FURESØS MILJØTILSTAND EFFEKTEN AF ILTTILFØRSEL

Transkript

1 FURESØS MILJØTILSTAND EFFEKTEN AF ILTTILFØRSEL Februar 2012

2 FURESØS MILJØTILSTAND Udarbejdet for Furesø Kommune af: Inge Thorsgaard og Ole Geertz-Hansen Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 INDHOLD 1. Baggrund Furesø-restaureringen Datagrundlag 3 2. Sammenfatning 4 3. Ilt Baggrund for iltforbrug - processer ved omsætning af organisk stof Iltindhold og ilttilførsel i Furesø Klorofyl og sigtdybde 8 5. Fosfor og kvælstofdynamik Overfladevand Fosfor i bundvandet Uorganiske næringssalte i overfladevandet Begrænsende næringssalte Sedimentundersøgelse Alger og undervandsvegetation Planteplankton Undervandsvegetation Konklusion Furesøs udvikling Anbefalinger Referencer 18

4 1 1. BAGGRUND Furesø er Danmarks dybeste sø og var indtil starten af 1900-tallet kendt som en klarvandet sø, berømt for sin usædvanlig artsrige vegetation, der var udbredt ned til 8-10 meters dybde. Faunaen omfattede dengang også tre såkaldte istidsrelikter; krebsdyr der oprindeligt levede i ishavet, men efter sidste istid overlevede i enkelte skandinaviske søer. I løbet af 1900-tallet steg befolkningstallet i Furesøs opland stærkt, vandskyllende toiletter blev almindelige og man begyndte at bruge fosfatholdige vaskemidler. Spildevandet blev ledt stort set urenset ud i søen, der blev uklar af voldsom algevækst, og i 1960'erne var der kun ca. en tredjedel af plantearterne tilbage, én af reliktkrebsdyrene var forsvundet og de øvrige havde svære vilkår. Årsagen hertil er at næringsstofferne (fosfor og kvælstof) i spildevandet virker som gødning for planktonalger. En stor algevækst skygger for lyset, så bundplanter ikke længere kan vokse på store dybder. Når algerne uddør, synker de ned på bunden, hvor de under forbrug af ilt i bundvandet bliver nedbrudt. Ved nedbrydningen frigives fosfor fra algerne, som under iltede forhold forbliver bundet i sedimentet, men når ilten forsvinder frigives en stor del af denne fosfor. Dermed forværres situationen yderligere. Iltfrie bundforhold betyder desuden også ændrede levevilkår og fødeudbud for fiskene - alt i alt væsentlige ændringer i de økologiske forhold. I midten af 1970'erne blev der indført forbedret rensning og fosforfjernelse på Stavnsholt renseanlæg, mens hovedparten af spildevandet fra de øvrige renseanlæg omkring søen blev ledt uden om søen og direkte til Øresund via en afskærende ledning. Hermed fald fosforbelastningen fra ca. 35 tons om året til ca. 5 tons og dette er siden reduceret omkring 2 tons per år. Det er ca. dobbelt så meget som den naturlige belastning og skyldes hovedsageligt kloakoverløb og udledning af spildevand fra spredt bebyggelse uden kloaktilslutning. Figur 1-1 Fosfor belastningen af Furesø steg stærkt med udbygningen i søens opland, og stigningen blev først afbrudt midt i 1970'erne da hovedparten af spildevandet blev ledt uden om søen og resten blev renset bedre. Ved afledning og rensning af spildevand faldt også kvælstofbelastningen af søen, og i 1993 indførte Stavnsholt yderligere kvælstofrensning. Men i modsætning til fosfor er der andre og væsentligere kilder end spildevand. Mere end 80 % af den nuværende kvælstofbelastning stammer fra atmosfærisk nedfald og afstrømning fra det åbne land. Her er Furesø godt hjulpet af, at kun en mindre del af oplandet består af landbrug, mens hovedparten er bymæssig bebyggelse, skov og naturområder. Selvom belastningen er reduceret radikalt, forbedres tilstanden i søen kun langsomt. I midten af 1990'erne vurderes det at meget store mængder fosfor stadig lå på bunden og blev frigivet hver

5 2 sommer når ilten forsvandt. Desuden fastholdt en uhensigtsmæssig sammensat fiskebestand en tilstand med mange alger og uklart vand. Da vandet i Furesøen har en gennemsnitlig opholdstid på mere end 10 år, og ville det derfor vare mange år før næringsoverskuddet er skyllet ud og søen kommer i balance. Man kan hjælpe processen på vej på forskellig vis, og i 2003 blev et EU støttet restaureringsprojekt søsat af Frederiksborg Amt og Farum Kommune. Projektet havde to hovedelementer: Tilførsel af ilt til bundvandet for primært at forhindre frigivelse af de store mængder fosfor der er bundet i sedimentet og sekundært for at forbedre forholdene for bundfauna og fisk Manipulering af fiskebestanden ved selektiv opfiskning af især skaller og brasen. Som led i restaureringen af Furesø er der derfor siden 2003 udledt rent ilt til bundvandet tre steder i søen i sommerhalvåret, som vist på Figur 1-2. Ilttilførslen søges styret således at der er ilt nok i bundvandet til at fosfor forbliver bundet i sedimentet, men uden at der opstår unaturligt høje iltkoncentrationer. Siden 2007 har Furesø Kommune stået for driften af iltningsanlægget. Figur 1-2 Iltningsanlægget i Furesø består af en lagertank for flydende ilt placeret ved Stavnsholt Renseanlæg forbundet til tre diffusorer placeret i de dybeste af søens bassiner /2/. Formålet med nærværende rapport er at give en status over Furesøs miljøtilstand og vurdere effekten iltningen, især i perioden Furesø-restaureringen Frederiksborg Amt og Farums Kommunes overordnede mål med restaureringen af Furesø var på sigt at genskabe den tilstand søen havde i år Dette noget upræcise mål blev ved igangsætning af restaureringsprojektet i 2003 præciseret i følgende målbare delmål: 1. Der skal skabes gode levevilkår for dyrelivet under springlaget. Det vil sige at iltindholdet ikke må være under 6 mg/l. 2. Sigtdybden skal være større end 4 meter som gennemsnit i sommerperioden.

6 3 3. Der må ikke forekomme opblomstringer af blågrønalger. 4. Undervandsvegetationen skal igen kunne vokse på dybder større end 6 meter. 5. Det årsgennemsnitlige fosforindhold i overfladevandet skal være mindre end 40 µg/l. 6. Der skal være en balanceret fiskefaunasammensætning. 7. De tilbageværende reliktkrebs skal forekomme i levedygtige bestande. Hertil kan tilføjes, at klorofylindholdet i Furesø i henhold til Vandplanen for Øresunds opland højst må være 12 µg/l, svarende til et fosfor- og kvælstofindhold på maksimalt hhv. 25 µg/l og 0,33 mg/l. Vandplanen udkom i sin endelige udgave 2011 og målene skal være opfyldt i 2015 /3/. Desuden indgår Furesø i EF-habitatområdet H123 "Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov", samt EF-fuglebeskyttelsesområde F109 "Furesø med Vaserne og Farum Sø", der er en del af det europæiske Natura 2000 netværk. Søen er med på habitatområdets udpegningsgrundlaget som naturtype 3150 (Næringsrige søer og vandhuller medflydeplanter eller store vandaks) og er dermed underlagt særlig beskyttelse mod forringelse. 1.2 Datagrundlag Effekten af iltningen blev til og med 2006 fulgt af Københavns Amt og der foreligger for perioden en lang række data, samt rapporter der sammenfatter resultater fra profilmålinger, sigtdybdemåling (vandets klarhed), vandkemiske analyser, plankton, bunddyr og vegetationsundersøgelser i søen. Herudover har Furesø siden 1989 været omfattet af det nationale overvågningsprogram og er indgået i programmet som en intensiv sø. Programmet er løbende blevet ændret, sidst i I alle årene er der dog som minimum udtaget vandprøver og gennemført målinger på station 1644, som er placeret i hovedbassinet på det dybeste sted i Furesø. På trods af ændringer i prøvetagningsprogrammet har analyseparametrene her været de samme alle år, dog er bundvandsprøverne fra 2007 kun analyseret som én enkelt blandingsprøve, og ikke som tidligere som en række delprøver i forskellige dybder under springlaget. Følgende data fra overvågningen er inddraget i nærværende rapport: Iltindholdet i bundvandet Fosfor og kvælstof fra overfladevand og bundvand Klorofylindholdet Sigtdybdemålinger Vegetationsundersøgelser i hovedbassinet til og med 2008 Planktonundersøgelser til og med 2009 De ovennævnte data er trukket ud fra databasen STOQ. Endvidere indgår daglige flowmålinger af ilttilførslen oplyst af Furesø Kommune, data fra Store Kalv fra Rudersdal Kommune, enkeltstående sedimentundersøgelser, samt ældre data og figurer fra tidligere rapporter i det omfang det er nødvendigt for forståelsen af udviklingen i søen.

7 4 2. SAMMENFATNING Tilstand og udvikling af ovenstående parametre er gennemgået i kapitel 2 til 7. I afsnittet nedenfor sammenholdes tilstanden i Furesø med restaureringens delmål 1-5, se afsnit 1.1. Delmål 1. Gode levevilkår for dyrelivet under springlaget. Iltforholdene i bundvandet i sommerperioden er forbedret væsentligt siden iltningen startede i Iltningen har medvirket til, at der ikke længere opstår alvorlige og længerevarende iltfrie forhold i bundvandet. Delmålet med hensyn til gode levevilkår for dyrelivet og et iltindhold i det meste af vandsøjlen på over 6 mg/l er generelt opfyldt, men der er dog perioder hvor iltindholdet ligger i intervallet 4-6 mg/l i sommerperioden. Lige over bunden dykker iltindholdet af og til ned under 2mg/l. Dybdeangivelsen af den dybeste måling varierer mellem 34 og 35 m fra prøvetagning til prøvetagning. Tæt på bunden er iltgradienten stejl og de målte forskelle er derfor ikke nødvendigvis reelle. Det anbefales at målinger fra dybder over 34 m ikke inddrages når ilttilførslen justeres. På baggrund af visuelle beskrivelser af udtagne sedimentprøver i 2009 vurderes det, at sedimentet er iltet, og at der er gode forhold for de bundlevende dyr og for zooplankton og fisk. Delmål 2. Sommersigtdybde større end 4 m. Middelsommersigtdybden har i 5 ud af de 9 år hvor iltningen været i kraft, været ringere en 4 m. Til gengæld har den i været bedre end 4 meter og højere end den har været i de sidste 35 år, hvor vi har pålidelige målinger. I 2011 faldt den igen til 3,2 m og der er dermed ikke nogen klart trend i perioden med iltning. Betragtes en længere periode er der dog sket en meget tydelig forbedring siden starten af 1990'erne hvor sigtdybden varierede omkring 2 meter. Sigtdybden er tæt knyttet til algebiomassen, og den langsigtede tendens er tydeligt faldende. Delmål 3. Ingen masseopblomstring af blågrønalger. Siden iltningens start i 2003 forekommer stadig år hvor blågrønne alger dominerer algebiomassen og i perioder giver lav sigtdybde og gener for badegæsterne, f.eks. 2003, Blågrønalger flyder i overfladen og vinden kan stuve dem sammen, og således kan der selv i år med relativt lave forekomster være badeforbud i den ene ende af søen, medens der er klart vand i den anden ende. Det var tilfældet i f.eks og Delmål 4. Undervandsvegetationen skal igen kunne vokse på dybder større end 6 meter. Siden 1998 har dette mål været opfyldt i de fleste af de undersøgte år, og i 2004 og 2005 var dybdegrænsen i hovedbassinet steget til over 8 m. I 2006 var der algebloom og dårlig sigt og dybdegrænsen faldt til under 4 m. I 2008 var lysforholdene usædvanligt gode og dybdegrænsen for bundvegetationen var den størst registrerede nogensinde. Der er ikke lavet vegetationsundersøgelsen i hovedbassinet siden I Store Kalv er dybdegrænsen lavere end i hovedbassinet. Mens der i 2002, 2004 og 2010 var planter til omkring 4 m (største dybde) er dybdegrænsen andre år væsentlig lavere (2,5 m i 2008 og 2011). Delmål 5. Det årsgennemsnitlige fosforindhold i overfladevandet skal være under 40 µg/l (og under 25 µg/l i 2015 ifølge vandplanen). Delmålet er ikke opfyldt. Efter et minimum i på µg/l har den gennemsnitlige totalkoncentrationen af fosfor i 2010 og 2011 været på hhv. 87 og 83 µg/l. Delmål 6 og 7 om hhv. fiskefauna og reliktkrebs er ikke undersøgt, men de forbedrede iltforhold har formentlig givet reliktkrebsene bedre levevilkår da de hele året kan finde den rette kombination af lav vandtemperatur og højt iltindhold. Fiskene har med de forbedrede iltforhold fået et væsentlig større vandvolumen at fouragere og opholde sig i, og fødeudbuddet mht. til bunddyr og zooplankton må også forventes at være blevet tilsvarende større.

8 5 3. ILT 3.1 Baggrund for iltforbrug - processer ved omsætning af organisk stof Når søvandet varmes op om foråret, sker opvarmningen hurtigst nær overfladen, og da varmt vand har lavere densitet end koldt vand, ligger det varme lette overfladelag som et låg, der forhindrer at bundlaget har kontakt til atmosfæren i hele sommerhalvåret. Skillefladen mellem de to lag, springlaget, ligger sædvanligvis i 5-15 meters dybde. Ilten i bundvandet i Furesø bruges primært til at nedbryde og omsætte det organiske materiale, der fra det produktive overfladelag synker ned på bunden. Omsætningen af stof sker ved en række processer både under aerob (iltede) forhold og anaerob (iltfrie) forhold i de øverste cm af sedimentet. Den aerobe nedbrydning af det organiske stof sker ved bunddyr (myggelarver, børsteorme o.a.) eller forskellige arter af bakterier gennem oxygenrespiration. Ilten forbruges imidlertid ikke alene til direkte omsætning af organisk stof. Så længe at der er ilt til stede sker der også en nitrifikation, hvor ammonium (NH 3 + ), der dannes ved nedbrydning af organisk stof, oxideres videre over nitrit (NO 2 - ) til nitrat (NO 3- ) ved en bakteriologisk proces. Under lagdelingen er der kun en begrænset mængde ilt til rådighed til de aerobe processer, nemlig den iltmængde, der var i bundvandet, da lagdelingen opstod i foråret. Et af målene med iltningen af Furesø er bl.a. at opretholde iltede forhold ved sedimentoverfladen hele sommeren og sikre, at omsætningen af det organiske stof sker under iltede forhold. Det kan være vanskeligt at måle iltindholdet lige over sedimentoverfladen, men ifølge ovenstående må det forventes, at såfremt indholdet af ammonium i bundvandet er lavt, er der ilt nok til at sikre, at der er aerobe forhold ved sedimentoverfladen. Selvom der er ilt i bundvandet falder iltkoncentrationen normalt i de øverste par cm af sedimentet til nul, og de anaerobe (iltfrie) processer overtager herefter nedbrydningen af det organiske stof dybere i sedimentet. Hvis der ikke er ilt tilstede, vil der ske en omsætning af det organiske stof under reduktion af bl.a. jern, som reduceres fra Fe 3+ til Fe 2+. Under aerobe forhold binder jernet fosfor i tungt opløselige forbindelser, men ved reduktion af jernet til Fe 2+ forsvinder denne bindingsevne og allerede bundet fosfor frigives. Rent visuelt kan man se, hvor overgangen mellem de iltede og ikke iltede lag er i sedimentet, idet der sker et farveskifte fra gulbrunt over mørkegrønt til kulsort. Dette skyldes reduktionen af det gulbrune ferrijern (jern-3, Fe 3+ ) til ferrojern (jern-2, Fe 2+ ). Den gulbrune sedimentoverflade skyldes jernets forbindelser som ferrihydroxider og oxider og den sorte skyldes især sulfid. Et af de væsentligste mål med iltningen af Furesø er netop at sikre, at den anaerobe omsætning med blandt andet reduktion af jern sker i de dybereliggende lag af sedimentet, således at jernets fosforbindingsevne i opretholdes sedimentoverfladen. 3.2 Iltindhold og ilttilførsel i Furesø Iltindholdet i Furesø måles af Miljøcenter Roskilde ca. 1 gang om måneden i vinterhalvåret og ca. hver 14. dag i sommerhalvåret. Tilførslen af ilt justeres efter disse målinger. På Figur 3-1 ses iltindholdet i Furesø i perioden hvor Furesø Kommune har stået for driften af iltningsanlægget. For sammenligningens skyld er også vist forholdene inden iltningsprojektet startede, eksemplificeret ved iltprofilerne for år Som det fremgår af Figur 3-1 er iltindholdet i Furesø fra top til bund ca. 12 mg/l i perioden november til maj, hvor der ikke er springlag i søen. Fra det tidspunkt hvor springlaget dannes, begynder iltindholdet under springlaget at falde. Der når ikke lys tilstrækkelig langt ned således at algerne kan producere ilt på disse dybder, og hvis ikke der kunstigt tilføres ilt, bruges ilten op i løbet af juli måned og der opstår iltfrie forhold. De iltfrie forhold består indtil springlaget nedbrydes i løbet af efteråret.

9 Figur 3-1 Iltprofiler på det dybeste sted i Furesø for år 2000, inden iltningen startede, og for årene X-aksen repræsenterer årets måneder, og Y-aksen er vanddybden med overfladen øverst. Farverne angiver iltindholdet i mg/l jævnfør farveskalaen ude til højre. 6

10 7 Ved at justere tilførslen af ilt er det lykkedes at holde iltniveauet over 6 mg/l i størstedelen af året og mellem 4 og 6 mg/l i størstedelen af vandsøjlen i den kritiske periode i sensommeren. Dette vurderes at være tilstrækkeligt højt til at dyrelivet kan trives under springlaget. Ingen af årene blev der målt længerevarende iltfrie forhold under springlaget. Lige over bunden målets iltindholdet til under 4 mg/l og i 2010 til under 2 mg/l midt på sommeren. Det er vanskeligt at måle tæt på sedimentet og dybdeangivelsen af den dybeste måling varierer mellem 34 og 35 m fra prøvetagning til prøvetagning. Tæt på bunden er iltgradienten stejl, og forskellen i det målte iltindhold mellem to prøvetagninger er derfor ikke nødvendigvis reel, men kan skyldes mindre forskelle i målingens afstand til bunden. Det anbefales derfor, at målinger fra dybder over 34 m ikke inddrages, når ilttilførslen justeres, men at man stadig sigter efter at holde iltniveauet over 6 mg/l. I praksis kan man blot justere efter den næstdybeste måling. I årene er der i sensommeren målt lavt iltindhold oppe i vandet i og omkring springlaget (Figur 3-1). Dette må tilskrives nedsynkende plankton, som akkumuleres og omsættes her. På basis af temperaturprofiler er det tidligere vurderet at den nuværende ilttilførsel ikke gennembryder eller eroderer springlaget, og de målte lave iltindhold understøtter denne vurdering, /9/ og /10/. Et af målene med iltningen af Furesø er at undgå iltfrie forhold ved sedimentoverfladen. Om dette er lykkedes kan være svært at se på ovenstående figurer, og derfor sammenholdes i det følgende iltindholdet nærmest sedimentoverfladen med ilttilførslen. Figur 3-2 Iltindholdet bundvandet vandet nærmest sedimentoverfladen og tilførselen af ilt pr døgn i årene Fra springlagets dannelse i maj og til slutningen af august falder iltindholdet lige over bunden fra ca. 10 mg/l til mellem 1,5 og 4 mg/l, på trods af at ilttilførslen løbende opjusteres i løbet af sommeren til 4-5 tons ren ilt om dagen. Udviklingen i iltkoncentrationen i sommerhalvåret ligner i rimelig grad forløbet i en naturligt eutrof eller svagt belastet sø, hvor iltindholdet under springlaget falder i løbet af sommeren, uden at den dog når at blive anaerob ved bunden. Der er forskelle i iltforbruget fra til år især er det bemærkelsesværdigt at iltkoncentrationen ved bunden først kom under 8 mg/l i august måned 2010 på trods af en lavere ilttilførsel end i de øvrige år. I slutningen af august falder niveauet så til gengæld fra 6 til 1,5 mg/l i løbet af kun to uger. Dette fald er formodentlig ikke helt reelt, men skyldes som nævnt ovenfor at målesondens afstand til sedimentet varierer lidt fra måling til måling og at iltgradienten er stejl så tæt på sedimentoverfladen. Ilttilførslen har i årene 2007 til 2011 varieret mellem ton ilt per sæson. Den lave tilførsel på 354 kg forekom i 2010, uden at iltindholdet i vandsøjlen dermed faldt til lavere værdier. Tilførslerne i årene 2007 til 2011 var hhv. 406, 438, 474, 354 og 495 ton ilt.

11 8 I detailprojektet for iltningen /7/ blev det forventet, at det efter nogle år ville være muligt at nedtrappe ilttilførslen til bundvandet, uden at iltindholdet ville falde. Dette har endnu ikke været tilfældet i Furesø, og udviklingen i iltforbruget viser ikke nogen tydelig retning. Det forventes dog stadig at hvis produktion og sedimentation af organisk stof (alger) falder, så vil iltforbruget i bundvandet også falde med tiden. Dermed burde det blive muligt at nedtrappe ilttilførslen uden risiko for, at der opstår iltfrie forhold i bundvandet. Tidspunktet er vanskeligt at forudsige, for selv hvis produktionen falder, ligger der stadig en stor pulje af organisk stof på bunden, der blev ophobet under tidligere tiders høje produktion og iltfrie forhold. Erfaringer fra ind- og udland giver ikke grund til optimisme på dette punkt, /6/, /14/. Hvis man skal sætte forbruget af ilt i perspektiv, kan man sammenligne tilførslen af ilt med den mængde ilt der naturligt er til stede i vandet, når springlaget dannes og forhindrer yderligere tilgang fra produktion eller atmosfære. Hvis vi antager at en tredjedel af søens volumen på 127 mill. m 3 ligger under springlaget så svarer en ilttilførsel på 450 tons til 11 mg ilt per liter. Dette kan sammenlignes med de ca. 12 mg ilt/l der naturligt er i vandet ved starten af sæsonen. Det vil sige at iltforbruget er dobbelt så stort den tilstedeværende iltmængde, eller at iltforbruget skal halveres, for at bundvandet ikke skal blive anaerobt, hvis der slukkes for iltanlægget. 4. KLOROFYL OG SIGTDYBDE Sigtdybde og klorofyl er vist og behandlet under ét, idet der generelt er en god sammenhæng mellem klorofylindholdet og sigtdybden i Furesø; jo lavere klorofylindhold, desto klarere vand. Den gennemsnitlige sigtdybde (vandets klarhed) og klorofylindhold (udtryk for algemængden) i sommerperioden (1. maj til 30. september) i Furesø er vist i Figur 4-1. Figur 4-1 Udviklingen i sommergennemsnittet af klorofylkoncentration og sigtdybde (maj - september). Restaureringsprojektets start i 2003 er markeret, og desuden er vist vandplanens krav til maksimal klorofylkoncentration der skal være opfyldt i Bemærk at sigtdybde-skalaen på højre akse er vendt om. Betragtes udviklingen i klorofylindhold over en 20-årig periode er der sket en meget tydelig udvikling fra et niveau på µg/l i starten af 1990'erne til nu, hvor koncentration i tre af de sidste fem år har været under 10 mg/l. Der har været store år-til-år udsving, men kurven kan ikke tolkes således at forbedringen skyldes restaureringsprojektet. Det er snarere aflastningen efter

12 9 tidlige tiders belastning der stadig pågår. Kurven har været stigende i de sidste 2-3 år, og klorofylindholdet i 2011 har været mere en tre gange så højt som i , men det er for tidligt at sige om det er en generel stigning eller blot et tilfældigt udsving. Klorofylindholdet er hovedindikatoren der anvendes i vandplanerne der udkom i december 2011 og det er værd at bemærke at søen har opfyldt kravet om en gennemsnitligsommerklorofylkoncentration på 12 µg/l i 4 af de sidste 10 år (Figur 4-1). Sigtdybden er tydeligt tæt korreleret til klorofylindholdet, og trenden har derfor været den samme som for klorofyl. Det oprindelige mål på en sommer-sigtdybde over 4 meter har også været opfyldt i 4 af de sidste 10 år. Selvom sigtdybden er faldet fra mere end 5 meter i 2008 til lige ved 3 meter i 2011, er det også her for tidligt at afgøre om det er en ny negativ trend eller det skyldes en ustabil sø, der stadig er under forandring. 5. FOSFOR OG KVÆLSTOFDYNAMIK Selvom restaureringsindgrebet i Furesøen er rettet mod fosfor og ikke kvælstof, gennemgås udviklingen i begge næringsstoffer i det følgende. 5.1 Overfladevand Udviklingen i årsgennemsnittet i total-fosfor og -kvælstof i overfladevandet er vist i Figur 5-1. I en fire-årig periode i starten af 1990'erne måltes der af ikke nærmere klarlagte årsager usædvanlig høje fosforkoncentrationer ( µg/l) i Furesø. Siden er niveauet faldet, og faldet fortsatte også i de tre første år efter iltningen og nåede ned omkring 60 µg/l. Siden er niveauet steget til omkring 80 µg/l, og det er svært et se en udviklingstendens. Niveauet er langt fra vandplanens "støtteparameter-værdi" på 25 µg/l. Niveauet er også væsentlig over det niveau på ca. 40 µg/l, der kan forventes, når søen med tiden kommer i balance med den nuværende belastning (beregnes ved en simpel fosfor-model, en såkaldt Vollenweider-model). Figur 5-1 Udviklingen i den årsgennemsnitlige koncentration i overfladevandet af total-fosfor og total-kvælstof siden Vandplanens krav, der forventes at være opfyldt i 2015 er vist til sammenligning. For total-kvælstof er der sket et jævnt fald gennem de sidste 20 år fra µg/l til nu omkring µg/l. Selvom der efter nogen stagnation skete et fald efter 2003, kan det tolkes som

13 10 værende en del af den langsigtede udvikling, efter at der bl.a. blev indført kvælstofrensning på Stavnsholt rensningsanlæg i Faldet kan dog være forstærket af en øget denitrifikation som følge af det forøgede iltindhold i bundvandet. De forhøjede værdier i 2003 og 2006 hænger uden tvivl sammen med blågrønalge-blooms i de to år. 5.2 Fosfor i bundvandet Det der normalt bidrager til at opretholde fosfor- og klorofylniveauet i en sø under aflastning, er den interne belastning, dvs. frigivelse af tidligere aflejret fosfor fra sedimentet. Det er en proces, der som tidligere nævnt forstærkes af iltfrie forhold - som netop skabes af en høj algeproduktion. Dvs. en selvopretholdende ond cirkel, der kan brydes ved f.eks. manipulation af fiskebestanden, binding af fosforen med aluminium eller ved iltning af bundvandet, og som kan fastholdes f.eks. ved at der etablerer sig et udbredt plantedække der binder yderligere næringssalte. Den brydes også af sig selv, hvis den eksterne belastning er lav nok, men det kan tage lang tid. Figur 5-2 Når springlaget dannes i forsommeren starter en opbygning en pulje af opløst uorganisk fosfor i bundvandet fra omsætning af nedsynkende organisk stof og især frigivelse fra sedimentet. Figuren viser udviklingen i fosforkoncentrationen i bundvandet i de perioder hvor der er springlag. Prøvetagningen ændres i 2007, se teksten for forklaringer. Figur 5-2 viser udviklingen i koncentrationen af uorganisk fosfor i bundvandet siden 1990, dvs. den viser kun data i den periode fra maj til oktober, hvor der er springlag. Figuren viser en række meget stejle kurvestykker, der illustrerer at koncentrationen af uorganisk fosfat stiger i løbet af sommeren som følge af frigivelse fra sedimentet. Efter iltningen starter i 2003 er den maksimale koncentrationen i bundvandet (og dermed frigivelsen fra sedimentet) noget lavere og forholdsvis stabil fra år til år, selv om der sker en mindre stigning i løbet af perioden svarende til udviklingen i total-fosfor i overfladevandet. Denne stigning er dog større end den ser ud. I 2007 ændres analysestrategien, fra separate analyser af de 4-5 prøver der tages under springlaget, til kun at omfatte en blandingsprøve. Indtil 2007 viser Figur 5-1 udviklingen i den dybeste prøve hvorefter værdien for blandingsprøven er afbildet. Havde situationen været uændret ville man forvente at kurven havde udvist et mindre fald efter Det sker ikke; tværtimod. Det særlig interessante ved denne kurve (Figur 5-2) er, at der skete et ganske drastisk fald i den interne belastning i årene inden 2003, og ekstrapolerer man den udvikling nogle ganske få år frem, ser det ud til at søen mindst ville have nået samme niveau i intern belastning, som den har nu, også uden ekstra ilt.

14 Uorganiske næringssalte i overfladevandet Algerne er selv en del af total-fosfor og total-kvælstof, men det der styrer deres vækst er tilgængeligheden af uorganiske næringssalte i overfladevandet i vækstperioden. Betragtes derfor udviklingen i uorganiske næringssalte (ortofosfat, samt summen af kvælstofforbindelserne nitrit, nitrat og ammonium) på Figur 5-3 ses at uorganisk fosfor stort set følger variationen i total-fosfor (Figur 5-1), mens koncentrationen af uorganisk kvælstof falder efter starten af iltningen. Desuden er koncentrationerne af fosfor og kvælstof nu af samme størrelsesorden. Faldet i uorganisk kvælstof kan skyldes en øget denitrifikation på grund af de forbedrede iltforhold. Figur 5-3 Udviklingen i sommergennemsnittet i overfladevandet af uorganisk kvælstof (NO 2+3 og NH 4) og i uorganisk fosfor (PO 4) før og efter iltningen af bundvandet startede i Bemærk at N og P her er afbildet på samme akse. 5.4 Begrænsende næringssalte Søers algevækst betragtes almindeligvis som begrænset af tilgængeligt fosfor. Hvis de ligger i landbrugsoplande, hvor der er rigeligt med kvælstof, samtidig med at fosfor bindes hårdt til sedimentet, er fosfor det begrænsende næringssalt. Mindre end en tredjedel af Furesøs opland er landbrug, og en del af dette er extensivt drevet. Når søen desuden har været belastet af husspildevand, der har et højt fosforindhold er muligheden for kvælstofbegrænsning til stede. Alger bruger kvælstof og fosfor i et forhold på ca. 7:1. Under dette forhold må kvælstof regnes begrænsende og også i intervallet op til 14:1 kan kvælstof være begrænsende. Forholdet mellem årsgennemsnit af totalkvælstof og total-fosfor varierer i Furesø mellem 4 og 12, mens forholdet mellem de uorganiske salte i vækstperioden varierer mellem 1 og 4. Da uorganisk kvælstof samtidig forekommer i meget lave sommerkoncentrationer (10 30 µg/l), betyder det at algevæksten i kortere eller længere perioder er kvælstofbegrænset. 6. SEDIMENTUNDERSØGELSE I april 2009 blev der udtaget en sediementkerne fra søens dybeste sted, den blev analyseret, og resultaterne blev sammenlignet med en tilsvarende prøve udtaget i 1998 /11/ kernen på ca. 30 cm s længde blev dateret, og det kunne beregnes, at der historisk (40 år tilbage i tiden) havde været en akkumuleringsrate på 1615 g tørstof m -2, 2,50 g fosfor (P) m -2, og 22,5 g jern (Fe) m -2. Den årlige sedimentation svarer til, at sedimentoverfladen årligt tilføres et ca. 1,5 cm tykt lag. På baggrund af undersøgelserne vurderes det, at der blev tilført tilstrækkeligt jern til sedimentet ved sedimentation til at det meste af den mobile P fraktion, tilbagehol-

15 12 des, hvis jern holdes på en oxideret form, f.eks. ved iltning (mobilt P udgjorde ca. 50 % af total P i overfladesedimentet). I 2009 blev samme station undersøgt og sedimentet analyseret med samme metoder dog kun ned til 3 cm s dybde. Der blev også målt fosfor- og jernfrigivelse ved in situ betingelser hvad angår temperatur. Effluksene blev målt både under iltede og under iltfri forhold (figur 6-1). Med hensyn til overfladesedimentets fosforindhold i de øverste 3 cm er der næsten ikke sket ændringer fra 1998 til Koncentrationen er faldet fra 31,3 g P m -2 til 27,0 g P m -2 med samme andel af potentielt mobilt P i 2009 som i Det meste af den mobile P er bundet til oxideret jern. Den største ændring findes i puljen af oxideret jern, som er vokset fra 18,3 g m -2 i 1998 til 46,4 g m -2 i Også puljen af totalt jern er vokset i 0-3 cm s dybde. Figur 6-1 Frigivelse af fosfor fra sedimentet under hhv. iltede (tv.) og iltfri (th.) forhold i Grunden til, at frigivelsesraten fra det iltfrie sediment falder efter 50 dage, er formodentlig, at det er et laboratorieeksperiment med en 3 cm sedimentsøjle, hvor der ikke løbende sedimenteres frisk materiale på overfladen og ikke tilføres fosfor fra dybereliggende lag /11/. Overfladesedimentet fra 2009 kan ikke sammenlignes direkte med overfladesedimentet fra 1998 i denne undersøgelse, idet den gamle overflade nu ligger i ca. 14 cm s dybde. Alligevel fremtræder de to sedimenter forbavsende ens hvad angår puljen af mobilt P og totalt P. Der er derimod sket en forøgelse af jernpuljen i overfladesedimentet og andelen af oxideret jern er også steget. Det betyder, at der er skabt bedre forhold for tilbageholdelse af P i overfladesedimentet så længe jernpuljen er oxideret. Hvis iltningen standses vil der ske en frigivelse af den jernbundne P-pulje; det vurderes at ca. en tiendedel af puljen kan frigives på en sommersæson med 5 måneders iltfrit bundvand. Frigivelse sker ikke kun fra det undersøgte overfladelag (0-3 cm); men også fra dybere liggende sediment. Hvad angår oxideret jern, så tabes knap halvdelen af puljen fra overfladelaget i samme periode. Det kan formodes, at ved standsning af iltningen, vil overfladesedimentet miste sin evne til at tilbageholde fosfor i løbet af 2-3 år, og at P-frigivelsen vil øges fra år til år. Det er dog påfaldende, at puljen af mobilt (overvejende jernbundet) P ikke er øget som følge af iltningen. Dette kan skyldes, at kun ganske lidt af vandsøjlens fosfor når at sedimentere til bunden på 34 m s dybde. Den samlede pulje af mobilt P på stationen (0-10 cm s sedimentdybde) blev i 1998 opgjort til >15 g P m -2. Hele denne pulje kan blive potentielt frigivet hvis iltningen standses. Den nuværende koncentrationsøgning til ca. 200 µg/l i løbet af sommeren svarer til en frigivelse af i alt ca. 8 t fosfor under springlaget eller ca. 2 g P m -2. Det er bemærkelsesværdigt at frigivelsen var faldet til 3-4 g P m -2 allerede inden iltningen startede, fra et niveau på over 10 g P m -2 i starten af 1990'erne. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem den faktiske fosfordynamik i søen, og det der kan måles på udtagne sedimentkerner.

16 13 7. ALGER OG UNDERVANDSVEGETATION 7.1 Planteplankton På Figur 7-1 vises sammensætningen af algebiomassen i sommerperioden i årene Sammensætningen er udtrykt som volumen af de forskellige algegrupper i mm 3 /l, og samtidig er klorofylniveauet fra Figur 4-1 vist på figuren. Algevolumen og klorofylkoncentration følges som forventet ganske tæt og algevolumen har ligesom klorofylkoncentrationen generelt udvist et fald over perioden, men med store år-til-år-udsving. Sammen med ændringen i biomassen er der sket et skift i planktonsammensætningen; først fra dominans af de næringskrævende blågrønalger til dominans af furealger og siden et skift mod et blandingssamfund af furealger og kiselalger. Figur 7-1 Planteplanktonets volumenbiomasse og sammensætning i sommerperioden (1. maj til 30. september) Der er ikke udtaget prøver til algebestemmelse siden Sommergennemsnittet af klorofylkoncentration er vist til sammenligning. Skiftene i planktonsammensætningen må betragtes som positivt. Furealger er mindre tolerant overfor næringssaltbelastning end blågrønalger, og de seneste års blandingssamfund med lave biomasser er et udtryk for, at planktonalgesamfundet i Furesø er under udvikling og formentlig kommer til at indeholde flere rentvandsarter. Der er dog stadig år (især 2003 og 2006) med større og mindre blågrønalge-blooms. 7.2 Undervandsvegetation Furesøen var engang internationalt kendt for sin udbedte og artsrige undervandsvegetation, men som konsekvens af den stærke eutrofiering forsvandt hovedparten af den unikke vegetation fra søen - både målt i antal arter og i arealudbredelse. Et af delmålene med restaureringen var derfor at understøtte og sikre undervandsvegetationen, således at den igen ville være udbredt til mindst 6 meters dybde og således at Store Kalv igen ville blive vegetationsdækket. Vegetationenens dybdeudbredelse afhænger især af lysforholdene ved bunden, og lysnedtrængningen afhænger af sigtdybden og klorofylkoncentration. Men udover at være en indikator for vandets klarhed har bundvegetationen også en stabiliserende virkning ved selv at binde næringsstoffer i biomassen og dermed gøre dem utilgængelige for planktonalgerne. Vegetationen fungerer desuden som substrat for filtrerende organismer, især den invasive vandremusling, der medvirker til at holde planktonniveauet nede. Den gavnlige effekt af bundvegetationen betragtes traditionelt som temmelig begrænset pga. hovedbassinets stejle sider og dermed lille areal med velegnede dybder for vegetation. Storkalv udgør dog omkring 20 % af søarealet med en dybden

17 14 under ca. 4 meter, og der må forventes et tæt samspil mellem vandfase og vegetation. Vegetationens stabiliserende effekt på næringsforholdene er dog ikke helt entydig, idet den foruden at binde næringssalte fra vandfasen også optager næringssalte fra sedimentet, og disse næringssalte frigives når planterne nedbrydes. Normalt sker dette dog om efteråret og ikke i vækstsæsonen. Vegetationsundersøgelserne i Furesø viser, at vegetationen, efter at have været trængt tilbage til omkring 2 m s dybde, siden midten af 1990-erne langsomt har bredte sig i takt med at lysforholdene (som er en funktion af sigtdybden) er blevet forbedret. Tilstanden har dog været ustabil, og bl.a. har den max. 4 m dybe i Store Kalv været længe om at blive genbevokset, selvom lysforholdene var til stede. Forklaringen er sikkert, at sedimentet har været for ustabilt og iltfattigt for rodfæstede planter, og at lysforholdene generelt er dårligere i Store Kalv end i hovedbassinet. Figur 7-2 Dybdeudbredelse af rodfæstede planter og kransnålalger og af trådalger i Furesøs hovedbassin i årene Der er ikke lavet vegetationsundersøgelser i hovedbassinet siden Næste undersøgelse er planlagt til På Figur 7-2 ses udviklingen i undervandsvegetationens dybdeudbredelse. Vegetationen har haft udvist en særdeles positiv udvikling i dybdeudbredelse siden første halvdel af 1990'erne, hvor den havde nået et lavpunkt. I 2003 og 2006 blev den positive udvikling dog midlertidig brudt af en udsædvanlig varm sommer og en tidlig og stor opblomstring af blågrønalger. Sigtdybden var på intet tidspunkt over 2 m i sommermånederne juni, juli og august 2006, og i en lang perioden var den endda under 1 m. Lyset blev dermed allerede på et tidligt tidspunkt slukket for undervandsvegetationen. Dybdeudbredelsen af rodfæstede planter blev mere end halveret og der fandtes ikke rodfæstede planter på større dybder end 3,5 m. Tilbageslagene var dog ikke langvarige. I 2008 blev der registreret en dybdegrænse på hele 13,5 m for rodfæstet vegetation. Det er aldrig registreret før, heller ikke i forrige århundrede. Det skal dog retfærdigvis tilføjes at de nyere undersøgelser er foretaget med dykker, mens de gamle undersøgelser blev foretaget med kasterive. Selv med rekord-sigtedybden i 2008 er det dog svært at forklare så stor en dybdeudbredelse. I følge /8/ kan man på baggrund af data indsamlet fra Furesø siden 1911 opstille følgende sammenhæng mellem vegetationens dybdegrænse og sommersigtdybden for Furesø: Dybdegrænse= 6,29*ln (gennemsnitssommersigtdybde)-1,64. Da sommersigtdybden var ca. 5 meter, kan det på baggrund af ovenstående formel forventes at vegetationens dybdegrænse ville være omkring 8,5 meter. Dybdegrænse opfylder under alle omstændigheder rigeligt restaureringens mål med hensyn til undervandsvegetation.

18 15 Betragter man udviklingshistorien (Figur 7-2) er der ikke noget der tyder på at restaureringen har haft indflydelse på denne udvikling. Store Kalv har siden 2006 ikke indgået i overvågningsprogrammet for Furesø, men selvom der ikke er direkte målinger, tyder iagttagelser på, at hele Store Kalv i 2009 var dækket af rodfæstet vegetation. I 2010 blev Store Kalv dækket af den invasive vandplante smalbladet vandpest i en grad, så vegetationen stort set forhindrede al sejlads med rutebåd og lystbåde i området. Fænomen gentog sig ikke i 2011, men det er tegn på at vandplanterne er på vej tilbage som følge af den generelle forbedring af især lysforholdene. Figur Antallet af registrerede arter/grupper af undervandsvegetation i Furesøs hovedbassin i Sammen med dybdegrænse og arealudbredelse har også artsantallet af undervandsvegetation været stigende siden 90 erne. På Figur 7-3 ses antallet af registrerede arter/grupper i hovedbassinet. I 2005 og 2008 blev der registeret hhv. 27 og 23 forskellige arter og grupper. Det registrerede artsantal reagerede ligesom dybdeudbredelsen stærkt på blågrønalge-bloomet i 2006 og der blev kun registreret 9 arter inklusiv trådalger. De mange arter er dog formodentlig ikke forsvundet helt fra søen, da de allerede genfindes i På baggrund af vegetationsundersøgelsen 2008 og den foreløbige udvikling i Store Kalv, kan det konkluderes at vegetationen i Furesø har gennemgået og stadig gennemgår en positiv udvikling. Forholdene er dog forsat ustabile, og en usædvanlig vejrmæssig sæson kan stadig forstyrre mange års positive udvikling. 8. KONKLUSION Iltningsprojektet og fiskemanipulationen startede 2003, og for de vandkemiske parametre findes nu så lange måleserier både før og efter indgrebene, at det er muligt forsigtigt at konkludere på resultaterne. For planktonsammensætning, vegetationsudbredelse og fiskeundersøgelser er måleserierne ikke så komplette, men det er trods alt også her muligt, at drage nogle konklusioner om udviklingen ved sammenligning med perioden før restaureringsindgrebene startede. 8.1 Furesøs udvikling Flere af delmålene for Furesøs udvikling har gennemgået en positiv udvikling siden Enkelte af forbedringerne skyldes uden tvivl iltningen, mens andre bedst tolkes som en fortsættelse af den udvikling, der allerede foregik inden indgrebet. Som en direkte effekt af iltningen er der nu mere end 4-6 mg ilt/l under springlaget i den kritiske sensommer periode.

19 16 Dyrelivet på bunden er ikke undersøgt siden 2006, men havde da som følge af de forbedrede iltforhold undergået en positiv udvikling i både biomasse og diversitet, og i hvert fald den ene af de to tilbageværende reliktkrebs havde bredt sig til større dybder. Der er ingen grund til at tro at denne positive udvikling ikke er fastholdt. De forbedrede iltforhold betyder, at et større bundareal og et større vandvolumen med et rigere fødeudbud er tilgængelig for fiskene. Efter en selektiv opfiskning af skidtfisk (især skalle og brasen) i årene havde fiskebestanden opnået en gunstig sammensætning, og især aborren så ud til at have konsolideret sig. En balanceret fiskebestand med færre skidtfisk og flere rovfisk kan via fødekæde-effekter betyde mindre planteplankton og dermed klarere vand. Fiskebestanden har ikke været undersøgt siden 2006, men man kan håbe at ændringen har været blivende. Det var forventet, at en af de væsentligste effekter af iltningen af bundvandet ville være en reduktion af fosforfrigivelsen fra sedimentet i de iltfri sensommerperioder og dermed give en reduktion i det generelle fosforniveau i Furesøen. Frigivelsen af fra sedimentet var i årene inden 2003 faldet støt, og det umiddelbare fald i frigivelsen, der skete efter 2003, var ikke større, end det der tilsyneladende ville være nået, hvis man fremskrev det hidtidige fald med 2-3 år. Frigivelsen har siden varieret en smule, men uden en tydelig retning. Det totale fosforniveau fortsatte også den hidtidige trend med et lille fald i årene efter 2003, men det er siden steget en smule og er nu tilbage på niveauet før iltningen startede. Dette niveau er mere end dobbelt så højt, som det mål der oprindeligt blev sat for restaureringen, og mere end tre gange så højt som det mål (25 µg/l), vandplanen har opstillet for Det generelle kvælstofniveau (total-kvælstof) har udvist mindre fald over tid, men med stigninger i år med blågrønalgeblooms. Faldet efter 2003 er ikke stort, men ser ud til at være mere stabilt end for fosfors vedkommende og er nu lavere, end det har været i mere end 30 år. Dette kan blot være et udtryk for den langsigtede udvikling i søen efter nedsættelse af belastningen, men det kan også skyldes en øget denitrifikation som følge af iltningen. Sidstnævnte understøttes af, at der er sket et fald i niveauet af uorganisk kvælstof i overfladen siden iltningen startede. Der er ikke sket et tilsvarende fald i niveauet af uorganisk fosfor. Klorofylkoncentrationen (dvs. algemængden) varierer meget fra år til år, men trenden har været faldende siden starten af 1990'erne, og denne trend er fortsat efter Sommerklorofylkoncentrationen nåede et foreløbigt minimum i , hvor de kommende krav om 12 µg/l var opfyldt i tre år i træk. Siden har klorofylniveauet været stigende, men om det blot er et "naturligt" udsving som udtryk for at niveauet endnu ikke har stabiliseret sig er det for tidligt at udtale sig om. Sigtdybden er tæt koblet til klorofylkoncentrationen og har derfor, set over en 20-årig periode, været stigende. Trenden er dog mindre tydelig end for klorofyl, men efter mere end 10 år uden positiv udvikling, øgedes sommer-sigtdybden efter 2006 (der til gengæld var det dårligste år siden 1993) til et hidtil uset maksimum på 5,2 m i 2008, og målet om 4,0 m sommersigt var opfyldt i 4 år i træk. Siden 2008 har sigtdybden dog været faldende og var i 2011 tilbage på niveauet fra før Udbredelsen af bundvegetation er via lysnedtrængningen tæt koblet til sigtdybden, og bundvegetationens dybdegrænse har udviklet sig meget positivt fra et lavpunkt på 2-3 meter i starten af 1990'erne til over 13 meter i Selvom der ikke er foretaget målinger siden 2008, og selvom dybdegrænsen formodentlig igen er reduceret (parallelt med sigtdybden), må det forventes, at målet om en dybdegrænse på mere end 6 m stadig er opfyldt. Det har det faktisk været siden 1998, bortset fra årene 2003 og Selv om der skete et alvorligt tilbageslag i 2006, er det positivt og overraskende, at dybdegrænsen allerede to år efter var øget med hele 10 meter. Det tyder på et velegnet sediment og en god frøbank og viser, at vegetationen hurtigt kan medvirke til at konsolidere en positiv udvikling. De 3-4 "gode år" fra 2007 til 2009 med lavt klorofylniveau, stor sigtdybde og (i det omfang det er målt) stor dybdeudbredelse af vegetation er ikke afspejlet i næringssaltniveauerne. Ændringen kan i stedet være en effekt af den ændrede fiskebestand, og de sidste 2-3 års sti-

20 17 gende klorofyl og faldende sigt kan så tolkes som at ændringen ikke har været permanent og at fiskebestanden er faldet tilbage til den tidligere sammensætning. Næste fiskeundersøgelse er planlagt til sommeren 2012 og den vil give en indikation på, om denne tolkning kan være korrekt. Udviklingen i Furesø efter restaureringsindgrebene stemmer godt overens med de generelle erfaringer fra tilsvarende projekter i Danmark og i udlandet. Ilttilførsel til bundvandet medfører forbedrede iltforhold, og en reduktion i ammoniak- og fosforkoncentration i bundvandet, mens der sjældent sker forbedringer i overfladevandet, med mindre der samtidig sker en reduktion af den eksterne belastning, /6/, /14/, /15/. Opfiskning af fredfisk kan ofte give tydelige effekter på vandkvaliteten i de første 2-6 år, hvorefter de fleste søer "falder tilbage". Fosforkoncentrationen og den eksterne belastning er også her afgørende for, om der opnås permanente effekter /15/. På den anden side, hvis belastningen er lav nok, er behovet for fiskemanipulation mindre, idet fiskebestanden forholdsvis hurtigt reagerer på et lavere fosforniveau, /13/, /14/. 8.2 Anbefalinger Det er for tidligt at fastslå, at Furesø for alvor er sluppet af med sine miljøproblemer. Selvom forbedringerne i søens tilstand har været betydelige gennem de sidste 20 år, er næringssaltniveauet stadig højt og tilstanden under stadig forandring; den har endnu ikke været stabil i en længere periode. Furesø er en del af et Natura 2000-område og er dermed underlagt særlig beskyttelse mod forringelse. Det kan derfor, af forsigtighedsgrunde, ikke umiddelbart anbefales at stoppe iltningen, selvom effekten på kvaliteten af overfladevandet tilsyneladende er stærkt begrænset. Hvis iltningen stoppes nu, vil der under alle omstændigheder blive iltfrit ved bunden i sensommeren i en årrække endnu, til skade for bunddyr og fisk, og der vil yderligere kunne frigives en pulje af bunden fosfor. Ser man på den langsigtede udvikling, er der dog ingen grund til at tro, at det generelle fosforniveau i overfladevandet vil stige. Søen er på grund af sin lange opholdstid endnu ikke i balance med de reducerede tilførsler af kvælstof og fosfor. Hvis iltningen alligevel stoppes, må det anbefales at overvågningen øges, således at effekten bliver grundigt beskrevet og analyseret. Det må anbefales, at iltningsudstyret bibeholdes i driftsklar stand i nogle år endnu, således at iltningen kan genoptages, hvis analyserne viser, at det er formålstjenligt. Den kommende sommers fiskeundersøgelse vil vise, om fiskebestanden er faldet tilbage til tidligere tiders dominans af brasen og skalle. Det vil efterfølgende være rimeligt at vurdere, om der er kommet ny viden, der anfægter konklusionerne i nærværende rapport, og det vil være rimeligt at genoverveje handlemulighederne, og især om fiskemanipulationen skal gentages eller suppleres. De hidtidige erfaringer fra Furesø og fra udlandet peger entydigt på, at den eneste måde at opnå en stabil forbedret vandkvalitet, hvor både klorofyl-, fosfor- og kvælstofmål er opfyldt, er ved at reducere den eksterne belastning. Klorofylniveauet kan muligvis bringes ned, med øget sigtdybde til følge, ved manipulering af fiskebestanden, men erfaringer viser, at indgrebet skal gentages med mellemrum, hvis ikke også næringssaltbelastningen nedsættes. I den kommende sæson (2012) bliver der foruden vandkemi også undersøgt fisk, planktonsammensætning og bundvegetation, og det vil herefter være muligt at konkludere på den hidtidige fremtidige udvikling med lidt større sikkerhed.

21 18 9. REFERENCER /1/ Larsen, M.B., Fabricius, P. (red) Restaurering af Furesø en næringsrig sø nær København. Sammendrag af oplæg ved konference 22. og 23. maj /2/ Skaarup, P Restaureringsprojektet - Iltning. Indlæg ved konferencen Restaurering af Furesø en næringsrig sø nær København, 22. og 23. maj /3/ Naturstyrelsen Vandplan Øresund. Hovedvandopland 2.3, Vanddistrikt Sjælland. /4/ Rudersdal Kommune Status for vandkemi, sigtdybde og undervandsvegetation i Store Kalv, maj juni Statusnotat, 5 pp. /5/ Höhener, P., Gächter, R Nitrogen cycling across the sediment-water interface in an eutrophic, artificially oxygenated lake. Aquatic Sciences 56:2, /6/ Gächter, R., Wehrli, B.1998.Ten Years of Artificial Mixing and Oxygenation: No Effect on the Internal Phosphorus Loading of Two Eutrophic Lakes. Environ. Sci. Technol., 32, /7/ Fishcon og Carl Bro Detailprojekt for iltning af Furesø. Fishcon og Carl Bro, 2003 /8/ Sand-Jensen, K. et al years history of vegetation decline and recovery in lake Fure, Denmark. Journal of Ecology. 96, 2: /9/ Furesø Kommune Furesø Effekt af ilttilførsel. Rapport udarbejdet af Rambøll, 24 pp /10/ Furesø Kommune Furesø Effekt af ilttilførsel. Rapport udarbejdet af Rambøll, 26pp /11/ Jensen, H.S Notat om sedimentforholdene i Furesøen. Sammenligning af sedimentprøver fra 1998 og analyserne udført af H.S. Jensen og 2009-analyserne af M. Jensen, Syddansk Universitet. Undersøgelsen i 2009 er finansieret af CLEAR (Center for Sørestaurering, SDU) /12/ Søndergård, M Næringsstofdynamik i søer med fokus på fosfor, sedimentet og restaurering af søer. Doktordisputats. /13/ Jeppesen, E. et al Lake responses to reduced nutrient loading an analysis of contemporary long-term data from 35 case studies. Freshwater Biology 50: /14/ Liboriussen, L. et al Effekt of hypolimnetic oxygenation on water quality: results from five Danish Lakes. Hydrobiologia 2009, 625: /15/ Liboriussen, L. et al Sørestaurering i Danmark. Del I: Tværgående analyser. Faglig rapport fra DMU nr /16/ Liboriussen, L. et al Sørestaurering i Danmark. Del II: Eksempelsamling. Faglig rapport fra DMU nr /17/ Breukelaar, A.W., Lammens, E.H.R.R., Klein Breteler, I.G. P., Tatrai, I Effects of benthivorous bream (Abramis brama) and carp (Cyprinus carpio) on sediment resuspension and concentrations of nutrients and chlorophyll a. Freshwater Biology, 32: