Jubilæumsbog. Landbrug og husholdning gennem 50 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jubilæumsbog. Landbrug og husholdning gennem 50 år"

Transkript

1 Jubilæumsbog Landbrug og husholdning gennem 50 år

2

3 Landbrug og husholdning gennem 50 år

4 Landbrug og husholdning gennem 50 år Jubilæumsbog Landbrug og husholdning gennem 50 år ISBN Grindsted Landbrugsskole Redaktion: Landbrugslærer, Hans Elbæk Foto: Forstander, Kurt Østergaard m.fl. Layout & produktion: Lh grafisk En jubilæumsbog om Grindsted Landbrugsskole og TronsøSkolen

5 Indhold Forord Hvorfor skal der være en Landbo- og Husholdningsskole i Grindsted? Historisk oversigt Indvielsesfesten 17. november Fra pionertiden Grindsted Landbrugsskole før og nu Fra Grindsted Husholdningsskole til TronsøSkolen Fra husholdningselever til køkkenledere til 10. klasse Landmandsuddannelsens ikke-faglige indhold Udbygning af skolens fysiske rammer Fra Midtjyllands Husholdningsskole over Grindsted Landbrugsskole til TronsøSkolen Landbrug og svin gennem 50 år Malkerobotternes indtog og udtog Grindsted Landbrugsskoles udenlandske aktiviteter Skolen, landbruget og Sparekassen ÅRS JUBILÆUM I 5

6 Forord Af Henning Urup, formand Til venstre: Gammelt billede af forstandere, landbrugslærere og husholdningslærere. I øverste række fra venstre: Niels Erik Mosegaard (halvt skjult), Hans Henrik Scharling, Peder Lund, Anne Lis Scharling, Jørgen Rasmussen, Knud Hede, Jørgen Lisborg, Inge Lise Nielsen, Bodil Rahbek, Karen Margrethe Lund, Gerda Larsen, Margot Hjort. Nederste række: Margit Nørgaard (Elbæk), L. Liengaard, Anne Eriksen, Karin L. Iversen, Aase Pedersen, Lisbeth Johnsen, Else Bank Jørgensen og Birgitte Bonde (K. Nielsen). Til højre: Nuværende forstandere, landbrugslærere og husholdningslærere. Øverst fra venstre: Claus Kirkegaard, Åge Jacobsen, Peder Karstoft, Poul F. Thomsen, Poul Kirkegaard, Per Fink Nielsen, Jens Fuglsang, Sejer Hansen, Søren Peder Frandsen, Jens Aaby, Bent Westergaard Knudsen, Tom S. Andreassen. 3. række fra venstre: Ditte Pedersen, Dagny Larsen, Anita Meldgaard, Susanne Bech, Aase R. Olesen, Iben Thybøl, Tina T. Therkildsen, Winnie Hansen, Linda Nielsen, Yvonne Lade Hansen, Erika J. Skouboe, Lars Hansen. 2. række fra venstre: Vivian Thorup, Ella Thomsen, Birthe Nielsen, Christina S. Krupa, Grethe Alletorp, Britta Christensen, Kristine Rahr, Flemming Toft, Erik Jensen, Kirsten Bergløv, Martha Voss, Anna Marie Andreasen. Forrest fra venstre: Solvej Dahl, Rikke Lund, Anne Eriksen, Anna Jakobsen, Kurt Østergaard, Toni Hessner, Annmari Johansen, Vinnie Rauff, Bente Danielsen, Mette Philipp. Følgende mangler: Evita Birkane, Hans Elbæk, Leif Busk, Ivar Nørlund, Preben Lassen Jubilæum det skal fejres. 50 år og alligevel ung og med på noderne det er sådan Grindsted Landbrugsskole og TronsøSkolen gerne vil ses og opfattes. Fuld af energi, dynamisk og innovativ. Unge mennesker skuer fremad, fremtiden er vigtigst, fortiden ses i parentes og sådan må det være. Verden byder på en spændende fremtid med nye udfordringer hver eneste dag, lokalt som globalt. Det skal vi som skole kunne matche. Rigtig meget er forandret på de 50 år, der er gået siden skolens start. Hvis man for eksempel lige stopper op foran indgangen og ladet blikket fange teksten på grundstenen i muren til venstre: Vi rejser en skole på bondejord, hvor frit sig tumle de friske vinde, så gid den må huse det jævne ord, og duften holde sig frisk derinde. Man byggede simpelthen en skole på bar mark med god plads til alle sider og hvor vestenvinden havde frit spil, som det udtrykkes. Der var god afstand ind til byen den gang, men hvis det ikke var fordi, at skolen ligger hvor den ligger, ville området med garanti have været fuldstændigt bebygget i dag. Skolen tilhørte den gang familien af frie skoler, som højskoler og efterskoler, hvor det var det jævne ord, der blev talt, så alle høj som lav kunne være med. Sidste linje refererer formodentlig til husholdningsskolen, hvor pigerne, for det var det udelukkende, lærte at holde hjemmet pænt rent og lave god mad. Husholdningsskolen og Landbrugsskolen var én fælles enhed, mens de her i nyere tid er blevet til to forskellige juridiske enheder. Begge er de stadig en kostskole og hvor højskoleånden er med i hverdagen, men ellers er Landbrugsskolen fuldt berettiget overgået til at være en erhvervsskole. Husholdningsskolen nåede af navn ikke helt med frem til jubilæet, idet den for nogle år siden skiftede navn til TronsøSkolen. Den er stadig med i familien af husholdningsskoler, som nu lige er kommet til at hedde De frie fagskoler. For 50 år siden, hvor jeg lige var begyndt i den stråtækte folkeskole, så verden meget anderledes ud. Den lille grå havde lige udkonkurreret Pjevs og Musse, men selvbinderen var der endnu og snurrede lystig i høstens tid på de fleste gårde. Mejetærskeren var opfundet, men ikke som i dag. Den var uden korntank og kornet måtte fyldes direkte i sække, som blev lagt af på marken og så efterfølgende skulle samles. Men mekaniseringen i landbruget var i fuld gang og dermed også behovet for ny viden. De unge strømmede ind til landbrugsskolerne og det er selvfølgelig på den baggrund, at driftige folk i Grindsted og omegn i årene forinden havde givet sig i kast med det store arbejde, som det er, at etablere en skole med tilhørende landbrug. De unge strømmer stadig ind på skolen, eller rettere skolerne, og her i jubilæumsåret kan begge skoler melde fuldt hus, så godt og vel. Ledig værelseskapacitet har været nødvendig at leje inde i byen, som det ind i mellem har været det, i de seneste år. TronsøSkolen er ikke mere bare piger, men på 10. kl. hestelinje med talentudvikling er det stadig næsten bare piger, mens 10. kl. land har overvægt af drenge. Landbrugsskolen går efter fagligt at være blandt landets bedste, og flere elever har da også kunnet hjemtage medaljer for deres fine projektopgaver. Ud fra skolen skulle gerne komme nogle målrettede unge mennesker, som vi på skolerne har formået at klæde på, så de kan begå sig på deres videre vej. Godt at de unge fortsat kan komme og kommer til os, og oplever de stolte traditioner, der findes på en skole som vores. Tillykke til os alle sammen med vores skoles 50 års jubilæum. 6 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN 50 ÅRS JUBILÆUM I 7

7 Om forfatteren Ejnar Lauridsen er en af skolens mest trofaste støtter. Som mangeårig formand har han altid været med til at træffe mange beslutninger på skolens vegne; også de, der var svære. Han har altid vist os stor tillid og er selv i sit otium aktiv for skolen, blandt andet som Oldermand i Billund Kommunes Kartoffellaug, der har til huse på Grindsted Landbrugsskole. Hvorfor skal der være en Landbo- og Husholdningsskole i Grindsted? Af Ejnar Lauridsen, tidligere formand Jeg blev stillet spørgsmålet, hvorfor skal der være en Landbo- og Husholdningsskole i Grindsted. Det er heller ingen naturlov, men fordi man følte et behov for (over 50 år siden), at der var nogle pionerer og igangsættere, som var opdraget til, at man selv måtte gøre en indsats, for at noget kunne blomstre frem. Der blev regnet og skrevet om hvor mange landmænd og dermed skolen, der var brug for, men prognoserne er blevet overhalet flere gange af den tekniske udvikling og det gælder for begge skoleformer. Området her får ikke noget foræret. Det blev et knudepunkt for jernbanen, andre virksomheder er kommet til: Da- nisco, Slagteriet, kartoffelcentral, Lego og en lufthavn. Meget er forsvundet, men det skabte et behov for Grindsted som skoleby. Et stort opland Navnet Midtjyllands Landbo- og Husholdningsskole, som var gældende de første mange år, viser at skolen skulle være for et større område. Det var en anden tid for godt 50 år siden. Jorden er sandet, som passer godt til kartofler og det har altid været en vigtig afgrøde på egnen. Der var mange pionerer på området. En anden ting, som har præget området er vanding. Det har bevirket, at man på en hel anden måde kan styre sine afgrøder. At vi stadig har en skole, og kan fejre 50 års jubilæum, er vel fordi vi har fulgt med tiden og indstillet os efter den. Der har været mange sten på vejen, men det med dobbeltskole, har sikkert betydet at vi stadig er her. Når den ene skole har været i en bølgedal, har den anden skole været med til at udfylde pladserne. Lovgivningen har også ændret sig. I de første mange år var det samme lovgivning for begge skoler. Landbrugsskolen er nu under erhvervsskoleloven sammen med de tekniske skoler og andre landbrugsskoler er sammenlagt med tekniske skoler. Hus og Håndarbejdsskolen er stadig med i familien med højskolen, men mange ting har ændret sig. Drengene om vinteren og pigerne om sommeren, hvor de lærte alt om hvad en husmor skulle kunne. Det har ændret sig mange gange siden, der er kun en lille flok tilbage og nogle skoler har prøvet med forskellige navne. Det samme kan siges om vores skole! Man skal altid have de varer på hylderne, som kunderne efterspørger. En ting er sikkert! Hjemmene skal stadig fungere, og det med kreative fag og omgang med dyr er altid godt. Der skal også være nogle til at producere fødevarer og selvfølgelig skal der være en lovgivning vi som naturforvaltere af størstedelen af landet, som skal efterleves, men man kan undres, at nogle vil gøre det så besværligt. Så hvorfor er der stadig en skole i Grindsted? Med det faldende elevtal over en årrække førte også til forhandlinger om samarbejde med andre skoler. Det er altid en vanskelig beslutning, men som tiden er gået, er jeg glad for den selvstændighed, vi har i dag. Selv om indholdet på begge skoler har ændret sig mange gange, er kostskole miljøet stadig en af grundpillerne. Den udbygning af skolerne, som er foretaget løbende er også nødvendig. For 50 år siden var der ikke mange tekniske hjælpemidler, hvor de unge i dag har alt i udstyr. Ved indvielsen blev der sagt: Nu har i rammerne, så er det op til jer at udfylde dem! Det er der heldigvis mange der har gjort siden og stadig gør! 1. Fodring af køerne. 2. Elevernes mulighed for at gøre grin med lærerne det årlige teaterstykke. 8 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN 50 ÅRS JUBILÆUM I 9

8 Historisk oversigt Af Anne Eriksen 1940 erne Orienterende møde om oprettelse af en landbrugsskole i Grindsted eller omegn. Repræsentantskab med 50 personer Nedsat 15-mandsudvalg. Formand: A. Chr. Andersen. Plan om at bygge en skole til 60 elever med landbrugsundervisning om vinteren og husholdningsundervisning om sommeren Stiftende generalforsamling i skolekredsen med repræsentantskab og bestyrelse. Sker på baggrund af tegning med indskud á 25 kr. og op. Konstateret at der er tegnet i alt kr. mod en nødvendig egenkapital på kr. Placering af skolen fastlagt ved Tronsø. Køb af 60 tdr. land erne 1951 Folketingsmand og konsulent Svend Karlskov Jensen udpeges som forstander. Han blev da etableringen trak ud senere forstander på Gråsten Landbrugsskole i Avlsbygninger opføres til svineforsøgsstation (overgik senere til fodringsforsøg med kødfoderfabrikken Midtjydens produkter Funktionærbolig opføres Ny lov hvorefter kun 1/6 af egenkapitalen skal indskydes lokalt (mod tidligere 1/3). Men anlægssum nu steget til 1,7 mill. kr Generalforsamlingen vedtager at bygge skolen, bl.a. på baggrund af ca kr. som fremkommer efter likvidation af Andelsklædefabrikken Mary og Oluf Højstrup Jensen tiltræder som forstanderpar Tilladelse fra Undervisningsministeriet til etapevis byggeri. Anlægssum 2,5 mill. kr. Bestyrelse, repræsentantskab og lærere må på et tidspunkt kautionere for et lån på kr erne Grundsten nedlægges Skolestart. Første lærere ved landbrugsskolen ansættes Officiel indvielse. Hovedtale af dr. phil. Roar Skovmand Husholdningsskolen starter. Første lærer er Bodil Rahbæk Nørbo -gård købes og Vestermarken sælges til kommunen. Derved frigøres kautionisterne fra deres forpligtelser erne 1972 Kursus for køkkenledere starter. Derved bliver Husholdningsskolen større end Landbrugsskolen Nye vedtægter for skolen, hvorved repræsentantskabet bortfalder Forstander Frants Laursen tiltræder. Oprettelse af forstanderstilling på Husholdningsskolen. Bodil Rahbæk tiltræder stillingen Der oprettes grundskole For første gang har skolen over 100 årselever (102,6) erne 1981 Forstander Hans Henrik Scharling tiltræder Tilbygninger: Dueslaget og undervisningsfløj Forstander Jørgen Rasmussen tiltræder erne Landbrugsskole overgår til at høre under erhvervsskolerne. Skolernes deles formelt Forstander Kaj Møller tiltræder Spisesal indvies Andegården, Hønsehuset og Værelsespavillion Keld Mikkelsen konstitueret forstander under Kaj Møllers Afrikaophold Ridehal. 00 erne 2002 Maskinhal Ny undervisningsfløj med 2 klasselokaler Tilbygning med nyt mødelokale Ny spisesal indvies Idrætshal tages i brug Forstander Troels Hartvig Nielsen tiltræder på landbrugsskolen og Toni Hessner tiltræder som forstander på Husholdningsskolen Forstander Kurt Østergaard tiltræder Maskinhal ombygges til ridestald med plads til heste. Der laves hit-aktiv stald Der bygges mellembygning mellem ridehal og ridestald med opsadlingspladser. Der laves undervisningslokaler over sadelrummet i ridehallen og frem 2010 Der bygges ny værkstedshal Der bygges nye undervisningslokaler til biologi m.m. 10 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN 50 ÅRS JUBILÆUM I 11

9 Indvielsesfesten 17. november 1961 Et udpluk af indvielsesfesten fra Årsskriftet i 1962 af skolens første forstander, Oluf Højstrup Jensen. Den 17. november blev skolen officielt indviet. Vi kunne have gjort det før I kom, men vi fandt, at skolens første elever skulle være med skolen skulle være i gang. Der blev ved den lejlighed udtalt mange gode ønsker for skolens fremtid, og mange var stævnet hertil for at deltage i festlighederne, vel i alt. Dr. Phil. Roar Skovmand, undervisningsministeriets tilsynsførende med ungdomsundervisningen, fremhævede i sin tale, det næsten kammeratlige samarbejde, der i Danmark består mellem landbrugets udøvere og rådgivere, som noget særegent og værdifuldt. Dette forhold udspringer af, at landbrugets fagskoler har bygget videre på folkehøjskolens skoleform. Dette er rigtigt. Vi, der i sommer havde lejlighed til at besøge hollandske skoler og var sammen med hollandske konsulenter, kunne ikke undgå at mærke, at der var forskel. Hos os indgår det menneskelige fællesskab i samarbejdet på en anden måde, end det kendes andre steder. Hollændere, der er kendt med danske forhold, misunder os dette. Af de mange taler, der blev holdt, skal jeg kun gengive et afsnit af den tale, som skolens formand, A. Chr. Andersen, holdt: Vi har skabt rammerne, men nu skal I elever og lærere fylde dem. Nu er det jeres skole, det er jer, der i fremtiden skal tegne skolen og af jer skolens fremtid afhænger. I en tid hvor strukturændringer og ny målsætning trænger sig på, vil landbrugsskolerne få en central stilling. Et folk, der lever, bygger på sin fremtid, siger Hollænderne. Vort folks fremtid er ungdommen, og Grindstedegnens bidrag til dansk ungdom er Midtjyllands Landbo- og Husholdningsskole. Dermed er ansvaret placeret. Vi vedkender os det i håb om, at vi må få kræfter til at bære det. Det var en stor og uforglemmelig dag for os. Som et synligt minde har vi de smukke gaver fra mange, som ville glæde os dermed. Fra jer landbrugselever har vi gæstebogen, hvori allerede repræsentanter fra mange egne på kloden har skrevet deres navn. Vore vinduer prydes endnu af de mange blomsterhilsener. Jo, det var en stor dag. 50 ÅRS JUBILÆUM I 13

10 Om forfatteren Jens Møller Riis var som nyansat landbrugslærer med under skolens tidligste dage i dette indlæg mærker man virkelig historiens vingesus! Fra pionertiden Af Jens Møller Riis Grindsted Landbrugsskole 16. okt. 17. nov Sent på dagen den 16. oktober 1961 (min 29 års fødselsdag) blev vores relativ få ejendele pakket på en flyttevogn, som skulle færges over Storebælt om natten og være fremme ved Midtjyllands Landboskole i Grindsted næste dags eftermiddag. Efter overnatning hos familie kørte vi selv efter eventyret begyndte - vi var inde i Kolding i silende regnvejr for at få skiftet nummerplader på bilen, så vi og den retsmæssigt fremover måtte opholde os i Grindsted. Efter at have fået barn anbragt hos bedsteforældre nåede vi som aftalt frem i god tid til eftermiddagskaffen i forstanderparret Oluf og Mary Højstrup Jensen nyindrettede dagligstue. Samtalen drejede sig naturligvis udelukkende om den nye skole. Byggeriet var stort set ved at være afsluttet, men der manglede selvfølgelig den sidste finish. Der påhvilede i det hele taget forstanderparret en masse større og mindre opgaver herunder også en del kontormæssige, som havde tilbøjelighed til kunne jeg forstå at blive natarbejde. Jeg tilbød når vi lige fik et par dage til at indrette os på første sal ovre i det røde hus med den skæve gavl som man sagde at kunne bistå med forefaldende opgaver. Forud var, at jeg i foråret 1961 efter at have læst noget om den nye skole i landbrugspressen havde sendt en uopfordret ansøgning til en evt. lærerstilling. Jeg havde en almindelig landbrugsuddannelse havde bl.a. arbejdet som svinekontrolassistent i en nyoprettet stilling og var blevet agronom i 1960 og siden da arbejdet ved det, der i dag svarer til Fødevareøkonomisk Institut. Jeg følte mig derfor rimelig kompetent til at kunne bestride et lærerjob blot jeg som jeg senere sagde til forstanderen måtte blive fri for de tekniske fag. Brevet gav pote. Efter et par telefonsamtaler kom vi til Grindsted i Bededagsferien og fik en aftale. Højstrup Jensen kunne med baggrund i de værende tilmeldinger i hvert fald love arbejde ved vinterkurset. Han føjede til, at skulle tilslutningen til sommerkurset ikke blive stort nok, kan vi nok finde et job til dig på egnen. Grindsted-egnen havde nemlig været inde i en rivende udvikling. Bl.a. på landbrugsområdet havde konsulent J. Jakobsens rådgivning om mere kvælstof gødning og kunstvanding nærmest revolutioneret udbytte-niveauet, hvilket igen bevirkede mange flere svin at slagte på slagteriet, som havde måttet udvide vist op til flere gange. På det industrielle område var der jo Lego fabrikkerne i nabobyen, Billund, og i Grindsted beskæftigede Grindsted Værket med den kemiske industri en masse mennesker. Alt gav mere købekraft. Ved privat initiativ og med ansvar og realisme, var der blevet sat mange aktiviteter i gang, som igen tiltrak andre aktiviteter. Jeg følte mig sikker på, at det var en aktiv egn med den rette pionerånd, vi skulle komme til at opleve. Et nyt gymnasium og et dommerembede var også ved at blive etableret. Et kig på byen Vi beså selvfølgelig det igangværende skolebyggeri og fik en klar fornemmelse af, hvordan det ville komme til at tage sig ud i forbindelse med de allerede værende landbrugsbygninger med tilhørende bolig, hvor vi blev tilbudt lejligheden på 1. sal. Det bedste ved det hele var, at vi synes at harmonere godt med forstanderparret. Der var mange sammenfaldende synspunkter om landbrug, landbrugsskolesituationen samt for os alle en aktiv tilgang til de værende samfundsforhold. Da vi kørte derfra, var vi allerede begyndt at glæde os til vore nye og kommende arbejdsfunktioner. I løbet af sommeren blev det til et nyt besøg i Grindsted ikke alene for at se den kommende skole, men også for at kikke på byen og egnen. Vi konstaterede, at der synes at være et godt forretningsmiljø, som sagtens kunne dække vort behov. Der blev også tid til en samtale om de forestående arbejdsopgaver og fordelinger i lærerkredsen, hvor vi endnu havde til gode at se vore kommende kollegaer. Stencil og spritduplikator Tilbage til den 17. oktober. Vi fik os indrettet var ude at handle ind og købe enkelte nye effekter til hjemmet. Så mødte jeg op på skolens kontor, som jeg allerede havde fornemmelsen af, var skolens maskinrum. Der var kun en lille rejseskrivemaskine, som havde vanskeligheder med de kraftige anslag, som skulle benyttes, når der skulle skrives en stencil til en spritduplikator, som her var eneste mulighed for mangfoldiggørelse. Fotokopianlæg var endnu ukendt. Jeg hentede derfor min egen skrivemaskine, 14 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN 50 ÅRS JUBILÆUM I 15

11 som skulle blive meget benyttet i de kommende år. Jeg kom lige i slutningen af udsendelser af de mange indbydelser til skolens officielle indvielse den 17. nov. Derudover skulle der skrives bestillinger af landbrugsblade forberedes elevlister og indkvartering. For første gang i min tilværelse oplevede jeg mere professionel PR-arbejde, som Højstrup Jensen forlængst havde levet sig ind i. Så med hans recept blev der også skrevet en del pressestof. Alsidigt job Der skulle bestilles skolebøger her havde de enkelte lærere indgivet deres ønsker. Sagen var ganske enkel: Der var 2 formidlere af sådanne, nemlig Andelsbogtrykkeriet i Odense og Det kgl. Landhusholdningsselskab. Den store pædagogik var det ikke, men det var tilbuddet. Selve timeplanen skulle først behandles på et lærermøde, som først kunne holdes, når alle var kommen til byen. Så sagde Højstrup i øvrigt: når du nu lige er her, så besvar lige telefonen. Det sidste tog tid, for hvad jeg ikke vidste om skolen i forvejen, måtte jeg sætte mig ind for at klare opgaven. Nu er jeg en type, der helst vil have overblik. Min erfaring er, at det får man via en kombination af lidt nysgerrighed og så påtage sig ansvar. Jeg kunne selvfølgelig ikke løse de mange forespørgsler fra håndværkere, leverandører m.fl., men jeg kunne da i det mindste bringe problemerne videre og evt. sørge for svar ud fra et synspunkt om, at skolen skulle betragtes som et effektivt sted. Kollegerne Så begyndte de kommende kollegaer at indfinde sig. Chr. Mundbjerg med alt indenfor planteavl var allerede flyttet til byen, men var meget optaget af at slutte sine sidste forretninger for sit gamle firma, Dansk Vandingsindustri i Snoghøj, så ham så vi ikke meget til. L. Liengård, hidtil maskinkonsulent i Hammel, arriverede og skulle indkvarteres i en af de små lærerboliger på selve skolen. Han havde til gengæld særdeles travlt med at få maskinhallen og tilhørende værksted indrettet, men var i øvrigt en uhyre hjælpsom og loyal kollega. Så var der økonomaen, Inga Nielsen. Hun var dygtig og havde overblik. Hun var eminent god til at fastlægge arbejdsrutiner. Hun startede forøvrigt med 2 gode hjælpere i køkkenet, Marie og Kirstine, samt 2 små forfjamskede stuepiger, Bente og Kirsten. Det vil sige, det forfjamskede gik nu snart af dem. Dertil var der Bodil Rabek. Hun skulle være kommende leder af husholdningsskolen og blev derfor betragtet som hørende med til staben. Oprindelig var det kun tænkt med en sommer-husholdningsskole, så derfor havde man fået det arrangeret sådan, at hun skulle være konsulent for den stedlige husholds- kreds i vinterhalvåret. Hende så vi heller ikke meget til, eftersom hun var meget optaget af at få lavet nok lidt forsinkede vinterprogrammer for de små husholdningsforeninger i de enkelte sogne. Hvis vi skal medtage alle: Så skulle vi have hjælp af Børge Bollesen, landbrugsleder ved Statsfængslet i Sdr. Omme til at tage kvægbrugsfag, indtil Knud Kissmeyer-Nielsen kom hjem fra sit bistandsarbejde i Indien. Dertil var der pedellen, Jens Pedersen, der passede alt det, vi andre altid forventer, fungerer. I landbruget forsatte Jørgen og Peter heldigvis for dette i en ændringstid var det godt med kendte og solide folk. De var dertil et par vældig flinke fyre, som vi havde meget glæde af at have boligfællesskab med ovre i det røde hus. Så må jeg huske Åge Iversen, den dynamiske gymnastiklærer også mellem venner kaldet Texas. Sidste finish inden skolestart Så var der den sidste finish på skolen. Der var en del, som også skulle en tur over kontoret. I min erindring var alle håndværkere bundsolide. Arbejdet skulle afleveres ordentlig, og der var en gevaldig vilje til at blive færdige inden 1. nov. En lille historie viser dette: Pludselig stod Gardin-Jørgensen i kontordøren. Han var gardinmontør hos byens store manufakturhandler Christiansen. Sagen var, at han holdt udenfor med et helt læs gardiner, som skulle hænges op på 1. salen. Problemet var, (noget vi nok alle kender), at han ikke kunne få dem til at blive deroppe. Der var nemlig støbte vinduesoverliggere, som han ikke kunne fæste de relevante kroge på. Derfor typisk for en Grindsted borger i stedet for at stå og vride hænder, havde han løsningen nemlig med opsætningen af lodrette trælister, hvor de nævnte kroge så kunne fastgøres. Han ville blot have lov. Jeg husker ikke detaljer, men gardinerne kom op, og de blev deroppe! Det første lærermøde Så blev det første formelle lærermøde afholdt. Fru Højstrup havde lavet en fin som det vist blev sagt rystesammenmiddag. Vi, de mandlige lærere havde en afsluttende drøftelse af timefordeling og plan herunder foredrag, deletimer og øvelser m. m. Vi blev hurtig enige om de sidste principper. Det stod imidlertid også klart, at vi 5 personer ikke kunne sidde og placere time for time. Pludselig vendte Højstrup sig om mod mig og spurgte, om jeg på grundlag af de forelagte ideer og udtalelser m. m. kunne lave et forslag til plan. Et udslag af den tillid, som Højstrup Jensen havde til sine medarbejdere. Han fik et hurtigt ja. Næste dag fandt jeg 5 farveblyanter og gik så i gang. Resultatet blev individuel præsenteret for hver deltager. Med en enkel rettelse gik også det i min trykkemaskine på spritduplikatoren. Sådan forsatte det faktisk i de år, jeg var på skolen. 16 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN 50 ÅRS JUBILÆUM I 17

12 Det dækker også over den gensidige tillid, der blev både i lærer-kollegiet og i forhold til forstanderparret. Oluf Højstrup Jensen besad nemlig også den evne, at han ikke alene kunne have, men også ønskede, at hans medarbejdere skulle have et selvstændigt ansigt ud af til det var ikke en selvfølge på alle skoler! Elevernes ankomst Endelig oprant dagen for de 47 elevers komme. Selv om det kun var kort tid siden min egen skoletid så var der synbare forskelle. Mens vi kom med jutesække med sengetøj og træskrin med tøj, så kom man nu sammen med forældre i bil og havde tøjet næsten over armen. Om aftenen var der lagt op til fornøjeligt samvær med præsentationer m.m. Der var almindelig enighed i staben, om at få det hele rystet sammen. Det blev både en stor oplevelse og en festlig dag. Den første skoledag Den første skoledag: Også her var det målet, at vi skulle hurtig i gang med egentlig undervisning. Første time deltog hele skolen under forstanderens ordensforedrag, så alle fik et begreb om færdselsreglerne i skolens hverdag, nemlig om hvad man måtte og ikke måtte. Så skulle der holdinddeles. Det var mest af hensyn til de enkelte elevers standpunkter. På daværende tidspunkt havde de fleste kun gået syv år i skole evt. suppleret med ungdoms- og højskole. Prøven foregik med et lille diktatstykke og nogle regneopgaver. Da det var overstået, gik Højstrup og Mundbjerg i gang med at rette og leve forslag til holdinddeling, mens Liengård og jeg fik fordelt lærebøger og taget stilling til evt. medbragte brugte. Inden middag var holdinddeling godkendt og bekendtgjort, så der om eftermiddagen kunne begynde normal undervisning. Officiel indvielse Vi havde endnu en festdag til gode, nemlig fredag den 17. nov., hvor den officielle indvielse skulle finde sted. Der var inviteret en del honoratiores, som havde lagt ryg til ved skolens tilblivelse, samt en hel masse både gamle og forhåbentlig nye samarbejdspartnere. Der skulle startes med en frokost, hvor både spisesal og den tilstødende dagligstue skulle tages i brug, medens de mere officielle taler med sang og musik efterfølgende skulle ske i foredragssalen. Vi og eleverne havde fået besked om ikke at klumpe os sammen, men efter en bestemt bordplan mænge os med gæsterne. Om morgenen blev der delt arbejdsopgaver ud, så alt kunne være klar til i god tid før kl Jeg havde også fået mine opgaver og var faktisk rede til at gå hjem for at få det rette tøj på. Ved en tilfældighed gik jeg gennem spisesalen. Her gik vor eneste kvindelige elev fortvivlet rundt, for alle hendes hjælpere var udeblevet, da der skulle dækkes bord. Gode råd var ved at være dyre. Pigerne havde travlt i køkkenet. Højstrup var gået i hi med sin indvielsestale. Vi fandt fru Højstrup i en anden opgave og fik et par råd. Samtidig blev nogle mandlige elever organiseret. Jeg vidste heldigvis hvor både duge og service både det fine og det daglige fandtes. Bordene kom til at tage sig helt godt ud. Igen et udtryk for at vi på skolen holdt sammen det hele skulle simpelthen lykkes. Efter den vellykkede frokost, blev der holdt 3 indvielsestaler. Jeg erindrer mest formanden, sognerådsformand, A. Chr. Andersens, manende tale, hvor han pointerede, at nu havde egnen stablet en skole på benene, og så var det op til os, der havde vort daglige arbejde på skolen at få det hele til at virke. I alt henved 400 mennesker besøgte os på åbningsdagen, idet der sidst på eftermiddagen var en slags åbent hus. Det var en meget tilfreds medarbejderstab, der sidst på aftenen samledes i forstanderlejligheden for at gøre status for dagen. Alle var nok trætte, men meget glade. Pionertiden var ikke slut, men vi var kommet i gang. Sammenholdet havde allerede vist sin styrke det skulle lykkes, at få skolen godt fra start. Jeg erindrer, at jeg tænkte på det gamle ord: Godt på vej er halv fuldendt. Grindsted Landbrugsskole før og nu Af Kurt Østergaard, forstander, Grindsted Landbrugsskole 18 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN 50 ÅRS JUBILÆUM I 19

13 Der har nu gennem 50 år været landbrugsskole i Grindsted. Det har gennem årene været en fremsynet og stabil kreds der har stået bag skolen. Således i særdeleshed dem der har stået i spidsen for skolens bestyrelse. Her har kun været fire i alt, og det har været med til at give skolen stabile forhold. Formænd for skolerne: A. Chr. Andersen, Thomas Urskov, Ejnar Lauridsen, Henning Urup. Ledelse: Oluf Højstrup, Frants Laursen, Hans Henrik Scharling, Jørgen Rasmussen, Kaj Møller ( afløst af Keld Mikkelsen under Kaj Møllers orlov) Troels Hartvig Nielsen, 2007-p.t. Kurt Østergaard. Elevgrundlaget Skolen har i alle årene været meget stærkt lokalt funderet. Når vi holder jubilæum for eleverne er der rigtig mange fra nærområdet. Der er også rigtig mange der har mødt deres kone/mand under deres ophold på skolen. Specielt i perioden, hvor der var driftsledere på landbrugsskolen og køkkenledere på Husholdningsskolen var der mange, der fandt sammen. Der er de sidste 20 år sket en radikal udvikling fra, at langt de fleste, som kom på skolen, var meget målrettede på selv at blive selvstændige landmænd, til at en stor del i dag fra starten forventer at være ansatte i landbruget. Andelen der kommer fra landet er også faldet, så det nu er langt hovedparten der kommer fra ikke produktionslandbrug. Glæden ved det praktiske arbejde, at se det spire og gro og at have med dyr at gøre, er stadig drivkraften for dem der søger landbrugsskolen. Rekrutteringsområdet er stadig ret lokalt, specielt for de yngste elever, om end det er udvidet noget. Samarbejdet med TronsøSkolen om 10. klasse med grundforløb har været med til, at der kom elever fra lidt fjernere dele af landet. Regeringens udspil med at 95% skal gennemføre en ungdomsuddannelse har fået betydning for landbrugsskolen. Det betyder blandt andet, at vi får en del der ikke er så motiverede til uddannelsen og nogle som har ondt i sjælen. Det giver store pædagogiske udfordringer for skolen. Udenlandske elever Siden midten af 90 erne har skolen haft udenlandske elever. Det har været elever fra de baltiske lande, fra Rusland, Ukraine, Ungarn og flere andre lande. Undervisningen er foregået på engelsk, men har ellers været som den danske uddannelse. Skolen uddanner landmænd og arbejdskraft til landbruget og da disse udlændinge er en stor del af arbejdsstyrken i dansk landbrug har det været naturligt at være med til at kvalificere disse. I 2008 iværksatte undervisningsministeriet en større undersøgelse af udenlandske elever på 6 danske landbrugsskoler. Konklusionen af denne var, at reglerne var fulgt, men samtidig vedtog man i folketinget, at eleverne uden for EU selv må betale for at gå på skole. Vi har defor nu kun elever fra EU. Kostskolen Kostskoledelen har hidtil været og er stadig en væsentlig del af det at gå på landbrugsskole. Det faglige er det vigtigste, men herudover er ideen, at eleverne også lærer uden for undervisningstiden og herunder meget af diskussioner med kammerater. Endvidere møder eleverne hinanden og personalet i andre situationer end undervisningen og det giver en større forståelse for andre og større sociale kompetencer. Landbrugsskolerne klarer sig generelt godt i forhold til andre erhvervsskoler, men hensyn til frafald og det tilskriver vi i stor udstrækning kostskolemiljøet. Undervisningen Undervisningen udvikles løbende. Fra at have været overvejende envejskommunikation, er undervisningen i dag meget varierende, med fokus på, at det er eleverne selv, der skal lære at tilegne sig nyt stof. Vi har stadig fokus på det faglige det er derfor vi driver landbrugsskole. Vi har i sammenhæng med den almindelige udvikling afsat en stigende del af undervisningen til regellære. Det er blevet en udfordring også lovmæssigt at være naturforvalter og dyreholder. Der er gennem årene sket en vis stigende specialisering. Det er en naturlig følge af udviklingen i landbruget, med de mange store specialiserede brug. Det betyder også, at landmandsuddannelsen ikke er så bred længere som tidligere, men eleverne ved så til gengæld rigtig meget om deres valgte speciale. Undervisningsformen udvikles hele tiden. Lærerne skal alle gennem en pædagogisk uddannelse, som her på det sidste er blevet til en pædagogisk diplomuddannelse. Det overordnede mål er at højne uddannelsesniveauet. Skolelandbruget Skolelandbruget har gennem tiden været brugt meget i undervisningen. Det har været praktisk og nemt lige at kunne gå over i stalden og lave en eksteriør vurdering af en ko, eller gå en tur i marken og se på ukrudt. Husdyrmæssigt har miljøkravene gjort det særdeles vanskeligt at forsætte med større dyrehold af produktionsdyr. Der er derfor lavet en aftale med en del landmænd i området og de lægger nu landbrug til praktikken og hjælper skolen med det. Det har nu i en del år fungeret tilfredsstillende og har også givet en del faglige og økonomiske fordele i forhold til at det er reele produktionslandbrug, sammenholdt med skolelandbrug med 100 % lønnet arbejdskraft. Vi savner dog jævnligt at have nogle dyr lige ved hånden, specielt til de elever der ikke på forhånd har noget kendskab til landbruget. Uddannelsen Uddannelsen har ændret sig i takt med at landbruget har udviklet sig. Fra at være et enkelt ophold på skolen til at omfatte tre forløb plus en overbygning, der består af yderligere tre forløb. I 2008 kom der en større ændring af uddannelsen så den nu svarer til andre erhvervsuddannelser. En landmandsuddannelse varer nu ca. 3 et halvt år, stort set svarende til andre håndværksuddannelser. Vi har fået lov til at beholde overbygningsuddannelsen eller lederuddannelsen, som en af de meget få erhvervsuddannelser. Det er med til at løfte hele niveauet. I forhold til øvrige erhvervsskoler har landbrugsskolerne fået lov til at beholde kostskoleformen og det frie skolevalg. Medarbejdere Skolens største aktiv har altid været dens medarbejdere. Her har alle ydet deres indsats for at få skolen til at fungere og være et godt sted at være og lære. Det være sig ansatte i landbruget, køkkenpersonalet, pedel og rengøringspersonale m.fl. og lærerne. Mange har været på skolen i en længere årrække og har været med til at udvikle skolen. Det er skolens mål, ud over at drive landbrugsskole, at den skal være et godt sted at arbejde. Skolesamarbejde I 2009 dannedes Campus Grindsted, som et samarbejde mellem ungdomsuddannelserne i Grindsted. De bærende i Campus samarbejdet er gymnasiet og erhvervsskolen, men landbrugsskolen er også med. Vi har ikke planlagt at flytte skolen ned i byen, men vi håber at kunne deltage i fælles aktiviteter og gøremål. Overordnet set er unge mennesker ikke grundlæggende forskellige uanset om de går på gymnasiet eller på landbrugsskolen. Det at drive landbrugsskole er en udfordring en dejlig udfordring. Vi har med unge at gøre, der er nysgerrige på naturen og gerne vil arbejde i og med den, og det gør udfordringen til en daglig glæde. Skolen ligger stadig på bondejord De friske vinde tumler sig bestemt endnu Vi satser stadig på det jævne ord Og gør alt for at holde luften frisk herinde.* *Efter vers fra Hostrup på skolens grundsten. 20 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN 50 ÅRS JUBILÆUM I 21

14 Om forfatteren Toni Hessner er forstander for TronsøSkolen og kommer med en farverig baggrund som blandt andet kok og springrytter. Han er kendt for at citere Grundtvig og Piet Hein, og mon ikke de også dukker op i dette indlæg... Fra Grindsted Husholdningsskole til TronsøSkolen Af Toni Hessner, forstander, TronsøSkolen Udvikling af en spændende skoleform på 50 år fra husholdning og håndarbejde til gastronomi, design, landbrug og heste. Historik og baggrund I 1961 fulgte man i Grindsted tidens trend og grundlagde Grindsted Husholdningsskole, sammen med Grindsted Landbrugsskole. Grindsted Husholdningsskole møntede sig især på unge piger og blev brugt som uddannelse for unge husmødre. Mange piger gik på husholdningsskole før de stiftede familie med mand og børn og for at lære at tage ansvar for familien og hjemmets husholdning. I den periode var der i Danmark omkring 60 husholdningsskoler. I 70 erne begyndte samfundet at ændre sig og kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Derved kom der en afmatning i brugen af husholdningsskoler. Det var også i 70 erne og ikke mindst 80 erne, at fastfood rigtig begyndte at komme på forbrugernes middagsborde og børnene kom i dagpleje og i børnehave. Det blev således tid til forandring for Grindsted Husholdningsskole. I samfundet var der kommet flere institutioner til både børn og gamle og det skabte et behov for køkkenledere, en mulighed flere husholdningsskoler havde set for at skabe et eksistensgrundlag. Det viste sig også at være en rigtig beslutning, som i mange år gav grobund for en driftig forretning også i Grindsted. I 90 erne skete igen en forandring, idet køkkenlederuddannelsen blev nedlagt. De unge kunne nu blive køkkenassistenter, hvilket foregik i erhvervsskoleregi. Derved forsvandt endnu en gang noget af eksistensgrundlaget. I 1995 kunne et nyt tiltag se dagens lys, nemlig 10. klasse som kostskole, kombineret med to nye linjer: landbrugslinje og hestelinje. Desuden var det naturligt at have en linje med gastronomi og design, da de husholdnings- og håndarbejdsmæssige fag dannede fundament for skolens kultur og indhold. I samarbejde med Landbrugsskolen skabte man et rigtigt godt koncept: 10. klasse land, hvor man samtidig med 10. klasse kunne tage grundforløbet til landbrugsuddannelsen. Den anden linje, gav mulighed for at man kunne tage sin hest med på skolen. På daværende tidspunkt blev hestene opstaldet på Grindsted Rideskole, men senere, hvor Landbrugsskolen byggede stald og ridehal, lejede man sig ind i nogle af deres 26 hestebokse. Hestelinjen har udviklet sig helt fantastisk og er i særdeleshed årsagen til, at TronsøSkolen har kunnet indskrive 104 elever på augustholdet Stalden er gennem de sidste 5-6 år blevet udvidet til at rumme knapt 90 pladser, i samarbejde med Landbrugsskolen. Desuden er linjen blevet meget populær takket være sin professionelle opsætning med egen berider, dyrlæge, agronom, mentorer og mentaltræner fra ridesporten, samt mange andre sportsfaglige kræfter. Den professionelle opsætning er specielt rettet mod den målgruppe af elever, som er tiltrukket af hestesporten inden for især dressur og ridebanespringning. 22 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN 50 ÅRS JUBILÆUM I 23

15 En anden forandring, som sikkert også har påvirket udviklingen, er skolens navneforandring for to år siden, hvor skolen skiftede navn fra Grindsted Husholdningsskole til TronsøSkolen. Navneforandringen udsprang af et behov for at tilpasse sig samfundet. Der var baggrund for en fælles forståelse i samfundet, både lokalt og nationalt af, hvad vi var for en slags skole, eller rettere sagt, hvad for en skole vi ikke var. Mange af skolens potentielle kunder havde en forkert opfattelse af, hvad indholdet var. Med andre ord, TronsøSkolen er ikke en opdragelsesanstalt for unge piger, der skal lære at tage sig af mand og familie! Ganske vist lærte de unge kvinder der kom på skolen i 60 erne at lave mad og stoppe strømper, men i dag har samfundet jo forandret sig meget siden 60 erne, og det har skolen også på mange måder. Navneforandringen markerede denne udvikling på en god måde. Det skal dog nævnes, at skolen stadig i lovgivningen ligger i den samme søjle som 11 andre Husholdnings- og Håndarbejdsskoler i Danmark. Dette betyder, at vi i forhold til Efterskoler og Højskoler har vores helt eget særkende, nemlig at det faglige indhold skal kunne relatere til noget husholdningseller håndarbejdsfagligt. På TronsøSkolen kalder vi det Gastronomi og Design, altså en tilpasning til det samfund, vi er en del af. Tilpasning gennem tiderne Tilpasning er i grunden et meget godt udtryk for, hvad TronsøSkolen gennem årene har været god til. Store samfundsmæssige forandringer har påvirket skolen, men den har hele tiden formået at udvikle og tilpasse sig, takket være et fremsynet og ihærdigt personale. Med andre ord kan man sige at skolens medarbejdere og bestyrelsens evne til at omstille sig har været grundlaget for fortsat eksistens. Den grundlæggende faglighed danner dog stadig en rød tråd gennem undervisningen, således får alle elever hver uge lektioner i skolekøkkenet og/eller i det kreative værksted. En rød tråd gennem undervisningen er også at Tronsø- Skolens værdier bygger på samme oplysningstanke som blev lagt af Grundtvig i starten af 1800-tallet, med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse som nøgleord. Forskellen er dog, at skolen den gang rettede sin undervisning mod færdigheder som var til brug i hjemmet, hvor den i dag retter sig mod færdigheder som den enkelte skal bruge på arbejdsmarkedet. Endelig har skolen også søgt tilpasning i forhold til ministeriets ønske om at 95 % af ungdomsårgangene skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I den sammenhæng udmærker skolen sig ved, at kunne arbejde målrettet med elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. Netop de tre indsatsområder er også dækkende for den vurdering alle unge skal igennem, når de går fra en grundskole til en ungdomsuddannelse. Her kommer TronsøSkolen og skoleformen ind i billedet som bindeled og som et godt sted at være, hvis eleven ikke er helt parat til at vælge uddannelsesretning. Tiden på TronsøSkolen kan udnyttes til at blive stærkere, hvad enten det er på det personlige, sociale eller det faglige område. Mange vælger naturligvis skolen for at dygtiggøre sig gennem de linjer TronsøSkolen udbyder, nemlig Gastronomi & Design, Landbrugslinje eller Hestelinje. Samarbejde og fremtiden Samarbejdet mellem TronsøSkolen og Landbrugsskolen har været tæt gennem årene og i fremtiden efterstræbes forsat at opnå synergieffekt og et styrket samarbejde. De to skoler var nemlig ikke hvor de er nu, uden et godt samarbejde. Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler forhandler i øjeblikket med undervisningsministeriet om en udvikling af skolernes koncept og opbygning. Mange engagerede ledere og lærere på skolerne mener, at skolerne også samlet set bør følge med i samfundsudviklingen. En vilje til faglighed, engagement og indlevelse vil bære Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne ind i fremtiden. Til sidst skal skolens motto nævnes, et motto som aldrig går af mode, eller får brug for tilpasning og som fanger essensen i TronsøSkolens værdigrundlag. Noget at leve af nogen at leve med noget at leve for. Fra husholdningselever til køkkenledere til 10. klasse Af 3 gamle lærere : Else Bank Jørgensen, Inger Lise Nielsen og Lisbeth Johnsen De første år på husholdningsskolen.. Husholdningsskolen åbnede d. 3. aug med et 3 mdrs. kursus med 18 elever. Det var imødeset med spænding og en vis grad af nervøsitet. I skolens første årsskrift fra 1962 skriver Bodil Rahbek i indlægget: En husholdningsskole i støbeskeen Citat: At starte en husholdningsskole her midt på Jyllands brede slette er et eksperiment, som mange har rystet på hovedet af og set på med den største skepsis. Hvad kan I egentlig byde på i Grindsted?, blev jeg spurgt engang i sommer andre husholdningsskoler har dog naturskønne omgivelser, skov, og strand, eller en storby i nærheden at lokke med, hvad har I? - Ja, hvad skulle jeg sige andet, end jeg håbede, der endnu var piger som tager på husholdningsskole for at lære noget og ikke bare for omgivelsernes skyld. For øvrigt har vedkommende aldrig set en solopgang over Tronsøen. Da skolen startede den 3. nov var dens navn som landbrugsskole straks slået fast, og jeg tænkte tit ved mig selv, mon det i det Om forfatterne De 3 stærke kvinder har alle været dybt involverede i Husholdningsskolens dagligdag og ledelse; Else som lærer og forstander, og Lisbeth og Inger Lise som lærere og undertiden konstituerede forstandere. De har brændt for skolen og følger den stadig trofast fra sidelinjen. 24 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN 50 ÅRS JUBILÆUM I 25

16 hele taget går op for folk, at dette også skal være en husholdningsskole. Men husholdningsskolen var kommet for at blive og mange elever har gennem årene fået god faglig undervisning, godt kammeratskab og knyttet varige venskaber. Gennem årene er der sket forandringer på husholdningsskolen, for at tilpasse sig udviklingen i samfundet og stadig bevare elevgrundlaget. De første 9 år skete der ikke de store forandringer, i gennemsnit var der 56 husholdningselever om året. I 1968 blev der lavet en mindre ændring, da det 3 mdrs. augustkursus blev udvidet til 5 mdr. og samtidig åbnede et 4 mdrs. kursus fra januar. Januarkur- set fik dog ikke den ønskede tilslutning, derfor drøftede man om ikke det var på tide at forsøge med noget nyt, evt. med henblik på en erhvervsuddannelse, for at udnytte skolen kapacitet lidt bedre. Fra starten havde landbrugsskolens forstander den overordnede ledelse af husholdningsskolen og Bodil Rahbek den daglige ledelse af husholdningsskolen. Den 1. august 1974 besluttede bestyrelsen i fuld forståelse med daværende forstander på landbrugsskolen, Frans Laursen, at ansætte en forstander mere, så der blev en forstander for både landbrugsskolen og husholdningsskolen. Bodil Rahbek, der blev ansat, havde hidtil stået for den pædagogiske ledelse af husholdningsskolen. Først under Johanne Frederiksens ledelse fik husholdningsskolens forstander også det økonomiske ansvar. Husholdningsskolen med køkkenlederuddannelsen Blikket blev rettet mod køkkenlederuddannelsen, som på daværende tidspunkt kun fandt sted på Husassistenternes Fagskole i København og på Vinding Husholdningsskole. Tilgangen til uddannelsen var stærkt stigende, hvilket betød at Fællesudvalget var nødsaget til at finde en skole mere, der ville påtage sig denne undervisning. Flere skoler var i søgelyset, men i juni 1971 blev der indkaldt til møde i København, da havde skolen allerede modtaget besked om, at Grindsted var udset til at være den tredje skole for køkkenledere. Udviklingen var gået i retning af, at færre og færre unge piger fik mulighed for at komme i huset hos en fremmed familie. Enhver ung pige med respekt for sig selv ville have en uddannelse, så hun kunne klare sig selv, uanset hvordan hendes privatliv måtte forme sig. Få familier havde råd til at have en ung pige til at gå og varte husets beboere op. Men i det offentlige var der til gengæld flere og flere institutioner, som krævede veluddannet og dygtigt personale. I fremtiden måtte man på skolen skelne mellem de unge, der frivilligt påtager sig en huslig værnepligt og af praktiske grunde sørger for at få så meget lært, så de med lethed kan klare sig selv og deres familie, og så de, der ønsker at gøre det til deres erhverv og systematisk uddanner sig til en stilling, der kræver både faglig kunnen, ansvar, overblik og evne til at samarbejde med andre. Det første køkkenlederhold var på 20 elever sideløbende med et alment husholdningskursus. Det blev starten på 32 år med køkkenlederuddannelsen, det sidste hold køkkenledere sluttede i Køkkenledereleverne bidrog i høj grad til det sociale liv på skolen og med motivation og faglighed var de en god ballast på skolen. Desværre blev uddannelsen nedlagt, da tilgangen i slutningen af 90erne var faldende, årsagen var formentlig at uddannelsen ikke var SU berettiget og derfor blev for få elever vejledt til denne vej. Beklageligt, da det var en god uddannelse, og mange arbejdspladser har haft glæde af dygtige køkkenledere. Fra husholdningsskole til 10. klasse I årene omkring skolens 25 års jubilæum var tilslutningen til de almene husholdningskurser dalende, til aug startede ugers husholdningselever og 60 køkkenlederelever, det følgende år var der ingen almene husholdningselever. Køkkenledereleverne var i flere år den bærende del på husholdningsskolen. Dette var uholdbart, da det var vigtigt at have en passende fordeling af de 2 elevgrupper, derfor blev tilbuddet af husholdningskurser i 1989 udvidet til også at omfatte et 40 ugers kursus, så det på den måde kunne give flere årselever og tilpasse sig ønsket om et helt skoleår. På grund af dalende elevtal på de almene husholdningskurser, udbød husholdningsskolen de følgende år forskellige korte kurser, bl.a.: Efteruddannelseskurser for køkkenledere, børnekurser, UTB kurser, Grøn Forår, Tamilkurser. I foråret 1993 indledte husholdningsskolen et samarbejde med Grindsted Rideskole, det blev indledningen til den store succes med at tilbyde hestehusholdningskurser. Udviklingen fortsatte, efterhånden blev interessen mindre og mindre for et rent husholdningsfagligt kursus, efterspørgslen på kompetencegivende skolefag steg, og der var ønske om at udvide det 40 ugers almene kursus med dansk, engelsk og matematik med afgangseksamen. Til august 1997 startede et 42 ugers husholdningskursus med 12 elever, hvor af de 7 elever havde 10. klasses fag. Senere koblede man landbrugsuddannelsens grundforløb på husholdningskurset med 10. klasse, og det tiltrak især drenge og har vist sig at være en succes. 26 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN 50 ÅRS JUBILÆUM I 27

17 Om forfatteren Jørgen Lisborg har undervist generationer af kommende landmænd i planteavl og økonomi. Han har også altid haft øje for andre sider af livet end de landbrugsfaglige: Kunsten spiller en stor rolle for ham, om det så er skulpturer, malerier eller tegninger, det handler om og ikke mindst madkunst! Landmandsuddannelsens ikke-faglige indhold Af Jørgen Lisborg Landbrugsskolen og Husholdningsskolen nu Tronsøskolen er fagskoler under samme tag. Fra skolernes begyndelse stod der om formålet blandt andet: at drive undervisning på et kristent og folkeligt grundlag noget for Grundtvig uadskilleligt. Således læste skolens første forstander Højstrup Jensen ved morgensamlingen blandt andet op af bibelen. I husholdningsskolens målsætning stod der stadig på folkeligt grundlag. Selv om landbrugsskolen i dag stadig føler sig i slægt med højskolen, så er ord som folkeligt, kulturelt og socialt ikke mere at finde i skolens målsætning, der alene handler om faglig undervisning. Det er måske betænkeligt, men er dog ikke at mærke i dagligdagen. Fra Grundtvig til Kim Larsen Også i dag samles elever og personale i skolens aula eller foredragssal til en kort orientering om, hvad der sker på skolen, og om dagens væsentligste nyheder, som forstanderne på skift formidler. En gang om ugen bidrager lærerne efter tur med ikke-faglige indslag. Derefter synges der morgensang, det er en god begyndelse på dagen. Der synges efter Højskolesangbogen fra Grundtvig til Kim Larsen. Digterne har gennem tiden, beskrevet store og små ting, som har betydning for livet. Det er netop kunstnernes opgave at åbne vore øjne for livets værdier og lade os opdage og tænke over, at vi lever og ikke glemmer det i hverdagens ræs. Kunstens opgave I H. C. Andersens eventyr Nattergalen nyder fiskeren at lytte til den ægte nattergal. I dag skal vi være rationelle og nyttige vi har ikke tid til at høre den. Kan vi ikke høre den en anden dag? Det er derfor i dag så vigtigt med sangen som redskab at blive mindet om alt det, man gerne skulle opleve noget af i livet. Sangen giver et lille pust fra noget højere noget vi ikke har så let ved at sige til hinanden, men lettere ved at synge. Man skal ikke spørge eleverne om de vil synge, man skal bare konstatere at sådan gør vi her. Det er et typisk eksempel på fordelen ved ikke at bruge demokratisk flertalsbeslutning. Uddannelse til selvstændighed Landmandsuddannelsen er den eneste faglige uddannelse, som uddanner til selvstændighed altså til etablering af egen bedrift. Det er derfor naturligt, at man i undervisningen kom ind på livet som landmand. Det hørte til mine bedste timer de stod ikke direkte på timeplanen. I dag er det mere sat på skinner. Når eleverne i dag afleverer deres afsluttende opgave til virksomhedsledereksamen, skal den indeholde en målsætning. Selvfølgelig en økonomisk målsætning for bedriften, men eleven skal også lave en personlig målsætning. Altså hvad vil han/ hun med sit liv? Hvad skal fritiden bruges til, hvor lang ferie, hvor ofte fri-weekend, og så videre. Det er virkelig godt at tvinge eleverne til sådanne tanker og så er det i øvrigt spændende læsning. Trods fagræset og manglende målsætning, arbejdes der stadig fra skolens side på at uddanne fremtidens bønder til at blive hele mennesker, der kender deres plads som både producenter og naturforvaltere, og som har respekt for både dyrs og menneskers liv. 28 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN 50 ÅRS JUBILÆUM I 29

18 Om forfatteren Kaj Møller har som tidligere forstander størstedelen af æren for, at vores gamle skole ikke er endt som et stort rod af forskellige bygninger og stilarter. Læs om skolen set med en bygningskyndigs briller! Udbygning af skolens fysiske rammer Af Kaj Møller, tidligere forstander Ved skolens indvielse kunne en embedsmand fra Undervisningsministeriet berette, at han i denne måned havde været med til at indvi 3 folkehøjskoler og 2 landbrugsskoler. Det fortæller lidt om den voldsomme udvikling, der dengang skete på skoleområdet. Ved indvielsen blev også flere gange nævnt skolens smukke rammer og en meget hensigtsmæssig indretning. Det sidste har haft stor betydning for den senere udbygning og det var forholdsvis let at bygge til og bevare den hensigtsmæssige indretning. Det var en arkitekt fra Ollerup med stor erfaring i skolebyggeri og lokale håndværkere der stod for opførelsen. Bygningerne er meget harmoniske og opført i høj kvalitet. Flere gange i min forstander periode er jeg blevet opsøgt af folk, som stolte kunne fortælle, at de havde været med til opførelsen. Efter 50 år er kun vinduerne skiftet, ellers fremstår de oprindelige bygninger udadtil som dengang. Indvendig er skolen selvfølgelig renoveret og tilpasset nutiden. Frem til 1990 Skolen var oprindelig opført til 80 elever og tænkt som landbrugsskole om vinteren og husholdningsskole om sommeren. Men kurserne på landbrugsskolen blev snart udvidet til 9 mdr. og i 1972 startede der kurser for køkkenledere. Samtidig blev husholdningsskolen den største afdeling. Men først i 1974 blev der oprettet en selvstændig forstander stilling ved husholdningsskolen med Bodil Rahbæk som forstander. 1975: Landmanduddannelsen ændres og der oprettes en grundskole. 1977: 1. gang rundes 100 årselever. 1984: 1. runde vedr. ud- og ombygning. I begyndelse foregik en betydelig del af undervisningen i foredragssalen, hvor 1 lærer kunne undervise et helt elevhold. Da grundskolen og køkkenleder uddannelsen kom til, blev der større behov for klasse undervisning. I perioden blev der opført en undervisningsfløj med 3 klasseværelser og 2 grupperum. Samtidig blev der lukket op til Tronsøen og et dejligt opholds-/ aktivitetsrum til elverne blev skabt. Det var også i denne periode dueslaget blev bygget med 12 enkeltværelser. Halvfemserne Frem til 1992 var det 1 skole under Kulturministeriet, men nu skulle landbrugsskolen omdannes til en erhvervsskole under Undervisningsministerier. Det bevirkede, at der nu blev 2 selvstændige skoler, hver med egen økonomi, vedtægter, bestyrelse mv. Vedtægtsændring mv. gav også anledning til navneskrift fra Midtjyllands Landbo- og Husholdningsskole til Grindsted Landbrugsskole og Grindsted Husholdningsskole. Denne omstrukturering gav nye udfordringer. Tilskud til landbrugsskolen blev ændret til taxametertilskud, så der skulle volumen til for at opnå sorte tal på bundlinjen. Det medførte kamp om eleverne og nogen gange krigslignende tilstande landbrugsskoler imellem. Strukturudviklingen i landbruget sammen med mindre ungdomsårgange gjorde ikke situationen bedre. Samtidig opfordrede Undervisningsministeriet til skole fusioner og gav betydelige tilskud hertil. Landbrugsskolen var i seriøse fusions forhandlinger i 2 omgange, som begge blev skrinlagt. Historien har vist, at det var den rigtige beslutning. Taxameter tilskud bevirkede, at landbrugsskolen nu sideløbende med landbrugseleverne også kunne holde kursusvirksomhed. Nye stramme miljøregler påbød alle brugere af sprøjtemidler, at have sprøjtecertificat. Til tider var kursusvirksomheden blevet så stor, at der måtte spises flere hold. Jeg overhørte engang kursister udtale, at det var fornemt med varme tallerkner til middagsmaden. Som på de fine hoteller. Grunden var den simple, at vi hverken havde plads eller tallerkner nok og måtte vaske op ind imellem. Det resulterer i, at en ny spisesal med ibrugtagning 4. januar Spisesalen er tegnet af arkitekt Peter Villadsen og opført af egnens håndværkere glimrende styret af bygmester Hans Tüchsen, Sdr. Omme. Det krævede en god logistik. Eksisterende køkken- og spisefaciliteter skulle bruges frem til vi sendte elverne på juleferie, og ved skolens åbning efter nytår skulle det nye tages i brug. Vi havde ikke sat dagbøder på ved for sen aflevering, men i stedet for den 3. januar inviteret alle håndværkerne, bestyrelse og skolens personale til middag med, musik og dans. Ingen håndværkere ville stå tilbage og ikke have entreprisen færdig. F. eks. ankom dele til lyset i stjernehimlen med taxa fra Århus samme dag. Begge skoler klarede sig pænt gennem halvfemserne med årlig elev fremgange på 10-20%. Flere elever krævede flere senge. I begyndelsen så vi tiden an og købte pavilloner, som havde været brugt under OL i Lillehammer. De holdt et par år og blev i 1996 erstattet af hønsehuset og andegården med plads til henholdsvis 20 og 28 elever. Som vist nok den første skole, blev de nye elevboliger udstyret med EDB tilslutning, hvor 30 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN 50 ÅRS JUBILÆUM I 31

19 eleverne fra værelserne kunne tilkobles internettet og skolens server. Med fortsat stigende elevtal og omlægning af landmandsuddannelser fik vi et par vintermåneder med dobbelt belægning og manglede igen sengepladser. Elevforeningen købte således Grindsted Vandrehjem af Kommunen. Ideen var: fortsætte med vandrehjem i sommerhalvåret og udenlandske landbrugselever om vinteren. I højsommeren var skolen tom og kunne supplere vandrehjems driften og skæppe i skoles kasse. Denne ordning blev aldrig den helt store succes. Afstanden var for stor til, at eleverne følte sig som en del af skolehjemmet. Vandrehjemmet blev således solgt videre. Efterhånden var der flere piger der opsøgte landbrugsskolen. Interessen blev ofte skabt på rideskolerne. Vi fik gradvis flere landbrugselever medbringende heste. På Ladelund Landbrugsskole havde man stor succes hermed og da denne skole lukkede under en stridbar fusion med Kærgård Landbrugsskole, så vi muligheder heri. Vi besluttede derfor i 1999 at opføre en ridehal med opstaldning af heste i boxe. Glimrende lærerkræfter fik vi fra den nedlagte Ladelund Landbrugsskole og fik samtidig pustet nyt liv i grundskolen. Det er altid sjovt at udvikle og udbygge. Når det samtidig kan gøres, hvor omkostningerne holdes nede og få meget gennemført for pengene, bliver det ekstra sjovt. I forbindelse med opførsel af ridehal og senere idrætshal blev alt støbearbejdet gennemført over en weekend med hjælp fra elevforening, elever, lærere og venner af skolen. Forurening af grundvandet under Grindsted by blusser op fra tid til anden. Forureningen stammer fra 1950 erne forårsaget af Grindsted Værket. Det bevirkede at vores vandboring blev lukket. Grovfoderproduktion på sandjord uden vanding er meget ustabil, hvorfor vi valgte at afhænde malkekvægsbesætningen. I stedet for fik vi praktikaftaler med en række af egnens landmænd. Det viste sig at være en meget bedre løsning. De elever som allerede hjemmefra havde kendskab til en produktion, kunne vi sende ud til specialiserede landbrug med høj teknologi. Tiden efter 40 års jubilæet Skolerne vokser fortsat. Landbrugsskolen runder i årselever. Nedlæggelse af landbruget gav plads til en længe tiltrængt maskinhal i 2002 og nye undervisningslokaler med alt det nyeste IT i For forsat at kunne tiltrække elever er det ikke nok med en toptrimmet undervisning, god mad mv. Et godt velfungerende skolehjem med en aktiv fritid er vigtige faktorer. Derfor valgte vi i 2004 at opføre idrætshallen (Tronsøhallen). Ønskerne var længe under vejs. Allerede i 1980`erne var der seriøse forhandlinger i gang. Nu havde vi økonomi til at gennemføre projektet, godt hjulpet af midler fra Ole Kirks Fond (Lego) og PlanDanmark. Husholdningsskolen gennemgår store forandringer. Køkkenleder uddannelserne nedlægges. I stedet opstartes 10. klasse med en lang række specialer. Navnet husholdningsskole fandt man lidt støvet. Grindsted Husholdningsskole hedder nu Tronsøskolen. 10. klasse er blevet en succes især med speciale i landbrug og heste. Den tidligere foderlade til landbruget er blevet indrettet og sammenbygget med ridehallen, så der er plads til c. 80 heste i bokse eller i avanceret løsdrift med transponder fodring. Der er skabt et særdeles glimrende miljø for både heste og elever, som gør Tronsøskolen meget populær. I år runder den også 100 årselever. Det seneste byggeri er en værkstedbygning, hvor der er skabt plads til megen kreativitet. Afslutning Frem til 50 årsdagen er begge skoler vokset markant i dag ca. 3 gange større end ved opstart. Fremgangen er kommet i ryk. Fra tid til anden har begge skoler været i vanskeligheder, men heldigvis ikke samtidig. At der i dag fremstår 2 veltrimmede skoler, skyldes for en stor del synergieffekten. Det er stadig de oprindelige skolebygninger der udgør grundstammen. Når man kommer kørende til skolen er det den gamle skole man først ser, hvis man kan få øjnene væk fra Jørgen Lisborgs flotte springvand unge faser. Fra Midtjyllands Husholdningsskole over Grindsted Husholdningsskole til TronsøSkolen Af Britta Christensen Ja, disse 3 forskellige navne har min skole haft i den tid, jeg har været her. Sikkert fordi jeg har været ansat her så længe, er jeg blevet bedt om at skrive et lille indlæg til jubilæumsskriftet i anledning af, at skolen har 50 års jubilæum. Jeg blev ansat på den daværende Midtjyllands Husholdningsskole i sommeren Bodil Rabæk, som havde været forstander på skolen lige siden dens start, var desværre blevet syg, og det var Ingerlise Nielsen, der som konstitueret forstander ansatte mig. I dag er jeg selv indimellem med til ansættelsessamtaler, når der skal ansættes nye lærere. Her prøver vi at holde første samtale på omkring 45 minutter for at spare alles tid. Det var lidt anderledes dengang. Jeg tror samtalen varede det meste af formiddagen. Det indbefattede både rundvisning og middagsmad i spisesalen, som dengang lå der, hvor der er lærerværelse, lærerforberedelse og gang. Det var alt sammen meget fint, og jeg blev Om forfatteren Britta Christensen nærmer sig stærkt sit 25 års jubilæum, selv om det ikke er til at se. Med sit rolige nordjyske sind og sit talent for bolsjekogning, som hun gerne lader eleverne få fornøjelse af, er hun et stabilt og sødt element i hverdagen på skolen. 32 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN 50 ÅRS JUBILÆUM I 33

20 50 år med kamp på alle fronter Hvis jeg tænker tilbage på årene på skolen, har der været adskillige svære perioder, hvor der virkelig skulle kæmpes på alle fronter for at bevare skolen. På et tidsansat, men... Jeg havde i spændingen helt glemt, at jeg var blevet kørt fra Thy, hvor jeg kommer fra, til samtalen af Poul, som jeg havde været kæreste med i et års tid. Dengang var der ingen mobiltelefoner, så jeg havde ikke lige husket at give en melding om, at samtalen ville trække ud så længe. Han synes ikke om, at jeg ikke havde givet besked, når han nu skulle holde og vente det meste af formiddagen uden nogen som helst anelse om, hvornår jeg var færdig. Det blev nok en af vore allerførste uoverensstemmelser. En stor mundfuld Det var modigt gjort af Ingerlise at ansætte mig. Jeg var nyuddannet husholdningslærer, som det hed dengang. I dag er navnet ændret til ernærings- og husholdningsøkonom, og de helt nyuddannede hedder i dag professionsbachelorer i ernæring- og sundhed. Jeg var helt grøn og havde ingen erfaring, men jeg blev ansat til at undervise 1. års køkkenlederelever i fag som ernæring, edb, økonomi, levnedsmiddellære, hygiejne mm.. Det var fint nok, men jeg skulle også overtage Ingerlises fag køkkenadministration med 2. års køkkenledere, da hun jo var blevet konstitueret. Det var lidt af en mundfuld for en, der kun havde meget lidt erfaring med storkøkkendrift. Det var heller ikke det, vi under uddannelsen havde lært mest af, så jeg var lidt på bar bund. Jeg måtte lære det hele rimelig hurtigt, og jeg husker også de første år som år, hvor jeg forberedte mig næsten dag og nat. Det var virkelig en kamp. Selvbetalt undervisning Noget der til gengæld ikke var en kamp i undervisningen dengang, var at fange eleverne i undervisningen. De var altid topmotiverede og sad på skolebænken for at lære så meget som muligt, hvilket nogle gange kunne være lidt af et pres. Det skyldtes i høj grad, at køkkenledereleverne selv betalte for deres skoleophold, som var på 2 gange 5 måneder, adskilt af 2 gange praktik af et års varighed. De ville selvfølgelig have så meget som muligt for pengene. Skolen havde på det tidspunkt i nogle år kun haft køkkenlederelever. Vi var en af de eneste skoler, der hvert halvår både havde et hold 1. års og et hold 2. års elever. Holdene var på elever, så det var egentlig nok til, at skolen næsten udelukkende havde overlevet på det. Men der skulle gang i et husholdningselevhold også, så der blev startet op med et meget lille hold med 6 elever det år jeg blev ansat. Heldigvis kom der med årene flere på holdene. Foran på EDB-området Et af de første fag jeg havde med køkkenlederne var edb. Jeg tror, jeg fik det, fordi der ikke var andre ansatte på skolen, der kunne noget af det. Edb var jo helt nyt. Jeg havde nået at bruge det en lille smule på seminariet til f.eks. kostberegninger og var derfor den mest erfarne i det. Jeg kan huske, at der i kælderen var et lokale med 6 flotte edb-maskiner, hvorpå der var et skriveprogram, der hed IBM-assistent. Jeg måtte lære mig selv programmet, så jeg kunne undervise køkkenlederne i det. Her var jeg virkelig foran. Det medførte også, at jeg senere kom til at undervise i kostprogrammet Dankost fra Levnedsmiddelstyrelsen. Et godt program som i dag kan næsten alt inden for storkøkkendrift. I dag kan vi jo slet ikke forestille os, ikke at bruge edb til alt. Inden computeren rigtig blev hvermandseje, har jeg mange gange siddet og lavet undervisningsmateriale på en - godt nok elektrisk skrivemaskine med slettetast, men mange gange måtte man alligevel starte forfra, fordi man lavede fejl, der ikke kunne rettes. Hurra for computeren. Ringe elev-tilslutning I starten af det nye årtusinde kneb det meget med at få unge til at starte på køkkenlederuddannelsen nok især, fordi eleverne selv skulle betale for deres skoleophold og ikke kunne få SU. I 2004 afsluttedes det sidste hold og en førhen meget sikker indtægtskilde for skolen var væk. 10. klasse en succes Kort efter min ansættelse blev Johanne Frederiksen ansat som forstander. Jeg tror, hun var landets yngste forstander på husholdningsskolerne. Det var under hende, at skolen startede op med 10. klasse, som vi jo i dag må siges at have succes med. I starten var linjefagene inden for køkken og kreativ. Det har så udviklet sig gennem årene til de 3 linjefag, vi har nu. Hvor hestelinjen er den, der har størst succes. Efter Johanne Frederiksen kom der en lidt rodet periode med flere forskellige forstandere, en enkelt holdt kun ca. 9 måneder, så måtte bestyrelsen bede hende gå. Hun havde nok nogle ideer, som hørte til et andet sted end her ude på landet. Til sidst i denne periode blev Else Bank Jørgensen ansat som forstander. Hun havde været skolens sy-lærer i mange, mange år, men kom nu op fra kælderen (hvor der var sylokale) til de lidt højere luftlag for at styre skolen fra forstanderkontoret. Der satses på hestelinjen Da Else ret hurtigt gerne ville stoppe for at gå på pension og få tid til alt det, hun gerne ville nå. skulle der endnu engang søges en ny forstander og det var så her nuværende forstander Toni Hessner blev ansat. Toni er både kok og meget hesteinteresseret, sidstnævnte er selvfølgelig det, der har været en stor del af årsagen til, at skolen i dag har så stor succes med hestelinjen. punkt synes jeg, det var ved at være for meget og for svært. Da antallet af elever heller ikke var for stort, søgte jeg orlov og læste linjefag i dansk og matematik, nok egentlig mest for at have mulighed for at søge et andet arbejde. Det blev dog ikke til noget, måske fordi jeg næsten følte, at jeg fik nyt arbejde på samme arbejdsplads, fordi mine fag nu blev dansk og matematik fremfor næsten overvejende køkkenfag. Allerede inden jeg selv havde bestået matematikeksamen på Jelling seminarium, havde jeg selv haft de første elever oppe til folkeskolens afsluttende prøve i matematik. Det tror jeg egentlig er noget, der har kendetegnet arbejdet på skolen, nemlig at man er blevet kastet ud i alt, har fået stort ansvar uden, at der er blevet tvivlet på, om det nu gik godt. Ingen lange bukser, tak! Da jeg startede på skolen, skulle det egentlig bare være for et par år, så jeg kunne få noget undervisningserfaring og derefter tage tilbage til Thy og få arbejde der. Det blev bare aldrig til noget, og nu har jeg så fået 23 års erfaring og i dag tror jeg egentlig ikke, at vi vil tilbage til Thy. Når jeg ser tilbage på skolen som arbejdsplads, er der sket meget. Da jeg blev ansat, var der mange, der havde været på skolen i rigtig mange år, og der var mange normer for, hvad man gjorde, og hvad man ikke gjorde. Mange ting forventedes at blive gjort på samme måde, som de plejede. Jeg kan huske en situation, jeg har moret mig over mange gange siden, men jeg gjorde det nok ikke dengang. Det var det allerførste elevmøde, jeg skulle deltage i. Jeg mødte op i lange bukser, hvilket faldt helt uden for, da det forventedes at alle havde kjole på til så vigtig en begivenhed. Jeg havde heldigvis en enkelt kjole hjemme i skabet, så en af de andre lærere var så flink at køre mig hjem, så jeg kunne skifte til kjole. I dag er alt heldigvis meget mere frit og uhøjtidelig med en meget mere afslappet omgangstone mellem alle, og det er heldigvis også sådan, at det at finde på nyt og indføre forandringer i hvert fald til det bedre, er vigtigere end at gøre alt, som vi plejer. De næste 50 år Her i jubilæumsåret kan jeg jo så tænke over, om skolen holder de næste 50 år. Det har jeg ikke altid ubetinget kunne svare overbevisende ja til, men lige nu tror jeg på, at TronsøSkolen holder de næste 50 år selvfølgelig med de forandringer, der skal til for at følge med tiden. Lige nu synes jeg, vi kan være meget optimistiske. Vi har rigtig mange elever. Vi har nogle gode og velfungerende linjer og det, at vi netop har skiftet helt væk fra navnet husholdningsskole og er kommet til at hedde Frie Fagskoler tror jeg, er positiv for elevtilgangen, da det lyder meget mere tidssvarende og som et sted med høj faglighed. Så jeg ser frem til de næste 50 år, dog har jeg ikke tænkt mig at være med i lige så mange af dem, som i de første 50 år. 34 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN 50 ÅRS JUBILÆUM I 35

GRINDSTED. L a n d b r u g s s k o l e. EUX Landbrug. Bliv landmand og student samtidig - og hold alle muligheder åbne

GRINDSTED. L a n d b r u g s s k o l e. EUX Landbrug. Bliv landmand og student samtidig - og hold alle muligheder åbne GRINDSTED L a n d b r u g s s k o l e EUX Landbrug Bliv landmand og student samtidig - og hold alle muligheder åbne Et unikt samarbejde mellem Grindsted Landbrugsskole og Grindsted Gymnasium & HF Tronsø

Læs mere

9 skoler 9 løsninger

9 skoler 9 løsninger Åbent hus for UU-vejledere over hele landet 9 skoler 9 løsninger Torsdag den 8. september 2011 10.00 14.30 Program: 10.00 Ankomst og kaffe 10.30 De Frie Fagskoler Skoleformen, skolens linjer og fagskolefag

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

SKRØDSTRUP FTERSKOLE - VÆKST FOR LIVET NYHEDSBREV FRA SKRØDSTRUP FTERSKOLE

SKRØDSTRUP FTERSKOLE - VÆKST FOR LIVET NYHEDSBREV FRA SKRØDSTRUP FTERSKOLE NYHEDSBREV FRA SKRØDSTRUP FTERSKOLE I mange år har Skrødstrup Efterskoles støttekreds og andre interesserede modtaget et årsskrift før jul. Vi vil stadigvæk meget gerne holde alle interesserede orienterede

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

revideret udgave pr. 06-08-2015 Side 1 af 5

revideret udgave pr. 06-08-2015 Side 1 af 5 Lørdag d. 8. august 2015 min. 1 O Overordnet kl. 10.30-14.00 1 Ø Økonomi O Susanne Dalmose 1 5 2 F Fastbar Ø Tove Bach Pedersen 1 3 1 T Tappe T Karin Jespersen T1 1 4 1 R Rullebar F Lone Steen F1 R3 B2

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Alice Ilona Jensen Jobkonsulent Sygedagpengeafd. E-mail: aij@silkeborg.dk Mobil: Tlf: 89 70 47 23

Alice Ilona Jensen Jobkonsulent Sygedagpengeafd. E-mail: aij@silkeborg.dk Mobil: Tlf: 89 70 47 23 Alice Ilona Jensen Jobkonsulent E-mail: aij@silkeborg.dk 89 70 47 23 Anders Pedersen Socialrådgiver/Jobkonsulent E-mail: ape@silkeborg.dk 89 70 47 49 Anette Riis Anette Ulrik Psykolog E-mail: arn@silkeborg.dk

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE Vedtaget på ordinær generalforsamling den 22. april 2015 1 HJEMSTED, FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG Halvorsminde Efterskole og Halvor Fri Fagskole

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 2 Velkommen til en moderne og traditionsrig kostskole i Danmark. Bagsværd Kostskole og Gymnasium er fra 1908. Siden da har mange hundrede børn og unge mennesker haft glæde

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook. Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende.

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. 2009 Velkommen til Paderup Gymnasium Værdigrundlag og profil Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. Udover det faglige, der selvsagt skal være i top,

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Landsstævne for voksne

Landsstævne for voksne KFUM og KFUK i Danmark indbyder til det 24. Landsstævne for voksne på Hotel Nyborg Strand den 21.- 23. januar 2011 TEMA: Tid til stilhed tid til Gud... VELKOMMEN KFUM og KFUK i Danmark indbyder til det

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx NR 2 MARTS 2013 Kære Steinerskoler lærere, elever, bestyrelser, forældre og venner af skolerne Vi arbejder i øjeblikket på at få Sammenslutningens nye hjemmeside færdig, hvorfra det også vil blive muligt

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Generalforsamling i VBK

Generalforsamling i VBK Generalforsamling i VBK Referat af ordinær generalforsamling d. 26.11.2013 1. Valg af dirigent samt referent og 2 stemmetællere. 2. Bestyrelsens beretning v/næstformand Per Nørgaard Torben? blev valgt

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Godt nytår Bestyrelsen vil hermed ønske dig og din familie et godt nytår. Vi håber naturligvis, at vi sammen får et rigtig godt kajakår i 2014.

Godt nytår Bestyrelsen vil hermed ønske dig og din familie et godt nytår. Vi håber naturligvis, at vi sammen får et rigtig godt kajakår i 2014. Kære medlem Godt nytår Bestyrelsen vil hermed ønske dig og din familie et godt nytår. Vi håber naturligvis, at vi sammen får et rigtig godt kajakår i 2014. Hvad nåede vi i kajakklubben i 2013 Når vi ser

Læs mere

DIN interesse. Telefon 66 13 21 30 dalumlandbrugsskole.dk. Start på din uddannelse på Dalum Landbrugsskole i Korinth v/faaborg

DIN interesse. Telefon 66 13 21 30 dalumlandbrugsskole.dk. Start på din uddannelse på Dalum Landbrugsskole i Korinth v/faaborg DYRK DIN interesse Start på din uddannelse på Dalum Landbrugsskole i Korinth v/faaborg Telefon 66 13 21 30 dalumlandbrugsskole.dk Afd. Dalum Landbrugsvej 65 5260 Odense S Afd. Korinth Spanget 7 5600 Faaborg

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder sæson 2015 / 2016 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til TØNDER 10 Campus Tønder Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder T: 74928399 M: admin@toender10.dk www.toender10.dk M a r t i n H a mm e

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A - vi vil være verdens bedste skole for børn Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A Generationsskiftet Vi har i årets løb brugt megen tid i FB, på at sikre at generationsskiftet

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014.

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014. CONTRA DANCE PARTNERS Referat af generalforsamling afholdt torsdag den 8. maj 2014 kl. 19.00 på Roskilde Kro, Albertslund Dagsorden ifølge vedtægterne: 1) Valg af dirigent 2) Valg af referent 3) Formandens

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Generalforsamling 2014

Generalforsamling 2014 Generalforsamling 2014 DAGENS MATCH: (No. 1: 2 ks. Manneklubbolde/No. 2: 4 fl. vin/no. 3: 4 Manneklubtrøjer) No. 1: Allan Hansen, Mogens Lundh, Kaj Mortensen (31 point), Svend Skiby 103 point No. 2: Torben

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %)

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) 1) Er du kvinde eller mand? 2) Hvor gammel er du? 53.00 41.00 33.00 25.00 18.00 20.00 21.00 41.00

Læs mere

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 19. marts 2014 kl. 16.00 18.00

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 19. marts 2014 kl. 16.00 18.00 Deltagere Bestyrelsen: Preben Astrup, formand Kirsten Dyrholm Hansen Anette Byriel Andersen Angela Kühl Jensen Inge Hynkemejer Peter Petersen Niels Lind Brunsborg Afbud: Birthe Hesdorf, næstformand Alis

Læs mere

De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 AFUK eller Akademiet for Utæmmet Kreativitet har i små 25 år udviklet læringstilbud til unge, der ikke uden videre

Læs mere

Single - resultat Firmaidræt Open 2014 - Aalborg Petanque 5.9.2014

Single - resultat Firmaidræt Open 2014 - Aalborg Petanque 5.9.2014 Single - resultat Firmaidræt Open 2014 - Aalborg Petanque 5.9.2014 # Navn Klub Score Spil Points 1. Britta Skalshøj Hjørring Firma Sport 4 4:1 57:28 2. Jimmi Nielsen Firmaidræt Hillerød 4 4:1 61:35 3.

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

rdig r u Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole.

rdig r u Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole. væ rdig Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 r u post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole.dk fæ ll es sværdigrundlag s Ågård Efterskoles værdigrundlag

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Husavis Hvalsø Ældrecenter April 2014

Husavis Hvalsø Ældrecenter April 2014 Medlemmer af Bruger og Pårørenderådet Beboere: Emmy Hansen, Blomsterhaven 5. Elin Jensen, Bøgely 14. Pårørende: Formand: Lars Steen Dan Næstformand: Margurite Elkjær. Medlem: Jytte Hansen Suppleant: Inge

Læs mere

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014 Køng Idrætsfriskole Informationsfolder Køng Idrætsfriskole Juli 2014 1/7 Velkomst Denne folder skal gerne give en række informationer om så det forhåbentlig er nemt og let for Jer at være eller blive en

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Har du lyst til en alsidig karriere...

Har du lyst til en alsidig karriere... Har du lyst til en alsidig karriere...... så har du alle muligheder hos os! Dansk Landbrug Sydhavsøerne - Det naturlige valg DLS rådgiver årligt 1.200 kunder inden for fagområderne økonomi, ejendomshandel,

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Kim Jensen 12 12,3 Susanne poulsen 96,9 96,9 Stig Bjerregård 95,6 95,6 Peter skov

Læs mere

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30 Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30 21 fremmødte 1. Indledning Det er i dag et vejr nr. 266 i højskoledagbogen 1.1 Valg af dirigent Finn Seerup blev valgt.

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Organisering af 10. klasse - 1. behandling

Organisering af 10. klasse - 1. behandling Punkt 5. Organisering af 10. klasse - 1. behandling 2014-35882 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoludvalget godkender, at en af de beskrevne modeller for den fremtidige organisering af 10. klasse sendes

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Kursusnummer 1122 Kursusnavn ERFA Gaffeltruck konferencen 2013. Leif M. Larsen, Gitte Hansen, Torben Morel. Samlet deltagerantal på kurset: 121

Kursusnummer 1122 Kursusnavn ERFA Gaffeltruck konferencen 2013. Leif M. Larsen, Gitte Hansen, Torben Morel. Samlet deltagerantal på kurset: 121 Kursusnummer 1122 Kursusnavn ERFA Gaffeltruck konferencen 2013 Afholdelsessted Hotel Faaborg Fjord Startdato 15/08-13 Slutdato 16/08-13 Mødetid Kursusleder AMUkursus Fuldt booket Leif M. Larsen, Gitte

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Tagdækker. www.vitusbering.dk. Har du hænderne skruet rigtigt på? Har du lyst til en afvekslende uddannelse med både skoleophold & praktik?

Tagdækker. www.vitusbering.dk. Har du hænderne skruet rigtigt på? Har du lyst til en afvekslende uddannelse med både skoleophold & praktik? www.vitusbering.dk Tagdækker Har du hænderne skruet rigtigt på? Har du lyst til en afvekslende uddannelse med både skoleophold & praktik? Vil du have hele verden som din arbejdsplads? Tagdækker -et job

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere