Derfor er jeg nået så langt. Siham Elouali om støtten fra guiden, Sidsel Ebbesen

Transkript

1 Medlemsmagasin magasin fra Dansk for flygtningehjælp e i dfh december marts Derfor er jeg nået så langt. Siham Elouali om støtten fra guiden, Sidsel Ebbesen Usikker bevilling til det e arbejde Magidriko frygter for i morgen

2 LEDER Ingen skal savne hjælp til lektierne Lektiehjælp og andre former for uddannelsesstøtte står helt centralt i det e arbejde, og det bliver det ved med. De fleste børn og unge har indimellem brug for hjælp til lektierne eller til at vælge den rigtige uddannelse. Som regel kan de spørge deres forældre. Men forældre med etnisk minoritetsbaggrund har ikke altid forudsætningerne for at hjælpe. Vi hører fra børn og unge, hvor meget lektiehjælp og støtte til at finde vej i uddannelsessystemet betyder. For selvtilliden og for fremtidsmulighederne. Generalsekretær Andreas Kamm Dansk Flygtningehjælp Som lektiehjælper eller guide bidrager du til at give etniske minoritetsbørn og -unge den samme mulighed for støtte som deres kammerater. Og du tager et personligt ansvar for integrationen. Et ansvar for, at børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig godt. Der er mange grunde til, at forældrene kan have svært ved at hjælpe. For nogle handler det om sprogbarrierer eller om et lavt uddannelsesniveau, fordi de aldrig selv har fået chancen for at uddanne sig. Andre mangler viden om uddannelsessystemet eller har måske ikke det netværk, der skal til for at finde en praktikplads. Det kan også handle om andre referencerammer. Hvad er en rødstrømpe for eksempel, og hvad skete der i Danmark under 2. verdenskrig? Svært at vide, når man ikke har fået det ind med modermælken. Lektiehjælp, og andre former for uddannelsesstøtte, står helt centralt i det e arbejde i Dansk Flygtningehjælp, og det bliver det ved med. For vi hører fra børn og unge, hvor meget støtten betyder. For selvtilliden og for fremtidsmulighederne. Fakta om UDDannelsesstøtte I 2009 har børn foreløbig modtaget lektiehjælp og sprogtræning, unge har modtaget lektiehjælp og uddannelsesstøtte. Frivillige over hele landet står bag støtten. 2 Frivillig udkommer 4 gange årligt og udgives af Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 1300 København K, tlf , fax , Ansvarshavende redaktør: Lone Tinor-Centi, redaktør (barselsvikar): Annemette Grant Larsen, tekster: Annemette Grant Larsen, Jesper Guhle Mogensen, Villads Zahle, Erik Bertelsen, Lone Tinor-Centi, foto: side 2, 14 og 15 Jon Norddahl, side 8-9 Erik Bertelsen, side 18 Lasse Bak Mejlvang Forsidefoto: Jon Norddahl. til redaktionen: bladet@drc.dk Tryk: Datagraf Layout: Daniel Dalsgaard/Datagraf. ISSN Oplag: Næste nummer af Frivillig udkommer i marts 2010.

3 INDhoLD I Somaliland har tre ud af fire hushold skydevåben. Med hjælp fra Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed er mange geværer blevet udstyret med våbenlåse, som forhindrer, at de går af ved et uheld. Sidsel og Siham mødte hinanden gennem Dansk Flygtningehjælps Guideprojekt. Her bliver unge af anden oprindelse end dansk matchet med e, som kender arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. 10 for mange våben i omløb I Somaliland arbejder Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed, Danish Demining Group, på at forhindre, at småkonflikter ender med skyderi. 12 Vi er her stadig! Usikkerhed om bevilling til Dansk Flygtningehjælps e integrationsarbejde stiller Dansk Flygtningehjælp og det e arbejde i en meget vanskelig situation. 14 sidsel og Siham tog kampen op Siham Elouali blev træt af afslag på ansøgninger om en elevplads. Gode råd fra Sidsel Ebbesen hjalp Siham videre. 16 Lektiehjælpen gør, at jeg kan overskue at aflevere mine opgaver Et dårligt gennemsnit fra folkeskolen gjorde det svært for Sara Hadra at komme videre. Lektiehjælp og en god portion gåpåmod vendte op og ned på det. 18 Uddannelse i dag er integration i morgen Elever med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig generelt dårligere i skolen end deres klassekammerater, siger professor Niels Egelund. Lektiehjælpere spiller en vigtig rolle for at ændre på det. 20 fordrevne i DR Congo lever i frygt Hver dag er en kamp for at overleve for 17-årige Magidriko og hendes familie. Hjælp til fordrevne i DR Congo er en af Dansk Flygtningehjælps nye indsatser. Sara Hadra på vej til undervisning på Københavns Voksenuddannelsescenter. Uden lektiehjælp ville det ikke gå, mener Sara, der kom til Danmark som teenager. 16 Magidriko og hendes søskende bor i lejr for internt fordrevne i det nordøstlige Congo. Om søndagen sælger de krukker på et marked fire kilometer fra lejren. 20 Dansk Flygtningehjælps vision: Ingen internt fordrevne skal savne hjælp til at finde beskyttelse og varige løsninger. Vi vil være de bedste til at løse problemer, der knytter sig til fordrivelse internationalt og nationalt. FRIVIllIG rådgivning FOR flygtninge Dansk Flygtningehjælp yder rådgivning i udlændingeloven, integrationsloven, aktiv socialpolitik, familieret, psyko-sociale forhold m.m. Find adresse og åbningstider på rådgivningen i dit lokalområde på: Projekter Mentor Fyn , mentor@drc.dk To timer om ugen , alabd@drc.dk Drengeklubprojektet / , maria.kavita@drc.dk kim.nielsen@drc.dk Guideprojektet København: , guideprojektet@drc.dk Frivilligt Mentorprogram , knud.hansen@drc.dk Kapacitetsudvikling af etniske minoritetsforeninger , asim.latif@drc.dk Kultursekretariatet , Lone.Tinor-Centi@drc.dk FRIVIllIgnet , net@drc.dk 3

4 e på ARBEJDE Villy Søvndal fra SF klippede det røde snørebånd over, da Danmarks første drengeklub for drenge med etnisk minoritetsbaggrund åbnede i Kolding i glade drenge fra to drengeklubber på Nørre bro fik sig en ekstraordinær oplevelse, da de spillede softball på Stenløse Bulls bane. Det var ansatte i pensionsselskabet Skandia, som stod bag softball-dagen tidligere på året. Medarbejderne havde også skaffet præmier til drengene, og det var en god overraskelse. Her ligger Dansk Flygtningehjælps drengeklubber ViDste du, at... Dansk Flygtningehjælp er ved at åbne drengeklubber i belastede boligområder over hele landet. Åbne klubber Brøndby Munkebo, Kolding Glasvej, Kbh. NV Rantzausgade, Kbh. N Ressourcecenter Ydre Nørrebro Korsør Esbjerg Klubber på vej Åbner i starten af december 2009 Jagtvej, Kbh. N Åbner i starten af januar 2010 Ålborg Skive Åbner senere på året Odense Århus Bag om drengeklubberne Drengeklubberne er for årige drenge med etnisk minoritetsbaggrund. Formålet med klubberne er at skabe et frirum, hvor drengene kan møde interesserede og engagerede e, der vil være med til at gøre en positiv forskel i drengenes liv. Kodeordene er samarbejde, ejerskab og gode relationer. Du kan læse mere om drengeklubberne på 4

5 Spiralkalender.indd 1 15/10/09 8:05:20 e på ARBEJDE Forventningsfulde drenge i drengeklubben i Kolding. Spisning af røde snørebånd markerede, traditionen tro, åbningen af endnu en drengeklub i Brøndby i september Drengene i Brøndby serverede hjemmebagte pandekager ved åbningen af klubben og gjorde deres for, at dagen blev festlig. Drenge bag kalender Drengene i drengeklubben i Rantzausgade på Nørrebro har under overskriften Vi har en drøm lavet illustrationer til kalenderen Klodens Festdage Overskuddet fra salg af kalenderen går til drengeklubben. Hvad drømmer man egentlig om, og hvordan kan det illustreres? Drengene i klubben i Rantzausgade var friske på udfordringen og står bag illustrationerne i kalenderen Klodens Festdage Klodens Festdage 2010 En flok drenge fra Nørrebro har sammen med e fra Dansk Flygtningehjælp omsat deres drømme i en række kreative værker. Temaet til illustrationerne er hentet fra drengeklubbernes eget slogan Vi har en drøm. Kunstneren Mahmoud Alibadi har givet gode råd undervejs, og resultatet er Dansk Flygtningehjælps kalender Klodens Festdage Kalenderen skal generere penge til aktiviteter i drengeklubben, men processen har også været vigtig. For hvad drømmer man egentlig om? Jabrill er en af drengene bag kalenderen. Han drømmer om at blive bilforhandler. Med saks, lim og en god håndfuld bilmagasiner har han skabt en hel kortege af funklende sportsvogne til kalenderen. Vi er her, fordi vi har lyst Samværet mellem drengene og de e bliver akkompagneret af en slagfærdig værkstedsjargon. Vi er ikke en kommunal ungdomsklub eller et pædagogisk tilbud vi er en flok mennesker, der har lyst til at være sammen med de her drenge. De mangler erfaring i at tackle en række sociale situationer. Vi kan tale med dem om problemer med kæresten, forældrene eller skolearbejdet men det er mindst lige så vigtigt at være en slags sociale sparringspartnere, siger i Dansk Flygtningehjælp Sophie Saxine Gjerløff Gerike. Tilgangen i drengeklubben er praktisk og direkte. Hvis drengene overskrider mine grænser, så får de det at vide. Omvendt kan der også være situationer, hvor de får et kram. Det hjælper ikke noget at forvente god opførsel og taknemmelighed det er os, der skal gå forrest og vise drengene, hvordan man får noget positivt ud af Klodens Festdage 2010 kalender Dansk Flygtningehjælps kalender Klodens Festdage markerer de vigtigste fest- og helligdage for flygtninge og indvandrere i Danmark og kan bruges både som familiens vægkalender eller i skoler, daginstitutioner, sprogcentre eller grupper. Kalenderen koster 100 kr. Heraf går 40 kroner ubeskåret til aktiviteter for drengene i drengeklubben i Rantzausgade. Du kan købe kalenderen i gaveshoppen på andre mennesker, siger Sophie Saxine Gjerløff Gerike. Samvær og engagement er det stof, der føder drømmene i Rantzausgade 23. 5

6 FRIVILLIGNyt Nyt samarbejde i Kolding Dansk Flygtningehjælps gruppe i Kolding underskrev den 31. oktober, ved en sammenkomst i Frivillighuset, en samarbejdsaftale med Den Somaliske Forening i byen. Lektiehjælp og en fælles kvindedag en gang om ugen i Frivillighuset er det foreløbige resultat af aftalen. Den Somaliske Forening arbejder blandt andet for at styrke uddannelsesmulighederne for unge med somalisk baggrund, og det har nu båret frugt i form af aftalen med gruppen om lektiehjælp. Formand for Den Somaliske Forening i Kolding Abdullah Ismail og Frank Ege Nielsen, formand for Dansk Flygtningehjælps gruppe, giver hånd på den nye samarbejdsaftale. Den Somaliske Forening er en af i alt otte etniske minoritetsforeninger, der modtager faglig bistand gennem Dansk Flygtningehjælp for at gøre foreningerne stærkere. Projektet er finansieret af Integrationsministeriet. Flot indsamling til Dansk Flygtningehjælp Godt danskere samlede søndag den 8. november ind for Dansk Flygtningehjælp. De mange indsamlere blev venligt mødt af danskere, der sørgede for et samlet resultat på 14,5 millioner kroner. Årets indsamling har været rigtig god, koordinatorer og indsamlere har gjort et kæmpe stykke arbejde, og danskerne har honoreret dem for det. Der er så mange flygtninge i verden, som har brug for hjælp, så det er godt at vide, at vi nu takket være landsindsamlingen kan hjælpe endnu flere, siger Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. Tre millioner kroner fra indsamlingen er allerede sendt af sted til hjælp til flygtninge i DR Congo, Sri Lanka, Kenya og Puntland. Indsamler Mette Urth Kristensen samlede knap 1000 kroner ind til verdens flygtningekvinder. For de penge kan Dansk Flygtningehjælp udlevere såsæd og redskaber til 10 kvinder, så de kan dyrke jorden og forsørge deres familier. Endnu et godt år Igen i år er målene for, hvor mange flygtninge og indvandrere der benytter sig af de tilbud, som e i Dansk Flygtningehjælp står bag, nået. Flere tilbud har tilmed været så populære, at langt flere har benyttet sig af dem end det mål, der var sat. I alt har flygtninge og indvandrere i 2009 fundet vej til et eller flere af de mange tilbud. Det er en lille stigning på 153 personer i forhold til sidste år. Og mange benytter sig af muligheden for at komme, ikke bare til en, men til flere aktiviteter. Derfor er det samlede antal personer, som deltager i de forskellige aktiviteter, højere end Frivilliges resultater i 2009 (antal personer) Aktivitet Mål i 2009 Resultat i 2009 Lektiehjælp og sprogtræning til børn Lektiehjælp og uddannelsesstøtte til unge Arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter for voksne Indsats for traumatiserede og pårørende Kontaktfamilier for kvoteflygtninge Sociale og sportsaktiviteter for kvinder Kontaktfamilier Ældreaktiviteter Tallene er indrapporteret til Dansk Flygtningehjælp af e over hele landet og stammer fra registreringer af de flygtninge og indvandrere, der kommer i grupperne. 6

7 FRIVILLIGNyt Godt teamwork bag maleri i Randers Dansk Flygtningehjælp har ca e fordelt i grupper over hele landet. Find gruppen i dit lokalområde på: Du kan også kontakte en af vores konsulenter: Onsdag den 21. oktober faldt tæppet for et imponerende maleri på muren i baggården ved Frivillighuset i Randers. Bag maleriet står folk fra Frivillighuset, den lokale kunstergruppe Markant og beboere fra opgangen. Sammen har de på tre arbejdsdage forvandlet en ellers normal grå mur til et kunstværk fuld af farve og liv. Ideen til samarbejdet opstod i Frivillighuset, som har været primus motor i projektet, mens kunstnerne fra Markant har lavet tegningerne til værket og ledet maleprocessen. Mange har svunget pensler og malet på det 2,5 meter høje og 8 meter lange maleri på muren ved Frivillighuset i Randers. Spændingen var stor, da maleriet blev afsløret. nordjylland Henrik Bo Rasmussen Solsortvej 2, 9000 Aalborg / henrik.bo.rasmussen@drc.dk VestjYllanD Hans Bo Pedersen Emil Bojsens Gade 10, 8700 Horsens hans.bo.pedersen@drc.dk MIDT- og østjylland Anna Marie Busk Larsen Vestermarksvej 10, Haurum, 8450 Hammel / anna.marie.busk.larsen@drc.dk SYDVestjYllanD Mette Bjørn Østparken 114, 6840 Oksbøl mette.bjoern@drc.dk SYDøstjYllanD Else Tersgov Jernbanegade 24, 3., 6000 Kolding else.tersgov@drc.dk FYN Poul Erik Jensen Klingenberg 15, 1., 5000 Odense C / poul.erik.jensen@drc.dk NORDVestsjÆllanD Line Pinstrup Andersen Lonevej 34, 3060 Espergærde line.pinstrup@drc.dk SYDsjÆllanD, Vestegnen og BornHolM Kristine Bjerre Næbvej 19, 4720 Præstø kristine.bjerre@drc.dk STORKØBenHAVN Lars Feldvoss / lars.feldvoss@drc.dk Anne Cathrine Lausten / ac@drc.dk Nicholas Farr / nicholas.farr@drc.dk Lisa Tange / lisa.tange@drc.dk Dansk Flygtningehjælp Nørrebrogade 32, mezz., 2200 Kbh. N 7

8 ProFILER 1:1 Jeg håber at bestå min indfødsretsprøve Zaheda Qari kommer hver torsdag i mødestedet Kontakten i Grindsted, som e i Dansk Flygtningehjælp står bag. Hvad er det vigtigste, du har gjort? At jeg flygtede til Danmark med min familie. Her er jeg som født på ny. Hvad er det mærkeligste, du har oplevet? At jeg bestod teoriprøven i første forsøg uden tolk. Det havde jeg ikke regnet med. Og da jeg som ung cyklede i Kabul som eneste pige på gaden. Jeg tog min storebrors cykel, havde hue på og lignede en dreng. En af vores venner, en dreng, troede, det var min bror, og greb for sjov fat i min frakke og blev helt forskrækket, da han så, det var mig! Det var også meget mærkeligt, at jeg meget tidligt i min sidste graviditet mærkede, at jeg ville få tvillinger og fik ret! Tvillinger er sjældne i Afghanistan, og der har aldrig før været tvillinger i hverken min eller min mands familie. Min mand troede, jeg lavede sjov. Hvad laver du, når du slapper af? Går til fitness, løber, går ture op til tre om dagen, kigger fjernsyn, gerne Station 2, Fra skrot til slot og fodbold, selv om jeg spillede volleyball i Afghanistan. Og så ser jeg nyheder fra Afghanistan og læser bøger og eventyr for mine børn. Og lige nu læser jeg endnu mere end ellers om Danmark. Jeg læser Danmark før og nu, som går helt tilbage til vikingetiden, da jeg og min mand skal op til dansk indfødsretsprøve 9. december. Prøven er svær, men jeg håber at bestå. Hvilken hjemmeside besøger du mest? Google når jeg har brug for informationer eller søger betydningen af et ord. Jeg bruger næsten aldrig ordbog længere. Og så Messenger til at holde kontakten til min familie i Afghanistan. Hvad er din dårligste vane? Ikke nogen tror jeg! (Griner efter at have tænkt sig om længe). Hanne: At Zeheda vil så meget, at hun nogle gange overanstrenger sig. Zaheda Qari 8 er 39 år og langtidssygemeldt. Bor i Grindsted sammen med sin mand, Rezaq, der er taxachauffør, og deres seks børn. Parret stammer fra Afghanistan, som de flygtede fra for otte år siden. Zaheda er stærk til sprog, som hun også læste på universitetet i Kabul, og vil gerne skrive en bog om sin egen historie.

9 ProFILER 1:1 Jo mere man arbejder med folk fra andre lande, des bedre forstår man dem Hvad giver det dig at arbejde t med flygtningekvinder og -piger? Man lærer meget. Jo mere man arbejder med folk fra andre lande, des bedre forstår man dem. Og jeg lærer også dem noget. Men det har taget os lang tid at få flygtninge til at komme til tiden. Jeg kom ind i arbejdet, da jeg begyndte med lektiehjælp i august 2002, og min mand blev formand for foreningen i Siden hen har jeg også været med til at tage imod nye flygtninge lige fra ankomsten ude i Billund Lufthavn. Hvad laver I i torsdagsklubben? Snakker, hygger, leger, synger danske sange, holder udflugter, skovture, besøger loppemarkeder, går på legepladser, holder grillaftener om sommeren. Og børnene tegner og maler, laver smykker. Snart begynder kvinderne at læse danske tekster, og vi håber, at nogle af dem når til at skrive deres egne historier. Det kunne være spændende, men nu må vi se, om vi når så langt. Hvad er det vigtigste for dig? At lære noget nyt, blandt andet om folk fra andre lande. Og så ville jeg meget nødigt undvære biblioteket og fjernsyn og at være sammen med fremmede. Hvad er din dårligste vane? At jeg har svært ved at komme op om morgenen. Jeg skal jo ikke så meget mere, som jeg har skullet. Hvilken hjemmeside bruger du mest? Google. Jeg slår tit ord op og bliver så interesseret i andre emner, ofte noget med sprog nok fordi jeg som yngre var lærer. Jeg har en søster, som i mange år har boet i USA. Så jeg er også interesseret i, hvad der foregår dér. Hun er gift med en englænder, som bedst ka li at være sammen med skandinaver og ryster på hovedet af amerikanerne, som han synes er sære. Så de holder sammen i man kan sige en slags ghettoer! Hanne Stengaard Larsen og de andre e i Kontakten har så stor succes med deres torsdagsklub for flygtningekvinder og -børn, at de for nylig har udvidet med en tirsdagsklub for piger. Hanne Stengaard Larsen er 77 år, pensionist og bor i Grindsted. Hanne er uddannet lærer, men har det meste af sit liv arbejdet som lægesekretær, før hun sluttede af som underviser af lægesekretærer som hun skrev en stadig benyttet lærebog til. Gift med pensioneret overlæge Anders Larsen. Mor til fire og bedstemor til fire. 9

10 Et øjeblik i... Mange våben truer sikkerheden Der er ikke længere krig i Somaliland. Men der er stadig mange våben, og klankonflikter, knaphed på vand samt personlige uoverensstemmelser fører hver dag til mange skyderier. Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed, Danish Demining Group, samarbejder med lokalbefolkningen, lokale ledere og politiet for at forhindre, at småkonflikter ender med vold. Somaliland. Med AK-47 eren skødesløst hængende over ryggen er en politibetjent på vagt i det nordlige Somaliland. Der er nok at holde øje med. For her er politiet langtfra de eneste, der har våben. Tre ud af fire hushold har et eller flere våben, og alt for ofte går det galt. Mange småkonflikter og almindelige skænderier ender med skyderi, og mange børn finder et våben i hjemmet og rammes af skud ved et uheld. Derfor arbejder Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed, Danish Demining Group, på at øge sikkerheden. Granater og andre former for ueksploderet ammunition er fundet frem fra gemmerne og er med stor succes afleveret til destruktion. Men det er sværere at komme geværerne til livs. Netop fordi de er hvermandseje, kan det være vigtigt at kunne forsvare sig. Det gør det vanskeligt at få våbnene helt væk. Derfor 10

11 somaliland arbejder Danish Demining Group især på at ændre våbenvanerne. Politi og lokalbefolkningen bliver undervist i våbensikkerhed, og mange geværer er blevet udstyret med våbenlåse. Det forhindrer, at børn ved et uheld får fat i et skydevåben. Samtidig undervises lokale i konflikthåndtering, så skænderier ikke ender med skyderi. Løsningerne er fundet i samarbejde med lokalbefolkningen, politiet og lokale ledere. De har hver især peget på, hvordan sikkerheden kan øges, og på, hvilken rolle de selv kan spille. Kun på den måde sikres langtidsholdbare og lokalt tilpassede løsninger. Du kan læse mere om Danish Demining Groups arbejde i Somaliland og andre steder i verden på 11

12 NyhEDER FRA DANSK FlyGTNINGEhjælp Vi er her stadig! Usikkerhed om bevilling til Dansk Flygtningehjælps e integrationsarbejde stiller Dansk Flygtningehjælp og det e arbejde i en meget vanskelig situation. Men vi er her stadig, og det bliver vi ved med! Stik imod Dansk Flygtningehjælps forventning er der endnu ikke sat et beløb på bevillingen fra den såkaldte satspulje til det e integrationsarbejde i de kommende fire år. Grundbevillingen fra satspuljen på 15 millioner årligt har i perioden finansieret det e integrationsarbejde i Dansk Flygtningehjælp. Bevillingen udløber ved årsskiftet, og derfor udarbejdede vi i Dansk Flygtningehjælp, i juni, en ny ansøgning til satspuljen. En ansøgning, der skulle sikre det økonomiske fundament for det e integrationsarbejde i perioden Svaret kom i Frivillige i Dansk Flygtningehjælp gør en stor indsats for integrationen, men der er fortsat uvished om det økonomiske grundlag for det e arbejde. november, og det var ikke et svar som forventet. For Dansk Flygtningehjælp skal ud i endnu en ansøgningsrunde med ansøgningsfrist først i december, og derfor kender vi ikke budgettet for de næste år. Men vi er nødt til at se i øjnene, at vi har fået signaler fra Integrationsministeriet om, at vi skal forberede os på at skulle fungere med færre midler end nu. Og det har konsekvenser. Måske nye rammer for arbejdet Uanset bevillingens størrelse vil Dansk Flygtningehjælp stadig prioritere det e arbejde højt, for behovet er stort, og den lokale e indsats kan ikke undværes. Men den uafklarede situation om bevillingens størrelse betyder, at vi desværre har været nødt til at opsige mange gode medarbejdere, i form af regionskonsulenter og andre ansatte, per 31. januar Vi vil selvfølgelig foretrække at kunne trække alle opsigelser tilbage, men det afgør bevillingens størrelse. Men en ting står fast. Frivillige og rådgivningerne vil fortsat kunne regne med støtte til arbejdet, men måske i en anden form end nu. Du kan læse afdelingschef i Frivilligafdelingen i Dansk Flygtningehjælp, Lone Tinor-Centis, uddybende orientering på Orienteringen har også været bragt i nyhedsbrevet FrivilligNyt. Det er også her, du vil kunne læse sidste nyt om den økonomiske situation for det e arbejde. Vi forventer at vide mere sidst i december. 12

13 NyhEDER FRA DANSK FlyGTNINGEhjælp Børn hjælper børn Dansk Flygtningehjælp og irakerne 13. maj 2009 indgik regeringen en hjemsendelsesaftale med de irakiske myndigheder, der betød, at afviste irakiske asylansøgere kunne tvangshjemsendes. Dansk Flygtningehjælp har ydet juridisk bistand og samtidig argumenteret for at FN s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR s anbefalinger respekteres. Et nyt oplysningsmateriale fra Dansk Flygtningehjælp giver danske skoleelever et indblik i livet som flygtningebarn. Materialet består af en CD-rom med et diasshow. Alle fotos er taget af børn fra Somalia og Darfur, som er på flugt. Børnene har samtidig fortalt om deres drømme, håb og dagligdag. Børn hjælper børn består også af en hjælpedel, hvor danske skoleelever gennem salg af madkasser, drikkedunke, tasker og penalhuse rejser penge til skolegang til flygtningebørn. Produkterne kan også købes i gave shoppen på Skoler kan tilmelde sig eller høre nærmere ved at skrive til skole@ drc.dk. Du kan også læse mere om børn hjælper børn på www. flygtning.dk under Sådan kan du hjælpe. Sagen om de oprindeligt 282 afviste irakiske asylansøgere er ikke ny familierne har befundet sig i Danmark i op til 11 år, og nogle har børn, som er født i Danmark. De har været fanget i en menneskelig og juridisk limbo, hvor situationen i Irak har forhindret dem i at vende hjem, mens de i Danmark har levet isoleret på asylcentre uden mulighed for at arbejde eller uddanne sig. Siden 2007 har Dansk Flygtningehjælp gennemgået og anmodet om genoptagelse i mere end 200 sager om afviste irakiske asylansøgere. Hver sag kan omfatte en hel familie. Flygtningenævnet har på baggrund af dette arbejde genoptaget 78 sager og tildelt asyl eller opholdstilladelse i 68 tilfælde. Efter hjemsendelsesaftalen 13. maj 2009 har jurister fra Dansk Flygtningehjælp ydet rådgivning i Brorsons Kirke på landets asylcentre og forvaringsinstitutionen Ellebæk. Denne indsats har ført til anmodning om genoptagelse af yderligere 28 sager ingen af dem har endnu ført til genoptagelse i Flygtningenævnet. Følg UNHCR Sideløbende med den juridiske rådgivning har Dansk Flygtningehjælp argumenteret for, at FN s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR s, anbefalinger skal respekteres af den danske regering. Det betyder, at irakere, der som følge af etniske, religiøse eller geografiske tilhørsforhold eller en udsat social situation er under øget risiko, ikke bør tvangshjemsendes. Dansk Flygtningehjælp arbejder side om side med UNHCR i en række af verdens brændpunkter herunder Irak og Syrien, der har modtaget mere en 1 million irakiske flygtninge. FN s Flygtningehøjkommissariat er en af hjørnestenene i det internationale flygtningearbejde, og der bør være respekt for organisationens udmeldinger i alle lande også i Danmark. 13

14 TEMA Hvad er det, du gør? Hvad kommer der egentlig ud af den lektiehjælp og job- og uddannelsesvejledning, som e i Dansk Flygtningehjælp står for? Mød Siham, Sara og Asmae her på siderne og se, hvad de har fået ud af hjælpen. Siham fik en guide, Sara får lektiehjælp, og Asmae kiggede forbi Karrierebiblioteket. Siham var tæt på at opgive at finde en elevplads, men så mødte hun Sidsel. Det satte skub i tingene, og nu har Siham fået den elevplads, hun drømte om. Meget af det Siham kan, var hun ikke selv opmærksom på. Sidsel Ebbesen, guide i Guideprojektet D er skulle ske noget. For efter 70 ansøgninger og lige så mange afslag var den elevplads, Siham ledte efter, meget langt væk. Jeg var lidt forvirret og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre anderledes. Så jeg tænkte, at jeg måtte have hjælp fra en, der selv havde prøvet at skrive ansøgninger, husker Siham Elouali. Hjælpen kom fra Sidsel Ebbesen, som Siham har mødt gennem Dansk Flygtningehjælps Guideprojekt. Her bliver unge af anden oprindelse end dansk matchet med e, som kender arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. For Siham og Sidsel, og rigtig mange andre, har det været en succes, og den 1. september startede Siham som elev i Lyngby-Taarbæk Kommune. Siham, der er født og opvokset i Danmark, havde tidligere spurgt sine forældre og veninder til råds om job og ansøgninger, men det rykkede ikke rigtig. Det genkender projektleder for Guideprojektet Rie Græsborg. Hun oplever, at mange unge med etnisk minoritetsbaggrund er helt overladt til deres jævnaldrende, når det gælder viden om uddannelse og arbejdsmarked, og at det ikke er tilstrækkeligt. Alle unge er selvfølgelig meget påvirkede af, hvad deres kammerater siger. Men langt de fleste unge med dansk baggrund kender voksne, som kan sætte kammeraternes erfaringer ind i en større sammenhæng på baggrund af deres eget kendskab til jobog uddannelsesmuligheder. Det gør de unge i Guideprojektet ikke, fordi deres forældre ikke er opvokset her og ikke har taget en uddannelse i Danmark. Adgang til andres erfaringer Med et job som HR-konsulent er Sidsel vant til at udforme jobopslag, læse ansøgninger, udvælge kandidater og stå for jobsamtaler. Og den erfaring har været guld værd i forhold til at give Siham gode råd. Sidsel ved, hvad der skal til for at få et job, og hun har været god til at snakke med mig om, hvad man laver i forskellige job, og hjælpe mig med at sætte ord på, hvad jeg kan, og hvad jeg er for en, fortæller Siham. Sammen har de blandt andet kigget på jobannoncer, snakket ansøgninger og CV og trænet en jobsamtale. Og for Sidsel har det været god træning i karriererådgivning, som også er et af de områder, hun beskæftiger sig med til daglig: Jeg har lært meget af at skulle sætte mig i Sihams sted og hjælpe hende med at konkretisere hendes kompetencer. Meget af det, hun kan, var hun ikke selv opmærksom på, siger Sidsel. Derfor har Sidsel også lagt meget vægt på at få Siham til at tro mere på sig selv og på, at det ikke er meningen, at man skal kunne det hele på forhånd, når man starter som elev. Ifølge Rie Græsborg kan det være rigtig godt at få tingene lidt ned på jor- 14

15 e og UDDANNELSE Sidsel og Siham tog kampen op Sidsel ved, hvad der skal til for at få et job. Siham Elouali om guiden, Sidsel Ebbesen den: Mange af de unge, som henvender sig til Guideprojektet, tror, at de er de eneste, der er usikre og nervøse, når de starter på en uddannelse, og at det hænger sammen med deres baggrund. Derfor kan det være en stor hjælp at snakke med andre, der har stået i samme situation, og som kan berolige dem med, at sådan har vi det alle sammen. Guideprojektet handler netop om at få adgang til andres erfaringer, siger hun. En opmuntrende snak Undervejs har Sidsel og Siham talt om alt muligt, men en ting har fyldt meget. For før elevpladsen kom i hus, var Siham meget bekymret for, om hun overhovedet kunne få et arbejde, fordi hun bærer tørklæde. Vi har snakket meget om, at hvis man smider tørklædet, så skal det være af de rigtige grunde og ikke på grund af et job. Snakken har givet mig et virkelig godt indblik i, hvordan hun oplever det at være muslimsk pige i Danmark. Det er en verden, jeg ikke har kendt så meget til før, og det har været rigtig sjovt at blive klogere på, fortæller Sidsel. Det hjalp Siham meget at tale med Sidsel, der er adopteret og selv kender til at se anderledes ud i forhold til de fleste danskere. Jeg har også indimellem oplevet at blive mødt med fordomme. Men det betyder ikke, at man ikke kan nå sine mål. Og vi har også snakket om, at det jo heller ikke nødvendigvis er tørklædet, der gør, at man ikke får jobbet. Det kan jo også være svært for andre, siger Sidsel. Snakken har været en stor opmuntring for Siham. Før tænkte jeg, at jeg ikke ville have en chance på grund af tørklædet, og det gjorde mig tilbageholdende. Men Sidsel har lært mig at tro på mig selv, og lært mig, at jeg skal vise, hvem jeg er. Jeg er blevet meget mere åben, efter jeg har mødt Sidsel, lyder det fra en tydeligvis meget tilfreds Siham. Siden 2001 har mere end 1200 personer mødt hinanden gennem Dansk Flygtningehjælps Guideprojekt. Her bliver unge med anden etnisk baggrund end dansk matchet med e, som kender arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Guideprojektet findes i Storkøbenhavn, men også i Århus og Odense har Dansk Flygtningehjælp mentorordninger for unge og voksne med etnisk minoritetsbaggrund. I januar 2010 starter nye mentorgrupper op i Kolding, Ålborg og Slagelse. Du kan læse mere om Guideprojektet og mentorordningerne på 15

16 ning til at få 7. Det er jeg virkelig stolt af, siger Sara, der fik lyst til mere lektiehjælp. Gennem Dansk Flygtningehjælp kom hun i kontakt med Johanne Mygind og Oliva Maxwell, som især har hjulpet med dansk, samfundsfag og engelsk. Og gennem dem har Sara fået sit eget netværk og mødt andre, der gerne vil hjælpe. Jeg har haft mange tanker om at give op, og det har jeg stadig. Det har man jo, når tingene er hårde. Men så siger Johanne: Du må ikke flygte. Nu fintema Sara Hadra er i gang med hf på Københavns Voksenuddannelsescenter. Umiddelbart så det ikke ud til, at Sara skulle komme så langt. Sara og Asmae er godt på vej. Sara med hf og Asmae på statskundskab. Men vejen har ikke været uden forhindringer, og uden støtte fra e i Dansk Flygtningehjælp havde det set anderledes ud, mener de. Lektiehjælpen gør, at jeg kan overskue at aflevere mine opgaver S ara Hadra kom til Danmark som teenager uden at kunne et ord dansk. Samtidig var det et farvel til et skolesystem i Marokko præget af udenadslære og disciplin til 7. klasse i Danmark med spørgsmål og diskussion. I dag er det 11 år siden, og nu kæmper Sara med islandske sagaer og teateranmeldelser på hf på Københavns Voksenuddannelsescenter. Umiddelbart lå det ikke lige i kortene, at hun skulle komme så langt. Et dårligt gennemsnit fra folkeskolen gjorde det nemlig svært at komme videre. Men Sara ville videre og tog en tur omkring dansk i klasse på VUC og tandklinikassistentuddannelsen, før hun var klar til sin egentlige drøm. hf. Samtidig skete der noget. Sara blev opmærksom på muligheden for at få lektiehjælp. Flotte ord og pæne formler Lektiehjælp i matematik på Sundby Jeg savnede virkelig nogen at snakke med. Studievejlederen på mit gymnasium vidste en lille smule om alle uddannelser, men ikke nok om det, jeg gerne ville. På Karrierebiblioteket er det meget mere professionelt. Asmae Badr, bruger af Karrierebiblioteket Bibliotek af e i Dansk Flygtningehjælp åbnede op for helt nye muligheder. Jeg var aldrig kommet igennem, hvis jeg ikke havde fået hjælp. Der er jo grænser for, hvad min lærer kunne lære mig, når jeg ikke havde det tilstrækkelige niveau. Jeg var rigtig god til at tage notater, som jeg ikke anede, hvad gik ud på, siger Sara. I lektiehjælpen fik hun styr på det basale. Og det kunne mærkes på karaktererne og på humøret. Jeg gik fra ikke at kunne løse en lig- 16

17 e og UDDANNELSE Jeg gik fra ikke at kunne løse en ligning til at få 7. Det er jeg virkelig stolt af. Sara Hadra om Dansk Flygtningehjælps lektiehjælp på Sundby Bibliotek der vi en, som kan hjælpe. Det betyder alt, fortæller hun. Asmae sprang ud som statskundskaber Første gang Asmae Badr, der er født og opvokset i Danmark, besøgte Karrierebiblioteket på Nørrebro Bibliotek i København, var i 1.g. Her kan unge mellem år låne en ekspert en person, som har et job eller en uddannelse, de gerne vil vide mere om. Asmae var blevet i tvivl om, om hun havde valgt den rigtige studieretning på gymnasiet. Noget i mig sagde, at jeg ikke kunne bruge mit liv på naturvidenskab, men jeg vidste ikke rigtigt, hvilke muligheder der var inden for samfundsvidenskab, fortæller hun. På Karriebiblioteket blev Asmae introduceret til studiet i statskundskab en uddannelse, hun aldrig havde hørt om. I 3.g faldt brikkerne helt på plads for Asmae, som i mellemtiden var blevet rigtig tændt på studiet. På mit gymnasium var jeg meget aktiv i elevrådet og alle mulige organisationer, og jeg kunne virkelig mærke, at den slags arbejde lige var mig, siger Asmae, der dog gerne ville vide mere om jobmulighederne og derfor opsøgte Karrierebiblioteket igen. Jeg savnede virkelig nogen at snakke med. Studievejlederen på mit gymnasium vidste en lille smule om alle uddannelser, men ikke nok om det, jeg gerne ville. På Karrierebiblioteket er det meget mere professionelt, og der blev jeg sikker på, at statskundskab var det rigtige for mig, siger Asmae, der startede på statskundskab på Københavns Universitet i år. Mange ting at holde styr på I dag taler Sara flydende dansk, men alligevel er det op ad bakke. Tekster kan være så svære at forstå. I et digt for eksempel er du nødt til at forstå hvert eneste ord. Ellers falder din analyse fra hinanden. Nogle gange er det noget med at forstå den tid, teksten handler om. Sommetider refereres der til begivenheder, jeg slet ikke kender. Hvis du ikke ved, hvad der skete, forstår du ikke teksten, forklarer Sara, der også oplever, at ordforrådet nogle gange ikke slår til. Især i naturfag var jeg nødt til hele tiden at slå ord op. Alle mulige ord, som andre bare kender, siger hun. Men lektiehjælpen giver ro på. Lektiehjælpen gør, at jeg kan overskue at aflevere mine opgaver. Når jeg tænker på, hvor langt jeg er nået, tænker jeg på alle dem, som har hjulpet mig, siger Sara. Læs mere om lektiehjælp på 17

18 TEMA Mange børn med etnisk minoritetsbaggrund kan ikke få hjælp til lektierne derhjemme. Og det er af meget stor betydning for at klare sig godt i skolen, siger forsker, der har stor respekt for e lektiehjælpere. Uddannelse i dag er integration i morgen A llerede fra klokken ringer ind til allerførste time, sakker Marwan bagud med læsning og matematik. Og efter ni år på skolebænken er afstanden til Matilde og Oliver endnu større. Det er desværre virkeligheden for mange elever med etnisk minoritetsbaggrund ifølge professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Niels Egelund. Han stod i perioden i spidsen for en stor undersøgelse, der sammenlignede kompetencerne hos elever med henholdsvis dansk og anden etnisk baggrund. En undersøgelse, der slog fast, at børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig markant dårligere i skolen. Og som viste, at det for cirka halvdelen af dem betød, at de ikke gennemførte en uddannelse ud over grundskoleniveau. De møder et samfund, der er lukket for dem, for en ungdomsuddannelse er nødvendig for at komme ordentligt ind på arbejdsmarkedet. Så de står i en situation, hvor de hverken kan få en uddannelse eller et job, siger Niels Egelund. Niels Egelund er i øjeblikket i gang med en ny tilsvarende undersøgelse og følger løbende karaktererne ved afgangsprøverne i folkeskolen. De viser, at elever med anden etnisk baggrund end dansk generelt stadig klarer sig dårligere end deres klassekammerater. Ikke lige meget, om din mor er direktør eller ufaglært Niels Egelund peger især på to forhold, som ud over elevens egne evner almindeligvis har stor betydning for, hvordan barnet klarer sig i skolen. Lærerne og forældrene. Og her står børn med flygtninge- eller indvandrerbaggrund over for særlige udfordringer. For dansk som andetsprog er først kommet ind i læreruddannelsen for et par år siden, og der er ingen tvivl om, at det vil ruste lærere bedre til at undervise tosprogede elever, mener Niels Egelund. Men også forældrenes økonomiske og sociale situation har stor betydning for, hvor godt et barn klarer sig. Børn med forældre med et lavt uddannelsesniveau eller en svag tilknytning til arbejdsmarkedet klarer sig væsentligt dårligere i skolen. Det er ikke lige meget, om din mor er direktør eller ufaglært. Det gælder for alle elever, uanset etnisk baggrund. Og det rammer hårdt blandt børn med anden etnisk baggrund end dansk, fordi mange forældre aldrig har haft mulighed for at uddanne sig og oftere er uden job, forklarer Niels Egelund om det, der også kaldes den sociale arv. Men derudover har forældre med etnisk minoritetsbaggrund nogle helt særlige forudsætninger, der sætter begrænsninger på den hjælp, de kan give. Det handler om det sproglige og om et min- 18

19 e og UDDANNELSE Det er ikke lige meget, om din mor er direktør eller ufaglært. Det gælder for alle elever, uanset etnisk baggrund. Og det rammer hårdt blandt børn med anden etnisk baggrund end dansk, fordi mange forældre aldrig har haft mulighed for at uddanne sig og oftere er uden job. Det bedste, lektiehjælpere kan gøre, er at støtte med det sproglige at hjælpe der, hvor barnets dansk er for svagt til, at han eller hun forstår et begreb eller en problemstilling fuldt ud. Niels Egelund, professor Niels Egelund, professor Over hele landet står e i Dansk Flygtningehjælp for lektiehjælp. dre kendskab til det danske samfund. De kommer jo fra samfund, der er skruet helt anderledes sammen end det danske, og kender ikke det danske samfund som os, der har boet her i generationer. Det gør dem handicappede på en lang række felter, der betyder, at de her børn og unge kan komme til at mangle baggrundsviden og referencerammer, som er så vigtige for at klare sig godt i uddannelsessystemet og videre frem, siger Niels Egelund. Lektiehjælp rykker Heldigvis er der hjælp at hente hos e lektiehjælpere. For de har i mange tilfælde nogle uddannelsesog erhvervsmæssige forudsætninger, der gør, at de har langt nemmere ved at hjælpe end mor og far, siger Niels Egelund. Og bare det at have dansk som modersmål og kende det danske samfund ud og ind er en styrke. Det bedste, lektiehjælpere kan gøre er at støtte med det sproglige at hjælpe der, hvor barnets dansk er for svagt til, at han eller hun forstår et begreb eller en problemstilling fuldt ud. Ofte er det årsagen til, at en elev kommer bagud, siger Niels Egelund. Men også helt almindelig snak kan have en god effekt. Lektiehjælperne ved, hvordan man tænker og reagerer i det danske samfund. De kender uddannelsessystemet, og de kender tilbuddene en ny film eller en bog på biblioteket. Alt det kan man lære meget af, siger han. Og faktisk har Niels Egelund stor respekt for det e arbejde. I mange sammenhænge er e faktisk bedre og mere effektive end nogle, der får penge for det. Jeg tror, det betyder meget for relationen, at folk giver en udstrakt hånd, siger han. Og det er der god grund til at gøre. For uddannelse i dag er integration i morgen, som Niels Egelund kalder det. Niels Egelund Nniels Egelund er professor på Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU). Han var projektleder på undersøgelsen PISA Etnisk, som blev offentliggjort i I undersøgelsen blev knap 4000 elever i 9. klasse udsat for en række test på tre forskellige fagområder. Samtidig svarede eleverne på en lang række spørgsmål om for eksempel familie og fritid. Nniels Egelund arbejder i øjeblikket på en tilsvarende undersøgelse, der offentliggøres i december

20 ud i VERDEN DR Congo Fordrevne i lever i frygt Hjælp til fordrevne i DR Congo er en af Dansk Flygtningehjælps nye indsatser. Her kæmper 17-årige Magidriko, hendes familie og mange andre hver dag for at overleve. Hytten er lavet af grene og strå og ikke større end et dansk legehus. Et laset tørklæde dækker lige akkurat indgangen. Udenfor er der et lille ildsted, en plastikbalje og en kost lavet af kviste. Ellers er her ingenting. Ingen redskaber, ingen kogegrej eller tegn på, at der nogensinde bliver lavet mad. Her bor Magidriko og hendes tre søskende. De har ingen tæpper, de sover på jorden, og de har kun det 20

21 UD I VERDEN tøj, de har på. En presenning dækker hyttens tag og er den eneste beskyttelse mod regnen, der falder hårdt og i store mængder under regntiden. Min lillesøster er tit syg, fordi her er så koldt om natten, fortæller Magidriko. Rundt om hytten i det høje græs står andre lignende hytter. De udgør flygtningelejren Cite Ngobu, der huser cirka 580 mennesker. Lejren ligger i udkanten af Faradje i det nordøstlige Congo og er kun én af i alt syv lejre rundt om byen Faradje, hvor folk er flygtet til for at søge beskyttelse mod rebelgruppen Lord Resistance Army, LRA. LRA ændrede alt Gennem mere end 20 år har LRA terroriseret befolkninger i Uganda, og inden for de sidste par år er de dukket op i DR Congo og har dræbt, lemlæstet, brændt landsbyer af, voldtaget kvinder og kidnappet børn. Pigerne bliver sexslaver, og drengene tvunget til at være børnesoldater. LRA er hverken en politisk bevægelse eller en hærenhed i traditionel forstand, men terroriserer for egen vindings skyld under ledelse af Joseoph Kony, der hævder at være Guds sendebud på jord. Blandingen af religion, vold, guerilla-taktikker og hjernevaskede børnesoldater har skabt en hær, der er så frygtet, at hele landsbyer flygter bare ved rygtet om, at LRA er i nærheden. 21

22 ud i VERDEN Fakta om DR Congo: INteRNT FORDREVNE: 1,4 millioner. Næsten 1 million mennesker er fordrevet fra deres landsbyer i den nordøstlige del af landet, hvor Dansk Flygtningehjælp arbejder. DRÆBte: Omkring 6 millioner mennesker har mistet livet i løbet af de seneste 10 år, som følge af konflikter i landet. VOLDTÆGT: 1100 voldtægter anmeldes hver dag men mange flere anmeldes slet ikke. Congo kaldes The rape capital of the world. LEVeaLDER: Den gennemsnitlige levealder er 42 år. UNDERERNÆRING: 40 % af børnene er kronisk underernærede. LÆseFÆRDIGHEDER: I Congo kan to ud af tre kvinder hverken læse eller skrive. Hver søndag sælger Magidriko og hendes to søstre krukker på søndagsmarkedet i Faradje. De største krukker koster en krone. De små koster 25 øre. Før Magidriko og hendes søskende flygtede fra deres landsby, Kibinzi, levede de sammen med deres mor. De havde et lille landbrug. Men da rygterne om, at LRA var på vej, flygtede alle i landsbyen, der nu står tom. Vi var nødt til at efterlade alt, hvad vi havde. Der var ikke tid til at tænke på andet end at komme væk, fortæller Magidriko. Deres gamle landsby er nu ikke helt tom, for Magidrikos mor er der stadig. Hun måtte blive tilbage for at dyrke jorden. Det er deres eneste indkomst, deres eneste mulighed for at overleve, og selvom risikoen er høj, er det bedre end at sulte. Og bedre end at se sine børn sulte. Vi var nødt til at efterlade alt, hvad vi havde. Der var ikke tid til at tænke på andet end at komme væk. Magidriko, 17 år og på flugt Ifølge FN bor der cirka internt fordrevne i flygtningelejre i Haut-Uelle-distriktet i det nordøstlige Congo. I løbet af 2008 intensiverede den congolesiske hær, FARDC, jagten på LRA, der svarede igen med brutale angreb på civilbefolkningen. Det kulminerede i det, der i dag kendes som Jule-massakren, hvor LRA I første omgang handler det om de helt basale nødvendigheder. Ud over mad er det hygiejneartikler, kogegrej, sanitet og rent vand. Nødhjælpskoordinator Christian Gad, om Dansk Flygtningehjælps indsats i DR Congo hen over juledagene slog næsten 1000 mennesker ihjel og bortførte mere end 500 mennesker, hvoraf en stor del var børn. Hver dag er en kamp for at overleve Magidrikos mor besøger sine børn en gang om ugen. Så laver hun lerkrukker i et nærliggende sumpområde, som Magidriko og hendes to søstre sælger på søndagsmarkedet i Faradje. De må bære de store krukker i bundter på hovedet til markedet, der ligger ca. fire kilometer væk. De største af krukkerne koster cirka en krone, de mindste cirka 25 øre, og den lille indkomst er lige nok til at betale skolepenge for Magidrikos storebror. Pigerne kan ikke komme i skole. Der er ikke råd. Lejren er mere sikker for børnene end deres gamle landsby, men sikkerhed kan gradbøjes. Kun en uge tidligere blev lejren angrebet. Rebellerne brændte nogle hytter af og stjal lidt mad og nogle simple redskaber. Ingen blev dræbt, og ingen børn blev kidnappet. Ikke denne gang. Men alle i lejren lever i konstant frygt for morgendagen. Også Magidriko og hendes søskende. Og lejren kan ikke beskytte dem mod sult og sygdomme. Dansk Flygtningehjælp sørger for basal nødhjælp I løbet af 2009 har Dansk Flygtningehjælp påbegyndt arbejdet med at opstarte hjælpeprogrammer i det nordøstlige Congo. I første omgang handler det om de helt basale nødvendigheder. Ud over mad er det hygiejneartikler, kogegrej, sanitet og rent vand, fortæller nødhjælpskoordinator Christian Gad. På længere sigt er det også vigtigt at se på andre områder som for eksempel uddannelse, så piger som Magidriko og hendes søstre også kan komme i skole, men lige nu og her er det vigtigere at forbedre situationen i lejrene, så kvinder som Magidrikos mor ikke behøver at løbe en risiko hver dag for at overleve. Hvis der var fred, kunne vi vende tilbage til Kibinzi, dagdrømmer Magidriko, men hendes blik afslører, at hun ved, at det kun er en drøm. Der er kun syv kilometer til Kibinzi, men udsigten til fred er betydeligt længere væk. 22

23 UD I VERDEN Flygtningelejren Cite Ngobu er en af syv flygtningelejre omkring Faradje i det nordøstlige Congo. Der bor ca. 580 mennesker i lejren. Center for flygtningebørn Flygtningebørn, der er kommet til Ukraine uden forældre, har fra 2009 fået et sted at bo, mad, adgang til skoleundervisning og juridisk hjælp i Dansk Flygtningehjælps nyoprettede center for uledsagede flygtningebørn. Hjælp i det centrale CAR Dansk Flygtningehjælp øger i 2010 indsatsen i Den Centralafrikanske Republik, CAR, så både fordrevne i nord og centralt i landet får hjælp gennem bl.a. uddannelse, mikrolån og andet, der styrker de fordrevnes muligheder for at klare sig selv. Dansk Flygtningehjælp arbejder i mere end 30 lande fordelt på tre kontinenter. Her er eksempler på nye indsatser for flygtninge ude i verden Hjælp til at vende hjem Dansk Flygtningehjælp udvider i 2010 operationen i Sydsudan til også at omfatte internt fordrevne og hjemvendte flygtninge i staten Northern Bbahir El Ghazal. Her skal vi understøtte hjemkomsten for flygtningene og de internt fordrevne og finde varige løsninger på deres situation. Somaliske flygtninge i Etiopien Somaliske flygtninge fylder lige nu flygtningelejre eller bosætter sig hos værtsfamilier i Etiopien. Dansk Flygtningehjælp sikrer vand, skoler og indkomstskabende aktiviteter. Basal nødhjælp i DR Congo Krigen i Den Demokratiske Republik Congo har været brutal mod de civile. Dansk Flygtningehjælp begyndte i 2009 sin indsats for at give befolkningen i det nordøstlige Congo basal nødhjælp og hjælp til at klare sig selv. En af verdens største flygtningelejre Flygtningelejren for somaliske flygtninge i Dadaab, Kenya, er en af verdens største flygtningelejre. Dansk Flygtningehjælp skal fra årsskiftet stå for en indsats, der både dækker nødhjælp og hjælp til selvhjælp. 23

24 Magasinpost UMM ID-nr Opslagstavlen Marokko i Guldborgsund Ingen tid at spilde Frivillige i Guldborgsund greb chancen og arrangerede et marokkansk marked, da den marokkanske teatergruppe Tafukt gæstede byen. En invitation, som blandt andet gruppen stod bag mennesker kiggede forbi markedet om fredagen og om lørdagen. 100 mand i Legoland Frivilliggruppen i Værestedet Skovparken i Kolding holdt sidst i oktober officiel indvielse af deres nye motionsrum. Og de gik i gang med det samme. Alle fremmødte fik en indføring i disciplinen stolegymnastik. En stol og en elastik er alt, hvad der kræves. Basar i Skive Sjov for store og små Patienter, pårørende og e fra Center for Traume- og Torturoverlevere i Vejle tog en lørdag i oktober på tur til Legoland. For 11. gang holdt Dansk Flygtningehjælps gruppe i Skive, Kultur på Tværs, multikulturel basar. Arrangementet foregik den på et torv på gågaden. Her spillede blandt andet Umoja Gospel Band, hvis medlemmer har rødder i Congo. Lektier og hverdag blev skiftet ud med Tarzanbanen, Eventyrgrotten og Elefandanten, da gruppen i Horsens lagde vejen forbi Madsby Legepark i Fredericia.