TEGN. PÅ INNOVATION OG LÆRING Anne Kirketerp vil have de studerende til at omsætte viden til handling TEMA side 4-11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEGN. PÅ INNOVATION OG LÆRING Anne Kirketerp vil have de studerende til at omsætte viden til handling TEMA side 4-11"

Transkript

1 05 4. årgang 2010 idéudvikling, innovation og iværksætteri i undervisningen TEGN PÅ INNOVATION OG LÆRING PIONERMAGA Anne Kirketerp vil have de studerende til at omsætte viden til handling TEMA side 4-11 Side MØD PIONERPRISVINDERNE I Vildbjerg holder eleverne lærerne som slaver. Og i Aalborg skal de kommende pædagoger tænke i egen virksomhed. Side INNOVATIV UDVEKSLING NEIS laver kurser og holder konferencer om iværksætteri og innovation for jyske og fynske undervisere. Nu indtager netværket hovedstaden. Side PIONERLANDET Al undervisning i Skotland skal være baseret på entreprenørskab og foretagsomhed. Og det virker.

2 INTRO kolofon forord 2 PIONERMAGASINET 05 V er udgivet af Undervisningsministeriet V i samarbejde med Hands On Business Redaktion Charlotte Romlund Hansen, Undervisningsministeriet (ansvarshavende) Nicolai Seest, Hands On Business Freelancejournalister Laura Engstrøm Rasmus Thirup Beck idé Hands On Business Grafisk tilrettelæggelse, layout og omslag Pia Maarup Carlsson, Insats Fotos Nicky Bonne, Anders Hviid og Momo Friis Forsidefoto Nicky Bonne korrektur Tine Munch Schumann Undervisningsministeriet, Kommunikationssekretariatet Produktion Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet, Kommunikationssekretariatet 1. udgave, 1. oplag, marts 2010: styk ISBN: ISBN: (www) ISSN: (trykt) ISSN: (online) V Internetadresse: Yderligere eksemplarer af magasinet i trykt udgave kan ikke bestilles. Der henvises i stedet til onlineversionen Repro og tryk Rosendahls Schultz Grafisk Trykt med vegetabilske trykfarver på ubestrøget, miljøcertificeret papir Printed in Denmark 2010 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationssekretariatet i Undervisningsministeriet, telefon eller e-post: Synspunkter i artiklerne er udtryk for de interviewede personers egne holdninger De børn og unge, som går i skole og er under uddannelse nu, er dem, der i fremtiden skal finde løsninger på samfundets udfordringer udfordringer, som vi ikke kender endnu. Det er en opgave, der kræver høj faglighed og evnen til at kunne se muligheder, tænke nyt og omsætte ideer til værdi. Med regeringens strategi om uddannelse i entreprenørskab bliver der sat fokus på netop disse kompetencer og på nødvendigheden af at styrke unges evne til innovativ ideudvikling. Mange steder i Danmark arbejdes der med innovative undervisningsforløb, og jeg hører ofte fra lærere og undervisere, at deres elever og studerende bliver gladere og mere engagerede i at uddanne sig efter et møde med den didaktik, der styrker deres innovative og entreprenante kompetencer. Det skal vi holde fast i. Det er vigtigt, at lærere og undervisere er opmærksomme på, hvad der virker, og tager det med videre i nye forløb og projekter. De skal have kompetencerne til at observere de tegn, der viser, at noget virker i undervisningen tegn på innovation. Jeg er glad for, at vi med uddelingen af Pionerprisen har mulighed for at sætte fokus på nogle af de projekter, hvor disse tegn på innovation kommer til syne. Endnu mere glædeligt er det at se, at så mange lærere og undervisere har modet og kompetencerne til at prøve kræfter med nye undervisningsmetoder så mange, at pionerprisdommerne fandt det nødvendigt at uddele to særpriser på Pionerdagen 09. Jeg håber, at der til uddelingen af Pionerprisen 10 vil være endnu flere gode undervisningsprojekter og tegn på innovation. Jeg vil derfor med dette Pionermagasin i hånden opfordre alle ledere, undervisere og lærere til at lade sig inspirere til at bringe innovationskraften i spil på uddannelsesinstitutioner over hele landet. Tina Nedergaard Undervisningsminister indhold V Ministerens forord, side 2 V Velkommen til 05, side 3 V TEMA: TEGN PÅ INNOVATION OG LÆRING Foretagsomhedsdidaktik: Omsæt viden til handling, side 4-7 Relationskompetence: Optræd konstruktivt over for elever, kolleger og forældre, side 8-9 Sådan kan lærerne lede efter tegn på innovation, side V TEMA: PIONERDAGEN Tag med til Pionerdagen 09, side Mød årets pionerprisvindere, side Sådan tilmelder du dig Pionerprisen, side 18 V Pioneruddannelsen er kommet for at blive, side 19 V Hos NEIS kan du udveksle dine innovationserfaringer, side V Undervisningspionerlandet Skotland, side V Det innovative danmarkskort, side 24

3 INTRO Velkommen til 05» Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem stimulerer elevers og studerendes evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi eller med andre ord at være entreprenørielle. Vi skal i Danmark ikke blot være veluddannede, men også entreprenørielle.«sådan indleder regeringen sin»strategi for uddannelse i entreprenørskab«fra november Der er tale om en strategi, der bygger videre på den hidtidige indsats, men samtidig ønsker regeringen, at entreprenørskab skal på skemaet i folkeskolen og ungdomsuddannelserne, og det skal ind i studieplanerne i de videregående uddannelser. Målet er, at alle elever og studerende udvikler innovative kompetencer, så de kan bidrage til vores samfunds udvikling ved at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi. Høj faglighed skaber værdi På rigtig mange uddannelsesinstitutioner har der i flere år været arbejdet med entreprenørskab på mange forskellige måder i undervisningen. På bagsiden af dette nummer af har vi skrevet rundt for at få en idé om de mange initiativer og projekter, der er i gang over hele landet. Og det er strømmet ind med fortællinger om små og store projekter overalt i landet. I denne omgang er der kun plads til et mindre udvalg, men gå ind på hjemmesiden og se, om jeres projekt er med. Alle projekterne vidner om, at entreprenørskab ikke længere bare er en smart idé for nogle få ildsjæle, men at ildsjælene nu har fået stort følgeskab af kolleger, ledere af skoler og uddannelsesinstitutioner og ikke mindst politikere, der tror på, at høj faglighed i vores uddannelsessystem skal kombineres med, at elever og studerende skal kunne omsætte denne faglighed til gode værdifulde løsninger for vores samfund. Ildsjæle smitter ildsjæle Sidste forår blev Pioneruddannelsen søsat. Et efteruddannelsesforløb med fire moduler af én dags varighed. Hen over sommeren 2009 blev et pilotforløb gennemprøvet, og de første 20 lærere er nu i gang med at inspirere kolleger på egen skole, så flere kan få lyst til at prøve nye innovative undervisningsformer. Efter pilotforløbet er der planlagt to afprøvningsforløb mere, inden det færdigudviklede efteruddannelsesforløb overdrages til professionshøjskolerne. Kan man uddanne ildsjæle? Det ved jeg ikke. Men jeg ved, at deltagerne på de første hold har været begejstrede og efter et modul haft svært ved at vente med at komme hjem til egen undervisning og prøve alt det nye af. Engagerede undervisere på modulerne har smittet deltagerne med deres begejstring og tro på, at innovative undervisningsformer giver elever og studerende nyt indhold og mening med undervisningen. Virker det kan man med rette spørge. Målsætningen er at skole unge med innovative kompetencer. Men hvordan måler vi det? De fleste undervisere er vant til med mellemrum at træde et skridt tilbage og se på sine elever på afstand, om de nu lærer det, de skal rent fagligt. På samme måde skal underviserne træde et skridt tilbage for at vurdere, om eleverne udvikler deres innovative kompetencer. Opgaven er bare ikke så entydig, for hvad er det, man som underviser skal se efter? Hvilke tegn viser underviseren, om eleverne er i gang med at udvikle innovative kompetencer? I dette nummer af er der sat fokus på nogle enkle metoder til underviserne som en hjælp til at definere disse tegn. Disse tegn kan fungere dels som pejlemærker for den undervisning, man planlægger, og dels som input til en mere kvalificeret diskussion efterfølgende af, hvilke undervisningsformer der virker, når innovative kompetencer skal udvikles. Det er en diskussion, vi alle ser frem til. Pionerprisen Til september 2010 uddeles Undervisningsministeriets Pionerpris igen. Vi håber igen på et flot felt af gode projekter ved tilmeldingen til prisen i juni Mangler du inspiration, er jeg sikker på, at der findes en ildsjæl i nærheden, som vil hjælpe dig enten en, som er i gang med et projekt (se bagsiden), eller som er blevet inspireret gennem Pioneruddannelsen. God Pionerlyst! Charlotte Romlund Hansen Specialkonsulent, Undervisningsministeriet 3

4 TEMA TEGN PÅ INNOVATION OG LÆRING Foretagsomhed kommer ikke af sig selv... 4 Det er svært at definere foretagsomhed, men det behøver ikke betyde, at man skal undlade at lære sine elever og studerende om det. Det vigtigste er, at man med konkrete opgaver engagerer dem til at handle. Det mener Anne Kirketerp, der har forsket i såkaldt»foretagsomhedsdidaktik«. V Af Rasmus Thirup Beck / Foto Nicky Bonne De danske studerende fra folkeskoleeleven til den universitetsstuderende er generelt for dårlige til at handle. De har en masse viden, men har svært ved at omsætte den til noget, og omvendt mangler de motivation til at lære, fordi de ikke kan se meningen med det. Det kan deres lærere dog med nogle relativt lette greb ændre på. Det er den generelle konklusion på den forskning, Anne Kirketerp, der har en ph.d. i innovativ didaktik, har foretaget. Hun kalder selv sit felt for»foretagsomhedsdidaktik«og mener, at»innovativ didaktik«er tomme ord, fordi al undervisning som udgangspunkt bør være nytænkende.»foretagsomhedsdidaktik er undervisning, som helt konkret understøtter folks evne til at omsætte deres viden til glæde for både andre og sig selv. Det lærer man ved at arbejde med personlige og sociale kompetencer og ved at læreren giver de studerende mange krav om at handle,«forklarer Anne Kirketerp, der i dag er ansat på Aarhus Entrepreneur ship Centre under Aarhus Universitet, hvor hun arbejder med at udvikle foretagsomhedsundervisningen. V I trekantsmodellen, som vises i baggrunden på billedet, skal alle hjørner være tilgodeset som en del af entreprenørskabsundervisningen. Personlige kompetencer Karakterstyrker og læringsstile. Hvem er jeg? Hvad er jeg god til? Hvordan er jeg god til noget? Faglig viden Hvad er en forretning? Hvor kommer pengene fra? Enkeltfaglige områder (regnskab, markedsføring osv.). Sociale færdigheder Relationskompetence. Handlingstillid (Skubmetoden).

5 TEMA TEGN PÅ INNOVATION OG LÆRING 5

6 TEMA TEGN PÅ INNOVATION OG LÆRING Større foretagsomhed øget self-efficacy tanker og input Visualisering om handlinger... underviserne skal 6 Hun henter blandt andet inspiration fra de tre grundige casestudier, hun i forbindelse med ph.d.en udførte på blandt andet Babson College i USA og ved Kaospiloterne i Danmark. Babson College, der er berømt for at uddanne folk til at være iværksættere, er hendes yndlingseksempel. Her bliver de studerende belønnet for at være aktive i undervisningen, og det er en del af pensum, at man på første år får dollars til at etablere en virksomhed for. Målet er ikke, at den skal have succes, men at man prøver.»når de skal forklare, hvorfor de gør, som de gør, så siger de:»tanke uden handling er frugtesløs«. De siger selvfølgelig også, at handling uden tanke er farlig, men pointen er, at de tvinger de studerende til at gøre noget.«fra ligeglad til engageret Når man gør det, lærer man simpelthen sine elever og studerende noget så abstrakt som iværksætteri et begreb, der ellers er så luftigt, at mange viger bort fra det. De får»internaliseret«det at handle på deres viden, som det hedder med et indlæringsudtryk fra socialpsykologien. De opnår dog meget mere end det. Lærere, der arbejder med foretagsomhed, vil nemlig også opdage, at de via sådanne konkrete, fysiske opgaver ofte får den fjerdedel af klassen med, som normalt sidder bagerst og dagdrømmer eller laver ballade.»lige nu mister uddannelsessystemet en stor flok, primært drenge, fordi de ikke er gearet til bare at sidde og lytte. De skal lave noget konkret se pointen med de opgaver, de får. Denne drenge-pige-problematik skriger på foretagsomhedsdidaktik, som helt generelt kan gøre folk i stand til at forstå, hvad de skal bruge undervisningen til,«forklarer Anne Kirketerp.»Det skal begynde i folkeskolen. Ellers kommer de her på universitetet uden nogen som helst idé om at handle. Så er de blevet for tunge i r...,«tilføjer hun.

7 TEMA TEGN PÅ INNOVATION OG LÆRING forandrende handlinger Skubmetoden transformation fra tanker til handling Modellen beskriver bevægelsen fra at have tanker om noget til at have en visualisering om at handle på baggrund af tanker og endelig over til, at der gennem et krav om handling et skub er sket en forandrende handling. Den forandrende handling sætter en refleksion i gang om, hvordan handlingen kan forbedres og forandres, hvad der igen former nye tanker og visualiseringer om handlinger, som skal skubbes til forandrende handlinger osv. skubbe på Hendes egne fire tænkte eksempler fra ph.d.-afhandlingen om undervisning i forretningsmetoder illustrerer tankegangen. I eksempel 1 sidder du til fire lektioner og hører om forskellige forretningsmetoder. Du har ingen forretningsidé og ved ikke, hvad du skal bruge informationen til. Efter de fire timer går du hjem og glemmer, hvad du har hørt. Resultat: ingen eller blokeret læring, da der ikke er ændret tænkning eller handling. I eksempel 2 sidder du til de samme fire lektioner, men nu har du på forhånd en forretningsidé og relaterer helt automatisk din egen idé til de muligheder, underviseren præsenterer. Bagefter går du hjem og tænker over, hvad du selv ville gøre. Resultat: afventende læring og ændret tænkning om et område. I eksempel 3 sker det samme som i eksempel 2, blot siger underviseren til sidst:»jeg vil gerne have, at I sætter jer ned nu og beskriver, hvilken type forretningsmetode der passer bedst til jeres forretningsidé. Jeg vil gerne have besvarelserne på om ti minutter«. Resultat: emnet for forelæsningen bliver internaliseret og gjort til noget, hvor du kan ændre tænkning. Hermed er du skubbet på vej til handling, og læringen bevæger sig fra afventende til integreret læring. I eksempel 4 sker det samme som i eksempel 3, men nu bliver du ydermere skubbet til at handle helt konkret i henhold til din forretningsmodel for eksempel ved at du rent faktisk skal starte din virksomhed op. Det sidste eksempel kan blive til en ændret tænkning og adfærd og dermed integreret læring.»og det er foretagsomhedsdidaktik,«konstaterer Anne Kirketerp, der har lavet en trekantsmodel, der beskriver, hvordan man i praksis bruger denne viden i sin undervisning og en Skubmodel om, hvordan det med, at underviserne skubber, virker. V Kontakt Anne Kirketerp på eller for yderligere information om foretagsomhedsdidaktik og relationskompetence. Anne kirketerp Specialkonsulent, ph.d. ved Aarhus Entrepreneurship Center, Aarhus Universitet. Ekstern forsker ved Universe Research Lab. Uddannelse Ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet Cand.pæd.psyk., danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) i Visuel Kommunikation, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet BA, Tekstilfaglærer, Skals Håndarbejdsseminarium Kunsthåndværker (væver), Carl Malmstens Kunstskole, Øland, Sverige Født 1972 i Århus. To børn. Bosat i Rønde. 7

8 TEMA TEGN PÅ INNOVATION OG LÆRING Egtved Skole satser på relationskompetencer 8 Ledelsen på Egtved Skole i Vejle Kommune havde på egen hånd besluttet at arbejde med anerkendende pædagogik, og så dukkede det kommunale projekt Mange måder at lære på op. Derefter blev fokus indsnævret til forbedring af relationskompetencer. V Af Rasmus Thirup Beck / Foto Nicky Bonne Det hele begyndte med noget så kedeligt som en spørgeskemaundersøgelse men dog en nogenlunde berømt undersøgelse ved navn God Skole, som havde været brugt i den meget sete TV 2-udsendelse SKOLEN verdensklasse på 100 dage. Undersøgelsen handler om elevernes trivsel, og den sammenholdt ledelsen med en vilkårsundersøgelse blandt skolens pædagogiske personale. De to undersøgelser afslørede en kløft mellem elever og lærere, fortæller skoleleder Villy Raahauge:»Der var et dilemma mellem elevernes lyst til at lære og lærernes krav til en god undervisningssituation.«den indsigt brugte ledelsen så nogle måneder på at tygge på, og de var selv nået frem til, at vejen til at mindske kløften mellem elever og lærere skulle være anerkendende pædagogik. Før de selv gik i gang med dette arbejde, dumpede der imidlertid en gave ned fra himlen i form af Vejle Kommunes omfavnelse af projektet Mange måder at lære på, som er udviklet af forskerne Hans Henrik Knoop og Anne Kirketerp fra Universe Research Lab. Alle 35 skoler i kommunen blev omdannet til ét stort forsøgscenter, hvor hver skole fik ressourcer til på hver sin måde at udvikle både faglighed og trivsel blandt elever, pædagoger og lærere. På Egtved Skole valgte man hurtigt at fokusere på et af de redskaber, som er en del af Anne Kirketerps foretagsomhedspædagogik, nemlig relationskompetencer.»det var dér, lærerne mente, at det gik galt,«forklarer Anne Kirketerp.

9 TEMA TEGN PÅ INNOVATION OG LÆRING Ny stemning på lærerværelset Relationskompetence går kort sagt ud på at blive bedre til at optræde konstruktivt og anerkendende i forhold til sine medmennesker i lærernes tilfælde primært i forhold til eleverne, men også forældre og kolleger. I stedet for at fokusere på det, der ikke fungerer, skal man trække de gode ting frem. Det skaber bedre trivsel, og den pædagogiske tanke bag er, at elever lærer bedre, når de har det godt.»i praksis handler det om, at læreren bruger sig selv, anerkender eleverne og ser dem, hvor de er. I stedet for at gå i konflikt med elever, der ikke gør, som man ønsker, vil vi altid forsøge at se på elevernes ressourcer,«forklarer Villy Raahauge.»Før var det almindeligt at skyde skylden på elevernes adfærd, hvis undervisningen ikke fungerede. Nu er det meningen, at lærerne skal bringe sig selv i spil finde ud af, hvad de kan gøre bedre.«og hvordan gør man så det? Hans Henrik Knoop og Anne Kirketerp tog en ældre gennemprøvet psykologisk metode, Marte Meo-metoden, i brug: Alle lærerne skulle filmes en halv time i en undervisningssituation, og så skulle de bagefter sammen med deres team udpege de»gyldne øjeblikke«på videoen de passager, hvor de behandlede klassen og de enkelte elever helt rigtigt. Disse videooptagelser kom til at fungere som reelle øjen åbnere for de fleste af lærerne.»nu ved de, hvad deres pædagogiske kompetencer er. De har set sig selv udefra og fundet ud af, hvad der virker,«forklarer Anne Kirketerp, der synes, at projektet har været en»kæmpehamrende succes«. Og Villy Raahauge er enig. Han synes, det er det bedste projekt, han har været med til i sine 12 år som skoleleder, fordi»det rykker«. Han fortæller dog også, at det har været en grænseoverskridende oplevelse for lærerne og pædagogerne.»det er meget følsomt. Man giver af sig selv som lærer undervisning er ikke bare et samlebåndsprodukt og derfor kan man nærmest føle, at det er ens person, der er til vurdering.«alle lærere gik dog fra videoseancen med en positiv følelse, og selvom der ikke er nogen målinger til at bekræfte det det kommer, når eleverne snart skal igennem God Skole-undersøgelsen igen synes skolelederen, at der er en ny stemning på lærerværelset. Lærerne brokker sig ikke over eleverne mere, men taler positivt om dem. Fornemmelsen blev bekræftet af et hold praktikanter, som var på skolen i nogle uger.»de kom ind på mit kontor og sagde:»det er da helt utroligt med den måde, der bliver talt om børnene på lærerværelset«. Det havde de ikke oplevet andre steder, og de var meget begejstrede,«fortæller Villy Raahauge, der også selv har arbejdet med sine relationskompetencer.»det er ikke nemt det er ikke noget, man bare ryster ud af ærmet. Man er nødt til at arbejde fokuseret med det. Jeg kan som leder for eksempel let komme til at fortabe mig i administration og så gå ud fra, at mine ansatte fint klarer sig selv. Men jeg er nødt til at se dem og følge deres arbejde.«i løbet af foråret skal lærerne igennem endnu et mindre videoprojekt, denne gang med fokus på klasseledelse. Der er mere information om Marte Meo-metoden på V TO LÆRERE OM AT ARBEJDE MED RELATIONSKOMPETENCER Marianne Balsgaard 57 år, dansklærer Hvad har forløbet betydet for din undervisning?»jeg har hele tiden været bevidst om, hvor vigtige relationskompetencer er, så jeg regnede med, at jeg kunne det. Men det har været superdejligt at få egne øjne på sin undervisning og få at vide, at man gør nogle gode ting. Jeg er blevet mere sikker på det, jeg gør, og så gør jeg det mere.«hvordan var det at se sig selv på video?»altså, det første, jeg reagerede på, var udseendet. Jeg syntes, mit tøj var forkert. Jeg måtte lige sluge, at det var mig. Og så fandt jeg jo ud af, at det ikke var spor farligt, og at vi gjorde det for hinanden.«hvordan reagerer dine elever på det, du har lært?»det en tillidsøvelse ligesom at kaste sig selv ud til sine kolleger og så blive grebet. Jeg har nok ikke ændret så meget, for jeg vidste, hvor vigtigt det er at møde eleven. Det har bare været godt at se med egne øjne, at det fungerer.«mario Volkmann 30 år, matematik- og historielærer Hvad har forløbet betydet for din undervisning?»det har betydet, at jeg i nogle situationer, som man før bare har taget for givet, nu er blevet bevidst om, hvad jeg gør. Kameraet ser jo ting, som man ikke selv ser. Når jeg er i et stort klasselokale, ved jeg for eksempel, at jeg skal bevæge mig mere rundt og komme tæt på alle eleverne. Og så er jeg blevet opmærksom på mit kropssprog.«hvordan var det at se sig selv på video?»det er noget, man lige skal vænne sig til, men jeg er ret nyuddannet, og fra seminaret er jeg vant til meget gruppearbejde og evaluering, så det var ikke så slemt. Andre var mere påvirkede, men alle var glade bagefter.«hvordan reagerer dine elever på det, du har lært?»det er et godt spørgsmål. Jeg begyndte for det første først efter sommerferien sidste år, så det er svært at sammenligne, og for det andet er det svært at pege på noget konkret. På længere sigt tror jeg helt sikkert, det vil kunne ses.«9

10 TEMA TEGN PÅ INNOVATION OG LÆRING 2,5 Lærerne skal på antropologisk feltarbejde Selvstændig Socialt omgængelig Helhedstænkning 2 1,5 1 0,5 Tænke i tilstødende branch Samarbe Kommunikere med kunde 10 Vejen til innovativ undervisning går via innovationsforskende undervisere. Sådan lyder budskabet fra lektor Dorrit Sørensen. Vilje til nye udfordringer Åben for nytænkning Idéskabende Nysgerrig Omsætte Kreativ V Af Rasmus Thirup Beck / Foto anders hviid Hvad er det egentlig for noget, det der innovation? Hvad handler det om? Og hvordan gør lærerne det til en del af deres undervisning? Begrebet, tankegangen og implementeringen af en pædagogisk praksis, der fører til elevernes innovative kompetencer, bliver let meget abstrakt og virkelighedsfjern. Modtrækket er at gøre innovation så konkret og anvendelig som muligt. Det har været den røde tråd for lektor Dorrit Sørensen, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, siden hun i 2004 begyndte at arbejde med innovation i uddannelsessammenhæng. Og en af vejene til indsigt i innovationspraksis går via det antropologiske feltarbejde, forklarer hun.»vi skal have lærerne til at forske, undersøge og eksperimentere,«som hun siger. Lærerne skal lede efter tegn på innovation, derefter samarbejde om betydningen af tegnene og sætte resultatet på en formel, der kan skabe rum for en innovativ praksis i klasserummet. Det giver lærerne en metode til at fremme elevernes kompetencer gennem de værktøjer og processer, som iværksættes i et innovationsforløb. Dorrit Sørensen peger på tre kategorier, hvor det er interessant at lede efter tegn på innovation i skolesammenhæng på organisationsniveau, i grupper i forbindelse med samarbejde og på individplan. Og jo bedre læreren er i stand til at genkende disse tegn og oversætte tegnene til pædagogisk praksis, jo mere konkret bliver de handlinger, der fører til innovative kompetencer. Antropologiske tegn Og hvordan lærer man så at finde tegn at tænke antropologisk? Dorrit Sørensen, der ud over at undervise på Pioneruddannelsen underviser på Professionshøjskolen Metropols eksterne innovationsuddannelse, har udviklet en række redskaber og metoder, der kan hjælpe lærerne, for eksempel: Observations- og interviewguider Skemaer til at kategorisere tegn inden for udvalgte områder, der har betydning for en innovationskultur for eksempel evalueringspraksis, mødeformer, samarbejdskultur, samspil med omverdenen og virksomheder, opgavetyper osv.

11 er TEMA TEGN PÅ INNOVATION OG LÆRING jde tværfagligt Samarbejdsvillig ideer til praksis elevens kompetenceprofil Aktuelt niveau Ønsket niveau Kompetencespindet 11 Kategorisering af innovative kompetencer for eksempel helhedstænkning, kvalitetsbevidsthed, kreativitet, åbenhed, kommunikation med flere Kompetencespind, hvor lærerne arbejder med en grafisk model, der visualiserer udviklingen af elevernes innovative kompetenceprofil (se model ovenfor).»antagelsen er, at når lærerne har været ude at undersøge og analysere de data, de har samlet, er det nemmere at forandre og forny praksis eller blive enige om det eksisterende,«forklarer Dorrit Sørensen, der udklækkede ideen med den innovationsforskende underviser over en lang periode:»indsigten var længe undervejs. Jeg har arbejdet mange år med evaluering af pædagogisk praksis og har ofte tænkt på, at undervisere generelt har svært ved at tale sammen om eller sætte ord på, hvad det er, de gør i klasserummet. Det antropologiske feltarbejde giver lærerne et fælles udgangspunkt for at udfolde innovationspædagogik,«konstaterer Dorrit Sørensen. Derfor skal læreren selv lære at forske! V Kontakt Dorrit Sørensen på for yderligere information om lærerens antropologiske feltarbejde, kompetencespind med mere. Dorrit Sørensen har været med til at udarbejde et værktøj, som lærerne kan bruge til at måle elevers/studerendes innovative kompetenceprofil. Lærerne definerer selv en række innovative kompetencer for eksempel samarbejdsvillighed, kreativitet, nysgerrighed, idégenerering, vilje til nye udfordringer, selvstændighed med flere. Hver af disse kompetencer beskrives med tegn, og disse kompetencer inddeles så i fire niveauer på en skala fra 0 til 3: Niveau 1 Eleven KENDER til kompetencen, men har brug for supervision (skalatrin 0-1). Niveau 2 Eleven KAN VARETAGE kompetencen selvstændigt (skalatrin 1-2). Niveau 3 Eleven ER RUTINERET og har indgående viden om dette område (skalatrin 2-2,5). Niveau 4 Eleven ER EKSPERT har specialiseret og teoretisk viden om emnet (skalatrin 2,5-3). Når elevens kompetenceniveau er afklaret og tastet ind, bliver selve kompetencespindet udarbejdet, og det kan så bruges til det videre arbejde. Se eksempel på et spind her på opslaget.

12 PIonerdagen på rejse rundt blandt pionerer V Foto Momo Friis 12 REJSEPLANEN For Pionerdagen 09 Mine væsentligste opdagelser på 2. stop Lav en papirflyver, og send din drøm ud i verden! Pionererne blev udfordret til at give deres drømme luft under vingerne. Mine væsentligste opdagelser på 1. stop check-in kbh h 3 idéer til min videre rejse PRiSUDDELiNG check-out ØREStAD De spændte pionerer mødte op i Pionerloungen på Københavns Hovedbanegård og hilste på hinanden inden afrejse. Ingen af dem vidste på forhånd, hvad dagen ville byde på af nye udfordringer.

13 PIonerdagen Pionerdagens destinationer gav stof til eftertanke, og de mange nye indtryk blev vendt under frokosten her i Københavns åbne Gymnasiums nye lokaler på Carlsberg. Pionerdagen PIONERDAGEN 09 var en rejse ud i den københavnske undervisningsverden, hvor de mange pionerer stødte på roller i alle afskygninger: rollemodeller, omverdenens rolle i undervisningen, lærerroller og elevroller. Rejsens fire destinationer er alle institutioner, som på hver deres måde bryder med de traditionelle roller og rammer for undervisning: Københavns åbne Gymnasium, Hellerup Skole, Iværksætterhuset Niels Brock og Amager Fælled Skole. Sidste stop på rejsen var Ørestad Gymnasium, hvor Pionerprisen 09 blev uddelt. Årets dommerpanel havde besluttet, at der var to projekter, der fortjente Pionerprisen. De to vinderprojekter var Innovation gennem pædagogisk og socialt entreprenørskab af Katrine Schumann og Jesper Munksgaard fra University College Nordjylland og VildbjergCamp 09 af Jette Horsted Kjær fra Vildbjerg Skole. Der blev også uddelt to særpriser, der gik til Ikast-Brande Kommune og Katja Schwarz, Karsten Suhr, Hilde Schroll Jespersen og Annette Krath Poulsen fra Lyngby private Skole. Pionerdagen sluttede på Ørestad Gymnasium, hvor Pippi og Emil sørgede for, at pionerprisvinderne blev fejret med manér.

14 PIonerdagen Formålet med det otteugers forløb V At den studerende udvikler kompetencer til social og pædagogisk innovation i et samfundsmæssigt perspektiv. V At den studerende får blik for og handlekompetence til at agere interaktivt i forholdet mellem individ, institution og samfund. V At den studerende forholder sig innovativt til den pædagogiske opgave som en samfundsmæssig opgave. V At den studerende forholder sig innovativt til institutionen som kontekst for løsning af den pædagogiske opgave. 14

15 PIonerdagen Pædagoger med sans for meget mere end pædagogik På INNOvationsPÆDuddannelsen ved University College Nord lærer de studerende fra dag ét om innovation, kreativitet og lederskab. På fjerde semester skal de endda tænke i egen virksomhed. V Af Rasmus Thirup Beck / Foto Nicky Bonne og Momo Friis En pædagog kan spille guitar, lege og rydde op efter ungerne, og hvis hun er god til det, kan hun måske endda blive institutionsleder. Svarer dette nogenlunde til dit billede af en typisk pædagog, kan du godt tro om igen på University College Nord uddannes der pædagoger, som excellerer i at tænke kreativt og har kompetencer til alt muligt andet end de typiske pædagogarbejdspladser som fritidsordninger og vuggestuer. De pædagogstuderende på linjen INNOvationsPÆD kan for eksempel finde på helt egne virksomhedskoncepter. Det sidste har foreløbigt ét hold bevist i forbindelse med fjerde semesters projektforløb om Innovation gennem socialt og pædagogisk entreprenørskab, hvor de studerende i løbet af otte uger udvikler idé og design til nye tiltag inden for pædagogisk virksomhed. Dette debutforløb virkede så godt, at det vandt den ene halvdel af Pionerprisen 09. De to undervisere bag, Katrine Schumann og Jesper Munks gaard, vandt blandt andet prisen for netop at udfordre professionstænkningen.»vores studerende skal opdyrke deres ressourcer til at skabe en forretning og det er altså ikke normalt på pædagoguddannelsen,«som Katrine Schumann siger. Aldrig på institution Et af projektholdene udviklede for eksempel virksomheden AlternaFysio med fokus på at gøre mennesker med fysisk nedsat funktionsevne i stand til at handle selv. Ved hjælp af et brugerfokus fik de udviklet et»bevægelsesbælte«, der med meget stor sandsynlighed vil kunne blive sat i produktion.»jeg mødte en af de studerende fra det hold forleden, og han kunne konstatere, at det var det, han ville, når han var færdig. Han havde fundet ud af, at han er god til brugerdrevet innovation. Det er ikke sikkert, at han nogensinde kommer til at sætte sine ben i en pædagogisk institution, og han er ikke den eneste,«konstaterer Katrine Schumann, der i oktober selv tog konsekvensen af sin undervisning, sagde op og stiftede eget firma, communicate2innovate. De fem andre hold udviklede blandt andet HandiCarpediem et virtuelt netværk for både fysisk og psykisk handicappede og deres familier og TRIK et integrationsprojekt for voksne med anden etnisk baggrund end dansk, hvor de skal arbejde med teater og rollespil. Fælles for de seks ideer er, at de ved en efterfølgende bedømmelse af et eksternt ekspertpanel alle blev vurderet til at kunne lade sig gøre i virkeligheden. Om projekterne kan flyve eller ej, er dog stadig sekundært i undervisningssituationen, understreger Katrine Schumann.»Det overliggende succeskriterium for projektet er at få de studerende til at slippe forestillingen om, hvordan man bør være som pædagog, træde ind i kaos og så få dem til at blive der så længe, at noget nyt og værdifuldt former sig ud fra dét.«dommernes motivation Ved dette projekt blev dommerpanelet imponerede over, at projektet rent faktisk udfordrer professionstænkningen. Projektet er ambitiøst og har mulighed for stor spredningseffekt. Derudover sætter projektet fokus på vigtige kompetencer som socialt entreprenørskab og personligt lederskab. I projektet er det tydeligt, at det er de studerende, der er målgruppen, og sidst, men ikke mindst, trækker projektet på den nyeste teori på feltet. 15

16 PIonerdagen En camp for den vilde tanke Vildbjerg Skole har som den første folkeskole i Danmark holdt såkaldte innovationcamps. Vildbjerg Camp er lig med vild idéudvikling, sparring med rigtige virksomheder og lærere som slaver i 24 timer. V Af Rasmus Thirup Beck / Foto Nicky Bonne og momo friis 16 Dommerens motivation Dommerne blev imponerede over projektets metodiske tilgang, der i sig selv var meget innovativ. Derudover lagde dommerpanelet vægt på, at projektet tog udgangspunkt i en virksomhedsudfordring, og var meget imponeret over den meget velstrukturerede proces, der prægede projektet. Sidst, men ikke mindst, rummer projektet mange interessante og vidtrækkende perspektiver. Køkkenproducenten Kvik havde en konkret opgave: Hvordan kan man få børn og unge til at bruge køkkenrummet mere? Den opgave fik en gruppe utrænede, helt typiske 8.-klasse-elever smækket i hovedet med besked om at have en løsning klar 24 timer senere. Og så gik de ellers i gang med at idéudvikle, så det fløj med gule post-itsedler. Denne scene og en række andre udspillede sig kort efter åbningen af Vildbjerg Camp på Vildbjerg Skole i Herning Kommune. Campen var så stor en succes for både lærere, elever og tilknyttede virksomheder, at initiativtageren bag, lærer Jette Horsted Kjær, vandt den ene halvdel af årets Pionerpris. Hun har som såkaldt campmaker siden afholdt to andre camps på sin egen skole, en anden skole i kommunen har lavet noget lignende, og til foråret skal hun til Ikast-Brande Kommune for at holde endnu en. Konceptet virker nemlig.»campen handler om at få eleverne til at tænke kreativt på kommando. Umiddelbart tror man måske ikke, at 8.-klasse-elever har noget at tilbyde rigtige virksomheder, men så snart man får afdækket den idérigdom, der er i alle mennesker, så ser man, at de faktisk har masser at byde ind med,«forklarer 44-årige Jette Horsted Kjær, der i processen kan drage fordel af at have en fortid som produktudvikler i tekstilbranchen. Vildbjerg Camps leveregler V Man kan ikke sige nej til en idé, men man kan bygge videre på ideen ved at spørge:»ja, og «Det er forbudt at skyde en ide ned. V Én for alle, alle for én. Man står sammen i gruppen og arbejder fælles på at nå i mål med det bedst mulige resultat. V Der er pligt til at byde ind, hvis man har en idé til at gøre den/det fælles idé/projekt bedre. Man skal ikke sidde tilbage med en følelse af at brænde inde med noget. V Alt skal kunne bestå»mormortesten«. Man skal til hver en tid kunne forklare, hvad man har gang i, med få ord. V Klasselæreren er jeres»slave«i 24 timer med service på højeste plan både mad og drikke.

17 PIonerdagen»Vi vil i seng!«rent praktisk består idécampen af 24 hektiske timer, hvor en klasse deles op i hold, som får opgaver stukket i hænderne og så kastes ud i en kaotisk, men tilpas styret innovationsproces.»de bliver smidt ud på dybt vand, men med et sikkerhedsnet under sig,«som Jette Horsted Kjær siger. Det betyder, at de lærer at generere ideer og bruge en viden, de ikke vidste, de havde. Under campen er det lærerens fornemste opgave at træde et skridt tilbage og kun fungere som»slave«, der servicerer eleverne med mad til alle måltider og indimellem forkælelse med gulerødder, frugt, hjemmebagt kage, men ikke kan spørges til råds. Det kan til gengæld en gruppe særligt uddannede campguider fra det nærliggende handelsgymnasium og tekniske gymnasium. Det forhold, at skolens typiske»som omopgaver«på campen er afløst af rigtige opgaver stillet af rigtige direktører fra rigtige virksomheder, fungerer imidlertid som så stor en motivationsfaktor, at der forbavsende sjældent er brug for hjælp. Faktisk var en af erfaringerne fra den første lejr, at der i stedet er brug for begrænsning. Under evalueringen bad eleverne således om en sengetidsregel de ville simpelthen i seng tidligere.»hvis man ikke har den, arbejder og hygger de hele natten væk, og de havde konstateret, at det ikke er sjovt at skulle lave en præsentation for en virksomhed, når man er så træt, at man er ved at besvime,«fortæller Jette Horsted Kjær. Så nu er der sengetid klokken 23.30, hvilket ikke er et sekund for tidligt, for eleverne skal op igen klokken 6.00 for at have tid nok til at øve præsentationen for deres virksomhed kl Træthed eller ej, så har virksomhederne været begejstrede for de ideer, de er blevet præsenteret for. Kvik Køkken tog for eksempel forslag til et interaktivt køkkenbord og vendbare køkkenelementer med sig hjem, og ligesom flere af de andre involverede firmaer har de tilkendegivet, at der er fremtidspotentiale i ideerne. 17

18 PIonerdagen Tilmelding til Pionerprisen 10 Det tager kun 5minutter 18 hvad er pionerprisen? Pionerprisen blev første gang uddelt i 2007 og går til lærere og undervisere, der har mod til at gå nye veje med deres undervisning med det mål at udvikle elevernes kompetencer inden for idéudvikling, innovation og iværksætteri. Pionerprisen uddeles til undervisere i både folkeskolen, gymnasiet, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Både hele skoler, lærerteam og enkeltpersoner kan modtage Pionerprisen. For at være med i konkurrencen skal du eller I udarbejde en projektbeskrivelse af jeres pionerprojekt og undervisningsforløb. Fem projekter nomineres til prisen, og alle nominerede kommer med på en inspirerende studietur til USA. Pionerprisens vindere får oveni en pædagogisk dag for hele deres undervisningsinstitution. Læs mere på og tilmeld dit eget pionerprojekt til Pionerprisen 10 samme sted. Fristen for tilmelding er 15. juni. 0:00 0:33 Gå ind på og klik på Tilmeld projekt i menuen til højre. Herfra kommer du ind på siden Projekttilmelding, hvor du klikker på linket Tilmeld projekt. 0:33 1:15 Du er nu kommet ind på Pionerprisens profilside, hvor du som det første skal oprette et log-in. Indtast din , og find på et snedigt password, som du også kan huske, næste gang du logger ind. Klik på Registrer. 1:15 2:37 Du er nu kommet videre til siden, hvor du opretter din pionerprofil. Udfyld felterne, og klik på Opret. Herefter skal du logge ind og opdatere din profil med oplysninger om den institution, du kommer fra, og slutte af med at klikke på Opdater. 2:37 4:52 Du er nu klar til at oprette dit pionerprojekt. Start med at klikke på Projekter øverst i højre hjørne og herefter på Opret nyt projekt. Indtast alle de oplysninger, du har om dit pionerprojekt. Hvis du er i projektets startfase, er det ikke sikkert, du kan udfylde alle felterne, men du kan til hver en tid logge ind og tilføje oplysningerne hen ad vejen. Klik på Opret, og dit pionerprojekt er nu tilmeldt. 4:52 5:00 Klik på Log ud øverst i højre hjørne, og giv dig selv et klap på skulderen for den gode indsats. Tilmeld dit projekt senest den 15. juni 2010 på

19 pioneruddannelsen pioneruddannelsen bliver permanent Efter et år som pilotprojekt bliver Pioneruddannelsen nu et fast tilbud til innovationssultne undervisere. Uddannelsen er på kort tid blevet et tilløbsstykke. V AF Rasmus Thirup Beck Da Undervisningsministeriet for to et halvt år siden præsenterede Pionerprisen, var det med en dybereliggende ambition end blot at uddele en pris. Prisen skulle være det ydre symbol på det større arbejde, ministeriet satte i gang for at udvikle de danske unges innovative kompetencer. For at støtte op bag denne ambition blev Pioneruddannelsen udviklet i samarbejde med virksomheden Hands On Business og lanceret som pilotprojekt sidste år. Hensigten var at udstyre undervisere med konkrete værktøjer og metoder, der kunne forankre den innovative undervisning på de enkelte uddannelsesinstitutioner.»pionerprisen er ikke bare en event. Det er en kampagne møntet på de unge i uddannelsessystemet, og vil man nå dem, skal man have lærerne med. Vi kalder vores deltagere for pionerguider,«fortæller Charlotte Romlund Hansen, der som specialkonsulent i Undervisningsministeriet har ansvaret for Pionerprisen. Derfor nedsatte hun en arbejdsgruppe af innovative ildsjæle, som skulle udvikle Pioneruddannelsen, og nu, efter godt et års prøveperiode, har uddannelsen gjort sig fortjent til at blive et permanent tilbud til landets undervisere.»den har været en succes,«erklærer Charlotte Romlund Hansen.»Lærerne oplever, at de får nogle ting med hjem, som de kan bruge direkte i deres undervisning, og de har fået et netværk, som de kan dele deres erfaringer med. Og selvom vi endnu ikke har tal på, hvor meget deltagerne inspirerer deres kolleger, kan vi se, at der er mange ansøgere fra de skoler, hvor der har været folk af sted. Det smitter.«helt konkret har Undervisningsministeriet i starten af 2010 været nødt til at oprette flere kurser på grund af den store interesse og der er stadig flere interesserede undervisere på venteliste. Hvor den fast etablerede uddannelse vil blive forankret, er endnu uafklaret, for efter to år slipper Undervisningsministeriet ansvaret for den. Charlotte Romlund Hansen og hendes kolleger ligger, mens denne artikel bliver skrevet, i forhandlinger med en række professionshøjskoler. Det står dog klart, at den vil blive udbudt flere steder. ILDSJÆLE SOM UNDERVISERE For den arbejdsgruppe, ministeriet sammensatte for at bygge uddannelsen op, har arbejdet været en innovativ proces i sig selv. Gruppen har skabt noget fra bunden og leget sig frem til, hvordan deres ønsker til uddannelsen skulle komme til udtryk i konkrete øvelser. Alene det, at de blev bragt sammen, har ifølge Charlotte Romlund Hansen været en gevinst.»de, som har været med til at udvikle uddannelsen, er ildsjæle, der før levede hver deres liv på forskellige uddannelsesinstitutioner. Det har givet en fantastisk energi og skabt en masse nye forbindelser at lade dem møde hinanden.«ildsjælenes entusiasme kombineret med deres egne erfaringer fra det praktiske liv som undervisere har medvirket til, at Pioneruddannelsen er blevet både vedkommende og værdifuld for deltagerne. De efterhånden mange uddannede pionerguider har fået øjnene op for, at der er andet end den gængse undervisningsform, som kan give værdi i undervisningssituationen, konkluderer specialkonsulenten. Kan du give en karakteristik af en pionerguide?»det er en ildsjæl, der gerne vil arbejde med elevernes udvikling og læring, og det er en, der er modig som har is i maven og tør kaste sig ud på det dybe vand, det kan være at give slip på kontrollen med klassen. Og så er det en, der ved, at når man først har prøvet det, kan man ikke få armene ned.«fakta om Pioneruddannelsen V Pioneruddannelsens formål er at sprede budskabet om undervisning, der udvikler de studerendes/elevernes innovative kompetencer. Uddannelsen er rettet mod undervisere, og deltagerne bliver kaldt pionerguider, fordi de også skal inspirere deres kolleger. V Uddannelsen er rettet mod alle uddannelser fra folkeskoleniveau og op til akademi- og professionsbacheloruddannelser. V Folkeskolelærere, gymnasielærere, undervisere på sygeplejeskoler osv. undervises sammen. Man deltager i par, kollega med kollega. Et uddannelseshold vil bestå af mellem 22 og 26 deltagere fra forskellige uddannelsesinstitutioner. V Uddannelsen foregår over fire moduler fordelt ud over tre til seks måneder. Hvert modul tager en dag. V Hvor uddannelserne fremover vil være forankret, og hvor meget det vil koste at deltage, er endnu ikke afklaret. Hold øje med udviklingen på hvor alle nyheder vil blive offentliggjort. 19

20 NETVÆRK Her udveksles erfa Siden 2008 har Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS) lavet kurser og holdt konferencer om iværksætteri og innovation for undervisere. Indtil videre er 72 lærere fra 23 jyske og fynske skoler tilmeldt. Nu inddrager NEIS også Region Hovedstaden. V Af Laura Engstrøm 20 Når vicerektor Lise Hansen går fra et møde i Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS), har hun typisk fået en række ideer til, hvordan man kan bruge innovation i undervisningen.»primært får jeg inspiration af at være med til møderne. Jeg kan høre om, hvordan andre bruger innovative læringsprocesser. Og så har jeg helt konkret brugt en teknik om icebreaking, som jeg oplevede blive brugt på et af vores møder,«fortæller Lise Hansen fra Egå Gymnasium og forklarer, at icebreaking er nogle forskellige øvelser, som kan løsne op for en anspændt stemning og bryde isen, når medarbejdere eller elever skal præsenteres for et nyt projekt. Sammen med andre undervisere har Lise Hansen siden 2008 deltaget i de netværksmøder om innovation og iværksætteri i undervisningen, som NEIS arrangerer tre-fire gange om året. Initiativet til netværket kom fra Undervisningsministeriet på baggrund af regeringens globaliseringsstrategi fra Den har som mål at gøre Danmark til et af verdens førende iværksættersamfund.»der skulle være et organ, der viderebringer viden om entreprenørskab til underviserne på skolerne og uddannelsesinstitutionerne, og et sted, hvor de kunne sparre og dele erfaringer. Det er kernen i NEIS,«siger projektleder Rikke Kristensen Dunne fra Fonden for Entreprenørskab, der organiserer NEIS. Indtil nu har 72 lærere fra 15 grundskoler og otte gymnasier meldt sig, og der er plads til flere undervisere. Kravet til kommende brugere af netværket er blot, at de er undervisere i grundskolen eller en gymnasial uddannelse. NEIS indkalder til møderne, arrangerer workshopper, hyrer oplægsholdere og betaler forplejning for de netværksbrugere, der kommer langvejs fra.»det eneste, skolerne selv skal sørge for, er vikartimer til den underviser, der er bortrejst, samt dække egen transport. Men eftersom det kun er tre-fire gange om året, er det nok til at overskue,«siger Rikke Kristensen Dunne.

21 NETVÆRK ringer Årlig konference Ud over de tre-fire møder om året holder NEIS en årlig konference, hvor et centralt tema bliver taget op. Første gang handlede det om innovative og entreprenante processer i undervisningen, og ved den nyligt afholdte konference var temaet fundraising og relationer til omverdenen.»på konferencen har vi typisk mulighed for at gå mere i dybden. Det kan være et emne, vi har behandlet på et møde, eller en idé fra en af netværkets brugere,«siger Rikke Kristensen Dunne. NEIS lagde ud i Region Syddanmark og Region Midtjylland, siden kom Region Nordjylland med i 2009, i år bliver Region Hovedstaden inddraget, og næste år er det så Region Sjællands tur.»men selvom man kommer fra en region, der endnu ikke er inddraget i NEIS, skal man endelig ikke holde sig tilbage. Man kan sagtens tilmelde sig alligevel,«siger Rikke Kristensen Dunne. Forskellige baggrunde Måske kommer man for at høre andre grundskolelæreres erfaringer med entreprenørskab i de små klasser, eller om, hvordan et gymnasium har inddraget det lokale erhvervsliv. For selvom netværket består af undervisere med forskellige baggrunde fra både grundskole og gymnasium, kan de godt drage nytte af hinandens erfaringer og input, mener Rikke Kristensen Dunne:»Vi laver arbejdsgrupper på tværs af skolerne. Men det er klart, at man altid må tilpasse sig efter, hvilken årgang de pågældende undervisere arbejder med. Gymnasielærerne skal jo aftage de elever, der kommer fra folkeskolen, så det kan være interessant at høre, hvilke arbejdsformer de har været vant til.«vicerektor Lise Hansen har også oplevet at kunne bruge de erfaringer, hun har hørt fra nogle af folkeskolelærerne.»de fleste af medlemmerne i netværket kommer fra grundskolerne, og der har det været interessant at høre deres erfaring med for eksempel at inddrage virksomheder i undervisningen,«siger Lise Hansen. Hun har også gjort brug af en af oplægsholderne fra NEIS, da hun skulle arrangere en såkaldt pionerdag om innovation på gymnasiet. En oplægsholder på et møde kan være en som teaterinstruktøren Peter Langdal, der holdt oplæg om at få sit budskab ud, eller det kan være en virksomhed som LEGO, der fortæller om sit samarbejde med de lokale skoler. Når brugerne går fra et møde, skulle de gerne blive så inspirerede, at de ikke kan lade være med at fortælle om det.»hvis den viden så også breder sig til andre skoler eller til andre netværk, er vi lykkedes langt hen ad vejen,«som Rikke Kristensen Dunne siger. V Hvis man har lyst til at deltage i Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen, kan man kontakte projektleder Rikke Kristensen Dunne hos Fonden for Entreprenørskab på eller 21 Nu hedder det Fonden for Entreprenørskab Danmark skal være et land af iværksættere, og mange flere elever og studerende skal have undervisning i entreprenørskab. Det er i hvert fald regeringens strategi. Det styrende organ i den sammenhæng har indtil nu heddet Selvstændighedsfonden. Men nu har fonden fået en række flere opgaver blandt andet som videnscenter for entreprenørskab og har derfor skiftet navn. Det nye navn er Fonden for Entreprenørskab. Der er meget mere om NEIS og Fonden for Entreprenørskab på V

22 udsyn Skotland et helt pi Al undervisning i Skotland skal være baseret på entreprenørskab og foretagsomhed. Det er den alt andet end beskedne målsætning med programmet Determined to Succeed (DTS), som den skotske regering igangsatte i V Af Rasmus Thirup Beck Hele verden efterspørger innovation og iværksætteri; det er grundlaget for fortsat vækst, lyder det fra politikere i både øst, vest, nord og syd. Det er blandt andet derfor, at Undervisningsministeriet siden 2007 har belønnet de bedste eksempler på at indarbejde disse dyder i undervisningssituationer med Pionerprisen. Men der er stadigvæk kun tale om enkelte pionerlommer, som netop får priser, fordi de skiller sig ud. I Skotland har politikerne taget skridtet fuldt ud og siden 2003 arbejdet målrettet på at gøre pionerånden til hvermandseje. Med programmet Determined to Succeed (fast besluttet på at få succes, red.) er Skotland langsomt i gang med at skabe en iværksætterkultur, der skal gøre sig gældende hele vejen fra 1. klasse til 3. g.»i en indledende undersøgelse tilbage i 2001 fik vi at vide fra skotske virksomhedsledere, at skolebørnene ikke havde de bløde værdier foretagsomhed, samarbejdsevner, idéudvikling osv. som er nødvendige på en arbejdsplads. De kunne være ganske dygtige til deres fag matematik, sprog, kemi men uden forståelse for at sætte dem i spil med virkeligheden. De sagde også, at det er disse evner, et lille land som Skotland skal overleve på i den globale markedsøkonomi,«forklarer programmets leder, Sandra Ewen, til. Fra den erkendelse gik de videre til først at identificere de gode eksempler, ligesom Pionerprisen gør det. De fandt eksempler på lærere, der arbejdede med entreprenørskab i undervisningen, og lærere, der arbejdede sammen med virksomheder, men i stedet for blot at identificere good practice tog de dem under lup for at gøre dem almene.»vi ville gøre denne form for undervisning tilgængelig over hele Skotland på alle klassetrin,«siger Sandra Ewen. Samme sprog fra minister til elev Det er lettere sagt end gjort, vil den kvikke læser indvende. Men fakta er, at den ambitiøse målsætning langt hen ad vejen er indfriet, her hvor programmet nærmer sig sin syvårs fødselsdag. Og det er der en helt essentiel grund til, siger Sandra Ewen:»Alle dele af samfundet var med til at skrive den rapport, som regeringen siden skrev under på og gjorde til en del af sin politik. Der var lærere, seminarieundervisere, forskere, skoleledere, politikere og virksomhedsledere med, og derfor var alle sider af sagen belyst.«da regeringen så havde vedtaget målsætningen og tildelt projektet 22 millioner pund (cirka 183 millioner danske kroner, red.), var det ydermere afgørende, at det samme sprog er blevet brugt hele vejen fra regeringsniveau til undervisningssituationen. De officielle dokumenter om DTS-programmet bruger de samme vendinger som det kursusmateriale, lærerne arbejder med, når de bliver undervist i den nye læringsform. Og de bruger for deres del stort set det samme sprog, når de står i undervisningssituationen. Dertil kommer, at DTS fra begyndelsen har været tænkt som alt andet end en centralstyret plan. De lokale myndigheder overalt i Skotland har fået en liste med 20 mål for programmet, og så har de fået en pose penge til selv at føre det ud i livet på den måde, de mente var bedst.»vi siger, at vi har en partnerbaseret tilgang til at gå foran og lede. Vi er med andre ord flere om at tage ansvar, og det virker,«konstaterer Sandra Ewen. For eksempel er der kun 20 ansatte under hende i det nationale koordinationscenter, mens der er 166 ansatte lokalt, som kun arbejder for at implementere DTS. Sidst, men ikke mindst, har den skotske regering ændret selve læreruddannelserne og tilbudt kurser til dem, der allerede er uddannet. Succeshistorier Når Sandra Ewen i dag gør status på Determined to Succeed, kan hun konstatere, at der er masser af succeshistorier. Der er de helt konkrete som det forhold, at lærere er blevet uddannet i foretagsom undervisning, og at der på national basis nu er tre gange så mange partnerskaber mellem skoler og virksomheder som de 2.000, som regeringen håbede, der ville være på nuværende tidspunkt. Disse partnerskaber som er essentielle for den entreprenørbaserede læring, regeringen ønsker at indføre kan Ewen slet ikke holde op med at snakke om. Hun fortæller for eksempel ivrigt historien om den skole, hvor en hel årgang 6.-klasse-elever arbejdede sammen med madproducenten

"Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil!

Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! "Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! 3½ årig uddannelse til pædagog Idé, design, handling, evaluering Eksperimenter sammen med og i praksis Ikke laboratoriestudie Aktiviteter,

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2012 Ungdomsuddannelser DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske, samt undervisere og ledere tilknyttet en dansk

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN OG DA VINCI UNGDOMSUDDANNELSERNE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske,

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2013. Ungdomsuddannelserne

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2013. Ungdomsuddannelserne DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2013 Ungdomsuddannelserne DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske, samt undervisere og ledere tilknyttet en dansk

Læs mere

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB Introduktion Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har med støtte fra Velux Fonden igangsat et toårigt projekt, der vil hjælpe med at inkludere og fastholde socialt udsatte

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

TalentCamp Aalborg 2015 Klostermarksskolen

TalentCamp Aalborg 2015 Klostermarksskolen TalentCamp Aalborg 2015 Klostermarksskolen 29.01-02.02 2015 TALENTCAMP AALBORG 2015 TalentCampDK afholder TalentCamp for talentelever i 7. klasse på Klostermarksskolen den 29. januar 2. februar 2015. Du

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2015 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN OG DA VINCI UNGDOMSUDDANNELSERNE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske,

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING

INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING Konference Odense den 18. november 2015 INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING 1.- 6. klasse Skoleudvikling og innovationskultur v/ Elise Cramon skoleleder på Engbjergskolen vinder af Entrepreneurial

Læs mere

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshop Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshoppen talent på HG 1. Hvem er jeg? 2. Hvorfor er jeg her? 3. Hvad vil jeg underholde om? 4. Hvem er I? Positiv Clearence Vælg ½ postkort.

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

VIDEA Herning var vært for Startup Weekend

VIDEA Herning var vært for Startup Weekend Antoniya Doneva (ANTD) Fra: Antoniya Doneva (ANTD) Sendt: 13. december 2013 08:27 Til: Antoniya Doneva (ANTD) Emne: EiUs nyhedsbrev december EiUs nyhedsbrev udsendes hver anden måned for at give overblik

Læs mere

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE IDÉ OG PROCESUDVIKLING SAMT FACILITERING, OPSAMLING OG LAYOUT ER UDARBEJDET AF BY X

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

EiUs nyhedsbrev udsendes hver anden måned for at give overblik over projektets status og informere omkring kommende aktiviteter.

EiUs nyhedsbrev udsendes hver anden måned for at give overblik over projektets status og informere omkring kommende aktiviteter. Antoniya Doneva (ANTD) Fra: Antoniya Doneva (ANTD) Sendt: 7. februar 2014 13:34 Til: Antoniya Doneva (ANTD) Emne: EiUs nyhedsbrev februar EiUs nyhedsbrev udsendes hver anden måned for at give overblik

Læs mere

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis RYLA 2011 i Svendborg 6. - 7. og 8. maj 2011 Lederrollen Teori og praksis Velkommen til Svendborg En kær pligt for en borgmester er at efterkomme en opfordring til at byde velkommen til sin by. Derfor

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN KORTE OG MELLEMLANGE UDDANNELSER SAMT KUNSTNERISKE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende,

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Støtte og stimuering af talenter med henblik på at skabe en ny generation af vækstorienterede entreprenører og intraprenører Pål Fernvall, Projektleder,

Læs mere

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

VELKOMMEN Entreprenørskab på kryds og tværs

VELKOMMEN Entreprenørskab på kryds og tværs VELKOMMEN Entreprenørskab på kryds og tværs Det magiske kort som vælger dig!! Ta et kort og find en makker der har nogenlunde den samme håndtemperatur som dig selv Fortæl på baggrund af kortet hvilke tanker

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren?

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren? Hvad er din alder? Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? Cand. scient. og meritlærer Cand.merc. i Organisation og virksomhedsledelse, samt HD i Informatik Erhvervssproglig korrespondent Cand. mag tysk

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

ressourceaktiverende vejledning

ressourceaktiverende vejledning Certificeringskursus i ressourceaktiverende vejledning Dette kursus udbydes af Lederforeningen for VUC s udvalg for udvikling og efteruddannelse i samarbejde med Gnist. Kurset sigter på at udvide din eksisterende

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Ny energi i det nye skoleår

Ny energi i det nye skoleår Ny energi i det nye skoleår Kære lærere, elever, forældre, virksomheder Velkommen tilbage til ny energi, nye idéer, nye chancer og muligheder - et nyt skoleår. Vi har tanket godt op i ferien og er 100%

Læs mere

Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere

Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere November 2009 FORORD Vi skal alle være med til at sikre fremtidens vækst og velstand i Danmark. Alle har et ansvar og en rolle at spille, for at vi fortsat kan

Læs mere

Bueskyttens læring til lederne

Bueskyttens læring til lederne 1 Bueskyttens læring til lederne Vi sad 3500 ledere nede i konferencesalen, da han pludselig dukkede op på scenen foran os med en stor konkurrencebue. Han lagde en pil på, trak linen og pilen baglæns alt

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere