Semesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Semesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester bachelor MedIS/Medicin efterår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Den studerende lærer på dette semester om struktur og funktion i nervesystemet og bevægeapparatet. Nervesystemets anatomi og normale funktion inklusiv sanseapparatet gennemgås i deltaljer. Bevægeapparatet gennemgås på et mere generelt niveau med fokus på den principielle opbygning og funktion af knogle- og ledtyper, sener og skeletmuskulatur, og udviklingen af bevægeapparatet. Undtaget herfra er dog kraniet og rygsøjlens anatomi, der gennemgås i detaljer. Videre gennemgås hudens struktur og funktion med fokus på sansefunktionen, og undervises i udvalgte patologiske tilstande i bevægeapparatet.. Nervesystemets emner: Den perifere nerve, rygmarven, hjernestammen, lillehjernen, storhjernen, det somatiske og det autonome nervesystem, nervesystemets blodforsyning og cerebrospinalvæsken, og nervesystemets udvikling, I beskrivelsen af sanseapparatet gennemgås struktur og funktion af øjet, øret, ligevægts-, lugte- og smagssanserne. Der undervises også i den neurologiske undersøgelse, inkl. hjernenerverne. Lidelser i bevægeapparatet, nervesystemets somatiske og psykiske lidelser og deres farmakologiske behandling berøres kun let på 3. semester, og i højere grad på 5 semester. Sideløbende med modul 3.1 får de studerende mulighed for at arbejde med forskningsetik og den videnskabsteoretiske baggrund for lægevidenskabelig forskning i modul 3.3. Herefter introduceres de studerende til klinisk psykologi og aspekter af psykiatrien på modul 3.2 ved gennemgang af stress, angstlidelser, funktionelle lidelser, skizofreni, depression og bipolære affektive sindslidelser. Modul 3.4 er et projektmodul hvor temaet er muskel- og nerve fysiologi, hvorunder de studerende introduceres til et eksperimentielt projektforløb og formulering af hypoteser. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Studerende kan tale på dansk, selvom undervisning er på engelsk. De studerende danner ved studiestart selv studiegrupper af ca 6 studerende til brug ved dannelse af casegrupper (2 studiegrupper = 1 casegruppe) og til holddannelse ved kursus aktiviteter. Semestret består af 2 case-moduler: 3.1 Nervesystemet og bevægeapparatet I (5-6 uger) og 3.2 Klinisk psykologi (3 uger). Desuden består det af kursus modulet 3.3 Videnskabsteori og etik og projekt modulet 3.4. Modul 3.1, 3.2 og 3.4 afholdes i rækkefølge, således at et modul afsluttes før det næste begynder. Modul 3.3 afholdes fra semestrets start og forløber sideløbende med modul 3.1 og 3.2. Projekt modulet 3.4 starter efter afslutning af modul 3.2, dog forløber klinisk ophold i psykiatri på modul 3.2 sideløbende med projektmodulet 3.4. Modul 3.1 er et casemodul med tilhørende studiesalsøvelser, knoglesession og billeddannelse, kliniske øvelser, en introduktion til klinik ophold i ortopædi, klinisk ophold i ortopædi, et EEG/EMG kursus og korte integre-

2 rede temaorienterede kursusgange med en blanding af dissektion af friske præparater og mikroskopi af histologiske præparater. Modul 3.2 er et casemodul med tilhørende studiesalsøvelser, kliniske øvelser, en introduktion til klinik ophold i psykiatri og et klinisk ophold i psykiatri. Modul 3.3 er et kursus modul der består af 6x 3 timers sessioner, hvor der forelæses og arbejdes praktisk på en opgave indenfor emnet. Modul 3.4 er et projekt modul på 6-7 uger, der indeholder 2 forelæsninger vedr. publicering og referering af biomedicinske forskningsresultater. De studerende danner selv projektgrupper og vælger projekt ud fra et projektkatalog før projektets start. På 3. semester afholdes to semestergruppemøder, hvor alle aktiviteter på semestret evalueres. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Louiza Bohn Thomsen, lbt@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Louise Klit, louise@hst.aau.dk, School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side Semesterrum for medicin med industriel specialisering og medicin 3. semester bachelor Side 2 af 39

3 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul Nervesystemet og bevægeapparatet I / The Nervous System I 12 ECTS (inkl. 2 ECTS øvelser) casemodul Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Modulansvarlig: Torben Moos, tmoos@hst.aau.dk og Louiza Bohn Thomsen, lbt@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Eksamensansvarlig: Torben Moos, tmoos@hst.aau.dk og Louiza Bohn Thomsen, lbt@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Casemodul. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi Makroskopisk anatomi Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for rygsøjlen anatomi og identificere knogledele på røntgenbilleder Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet Redegøre for centralnervesystemets blodforsyning Beskrive dannelsen af cerebrospinalvæsken Beskrive hjernens ventrikelsystem, hjernens hinder og de mellemliggende hulrum Beskrive det perifere nervesystems principielle opbygning Beskrive det autonome nervesystems makrospisk erkendelige strukturer Mikroskopisk anatomi Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for nervesystemets histologi Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk Kunne beskrive de forskelle gliaceller og angive deres funktion Embryologi Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Beskrive udviklingsmæssige defekter i bevægeapparatet og deres betydning for funktionsnedsættelse hos det fuldt udviklede menneske Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse Beskrive de embryonale forhold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifida Side 3 af 39

4 Fysiologi Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af muskler, knogler og led Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon Kunne beskrive den synaptiske transmission og axon-potentialets udbredning Redegøre for hvor hjernebarkens forskellige vigtige funktioner er lokaliseret Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer Beskrive fænomenet bevidsthed Kende til fænomenet epilepsi og beskrive mulige årsagsforhold Kunne beskrive det normale EEG Kunne anvende apparatur til måling af elekrofysiologiske parametre Kende til neurodegenerative tilstandes påvirkning af neurotransmissionen Kunne beskrive neurotransmissionen ved almindeligt kendte senereflekser Beskrive det autonome nervesystems væsentligste funktioner Biokemi Redegøre for basale principper i centralnervesystemets biokemi Kende til syntesen af myelin af betydning for axon-potentialets udbredning Kunne identificere væsentlige neurotransmittere og kende deres syntese og virkning på en receptor Farmakologi og patofysiologi Gøre rede for typer og virkning af farmaka på det autonome nervesystem Redegøre for farmaka til behandling af smertetilstande Redegøre for farmaka til behandling af epilepsi og neurodegenerative sygdomme Redegøre for mulighederne for regeneration af nervevæv i det perifere nervesystem og centralnervesystemet Beskrive overordnede ophelingsmekanismer efter skade på knoglevæv Kende til fænomenet arthrose og dets patofysiologiske betydning for kronisk behov for smertestillende medicin Have viden om de mest almindelige hudproblemer Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Analysere betydningen af bevægelseshandicap i samfundsmæssig sammenhæng Færdigheder Kunne vurdere bevægeapparatet og nervesystemets funktionelle forhold ved kliniske undersøgelser Kliniske færdigheder Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet eller nervesystemet Fysiologi-øvelser De studerende udfører øvelser af nervesystemets funktion ved at undersøge hinanden i simple apparater. Der undervises i neurotransmission i motoriske og sensoriske, smerteførende ledningsbaner. Undervisningen understøtter den teoretiske undervisning i samme emner Kompetencer Efter dette modul kan man anvende sin viden om bevægeapparatet og nervesystemets struktur og funktion i fysiologisk sammenhæng. Man har endvidere en let forståelse for de sygdomsprocesser, der kan ramme bevægeapparatet og nervesystemet, og man kan formulere overordnede behandlingsforslag baseret på viden om symptomer ved nedsat funktion i bevægeapparatet og neurologiske udfald. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Side 4 af 39

5 Læren om det autonome nervesystems farmakologi fra 1. semesters kursus i Almen Farmakologi videre udbygges på 3. semester. Den studerende lære om struktur og funktion i nervesystemet og bevægeapparatet udbygges på 5 semester, hvor der indenfor nervesystemet udbygges med følgende overordnede emner: Den detaljerede opbygning af det perifere nervesystem; almindelig sygdomme i centralnervesystemet og det perifere nervesystem: deres sygdomspatogenese, almindeligste kliniske fremtoning baseret på tab af neurologisk funktion, eksisterende behandling og kortlægning af nye behandlingsmuligheder. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Casemodulet er på 12 ECTS og inkluderer et kursus i nerve og muskelfunktion på 2 ECTS. Der er skemalagt 25 forelæsninger, 4 studiesalsøvelser, 5 cases, 1 modulopgave, 3 kliniske øvelser, 1 klinik introduktion, 1 klinikophold og 4 praktiske øvelser. Herudover må der påregnes en del selvstudie for at opnå det ønskede niveau af viden, færdigheder og kompetencer. Det forventes at den studerende bruger i gennemsnit 40 timer på studiet ugentligt. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS og Medicin studerende på semesteret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Den studerende forudsættes af have gennemført 1 og 2 semester ved Medicin- og MedIS-uddannelserne i Aalborg. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske modulaktiviteter Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Modulopgave. Denne opgave Casevejledere stilles af modulkoordina- og modulkoor- toren i starten af modulet. dinator Opgaven løses i studie/projektgrupperne og bedømmes af casevejlederen sidst i modulet. Bedømmelsen foregår på baggrund af en afleveret opgave samt gennemgang og diskussion af opgaven i casegruppen Tidsforbrug Andre modulaktiviteter Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Case uge 1: Led, knogler og muskulatur M Duroux J Lichota LB Thomsen V. Zachar N. Humle A. Stevenson Læringsmål for aktivitet Tidsforbrug 4 x case start og case slut + forberedelse Side 5 af 39

6 E. Christensen Case uge 2: Rygmarv, sensoriske og motoriske ledningsbaner M Duroux J Lichota LB Thomsen V. Zachar N. Humle A. Stevenson E. Christensen 4 x case start og case slut + forberedelse Case uge 3: Hjernestammen, hjernenerver M Duroux J Lichota LB Thomsen V. Zachar N. Humle A. Stevenson E. Christensen 4 x case start og case slut + forberedelse Case uge 4: Øjet og øret M Duroux J Lichota LB Thomsen V. Zachar N. Humle A. Stevenson E. Christensen 4 x case start og case slut + forberedelse Case uge 5: Autonome nervesystem (ANS), Di- og Telencephalon M Duroux J Lichota LB Thomsen V. Zachar N. Humle A. Stevenson E. Christensen 4 x case start og case slut + forberedelse Skelettets opbygning og knoglernes metabolisme (dobbeltforelæsning) P. Vestergaard Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af muskler, knogler og led Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Beskrive knogledannelsen med fokus på dets makroskopiske og histologiske opbygning Beskrive knoglevævet og dets celler i den normale færdigdannede knogle Beskrive knoglernes omsætning af næringsstofferne calcium og fosfat Beskrive betydningen af vitamin D, parathyroideahormon og calcitonin for knoglernes calcium omsætning Redegøre for knoglernes funktion Beskrive osteoblasterne og osteoklasternes betydning for knoglernes remodellering Beskrive knoglernes forandring 90 min Side 6 af 39

7 Huden T. Moos Beskrive overordnede ophelingsmekanismer efter skade på knoglevæv Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Have viden om de mest almindelige hudproblemer i forbindelse med den normale aldring Kort beskrive ændringer i skelettets biomekanik efter fraktur og defekt ledudvikling Kort beskrive knoglevævets opheling på histologisk niveau ved fraktur Beskrive den makroskopiske opbygning af uægte og ægte led Beskrive leddets histologiske opbygning (både uægte og ægte led) Angive leddenes opdeling efter anatomisk udseende og funktionalitet Beskrive bevægelsesmulighederne i hvirvelsøjlen Kort beskrive hvoran et led kan rammes af patologiske forhold (f.eks. inflammation, akutte traumer, slid) Definere og kort beskrive årsager til udvikling af pseudoarthrose Angive anatomisk lokalisation, funktion og ligander for nervesystemets smertereceptorer nociceptorer Beskrive smertesansen og begrebet nociception Beskrive mekanismer ved smertetransmission Redegøre for hudens histologiske opbygning Redegøre for hudens funktioner Tegne hudens opbygning Beskrive kerati- Side 7 af 39

8 Muskelfysiologi N. Mrachacz- Kersting Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af muskler, knogler og led Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur niseringsprocessen Angive den omtrentlige turnovertid for cellerne i epidermis Angive forekomst, lokalisation og funktion af hudens trykreceptorer Beskrive hudens nociceptive innervation Angive hudens forekomst celler relateret til pigmentering og immunsystem. Note: Hudens indhold af melanocytter skal kunnes med hensyn til den normale betydning for melaniseringen. Forhold vedrørende maligne melanomer beskrives på 4. semester i forbindelse med patologiblokken Angive hudens derivater Beskrive kirtelog svedsekretionen i huden, incl. generelle og regionale forskelle og beskrive deres forekomst) Beskrive skeletmuskelfiberens struktur og funktion Beskrive skeletmuskelfiberens opbygning på cellulært og subcellulært niveau, dvs. som skeletemuskelfiberen præsenterer sig henholdsvis i på lys- og elektronmikroskopisk niveau. Tegne og beskrive forskelle mellem skeletmuskulatur, hjertemuskulatur og glat muskulatur Redegøre for skeletmuskelfiberens ultrastruktur, den kontraktile Side 8 af 39

9 Undersøgelse af muskelfunktionen N. Mrachacz- Kersting Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet eller nervesystemet enhed og dennes aktivering Tegne og beskrive den neuromuskulære enhed Beskrive opbygningen af skeletmusklen med omkringliggende fascie og sener Strukturspecifikke anatomiske forhold: Beskrive udspring, insertion, innervation og virkning for m. epicranius Angive en inddeling af dybe rygmuskler Angive muskelvirkningen af dybe rygmuskler på columna vertebralis bevægelsesmulighed Beskrive muskelcellens biokemi i forbindelse med kraftgenerationen Beskrive mekanismerne for aktivering af muskelcellen ved kontraktion Beskrive længdespændningsforholdet af skeletmusklen Beskriv forskellene mellem isometrisk, isotonisk og isokinetisk muskelkontraktion Redegøre for bevægeapparatets betydning for stand og bevægelse i videste forstand (note: Det er et meget bredt formuleret læringsmål, der muliggør demonstration af færdigheder indenfor hele bevægeapparatet) Beskrive en gangcyklus Beskrive mekanismer for opretholdelse af postural kontrol (siddende og stående stilling). Side 9 af 39

10 Heri inddrages også nervesystemets proprioceptive, vestibulære og motoriske forhold. Bevægelseslære og muskelpatologi Sensoriske ledningsbaner Motoriske ledningsbaner U. Kersting Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet eller nervesystemet T. Moos Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer T. Moos Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer Beskrive principper for smerte behandling med angrebspunkter i såvel CNS som PNS Angive lægemidler der anvendes som muskelrelaksantia Angive antispastika, midler mod dystoni og dyskesi og tremor Angive årsager til lændesmerter fra led,muskler, diskus Beskrive hvorfor diskusprolaps kan medføre sensoriske og motorisk udfaldssymptomer Angive eksempler på sensoriske og motorisk udfaldssymptomer ved nerverodkompression Beskrive de vigtigste sensoriske ledningsbaners udspring, forløb, evt overkrydsninger, og endeområder. Særligt vigtigt er: Beskriv struktur, lokalisation og funktion af bagstrengslemniscus medialis (BLM) systemet og det anterolaterale system (ALS) Beskrive struktur, lokalisation og funktion af de væsentligste descenderende ledningsbaner Side 10 af 39

11 Afferente og efferente ledningsbaners funktion T. Moos Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer (tr. corticospinalis medialis og lateralis, tr. teticulospinalis, tr. vestibulospinalis) Beskrive hvordan disse efferente baner formentligt bidrager til opretholdelse af stilling og medvirker ved bevægelse Særligt vigtigt er: Beskrive pyramidebanen med hensyn til: Udspring, forløb, terminalområde og virkning Beskrive forskelle på øvre og nedre motor neuroner Beskrive de vigtigste sensoriske ledningsbaners udspring, forløb, evt overkrydsninger, og endeområder. Særligt vigtigt er: Beskriv struktur, lokalisation og funktion af bagstrengslemniscus medialis (BLM) systemet og det anterolaterale system (ALS) Redegøre for symptomer ved overskæring eller anden læsion af ledningsbanerne: ALS, BLM, pyramidebanen, den reticulospinale bane, og den efferente sympatiske ledningsbane Beskrive forskelle på øvre og nedre motor neuroner Angive funktionelle konsekvenser ved læsioner i descerende ledningsbaner både med hensyn til læsion af den givne ledningsbane og de tilhørende nervecellelegemer: Særligt vigtigt at kunne skelne Side 11 af 39

12 mellem skade på en udløber (f.eks. axoner i tr. corticospinalis lateralis ("1 neurons lidelse") og dens innerverede neuron i forhornet i medulla spinalis ("2. neuron"). Angive betydning af den motoriske forhornscelle som the final common pathway Beskrive strækkerefleksens strukturelle grundlag Definere og beskrive "gammaloopen" Angive at der formentligt findes såkaldte rytmegeneratorerer på medulla spinalis niveau, som er i stand til spontant at aktivere den motoriske forhornscelle Beskrive cerebellum og basalgangliernes betydning for bevægelse (se læringsmål i disse områder ovenfor) Redegøre for hjernens evne til bevægelseskontol med udgangspunkt i disse hjerneområder: 1) Præfrontal cortex > 2) supplement motorisk (= præmotorisk) cortex med loop aktivering af neocerebellum + basalganglier, og tilbagemelding via thalamus nuc. ventralis anterior (VA) og ventralis lateralis (VL) > 3) primær motorisk cortex > 4) tr. corticospinalis ventralis og lateralis + tr corticobulbaris (til de motoriske hjernenerveker- Side 12 af 39

13 Columna og kraniet T. Moos Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon ner i 5 (nuc. motorius n. trigemini), 7 (nuc. n. facialis), (nuc. ambiguus), 12 (nuc. hypoglossus), > 5) the final common pathway hjernenervekerner og motoriske forhorn. Angive at læsioner i cortex cerebri motoriske del giver modsidige motoriske symptomer Angive at læsioner i cortex cerebri sensoriske del giver modsidige sensoriske symptomer Angive at eensidige læsioner i cortex cerebelli giver samsidige motoriske symptomer Beskrive responset ved Babinski s tåfænomen og angive den diagnostiske værdi Benævne og beskrive anatomiske karakteristika for hvirvellegemerne på forskellige niveauer i columna vertebralis Beskrive rygsøjlens anatomi i sammenhænge med omkringliggende strukturer (hvirvellegeme, diskus intervertebralis, medulla spinalis med nerverrødder, hinder og indhold) Beskrive opbygningen af discus intervertebralis Beskrive kraniets anatomi som en helhed. Kraniet skal opdeles i neurokraniet og ansigtskraniet, og man skal kunne foretage en helhedspræget beskrivelse Side 13 af 39

14 med angivelse af de indgående knogler. Man skal dog ikke kunne beskrive kraniets mange knogle selvstændigt fraset mandiblen. Det er særligt vigtigt at kraniet kan beskrives for sine kommunikerende huller (kanaler og små regioner som f.eks fossa pterygopalatina og fissura orbitales der tjerner til passage af adskillige vigtige strukturer). Beskrive skalpens lag Identificere strukturer og fremspring på neurokraniet, ansigtskraniet, basis cranii externa, basis cranii interna som vist på tegninger og billeddannelse af det levende menneske. Identificiere kraniets hulheder og angive de strukturer der passerer kraniets huller Redegøre for hjernens dækkende lag: Kranium og overliggende skalp (hud, m. epicranius, galea aponeurotica, periost) Angive eksempler på blødninger mellem lagene i skalpen og benævne disse blødninger Medulla spinalis og hjernestammen T. Moos Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon Beskrive rygmarvens anatomi på længde- og tværsnit Beskrive indholdet af rygmarvens hvide og grå substans Skitsere udbredelsen af dermatomer og myoto- Side 14 af 39

15 mer på underekstremiteten Redegøre for hjernestammens anatomi og hvordan strukturer heri relaterer til funktion Identificere strukturer på hjernestammens overflade og vigtige strukturer på repræsentative tværsnit Beskrive hjernestammens forbindelser: Gennemløbende ascenderende og descenderende projektionsbaner og hjernenerver, der udgår fra hjernestammen (III-XII) Beskrive hjernenerverne i hovedtræk: Hjernenervekerner, fiberindhold, innervation, evt. projektion til øvrige CNS, reelt og apparent udspring på hjernestammen (detaljeret viden om hjernenervernes ekstrakranielle forløb og symptomer på funktionstab er pensum på 5. semester). Undtaget herfor: Hjernenerver med projektion til øjet og øret: Det ekstrakranielle forløb af disse nerver er pensum her på 3. semester. Beskrive symptomer ved henholdsvis central og perifer facialisparese og korrelere motoriske fund til lokalisation af lidelse i henholdsvis cortex cerebri ( 1.neurons lidelse ) og hjernestamme/perifer nerve ( 2.neurons lidel- Side 15 af 39

16 Nervesystemets Histologi Aktionspotientialet L.B. Thomsen Redegøre for nervesystemets histologi Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk Kunne beskrive de forskelle gliaceller og angive deres funktion P. Kugathasan Kunne beskrive den synaptiske transmission og axon-potentialets udbredning Kende til syntesen af myelin af betydning for axonpotentialets udbredning se). Beskrive lokalisationen af substantia nigra og den projektion til basalganglierne Redegøre for øvrige projektioner i det dopaminerge nervesystem (nucleus accumbens, cortex cerebri, hypothalamus) Redegøre for formatio reticularis: Udbredelse i nervesystemet: Hjernestammen, projektioner (som skal kunne skitseres på simple tegninger) med hensyn til serotonin, noradrenalin, dopamin, og funktionen af disse transmittere Angive mindst en lidelse forbundet med ændring i koncentrationen af serotonin, noradrenalin, dopamin i hjernen. Beskrive nervecellens morfologi (= nervecellens strukturelle forhold) Definere termerne: Grå substans, hvid substans, nucleus, ganglion, tractus, nervus Redegøre for nervevævets histologi og funktion (de forskellige neuronale og non-neuronale celletyper) Beskrive hvordan nerveceller danner og opretholder en kemisk og elektrisk gradient henover cellemembranen Beskrive hvordan aktionspotentialet genereres og udbredes langs nervecellens udløber(e) Angive betydnin- Side 16 af 39

17 Hjernens hinder, ventrikelsystemet, cerebrospinalvæske Blodforsyning T. Moos Beskrive dannelsen af cerebrospinalvæsken Beskrive hjernens ventrikelsystem, hjernens hinder og de mellemliggende hulrum T. Moos Redegøre for centralnervesystemets blodforsyning gen af den synaptiske transmission, og beskrive hvordan denne kan ændres med farmaka Forklare ioners vandring henover cellemembranen og betydningen for hvilemembran potentialet Forklare ioners vandring henover cellemembranen og betydningen for aktionspotentialet med fokus på kalium- og natriumkanalerne Beskrive opbygningen af hjernens hinder på makroskopisk og histologisk niveau Beskrive opbygningen af hjernens ventrikelsystem Beskrive cerebrospinalvæskens dannelse, dens cirkulationsveje i hjernen, og resorptionsforhold ved hjernens vener og udløb langs spinalnerverne Beskrive principperne og lokalisationen for udtagelsen af cerebrospinalvæsken ved lumbalpunkter hos barn og voksen Angive eksempler på cerebrospinalvæskens diagnostiske værdi Beskrive hjernens arterielle blodforsyning og venøse drænage. Skitsere de arterielle kar der forsyner storhjernen og hjernestammen. Kort beskrive taleforstyrrelserne dysartri og dysfasi og angive Side 17 af 39

18 deres sandsynlige udgangspunkt i hjernen Angive eksempler på blødninger mellem lagene i skalpen og benævne disse blødninger Undersøgelse af hjernenervernes funktion Hjernenerverne T. Moos Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser T. Moos Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet Undersøge for de 12 hjernervers funktion med simple redskaber Angive betydningen af de kliniske fund ved undersøgelse for central og perifer facialisparese Angive funktionaliteten af de 12 hjernenerver Diencephalon: Thalamus og hypothalamus T. Moos Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet Redegøre for nervesystemets histologi Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon Thalamus og hypothalamus: Beskrive opbygning og skitsere kerneindhold Angive projektionsforhold for forbindelser til og fra thalamus' kerner Angive eksempler på den overordnede hormonproduktion af hypothalamus kerner Beskrive hypothalamus funktion som en integreret del af det autonome nervesystem Beskrive hypothalmus blodforsyning og betydningen heraf for hormonsignallering til adenohypofysen Beskrive hypothalmus kerner (nuc. supraopticus, nuc. paraventricularis) med projektion til neurohypofysen og angiv virkningen af disse kerners neu- Side 18 af 39

19 rotransmittere/hormoner i det øvrige legeme Billeddannelse af hjernen Sanserne: Øjet og synssansen T. Moos Redegøre for rygsøjlen anatomi og identificere knogledele på røntgenbilleder Angive væsentlige metoder til billeddannelse af hjerne Nævne og identificere strukturer på billeder af hjernen optaget med CT, MR og arteriografi CU. Andersen Angve at aktiveringen af øjenmuskelkernerne er kompliceret og ikke involverer tr corticobulbaris som de øvrige motoriske hjernenervekerner, men derimod særlige blikcentre lokaliseret i hjernebark og hjernestamme. Blikcentrenes detaljerede lokalisation og funktion er ikke eksamenspensum Angive adækvate stimuli (f.eks. trykbølger, lysfoner, kemiske substanser) for stimulation af de forskellige sansereceptorer Beskrive aktiveringen og transmissionen i den givne sansereceptor (lyd, syn, smag, lugt, ligevægt) fra periferi til målområde Beskrive de centrale projektionsbaner for synssansen, høresansen, ligevægtssansen, smagssansen og lugtesansen Redegøre for øjets makroskopiske og histologiske anatomi Beskrive øjets blodforsyning Side 19 af 39

20 Cortex cerebri T. Moos Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet Redegøre for nervesystemets histologi Redegøre for hvor hjernebarkens forskellige vigtige funktioner er lokaliseret Redegøre for synsbanernes centrale projektionener Redegøre for synsopfattelsen: Fra stimulation af sansecelle i retina, via corpus geniculatum laterale til primær visuel cortex Beskrive patofysiologien ved sygdommene glaucom og katarakt Angive farmaka til behandling af glaucom, incl kulsyreanhydrase-hæmmere carbonic anhydrase inhibitors Definere termerne: Grå substans, hvid substans, nucleus, ganglion, tractus, nervus Beskrive indholdet af CNS hovedregioner Identificere større gyri og sulci på hjernens overflade Identificere større gyri, sulci og andre strukturer på tværsnit gennem storhjernen Beskrive lokalisationen af de primære sensoriske og motoriske area i cortex cerebri og relatere deres repræsentation til legemet i øvrigt Definere begrebet somatotopisk organisation Beskrive lokalisationen af væsentlige regioner i cortex cerebri: Frontallappen (incl. præfrontallap, supplement motorisk cortex, primær motorisk cortex, brocas område), Parietallap (incl. primær sensorisk cortex, associati- Side 20 af 39

21 Sanserne: Øret, smag, lugt, ligevægt onscortex), Temporallap (incl. auditiv cortex, wernickes område), Occipitallappen Beskrive væsentlige symptomer ved læsioner/sygdom i forskellige regioner i cortex cerebri T. Moos Angive adækvate stimuli (f.eks. trykbølger, lysfoner, kemiske substanser) for stimulation af de forskellige sansereceptorer Beskrive aktiveringen og transmissionen i den givne sansereceptor (lyd, syn, smag, lugt, ligevægt) fra periferi til målområde Beskrive de centrale projektionsbaner for synssansen, høresansen, ligevægtssansen, smagssansen og lugtesansen Redegøre for ørets makroskopiske og histologiske anatomi Redegøre for høresansen: Fra stimulation af sansecelle i indre øre, via corpus geniculatum mediae til auditiv cortex Angive strukturelle forhold ved forskellige former for døvhed Angive nogle sociale aspekter ved døvhed Kort beskrive hvad der menes med konduktive og perceptive hørelidelser Kort beskrive den kliniske undersøgelse for konduktive versus perceptive (=neuronale) årsager til døvhed Beskrive opbyg- Side 21 af 39

22 Det autonome nervesystem T. Moos Beskrive det perifere nervesystems principielle opbygning Beskrive det autonome nervesystems makrospisk erkendelige strukturer ningen af buegangene og ligevægtssansen Kort beskrive de projektionerne mellem buegangene og de vestibulære kerner i hjernestammen Beskrive smags og lugtesanserne: Relevant stimulus af sansereceptor, centrale projektioner med angivelse af indgående hjernenerver, termineringsområdet for hjernenerverne i hjernen (henholdsvis tractus solitarius og bulbus olfactorius), og den videre projektion. Angive smagssansen og lugtesansens centrale projektioner fra tractus solitarius og bulbus olfactorius til cortex cerebri (insula, orbitofrontal cortex) og det limbiske system Beskrive anatomi og fysiologi i det sympatiske og parasympatiske nervesystem Beskrive de komponenter der indgår i det autonome nervesystems makroskopiske og histologiske anatomi, incl. medulla spinalis lateralhorn, truncus sympaticus, cervicale ganglier, kraniets parasympatiske ganglier, glomus caroticus Det autonome nervesystems indeni CNS: Identificere lokalisation af lateral horn på tværsnit af rygmarven. Det autonome nervesystems indeni CNS: Angi- Side 22 af 39

23 Cerebellum Basalganglierne L.B. Thomsen Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon Redegøre for nervesystemets histologi T. Moos Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon ve betydningen af projektioner fra hypothalamus til medulla spinalis Det autonome nervesystems fysiologi: Beskrive betydningen af den dobbelt innervation af de indre organer Kortfattet beskrive det autonome nervesystems kontrol af blæremuskulaturen, incl indgående kerner og banesystemer i medulla spinalis, som eksempel på det parasympatiske nervesystems betydning for funktionen af et indvoldsorgan Beskrive cerebellums makroskopiske og histologiske anatomi Beskrive cerebellums funktion Skematisk skitsere impulstrafikken gennem cerebellum og basalganglierne med angivelse af stimulerende og hæmmende neurotransmittere Beskrive bevægelsesforstyrrelser relateret til defekter i cerebellum og basalganglier Beskrive lokalisationen af substantia nigra og den projektion til basalganglierne Beskrive og skitsere basalgangliernes opbygning og indbyrdes forbindelser Skematisk skitsere impulstrafikken gennem cerebellum og basalganglierne med angivelse af stimulerende og hæmmende neurotransmittere Angive ændrin- Side 23 af 39

24 Neurotransmittere Introduktion til klinikbesøg i ortopædi T. Moos Kunne beskrive den synaptiske transmission og axon-potentialets udbredning Redegøre for basale principper i centralnervesystemets biokemi Kende til syntesen af myelin af betydning for axonpotentialets udbredning Kunne identificere væsentlige neurotransmittere og kende deres syntese og virkning på en receptor S. Rasmussen Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet eller ner- ger i neurotransmitter(es) forekomst ved Parkinsons sygdom Beskrive bevægelsesforstyrrelser relateret til defekter i cerebellum og basalganglier Beskrive neuronets strukturelle basis for synaptisk transmission Angive neurotransmittere som excitatoriske og inhibitoriske og angive deres regionale forekomst i centralnervesystemet Beskrive neurotransmitternes syntese, sekretion, inaktivering/genoptagels e og genpakning i axonet Angive eksempler på ionotrope og metabotrope neurotransmitter receptorer Angive lægemidler og toksiner som interagerer med neurotransmittersyntesens biokemi Beskrive de sandsynlige virkninger af acetylcholin, noradrenalin og serotonin i centralnervesystemet Beskrive dopamins syntese og angive at dopaminmangel kan give Parkinsons sygdom Have kendskab til den ortopædiske patient Have kendskab til forebyggelse, diagnostik og behandling af lidelser i ekstremiteter og columna Side 24 af 39

25 vesystemet Studiesalsøvelser: Bevægeapparatet og somatosensoriske funktioner: Histologiske præparater: Muskeltyper, Knogleforbening, Færdig knogle, muskelten, perifer nerve, myelinfarvning, Tyk og tynd hud, led og brusk. Hands-on opgaver: Knoglesession Torben Moos og L.B. Thomsen Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Have viden om de mest almindelige hudproblemer Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af muskler, knogler og led Beskrive overordnede ophelingsmekanismer efter skade på knoglevæv Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk 3 timers workshop for de studerende. I de tre timer vil der i 1,5 time pr. hold (3 hold i alt) være en underviser i studiesalen til hands on opgaveløsning som er skemalagt. Workshop afsluttes med ca. 1 times tavlegennemgang i auditorium Studiesalsøvelser: Rygmarv, hjernestamme, neuroembryologi: Histologiske præparater Medulla spinalis grå substans, Rexeds laginddeling, spinalgangliet, sympatiske ganglier. Neuralrørets udvikling. Hands-on opgaver: Hjernestammens histologi på tværsnit. Neuralrørets opbygning på længde og tværsnit. Sensoriske og motoriske nervebaners forløb. Torben Moos og L.B. Thomsen Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Beskrive udviklingsmæssige defekter i bevægeapparatet og deres betydning for funktionsnedsættelse hos det fuldt udviklede menneske Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse Beskrive de embryonale forhold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifida Herudover gives 1x 45 min forelæsnings vdr. de histologiske præparater til de to første studiesalsøvelser. 3 timers workshop for de studerende. I de tre timer vil der i 1 time være en underviser i studiesalen. Workshop afsluttes med ca. 1 times tavlegennemgang i auditorium Studiesalsøvelser: Sanseapparatet, hjernenerverne: Histologiske præparater: Øje, øjenlåg, indre øre, buegangene Praktiske øvelser: Ophthalmoskopi og Otoskopi Rinnes/Webers prøve Torben Moos og L.B. Thomsen Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk 3 timers workshop for de studerende. I de tre timer vil der i 1 time være en underviser i studiesalen. Workshop afsluttes med ca. 1 times tavlegennem- Side 25 af 39

26 gang i auditorium Studiesalsøvelser: Storhjernen, blodforsyning Histologiske præparater: Cortex cerebri Praktiske øvelser: Dissektion af storhjerne og hjernestamme på grisehjerne Torben Moos og L.B. Thomsen Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet Redegøre for centralnervesystemets blodforsyning Herudover gives 1x 45 min forelæsnings vdr. de histologiske præparater til de to sidste studiesalsøvelser 3 timers workshop for de studerende. I de tre timer vil der i 1 time være en underviser i studiesalen. Workshop afsluttes med ca. 1 times tavlegennemgang i auditorium Praktisk øvelse: Biopracticals EEG/EMG S. Boudreau Kunne beskrive det normale EEG Kunne anvende apparatur til måling af elekrofysiologiske parametre Kunne beskrive det normale EEG Den praktiske øvelse (dissektion) er skemalagt til 1,5 time pr hold studerende (i alt 6 hold) Afvikles i hold af ca. 22 studerende og varer 4,5 time pr. hold *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 26 af 39

27 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul Klinisk psykologi / Clinical Psychology 6 ECTS casemodul Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Modulansvarlig: Christina Mohr Jensen, Institut for Psykologi og Kommunikation: christina.j@rn.dk, Eksamensansvarlig: Christina Mohr Jensen, Institut for Psykologi og Kommunikation: christina.j@rn.dk Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Dansk. Casemodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Psykologi Redegøre for læringsteorier (operant og klassisk konditionering) Demonstrere færdighed i at kommunikere med personer med læringshandicap Forstå effekten af bevægelseshandicap for patienten Forklare sociale og medicinske modeller til at beskrive bevægelseshandicap Demonstrere viden om de specifikke behov personer med læringsvanskeligheder har Redegøre for de væsentligste teorier for hukommelse Redegøre for fysiologiske og psykologiske reaktioner på somatisk og emotionel stress Redegøre for mekanismer bag rusmidlers afhængighedsskabende effekt Beskrive hvorledes individer reagerer på og bearbejder sorg Beskrive hvorledes diagnosticering af psykiske lidelse påvirker individet Beskrive og forklare begrebet stigmatisering Beskrive hvilke roller køn og etnicitet spiller for psykisk helse Beskrive psykosociale modeller vedrørende mental sundhed og sygdom Beskrive hvorledes individer reagerer på stressfyldte situationer Redegøre for hvorledes patientens engagement reflekteres i adgang til behandling Beskrive stress og reflektere over egne måder at håndtere stressfyldte situationer Redegøre for årsagsteorier og kliniske symptomer på angst og depression Beskrive teorier til forklaring af hjernens påvirkning under depression Beskrive affektive lidelsers ætiologi, karakteristika og udvikling Kende til psykisk syge personers ofte udtalte misbrug af rusmidler Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin Redegøre for omfanget af læringsvanskeligheder Redegøre for epidemiologi af angst og depression Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Side 27 af 39

28 Beskrive hvorledes psykiatrien er organiseret Farmakologi Inddele og redegøre for virkningen af hyppige psykotrope farmaka Kunne redegøre for behandling af depression og maniske tilstande Kende til non-farmakologisk behandling af depression og maniske tilstande Færdigheder Analysere sammenhængen mellem psykologiske og fysiologiske processer Kan forstå hvorfor misbrug af rusmidler kan maskere underliggende sjælelig forstyrrelse Kan gennemskue hvorfor sjælelige forstyrrelser kan begrænse den normale levevis Kliniske færdigheder Foretage optegnelse af en psykiatrisk patients symptomer, leveforhold og ofte begrænsede muligheder for socialt netværk Kompetencer Den studerende har udviklet evne til at sammenkoble psykologiske forhold med mulige organiske defekter i hjernen som forklaring på hvorfor sjælelige forstyrrelser kan føre til psykisk sygdom Den studerende har mødt patienten med psykisk sygdom og kan sammenkoble teoretisk viden om indlæringsforstyrrelser og affektive lidelser. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Kurset introducerer en række psykologiske temaer, som er relevante ud fra et lægefagligt perspektiv. Emnerne placerer sig primært inden for felterne almen psykologi, sundhedspsykologi, klinisk psykologi og psykiatri. I løbet af modulets første uge introduceres nogle overordnede teorier om hvordan krop og psyke interagerer og den studerende introduceres til teorier om stigmatisering. Herudover introduceres den studerende for symptomatologi, prævalens, ætiologi og prognose for udviklingsforstyrrelserne ADHD, autisme og mental retardering. Anden uge af modulet præsenterer yderligere en række forskellige psykiske lidelser, som for eksempel affektive lidelser, angstlidelser og skizofreni. Prævalens, symptomatologi, ætiologi og prognose vil præsenteres for hver af de psykiske lidelser som introduceres. Den tredje uge af modulet præsenterer forskellige behandlingsmuligheder for psykiske lidelser og tilstande både farmakologiske og non-farmakologiske. Modullet giver et overblik til en række psykologiske emner som endvidere indgår som en del af forskellige mere specialiserede moduler som fx farmakologi, psykiatri, socialmedicin og rehabilitering, almen medicin og folkesundhed. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Der er skemalagt 12 forelæsninger, 6 cases, 3 studiesalsøvelser og en case-opgave. Herudover må der påregnes en del selvstudie for at opnå det ønskede niveau af viden, færdigheder og kompetencer. Gennemsnitligt forventes det at den studerende bruger 40 timer på studiet ugentligt inklusiv de skemalagte aktiviteter. Belastningen for modulet må beregnes til 120 timer fordelt på 3 uger. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS og Medicin studerende på 3. semester. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Side 28 af 39

29 Studieordning: Jf. studieordningen forudsættes der, at Modul 3.1. er (bestået eller gennemført, nye forudsætningskrav) Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Tidsforbrug Biopsykosociale modeller CHRISTINA MOHR JENSEN Beskrive psykosociale modeller vedrørende mental sundhed og Redegøre for principperne i den biopsykosociale model sygdom Forklare hvordan den biopsykosociale model adskiller sig fra den traditionelle biomedicinske model Beskrive fordele og ulemper ved den biopsykosociale model Redegøre for diatese-stress modellen og dens anvendelse inden for den kliniske psykologi Forklare betydningen af begreberne risikofaktorer og beskyttende faktorer Stigmatisering CHRISTINA MOHR JENSEN Kunne redegøre for begrebet stigmatisering Kunne redegøre for de individuelle, sociale og samfundsmæssige konsekvenser af stigmatisering Definere begrebet stigmatisering Redegøre for begrebet sygdomsstigmatisering og give eksempler på stigmatiserede sygdomme Forklare hvordan kulturelle og samfundsmæssige forhold har betydning for stigmatisering Beskrive forskellige årsagsteorier om stigmatisering Redegøre for begrebet selvstigmatisering Beskrive potentielle konsekvenser af stigmatisering på samfundsplan og individplan Kognition og kognitive forstyrrelser Udviklingsforstyrrelser: ADHD, autisme og mental retardering CHRISTINA MOHR JENSEN CHRISTINA MOHR JENSEN Redegøre for læringsteorier (operant og klassisk konditionering) Redegøre for de væsentligste teorier for hukommelse Redegøre for omfanget af læringsvanskeligheder Beskrive udviklingsforstyrrelsernes ætiologi, karakteristika og udvikling Forklare forskellen imellem sensation og perception Beskrive de forskellige opmærksomhedstyper Beskrive tre-stadie modellen for hukommelse Forklare arbejdshukommelsens forskellige komponenter samt rolle i forhold til indlæring Beskriv forskellen mellem den deklarative og den procedurale hukommelse Give eksempler på psykiske og somatiske lidelser der involverer forstyrrelser af perception, opmærksomhed og hukommelse Redegøre for symptomerne for ADHD, autisme og mental retardering. Redegøre for Redegøre for, hvordan man afdækker et menneskes intelligensevne Redegøre for begrænsningerne ved intelligenstests Beskrive forskellige ætiologiske Side 29 af 39