Sparerunder. Mulighederne Bevar overblikket i. få redskaberne til at navigere sikkert. Nicolai Moltke-Leth:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sparerunder. Mulighederne Bevar overblikket i. få redskaberne til at navigere sikkert. Nicolai Moltke-Leth:"

Transkript

1 Offentlig Ledelse 04 U d g i v e t i s a m a r b e j d e m e l l e m H K / Ko m m u n a l S o c i a l p æ da g o g e r n e Da n s k S o c i a l r å d g i v e r f o r e n i n g 10 Nicolai Moltke-Leth: Fokuser på Mulighederne Bevar overblikket i Sparerunder få redskaberne til at navigere sikkert

2 Lederen Offentlig Ledelse 2/2010 ISSN Oplag eksemplarer Overblik i sparerunder Tryk og produktion Rosendahls-Schultz Grafisk a/s Hjemmeside Af Allan Andersen, Formand, Ledersektionen, Socialpædagogerne Udgivere Chefgruppen, HK/Kommunal Ledersektionen i Dansk Socialrådgiverforening Socialpædagogerne Ansvarshavende redaktør Charlotte Holmershøj, Dansk Socialrådgiverforening Redaktionen Koordinator og redaktør: Lis Lyngbjerg Steffensen Telefon Mail: Charlotte Holmershøj, Dansk Socialrådgiverforening Mette Ellegaard, Dansk Socialrådgiverforening Telefon Mail: Mette Marie Langenge, HK/Kommunal Bettina Chimera, HK/Kommunal Telefon Mail: Bjarne Hesselbæk, Socialpædagogerne Christian Jensen, Socialpædagogerne Telefon Mail: Foto: Genrebilleder: Hung Tien Vu Portrætter: Torben Nielsen Adresseændring: Bettina Chimera: telefon I dagligdagen skal det køre, og organisationernes liv har sin egen gang. Det er i krise- og omstillingstider, vi som ledere for alvor skal bestå prøven. Og at vi er i omstillings- eller krisetider er en kendsgerning. Lederne er lige nu under et ekstremt pres, og der sker i dag et angreb på den offentlige sektor i en grad, som kan vise sig at blive det største kollektive omsorgssvigt for udsatte i Danmark. Kommunerne skal spare og i innovationens hellige navn opfinde billigere tilbud. Institutionernes budgetter reduceres, der er kraftig nedgang i anbringelser, og vi må sige farvel til gode medarbejdere. Den enkelte leder er på prøve og lever i et konstant krydspres mellem et kommunalt og regionalt politisk niveau, som er presset af skiftende regeringers lovgivning, og en gruppe medarbejdere, der for færre midler skal sikre øget livskvalitet til en gruppe udsatte borgere. I 2011 og fremover skal de takstfinansierede institutioner i min region spare fem procent på taksterne, og tilsvarende nedskæringer finder sted i hele landet. Vi er underlagt et politisk system, og vi efterlever de trufne politiske beslutninger, så det drejer sig for den enkelte leder om at bevare overblikket i sparerunder, og hvordan gør man så lige det? Det, der gjorde en forskel i forhold til min organisation, var at skabe en ny vision: Vi vil foretage de nødvendige organisatoriske forandringer for at skabe et fundament, der er med til at sikre institutionens fremtid. Der blev plantet et frø, som fortæller om nødvendigheden, og at vi ikke gør det af lyst eller for at genere. Der blev skabt en platform til medejerskab. Overblik er blandt flere ting at lægge en strategi fra den dag, en beslutning træffes, til den er ført ud i livet. Det er vigtigt at holde sig for øje, at du ikke er alene. MED-udvalget skal inddrages, dit lederteam udgør en vigtig sparring, den faglige organisation skal inddrages som modpart og ikke som modstander, den kommunale organisation kan være behjælpelig med procedurer og juridiske spørgsmål. Jeg har selv skullet afskedige to medarbejdere. De betaler prisen med måske langvarig arbejdsløshed eller efterløn til følge. Fire hænder, der i dagligdagen virkelig er brug for, er pludselig væk. Der skal skabes et rum til en værdig afskedigelse, og her må lederen træde i karakter. Det triste budskab skal overbringes, der skal ydes støtte og vejledning til de berørte, som måske er i sorg og krise. Alt i alt et stort pres, og det drejer sig som leder om at være rodfæstet under pres. Næste blad udkommer 16. marts 2011 Deadline: 4. februar 2011 Allan Andersen: 2 O f f e n t l i g L e d e l s e

3 Tema Bevar overblikket i sparerunder Der er besparelser i det meste af den offentlige sektor. Læs om hvordan du kan bruge dig selv, dine lederkolleger og værktøjer til at navigere sikkert og bevare overblikket til gavn for både dig selv og dine medarbejdere. Grib om nældens rod Foto: Torben Nielsen Besparelser koster kolossalt meget tid i lederteamet, siger direktør Agi Csonka fra Dansk Evalueringsinstitut. Hun råder ledere til at bruge hinanden i hårde tider. Brug dit lederteam, læg en strategi og hold fast i beslutninger, lyder Agi Csonkas råd til ledere i besparelsesrunder. Af Lotte Winkler, freelancejournalist, Besparelser gør ondt, og frustrationer er uundgåelige. Netop derfor er der brug for god ledelse. Agi Csonka, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), råder ledere til at gribe om nældens rod. Det vil være mere frustrerende for medarbejdere, hvis en leder vælger at lempe sig igennem ved at sige, at vi gør, som vi plejer, men bare mindre af det hele, siger hun og forklarer, at ledere så overlader det til medarbejderne at få hverdagen til at hænge sammen med nye budgetter. Så hellere vælge den barske metode og tydeligt melde ud til medarbejdere, hvilke opgaver, de ikke længere skal tage sig af. Det kan godt være, at det gør ondt, men det andet vil være mere ødelæggende, siger hun. Læg en strategi For at blive klar i mælet over for medarbejderne, skal ledere lægge en strategi. Hvad skærer vi væk, hvad skal vi fortsat gøre, hvordan og for hvem. Ledere skal sætte klare mål og beskrive, hvordan målene kan nås. Det er en god idé med hyppige møder i lederteamet, så ledere kan minde hinanden om, hvad øvelsen går ud på og hvorfor, siger Agi Csonka. Medarbejdere ønsker klare svar, og det dur ikke at ledere væver og virker usikre. Derfor anbefaler Agi Csonka, at ledere er lydhøre og tager medarbejderes kommentarer alvorligt og samtidig bruger hinanden i lederteamet og igen og igen gennemgår argumenterne for de valgte beslutninger, diskuterer konsekvenser og indvendinger. Besparelser koster kolossalt meget tid i lederteamet, fordi det er så vigtigt, at lederne får diskuteret alt igennem, siger hun. Til gengæld er ledere meget bedre rustet til at møde medarbejdernes spørgsmål, frustration og rådvildhed, når de i lederteamet har været omkring alle mulige indvendinger og diskussioner. De har stort set svar på alt. Klar kommunikation Læg også en detaljeret kommunikationsplan. Ledergruppen skal hele tiden være skarp på de faglige argumenter og holde fast i, at det er nødvendige beslutninger. Gentag gerne argumenterne gang på gang for medarbejderne, råder Agi Csonka. Ikke alle beslutninger er lige tæt på den enkelte leder, og af den grund er det også en stor hjælp at have en fælles nedskrevet kommunikationsstrategi i lederteamet med vigtige budskaber og argumentation for trufne beslutninger. Når man hele tiden er presset, så kan man godt glemme, hvorfor man valgte at gøre, som man gjorde i nogle situationer. Så er det godt at kunne gå tilbage og genopfriske argumenterne, siger hun. Agi Csonka: O f f e n t l i g L e d e l s e 3

4 Tema Bevar overblikket i sparerunder Skab overblik over opgaver Ledere har brug for konkrete værktøjer for at skabe overblik i en krævende tid. Leadership Landscape kan være en hjælp. Af Lotte Winkler, freelancejournalist, Når der er modvind må lederne dykke ned i værktøjskassen og finde de redskaber og metoder, der virker i den konkrete situation. Ledere i det offentlige står over for besparelser så massive, at det kan tage pusten fra enhver. Der er derfor god brug for konkrete værktøjer, der kan skabe overblik og frigive energi til at finde innovative og kreative løsninger på de krævende udfordringer. En mulighed er Leadership Landscape. Værktøjet eller metoden kan skabe klarhed over kommende opgaver og gør det samtidig lettere for ledergruppen at hjælpe hinanden. Som navnet antyder, går værktøjet ud på at tegne et landskab over egne ledelsesudfordringer. Nøjagtig som dagens rute i Tour de France bliver illustreret med bjergstigninger, bjergtoppe, nedkørsler og dale, kan ledere også tegne en profil af deres udfordringer for de næste tre-seks måneder. Hvornår topper mit arbejdspres, hvor svære er opgaverne, og hvornår kan jeg slappe lidt af i sadlen? Fordelen ved Leadership Landscape er, at lederen får et visuelt billede af sin ledergerning i nærmeste fremtid. I stedet for at bladre frem og tilbage i kalenderen, har han eller hun et klart billede på, hvad der venter forude i landskabet. Landskabet kan også afsløre uhensigtsmæssig planlægning. Måske er der for mange bjergtoppe lige efter hinanden uden nedkørsler, hvor lederen kan genvinde energi. Så er det en god idé at flytte rundt på nogle opgaver. Sammenligne landskaber I lederteamet kan lederne præsentere hinanden for deres individuelle landskaber. De kan sammenholde ruterne og sammenligne forventninger til udfordringernes sværhedsgrad. Konsulent Michael Møller, PA Consulting Group, ser gode muligheder i Leadership Landscape: Lederteamet får mulighed for at udnytte 4 O f f e n t l i g L e d e l s e

5 Foto: Torben Nielsen ressourcerne i teamet optimalt, fordi det bliver lettere at tale om, hvornår de kan aflaste og hjælpe hinanden og måske udfordre hinanden på planlægningen, siger han. Hvis en leder har meget stejle stigninger og gentagne bjergtoppe i sit landskab, kan det give anledning til en god snak om ledelse generelt, og måske kan de andre ledere aflaste, ved enten at give arbejdsro eller hjælpe med at flade nogle af topbelastningerne lidt ud. Ledelse er en holdsport. Det handler om at give sig til kende og turde bede om hjælp og tillbyde hjælp. Med Leadership Landscape træder man mere tydeligt frem for hinanden, og samtidig giver værktøjet en kollektiv bevidsthed om organisationens udfordringer, siger Michael Møller. Andre værktøjer Et andet brugbart værktøj er Rich Picture. Rich Picture er primært et formidlingsværktøj, som ledere kan bruge til at forklare for eksempel medarbejdere en strategi eller en proces. Pointen er, at lederen tegner i stedet for at beskrive. Med enkle illustrationer eventuelt langs en tidslinje kan lederen vise, hvad han eller hun gerne vil opnå. Metoden er god til at skabe et overblik hos tilhørerne, fordi vi husker billeder bedre end ord, forklarer Michael Møller. Tegningerne skal ikke være kunstværker. Det kan være symboler som hjerter, hænder, smil, spørgsmålstegn eller andet. Pointen er, at Rich Picture skaber en fælles forståelse på en let tilgængelig facon. Alle kan være med. Også mindmapping kan være en god metode til at skabe overblik og struktur på sine tanker under blandt andet idéudvikling eller en brainstorm. Metoden er kendt af de fleste og kan ifølge Michael Møller også bruges med god effekt i mere kaotiske situationer som drastiske besparelser kan hvirvle en leder ud i. Husk på egen trivsel I en presset periode, er det også meget vigtigt at fokusere på, hvad der lykkes. Husk at dyrke det positive i en negativ tid, opfordrer Michael Møller. Ledere skal pleje deres egen trivsel. De har brug for energi til at tackle de store udfordringer, og derfor skal de passe på sig selv. Der er tale om dramatiske sparerunder flere steder, som ikke kan klares med at nedlægge kagekassen. Der er virkelig brug for, at ledere kan tænke innovativt og kreativt, og det kan man altså ikke, hvis batterierne er flade, siger Michael Møller. Derfor skal der være balance mellem opgaver, der tager energi, og opgaver eller gøremål, som giver energi. Ledere skal være opmærksomme på deres private energiregnskab. Hvad finder de sjovt og spændende? Hvilke opgaver glæder de sig til? De gøremål skal puttes ind i mellem de mere energidrænende. Hvis man ved, at man virkelig skal præstere stort i den kommende tid på jobbet, så er det nok heller ikke smart at kaste sig ud i at bygge nyt hus eller noget andet stort på hjemmefronten, siger Michael Møller. Brug hinanden For at sikre egen trivsel må ledere også erkende, at de skal arbejde sammen. Besparelser og de bekymringer og opgaver, som de medfører, er ikke individuelle problemstillinger. Der er flere i samme båd. Det er vigtigt at mødes i ledelsesteam og dele tips og tricks. Ellers risikerer ledere at komme til at hænge for meget med mulen og tænke uh, hvor er det svært det her, siger Michael Møller. Han opfordrer ledere til at finde sammen og involvere hinanden i at gøre op med gamle vaner og tænkemåder, og sammen skabe nye løsninger. Udfordringerne kræver holdpræstation. Se på, hvad der lykkes. Måske kan de succesrige fremgangsmåder også bruges fremadrettet inden for andre felter. Bring mange mennesker sammen og tænk anderledes. Der er i den grad brug for nytænkning, siger han. Michael Møller: Kom helskindet igennem barske sparerunder ved at visualisere dine udfordringer i nærmeste fremtid. Konsulent Michael Møller råder ledere til at styrke sig selv gennem gode værktøjer og lederteamet. O f f e n t l i g L e d e l s e 5

6 Tema Bevar overblikket i sparerunder Kom ned fra helikopteren! I krisetider har medarbejdere brug for nærværende ledere, der er tæt på hverdagens svære valg. Fakta Af Lotte Winkler, freelancejournalist, Drop turen op i helikopteren og kom ned til medarbejderne. De har brug for dig. Det råder ledelseskonsulent og forfatter Lars Bo Hansen offentlige ledere til at gøre i denne sparetid. I sin bog God ledelse i onde tider skyder han den ellers lovpriste helikopter ned og anbefaler sikker jordforbindelse i stedet. Netop i det offentlige, hvor det er svært at sige nej til opgaver, fordi alle opgaver er meningsfulde og ressourcerne knappe, er der behov for, at ledere hjælper medarbejdere med at prioritere. Helt jordnært, siger han. Medarbejdere har ikke brug for ledere, der tænker store tanker fjernt fra problemer lige her og nu og kun giver luftige svar som: Brug jeres sunde fornuft eller hvad vil være mest værdiskabende for borgeren. Medarbejdere har brug for ledere, der helt konkret hjælper dem med at sige, det her skal du gøre, og det her skal du ikke gøre. Det er god ledelse, forklarer Lars Bo Hansen. Nej et vigtigt ord Nogle medarbejdere vil være selvkørende trods krisen, men andre vil have et ekstra stort behov for at kunne konsultere en leder og spørge sig til råds om prioriteringen af opgaver. Derfor er det vigtigt, at ledere holder sig tæt til medarbejderne. Lars Bo Hansen giver i sin bog God ledelse i onde tider ti gode råd til ledere: 1. Du skal ikke forsøge at regne den ud. 2. Du skal lave klare aftaler og holde dem. 3. Du skal springe over, hvor gærdet er lavest. 4. Du skal kalde situationen og sige tingene, som de er. 5. Du skal være meget tæt på det og dem, der betyder noget. 6. Du skal fokusere. 7. Du skal bruge dit hold. 8. Du skal tage nye ledelsesredskaber i anvendelse. 9. Du skal se at komme ned fra den helikopter. 10. Du skal opføre dig ordentligt. (Kilde: God ledelse i onde tider 10 råd du leder efter af Lars Bo Hansen, Gyldendal Business) Nej bliver et meget vigtigt ord, siger Lars Bo Hansen og forklarer, at i det offentlige kan man ikke bruge profit som argument for at tage opgaver ind eller afvise dem. Borgere har forventninger og krav, som frontmedarbejderne især bliver konfronteret med. Det er langt fra altid oplagt, hvilke opgaver, der er vigtigere end andre. De hårde prioriteringer kan farve hverdagen trist og grå, men ledere må af den grund ikke lade sig friste til at sætte gang i en proces, hvor man kan tale om noget, alle kan blive enige om. For eksempel en ny vision og ønsker til fremtiden. I krisetider er sådan en proces en ren overspringshandling. Der er ikke tid til luftige langtidsovervejelser. Medarbejderne har brug for en leder, der er til stede og koordinerer her og nu. Ikke en ny otte siders folder om visioner, siger Lars Bo Hansen. Han understreger, at han ikke har noget imod, at ledere har et godt overblik, men de skal kende risikoen ved længerevarende helikopterture: Situationer forandrer sig hurtigt og radikalt i krisetider. Medarbejdere kan have flyttet sig et andet sted hen, når en leder langt om længe lander, advarer han. Lars Bo Hansen: Foto: Torben Nielsen Forfatter og konsulent Lars Bo Hansen fraråder ledere at udarbejde luftige visioner i krisetider. Medarbejdere har brug for en konkret ledelse i øjenhøjde. 6

7 Kys den gamle verden farvel Især i krisetider er det vigtigt, at ledere kan lede sig selv. At de kan styre deres tænkning mod positive mål frem for at hænge sig i det tabte, siger tidligere jægersoldat. Af Lotte Winkler, freelancejournalist, Selvom offentlige ledere er sendt på en barsk overlevelsestur stryger sociolog og tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth ikke nogen med håret. Hans budskab til ledere er at gøre sig fri af vanetænkningen og i stedet bruge underbevidsthedens enorme potentiale til at klare situationen. Du vælger selv, hvad du vil se igennem dit nøglehul til verden det, som du vil hen imod eller det, som du vil væk fra, siger den tidligere jægersoldat, der gerne prikker til lederes selvopfattelse og eventuelle selvmedlidenhed i sit foredrag Kys den gamle verden farvel. Netop i krisetider er det så vigtigt, at ledere kan lede sig selv. At de har styr på deres egne ressourcer, og at de bevidst kan vælge at fokusere på muligheder frem for at hænge sig i forandringer, som gør dem kede af det, siger han. Han tilføjer, at hvis ledere trods pres formår at skabe sig et Foto: Torben Nielsen personligt overskud, så vil de også bedre kunne tage vare på medarbejderne. Mand på månen Nicolai Moltke-Leth har mange gode råd og eksempler på, hvordan en positiv tilgang til selv umulige opgaver kan skabe resultater. En af hans yndlingshistorier er om den tidligere amerikanske præsident, John F. Kennedy, der i 1961 lancerede ideen om, at USA skulle sende en mand til månen. Hurtigt fik han alle de gode argumenter for, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre. Men han holdt fast. Hvis det nu kunne lade sig gøre, hvordan ville vi så gribe det an? blev Kennedy ved. Og resultatet kender vi jo alle. Det er det der lille hvis nu hvordan ville vi så der kan skabe nyt. Ledere skal tro på, at der er en vej, siger Nicolai Moltke-Leth. Modsætningen er katastrofal. En opgivende og demotiveret leder hjælper hverken sig selv eller andre igennem krisetider. Vi ved alle, hvordan en stemmegaffel kan sende vibrationer over i et andet legeme. Sådan er det også med mennesker. Hvis en leder er slukøret eller stresset, så forplanter den negative energi sig i medarbejderne, og lederen kan være sikker på at få tilbage af samme skuffe, forklarer Nicolai Moltke-Leth. Han opfordrer derfor ledere til at træde uden for egen osteklokke og stille spørgsmål til eget mindset og måde at anskue verden på. Ved netop at udfordre sig selv og sin vanetænkning, kan det blive lettere at tænke konstruktivt og komme frem til nye måder at gribe opgaver an på. Det er derfor jeg bruger udtrykket, at ledere skal tage ansvaret tilbage. Netop under pres er det så vigtigt, at ledere evner at fokusere på, hvad der er brugbart i situationen og så komme videre, siger han. Nicolai Moltke-Leth: Ledere skal lede sig selv og bevidst vælge at fokusere på muligheder frem for alt det, som de ikke bryder sig om, mener tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth, som har flere råd om at overleve i en barsk virkelighed. O f f e n t l i g L e d e l s e 7

8 Tema Bevar overblikket i sparerunder Få det bedste ud af det værste Gør ikke medarbejdere til stakler, men behandl dem med værdighed og respekt, siger erhvervspsykolog om afskedigelser. Af Lotte Winkler, freelancejournalist, Medarbejdere er ikke stakler, fordi de mister jobbet. En fyret medarbejder skal kunne forlade arbejdspladsen uden at tabe ansigt, når han eller hun skal fortælle familie og venner om fyringen, siger psykolog Gitte Haslebo. Foto: Torben Nielsen Respekt og værdighed er kodeordene for at få det bedste ud af det værste: At afskedige medarbejdere. Erhvervspsykolog Gitte Haslebo fra Haslebo & Partnere fraråder ledere at gøre medarbejdere til stakler, som det er synd for, hvis sparekniven skærer deres job fra. Husk på, at der er tale om et job, der nedlægges. Ikke personer, der afvises, siger Gitte Haslebo. Ledere skal ikke fokusere på følelser. Selvfølgelig er en afskedigelse en ubehagelig opgave, men hvis ikke lederen tænker sig om, kan han eller hun gøre situationen mere ubehagelig end nødvendig for medarbejderen. Derfor råder Gitte Haslebo ledere til at huske på, at en ansættelse er en professionel relation, og ikke en personlig. Desuden er en ansættelse altid et tidsbegrænset forhold, og dermed vil et ophør af en ansættelse komme før eller siden. Med det i baghovedet skal ledere gribe situa tionen konstruktivt an og forsøge at hjælpe medarbejdere til at se en afskedigelse som en mulighed for at komme videre i arbejdslivet. Lederen kan gøre situationen mindre dramatisk ved at tage udgangspunkt i medarbejderens kompetencer og udlægge dem som en platform for noget nyt, siger Gitte Haslebo. Fremhæv kompetencer Indholdet fra tidligere MUS-samtaler er her en hjælp for lederen. I de årlige MUS-samtaler har leder og medarbejdere sat ord på medarbejderens kompetencer, og evalueret indsats og præstationer. Den fælles viden skal lederen inddrage aktivt i samtaler med medarbejderen efter afskedigelsen. Når lederen fokuserer på medarbejderens muligheder fremadrettet, er det en langt større hjælp for medarbejderen, end hvis lederen giver sig til at trøste, og dermed sætter medarbejderen i en offerrolle, forklarer Gitte Haslebo. Medarbejderen har ikke brug for at blive gjort svagere. Han eller hun skal jo ud og finde sig et nyt job, og stakler er ikke gode til at sælge sig selv, siger Gitte Haslebo, der hellere ser ledere tilbyde professionel karriererådgivning frem for medynk. Ikke tabe ansigt En værdig og respektfuld afskedigelse betyder også, at medarbejderen ikke må forlade arbejdspladsen med en følelse af at være blevet devalueret, nedgjort eller underkendt. Den afskedigede har brug for en forklaring, som han eller hun også kan fortælle derhjemme og i sin omgangskreds om sin fyring uden at tabe ansigt, siger Gitte Haslebo. Derfor skal ledere forberede en saglig og grundig forklaring på, hvorfor medarbejderes job bliver nedlagt. Det er vigtigt, at medarbejdere forstår, at det ikke handler om deres indsats eller deres person, men om selve jobindholdet. Medarbejdere, der føler sig dårligt behandlet under en fyringsrunde, kan komme til at koste arbejdspladsen dyrt. De vil omtale organisationen negativt, hvilket både kan påvirke de medarbejdere, der er tilbage, og gøre det svært at rekruttere nye i fremtiden. Omvendt kan tidligere medarbejdere være gode ambassadører for organisationen, hvis de oplever, at deres afskedigelse foregik professionelt og etisk, siger Gitte Haslebo. Gitte Haslebo: 8 O f f e n t l i g L e d e l s e

9 En stærk tro på, at tingene nok skal lykkes, hjælper borgmester Kjeld Hansen, Herlev Kommune, igennem sparetider. Men han har også grænser. Mit engagement bærer mig Hvordan holder en borgmester sammen på sig selv i krisetider? Vi har spurgt Kjeld Hansen, borgmester i Herlev Kommune. Af Lotte Winkler, freelancejournalist, Også i Herlev Kommune er det svært at få pengene til at slå til i budgetlægningen. Borgmester Kjeld Hansen bryder sig bestemt ikke om situationen. Det er helt klart mit engagement, der bærer mig igennem, siger han. Kjeld Hansens mål er fortsat at levere en god service til borgerne og skabe en god arbejdsplads for medarbejderne. Trods den stramme økonomi. Jeg tror på, at vi fortsat kan gøre det godt, selvom vi må justere budgetlægningen med negativt fortegn, siger han. Målsætningen om at få det bedste ud af den økonomiske ramme er et fast pejlemærke i hans tilgang til udfordringerne og i hans kommunikation med borgere og medarbejdere. Det er staten, der definerer krisens omfang. Vi er økonomisk afhængige af staten, så det er den, der sætter dagsorden, siger Kjeld Hansen. Åbenhed er vigtig For at tackle situationen bedst muligt, prioriterer han klar tale. Jo mere åbenhed og forståelse af den økonomiske ramme, jo bedre for kommunen, for så kan både borgere og medarbejdere forstå de ændringer, der er nødvendige. Det er vigtigt, at jeg som borgmester tager ansvaret på mig og tydeligt melder ud, hvilken ramme kommunen har, hvilke mål vi har, og hvordan vi i fællesskab kan justere disse mål, så de passer til hinanden, siger han. Trods engagement og ansvarsbevidsthed lægger Kjeld Hansen ikke skjul på, at han ikke finder den økonomiske situation sjov. Det er klart, at også mine etiske og moralske grænser kan blive overskredet. Den dag vi ikke længere kan levere den hjælp, som for eksempel en handicappet skal have, så siger jeg stop, siger han. Der skal dog meget til for, at Kjeld Hansen bliver så demotiveret og provokeret, at han vælger at smække med døren. Mange års erfaring som borgmester har lært ham, at der med tiden dukker løsninger op på problemer - og også nye politiske og økonomiske agendaer. Men min motivation bliver da dybt ramt af den måde, statsmagten kommer til udtryk i medierne i denne tid. Det er dybt krænkende for den danske befolkning og demokratiet, siger Kjeld Hansen om folketingspolitikeres udtalelser om kommunernes økonomiske situa tion. Tonen kan gøre ham rigtig gal. Enten er der nogen, der har løjet i fortiden eller også lyver de om fremtiden, siger han om de regnestykker, som staten lægger til grund for kommunernes økonomi. Andet ansvar Til forskel for en borgmester, skal offentlige ledere ikke engagere sig i udadrettede politiske diskussioner om kommuners økonomi. Kjeld Hansen mener, at ledere har en klart defineret rolle: Ledere er en del af fællesskabet i organisationen. De har en fælles opgave, som de skal løse inden for kommunens værdisæt. De skal ikke påtage sig ansvar for serviceforringelser eller afskedigelser. Det skal jeg, siger han. Kjeld Hansen: O f f e n t l i g L e d e l s e 9

10 Tema Bevar overblikket i sparerunder Hvordan bevarer du overblikket Af Lotte Winkler, freelancejounalist, i sparerunder? Foto: Niels Åge Skovbo Lene Holm, afdelingssygeplejerske, Regionshospitalet Herning, 42 år. Holder fast i respekten Vi har forsøgt at lave kan-og-skal-lister over opgaver, som vi skal nå, og opgaver som vi kan udføre, hvis der er tid til dem. Vi tænkte, at den slags lister kunne skabe en slags overblik og være en hjælp til at prioritere, og ikke mindst give os anledning til at diskutere opgaverne indbyrdes. Men vi er gået fra listerne igen. Vores opgaver ændrer sig hele tiden, og dermed også vores prioriteringer. Nu er vi blevet enige om, at anerkende hinandens valg i situationen. Vi sætter ikke mål og forventninger højere end realistisk, og så stoler vi på, at den enkelte selv kan vurdere, hvordan han eller hun skal prioritere, for vi kan ikke nå det hele. Foto: Niels Åge Skovbo Mette Sole, distriktsleder i ældreplejen, Frederikshavn Kommune, 46 år. Bruger hinanden Vi bruger hinanden rigtigt meget i lederteamet til at diskutere, hvordan vi kan holde fast i kerneopgaven og spare, hvor det gør mindst ondt. Vi informerer også medarbejderne grundigt og inddrager dem i overvejelserne om, hvordan vi skal gribe besparelserne an. Også for at motivere dem. Det er vores erfaring, at vi ved at være åbne og involverende overfor medarbejderne, også får nogle rigtigt gode og kreative løsningsforslag. Der kan opstå virkeligt gode ideer i krisetider. 10 O f f e n t l i g L e d e l s e

11 Foto: Niels Åge Skovbo Foto: Niels Åge Skovbo Jens Buchhave, ledende centeroverlæge, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midtjylland, 58 år. Keld Rasmussen, leder af Mariehønen, dagtilbud for 0-6 årige, Århus Kommune, 52 år. Vender problem til udfordring Jeg erkender og affinder mig med, at jeg er ansat i et politisk system, hvor jeg ikke selv kan bestemme vilkårene. Og så forsøger jeg at få det bedste ud af situationen. Prøver at omtænke rutiner og finde på nye måder. Mange bruger energi på at protestere, og har en meget negativ tilgang til besparelser. Det er min erfaring gennem 30 år, at det kommer der ikke noget godt ud af. Jeg prøver i stedet at tage det som en udfordring, og ser det som min store opgave at få samme opfattelse båret ud i min personalegruppe. Støtte i loyale medarbejdere Det har været en positiv oplevelse for mig at opleve en af mine mellemlederes anerkendelse og respekt for mit valg. Som led i en sammenlægning af enheder, måtte vi afskedige medarbejdere, og kun få af dem kunne vi tilbyde omplaceringer. Mellemlederen skulle gennemføre medarbejdersamtalerne, som selvfølgelig var en ubehagelig opgave. Hun håbede til det sidste, at det ville lykkes os at finde flere omplaceringsmuligheder, og hun havde stor brug for at snakke med mig om, hvordan hun skulle gribe situationen an. Da dagen kom, var hun helt afklaret og anerkendte rammerne, og det styrkede mig at opleve hendes loyalitet. Kim Hougesen, afdelingsleder i Grenen, institution for børn og unge, Region Midtjylland, 47 år. Fælles brainstorm Vi skal i gang med en kæmpe sparerunde, hvor vi virkelig skal strømline vores organisation. Vores forstander har besluttet, at vi i lederteamet skal finde steder, hvor vi kan spare og senere sammenholde vores resultat med, hvad MED-udvalget har fået ud af samme diskussion. Vi kommer til køre forløbet som en fælles brainstom, hvor vi byder ind med de ideer, vi nu har. Jeg har ikke prøvet så stor en sparerunde før - hidtil har vi kun skulle finde småbeløb her og der på materialer, kørsel og så videre. Men nu bliver vi virkelig ramt, og jeg ser det som en fælles opgave at løse den. Foto: Niels Åge Skovbo O f f e n t l i g L e d e l s e 11

12 Den Kommunale Lederpris 2010 Kommunale kaktusplanter For første gang er der sat navn på og givet kontant hæder til Danmarks bedste kommunale ledere med Lederprisen Af Tina Juul Rasmussen, freelancejournalist, fik vand I en tætpakket konferencesal hos Ingeniørforeningen, med kammermusik og panoramaudsigt over Københavns Havn, blev Den Kommunale Lederpris 2010 uddelt for første gang. De nominerede fik mange ord med på vejen, blandt andet af kommunikationsrådgiver Henrik Byager: Den kommunale sektor kan lære meget af den private, som er god til at rose og anerkende deres ledere for, at de skiller sig ud, mens vi i det offentlige sjældent hører: Du er fandme god! Som kommunal leder er man lidt en kaktus, der står alene ude i ørkenen, og som ingen kommer og vander. Men det er, hvad vi gør her i dag: Vi vander kaktus, konstaterede han. De tre prisvindere blev hver især hædret med kr., sponsoreret af private firmaer. Flemming Hansen, sundhedschef i Rebild Kommune: Jeg er voldsom stolt over at have fået prisen. Når man bruger så meget tid på ledelse, som jeg gør, kan man næsten ikke få større hæder. Jeg forsøger at inddrage og give de medarbejdere og mellemledere, som efterfølgende skal udsættes for handlingerne, størst mulig indflydelse. Det tror jeg faktisk er en væsentlig faktor for, at jeg får prisen i dag. Min største udfordring lige nu er at sikre fortsat udvikling. At vi hele tiden går mod mål, penge eller ikke penge. Det er vigtigt for mig at være visionær hele tiden. Pernille Madsen, jobcenterchef i Helsingør Kommune: Jeg er stolt, glad og beæret over prisen. Men egentlig er jeg jo bare dirigenten, der har et godt orkester med nogle dygtige musikere. Som leder er jeg meget åben og ærlig og jeg gør, hvad jeg siger. Det tror jeg, har betydning for, at jeg fik prisen i dag. Jeg er leder på beskæftigelsesområdet, som er meget i vælten, men jeg har et stort ledelsesrum og stor faglig viden og ballast fra min socialrådgiverbaggrund. Det er nødvendigt i et meget fagspecifikt område, hvor man ellers nemt kunne blive løbet om hjørner med. Lillian Gregersen, leder af Vognmandsparkens børnehave i Roskilde Kommune: Jeg er rigtig glad for prisen, men den er også fortjent. Jeg oplever blandt personale og kolleger, at min ledelsesstil er speciel og anerkendende. Jeg sparker, trøster og støtter der, hvor det skal til. For mig er det en udfordring at håndtere nedskæringer, så vi fortsat har arbejdsglæde og er fagligt kompetente. Jeg tror, at min faglighed spiller en rolle for at jeg får prisen i dag, og at jeg stiller forskellige krav til mennesker uanset om de er små eller store. 12 O f f e n t l i g L e d e l s e

13 Den Kommunale Lederpris 2010 Leder på den hverdagsagtige måde Evnen til økonomisk optimering, stærk faglig identitet og ledelse i hverdagssprog. Det giver medarbejderne deres ledere topkarakterer for, viser ledelsesekspert Søren Voxteds analyse af 40 indstillinger til Den Kommunale Lederpris Af Tina Juul Rasmussen, freelancejournalist, Er der en rød tråd i de egenskaber, som er så vigtige for medarbejdere, at de vælger at indstille deres leder til Den Kommunale Lederpris? Ja, konstaterer lektor Søren Voxted, Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi ved Syddansk Universitet. Han har gennemgået 40 indstillinger til årets lederpris med tættekam og kan konkludere, at i hvert fald fire temaer går igen i mange af begrundelserne. For det første tillægger en del ansatte det stor betydning, at deres leder har en stærk faglig identitet, som modsvarer til det jobområde, vedkommende arbejder inden for især institutionslederne, siger Søren Voxted. Taler mennesker frem for økonomi Gennemgående er også lederens evne til økonomisk optimering at få mere ud af de samme penge i budgettet. Det, mener jeg, er et altafgørende kriterium i den offentlige sektor. For ét er den øjeblikkelige politiske situation med nedskæringer, men ser man ud over den brudlinje, er den offentlige sektors store problem, at de sympatiske samfundsmål, vi alle deler længere levetid, bedre folkeskole, et værdigt ældreliv osv. sætter velfærdssamfundet og økonomien under pres på lang sigt. Af samme grund undrer det Søren Voxted, at kun 18 ud af de 40 indstillinger til Lederprisen italesætter den økonomiske udfordring. De 22 gør ikke! Det er tankevækkende. Der synes altså at være en tendens til, at den gode leder ikke taler om økonomi, men om mennesker og værdier. Det betyder ikke, at de ikke formår at tænke økonomisk, men det er ikke det, man lægger vægt på. samtidig kommunikere med medarbejderne. De er også gode forandringsledere. Og mest interessant: Langt de fleste bruger ikke professionelle ledelsestermer. De taler hverdagssprog og er altså ledere på en hverdagsagtig måde. Og det er nødvendigt, for uden de ansattes aktive medvirken og accept kan regnestykket i den offentlige sektor ikke gå op. Det sidste, og ifølge Søren Voxted voldsomt interessante mønster i indstillingerne er, at noget tyder på, at de dygtige ledere faktisk har nogle dygtige og positive medarbejdere. Lederen bliver et spejl på medarbejderne! Og den historie mener jeg, vi mangler at fortælle at dygtige ledere har dygtige medarbejdere. Vi har set det modsatte mange gange, og derfor kunne det være interessant at undersøge de dygtige lederes medarbejdere. Søren Voxted: Lektor Søren Voxted var også på talerstolen ved uddelingen af lederprisen med sin analyse af medarbejdernes forestilling om god ledelse med afsæt i indstillingerne til prisen. Foto: Torben Nielsen Lederen et spejl på medarbejderne Specifikt blandt topleder-indstillingerne er politisk tæft et gennemgående træk. De formår et sceneskift mellem niveauer kan håndtere udfordringer oppefra og O f f e n t l i g L e d e l s e 13

14 Dilemma Dilemmas faste coach Stig Kjerulf er en af landets mest kendte erhvervspsykologer. Udover at være fast coach på Offentlig Ledelses Dilemma-serie, er han administrerende direktør og partner i Kjerulf & Partnere A/S. I Dilemma deler han ud af sine bedste råd til ledere, der føler sig ramt af det valgte dilemma, og giver mulighed for at reflektere over egen situation. Skab samling på følelserne Hvordan sælger du besparelser til dine medarbejderne, så de fortsat er motiverede, når du selv er bekymret for nye vilkår? Af Lotte Winkler, freelancejournalist, Coach: Som leder må du aldrig vise din egen tvivl eller bekymring for dine medarbejdere. Hvis du gør det, er du ikke en leder, men en kollega, og det kan dine medarbejdere ikke bruge til noget. Din tvivl eller rådvildhed kan du kun lufte med ligestillede altså i din lederkreds. Når du stiller dig op over for dine medarbejdere, skal du være 100 procent overbevist om mål og retning. Du kan ikke forestille dig over for dine medarbejdere, så hvis du ikke kan gå helhjertet ind i indsatsen, er der kun en udvej: Find et andet job. Dernæst må du som leder forstå, at der er to overordnede måder, som dine medarbejdere vil reagere på i forbindelse med store besparelser. Nogle vil blive opildnet af situationen og se andres eventuelle afgang eller en omorganisering af afdelingen som en mulighed. Måske kan de få mere udfordrende opgaver eller en bedre position. De ser chance for forbedringer for dem selv. Andre bliver bange, går i baglås og bliver måske vrede. De frygter måske, at det bliver deres hoveder, der ryger næste gang. Begge reaktionsmønstre er præget af følelser: Enten håb og forventning eller angst og modstand. De vidt forskellige følelser, skal du som leder kunne håndtere og vende til en fælles tro på fremtiden. Det er en udfordring. Skab forståelse og accept Første skridt i den rigtige retning er at skabe forståelse hos medarbejderne. Hvorfor er det nødvendigt at fyre x antal kolleger? Hvorfor er det nødvendigt at beskære afdelingens budget? Hvorfor disse forandringer? Det er en svær proces og stiller store krav til din kommunikation. Først når dine medarbejdere har forstået baggrunden for forandringerne, kan de nærme sig en accept af den nye situation. De erkender, at de tidligere kolleger er væk, og at den økonomiske ramme ser ud, som den gør. Er det lykkedes dig at komme så langt, at du har fået dine medarbejdere til at forstå og dernæst acceptere situationen, kan du også få dem til at tage ejerskab til den fremadrettede indsats: Det arbejde, der nu ligger foran jer for at fylde de nye rammer ud bedst muligt. Det er din opgave at skabe mål, retning og mening i de nye vilkår, og at få dine medarbejdere med som en helhed. De skal se i samme retning og se fælles muligheder i den nye situation. Så er forandringsprocessen lykkedes. Stig Kjerulf: 14 O f f e n t l i g L e d e l s e

15 De nye ledere Fremtidens ledere er radikalt innovative I løbet af få år vil den offentlige sektor opleve et ledelseshul, som kan få alt til at bryde sammen. Regioner og kommuner skal handle offensivt nu for at talentudvikle fremtidens ledere, mener ledelseskonsulent Mads Ole Dall. Af Tina Juul Rasmussen, freelancejournalist, Et kraftigt vink om at komme i gang. Sådan kan man tolke budskabet til kommuner og regioner i pjecen De næste ledere en guide til at udvikle ledertalenter i kommuner og re gioner, som sendes ud sammen med dette blad. Inden for det næste årti har næsten halvdelen af de nuværende ledere i den offentlige sektor forladt deres chefkontorer, især på de store velfærdsområder: Pleje, sundhed, undervisning, børnepasning, samt teknik og miljø. Nogle kommuner og regioner står på det, vi kalder en brændende platform. Det betyder, at de inden for relativt kort tid tre til fem år vil stå med et ledelseshul, hvis de ikke gør noget meget offensivt nu for at spotte og udvikle de ledelsestalenter, de har blandt medarbejderne, siger Mads Ole Dall, partner i konsulentfirmaet Perspektivgruppen i Århus og medforfatter til pjecen. Ifølge Mads Ole Dall skal fremtidens ledere have to helt afgørende kvaliteter: De skal evne at arbejde med radikal innovation hele tiden udfordre og nytænke op gaveløsningen og ydelserne, de leverer. Noget, vi ikke har været overdrevent vant til. Og de skal kunne lede relationer mellem deres medarbejdere, for fremtidens ledelse foregår ikke én til én i lukkede rum. Et stykke vej hjem Mads Ole Dall vil dog ikke gå så vidt som til at sige, at de offentlige ledere har sovet i timen. Jeg ved, at de kommunale og regionale topchefer er opmærksomme på problemet, men det er også dramatisk på en måde, vi ikke har set før og helt dokumenterbart. Det hele kan bryde sammen, hvis man ikke gør noget nu. Derfor er jeg overrasket over hvor få, der virkelig har talentudvikling som topprioritet. Jo, de fleste kommuner og regioner har en eller anden miniudgave af et talentprogram, men derfra og så til at sige, at de har taget hånd om udfordringen, er et godt stykke vej. Fakta De tre udfordringer Ifølge Mads Ole Dall står lederne inden for Dansk Socialrådgiverforening, HK/Kommunal og Socialpædagogerne overfor disse udfordringer: Socialrådgiverne: Som stærk fagprofession har socialrådgiverne opbygget deres egen til tider fagcentreret ledelsestænkning. Kunsten er at få fagspecialister til også at tænke i organisatoriske helheder. Svaret på den udfordring skal de nye ledere levere. HK/Kommunal: HK erne skal blive endnu bedre til at tænke ledelse som andet og mere end administration, som de har haft en tendens til. God ledelse har fokus på relationer, fornyelse og kerneydelse og så lidt administration. Det skal de nye HK-ledere levere. Socialpædagogerne: De sidder i et spændingsfelt mellem den lokale institution og forvaltningen. Deres måske største udfordring er at koble den fagpædagogiske hverdag sammen med resten af organisationen. DS, SL, og HK/K har sammen med de øvrige organisationer i KTO besluttet at indstille til KL, at man i 2011 går sammen om et projekt, der skal arbejde med at forberede næste generation af kommunale ledere. KTO vil indstille, at der til formålet afsættes fem til syv millioner kroner fra den fælles pulje til personalepolitisk udvikling. Forslaget sigter især på at forberede næste generation af institutionsledere og ledere i forvaltningen, så de blandt andet får en bredere erfaring med sig ind til lederjobbet. O f f e n t l i g L e d e l s e 15

16 De nye ledere Sådan sikrer vi ledere i fremtiden Hvordan ser ledersektionerne i fagforbundene på udfordringen med at sikre ledere i fremtidens offentlige sektor? af Tina Juul Rasmussen, freelancejournalist, Jane Foged, formand for chefgruppen, HK/Kommunal: Allan Andersen, formand for landsudvalget for ledere, Socialpædagogerne: I HK/Kommunal har vi blandt andet allieret os med det lokale elevudvalg for gennem øget elevindtag i kommuner og regioner at kunne rekruttere til lederniveauerne. Via trepartsaftalen var vi med til at sikre uddannelseskroner til kommunerne, også i forhold til lederuddannelse. Via Væksthus for Ledelse er vi med til at sætte væsentlige lederprojekter i gang, og også overenskomsten slår på vigtigheden af lederuddannelse og kompetenceplaner. Og endelig mener jeg, at vores medlemmer også selv skal tage initiativ til at være veluddannede og fremme i skoene. Jane Foged: Hos Socialpædagogerne har vi blandt andet haft fokus på lederudvikling via trepartaftalen, været med til at udvikle Den Offentlige Lederuddannelse (DOL), og bidrager også til lederudvikling via Væksthus for Ledelse. Via KTO har vi stillet forslag til KL om lederrekruttering, og i Socialpædagogernes lederforum har vi nu inviteret mellemledere med for at gøre debatten og rekrutteringsgrundlaget bredere. Allan Andersen: Anne Steenberg, medlem af bestyrelsen i Dansk Socialrådgiverforenings ledersektion: Dansk Socialrådgiverforening (DS) har de senere år sendt et vigtigt signal om, at man vil sine ledere. Fremover skal DS være skarp på, hvordan man kan støtte dem endnu mere og invitere medlemmer med lederdrømme til arrangementer om ledelse, for eksempel: Hvad vil det sige at være leder, og hvad er forskellen på at arbejde med mennesker i det sociale arbejde og sikre følgeskab fra medarbejdere i en lederposition, der også kræver politisk tæft, dømmekraft, strategisk tænkning og helikopterperspektiv. Anne Steenberg: 16 O f f e n t l i g L e d e l s e

17 LEDER- TALENTER Gentofte spotter og uddanner ledertalenter Gentofte Kommune har de seneste ti år sat udviklingen af ledertalenter i system og gør meget for at holde på deres nuværende ledere gennem uddannelse, netværk og personalepolitik. af Tina Juul Rasmussen, freelancejournalist, Omkring hver tredje leder i Gentofte Kommune er over 54 år gammel, mens 40 procent er mellem år. Så inden for en overskue lig årrække kan mange chefkontorer potentielt stå tomme. Men det kommer ikke som en overraskelse for kommunens HR-afdeling. Vi er meget opmærksomme på, at lederne forsvinder. Derfor startede vi allerede i 2000 førleder-uddannelsen Ledelse på vej for medarbejdere, som har lyst til at arbejde med ledelse, fordi vi kunne se på demografien, at mange ville træde af. Det blev dog ikke så slemt, som det så ud dengang. Det hjælper også, at vi har en personaleomsætning blandt ledere på under ti procent, siger udviklingskonsulent Conni Line Prüss, der er ansvarlig for Gentofte Kommunes førleder-uddannelse. Færre lederjobs i dag Siden 2000 har fire hold på hver 20 medarbejdere afsluttet Ledelse på vej, og Conni Line Prüss vurderer, at af dem stadig arbejder i organisationen, langt de fleste som ledere. På nær en enkelt blev alle fra sidste hold ledere, men det bliver sværere for deltagerne på det nuværende hold at få lederstillinger, bl.a. på grund af finanskrisen og de store besparelser, som også rammer på lederniveau. Der er ikke så mange lederjobs som tidligere. Og det er selvfølgelig et problem, hvis deltagerne bliver frustrerede eller sidder tilbage med skuffede forventninger, fordi de ikke kan blive ledere. Men så forsøger vi at gøre brug af deres kompetencer på anden vis, og mange af dem vil også uden videre kunne bruge deres ledelseskompetencer i deres nuværende job, siger hun. Tilbyder skræddersyede ordninger Sideløbende med, at kommunen spotter og uddanner ledertalenter blandt medarbejderne, gør man også meget for at holde på de nuværende ledere. Vi bruger personalepolitikken og aftaler bl.a. skræddersyede seniorordninger med de ældre ledere, som vi ønsker at fastholde, i stedet for at de stopper, fordi de synes, at ledelsesansvaret bliver for omfattende. Vi tilbyder desuden meget lederuddannelse og ledelsesnetværk, både på tværs og inden for deres specifikke fagområder. Så fokus på lederudvikling har en lang tradition i kommunen, fastslår Conni Line Prüss. Conni Line Prüss: Jeg får Energi af at arbejde i et krydsfelt En af Gentofte Kommunes ledertalenter er Christina Tronholm Larsen, som til december afslutter knap to års førlederkursus. Jeg har vidst siden seminariet, at jeg ville være leder. Det er enormt livsbekræftende for mig at inspirere og være en drivkraft i forhold til at sætte visioner i gang og se dem blive til virkelighed i samarbejde med andre. Og så kan jeg godt lide at arbejde i et krydsfelt og være presset. Det giver mig energi. Sådan siger 39-årige Christina Tronholm Larsen, der arbejder på døgninstitutionen Dohns Minde i Gentofte Kommune. Da hun startede på kommunens knap O f f e n t l i g L e d e l s e 17

18 LEDER- TALENTER Socialpædagog Christina Tronholm (tv.) er et af de ledertalenter, Gentofte Kommune har sendt på førlederkursus. Vi er meget opmærksomme på, at mange ledere vil forsvinde de kommende år, siger kommunens udviklingskonsulent Conni Line Prüss. Foto: Torben Nielsen to årige lederudviklingskursus Ledelse på vej, var hendes forestilling, at hun skulle være forstander på en døgninstitution a la den, hun arbejder på nu. Men i dag ser hun andre muligheder. Nu ved jeg, at man som leder er nødt til at se på mange områder, og jeg har også indset, at min spidskompetence ligger inden for personaleledelse. Hvis der rent fagligt også er noget pædagogisk i stillingen, er det helt fint, men det behøver ikke være som forstander. Det kan også være som afdelingsleder, souschef eller noget konsulent-lignende et helt andet sted i organisationen. Den åbning, havde jeg ikke forestillet mig for halvandet år siden. Innovation på tværs Christina Tronholm Larsen sidder på skolebænken sammen med 18 andre fra mange områder i kommunen, fra akademikere til ufaglærte. Undervejs er deltagerne blandt andet i tre praktikforløb, i reflektionsrum og arbejder med innovation på kryds og tværs. Det kan f.eks. være sammen med en fra Vej og Park, en skolelærer og en fra hjemmeplejen. Hvordan kan vi nytænke og udvikle sammen? Jeg glæder mig også til min sidste praktik hos kommunens social- og handicapchef, hvor jeg blandt andet skal observere, hvordan hun inspirerer og engagerer sine medarbejdere i sine visioner, hvordan hun arbejder med synlighed og åbenhed og hvor grænsen går, siger Christina Tronholm Larsen og tilføjer: En sidegevinst er, at jeg lærer kommunen som organisation at kende og får et gevaldigt netværk. Og jeg holder bestemt allerede nu øje med stillingsannoncerne som leder. Christina Tronholm Larsen: 18 O f f e n t l i g L e d e l s e

19 Nye bøger Nye bøger Udvalgt af Lis Lyngbjerg Steffensen, redaktør Offentlig Ledelse, Povl Christian Henningsen og Kresten Schultz Jørgensen har skrevet en lille bog med redskaber og anekdoter, tips og tricks. Bryd muren guide til kommunikation i modvind. Povl Christian Henningsen, Kresten Schultz Jørgensen, Gyldendal Business 134 sider, 200 kr. Forandring ja tak! Bogen handler om, hvordan man som leder overkommer det, som forfatterne og psykologerne Robert Kegan og Lisa Laskow Lahey kalder forandringsimmunitet. Bogen er skrevet til dem, som har forsøgt og fejlet med at foretage forandringer i deres liv eller som har forsøgt at hjælpe andre med at foretage forandringer i deres. Forandring ja tak! Sådan overvinder du forandringsimmunitet i dig selv og din organisation Robert Kegan, Lisa Laskow Lahey Gyldendal Business 337 sider, 399 kr. Reformerne i den offentlige sektor Der er så mange reformer i den offentlige sektor, at man med rette kan tale om reformtrængsel. Forfatteren analyserer de mange reformer i forhold konsekvenser, årsagen til og drivkraften bag, og hvad det betyder af krav til de offentlige ledere. Reformerne i den offentlige sektor skab seks plusser John Storm Pedersen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 295 sider, 450 kr. Bryd muren Hvordan kommunikerer du i modvind hvordan vinder du tilhørernes interesse, når nogle af dem kun er til stede, fordi chefen siger det, nogle har pisketravlt, andre har sovet elendigt i nat, og de sidste mener, at de selv burde være den, der stod på podiet? Anerkend, at spaden er en spade Bogen gør op med en række misforståelser og fordomme i forhold til den anerkendende tilgang. Forfatteren Thorkild Olsen gør op med den misforståede blødsødenhed og terapeutisering af arbejdspladsen og fortæller, hvordan du i stedet kan bruge den anerkendende metode og de redskaber, der allerede ligger i værktøjskassen. Anerkendelse kom ind i kampen Thorkild Olsen Gyldendal Business 150 sider, 250 kr. Nye veje for journalistik Bogen er en ny og usædvanlig tilgang til medier og journalistik. Gitte Haslebo og Magnus Harald Haslebo har skrevet og redigeret indlæg fra blandt andre Mette Bock, Christian Breinholt og Ulrik Haagerup. Bogen udfordrer den grundlæggende tankegang, som de fleste journalister lærer og arbejder efter nemlig at det er opgaven at beskrive verdens gang ud fra objektivitet og sandhed. Bogen kan bruges af offentlige ledere til at tage en ny og mere nuanceret tilgang, når de taler med journalister. Ikke at det dermed lykkes, men bogen giver en god mulighed for at have gode argumenter i baghånden for en mere nuanceret samtale og en mere dækkende beskrivelse af de nyheder, som lederen kan komme til at skulle forholde sig til. Bogen kan også bruges til intern kommunikation i organisationen. Nye veje for journalistik når sprog skaber virkeligheden Gitte Haslebo, Magnus Harald Haslebo (red.) Dansk Psykologisk Forlag 304 sider, 348 kr. KALENDER januar Februar Marts April Maj Juni juli August September Oktober November December Titel: Tid: Sted: Tilmelding og program: Landskonference og landsmøde for ledere og mellemledere ernes ledelsesudfordring: Socialpædagogisk ledelse i en krisetid 28. februar 1. marts 2011 Nyborg Strand Tilmeding senest den 28. januar 2011 Pris: kr. Inspiration til ledelse 20. januar marts 2011 Sørup Herregaard, Ringsted Hotel Hvide Hus, Aalborg under arrangementer O f f e n t l i g L e d e l s e 19

20 DET SKARPE HJØRNE Det hule ja's rungen Danmark PP Magasinpost UMM ID-nr Foto: Lars Bahl Ja, det bliver spændende, er næsten det eneste gyldige svar på arbejdspladsen. Uanset om det er muligt, om man har lyst eller det er en god ide. Anders Fogh Jensen gør op med det hule ja. Af Anders Fogh Jensen, filosof, DISPUK Man skal lære at sige fra, lyder et af tidens mest cirkulerende råd. Det er ikke længere mor, der tænkes på, men kalenderen og projekterne. Når vi lever i en kultur, hvor man skal gå i terapi for at lære at sige nej, kunne der måske være grund til at overveje, hvorfor vi går rundt og siger ja hele tiden. Det er der mindst to grunde til. Den ene grund handler om lyst og magt. I et par århundreder har vi forbedret os selv og hinanden ved at finde fejl. I skolen rettede man barnet, for at det skulle blive bedre. De røde streger i stilehæftet vidner om den nej-kultur. På fabrikken optimerede man ved at finde steder i produktionsgangen, der kunne forbedres. Man bevægede sig fremad via en simpel negation, en frasortering af det uønskede eller det mindre gode. Efter 70 ernes opgør med de traditionelle værdier, de hierarkiske organisationer, familien og den sorte skoles pædagogik blev nej et problematisk. I videreudviklingen af den pædagogik, vi arvede fra 70 erne, bliver nej et nu set som noget, der mindsker lysten til at udfolde sig. Hvis man siger nej til medarbejderen, kan det være, at han ikke engagerer sig i projektet. I stedet må ledelsen udfolde medarbejderen gennem coaching. Magten og lysten er kommet tættere på hinanden. Magten til forbedring består ikke længere i at rette lystens kraft ind i produktionen eller indlæringen, men i at fornemme lysten og bringe den til egenudfoldelse. Her bliver ja et den eneste mulighed, fordi nej et er dræbende for den lyst, der skal udfoldes. Folk vil ikke længere kritiseres, de vil bakkes op. Nej et bliver illegitimt. Ja, det lyder spændende bliver det eneste legitime svar på ethvert forslag. Alle overbooker Den anden grund til det omsiggribende ja, handler om ubestemthed. I en situation hvor man ikke ved, hvilke projekter, der bliver til noget, og hvilke der ikke gør, må man hellere sige ja til det hele. Hellere overbooke end at stå uden noget, så kan man altid aflyse senere. Når alle overbooker i fleksibilitetens navn, kan man imidlertid ikke længere regne med ja et. Ja ets sikkerhed bliver til sandsynlighed. Ja et udhules. Derfor skal man bekræfte sine aftaler over sms eller mail, selv om de er aftaler. Når nej et forsvinder som ja ets anden side, må der opfindes nye former for nej er. Der er syltningen, vandetrædningen eller det at sætte noget i stedet. Det lyder spændende, men jeg kan sgu ikke den uge. Hvis nej et endelig optræder, kan det virke som en fornærmelse, som et ekko fra fortiden, da man afrettede. Nej et tager langt oftere stilhedens eller den manglende opfølgnings form. Ubestemtheden øges af disse hule ja ers rungen. Anders Fogh Jensen: Læs mere her: Filosof Anders Fogh Jensen gør op med ja-kulturen. Ja et bliver hult, når den eneste acceptable reaktion på et spørgsmål er ja, engagement og åbenhed. Det betyder, at vi siger ja, også når vi mener nej, og at aftaler skal genbekræftes for at sikre, at det var et ægte og ikke et hult ja, der blev givet. Afsender: Portoservice, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Offentlig. Netværk baner vejen. Ledere i 17 kommuner løfter nu i flok i Danmarks største miljønetværk. Læs mere side 17

Offentlig. Netværk baner vejen. Ledere i 17 kommuner løfter nu i flok i Danmarks største miljønetværk. Læs mere side 17 Offentlig Ledelse03 Udgivet i samarbejde mellem HK/Kommunal Socialpædagogerne Dansk Socialrådgiverforening 11 Hanne og Anita i grønt makkerskab: Netværk baner vejen Ledere i 17 kommuner løfter nu i flok

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Nyudnævnt leder og hva så?

Nyudnævnt leder og hva så? Nyudnævnt leder og hva så? Hvordan kan du så blive klædt på til opgaven? Hvad skal du især være opmærksom på? Hvem kan du søge hjælp hos? En ny leder, der på egen hånd skal igennem en årrække af action

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Tillidsreform. i Socialforvaltningen

Tillidsreform. i Socialforvaltningen Tillidsreform i Socialforvaltningen Ringe i vandet Det er mange små dråber af tillid, der skal sprede sig som ringe i vandet for, at vi kan få skabt en tillidsfuld organisation. Tilliden starter med vores

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Væksthus for ledelse www.lederweb.dk/rekrutteringsguiden Jobanalyse Lederstilling i daginstitutionen Mariehønen (fiktivt eksempel) Ansættelse af leder til Mariehønen,

Læs mere

Bettina. Profil. Not. Hot. Fang min opmærksomhed med lethed og humor. Profil for Bettina. Job:

Bettina. Profil. Not. Hot. Fang min opmærksomhed med lethed og humor. Profil for Bettina. Job: Bettina for Bettina Fællestillidsrepræsentant Alder: 51 år Uddannelse: Pædagog Fokus på: At sætte de raske i centrum og tale mindre om stress og sygefravær Bettina er med til at arrangere kurser for daginstitutioner

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Jeg ved dog godt at der kan opstå problemer med teksten når man vælger fast for og bagkant, som vil skabe huller i teksten.

Jeg ved dog godt at der kan opstå problemer med teksten når man vælger fast for og bagkant, som vil skabe huller i teksten. Typografi Sab Consult Folder Jeg fik til opgave at lave en folder for Sab Consult og valgte at fortsætte stilen i det rene og rolige layout. Der er brugt stemningsfyldte billeder og jeg valgte at bruge

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Nyhedsbrev for juli 2009

Nyhedsbrev for juli 2009 Nyhedsbrev for juli 2009 Indhold i denne udgave En rationel verden 1 Fem erkendelser 1 Er du chef eller leder? 2 At sejle op mod vinden 2 Ildsjæle og vandbærere 3 Direktøren har fundet på noget nyt! 4

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden dbio s Lederforum 13. marts 2013 v/bettina Skårup aksia-institute.dk bettinaskaarup.dk Lyn-baggrund 27 dybdegående interviews i kommuner og regioner

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer

FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer Den 26. november 2014 Ved chefkonsulent og partner: Birgitte Kurup bk@u-k.dk tlf. nr. 29437572 Silkeborgvej 781, 8220 Brabrand De to niveauer

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Leder i en sammenlægningsproces

Leder i en sammenlægningsproces Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Nye opgaver, organisationsændringer

Nye opgaver, organisationsændringer Få mere ud af HJERNEFORSKNING. Nye opgaver, organisationsændringer eller et godt råd, man ikke har bedt om, kan få os til at gå i forsvarsposition, og det dræner os for energi til at udføre vores arbejde.

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere