MARTS Eskild Ebbesen. Kampen ligger der, den er valgt.

Transkript

1 MARTS 2013 Eskild Ebbesen Kampen ligger der, den er valgt.

2 2 INDHOLD 6 REAKTION ECTS 4 Leder 6 ECTS-point kan blive den nye møntfod Læs om de danske universitetsrektorers forslag til, hvordan man kan spare to milliarder på den nationale SU-konto. 8 Klumme: En færre igennem reform Formanden for Syddansk Studerende, Peter Lykkegaard, er langt fra enig med vores minister om konsekvenserne af en SU-besparelse. 9 Har du en mening om det nye studenterhus? Til september åbner det nye studenterhus i Odense. Hvad drømmer du om, at det skal indeholde? UNIVERSITET Hjælp, jeg har stress! 47 procent af DJØF s adspurgte medlemmer har stressen helt inde på livet 12 Fordomsmøllen - Religionsvidenskab Skal alle der læser religion være præster? I denne måned stiller skarpt på fordomme omkring religionsvidenskab. 13 NOVO krediterer syddanske specialestuderende Novo Nordisk kaster guldmønter over dygtige studerende. 14 Bladkultur på SDU I denne måned kan du læse et uddrag af de statskundskabsstuderendes studiemagasin STATEN. 16 Ny plan for campus Kolding En omstrukturering skaber plads til de kommende studerend 17 Livet som levende toiletpapir Find ud af, hvad det helt præcist er, der sker, når et firben smider sin hale. SAMFUND Holgers evige jagt på Holger Læs om Holger, der i en alder af 51 er gået fra at sælge brændte mandler til at studere journalistik. 21 Viljen til at vinde Eskild Ebbesen har vundet OL-guld tre gange. Nu har han besluttet at slutte sin karriere som roer for i stedet at rådgive folk om, hvordan de når deres mål. 26 Bønnemanden spirer Peter Espersen spiser kun bønner - morgen, middag og aften. I et år, vil han leve af baked beans. Og Selvom det hele startede som en tilfældig idé over et par øl, tager han sit projekt bundseriøst. TUMULT 30 Mæt for en tyver Lad dig friste af billige veganske lækkerier i Odenses folkekøkken Chili sin carne Spis dig mæt i bønner. Billigt, bekvemt og bare dejligt. 35 Traditionen tro Læs månedens novelle inspireret af det truede ord fusentast. 36 Novelle Følg med mig Månedens novelle tager udgangspunkt i det uddøende ord vindbøjtel. 38 Konkurrence Gør livet på SU lidt sjovere - vind en biograftur for to med godter! 39 Kalender Månedens musik, teater og foredrag i de fem studiebyer.

3 STØRSTE OPLEVELSE BEDSTE LYD BEDSTE BILLEDE BEDSTE 4K-BIOGRAF PREMIERE 7. MARTS TANDLÆGE Har du lommesmerter...?...vi gir bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende......mod forevisning af gyldigt studiekort. CentrumTandlægerne Odense Banegård Center biocity.dk tlf Odense City Grønnegade 16 tlf.: Middelfart Teglgårdsparken 100 tlf.:

4 4 REAKTION LEDER Livet som studerende er ikke altid let. Regeringen har offentliggjort en ny SU-reform, og det bliver helt sikkert ikke sidste løftede pegefinger fra folketinget, der skal få os til at være hurtigere og dygtigere, og det får i hvert fald os på redaktionen til at mærke stressen. Og vi er ikke de eneste 47 procent af DJØF s adspurgte medlemmer føler sig ofte stressede. Et kæmpe antal, som vi tror kun kan blive højere, hvis vores økonomiske situation bliver forringet. Men tag først en dyb indånding. Eskild Ebbesen har formået at finde styrken til at nå til tops i sportsverdenen og samtidig få en kandidatgrad i Human Fysiologi. Hele tre gange har han roet sig til OL-guld, og i denne måneds portræt giver han råd til, hvordan man får vindermentalitet også i knolden. Guld til OL burde bønnemanden Peter muligvis også opnå, hvis han gennemfører sit mål om kun at spise baked beans i et helt år. Selvom det er på en anden skala, skal der en vis portion udholdenhed til ikke at lade sig friske af andesteg til jul og pizza dagen derpå. Men med regeringens varslede SU-reformer, kunne det godt være det ville være en god idé at lade sig inspirere af den ensidige bønne-diæt. Med tre dåser baked beans om dagen kan du blive mæt i et år for under en måneds SU! Er det ikke bønnevejen, du vil gå, kan du hver torsdag tage til Folkekøkken i Odense Ungdomshus og for en flade tyver spise dig mæt i veganske lækkerier. I fotoreportagen mæsker sig i en anderledes udgave af brændende kærlighed. Og som en anden lille luksus i det kolde spare-forår, kan du i denne måned vinde to biografbilletter med cola og popcorn. Vi håber, du vil lade dig inspirere af månedens som nok råder dig til at stramme pengepungen, men ikke har sparet på de gode historier. På vegne af redaktionen Rebecca Bodnia Stine Voigt de Klauman Faste skribenter: Anne Sofie Feld, Anna Raabæk Olsen og Louise Lønsmann Christensen. Rebecca Bodnia Ansvarlig chefredaktør Stine Voigt de Klauman Chefredaktør Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen Redaktør Peter Blæsild Redaktør Maja Mackintosh Johansen Redaktør Fotograf: Jens Feveile Forsidefoto Gitte Post Udgiver Serviceområdet Kontakt rust@sdu.dk Layout Rosendahls Print - Design - Media Annonceansvarlig Charlotte Harlev mba@htodense.dk Rosendahls Print - Design - Media Oplag 2.500, 8 gange årligt Tryk Rosendahls Print - Design - Media Distribution Alle afdelinger af SDU Web Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN

5 r te t e l Bil 13r5. k PåskeKoncert d. u t S g-/ Un 48r. k Sct. Hans Kirke 24. marts 2013 kl Billetter: odensesymfoni.dk s re ø g g i tl n e off pril n so mo a y sæ lti

6 6 REAKTION ECTS-point kan blive den nye møntfod I Februar blev der endnu engang tændt bål under SU-debatten. Regeringens varsel om en ny SU-reform, fik de danske universitetsrektorer op af stolene med et forslag, der skal sikre de flittige elevers fest. Men det kan få omkostninger for de studerende, mener Syddanske Studerende. Tekst og illustration af Maja Mackintosh Johansen ECTS Penge for ECTS-point. Sådan lyder de danske universitetsrektorers nye forslag til en omlægning af SU en. Da Uddannelsesminister Morten Østergaard i starten af februar nævnte planen om ny SU-reform, der skal spare to milliarder på den nationale SU-konto, trak de danske universitetsrektorer nemlig et gammelt kort. Et forslag, der første gang blev fremlagt i 2008, og som er et alternativ til den besparelse uddannelsesministeren, vil have gennemført. Forslaget går på, at den SU, de studerende bliver tildelt, skal knytte sig til, hvor mange ECTS-point de optjener på et semester. Altså skal antallet af beståede eksaminer, og dermed hvor hurtigt den enkelte studerende bevæger sig gennem systemet, være afgørende for, hvor mange SU-kroner der tikker ind på kontoen om måneden. Formanden for universitetsrektorernes fælles forum Rektorkollegiet, Jens Oddershede, forklarer: Alle studerende, der gennemfører et studium, hvad enten det varer fem, seks eller ti år, skal have lige mange penge fra den danske stat. De får det bare fordelt udover de år, de bruger på at gennemføre deres studium. Retfærdighed og regnestykker Jens Oddershede beskriver forslaget som et forsøg på at gøre det nuværende SU-system mere retfærdigt at de studerende, der trækker studiet i langdrag ikke skal belønnes, men at der derimod findes en motivation for at gennemføre på normeret tid eller hurtigere. For øjeblikket er der et bonussystem for universiteterne, hvis I gennemfører hurtigt, men der er ikke nogen bonus for de studerende. I virkeligheden får man flere penge ud af staten ved at bruge seks år på studiet i stedet for fem. Og dér synes vi simpelthen, at motivationen vender forkert, forklarer han. Fra rektorernes side regner man med, at denne økonomiske bonus vil medføre, at flere vil klare deres studie på normeret tid. Og det vil på den lange bane gavne samfundsøkonomien. Når de unge kom- mer hurtigere ud på arbejdsmarkedet, kan de nemlig være med til at spytte i den nationale skattebøsse tidligere. Ifølge tidligere udregninger, kan staten nemlig tjene en milliard kroner, hvis alle studerende bruger tre måneder mindre på at gennemføre deres studium, forklarer Jens Oddershede. Derfor mener han også, at rektorernes forslag passer som hånd i handske med regeringens seneste SU-udspil. Vores regnestykke er meget simpelt: Ved at lægge SU en om, for at få de studerende til i snit at komme et halvt år hurtigere igennem uddannelsen, tjener man de to milliarder kroner, og så behøver man ikke reducere i størrelsen af SU i dag, siger han. Motivationen Formand for Syddanske Studerende Peter Lykkegaard Hansen er enig i universitetsrektorernes økonomiske ræsonnement. Han mener til gengæld ikke, at en omlægning af SU en er det rette middel

7 REAKTION 7 til at få de studerende til at gennemføre hurtigere. Vi synes, det er farligt at begynde at justere i SU-systemet. SU en er med til at sikre, at man gennemfører, men det er ikke den, der afgør hastigheden, siger han. Han mener desuden, at det er et problem at finde en måde, at få forslaget til at fungere i praksis, uden at det får negative konsekvenser for flere af de studerende. Vi kan ikke se, hvordan rektorernes forslag skal skrues sammen, så det giver mening. Det vil resultere i, at den studerende, som har det svært, bliver straffet, men også den, som måske er ambitiøs og vælger et praktik- eller udvekslingsophold, og som ikke får tilstrækkelig merit eller ECTS-point for det. Det er problematisk, at man straffer dem, der ikke passer ind i boksen, forklarer han. Universiteternes udfordringer Peter Lykkegaard Hansen mener derimod, at universiteterne bør vende spejlet indad for at finde løsningen på, hvordan man får flere til at komme igennem uddannelsesmøllen til tiden. Når folk bliver forsinkede, er det ofte fordi, der er administrative stopklodser i universitetssystemet, siger han. Og rektor Jens Oddershede er også bevidst om, at det ikke kun er de studerende, der er ansvarlige for den forlængede studietid. Universiteterne er også nødt til at optimere deres funktion, hvis de skal kunne imødekomme de nye mål. Hvis vi skal have de studerende hurtigere igennem på alle uddannelser, så tror jeg også, der kommer til at ligge nogle nye krav på universiteterne, siger han. Detaljerne for, hvad disse nye krav indebærer, ligger dog ikke på plads endnu. Det gør løsningen på en række andre udfordringer, rektoren bemærker ved forslaget, heller ikke. Der er flere detaljer, som er problematiske. Det ene er at sikre, at omvalg bliver muligt. Det andet er også at tage de passende hensyn til dem, som måske har svært ved studiet. Det er selvfølgelig klart, det er en udfordring ved det her system, siger Jens Oddershede. Rektoren anerkender derfor, at et grundigt udvalgsarbejde med alle involverede parter må gå forud for at bestemme, hvordan forslaget eventuelt skal udmøntes. ECTS

8 8 REAKTION En færre igennem - reform Klumme af Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende Uddannelsesminister Morten Østergaard vil skærer hele to mia. kr. på vores SU. Da vi studerende gjorde det klart for ministeren, at vi er imod hans nedskæringsplan, prøvede han at fremstille et billede af danske studerende, som en gruppe forkælet unge, der ikke vil bidrage til løsningen af den økonomiske krise, vores land er endt i. Intet kan dog være mere forkert. Danske studerende vil hellere end gerne bidrage til at få sat gang i Danmark igen og skabe de nye arbejdspladser, vi har brug for. Det er faktisk derfor, vi tager en videregående uddannelse. Vi uddanner os ikke for at blive arbejdsløse, men for at få job. Danmark har brug for akademikere og alle tal viser, at når vi kommer ud i en virksomhed, skaber vi ny vækst med den nye viden, vi kan bidrage med. Studerende vil gerne bidrage, og det gør vi ved at færdiggør vores uddannelse og få et job. Ministeren siger, at han vil have studerende hurtigere igennem deres studier. Og det er da også et kedeligt faktum, at det i dag tager en almindelig studerende seks år at færdiggør en femårig uddannelse. Der skal selvfølgelig altid være plads til, at studerende kan blive forsinket, på grund af omvalg, sygdom eller praktik, men det må aldrig være reglen, at alle studerende skal være forsinket. Derfor skal vi studerende selvfølgelig gå i dialog med universiteterne og ministeren omkring, hvorfor så mange studerende i dag bliver forsinket. Der er i dag desværre nogle bureaukratiske stopklodser, der forsinker de studerende. Manglende merit, når man tager et praktikophold i udlandet eller i en virksomhed. Studierne skal indrettes således, at den almindelige studerende kan gennemfører sit studie på den tid, det er normeret til. Men sådan er det ikke i dag. Ved at fjerne de bureaukratiske stopklodser, vil flere studerende kunne færdiggøre deres studier på normeret tid. Det vil betyde en besparelse på SU, samt flere skattekroner. Man regner med, at ved at få bare studietiden ned et halv år for den almindelige studerende, fra seks år til fem et halvt år, vil man få den besparelse på to mia. kr., som ministeren vil beskærer SU en med. Således bidrager vi studerende med to mia. kr., uden der skal skæres i vores SU. Der er nemlig flere problemer ved at skærer SU en. Først og fremmest er der intet belæg for at sige, at SU en forsinker studerende. Da SU en er ens for alle studerende på universiteterne, skulle studerende altså også være lige langsomme. Det passer ikke. En studerende på Aalborg Universitet kommer igennem på de normeret fem år, mens en studerende på Københavns Universitet tager over seks år. Der er stor forskel på tværs af universiteter, men også stor forskel på studerende på forskellige fagområder. De studerende på tekniske studier tager i gennemsnit deres uddannelse på lidt under fem et halvt år, mens studerende på de humanistiske studier bruger syv år. Så studietiden er ikke afhængig af SU en, men hvilket universitet og/eller fagområde, de studerende hører til. Men dér, hvor SU en faktisk har en betydning, er om den studerende får gennemført deres studier. I dag er danske studerende de fjerdebedste blandt OECD-lande til at få gennemført det studie, de starter på. Vi har meget lavt frafald, hvilket er et resultat af vores SU-system. Skærer vi to mia. kr. i SU en, så vil opleve at færre unge vil tage en uddannelse, og færre af dem vil gennemfører den. Vælger Uddannelsesminister Morten Østergaard at skærer to mia. kr. på vores SU, så vil vi ikke få flere studerende hurtigere igennem, men færre studerende igennem hvilket er stik imod alle andre udspil fra regeringen, som gerne vil have flere til at tage en universitetsuddannelse.

9 Har du en mening om det nye REAKTION 9? Fra stand up til sofahygge. Ønskerne for det kommende studenterhus er meget forskellige. Tekst og foto af Stine Voigt de Klauman Til september får Odense sit helt eget studenterhus. Et sted til de studerende, som skal være med til at sikre Odense som en attraktiv studieby. Boksen er bygget, men indholdet mangler stadig. Det nye studenterhus vil blive et være- og møde sted. De studerendes sted. Stedet, hvor det vil være muligt at læse lektier, få hjælp til skat og selvangivelse, karriererådgivning, bolighjælp, debat, film og kaffe, fortæller formanden for Studenterhuset, Rasmus Nielsen, om nogle af hans visioner for det nye studenterhus. Men der er stadig lang tid til efteråret, og rammerne for det nye tilholdssted er ikke helt fastlagt. På studenterhus.dk kan du besvare deres spørgeskema, og på den måde få dine ideer og tanker igennem. har været rundt og snakke med nogle studerende, som du måske kan lade dig inspirere af. Mette Rønn 24 år gammel Studerer journalistik på Syddansk Universitet Jeg kunne godt tænke mig, at det blev et godt musiksted. Jeg ved godt, at der har været musik indtil videre, men at de måske kom ind over lidt flere musiktyper, så det ikke bare var noget underligt musik hele tiden, for det har det været indtil nu. Og så kunne de også med fordel fokusere lidt mere på, at man kunne sidde der og bare hygge. Jeg ved godt, det har været åbent indtil videre, men de har ikke reklameret særligt godt med det. Per Godballe 30 år gammel Studerer idræt og sundhed på Syddansk Universitet Fisk. Jeg aner slet ikke noget om det. Så skulle det være billigt at købe øl og kaffe. Der skulle være koncerter og stand up. Det kunne jeg godt tænke mig. Line Møller Larsen 20 år gammel Går på Vestfyns Gymnasium Jeg kunne godt tænke mig, at det nye studenterhus kunne tilbyde studie- og læsehjælp. Informationer om uddannelser. Jeg kunne godt tænke mig, at det var et socialt sted også. Det kunne være hyggeligt med sofaer, hvor man kunne drikke varm kakao.

10 10 UNIVERSITET Næsten halvdelen af de adspurgte studerende hos DJØF føler sig stresset. For hver femte er det så slem, at de opsøger lægen for hjælp. Af Rebecca Bodnia Føler du dig stresset? Ja. Sådan svarede hele 47 procent af de adspurgte i en ny undersøgelse blandt DJØF s medlemmer. Det gælder om at få de rigtige kvalifikationer på CV et, de højeste karakterer og mest relevante studiejobs og presset kommer i høj grad fra de studerende selv. 71 procent føler sig trætte og 50 procent har hukommelsesog koncentrationsbesvær, som de mener skyldes stress. Thomas Pape, ejer af en stressklinik for studerende, genkender problematikken: På den ene side skal de studerende have et relevant studiejob, og omvendt får de at vide, at det at vigtigt at fordybe sig i studiet, have et spændende studieliv og være sociale. Det selvbillede er ikke realistisk. Thomas Pape fortæller, at han i de seneste år har oplevet et skift i de studerendes problemer. Hvor de før var eksamensangst, der tyngede, er det nu stressen over at prøve at strukturere og håndtere hverdagen. I DJØF s undersøgelse har 20 procent ud af de 1061 deltagere opsøgt deres læge for at få hjælp mod stress. Thomas Pape opfordrer uddannelsesstederne til at være mere tydelige i, hvor de studerende skal lægge deres energi, hvis ikke det skal få store konsekvenser. Vi kommer til at se flere studerende, der dropper ud, fordi de føler, det er deres eneste mulighed. Symptomer på for eksempel en depression er, at hjernen ikke fungerer ordenligt, og så vi kan jo ikke bare bede de studerende om at blive hurtigere til eksamen. Føler man, at det stressede liv er ved at tage overhånd, kan man som studerende på Syddansk Universitet kontakte Studenterrådgivningen og få gratis hjælp i form af gruppe- og enkelterapi samt gode råd til den økonomiske situation. Peter Brigham er afdelingsleder og psykolog i Studenterrådgivningen i Odense og Esbjerg. Han fortæller, at man kan gøre meget selv, for at blive bedre til at håndtere stress: Det vigtigste er at få en daglig struktur. Især op til eksamenerne. Det er meget vigtigt at koble af og på i forhold til læsningen. De studerende skal tillade, at skrue forventningerne til dem selv ned. Og brug studiegrupperne til at dele stressen med, så du ikke står alene.

11 >_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde. >_læs mere på annonce_210x148.indd 1 09/03/ fået stjålet din cykel?? studieforsikring kun Som IDA-StuDIemeDlem kan Du tegne DAnmArkS nok billigste og bedst DækkenDe StuDIeforSIkrIng som også dækker under laboratorieforsøg Î læs mere og beregn din pris på idaforsikring.dk

12 12 UNIVERSITET Fordomsmøllen Religionsstudier I denne måned har vi fordomme om religionsstuderende. Jonas Nielsen på 23 år har måttet parere s fordømmende kindheste, og han er godt forberedt. Han har nemlig selv været opslugt af de religiøse tekster og teorier de seneste tre semestre. Men han skal altså ikke være præst. Tekst og foto af Maja Mackintosh Johansen Alle der læser religion skal være præster? Det er forkert. Det er sådan en standardfordom, og sådan har det altid været. Men jeg tror mere, det er en del af et samfundssyn. Når jeg siger religion, hvad tænker du så på? Altså, hvis du er kristen, så tænker du højst sandsynligt kristendommen, og så virker det logisk, at man skal være præst. Men det er jo ikke det, vi arbejder med. Vi arbejder med fænomenet religion. Men du og alle dine medstuderende er i hvert fald dybt religiøse? Jeg har ikke mødt nogen, der var dybt religiøse endnu. Jeg er selv ikke-troende, og jeg ved også, at der er flere på vores hold, der er ateister. Og det brænder de meget for. Så det er både ja og nej. Er I så alle sammen ateister? Det er også forkert. Der er flere på mit hold, der siger, de er kristne eller muslimer. I kan bruge lang tid på at diskutere minutiøst om forskellige religioners opfattelse af dommedag, og hvornår eller om den er på trapperne? Ja. Især når man har fået en lille smule at drikke, når man møder folk ude i byen. Så kan man bedre snakke, for så er man jo bedrevidende, fordi det er ens felt. Så det kan vi godt finde på, hvis diskussionen byder sig. I har valgt at læse religion, fordi I havde en fantastisk religionslærer i gymnasiet? Den er svær. Personligt, ja. Det var da helt sikkert derfor, jeg fik interessen for det - fordi jeg havde en god indgangsvinkel. Men jeg tror også, der er nogen, der vælger det, bare fordi det er spændende. Fordi det er et spændende felt at bevæge sig ind på, når du pludselig skal ind og se på ikke bare, hvad religion er, men også, hvorfor folk er religiøse. Hvorfor folk er troende. Det kommer jo an på, hvilken indgangsvinkel man har på det. Det handler om, hvor interessen kommer fra. Og for mig var det min gymnasielærer, som var helt fantastisk.

13 UNIVERSITET Novo krediterer syddanske specialestuderende 13 Seks specialestuderende er med Novo Scholarship blevet kroner rigere. Af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen Dato januar 2014 Betal mod denne check Fireogfirstusinde Til Dig måske? kr. Økonomi har til alle tider været et ømt punkt for de studerende. Men imens SUdebatten raser, kan seks specialestuderende fra Syddansk Universitet glæde sig over Novo Scholarship, der har skænket hver af de studerende op til kroner. I Novozymes har vi brug for de dygtigste og mest talentfulde studerende inden for bioteknologi, så Novo Scholarshipprogrammet er vigtigt for os, udtaler Ole Kirk, vicedirektør i forskning og udvikling hos Novo Nordisk. Med en ekstra guldmønt i lommen håber Novo Nordisk, at de studerende kan gøre forskningen til et fuldtidsjob, og på den måde få de dygtigste kandidater ud af universiteterne. Legatet tildeles de bedste studerende inden for de farmaceutiske og bioteknologiske uddannelser. Det uddeles i portioner á kroner en gang om måneden fra den 1. februar og indtil specialet er afsluttet. Siden 1996 har Novo Nordisk hjulpet mere end 560 studerende med i alt 35 millioner kroner. I år er 2,6 millioner gået til 41 studerende, hvoraf seks kommer fra Syddansk Universitet. Det er dobbelt så mange som sidste år. En stor anerkendelse Blandt de seks legatmodtagere er Louisa Søndergård Fredberg. Hun stod med en bachelor i biomedicin, men savnede det praktiske element det at have hænderne i forskningen. Derfor valgte hun at læse en kandidat i biokemi og molekylærbiologi. Med legatet har hun virkelig mulighed for at få fingrene i arbejdet. Jeg søgte legatet, fordi det er svært at leve af en SU. Laboratoriearbejde er langsommeligt, så jeg skal bruge meget tid på det, fortæller Louisa Fredberg. I sit speciale arbejder hun med en E.colibakterie, der forårsager blærebetændelse. Louisa Fredberg mener, at legatet i høj grad er med til at fremme kvaliteten af hendes speciale, da hun har tid til at stå i laboratoriet uden at skulle tænke på fritidsarbejde for at finansiere sin dagligdag. Men det er ikke kun pengene, der betyder noget. Det er selvfølgelig en virkelig stor anerkendelse, at de synes, mit arbejde er godt. Og jeg tror, at det er en fordel i min jobsøgning fremover. Jeg håber, at det giver mig et forspring, siger Louisa Fredberg. Rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede ser det som en stor mulighed for de studerende. Men det har også en stor betydning for universitetet: Det er en fantastisk mulighed for at få lov til at fordybe sig i sit specialeemne, og dermed er det er godt skridt på vejen mod en fortsat forskerkarriere på universitetet eller en forskningstung virksomhed, udtaler Jens Oddershede og fortsætter: Vi er bestemt vældigt interesserede i at have nogle studerende, der får de her legatet, da det også er en anerkendelse af universitetet. Men det er først og fremmest en anerkendelse af den personlige indsats, som hvert enkelte har ydet.

14 14 UNIVERSITET har i denne måned besøg af Staten. Staten er statskundskabs studieblad, der er udkommer fire gange årligt. Nye og gamle udgaver kan læses på KU GODT! HOT OR NOT? STATEN RATER DANMARKS SEXEDE POLITIKERE AF // STATENS REDAKTION På redaktionen har vi i dette lidt smålumre blad, med metodisk præcision og ihærdig observation, fået testet en ældgammel skrøne om, at piger og drenge på den politiske venstrefløj overordnet set er mere attraktive end højrefløjen. For at teste denne hypotese, har vi evnet stablet en vaskeægte Hot-or-Not liste på benene, som observationsmidlet til at undersøge om der er noget om snakken. Udgangspunktet er Christiansborg, med nærmere afsæt i den sidende og forhenværende regering. Vi rater samtidigt med afsæt i den internationalt anerkendte ku godt skala som oversat til dansk er afbilledet på modstående side. Skalaen tager hensyn til hvilket stadie af alkoholforgiftning der skal til, før man kan gå hele vejen med de respektive politikere. Den tager desværre ikke højde for at du som passioneret Harry Potterfan kommer til at hive Brian Mikkelsen med hjem, eller at du spontant får lyst til at rive Carsten Hansen lidt rundt - mest for at kunne sige til gutterne, at du (også) har gjort det. Observationerne er udført af et bredt repræsentativt udvalg af STATENs medlemmer. Vi starter med den nuværende venstreorienteretde regering: S,SF,R - Regeringen 2012 Kvinderne: Helle Thorning 1,5 - Mette Frederiksen 2,5 Christine Antorini 3,75 Karen Hækkerup 2,5 Mette Gjerskov 8,75 Pia Olsen Dyhr 7,25 Astrid Krag 5,75 og Ida Auken 1,25 Mændene: Villy Søvndal 9 Bjarne Corydan 4 Morten Østergaard 3 Thor Möger Pedersen 3 Henrik Dam Kristensen 8 Ole Sohn 8 Carsten Hansen 9 Martin Lidegaard 2 Nick Hækkerup 7 Nicolai Wammen 4 Manu Sareen 2 Christian Friis Bach 2 og Uffe Elbæk 8 12// SOMMER 2012

15 UNIVERSITET 15 Den nuværende regering får et samlet gennemsnit på 4,87 med andre ord skal man gennemsnitligt være på stadiet mellem, at man danser godt, til at man tripper over efter et shot for meget, før man vil gøre de røde. Hos den tidligere borgerlige regering finder vi: V,K - Regeringen 2011 KU GODT SKALAEN: MAN ER PINLIG ÆDRU....MAN MÅ IKKE KØRE BIL MAN GÅR OFTE PÅ TOILETTET 4...MAN DANSER FANTASTISK GODT...MAN FÅR ET SHOT FOR MEGET (OPKAST I MUNDEN) 6...MAN CYKLER BEDRE, END MAN GÅR....MAN KAN IKKE LIGGE PÅ JORDEN UDEN AT HOLDE FAST PÅ NOGET....MAN HAR LYKKELIGT GLEMT HVAD DER LIGGER TIL VENSTRE FOR EN, FØR MAN VÅGNER NÆSTE MORGEN. Kvinderne:...MAN LIDER AF ET AKUT PERMANENT HUKOMMEL- SESTAB OG VED IKKE HVEM MAN SELV ER, OG HVAD DER LIGGER TIL VENSTRE FOR EN, NÆSTE MORGEN. Inger Støjberg 3,25 Karen Ellemann 6,66 Lykke Friis 5,5 Gitte Lillelund Bech 8,5 Bennedikte Kiær 3,75 Charlotte Sahl-Madsen 8,5 og Lene Espersen 3,75 Mændene: Bertel Haarder 9 Lars Løkke Rasmussen 8 Søren Pind 7 Claus Hjort Frederiksen 9 Lars Barfoed 6 Brian Mikkelsen 2 Peter Christensen 8 Troels Lund Poulsen 5 Hans Christian Schmidt 8 Henrik Høegh 8 Den gamle regering får et samlet gennemsnit på 6,46. Før man vil gøre de blå, skal man med andre ord være på stadiet hjem fra byen, hvor man cykler bedre end man går og hvor tingene snurrer rundt i sådan en grad i sengen, at man må holde fast i noget. Konklusionen må altså være, at ud fra denne mindre undersøgelse tyder noget altså på, at der kan være noget om snakken. De røde er gennemsnitligt mere attraktive end de blå. STAT1.DK //13

16 16 UNIVERSITET Ny plan for Campus Kolding En kvadratmeter stor trekant skal blive flagskibet for det nye SDU Kolding. Men midt i det hele blev de studerende glemt heldigvis var der nogen, der råbte op. Tekst af Rebecca Bodnia Foto af Anders Zinck Får vi mere plads? Lærke Sejer Hedegård Hansen fra Studenterråd Kolding (SRK) virker helt overrasket i telefonen, da fortæller hende, at byggeplanerne for det nye campus i Kolding bliver ændret. 30 kvadratmeter var det tal, Lærke S. H. Hansen fik oplyst, til al studenteraktivitet i Kolding. 30 ud af kvadratmeter, der skal blive det nye miljøvenlige campus i Kolding. Studenteraktiviteter er al aktivitet drevet af de studerende - blandt andet fredagsbaren, rustursmøder og sportsforeninger. Der er for lidt plads, og de studerende i Kolding ærgrer sig over, at de ikke slog i bordet tidligere. Jeg har virkelig lært, at man bliver nødt til at åbne munden for at få indflydelse. Det har jeg jo vidst, men nu er jeg meget opmærksom på det. Vi tog det som en selvfølge, at vi som minimum fik et areal på størrelse med den gamle fredagsbar, fortæller Lærke S. H. Hansen. Syddansk Universitet lancerede sig i 2012 som det mest attraktive universitet for de studerende og gav 35 millioner til at sætte de studerende i centrum. Derfor er det pinligt, at man i det første nybyggede campus har glemt de studerendes sociale liv efter skolen, mener formanden for Syddansk Studerende Peter Lykkegaard: Man bruger så mange penge på et hus, og det kan godt være, det er miljøvenligt, men det virker som om, man fuldstændig har glemt, at der er nogle studerende, der også skal have et studieliv kørende. Hvor er det, at de studerende skal have det godt sammen? Mere plads til de studerende Da de første planer for bygningen blev fremlagt, kom kritikken hurtigt fra De Studerende i Centrum-udvalget, fortæller Peter Lykkegaard: Vi har brokket os. Vi har haft det oppe i De Studerende i Centrum og sagt, at det her hus overhovedet ikke følger op på de mål, som man har vedtaget for universitetets side. Og opråbet hjalp. Arkitekter og håndværkere fremlægger i starten af marts en ny plan for en bygning, der skal skabe mere plads til de studerende. Det indebærer blandt andet at brække noget af det allerede færdigbyggede skelet op en bekostelig affære, som dog har været nødvendig. De studerende skal have mere plads. Hvis det jeg har set (de nye bygningsplaner, red.) lykkedes, så bliver det rigtig, rigtig fint. Så bliver det lige så godt, som hvis det var blevet indtænkt fra dag ét af. Problemet var, at bygningen var godkendt, før Studerende i Centrum blev vedtaget, forklarer bygningschef Tom Gregersen. Peter Lykkegaard mener, at man burde kunne mærke på vandrørene, at der var ved at ske ændringer i universitets profil. Sammen med udvalget De Studerende i Centrum kigger han dog fremad og håber på, at problemer bliver løst i plenum: Man er i gang med at se, hvilke muligheder der er for at ændre bygningen, så der kommer bedre faciliteter til studenteraktiviteter. Der er blevet taget kontakt til de grupper, blandt andet fredagsbaren, der har vist sig at have interesse i det. Vi skal finde ud af, hvad der er brug for, fortæller Kim Erik Jensen, projektmedarbejder i De Studerende i Centrum. Lærke S. H. Hansen og resten af studenterrådet i Kolding er glade for, at det hele ender med mere plads. De håber på, at den nye fredagsbar kan skabe mere socialt liv med stand-up, koncerter og hyggeaftener. Men selvom det virker som en lykkelig slutning, synes Lærke S. H. Hansen, at det har været en mærkelig affære: Jeg er ked af, at de studerende ikke er blevet inddraget noget mere. Det kan godt være, at ikke alle kan blive hørt, men vi ønsker bare, at man har muligheden for at komme med noget. Vi har en anden synsvinkel i forhold til dem bag skrivebordene. Jeg undrede mig over, at der ikke fandtes et sted, hvor man kunne komme med forslag og gode ideer til byggeriet, siger Lærke S. H. Hansen. Den nye plan bliver fremlagt i starten af marts, og bygningen skulle stå færdig i sommeren Peter Lykkegaard understeger, at man som studerende skal huske at råbe op for et bedre universitet.

17 UNIVERSITET 17 Livet som levende toiletpapir Det er ikke let at være firben. Man ofrer heltemodigt sine egne kropsdele for overlevelse, og så sammenligner forskerne det med toiletpapir. Et nyt forskningsprojekt i samarbejde mellem Syddansk Universitet og Aarhus Universitet går tæt på firbenets frivillige amputation. Tekst af Anna Raabæk Illustration af Maja Mackintosh Johansen I stedet for at blive til frokost kan et firben som bekendt narre fjenden og nøjes med at smide en halestump som distraktion. Halen kan så ligge og vride sig på jorden i op til et par timer. Og hvis ikke halen bliver spist, er det meget normalt, at firbenet selv finder tilbage og gulper den i sig der skulle nødig gå gode fedtdepoter til spilde. Henrik Karring, forsker, ph.d. og underviser på Syddansk Universitet, har været med i et forskningsprojekt, der i samarbejde med Aarhus Universitet har afdækket, hvordan man mener, firbenet smider halen. Let som Lambi Tidligere troede man, at det var en enzymatisk proces, når halen skulle ofres. Altså en kemisk proces inde i firbenet. Nu har det vist sig, at firbenet fungerer nogenlunde som en rulle af supermarkedets Lambi toiletpapir. Der er nemlig naturligt nogle brudlinjer mellem firben og hale ligesom toiletpapiret er delt op i enkelte stykker ved hjælp af perforerede linjer. Ved at spænde de rigtige muskler kan firbenet sætte gang i den samme proces, som når man river to stykker toiletpapir eller frimærker fra hinanden, og dermed skille sig af med sin skællede hale. Cellerne fungerer som lynlåse, der både holder halen fast, og kan skille den fra kroppen. Skællet design Forskningen på Syddansk Universitet og Aarhus Universitet er dog ikke kun lavet med henblik på at afdække firbenets bedst bevarede hemmelighed. Forhåbentlig kan forskningen være inspiration for eksempelvis ingeniører til udvikling og design af nye materialer og strukturer. Det kan give nye muligheder for hurtig og effektiv adskillelse af segmenter, hvis man formår at efterligne den gæve gekko.

18 18 SAMFUND Holgers evige jagt på Holger Da Holger Vig sidste vinter stod foran banegården i Aarhus, var det egentlig ikke fordi, han var på vej nogen steder hen. Han solgte brændte mandler til mindre end mindsteløn, et af mange påfund gennem de sidste mange år. I dag er han 52 og journaliststuderende på andet semester. Men om det er journalist han skal være, det må tiden vise. Tekst af Louise Lønsmann Christensen Foto af Gitte Post

19 SAMFUND 19 Holger står med hænderne i lommen. Skulderen hviler mod væggen bag ham og fungerer lige nu som et støttehjul for kroppens lidt skæve balance. Først lægger han vægten på den ene fod, så på den anden. Hvordan skal jeg se ud? Spørgsmålet er rettet mod den kvindelige fotograf, der knipser løs overfor ham. Hun svarer uden at flytte kameraet fra sit ansigt. Bare vær dig selv. Holger flytter alligevel vægten til det andet ben igen. Fotografen knipser videre, forsøger at sætte en ramme omkring et menneske, hun har mødt for et øjeblik siden. Stadig med blikket gennem linsen, beder hun Holger om at rette næsen ned mod gulvet. Ellers kommer du bare til at se så hovskisnovski ud. Og hvis der er noget Holger ikke er, så er det hovskisnovski. En 20-årig på 50 Når Holger fortæller, er det ikke nogen lineær oplevelse. Ligesom tilværelsen indtil videre har formet sig for ham, så tager han hele tiden omveje, smutveje og sideveje til mere interessante steder. Historier, der skal fortælles og steder, der skal opleves. Og overvejelser om livet, som virker meget mere velovervejede end beslutningen om at skulle læse til journalist, dukker op til overfladen. Det er en sjov ting, det der med at være 50 og så kun være 20, siger han pludselig og holder en pause. Det forstod du ikke, gjorde du? Holger har været gift og skilt to gange. Begge hans børn er flyttet hjemmefra, og han bor i dag alene i den lejlighed, han har sat i stand, ovenpå byens forsamlingshus i Alken. På mange måder står jeg præcis, hvor jeg stod, da jeg var 20. Der er ikke noget, der binder mig, og jeg kunne flytte til Grønland i morgen, hvis det var det, jeg ville. Ulempen er så bare, at jeg er knap så ung. Og følelsen af at være 20 må også vige for generationskløften, når studiets sociale liv flytter sig fra klasselokalerne til byens barer. Her kan han tydeligt mærke, at de fleste af hans medstuderende er på alder med hans to børn. Jeg har da været med til nogle enkelte fester. Jeg blev også skide fuld, og det var da sjovt. Men når snakken falder på for Holger Vig er journaliststuderende på andet semester ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og så er han 52 - næsten 30 år ældre end gennemsnittet på årgangen. Han er jyde, bor i den lille landsby Alken udenfor Skanderborg og har i det hele taget svært ved at sætte sig ind i, hvorfor han skulle være så interessant. De fleste syntes jo, at det er helt fantastisk, at jeg er begyndt at læse. Og det er det da sikkert også. Det betyder jo, at mit liv ikke er gået helt i stå. Men fantastisk? Nej, sådan føltes det altså bare ikke, fortæller han. Det er ikke ligegyldighed, der styrer tonefaldet, men nærmere en form for beskeden realisme med baggrund i mange års mere eller mindre tilfældige karriereskift. Da Holger i 1981 var færdiguddannet typograf, var det den vej han fulgte indtil jobmulighederne ebbede ud. I 1991 og ti år derefter kunne han kalde sig højskolelærer. Da også den sti endte, fulgte titler som blandt andet musiker og pladeaktuel, rundviser på Horsens Statsfængsel og rekvisitør på filmen R. Og da han sidste vinter trængte til et afbræk fra dagpengesystemet, som titlen som arbejdsløs havde hvirvlet ham ind i, brændte han mandler foran banegården i Aarhus. Lønnen var 50 kroner i timen og der stod han ti timer om dagen, seks dage om ugen. Jeg kan rigtig mange ting, jeg kan bare ikke noget af det til bunds og i virkeligheden forsøger jeg bare at finde ud af, hvor jeg nu skal hen, fortæller han om livet som studerende, hans nyeste titel.

20 20 SAMFUND eksempel musik, så kan jeg jo slet ikke være med. Jeg ved jo ikke, hvem hende Baijongsi er, og jeg er da også ligeglad, griner han, da han godt kan høre, at navnet lyder fremmed i hans mund. Rustur, det skulle jeg sgu heller ikke med på. Jeg kan godt tage med ud og drikke øl, men to døgn i en hytte badet i shots? Niks. Been there, done that, smiler han og efterlader indtrykket af, at der er mange gode historier gemt her. Jeg ved jo også godt, hvad det ender med til de her fester. Man danser og så kysser man. Og jeg kan jo ikke stå og kysse på, han ser sig omkring og sender en arm i retningen af to lyshårede piger, der kryber sammen bag en Mac-computer. Han griner. Ej, hvis jeg skulle score her, så skulle det da være lærerne. Fremtidig journalist - måske Holger er 55, når han er færdiguddannet, og hvad der venter derefter, er der ingen, der ved mindst af alt ham selv. Men når han nu alligevel skal gøre sig nogle overvejelser om fremtiden, så er selvironien et godt udgangspunkt. Det der studielån er i hvert fald udelukket, jeg kan jo ikke nå at betale det tilbage, før jeg skal på pension, griner han skævt, selvom han bagefter kommer i tanker om, at der faktisk ikke er nogen pension i vente. Jeg bliver nødt til at arbejde, til jeg kradser af, men jeg tror, at jeg godt kunne tænke mig at lave noget med radio jeg har en god stemme til radio, siger han, mens han nikker bekræftende. Men det skal i vel også undervises I om ikke så længe? Skal vi det? Jeg må indrømme, at jeg ikke har sat mig særlig meget ind i den der studieordning. I virkeligheden har jeg ikke rigtig sat mig ind i, hvad det var, jeg gik ind til, da jeg startede på det her studie. Det var mere bare en fix ide. Holger tager dagene, ugerne og måneder, som de kommer. Lige nu er planen at gøre det næste år af studiet færdigt og så venter praktikken. Derefter må tiden vise, hvad der skal ske. Om jeg skal være journalist, det ved jeg ikke en skid om. Han smiler.

21 SAMFUND 21 Eskild Ebbesen er en af Danmarks mest succesfulde idrætsudøvere. Han har vundet guld på alverdens rostadioner men også lidt afsavn. Den viden han har fra sin uddannelse, på blandt andet SDU, og den erfaring, han har fra sin karriere, prøver han i dag at give videre. Tekst af Anne Sofie Feld Foto af Gitte Post Viljen til at vinde

22 22 SAMFUND Det var ikke sådan, at jeg blev opdaget på den måde, som man gør i dag. Der er jo mange idrætsgrene i dag, hvor man starter, og så dyrker man konkurrenceidræt fra starten. Så går du i gang med at spille, og så skal du spille kampe. Og sådan var roning jo ikke på det tidspunkt. Han beskriver i stedet, at det var et valg, hvorvidt han ønskede at prøve kræfter med konkurrenceroning. Han startede ud i en inrigger - en stor motionsbåd, som den går for at være blandt roere. Den var børnesikret og kunne ikke vælte. Men første gang han satte sig i en singlescoller, blev han væltet omkuld. Det er Eskild Ebbesen. Han ringer og siger, at han er der om to minutter. Skal han tage kaffe med? Så kommer der altså lige til at gå fem minutter. Hverdagen har forandret sig. I roning er sekunder altafgørende for en god placering, men efter at have afsluttet en lang og succesfuld karriere sidste år har Eskild Ebbesen bedre tid. En tid han bruger på at inspirere danske virksomheder til at dyrke deres vindermentalitet. Selvom tiden som eliteidrætsudøver er ovre, bruger han stadig meget tid på Danmarks Rocenter nær sit hjem. Ved første øjekast ligner rocenteret ikke et sted, der fostrer vindere. Den slidte 70 erarkitektur og beliggenheden ved Bagsværd Sø leder nærmere tankerne i retning af en lejrskole. I det smalle træningslokale står romaskinerne tæt, og kun et spejl dækker væggens nøgenhed. Det er lidt Rocky-agtigt, som Eskild Ebbesen udtrykker det. Omklædningsrummet ligger placeret i en bygning udenfor træningslokalerne, så alene det at træde ud i januarkulden iført shorts kræver en viljestyrke, som ikke alle behersker. Men Eskild Ebbesen har den. Han har trænet sig til en stålsathed, som tre gange har lagt de olympiske leges guld om hans hals. Den aller-allerstærkeste følelse er at komme over målstregen som nummer et. Selvom du ligger og fører hele vejen, så er det først, når du er over målstregen, at du er sikker på, at medaljen er din. Der har været bølger på vandet for Eskild Ebbesen. Han har mødt nederlag. Alligevel har viljen til at lykkedes har fået ham til at stå som en af verdens mest vindende roere. Den har også givet ham en kandidatgrad i Human Fysiologi fra Københavns Universitet og en lyst til at dele ud af sin forståelse for sejrens væsen. Den aller-allerstærkeste følelse det er at komme over målstregen som nummer et. Selvom du ligger og fører hele vejen, så er det først, når du er over målstregen, at du er sikker på, at medaljen er din. De første tag Før Eskild Ebbesen roede medaljer hjem på alverdens rostadioner, fik han syre i skuldrene på Silkeborg Søerne. Han er opvokset på en gård uden for Silkeborg, og da han i 1987 begyndte at ro, havde han ikke forudset, at det ville blive hans sport. Han ville gerne prøve noget andet, efter at have forsøgt sig med græs under fodboldstøvlerne og luft i ketsjeren. Han vidste ikke, at han havde talent. Ej, sikke en frihed, og det der med at man får en masse fart for pengene, altså i forhold til de kræfter, man putter i det. Så det var en god oplevelse. Og jeg roede simpelthen bare frem og tilbage. Jeg tror, jeg roede 23 km den første gang, jeg var ude i en scoller. Da han begyndte på kaproning to år senere, fandt han sit rette bassin. Nederlag bliver sejr Nej. Det er svaret, du får, hvis du spørger Eskild Ebbesen, om han er en dårlig taber. Han erkender, at det er atypisk for sportsfolk, der giver så meget af sig selv for at vinde. Alligevel sidder den hvide træningstrøje med de røde flader på skuldrene på ham som en hædersbevisning. Ringene i blå, gul, sort, grøn og rød pryder brystet med LONDON 2012 skrevet under. Hvis man har ydet, hvad man kan, så er det sgu da svært at blive sur. Hvad skal man blive sur over? At der én, der er bedre end en? På trods af sine store sportslige præstationer, har han træning i at håndtere nederlag. Forskellen på succes og fiasko er minimal i en disciplin som roning, hvor hundrededele sekunder afgør, om du er først eller sidst. Eskild Ebbesen husker sine nederlag, men ikke som andre, der gemmer på dem, som var de et kært eje. Han erkender dem, men ved, det ikke hjælper ham nærmere sine mål, at føle sig utilstrækkelig. Det er blevet en vane for ham at bruge nederlagene konstruktivt. Det er vigtigt, at hvis man har oplevet, at noget ikke gik, som man har forventet, at man bagefter ser sig selv i øjnene og stiller sig spørgsmålet: Hvad skete der?

23 Det er jo et hårdt liv. Det kræver meget tid og fokus. Du skal sige nej til mange ting i dagligdagen, og du er meget på og skal afsted og træne, selvom du er træt og meget tid væk fra familien. SAMFUND tisk. Men du kan vælge at lade den gro, eller du kan vælge at fokusere på noget andet. Man skal anerkende tanken eller følelsen, der følger med; at ja det kan gå galt, og det kan få nogle konsekvenser men på den anden side. Men valget er taget. Kampen ligger der, den er valgt. 23 Hvad var grunden til, at det skete, og hvad kan jeg gøre til næste gang. Det er en vigtig grundregel, som jeg generelt tror, man skal lære i livet. Om man så magter at gøre noget ved det, det er så et valg, man kan tage. Eskild Ebbesen finder motivation i sine fejltrin. Han tænker hele tiden på, hvordan han kan optimere sin præstation på vandet. Hvis han spiser lidt bedre, taber sig lidt mere, sidder på romaskinen lidt længere. Når han har trænet hårdest op til en konkurrence gjaldt hvert et sekund, som han kunne forbedre sig. Vil man noget så meget, som Eskild Ebbesen vil sin sport, kan man også blive bange for at mislykkedes. Han kender til frygten for at fejle og hvilke konsekvenser, det kan få. Han lyder næsten som en eksistentialistisk filosof, da han fortæller om tvivlen på egne evner: Du kan ikke gøre for, at tvivlen dukker op - den kommer fuldstændigt automa- Træning for både hoved og krop Eskild Ebbesen valgte også, at tage kampen op med en videregående uddannelse, da han i 1993 begyndte at læse idræt på Syddansk Universitet i Odense. Der læste han i to år, før han flyttede sine studier til København og afsluttede dem i Han fandt, at den akademiske teori var et godt supplement til den praktiske viden, han fik igennem roningen. Det gav ham en anden vinkel på sport, som han har fundet nyttig.

24 24 SAMFUND Hvis man har ydet, hvad man kan, så er det sgu da svært at blive sur. Hvad skal man blive sur over? At der én, der er bedre end en?

25 SAMFUND 25 Han finder ikke ro på sofaen. Eskild Ebbesens energi brænder igennem imod de banangule vægge i klublokalet. Han flytter ofte position. Først helt ud på kanten, så tilbage til sædets bløde tryghed. Når han snakker, gestikulerer han energisk med hænderne. Selvom han ikke er den stillesiddende type, havde han alligevel den ro, der skulle til for at fordybe sig i sine studier. Han var færdig i 2001, selvom han måtte holde helt fri fra studierne i 1996 for at træne sig op til sit første OL. Du har ikke den samme mentale power at skyde af ude på vandet, hvis at du har siddet og læst og lavet opgaver. Det handler simpelthen om, at man har en given mængde viljestyrke, som i princippet skal bruges begge steder. Du kan træne op og blive bedre til at bruge, men den har altså kun en vis kapacitet. Uanset hvor meget du træner viljestyrken, så er der ligesom et maksimum. Han siger, at det er klart, at det til en vis grad går ud over studierne, når man dyrker eliteidræt. Det kan høres, at hans akademiske baggrund kommer ham til gode, da han indvender: Det, at dyrke idræt, er ikke kun en tidsrøver i forhold til studierne, det kan rent faktisk også være er supplement. Der er ingen tvivl om, at idræt og regelmæssig motion er supplerende i forhold til ens ydeevne rent mentalt. Et offer til altret Jeg har aldrig fortrudt, at jeg har trænet. Det var der en forretningsmand, der engang sagde til Eskild Ebbesen, da han havde coachet ham. Eskild Ebbesen har det på samme måde. Han er bevidst om de valg, han tager, og så holder han sig til dem. Han valgte roningen, og det valg tager han på sig. Han går glip af en del familiefester. Det er standardsvaret, han giver, når han bliver spurgt, hvad idrætten har kostet ham. Han misser dog langt fra alle, pointerer han, men i de seneste år har hans sportslige engagement også forhindret ham i at påtage sig arbejdsopgaver, som han fandt spændende. Familien har været afgørende for, at han har kunnet udøve sport på et så krævende niveau. Det er nødvendigt med en del forventningsafstemning for at kunne få det til at fungere. Derfor har det været vigtigt for ham, at særligt hans hustru så det som et fælles projekt. Så når han lykkedes, lykkedes de begge med deres mål. Der har været behov for at koordinere ned i helt små detaljer, eksempelvis når det kommer til kostvanerne: Det kan jo ikke hjælpe noget, at jeg kommer hjem, og så spiser de andre pølser, og så skal jeg selv til at lave min egen mad. Vi måtte aftale, at vi spiser ordentlig mad i dagligdagen, og at der er plads til en lur i mellem træning. Det er hensynet til familien, der har gjort, at han har valgt at stoppe med roning, Når han tidligere har trykket på pause for karrieren, var det fordi, han havde brug for at leve et normalt liv, hvor han kunne bruge sin energi andre steder end i romaskinen. Det er jo et hårdt liv. Det kræver meget tid og fokus. Du skal sige nej til mange ting i dagligdagen, og du er meget på og skal afsted og træne, selvom du er træt og meget tid væk fra familien. Det er jo heller ikke fordi, at der rent økonomisk er guld og grønne skove, imens det står på. Han nåede dog at genstarte sin karriere et par gange, inden han endeligt valgte at holde op efter sidste sommers OL. Udfordringen lokkede, og målet blev sat om at nå endnu en finale i de oldgræske lege. Han ville prøve sig selv af igen, føle spændingen ved at følge sin plan og se, om han kunne nå endestationen. Finalen nåede han og fik en bronzemedalje. Ro dit eget løb I dag hjælper Eskild Ebbesen andre med at nå sine mål. Siden han blev færdiguddannet i 2001, har han benyttet sin kombination af viden og erfaring til at coache andre i, hvordan de bliver bedre til at nå de mål, som de sætter sig. Han rådgiver både erhvervsledere og arbejdere i, hvordan man klarer sig bedre i sin hverdag, når det kommer til motion og sund livsstil. Han påpeger, at det er en forhindring for vores succes, når vi sætter optimisme over realisme. Vi er alle sammen meget optimistiske om, hvad vi kan nå, men vi glemmer, hvad der skal til, for at vi kan nå det. Vi forventer, at vi går ud og leverer det ideelle. Der sidder jo seks både derude og tror, at de skal vinde en OL-medalje. Og en trefire stykker af dem regner også med, at de skal vinde en OL-guld. Der er altså kun én, der kan få den Hans motivation for at hjælpe andre ligger i hans egen oplevelse af, hvilken succes det er at nå sine mål. Regelmæssig motion kan gøre det nemmere at få overskud til at gøre det godt på andre punkter i livet. En halv time tre gange i ugen er nok. Jeg har mærket på egen min krop, den tilfredshed det er at være i god form, og jeg synes også, det har givet mig et kæmpe overskud på en masse områder. Det styrker immunforsvaret, frigiver endorfiner, styrker selvtilfredsheden. Der er et kæmpe afkast ved motion, som man som almindelig dansker kan gøre gavn af. Drop undskyldningerne Hans brune øjne fokuseres, da han fortæller, at der er belæg i forskningen for, at veluddannede mennesker lever længere og motionerer mere. Der er et socialt skel, som han ønsker at mindske. Han tager afstand fra en opfattelse af, at man ikke kan ændre ved sine muligheder i livet. Genetik og miljø har ikke bundet dig fast. Det tror jeg ikke på. Havde jeg levet i den tro, så tror jeg aldrig, jeg havde nået de resultater, jeg har eller noget som helst andet. For hvis du i den opfattelse hæfter dig ved min genetik er som den er, og min opdragelse har været, som den er, så har du ikke mulighed for at gøre en forskel og opnå dit potentiale. Han opfordrer til at droppe Det når jeg nok. Den attitude skaber ikke vindere, for så ender man med at slække på sine egne krav. Alfa og omega er at sætte sig en plan og holde den. Her er Eskild Ebbesens bedste bud, at man fortæller om sine planer til menneskerne omkring en. Det øger presset på at præstere. Den metode kan let bruges på studiet. Det kan være enormt motiverende, hvis man skal stå til regnskab for sig selv, endnu mere over for andre. Hvis de spørger: Hvor mange timer har du læst? Så opper man sig. Dét er vindermentalitet.