommunikation, ved præsentationer og elevfremlæggelser, ved anvendelse af undervisningssites og ikke mindst ved diverse medieproduktioner. Stigende omfang af IT integration i undervisningen i alle fag og på næsten alle alderstrin.

10 Digital forandring? Har de digitale muligheder ændret din måde at være lærer på?

11 3. Børns trivsel og undervisningsmiljø 1.-3.kl 20 spørgsmål 16 ud af 20 spørgsmål ligger AK på eller over landsgennemsnittet Meget små udsving fra landsgennemsnittet. 4-9.kl 40 spørgsmål 38 ud af 40 spørgsmål ligger AK på eller over landsgennemsnittet. Samlet set 0.-9.kl. = 4 procentpoint over landsgennemsnittet

12 Uddrag fra ministeriets trivselsundersøgelse kl. Emne Allerød Landsgns Er du glad for at gå i skole? 97% 97% Er du glad for din klasse? 98% 97% Er du glad for dine lærere? 98% 98% Kan du koncentrere dig i timerne? 93% 92% Tror du at de andre børn kan lide dig? 96% 94% Er timerne kedelige? (ja, tit) 10% 12% Lærer du noget spændende i skolen? 95% 94% Er det svært at høre hvad lærerne siger i timerne? (ja, tit) Er du bange for at de andre børn griner ad dig i skolen? (ja, meget) 10% 11% 8% 10%

13 Uddrag fra ministeriets trivselsundersøgelse kl. Emne Allerød Landsgns Er du glad for at gå i skole? (Meget tit og tit) 79% 72% Er du glad for din klasse? (Meget tit og tit) 83% 79% Hjælper dine lærere dig med at lære på måde som virker godt? (meget tit og tit) 66% 61% Kan du koncentrere dig i timerne? 75% 68% Andre elever accepterer mig som jeg er. (Helt enig og enig) Er du blevet mobbet i dette skoleår? (meget tit og tit) Er undervisningen spændende? (meget tit, tit, engang imellem) Er det let at høre hvad lærerne siger i timerne? (ja, tit) Er du bange for at de andre børn griner ad dig i skolen? (altid og for det meste) 80% 76% 2% 4% 85% 34% - meget tit og tit 81% 32% - meget tit og tit 86% 81% 16% 19%

14 4. Faglighed, kreativitet og personlig udvikling Nationale tests. AK-gns. score DK-gns. score forskel DA 2 kl ,8% 4.kl ,5% 6.kl ,2% 8.kl ,9% MA 3.kl ,3% 6.kl ,1% EN 7.kl ,1% BIO 8.kl ,6% F/K 8.kl ,9% GEO 8.kl ,0%

15 Bundne prøvefag

16 GRAF 9: Elever med mindst 2 i både dansk og matematik Data: Folkeskoler, Normalklasser, 9.klasse Note: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet Kommentar: Det er positivt at konstatere en stigende tendens. Det skal bemærkes, at de 1,6% med meget svage dansk/matematik-karakterer dækker over i alt 3-5 elever. Målet her er selvfølgelig at 100% af eleverne opnår bedre resultater end 2, men det er et ambitiøst mål.

17 Kommentar: Forvaltningen bemærker de store forskelle i vaner/traditioner på de enkelte skoler især mht. valg af 10. klasse og gymnasiale uddannelser efter 9. klasse. Det bemærkes eksempelvis, at der er mange elever fra Blovstrød skole, der benytter 10. klassetilbud. Dette skyldes bevidste valg om at tage et 10. klasseår på én af landets mange efterskoler. Bemærkelsesværdigt få Allerød-elever går direkte til erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Ny lovgivning, som giver mulighed for at vælge EUD10, en blandingsform af 10. klasse og erhvervsuddannelse, kan måske få indflydelse på dette fremover. GRAF 12: Uddannelsesvalg 9.kl Blovstrød Engholm Kongevejs. Lillerød Lynge Ravnsholt Skovvang Maglebjerg 10.kl* 54,5 15,2 100,0 18,8 40,3 43,1 40,8 0,0 EUD* 0,0 4,4 0,0 1,4 3,2 3,9 0,0 0,0 STU* 0,0 0,0 0,0 1,4 1,6 0,0 0,0 0,0 GYM* 45,5 78,3 0,0 78,2 53,2 50,9 53,1 0,0 Andet* 0,0 2,2 0,0 0,0 1,6 2,0 6,0 100,0 Data: Alle skoler i %, sommer 2014, Tallene stammer fra UU-Sjælsø 10.kl (folkeskole, erhvervsskole,privatskole og efterskole) EUD (merkantile, tekniske og sundheds, omsorg og pædagogik erhvervsuddannelser) STU (særligt tilrettelagt uddannelse, EGU) GYM (gymnasier,hf,hhx og HTX) Andet (eks. Studieophold i udlandet)