Principprogram. Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principprogram. Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006"

Transkript

1 Principprogram Kommunistisk Parti Telefon ISBN: Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006 Forlaget Arbejderen

2 Principprogram Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006 Forlaget Arbejderen

3 Indhold 1 Vi vil en anden verden en socialistisk verden Socialismen Den videnskabelige socialisme Produktivkræfter, produktionsforhold og samfundsmæssig overbygning Klasser og klassekamp Socialismen et overgangssamfund på vej mod kommunismen 9 2 Kapitalismen i vores tid Imperialismen som kapitalismens højeste stadium Kapitalismen ved det 21. århundredes begyndelse Kapitalens hovedkrav Kapitalens redskaber Kapitalismens konsekvenser Socialismen og det store tilbageslag Kapitalens modstandere Et spirende opbrud 16 3 Udviklingen under kapitalismen i Danmark Katastrofale følger af EU-medlemskabet Velfærdssamfundet under pres Borgerskabets kulturkamp Fremmedhad og racisme Trusler mod demokratiet Aggressiv udenrigspolitik Socialdemokratiets krise Den folkelige modstand 21 4 Klasserne i Danmark Arbejderklassen Kapitalistklassen Sekundære klasser Opportunismen 24 5 Kommunisternes strategi og taktik Overgangen til socialismen Det antimonopolistiske demokrati Arbejderklassens enhed Folketinget og andre institutioner Regeringsmagt og statsmagt Klassekampen og kommunisternes opgaver Kampen for faglig enhed Kampen for kollektiv velfærd Kampen for de demokratiske rettigheder Kampen mod EU Kampen mod imperialismen Kampen for fred og mod krig 29 6 Kommunistisk Parti 30

4 Principprogram vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006 Layout og tryk: Forlaget Arbejderen November 2006 Ryesgade 3F 2200 Kbh. N Telefon: ISBN: Vi vil en anden verden en socialistisk verden Kapitalisme er barbari. For hver dag der går, afsløres nye sider af dette barbari. Krige og rovdrift på naturen og menneskene hører til dagens orden. Det kapitalistiske systems højeste og eneste mål er at skabe profit. Systemet kan på sit nuværende udviklingstrin ikke både sikre en profit, som det selv finder acceptabel, og opvise materielle resultater, hvor produktionen af disse ikke samtidig har meget negative konsekvenser. Det gælder nedslidning af arbejdskraften, ødelæggelse af miljøet, sygdomsepidemier, skævdeling mellem landene og den ulige udvikling, som oprører så mange. Værst er dog den eskalerende og højprofitable våbenindustri og de stadige krige, som truer med at sætte hele regioner og tilmed hele verden i brand. Denne tingenes tilstand avler uvægerligt utilfredshed og modstand. Kapitalismen er derfor nødt til at gribe til nye ideologiske midler, som kan forføre folkene og aflede deres opmærksomhed fra de virkelige og grundlæggende problemer. Efter Sovjetunionens fald og socialismens tilbageslag i de østeuropæiske lande gik de imperialistiske lande på jagt efter en ny fælles fjende. Denne fjende er nu udpeget, nemlig fjenden af»de vestlige værdier«, de»europæiske værdier«, de»danske værdier«. Denne nye fjende udråbes for det meste også som terrorist. Den nye fjende hedder islam. Verdens arbejdere skal splittes af falske religiøse stridigheder, mens USA s og EU s kæmpekoncerner bemægtiger sig de arabiske, afrikanske, latinamerikanske og asiatiske folks naturrigdomme. Vi får at vide, at der er tale om et sammenstød mellem civilisationer. Men det er ikke sandt. Kapitalisme har i dag ført menneskeheden ud i en civilisationskrise, som truer dens overlevelse som art og måske endda planetens fortsatte eksistens. Men det kapitalistiske systems forsvarere vender det blinde øje til denne virkelighed. De frygter, at den modstand mod systemet, som vi hele tiden oplever, skal vokse sig større og stærkere. Denne modstand er ikke altid erklæret socialistisk, selv om den rummer krav om forandringer og råber på alternativer. Men hvad er alternativet? Flere og flere indser, at idéen om en kapitalisme med et»menneskeligt ansigt«er en umulighed, der hører til utopiernes verden. Det eneste mulige og realistiske alternativ til kapitalismen og dens barbari er socialismen! 5

5 1.1 Socialismen Socialismen er den idé, at det menneskelige fællesskab udtrykker sig i et samfund, hvor»den enkeltes frie udvikling betinger alles frie udvikling«, som Marx og Engels skrev i Det Kommunistiske Manifest. Der findes ingen færdig opskrift på, hvordan det socialistiske samfund kan opbygges. Det afhænger af mange faktorer. Styrkeforholdet mellem klasserne nationalt og internationalt, det enkelte lands historie, befolkningens livsbetingelser, kultur og leveforhold i bredeste forstand og ikke mindst de erfaringer, som folket drager i opgøret med kapitalismen, vil bestemme de former, som socialismen antager i det konkrete land. Men det er afgørende, at den socialistiske opbygning er den arbejdende befolknings eget værk. Der kan dog opstilles nogle almene betingelser, som må være opfyldt, for at den socialistiske opbygning kan tage sin begyndelse: Under en bevidst arbejderklasses ledelse erobrer og fastholder folket den politiske magt, som bruges til at udvikle et levende og aktivt demokrati. Det betyder en fortsat udvikling af folkets aktive deltagelse i varetagelsen af dets egne interesser. Det gamle statsapparat, som er et redskab for kapitalen, nedbrydes og erstattes af et nyt magtapparat, som er under det arbejdende folks kontrol og i dets tjeneste. Den økonomiske magt i samfundet erobres af folket derved, at de vigtigste produktionsmidler, banker og alle andre finansieringsvirksomheder, samt alle samfundsvigtige virksomheder og tjenester overgår til samfundseje. I stedet for at være underlagt markedskræfter og profithensyn ledes samfundsøkonomien ind i en planmæssig udvikling. Det socialistiske samfund, vi vil, er et samfund, hvor princippet om den enkeltes frie udvikling som betingelse for alles frie udvikling virkeliggøres. Det betyder sikring af de grundlæggende menneskerettigheder såsom retten til livet, dvs. retten til velfærd, sundhed, arbejde, bolig, uddannelse og omsorg. Det betyder grundlovssikrede frihedsrettigheder som ytrings-, informations-, forsamlings-, organisations- og religionsfrihed og retten til fri kulturel udfoldelse. Det betyder beskyttelse af det enkelte individ gennem et forbud mod diskrimination på grund af race, etnicitet køn, religion eller seksuel orientering Det betyder også sikring af kollektive rettigheder såsom fagforeningernes frie forhandlingsret. 6 Alle disse rettigheder betragter vi som pligter for et socialistisk samfund. Et Danmark, hvor der ikke længere skal tages private profithensyn, har mere end råd til at sørge godt for sin befolkning. Et Danmark, hvor produktion og forbrug sker i et bæredygtigt samspil med naturgrundlaget. Det Danmark, vi vil, er et frit, selvstændigt og uafhængigt land: som har forladt EU, NATO og andre imperialistiske sammenslutninger. som lever i fred med andre befolkninger. som aktivt arbejder for fred og internationalt samarbejde. som er solidarisk over for alle lande og folk, der har brug for vores støtte. som arbejder for ligeværdig samhandel og bæredygtig udvikling. 1.2 Den videnskabelige socialisme Kommunistisk Parti baserer sit arbejde på den videnskabelige socialisme, som er grundlagt af Marx, Engels og Lenin. Selv om marxismen-leninismen kun er omkring 150 år gammel, og teorien om socialismen slet ikke er fuldt udviklet, har historien allerede vist, at kampen for det nye samfund antager mange former, og at sejre veksler med nederlag. At fastholde og opbygge socialismen efter den socialistiske revolutions sejr indebærer lige så mange vanskeligheder som vejen frem mod denne revolution. På ethvert trin i udviklingen er det nødvendigt at foretage konkrete og korrekte analyser af den virkelighed, som klassekampen udfolder sig i. Det er forudsætningen for at kunne træffe rigtige beslutninger om handling. Sådanne analyser må foretages ved hjælp af de værktøjer og metoder, som er sammenfattet i den dialektiske og historiske materialisme. Grundlaget for materialismen er, at verdens udvikling ikke er styret af menneskenes ideer, men at de ma- terielle forhold, hvorunder menneskene lever og producerer, i sidste ende betinger ideerne. Ideer kan være både konstruktive og destruktive. Således kan ideer, der rigtigt afspejler virkeligheden, blive til en materiel kraft, hvis de gribes af den brede befolkning. Dialektikken er læren om, at verden befinder sig i en proces af stadig udvikling og forandring, hvor det gamle går under og det nye opstår. Drivkraften for denne proces er en enhed og kamp mellem modsætninger, som indebærer, at udviklingen undertiden foregår i spring. Den historiske materialisme er den dialektiske materialisme anvendt 7

6 på menneskenes samfund og historie. Marxismen-leninismen regner i den forbindelse med to centrale sæt af modsigelser, nemlig modsætningen mellem produktivkræfter og produktionsforhold og modsætningen mellem økonomisk basis og samfundsmæssig overbygning, hvoraf den første er den grundlæggende. 1.3 Produktivkræfter, produktionsforhold og samfundsmæssig overbygning Grundlaget for menneskenes samfund er frembringelsen af de goder, som sætter dem i stand til at leve og udvikle deres kultur. I overensstemmelse hermed er det produktivkræfterne, som er det mest dynamiske element, som i sidste ende bestemmer samfundets historiske udvikling. Disse kræfter består af menneskene som med deres viden og fysik er den vigtigste produktivkraft og produktionsmidlerne, dvs. den jord og de råstoffer, redskaber, maskiner og andet udstyr, som menneskene bruger til at producere med. Blandt de materielle forhold i et samfund er det produktionsforholdene, som er de afgørende. Produktionsforholdene er de indbyrdes relationer, som menneskene indgår i, når de producerer deres egne livsbetingelser. Disse forhold er bestemmende for alle andre forhold i samfundet. Til produktivkræfternes forskellige udviklingstrin svarer forskellige typer af produktionsforhold. Menneskehedens historie opviser en række skift i produktionsforholdene, men kernen i produktionsforholdene er altid ejendomsretten til produktionsmidlerne. På et vist trin i udviklingen kommer produktivkræf- terne og produktionsforholdene uvægerligt i modsætning til hinanden, hvad der er udtryk for, at ejerforholdene ikke mere passer til produktionens udviklingsstade. Dette medfører, at produktionsforholdene bliver en hæmsko for produktivkræfternes udvikling, og at samfundet derfor må organiseres på en radikalt ny måde for atter at komme i fremdrift. Bestemt af produktivkræfternes udvikling, men drevet frem af kampen mellem ejere og ikke-ejere af produktionsmidlerne, har den ene samfundsformation afløst den anden gennem flere tusinde år: urkommunisme, slavesamfund, feudalisme og kapitalisme. Et givet samfunds produktionsforhold udgør samtidig den materielle og økonomiske basis, hvorpå der rejser sig en samfundsmæssig overbyg- 8 ning af institutioner og ideer, som i sidste ende er bestemt af basis. Det drejer sig på den ene side om politiske, juridiske, kulturelle, videnskabelige, opdragelsesmæssige, religiøse og interessemæssige institutioner og organisationer såsom stat, retsvæsen, partier, skoler, kirker og foreninger. På den anden side drejer det sig om de tilsvarende politiske, juridiske, videnskabelige, ideologiske, religiøse, moralske og kunstneriske ideer og anskuelser. Denne overbygning har en tendens til at sakke bagud i forhold til produktivkræfternes udvikling og behovet for nye produktionsforhold. En radikal samfundsforandring er ikke mulig uden at ændre hele overbygningen. Derfor er både idekampen og kampen om statsmagten så vigtig for de klasser, som kæmper for et nyt samfund. 1.4 Klasser og klassekamp På et givet tidspunkt i historien blev den oprindelige fælles ejendom til produktionsmidlerne afløst af privatejendom. Dette havde sit udspring i produktivkræfternes udvikling og den stadig større arbejdsdeling, som førte til opløsning af det gamle fællesskab. På dette grundlag blev menneskene delt op i ejere og ikke-ejere. Samfundet blev til et klassesamfund, hvor klassekampen dvs. interessekampen mellem ejere og besiddelsesløse, udbyttere og udbyttede, undertrykkere og undertrykte blev den drivkraft, der drev historien fremad. I vore dages kapitalistiske samfund står to hovedklasser, arbejderklassen og kapitalistklassen, over for hinanden i et modsætningsforhold, der er uløseligt inden for rammerne af det kapitalistiske system. Historisk set har vi nået det stade i produktivkræfternes udvikling, hvor den private ejendomsret til produktionsmidlerne er blevet en afgørende hæmsko for den videre udvikling. Ejerforholdene må ændres, og kapitalistklassen må vige pladsen for arbejderklassen som samfundets herskende klasse. Kampen for en helt ny samfundsformation med fælleseje til produktionsmidlerne stiller sig på dagsordenen. 1.5 Socialismen et overgangssamfund på vej mod kommunismen Marx og Engels gav sig aldrig af med detaljerede beskrivelser af fremtidens samfund. De var videnskabsmænd og holdt sig til konkrete forhold og betingelser. Socialismen og kommunismen betragtede de som en logisk 9

7 konsekvens af deres analyser. Disse samfund måtte kæmpes frem af arbejderklassen, og denne kamp ville forme sit eget resultat. Ifølge marxismen-leninismen er det socialistiske samfund et overgangssamfund. Det er et samfund, hvor der stadig findes rester af det gamle samfund, og hvor det nye først er ved at sætte sig igennem. Der findes stadig forskellige samfundsklasser og modsætningsforhold imellem dem. Der findes stadig klassekamp. Det virkelige mål for Kommunistisk Parti er derfor det klasseløse kommunistiske samfund, som ifølge marxismen-leninismen er en videreudvikling af socialismen til en højerestående samfundsformation. Marx og Engels har i grove træk karakteriseret forskellen mellem det socialistiske og det kommunistiske samfund således: I det socialistiske samfund yder enhver efter evne og modtager i overensstemmelse med, hvad han eller hun yder. I det kommunistiske samfund yder enhver derimod efter evne, men modtager efter behov. Det kommunistiske samfund ligger endnu et stykke ude i fremtiden. Marx har udtrykt, at med udbyttersamfundets forsvinden»ender det menneskelige samfunds forhistorie«. Kommunisterne ser det som deres opgave allerede i dag at give afgørende bidrag, der kan bringe menneskene nærmere til begyndelsen af den virkelige historie. Den begynder med opbygningen af det socialistiske samfund. 2 Kapitalismen i vores tid Under kapitalismen foregår der en stadig udvikling af produktivkræfterne, samtidig med at produktionen bliver mere og mere samfundsmæssig. Denne modsigelse mellem den private ejendomsret til produktionsmidlerne og den private tilegnelse af produktionens resultat på den ene side og produktionens samfundsmæssige karakter på den anden side er den grundlæggende modsigelse under kapitalismen. I de sidste årtier er der sket en rivende udvikling af produktivkræfterne, men denne udvikling er ensidig og deform, fordi formålet med produktionen ikke er at tilfredsstille menneskenes behov, men udelukkende at skabe profit. På den ene side indlemmes videnskaben i stigende grad i produktionen og underlægges denne, hvad der især giver sig udtryk inden for områder som datateknologi, kommunikation og bioteknologi. På den anden side spildes der enorme resurser på militær forskning og udvikling, hvis formål i sidste ende er ødelæggelse af produktivkræfter. Samtidig betyder den teknologiske udvikling og de nye former for international organisering af produktionen, at arbejdsprocessen bliver sta- 10 dig mere intensiv og nedbrydende for den primære produktivkraft, arbejderne. De opkvalificeres kun i ringe omfang og tilmed kun på snævre specialområder. Sideløbende hermed foregår der en stadig større udstødning og dannelse af en international armé af arbejdsløse, hvoraf en del ikke har udsigt til nogensinde at komme i arbejde. De nuværende produktionsforhold er dermed ikke alene en hæmsko for produktivkræfternes fortsatte harmoniske udvikling, men bidrager også direkte til at ødelægge disse produktivkræfter. Konklusionen er, at modsigelsen mellem den private ejendomsret til produktionsmidlerne og produktionens samfundsmæssige karakter til stadighed skærpes og nærmer sig bristepunktet. Den kan i sidste ende kun løses, ved at produktionsmidlerne bliver samfundseje, dvs. at kapitalismen afløses af socialismen. 2.1 Imperialismen som kapitalismens højeste stadium I starten af kapitalismens epoke rådede den totale liberalisme med uhyrlige livsbetingelser for arbejderklassen til følge. Konkurrencen mellem kapitalisterne førte efterhånden til monopoldannelser. De mange tilbagevendende kriser søgte kapitalisterne løst ved med statsmagtens hjælp at underlægge sig størstedelen af kloden, som blev forvandlet til områder for kapitaleksport og udplyndring af naturresurser og billig arbejdskraft. Gennem denne proces gik kapitalismen i de sidste årtier af det 19. århundrede over i imperialisme i form af monopolkapitalisme. Efter første verdenskrig og flere økonomiske kriser tog imperialismen i mange lande form af statsmonopolkapitalisme, hvor staten i højere og højere grad dirigerede store dele af samfundsøkonomien i et forsøg på krisestyring. I årene efter anden verdenskrig sprængte de nationale monopolforetagender i stigende grad de nationale rammer og udviklede sig til transnationale selskaber, hvormed imperialismen tog form af transnational monopolkapitalisme. Fra 1917 blev kapitalismen udfordret og fik en stadig større og stærkere modstander i det socialistiske Sovjetunionen, hvis eksistens gav menneskene kloden over håb om et bedre liv. Denne tendens styrkedes med dannelsen af den socialistiske lejr efter anden verdenskrig og opløsningen af det gamle koloniherredømme i årene derefter. Stadig flere lande løsrev sig fra imperialismen. Kapitalen var i knæ, men langt fra slået. Dens svar var en»kold«krig mod den socialistiske og progressive verden. 11

8 Med det socialistiske Østeuropas sammenbrud i 1989 og Sovjetunionens opløsning to år senere blev den kolde krig bragt til afslutning. I samme periode og som følge af de ændrede styrkeforhold er kapitalismen gået ind i en ny fase, der på den ene side er kendetegnet ved en strukturel krise og på den anden side ved en nyliberalisme, der har store økonomiske, sociale og menneskelige omkostninger over hele kloden. Kapitalismen bliver mere og mere aggressiv og undertrykkende. Kapitalismens enorme ideologiske påvirkningsapparat er sat ind over for befolkningerne. Samtidig med den øgede udbytning er der kommet fornyet fart på den teknisk-videnskabelige revolution, som dog kun fører til udvikling på de områder, hvor kapitalen kan score superprofitter. Kapitalens globalisering betyder reaktionær og nyliberalistisk politik over hele linjen og åbning af alle lande for udbytning og rovdrift. Kun ganske få lande formår at stå imod denne politik. 2.2 Kapitalismen ved det 21. århundredes begyndelse Imperialismen er på sit nuværende trin præget af transnationale selskaber, hvis økonomier ofte er større end mange af verdens mindre stater. Disse selskaber vokser sig stadig større og dominerer i dag fuldstændig investeringer, forskning, produktion og verdenshandel. Også liberaliseringen af kapitalmarkedet har forceret udviklingen af store kapitalkoncentrationer, og imperialismen viser sine snyltende træk for eksempel i form af omfattende spekulation med værdier, der er løsrevet fra produktionen. Uligheden i verden forøges enormt, både internt i de kapitalistiske lande og mellem de rige imperialistiske lande og de såkaldte udviklingslande. Kapitalismen er som sejrherre i den kolde krig blevet mere aggressiv, udbyttende og undertrykkende. Der er i dag tre førende imperialistiske centre bestående af USA, EU og Japan. Hvert af de tre centre har etableret sig med hvert deres domæne af lande, hvor udbytningen og undertrykkelsen kan sættes i system. USA er i kraft af sin økonomiske størrelse, sin militære styrke og sine ideologiske påvirkningsmuligheder det absolut ledende og farligste af disse tre centre. Udbytningen og udplyndringen af»udviklingslandene«er taget kraftigt til. Stater, der ikke følger imperialismens diktater, bliver sat på plads med trusler, blokade og militær aggression. Uden det tidligere socialistiske verdenssystem til at gøre modstand sker dette forholdsvis let. De tidligere socialistiske lande er i dag et nyt område, hvor kapitalen kan skabe sig kolossale profitter. I disse lande råder den totale liberalisme med mulighed for uhørt udbytning ligesom i kapitalens barndom. Også i kapitalismens kernelande øges udbytningen af arbejderklassen. Statens økonomi formindskes gennem privatiseringer og udliciteringer, hvormed kapitalen får nye muligheder for at presse merværdi ud af arbejdskraften Kapitalens hovedkrav Kapitalens hovedkrav er markedsøkonomi overalt, liberalisering og uindskrænket råderet for monopolerne. Samtidig forsøger imperialismen at gennemtvinge sin dominans over for alle lande, i nogle tilfælde under dække af krav om indførelse af liberalt demokrati efter vestligt mønster. Kapitalen stiller sine krav i tre forskellige områder af verden. I udviklingslandene og ikke mindst i de lande, der med hjælp og støtte fra de socialistiske lande havde startet en alternativ udvikling til den kapitalistiske, har kravet været åbning af markedet for privatisering af store dele af statsmagtens virksomhed, deregulering og indgreb over for folkets demokratiske rettigheder som f.eks. dannelse af fagforeninger. De tidligere socialistiske lande har været gennem en chokkur. De produktionsmidler, som var i folkets eje, blev solgt for en slik til kapitalen. Hele det udbyggede sociale sikringssystem blev afviklet. Og den renlivede liberale økonomi, som kendes fra kapitalismens barndom, blev indført. I de højtudviklede kapitalistiske lande er den nyliberalistiske politik blevet ført, uanset hvilket parti der formelt har haft magten. Dermed kan kapitalens krav om udlicitering, privatisering og brugerbetaling gennemføres i de lande, hvor det endnu ikke er sket. Fuld råderet er kravet overalt, også selv om det betyder afdemokratisering af samfundet. I takt med kapitalens krav om»mindre stat«med hensyn til offentlig service og produktion er der kommet et krav om»mere overstat«, der giver sig udtryk i en styrkelse af staten som kontrol- og undertrykkelsesorgan såvel som i overstatslige dannelser som f.eks. EU. Dette fænomen bunder i, at de transnationale selskaber har brug for langt større hjemmemarkeder end tidligere som sikkert bagland for deres globale ekspansion. 13

9 2.4 Kapitalens redskaber Nutidens kapitalisme er kendetegnet ved to tendenser, nemlig regionalisering og globalisering. Disse to tendenser kræver hver deres redskaber, der er af både økonomisk og voldelig art. Det væbnede redskab er NATO, der slår bro mellem de to imperialistiske centre, USA og EU. Denne gamle koldkrigsmaskine har undergået en forandring til global krigsmaskine for kapitalens interesser. FN var i sit udgangspunkt et fredens projekt, som opstod efter fascismens nederlag i anden verdenskrig. Som international organisation vil FN s karakter og rolle til enhver tid afhænge af det styrkeforhold, som findes mellem landene og klasserne på verdensplan. FN blev således uhæmmet brugt af USA til at legitimere krigene i det tidligere Jugoslavien og under den første Irak-krig. Men når det internationale styrkeforhold tillader FN at gå imod en krig som f.eks. den anden Irak-krig, gennemfører USA og dets allierede blot den planlagte krig og en efterfølgende langvarig besættelse uden om FN. De transnationale selskabers behov for større statsdannelser har sat gang i flere overstatslige projekter som f.eks. Nafta i Nordamerika. Men det er det europæiske EU, der er kommet længst med en egentlig overnational statsdannelse af 25 lande, som hver især er betragteligt mindre end USA, men som tilsammen har en størrelse, som kan gøre EU til en reel konkurrent til USA. De transnationale selskabers store økonomiske magt har også givet dem politisk magt. De bruger især internationale organisationer som Valutafonden, Verdensbanken, WTO, OECD og G8 til at gennemtvinge deres krav om ubegrænset adgang til markeder overalt. Disse redskaber for storkapitalen får større og større indflydelse på alle verdens lande. Kun ganske få stater er stadig uden for rækkevidde af denne indflydelse. 2.5 Kapitalismens konsekvenser Vor tids kapitalismes aggressive profitjagt har allerede ført til flere krige med store lidelser til følge. Krigstruslen er til stadighed overhængende i mange lande. De imperialistiske stater udøver terror mod større og større dele af verden. De ramte befolkninger går i stigende omfang til modangreb. Undertiden tager dette modsvar dog form af individualistisk og blind terror. Profitjagten betyder også en øget rovdrift på naturen og dens resurser. Truslen mod det globale miljø er forstærket kraftigt. Sult, underernæring, sygdomme og analfabetisme er stadig uløste pro- 14 blemer for meget store dele af verdens befolkning. Profitjagten tager helt groteske former, når for eksempel menneskelige gener kan patenteres af de transnationale selskaber. Alle disse problemer er der en almenmenneskelig interesse i at løse. Men såvel staterne i de tre imperialistiske centre som de transnationale selskaber handler kun ud fra klasseinteresser: Profitten skal sikres og øges. Krigstrusler, sult, sygdomme, miljøproblemer og manglende resurser kan ikke løses isoleret fra kampen mod imperialismen. 2.6 Socialismen og det store tilbageslag Det 20. århundrede var præget af socialismen, som sejrede og blev opbygget i en række lande. Det betød, at menneskene overalt på kloden kunne se, at et anderledes liv uden udbytning og undertrykkelse var muligt. Det inspirerede arbejderklassen i de kapitalistiske lande, hvor arbejderbevægelsen blev en afgørende faktor i udviklingen. Mange ulande kæmpede sig fri af koloniherredømmet og påbegyndte en anden udvikling af deres lande med støtte og hjælp fra de socialistiske lande. Sovjetunionen og de socialistiske lande i Østeuropa brød ikke desto mindre sammen. Årsagerne hertil var et kompleks af økonomiske og politiske faktorer, indre og ydre årsager, objektive og subjektive omstændigheder og praktiske og teoretiske fejltagelser. Men den socialistiske idé er ikke død. Cuba og enkelte lande i Asien er stadig i gang med en socialistisk opbygning. Samtidig med de socialistiske landes sammenbrud skete der også store splittelser og frafald i de mange og ofte stærke kommunistiske partier i de kapitalistiske lande. I samme periode trådte de klassesamarbejdende socialdemokratiske partier ud af deres reformistiske periode, hvor de presset af arbejderklassen havde indgået i aktionsenhed for at gennemføre positive reformer. Selv om der stadig i dag foregår en intern kamp i de socialdemokratiske partier mellem en nyliberal og en mere klassisk reformistisk fløj, har ledelserne af disse partier helt åbent gjort knæfald for kapitalen og fået nyliberalisme med et menneskeligt ansigt som deres kernepolitik. Det har medført store problemer for reformisterne i langt de fleste lande. 2.7 Kapitalens modstandere Klassekampen føres i dag på alle fronter, med alle midler, med stor aggressivitet og med kapitalisterne i førertrøjen. 15

10 Arbejderklassen har lidt et stort tilbageslag overalt. Udviklingen siden 1990 har tydeligt vist, at kapitalismen som verdenssystem ikke sikrer hverken fred, demokrati, menneskerettigheder, social velfærd eller frihed til national selvbestemmelse. Selv om situationen kan forekomme dyster, ses der flere og flere tegn på en stigende folkelig modstand mod kapitalen. Efter nedturen i årene umiddelbart efter er den internationale kommunistiske bevægelse således igen ved at komme til kræfter i en lang række lande fordelt på alle kontinenter. Fagbevægelsen er både nationalt og internationalt presset af den nyliberale politik og praktiserer mange steder en udvidet grad af klassesamarbejde. Men på internationalt plan vinder den revolutionære linje lidt efter lidt frem. I nogle lande er denne linje den ledende kraft i fagbevægelsen, mens den i andre udgør en aktiv mindretalsstrømning, der vil og kan forsvare arbejderklassens interesser. Samtidig har den brede internationale bevægelse, som vender sig mod den nyliberale globalisering, formået at sætte en lang række aktiviteter i gang, navnlig i forbindelse med topmøder, som afholdes af kapitalismens internationale organisationer. Inden for denne bevægelse foregår en voldsom idekamp, som kan føre til afklaring og stadig mere konsekvente positioner og aktioner. Fredsbevægelserne er aktive i kampen mod krig og besættelse. I mange lande er der stigende modstand mod de overnationale statsdannelser. Forskellige miljøbevægelser er igen blevet aktive. Ofte mangler bevægelserne analysen og forståelsen af, hvorfor det, de bekæmper, er opstået. Og de mangler ligeledes erfaring i at samle bredt og give bevægelsen retning. Det er en opgave, hvor kommunisternes aktive indsats er påkrævet. 2.8 Et spirende opbrud Der er tegn på, at et stort opbrud er undervejs på flere kontinenter. I Mellemøsten, som er af strategisk vigtighed for imperialismen, forsøger de arabiske befolkninger under de vanskeligste forhold at modstå imperialismens indtrængen. Opbruddet er særligt tydeligt i USA s 200-årige domæneområde Latinamerika. Kontinentets hidtil eneste socialistiske land er Cuba, som har virket som den store inspirator for de progressive kræfter i Latinamerika i næste et halvt århundrede. Flere og flere lande får progressive regeringer, 16 der ikke er bange for at gennemføre dele af en antiimperialistisk og tilmed revolutionær politik. Det gælder især Venezuela, men også i større eller mindre grad lande som Bolivia, Brasilien og Sydafrika. Og flere andre er undervejs. De kommunistiske partier har i den forbindelse en vigtig opgave, som består i at samle de folkelige kræfter til kamp mod kapitalen på alle planer og give bevægelserne indhold og retning. Alt hvad der er menneskeskabt, kan ændres af menneskene, hvis de står sammen. Menneskene og ikke mindst arbejderklassen står over for et valg: Enten at acceptere og samarbejde med det kapitalistiske system på dets præmisser, hvad der betyder, at de accepterer øget udbytning og undertrykkelse og i sidste ende krig og truslen om selve menneskehedens udslettelse. Eller at kæmpe for et demokratisk og socialistisk samfund, hvor befolkningsflertallet samlet sætter sig op mod monopolernes magt og skaber et helt nye samfund, der bygger på samfundseje, kollektivitet og solidaritet. 3 Udviklingen under kapitalismen i Danmark I Danmark er vi vidner til, hvorledes dansk kapital dels forbinder sig mere og mere med den internationale, transnationale kapital og dels selv investerer i udlandet. Samtidig overtager udenlandsk kapital i stigende grad danske produktionsvirksomheder og tjenester. 3.1 Katastrofale følger af EU-medlemskabet Det er konkret Danmarks medlemskab af EU, som har banet vejen for denne»globalisering«af dansk økonomi og erhvervsliv. Den er sikret af EU-traktaternes bestemmelser om fri adgang for etablering, for fri bevægelse af varer og tjenesteydelser, samt fri import og eksport af arbejdskraft, også kaldet arbejdskraftens frie bevægelighed. Virkningerne for dansk arbejderklasse er brutalisering af arbejdsprocessen med opskruet arbejdstempo, fysisk og psykisk nedslidning og udbrændthed, virksomhedslukninger, flytning af produktionen til udlandet, privatisering af offentlige tjenester og løntrykkeri. EU s prioritering af hensynet til monopolernes interesser har store negative indvirkninger på miljøet. EU fremstilles for den danske befolkning som et nødvendigt internationalt samarbejde. Sammenslutningens virkelige karakter en overstatslig regulering af et stadig større hjemmemarked for de europæiske, transna- 17

11 tionale selskaber træder dog undertiden åbent frem. Eksempler herpå er indførelsen af den fælles mønt og forsøget på at gennemføre en egentlig forfatning. I sådanne tilfælde viser flertallet af den danske befolkning sin modstand mod denne form for suverænitetsafgivelse. Den fælles mønt blev afvist. Danmark har i kraft af sit EU-medlemskab allerede afgivet langt mere suverænitet, end befolkningen i almindelighed forestiller sig. Regering og Folketing har villigt og i vidt omfang gjort sig til ekspeditionskontor for Kommissionen og Ministerrådet med det resultat, at en meget stor del af lovgivningsarbejdet i dag består i at tilpasse eller blot iværksætte EUlovgivningen. En af det danske folkestyres hovedregler ingen over Folketinget, ingen ved siden af Folketinget er dermed alvorligt svækket. EU s lovgivning sætter i disse år hårdt ind imod kollektive aftaler. Det betyder for det første et angreb på arbejderklassens tilkæmpede rettigheder og for det andet et angreb på selve fagbevægelsen. Angrebet sættes ind i alle medlemslandene, men bliver særdeles føle- ligt i lande som Danmark, hvor sociale og andre sikringsordninger netop er resultater af den faglige kamp. Både små og større danskejede virksomheder har mærket, at EU er monopolernes sammenslutning. Det gælder ikke blot inden for landbrug og fiskeri, hvor utallige virksomheder drejer nøglen om. Selv flagskibe inden for metal- og skibsindustri købes op, hvorefter de enten nedlægges eller flyttes til lavtlønslande. Transnationale giganter med hovedkontorer i de store centrer overtager styringen. Det betyder tab af job, know-how og national kontrol over økonomien. Alt dette føjer sig til det renteslaveri, der altid har været den lille bedrifts svøbe. Småborgerskabet er derfor på sin vis mindst lige så hårdt udbyttet af monopolerne som arbejderklassen. 3.2 Velfærdssamfundet under pres Som resultat af EU-medlemskabet gennemføres en systematisk afvikling af tilkæmpede velfærdsordninger. Sociale sikringsordninger udhules af private forsikringer. Sundhedssektoren udsultes, samtidig med at privathospitalerne erobrer stadig større»markedsandele«. Folkeskolen sættes på slankekur, samtidig med at privatskolerne bliver stadigt mere almindelige. Hjemmehjælpen til de gamle privatiseres. Folkepensionen overhales af den private pensionsopsparing osv. 18 De offentlige skattefinansierede velfærdsordninger sættes kort sagt under pres. I stedet indføres et samfund, hvor den kollektive velfærd erstattes af private virksomheders profitjagt. Solidariteten i samfundet skal nedbrydes til fordel for den borgerlige parole om, at»enhver er sin egne lykkes smed«. Konsekvenserne heraf er øget ulighed, større fattigdom og konfrontation med de dårligst stillede. 3.3 Borgerskabets kulturkamp I denne omlægning af vores samfund udnyttes kulturpolitikken til at præge befolkningens og arbejderklassens mentalitet i borgerlig, individualistisk retning. Arbejderklassens historiske rolle og betydning for samfundsudviklingen på alle områder forties og manipuleres. Samtidig gennemføres en omfattende antikommunistisk kampagne, der sigter mod at fjerne socialismen som perspektiv for kampen og hindre en udvikling af det kommunistiske parti. Den borgerlige kulturoffensiv har til formål at underminere arbejderklassens enhed. Den sigter mod at skabe forvirring og sprede ideologisk mørke og pessimisme. 3.4 Fremmedhad og racisme Den borgerlige kulturoffensiv bygger på et reaktionært menneskesyn. Dette kommer blandt andet til udtryk i den lovgivning, som skiftende regeringer, ikke mindst Fogh-regeringen støttet af Dansk Folkeparti, har gennemført på flygtninge- og indvandrerområdet. Store menneskegrupper udsættes for elendige og nedværdigende sociale og økonomiske forhold. De rammes af massiv arbejdsløshed og dårlige uddannelsesforhold, og mange bor i regulære ghettoer. Sideløbende hermed fører borgerlige dagblade, store tv-kanaler og andre toneangivende medier en systematisk kampagne, der er baseret på mistro og had til flygtninge og indvandrere. Fremmedhad og racisme har til formål at splitte arbejderklassen. 3.5 Trusler mod demokratiet Den overgang fra national til transnational monopolkapitalisme, som har fundet sted i de seneste årtier, betyder sammen med kapitalismens strukturelle krise, at den herskende klasse ikke længere i samme udstrækning som tidligere har brug for det borgerlige demokrati som et redskab til at udøve sit politiske, økonomiske og ideologiske herredømme. Denne proces styrkes også af den omsiggribende nyliberalisme. 19

12 Således betyder privatiseringen af offentlige virksomheder, at den demokratiske indflydelse på og kontrol over væsentlige dele af landets infrastruktur svækkes eller helt forsvinder. Strukturreformen herunder kommunalreformen fra 2005 trækker i samme retning. Det er ligeledes en trussel mod demokratiet, at Danmark samtidig deltager i den internationale krig, der går under navnet»krigen mod terror«. Denne krig har til formål at knægte enhver modstand mod det bestående fra progressivt eller socialistisk hold. Der er tydelige tegn på, at der barsles med en særskilt undertrykkelse af kommunister. I Danmark som i andre lande søger statsmagten at overbevise befolkningen om, at grundlovssikrede fri- hedsrettigheder bør sættes ud af kraft, når der er mistanke om terrorisme. Vi oplever i stigende grad, hvordan ordensmagten og justitsvæsenet handler derefter. 3.6 Aggressiv udenrigspolitik I 1980 erne var Danmark ud over sit velfærdssamfund internationalt kendt for sin relativt store bistand til»udviklingslandene«og den såkaldte fodnotepolitik, hvor Folketinget lagde en vis afstand til USA s og NATO s mest aggressive planer. Danmark var på denne måde en»due«blandt de udviklede kapitalistiske lande. Som resultat af blandt andet kapitalismens strukturelle krise, det ændrede internationale styrkeforhold efter og højredrejningen i dansk politik, som har gjort landet til en nær allieret til USA, er Danmark i dag blevet en»høg«i det internationale samfund med en stadig mere reaktionær og aggressiv udenrigspolitik. Danmark er ud over sit medlemskab af EU også stiftende medlem af NATO, der fra sin start i 1949 var et hovedredskab til inddæmmelse af de socialistiske lande. NATO ændrede i 1999 strategi fra erklæret forsvarspagt til organisation for global intervention, og NATO samarbejder for tiden med det oprustende EU. Samtidig gør også rivaliseringen mellem EU og USA sig gældende. Danmark har helt tilpasset sig den nye situation. I 2004 blev det danske militær således omlagt fra stadig at have egentlige forsvarsfunktioner til en udrykningsstyrke, der kan sættes ind over alt i verden, hvor imperialismens interesser er truet. I spørgsmålet om krig og fred er Danmark således blevet aktør i et farligt spil. Danmark deltager med tropper i krigen mod Irak, og danske soldater er sat ind både i Afghanistan og i det opløste Jugoslavien Socialdemokratiets krise Det politiske liv og den parlamentariske virkelighed er i dag fuldstændig præget af nyliberalisme. Tidligere har reformismen i næsten 100 år præget dansk arbejderbevægelse gennem Socialdemokratiets virke. Socialdemokratiets ledelse har nu opgivet den politik, som tidligere fremstod for store dele af befolknin- gen som et alternativ til borgerlig politik. Dette politiske og ideologiske skift er sket i takt med, at et flertal i Socialdemokratiets ledelse i modsætning til flertallet af partiets vælgere er blevet konsekvente EU-tilhængere og dermed har overgivet sig til nyliberalismen. Også Danmarks krigsdeltagelse har Socialdemokratiet taget medansvar for. På trods af denne udvikling foregår der blandt Socialdemokratiets medlemmer og ledere en politisk ideologisk kamp mellem nyliberalisme på den ene side og klassisk reformisme på den anden side og med en lang række mellemliggende positioner mellem disse to fløje. Den reformistiske tankegang, at kapitalismen lader sig styre og reformere, overlever således i dele af den socialdemokratiske bevægelse, herunder hos faglige ledere. Blandt disse kræfter findes eksempler på såvel konsekvent EU-modstand som på den tankegang, at EU kan demokratiseres og forbedres indefra. Den socialdemokratiske ledelses overgang fra klassisk reformisme til nyliberalisme har haft store negative konsekvenser ikke alene for velfærdssamfundet, som tidligere var Socialdemokratiets hjertebarn, men også for fagbevægelsen, hvor nyliberalismen i dag er trængt ind som en borgerlig femte kolonne. Befolkningen, der er presset af reallønsnedgang, sociale forringelser og fordyrelser på alle offentlige eller hidtil offentlige områder, kan i dag kun se diffuse forskelle på Socialdemokraterne og de borgerlige partier. 3.8 Den folkelige modstand Den potentielt stærkeste og vigtigste modspiller, som magthaverne har, er fagbevægelsen. Arbejderklassen behøver fagbevægelsen i kampen mod EU, i kampen for demokratiet og i kampen for freden. Men for virkelig at blive denne modspiller må fagbevægelsen gøre sig fri af den klassesamarbejdspolitik og borgerlige service-tankegang, som præger en stor del af bevægelsen. Fagforeningerne må kort sagt igen blive kamporganisationer. 21

13 Trods alle tilbageslag trives og vokser en modstand mod de herskende tilstande i mange folkelige bevægelser. Det gælder bevægelserne mod EU, først og fremmest Folkebevægelsen mod EU. Det gælder de mange kræfter, der har sat sig i bevægelse mod de omfattende forringelser af velfærden, herunder lærlingebevægelsen, gymnasieungdommen og de studerende, der gennem de seneste års protester har slået fast, at ungdommen har masser af kampkraft i sig. Det gælder også bevægelsen mod terrorlovgivningen samt miljøbevægelser og organisationer, der arbejder for en anstændig dansk bistands- og handelspolitik. Mange af disse bevægelser medvirker i Danmarks Sociale Forum, som synes at tiltage i mobiliserende kraft. Fredsbevægelsen har i dag, hvor Danmark er et krigsførende land, fået nye opgaver, men har endnu langt fra samme styrke som tidligere. 4 Klasserne i Danmark Danmark er et klassesamfund, hvor udviklingen bestemmes af kampen mellem klasserne. Kommunistisk Parti analyserer til stadighed udviklingen og bevægeligheden i forholdet mellem klasserne og i klassestrukturen som helhed for at kunne udvikle partiet og dets politik. Partiets strategi og taktik justeres til stadighed på grundlag af den konkrete klasseanalyse. Arbejderklassen og kapitalistklassen udgør hovedklasserne i de danske samfund. Kampen mellem disse to klasser, hvis grundlæggende interesser står i uforsonlig modsætning til hinanden, udgør hoveddrivkraften i klassekampen i hele perioden frem til den socialistiske revolution. En stadig analyse af disse hovedklasser, af styrkeforholdet mellem dem og af forandringer i deres sammensætning og struktur er et fundamentalt aspekt i kommunisternes klasseanalyse. Ved siden af de to hovedklasser findes der en række sekundære klasser. 4.1 Arbejderklassen Arbejderklassen er på samme tid en udbyttet og undertrykt klasse. Den er berøvet såvel ejendomsretten til produktionsmidlerne som kontrollen over dem. Arbejderklassen er derfor nødt til at tage lønarbejde hos en privat eller offentlig arbejdsgiver for at opretholde livet. Arbejderklassen omfatter forskellige grupper og lag, som hele tiden ændrer sig i takt med klassernes vækst og udvikling, og som kan spille 22 forskellige roller i den konkrete klassekamp. Arbejderklassen er ikke mindst under hurtig forandring i disse år. Tilkomsten af nye faggrupper gør klassen større og mere forskelligartet. Disse forandringer i arbejderklassen hænger sammen med udviklingen af produktivkræfterne, økonomien og erhvervsstrukturen. Arbejderklassen skaber hovedparten af samfundets rigdom og udgør det store flertal af den danske befolkning. Arbejderklassen er den eneste klasse, som på grund af sin objektive stilling kan spille en ledende og afgørende rolle i opgøret med kapitalismen og i kampen for socialismen. 4.2 Kapitalistklassen Denne klasse, der også kaldes borgerskabet, ejer og kontrollerer kapitalen (produktionsmidler osv.) Hermed er den i stand til at tilegne sig og leve af arbejdernes ubetalte merarbejde (merværdien). Det er denne klasse, som har magten i det danske samfund. Monopol- og finansborgerskabet, som er sammenflettet med den internationale og transnationale kapital, udgør den danske kapitalistklasses ledende og dominerende del. Borgerskabet med monopol- og finansborgerskabet i spidsen er på grundlag af sin objektive stilling i samfundet arbejderklassens hovedmodstander i kampen for socialismen. 4.3 Sekundære klasser De sekundære klasser er forbundet med forskellige økonomiske sektorer og kan samlet betegnes som småborgerskab. Det gælder gruppen af selvstændigt næringsdrivende, håndværksmestre, småhandlende, landmænd osv. Der foregår i Danmark en enorm udvikling og opløsning af de forskellige grupper inden for de sekundære klasser. Dette påvirker hele klassestrukturen såvel som den politiske, ideologiske og kulturelle situation. Langt hovedparten af de mennesker, der tilhører de sekundære klasser, har et modsætningsforhold til monopolkapitalen og dermed et objektivt interessefællesskab med arbejderklassen. For kommunisterne er det derfor af central betydning, at der opbygges en folkelig alliance, der bygger på dette interessefællesskab i kampen mod monopolkapitalen. 23

14 4.4 Opportunismen Opportunismen har en social basis i det danske klassesamfund. Objektive forandringer i de kapitalistiske produktionsforhold, i arbejderklassen selv samt i forholdet til de sekundære klasser skaber grobund for opportunisme og klassesamarbejde med borgerskabet. Dette udtrykker sig også i en kamp mellem forskellige politiske retninger i arbejderklassen. I takt med at krisen for den socialdemokratiske reformisme bliver stadig mere åbenbar i arbejderklassen, oplever vi en større opbakning til de åbent borgerlige partier. Dette betyder, at klassesamarbejdspolitikken udgår fra nye positioner, og at den revolutionære linje i arbejderbevægelsen sættes under hårdt pres. 5 Kommunisternes strategi og taktik Kommunistisk Partis strategiske mål i den nuværende epoke er overgangen til socialismen. Kommunisterne giver ikke en detaljeret opskrift på, hvordan socialismen vil komme til at se ud i Danmark. Dette afhænger af talrige forhold, herunder af styrkeforholdet mellem klasserne nationalt og internationalt, den konkrete form for overgang til socialismen, klassefjendens handlinger og ikke mindst, hvordan et aktivt folk til den tid vil bestemme sig for, at socialismen skal opbygges. Kommunistisk Parti fastslår derimod en række bærende principper og lovmæssigheder for socialismen på både økonomiens og politikkens område. 5.1 Overgangen til socialismen Kommunisterne skelner mellem»overgangen og tilnærmelsen til den socialistiske revolution«(lenin) og selve overgangen til socialismen, dvs. revolutionen. Det første af disse begreber dækker over de former, som klassekampen antager i perioden op til den socialistiske magtovertagelse, hvor klassekræfterne køres i stilling og den subjektive faktor forberedes, dvs. styrkelse af arbejderklassens revolutionære organisering og bevidsthed, befæstelse af de folkelige alliancer og ikke mindst styrkelse af det kommunistiske parti. Denne periode kan være af kortere eller længere varighed. Selve overgangen til socialismen sker i forbindelse med en revolutio- 24 nær situation, der kan have utallige former og udtryk. Dens væsentligste kendetegn kan defineres som en»national krise, hvor de lavere lag ikke længere vil og de øvre lag ikke længere kan fortsætte på den gamle måde«(lenin). Det er ikke muligt at sige noget om, hvordan den konkrete form for overgang til socialismen bliver. Det afhænger ikke mindst af klassefjendens reaktion og arbejderklassens styrke og forberedelse. Kommunistisk Parti forbereder sig derfor på alle muligheder og former. 5.2 Det antimonopolistiske demokrati Overgangen fra kapitalisme til socialismen i Danmark vil næppe ske i ét slag. Overgangen og tilnærmelsen til den socialistiske magtovertagelse vil sandsynligvis være en længere proces med forskellige etaper. Det er i dag umuligt at sige noget endegyldigt om karakteren og indholdet af disse etaper, men med det nuværende udgangspunkt virker det mest sandsynligt, at klassekampen vil nærme sig socialismen gennem en folkelig, demokratisk og antimonopolistisk etape, også kaldet et antimonopolistisk demokrati. Denne etape er kendetegnet af skærpet klassekamp. Arbejderklassen og dens allierede har mulighed for at tilkæmpe sig politiske, økonomiske og sociale reformer rettet mod monopolernes magt og interesser. Centrale reformer i denne antimonopolistiske etape kan være: reformer, der styrker demokratiet og skaber nye institutioner og muligheder for indflydelse. reformer, der styrker den offentlige sektor og den kollektive velfærd. fordelingspolitiske reformer, der forbedrer befolkningens levevilkår. reformer, der griber ind over for monopolernes magt, f.eks. med nationaliseringer. en udenrigspolitik, der bygger på fred og økonomisk og politisk støtte til undertrykte folk og lande, der kæmper mod imperialismen og for national selvstændighed og socialisme. Reformforandringer af denne type vil have en kraftig mobiliserende virkning i samfundet. Kampen for sådanne reformer og kampen for at videreudvikle dem vil fremme betingelserne for overgangen til socialismen. Det er derfor en vigtig opgave for Kommunistisk Parti at udarbejde et program for demokratiske og antimonopolistiske reformer, som peger frem mod socialismen. 25

15 5.3 Arbejderklassens enhed En forudsætning for at nå den antimonopolistiske etape i klassekampen er, at arbejderklassen er forenet og har samlet allierede klasser og lag omkring sig i kampen mod monopolkapitalen. Arbejderklassen udvikler og styrker sin enhed i kampen for sine nære økonomiske og politiske interesser. Et vigtigt redskab i denne kamp er aktionsenhedens metode, der forener arbejder- og fagbevægelsen i kampen for konkrete krav. Aktionsenhedens metode bygger på det, der samler og forener på tværs af partier, partipolitik, ideologier, religion osv. Arbejderklassens enhed er en nødvendig løftestang for skabelsen af brede, folkelige alliancer i kampen mod monopolerne. I denne enheds- og allianceproces støtter Kommunistisk Parti sig på den danske og internationale arbejderklasses mange og rige erfaringer. Partiet støtter sig blandt andet på erfaringerne med opbygningen af folkefronten og folkefrontsregeringerne i 1930 erne og på erfaringerne med opbygningen af folkedemokratierne efter den anden verdenskrig. Disse og andre begivenheder giver positive og negative erfaringer, som arbejderklassen og de demokratiske kræfter kan drage nytte af med henblik på at forene sig og nærme sig overgangen til socialismen. 5.4 Folketinget og andre institutioner Kommunistisk Parti kæmper for at blive repræsenteret i parlamentariske institutioner på alle samfundets niveauer. Selvom partiet betragter den udenomsparlamentariske klassekamp som det afgørende og centrale i strategien, er også den parlamentarisk kamp en væsentlig kampform i mobiliseringen af den udenomsparlamentariske massebevægelse. I en antimonopolistisk etape, der er kendetegnet ved skærpet klassekamp og progressive reformer, kan man forvente en eller anden form for kommunistisk repræsentation i Folketinget. Kommunisternes selvstændige stemme i Folketinget og andre parlamentariske organer har en særlig vægt i et samfund, der som det danske har et mangeårigt udviklet parlamentarisk politisk demokrati, som brede dele af arbejderklassen og befolkningen støtter sig til. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan ske afgørende reformgennembrud, uden at kommunisterne er repræsenteret i Folketinget. En velorganiseret udenomsparlamentarisk folkebevægelse kan tilkæmpe sig reformer af væsentlig betydning Regeringsmagt og statsmagt Erfaringer viser, at kommunisterne og deres allierede under særlige betingelser med fordel kan indgå i et regeringssamarbejde og under gunstige vilkår endog kan opnå regeringsmagten ad parlamentarisk vej. Kommunistisk Parti afviser imidlertid, at man kan stemme sig til socialismen, og skelner i den for- bindelse mellem regeringsmagt og statsmagt. Regeringsmagten er en del af statsmagten, men denne indbefatter også andre områder såsom centraladministrationen og undertrykkelsesapparatet. At opnå regeringsmagten betyder ikke i sig selv, at man har erobret statsmagten. 5.6 Klassekampen og kommunisternes opgaver Arbejderklassens kamp befinder sig aktuelt i en situation præget af stagnation og tilbagegang. Monopolkapitalen er i offensiven på alle fronter nationalt og internationalt. Arbejderklassen og de folkelige bevægelser har i dag ikke styrken til at modstå eller forsvare sig effektivt mod monopolkapitalen. Kommunistisk Parti kæmper i klassekampens konkrete situationer for arbejderklassens enhed, for at forsvare arbejderklassens tilkæmpede resultater, dens organisationer og kollektive rettigheder. 5.7 Kampen for faglig enhed Kommunistisk Parti kæmper for at styrke enhedsfagbevægelsen, som er arbejdernes vigtigste masseorganisation. Partiet kæmper for at gøre de faglige organisationer til kamporganisationer. Den faglige hovedkamp rejser sig på arbejdspladserne. Den drejer sig om at styrke klubberne og om at holde de kollektive overenskomster ved lige. Forsøg på at skabe splittelse mellem danske og udenlandske arbejdere overvindes ved at sikre faglig organisering på danske overenskomster. Kampen for den fri forhandlingsret er af vital betydning for fagbevægelsen og samler i kampen mod EU s indre marked, der blandt andet bygger på et arbejdsmarked uden kollektive overenskomster og med arbejdskraftens fri bevægelighed. 5.8 Kampen for kollektiv velfærd Kommunistisk Parti kæmper imod den systematiske afvikling af de tilkæmpede kollektive velfærdsordninger i Danmark. Disse ordninger er skabt af den organiserede arbejder- og fagbevægelse gennem årtiers kamp. 27

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Program for Kommunistisk Parti i Danmark København 2002. Folkemagt mod pengemagt. Indhold

Program for Kommunistisk Parti i Danmark København 2002. Folkemagt mod pengemagt. Indhold Program for Kommunistisk Parti i Danmark København 2002 Folkemagt mod pengemagt Indhold Indledning 1. Socialismen 2. Folkets demokrati imod monopolernes diktatur Den samfundsforandrende kraft Arbejderklassen

Læs mere

Ændringsforslag til forslag til principprogram

Ændringsforslag til forslag til principprogram 1 Ændringsforslag til forslag til principprogram Stillet af Pernille Frahm (Frederiksberg), Flemming Bjerke (Lejre), Leif Hermann (Amager) og Per Henriksen (Amager), Helmer og Ulla Støvelbæk (SF Amager)

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale Dokumenter Vedtægter for Fjerde Internationale Vedtaget på Fjerde Internationales 15. verdenskongres februar 2003 Indledning 1. Fjerde Internationale - en international organisation som arbejder for den

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet En artikel fra KRITISK DEBAT Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. november 2006 Kommunerne og velfærden har i flere år været presset af en stram økonomi.

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Politisk Program. Vedtaget på Kommunistisk Partis 3. kongres, november 2011. Politisk program for Kommunistisk Parti 1

Politisk Program. Vedtaget på Kommunistisk Partis 3. kongres, november 2011. Politisk program for Kommunistisk Parti 1 Politisk Program Vedtaget på Kommunistisk Partis 3. kongres, november 2011 Politisk program for Kommunistisk Parti 1 Indholdsfortegnelse Indledning...............................................................

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Udkast til et nyt principprogram for Enhedslisten

Udkast til et nyt principprogram for Enhedslisten Udkast til et nyt principprogram for Enhedslisten Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten 1 Kære medlem af Enhedslisten Hermed får du udkastet til nyt principprogram for Enhedslisten. Udkastet skal

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Det vil SAP! 1. Det står SAP for. Vedtaget på SAP s 18. kongres d. 22. & 23. september 2001. 2. Kapitalismen - klasser og klassekamp

Det vil SAP! 1. Det står SAP for. Vedtaget på SAP s 18. kongres d. 22. & 23. september 2001. 2. Kapitalismen - klasser og klassekamp Det vil SAP! Vedtaget på SAP s 18. kongres d. 22. & 23. september 2001 1. Det står SAP for Med denne tekst præsenterer SAP de grundholdninger, der binder organisationen sammen. Sådan er verden skruet sammen

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE Del I: Det nuværende samfund Del II: Det fremtidige samfund Del III: Vejen til det fremtidige samfund

INDHOLDSFORTEGNELSE Del I: Det nuværende samfund Del II: Det fremtidige samfund Del III: Vejen til det fremtidige samfund INDHOLDSFORTEGNELSE Del I: Det nuværende samfund... 2 Kapitalismens grundlæggende kendetegn... 2 Økonomisk fåtalsvælde... 2 Interessemodsætninger... 2 Destruktiv drivkraft... 2 Kapitalismens konsekvenser...

Læs mere

Udkast til SF s princip- og perspektivprogram

Udkast til SF s princip- og perspektivprogram ET NYT SAMFUND I ET NYT ÅRHUNDREDE Udkast til SF s princip- og perspektivprogram 1. Indledning 5 10 15 20 25 30 35 40 SF er et socialistisk parti. Vi står overfor så store udfordringer, at en ny social

Læs mere

Samlet version af Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Samlet version af Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti 1 Samlet version af Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Med ændringsforslag udarbejdet af Pernille Frahm (Frederiksberg), Per Henriksen (Amager), Flemming Bjerke (Lejre), Helmer og Ulla Støvelbæk

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Elektronisk reprint fra www.3f.dk. 1. maj tale Arne Grevsen Formand for Den Grønne Gruppe i 3F.

Elektronisk reprint fra www.3f.dk. 1. maj tale Arne Grevsen Formand for Den Grønne Gruppe i 3F. 1. maj tale Arne Grevsen Formand for Den Grønne Gruppe i 3F. Der er kommet en Ny ledelse i Socialdemokratiet dens dagsorden er at vinde næste gang Efterlønnen er sat til debat. Vi må sikre at vores medlemmer

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Disse forslag blev af PP konferencen 9. marts sendt videre til årsmødet:

Disse forslag blev af PP konferencen 9. marts sendt videre til årsmødet: Disse forslag blev af PP konferencen 9. marts sendt videre til årsmødet: 3.1.1 ÆF 3.1.7 ÆF 3.1.8 ÆF 3.1.11 ÆF 3.1.15 ÆF 3.1.16 ÆF 3.1.20 ÆF 3.1.22 ÆF 3.1.24 ÆF 3.1.28 ÆF 3.1.29 ÆF 3.1.30.a ÆF 3.1.32 ÆF

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder.

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder. Tillid til mennesket - tro på fremtiden Socialdemokratiets idégrundlag er den demokratiske socialisme. Vort mål er at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for frit at bestemme sit

Læs mere

Dokumenter. Fra Kommunistisk Partis 4. kongres. Dokumenter fra 4. kongres 2014 Side 1

Dokumenter. Fra Kommunistisk Partis 4. kongres. Dokumenter fra 4. kongres 2014 Side 1 Dokumenter Fra Kommunistisk Partis 4. kongres Dokumenter fra 4. kongres 2014 Side 1 Indhold: Side 3: Arbejdsprogram Side 7: National udtalelse Side 10: Ungdomspolitisk udtalelse Side 17: International

Læs mere

List of appendices. Party programmes

List of appendices. Party programmes List of appendices Party programmes 1) The Red-Green Alliance s 2003 Party Programme 2) The Socialist People s Party s 2003 Principle and Perspective Programme 3) The Socialist People s Party s 2009 Reform

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:

Læs mere

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati I flere år har meningsdannere forsøgt at få alle til at tro, at det største problem i Danmark er, at den offentlige

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Hans Erik Stolten Hvorfor er Sydafrikas historie vigtig? Fascinerende mikrokosmos, der kan give svar på globale problemer i forbindelse

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten!

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV t & t SOCIALIST? t Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV OG SOCIALIST? Så hører du hjemme i Enhedslisten! Enhedslistens Faglige Landsudvalg Faglig aktiv 2 Fagbevægelsen tilbage

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere