25 år med Enhedslisten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "25 år med Enhedslisten"

Transkript

1 Enhedslistens Enhedslistens 25 års jubilæum 25 års jubilæum 25 år med Enhedslisten

2 RETNING Enhedslistens 25 års jubilæum Frøen blev skabt af billedkunstneren Hans Oldau Krull og blev bl.a. brugt til de første årsmøder. Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Lole Møller, Mikael Hertoft, Linda Hansen, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Anne Burlund, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Iðunn Haraldsdóttir, Rune Lund Art Director: Maria Prudholm Kontakt: ISSN: Udgives af: Enhedslisten Kys frøen fra valgsamarbejde til parti Forside- og bagsidefoto: Gert Petersen, Solidaritet Oplag: Tryk: KLS Grafisk Hus Når et barn bliver navngivet holdt over dåben ledsages det af mange gode ønsker. Fædrene og mødrene fra de gamle venstrefløjspartier var blevet enige om at give fællesbarnet navnet Enhedslisten i tiltro til, at drømme, ønske, ville, håbe er måske den første lille dråbe og at starte, prøve, vove, gøre, blir måske til det at gennemføre (fra Carl Scharnbergs digt Dråben ). I slutningen af 1980 erne var opbakningen til venstrefløjens synspunkter til at overse. Den faglige indflydelse var på retur, der var vigende engagement i andre folkelige bevægelser og ingen pladser i Folketinget. Noget måtte der gøres, men hvad? Skulle man prøve at finde sammen om det fælles og give socialismen ny fortællekraft, selvom ørerne hver dag blev tudet fulde med, at de store fortællingers tid var forbi? Var uenighederne større, end de kunne overvindes? Tvivlen havde tag i mange. Det kendte var det trygge. Det kunne nemt være gået som i det kinesiske eventyr om tusindbenet, der var fuldt ud lykkeligt, indtil en frø for sjov skyld spurgte: Sig mig, hvilket ben går efter hvilket? Det gjorde tusindbenet helt forvildet, så det lå paralyseret hen i grøften og spekulerede på, hvordan det skulle bære sig ad med at løbe. Så galt gik det heldigvis ikke. Enhedslisten så dagens lys. Modtagelsen i omverden var blandet: Et tvangsægteskab er dømt til fiasko. De forende dødsboer og Natsværmernes sammenrend. Senere fulgte andre øgenavne: Uenighedslisten, Ensomhedslisten og Ønskelisten. Men fornuftsægteskabet viste sin holdbarhed. Det tog lidt tid at enes om fælles forældremyndighed. Alle forslag om samvær blev nøje gransket og vejet på en guldvægt i de respektive baglande. Men flere og flere i de gamle partifamilier indså, at ansvaret måtte deles fuldt og helt for at få den lille ny godt i vej. Kimen til enhed og samling var lagt, og et nyt parti begyndte at spire frem. Som de bekymrede forældre til den lille Hassan med de» Et tvangsægteskab er dømt til fiasko. De forende dødsboer og Natsværmernes sammenrend. Senere fulgte andre øgenavne: Uenighedslisten, Ensomhedslisten og Ønskelisten. Men fornuftsægteskabet viste sin holdbarhed.«skæve ben, blev der holdt øje med Enhedslistens udvikling. Der blev lyttet til hjertelyden i venstre side og set efter, om hænderne var skruet godt på. Ville Enhedslisten vokse ud over fumler-tumler-alderen og udvikle en god politisk motorik? Partikroppen var lille og benene længe skæve, men heldigvis fejlede hovedet ikke noget! Så kom vokseværket. Organisationen fik mere krop og stærkere ben. Nye medlemmer og flere lokalafdelinger og parlamentarisk gennembrud fra Vestervig til Vesterbro. Godt at vi kyssede frøen velkommen til et tilbageblik på 25 år med Enhedslisten. Lole Møller Medlem af Hovedbestyrelsen og af Enhedslisten siden Rød+Grøn Jubilæumsnummer

3 Enhedslisten til Pride i København. Foto: Maibritt Kerner indhold Bevægelserne banede vejen Side 4 Et tilbageblik på bevægelserne, der har formet Enhedslisten. En tanke blev sået Side 5 Jens Borking fortæller om den spæde opstart. Sammenbrud og tvangsægteskab Side 6 Enhedslistens historie Sådan husker jeg det Side 7 Interview med Arne Würgler. Dobbeltrollen Side 8 Enhedslistens historie Sådan husker jeg det Side 9 Interview med Jette Gottlieb. Årene i billeder Side Ti sorte år Side 12 Enhedslistens historie Sådan husker jeg det Side 13 Interview med Line Barfod Ny regering gode resultater, store skuffelser Side 14 Enhedslistens historie Sådan husker jeg det Side 15 Interview med Stine Brix. Årene i billeder Side De store diskussioner Side Tilbageblik på de varmeste debatter i partiet. Livet på Landskontoret Side Interview med landssekretær Annedorte Dalsgaard. Tyve år på Tinget Side Interview med folketingsmedlem Frank Aaen og rådgiver Karl Vogt-Nielsen. Det vidste du ikke om Enhedslisten Side Partiet og dets medlemmer i tal. Sagt og skrevet om Enhedslisten Side Pæne, grimme og sjove bemærkninger om Liste Ø. Hilsener udefra Side Jubilæumshilsener fra nær og fjern. Hvad er det dog, de spørger om? Side Gætteleg. Rød+Grøn Jubilæumsnummer 3

4 Bevægelserne banede vejen Inden Enhedslisten blev skabt, var de socialistiske partier berygtede for at bekrige hinanden mere end de kæmpede mod klassefjenden. Til gengæld kunne de arbejde sammen i bevægelserne, hvor mange af venstrefløjens ildsjæle også startede deres politiske engagement. Rød+Grøn har set på et udpluk af de bevægelser, der har formet Enhedslisten. Mikael Hertoft, Rød+Grøn Fredsbevægelsen I 1960 erne fik fredsbevægelsen nyt liv, da man begyndte på de store antiatomvåben-marcher. Marcherne havde bred, folkelig opbakning på grund af truslen om atomkrig, der kunne udslette os alle. Bevægelsen tog ikke stilling for eller imod Sovjetunionen og USA men krævede nedrustning fra begge sider. Fredsbevægelsen blussede igen op kortvarigt i den massive modstand mod invasionen i Irak i 2003, hvor bevægelsen fik ret i alle sine forudsigelser om de dårligdomme, krigen ville medvirke til. Strejker I halvfjerdserne og firserne var der mange strejker og de blev selvfølgelig bakket op af fagforeningerne, som ofte organiserede regelmæssige indsamlinger, især på de store arbejdspladser. Men vi var også mange, som ikke var på store arbejdspladser, der lavede strejkestøttekomiteer for Hope Computer, plattedamerne på Den Kongelige Porcelænsfabrik og for typograferne på Berlingske tidende. Fra demonstration mod kvindevold.. Slumstormerne Boligbevægelsen, som kæmpede for at forbedre de meget dårlige vilkår i Københavns slumkvarterer, startede også i tresserne. Siden fulgte slumstormerbevægelsen, som satte spørgsmålstegn ved den private ejendomsret ved at besætte tomme huse, grunde og fabrikker. Bevægelserne blev skolende for tusinder af unge i København og dannede grundlag for musikkultur, ungdomsradikalisering og for Ungdomshuset på Jagtvej 69. inspireret kvinder til at kræve lighed og sige nej til kvindeundertrykkelse og sexisme. Klassekamp er kvindekamp Kvindebevægelsen blomstrede for alvor i 1970 erne, hvor Rødstrømperne så dagens lys. Rødstrømpebevægelsen kæmpede blandt andet for ligeløn og fri abort, og den organiserede lejre på Femø hvert år og gør det stadig. Langt udover bevægelsens rækker fik Rødstrømperne Hvad skal væk Antiatomkraftbevægelsen OOA blev firsernes bredeste folkelige bevægelse. Den fik også produceret det lille gule klistermærke Nej til Atomkraft som fik massiv international udbredelse. Vi arbejdede sammen med den svenske antiatomkraft- rörelse og 4 Rød+Grøn Jubilæumsnummer

5 En tanke blev sået tog ofte til Sverige, hvor vi gik i demonstrationer med deltagere og råbte Hvad skal væk? Barsebäck. Hvad skal ind? Sol og vind. Barsebäck blev endeligt lukket i Folkebevægelsen mod EU I 1972 kæmpede Folkebevægelsen mod EU op af bakke mod hele det etablerede Danmark. Den 1. oktober samlede Folkebevægelsen næsten mennesker på Christiansborgs Slotsplads. Men dagen efter stemte et stort flertal os ind i EU. I de 42 år, der er gået, har Folkebevægelsen formået at sætte fokus på EU, hvordan strukturen tjener finanskapitalen og tømmer demokratiet i medlemslandene for indhold. I dag har Folkebevægelsen et mandat i EU-parlamentet, som Søren Søndergaard inden valget i maj har overdraget til Rina Ronja Kari. Det så sort ud for venstrefløjen for 25 år siden. Partierne lå alle under spærregrænsen, og sekterismen hærgede. Sådan husker Jens Borking, der var blandt initiativtagerne til Liste Ø, optakten til stiftelsen. Lole Møller, Rød+Grøn Vi befinder os i slutfirserne. DKP holder kongres. Den fagligt aktive Jens Borking er gået på talerstolen. Der breder sig pludselig mumlen og uro i salen. Hvad er det, han foreslår? Skal de forskellige partier på venstrefløjen indgå i et nærmere samarbejde og søge fælles opstilling til Folketinget? Reaktionerne på forslaget var temmelig stærke. Du lægger jo op til faneflugt!. Har du nu tænkt det igennem?. Men det havde han, forklarer Jens. Et parti er et redskab til at skabe forandring. Partier må aldrig i sig selv blive vigtigere end den opgave, de er sat i verden til at kæmpe for. Sekteriske og uforståelige Forslaget blev stemt ned med et brag, erindrer Jens smilende, men det skabte en helt nødvendig debat. For i midtfirserne så det parlamentarisk sort ud for venstrefløjen. DKP var røget ud af Folketinget tilbage i 1979, VS mistede sin plads i 1987 og SAP opnåede kun et par tusinde stemmer ved valgene. Samtidig var der en udbredt sekterisme på venstrefløjen, der var splittet op i utallige grupper, som hver for sig var stålsatte på sandheden. De skændes altid indbyrdes, og de taler om noget, vi ikke forstår!. Sådan blev venstrefløjen tit opfattet, fortæller Jens. Skulle omgå spærregrænsen Hos Jens har der aldrig været tvivl om, at venstrefløjen skulle være at finde i Folketinget. Det er ikke kun en platform, hvor man hæver fanen højt. Det er også et sted, hvor der kan skabes konkrete forandringer og forbedringer af mange menneskers levevilkår. Det spiller fint sammen med vores arbejde i fagbevægelsen og andre folkelige organisationer, mener Jens. I 80 erne var mange imidlertid i tvivl om, hvorvidt man på venstrefløjen kunne omgå spærregrænsen. Det lykkedes dog at blive enige om et valggrundlag og at samle det nødvendige antal anbefalere, inden valget i 1990 repræsentationen i Folketinget kom fire år senere. Siden har det været rigtig positivt at se, hvordan vi tillidsfuldt formåede at udvikle Enhedslisten fra et valgsamarbejde mellem partier til en selvstændig organisation, siger Jens. Det samfund vi kæmper for I dag lytter Enhedslisten til de mange, som vi har fælles interesser med, og partiet har opnået folkelig appel, mener Jens. Vi får kredit for at ville forhindre store virksomheder i at score kassen og for vores kamp mod nedskæringer og forringelser. For dybest set ønsker de fleste en retfærdig og anstændig politik, hvor alle har til dagen og vejen, påpeger Jens. På kort sigt mener han, at vi skal bruge alle kræfter på at stoppe privatiseringerne og den sociale dumping. Begge dele er et knæfald for den nyliberale tænkning. I sidste ende afvikles demokratiet, hvis fællesskabet ikke beholder centrale velfærdsopgaver og infrastruktur som energiforsyning og transport, siger Jens og tilføjer: Mange føler magtesløshed, men Enhedslisten kan vise, at vi kan skabe forandring sammen. Vi skal formulere krav, viser vej til et samfund, hvor vi kun har det godt, hvis andre også har det godt. Bevægelser binder os sammen Bevægelsernes grundlag var et samarbejde, baseret på et minimumsgrundlag et kort program omkring et enkelt område og med bred folkelig appel. I 90 erne begyndte bevægelsesarbejdet at stagnere, men i de seneste år har vi kunnet se ude i Europa, at den omfattende sociale krise også har frembragt stærke sociale bevægelser. Det kommer der nok også til at ske i Danmark og så skal vi i Enhedslisten være gode til at forbinde os med bevægelserne.»et parti er et redskab til at skabe forandring. Partier må aldrig i sig selv blive vigtigere end den opgave, de er sat i verden til at kæmpe for.«jens Borking. Rød+Grøn Jubilæumsnummer 5

6 Enhedslisten Sammenbrud og tvangsægteskab Afmatningen på venstrefløjen var markant, da muren faldt i Der var eksistentiel krise, og medlemmerne strømmede ud af partierne. Der skulle tænkes i nye baner for at indgyde håb. Det håb blev til Enhedslisten. Lars Hostrup Hansen, Rød+Grøn til værre, idet VS og DKP tilsammen kun kunne mønstre opbakning fra DKP røg ud fra Folketinget i 1979, 1,4 procent af vælgerne. og den yderste venstrefløj var dermed kun parlamentarisk repræsen- DKP, at noget nyt måtte til for Det stod klart for både VS og teret ved Venstresocialisterne (VS). at redde venstrefløjen. På deres VS røg imidlertid ud af Folketinget kongres kort efter valget kunne VS konstatere, at det var tid ved valget i Ved det efterfølgende valg i 1988 gik det fra slemt til at satse på et nyt valgteknisk samarbejde. I DKP gjorde man sig samme overvejelser, da partiet på landsmødet i 1988 bakkede op om at undersøge mulighederne for et valgteknisk samarbejde, der endda rakte udover VS og DKP. Der blev lagt op til en alliance mellem DKP, VS, SAP, De Grønne, Humanisterne, Fælles Kurs og partiløse på venstrefløjen. På trods af intentionerne var der en vis skepsis internt mellem grupperingerne. Sammen med brede kredse i DKP ville VS og SAP ikke have Fælles Kurs med pga. uenigheder i forhold til udlændingepolitikken. De Grønne ville ikke være med i et decideret socialistisk projekt, og Humanisterne endte med at blive afvist. Senere i processen forsøgte DKP/ML at blive optaget ligeledes uden held. Enhedslisten dannes I 1989 tog arbejdet mod en fælles valgliste for alvor fart. SAP og VS henvendte sig direkte til DKP i april, hvorefter den konkrete indsamling af stillere til den nye enhedsliste startede. Særligt SAP gjorde en stor indsats for at samle de stillere. Senere på måneden præsente- Indskrivning af de delegerede ved årsmødet i Rød+Grøn Jubilæumsnummer Foto: Gert Petersen/Solidaritet

7 Sådan husker jeg det Arne Würgler Den 13. februar 1992 kl 13: Repræsentanter fra Enhedslisten afleverer underskrifter til Indenrigsministeriet. Foto: Gert Petersen/Den røde tråd rede VS, SAP og DKP sit første fælles valggrundlag. Indholdet kredsede særligt omkring tidens trend miljøpolitik. Valggrundlaget bar tydeligt præg af at være et kompromis og blev ikke spået store chancer for succes. Alligevel kunne Enhedslisten i december 1989 indkalde til sit første årsmøde. En særlig konstruktion, da der stadig var tale om et samarbejde, hvor de stiftende partier kunne gøre brug af vetoret i politiske spørgsmål, hvor man måtte være uenig med de andre. Årsmødets 200 deltagere sørgede dog for god stemning og livlig debat, og kort efter mødet kunne den nyvalgte bestyrelse vedtage listens første minimumsgrundlag. Liste Ø ved en skillevej Efter det første årsmøde blev der lagt mange kræfter i at udvikle Enhedslisten. Et banebrydende kompromis for Enhedslistens udvikling kom først i mål lige inden starten på andet årsmøde, da partierne blev enige om at ophæve deres vetoret. Hermed kunne Enhedslisten træffe reelle beslutninger i fællesskab. Kort efter stod Enhedslisten overfor sin første nationale valgkamp, da man stillede op til folketingsvalget i december Efter en kort og hektisk valgkamp lykkedes det at opnå stemmer (1,7 procent), hvilket ikke var nok til at opnå repræsentation. Men resultatet gav håb for fremtiden. På Enhedslistens tredje årsmøde blev Kommunistisk Arbejderparti (KAP) tilsluttet Enhedslisten, og den sidste stump af den vedtægtssikrede partiindflydelse blev endeligt afskaffet. De følgende årsmøder bar tydeligt præg af et ønske om at bevæge sig henimod en egentlig medlemsorganisation, og på det sjette årsmøde i november 1994 blev Enhedslistens første politiske grundlag, Et rødt-grønt alternativ, vedtaget. Grundlaget for Enhedslisten var ikke længere et snævert valggrundlag. Parlamentarisk gennembrud 1994 blev året, hvor Enhedslisten opnåede sit parlamentariske gennembrud. Godt hjulpet på vej af Enhedslistens utrættelige kamp mod EU, som stod i skarp kontrast til SF s ja ved folkeafstemningen i 1993, lykkedes det at få overbevist hele (3,1 procent) af vælgerne om, at krydset skulle sættes ved Ø. Resultatet mundede i seks mandater, og det politiske landskab i Danmark stod for første gang i lang tid med en stærk og fortrøstningsfuld venstrefløj, der nu også var repræsenteret i Folketinget. Valget viste, at Enhedslisten var blevet et mere landsdækkende parti, end de fleste havde forestillet sig. Blandt andet fik man højst overraskende valgt én ind i Vejle Amt, Bent Hindrup Andersen. De øvrige mandater tilfaldt Jette Gottlieb, Søren Søndergaard, Keld Albrechtsen, Frank Aaen, og Bruno Jerup Nielsen. Enhedslistens første hold af folketingskandidater var en broget skare af mennesker fra venstrefløjens bevægelser og kulturliv. Med på holdet var musiker Arne Würgler, der drømte om en mangfoldig, socialistisk bevægelse snarere end et egentligt parti. Hvordan husker du opstartsfasen? Venstrefløjen var helt i knæ, fuldstændig. Til gengæld var vi en hel masse mennesker fra forskellige partier og bevægelser, der ligesom sagde: Det går ikke, det her. Vi må på en eller anden måde få venstrefløjen i Folketinget. Jeg var med fra starten og deltog i de første møder, hvor vi besluttede at slå os sammen. Og jeg var også folketingskandidat i 1990 og Opstarten var meget tumultarisk, og vi blev ikke taget helt alvorligt. Og så var der selvfølgelig hele problemet omkring sammenbruddet af Sovjetunionen, som danskerne altid havde været bange for. For hvor stod vi egentlig, ikke mindst DKP erne, i forhold til Sovjets fald? Hvad var din tilgang til projektet Enhedslisten? Jeg havde en tanke om, at vi skulle lave et helt anderledes parti. Ikke bare et parti, der kunne lave hundelove og sådan noget, ligesom alle de andre. Jeg forestillede mig en stor, socialistisk bevægelse, hvor vi alle gik sammen, forskellige som vi var. Vi skulle have nogle brede, fælles linjer, og så ellers finde nogle personligheder, der kunne bringe noget andet ind i Folketinget. For vi var godt nok trætte af levebrødspolitikere og Folketinget, sådan som det havde været i mange år, før venstrefløjen kom ind igen. Hvordan ser du Enhedslisten i dag? Overordnet går det jo rigtig godt for Enhedslisten. Men det, jeg frygtede, er sådan set sket. Vi er blevet et parti i stedet for en bevægelse. Vi skal have et partiprogram og en mening om alting. Der er nogle politiske og historiske grunde til, at vi står så stærkt. Men vi kan hurtigt ryge ned med nakken igen. Jeg kunne godt tænke mig, at bevægelseskulturen kunne genopstå. Det, der var så stærkt ved f.eks. den gamle kommunistiske bevægelse var, at der udover politikken var et socialt og kulturelt liv. Man havde klubber, maleriudstillinger, indsamlingsfester og Land og Folk Festival. Så mit budskab til Enhedslisten er: Få lidt mere gang i det indre liv på planer, der ikke bare handler om, hvad der sker i Folketinget og de udfordringer, vi står overfor her og nu. Vær sammen som mennesker og få kunsten og kulturen meget mere ind. Arne Würgler var indtil 2008 i formand for Komponistforeningen, som han var med til at stifte i I dag koncentrerer han sig om at skrive musik og er aktuel med albummet Det det er. Arne Würgler. Rød+Grøn Jubilæumsnummer 7

8 Enhedslisten De seks mandater til Enhedslisten i 1994 udløste stor glæde ved partiets valgfest. Fotos: Michael Sørensen/Den røde tråd Dobbeltrollen Med entréen i Folketinget fik Enhedslisten en nøglerolle som parlamentarisk grundlag for en regering bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Centrum- Demokraterne. Man valgte at pege på en Nyrup-regering, vel vidende at den til dagligt oftest ville føre borgerlig politik. Jeppe Rohde, Rød+Grøn I tiden fra 1994 til 2001 havde Enhedslisten en parlamentarisk dobbeltrolle. På den ene side søgte partiet konkrete forbedringer, som en del af det parlamentariske grundlag for Nyrup-regeringen. På den anden side forsøgte man at være den mest ihærdige opposition for at kunne vise, at der var et alternativ til kapitalismen og den herskende politik. Det gjaldt både når man afslørede selskabstømmere og økonomiske skandaler, når man krævede nationalisering af energiressourcerne i Nordsøen og når man 8 Rød+Grøn Jubilæumsnummer som kritiske aktionærer mødte op på A.P. Møllers generalforsamling. I den årlige forhandling og afstemning om finansloven blev principperne sat på spidsen. Som regel forhandlede Enhedslisten så langt som muligt, for så at ende med at stemme imod den samlede finanslov. I 1996 lykkedes det dog at indgå en aftale med regeringen og SF og få en række forbedringer igennem mod blot at undlade at stemme til finansloven. Det piercede bagland Det var tydeligt, at der efter valget i 1994 var kommet nye boller på suppen i Folketinget. Det kunne blandt andet ses, da Enhedslisten holdt housewarming på Christiansborg og inviterede en hel demonstration mod Øresundsbroen med til festen. Det vrimlede med piercinger og hanekamme, og der blev også malet en smule graffiti på Borgens toiletter til stor forargelse for mange. Alle seks nyvalgte folketingsmedlemmer var samtidig medlemmer af partiets hovedbestyrelse, hvorfor valget var en ret voldsom tandudtrækning for ledelsen af partiet, og der blev brug for mange suppleanter. Der var store politiske diskussioner om det parlamentariske arbejde på næsten hvert eneste hovedbestyrelsesmøde. Da Enhedslisten var med til at lave en økonomisk opstramning den første pinsepakke gik bølgerne særligt højt. Det var der, man første gang begyndte at omtale Hovedbestyrelsen som Enhedslistens piercede bagland. Frem mod valget havde man kun haft en enkelt ansat i partiet, Helge Bo Jensen, men på grund af valgpengene fik man nu penge til en række nye ansættelser, både i Folketinget og på Landskontoret. Arbejdende mandater I perioden 1994 til 2001 blev Enhedslistens medlemstal næsten fordoblet til knap De gamle partier mistede over årene gradvist indflydelse i Enhedslisten i takt med, at nye basisdemokratiske partistruktur blev bygget op. Enhedslisten konsoliderede sig i mange af de større byer og fik opbygget fungerende lokalstrukturer. Organisationen voksede, og der blev opbygget en række centrale udvalg, hvoraf langt de fleste stadig eksisterer i dag. Enhedslistens parlamentarikere opnåede hurtigt en vis respekt for

9 Sådan husker jeg det Jette Gottlieb Ved folketingsvalget den 21. september 1994 kom Enhedslisten ind med 3,1 procent af stemmerne. Her er fem af de seks valgte: Frank Aaen, Jette Gottlieb, Keld Albrechtsen, Søren Søndergaard og Bruno Jerup. Den sjette valgte var Bent Hindrup Andersen. deres faglighed. Jette Gottlieb var en af de mest vidende i Arbejdsmarkedsudvalget, da hun havde baggrund som A-kasseleder, og den økologiske landmand Bent Hindrup var én af de få medlemmer i Miljøudvalget, der kunne bide skeer med miljøminister Svend Auken. På det grønne område fik Enhedslisten tilført midler til eksperimenter med alt fra alternativ energi til økologisk landbrugsdrift. På det retspolitiske område var man med til at lave en særlov om de bosniske flygtninge. Og på økonomiområdet var man med i flere skattereformer. Selvom Nyrup jævnligt lavede forlig med højrefløjen, blev hovedlinjen i den økonomiske politik lagt sammen med Enhedslisten. Tilbagegang og VKO på banen Ved valget i 1998 overlevede Nyrup-regeringen med nød og næppe. Enhedslisten opnåede 2,7 procent af stemmerne og fem mandater. Folketingsgruppen måtte sige farvel til Bent Hindrup Andersen og Bruno Jerup Nielsen. Nyvalgt blev Søren Kolstrup. Ved folkeafstemningen om euroen i september 2000 havde Enhedslisten sin andel i det overraskende danske nej efter en opfindsom kampagne med daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen som Pinocchio-figur. Syv år som både støtteparti og benhård opposition svækkede gennemslagskraften ved valget i november 2001, hvor Enhedslisten fik 2,4 procent og gik endnu et mandat tilbage. Folketingsgruppen sagde farvel til Jette Gottlieb, Søren Kolstrup og Frank Aaen. Nyvalgt blev Line Barfod og Pernille Rosenkrantz-Theil. Samtidigt overtog de borgerlige regeringsmagten, og Anders Fogh Rasmussen blev ny statsminister. Én af dem, der blev valgt til Enhedslistens første folketingsgruppe, var 43-årige Jette Gottlieb, som var fagligt aktiv og del af en oppositionsgruppe i Snedker- og Tømrerforbundet. Hvordan var vores entré i Folketinget? Da vi mødte op på Christiansborg morgenen efter valget, var der ingen, der havde skænket en tanke, at der kunne komme et nyt parti ind. Så der var ingen lokaler til os i de første ti dage. Jo, vi fik Færø-værelset stillet til rådighed til at holde et pressemøde. Og så måtte vi ellers tage tilbage til vores lokaler i Studiestræde. Det var kaos over alle mulige banale ting. Så kommer der et bud med en kæmpe buket blomster. Har vi en vase?. Jeg tror, der står et sildeglas derovre. Og så ringer de fra hofmarskallatet og spørger, hvem der skal stå forrest, når vi skal til dronningen. Men vi havde ikke taget stilling til, om man skulle gå til dronningen, eller om man skulle vende ryggen til. Søren Søndergaard og jeg endte med at tage til dronningen på vegne af gruppen og anbefale Poul Nyrup. Hvordan var samarbejdet med regeringen? De opfattede os som en partner, ikke en ligeværdig partner, men som en partner. Vi forklarede dem, at vi stemmer altså kun for det, vi går ind for. Og det respekterede de i meget høj grad. Det betød dog ikke, at de ikke allierede sig til alle mulige andre sider og lavede en masse lort ved siden af. Mogens Lykketoft respekterede vores særart, når vi deltog i finanslovsforhandlinger. Vi stemte aldrig for, men vi deltog både i delforlig og undlod at stemme imod den samlede finanslov. Det forstod han, og derfor manøvrerede han ud fra, at vi kunne stemme for det, der var vigtigt for ham. På den måde var vi meget mere respekterede, end den nuværende regering respekterer et meget stærkere Enhedslisten i dag. Og ved siden af folketingsarbejdet var aktivismen? Ja, det var faktisk aktivismen, der var allersjovest. Jeg sad på motorveje, der ikke skulle bygges, og var medlem af Jyder Mod Overflødige Motorveje, selvom jeg var københavner. I 1998 fik jeg ophævet min parlamentariske immunitet og blev idømt en bøde, fordi jeg i protest mod nye parkeringsregler havde begået hærværk ved at male kantsten gule. Ribus-konflikten var jeg også ret aktiv i. Det var en meget voldsom og symptomatisk konflikt. Det var før Storebæltsbroen åbnede, så jeg var med nattog og færge til Esbjerg utroligt mange gange for at støtte op om blokaden. Jette Gottlieb valgte ikke at genopstille i dage efter valget rejste hun til Afghanistan og var nødhjælpsarbejder i fem måneder. Hun har siden været udsendt til flere af verdens brændpunkter. I dag arbejder hun i en a-kasse. Jette Gottlieb. Rød+Grøn Jubilæumsnummer 9

10 Enhedslisten Landskontoret i Foto: Gert Petersen/Den røde tråd Frank Aaen med yndlings-avisen i Foto: Marie Thorning Årsmøde 1994: Spisetid. Foto: Gert Petersen Line Barfod på gaden i Foto: Marie Thorning/Socialisten 10 Rød+Grøn Jubilærumsnummer

11 Mikkel Warming uddeler materialer. Demonstration i Årsmøde i Foto: Brian Berg/Socialisten Hovedbestyrelsen i Foto: Gert Petersen/Den røde tråd Frank Aaen, Keld Albrechtsen, Søren Kolstrup og Søren Søndergaard. Rød+Grøn Jubilæumsnummer 11 Borgerrepræsentationen i Foto: Marie Reynolds/Socialisten

12 Enhedslisten Ti sorte år Valget i 2001 affødte en borgerlig regering bestående af Venstre og Konservative med Dansk Folkeparti som støtteparti. Dermed var banen kridtet op til ti år med krigsdeltagelse, heksejagt på fattige og udlændinge, sort klimapolitik og skattelettelser til de rige. Sarah Glerup, Rød+Grøn Første træk fra Anders Fogh Rasmussens nybagte regering var massive nedskæringer på miljø, kultur og ulandsbistand, angreb på flygtninge og indvandreres rettigheder og trusler mod fagbevægelsens organisationsfrihed. Mens det var fint i tråds med regeringens valgløfter til de rigeste i samfundet, svigtede Dansk Folkeparti sine valgløfter om sociale forbedringer. Ulighed, multinassere og en krigsminister Som modreaktion lancerede Enhedslisten en Robin Hood-kampagne, der førte til heftige diskussioner med Venstre: Bekæmpede den virkelige Robin Hood først og fremmest skatteinddrivelse eller ulighed? Enhedslistens syn på ulighed og skatteunddragelse fik vind i sejlene af en tv-dokumentar om multinationale selskabers skattefiduser. Enhedslisten havde allerede under valgkampen fokus på multinasserne med sin afsløring af, at over 200 multinationale selskaber med milliardomsætning i Danmark ikke betaler en krone i skat til staten. I 2003 fik Foghs internationale ambitioner fatale konsekvenser, da han med Bush og Blair som forbilleder sendte Danmark ud i en ulovlig krig i Irak. Enhedslisten, der stemte imod uden held, skruede derfor op for antikrigsindsatsen lokalt og med talrige demonstrationer. To mandater frem og to tilbage Selvom næsten alle VK-regeringens ministre blev indblandet i skandaler, klarede regeringen skærene ved folketingsvalget i For Enhedslisten (med Pernille Rosenkrantz-Theil i spidsen) blev valget det foreløbigt bedste med 3,4 procent af stemmerne. Fadøl og hyggesnak på Borgen. Fra venstre: Frank Jensen, Frank Aaen, Pernille Rosenkrantz-Theil og Line Barfod. Foto: Jette Jacobsen/Arbejderen 12 Rød+Grøn Jubilærumsnummer

13 Sådan husker jeg det Line Barfod Johanne Schmidt-Nielsen taler ved valgfesten i Det gode resultat spredte sig som ringe i vandet. Enhedslisten fik flere medlemmer og fordoblede sine mandater ved kommune- og regionsvalget i Fremgangen fortsatte i kraft af Enhedslistens modstand mod regeringens planer om at forhøje efterløns- og pensionsalderen og begrænse adgangen til dagpenge og SU. I 2007 vendte fremgangen brat og uventet. Inden årsmødet i maj fik medierne øjnene op for, at Enhedslisten ved at opstille Asmaa Abdol-Hamid kunne tilføre Folketinget dets første tørklædeklædte politiker. Det, der indledningsvist førte til forudsigelige, racistiske pip fra Dansk Folkeparti, endte i intern uenighed, som sivede ud i offentligheden. Politikere fra alle partier havde pludselig en holdning til Abdol-Hamid, SF og Socialdemokraterne stod stærkt med nye partiledere, og Enhedslistens stemmesluger Rosenkrantz-Theil genopstillede ikke. Det førte til en makaber linedans langs spærregrænsen, og til valget i november nåede Enhedslisten kun med nød og næppe over de afgørende to procent. Politisk ordfører, ikke piccoline Med kun fire folketingsmedlemmer havde Enhedslisten hårde parlamentariske kår efter valget i Det rakte til enkelte politiske sejre, men der var ikke kræfter til at gennemtrumfe en folkeafstemning om EU s Lissabon-traktat, som blev ratificeret af Folketinget i foråret Og selvom titusindvis af offentligt ansatte gik i konflikt i april samme år, blev Enhedslistens krav Foto: Maibritt Kerner om flere penge til ansatte i socialog sundhedssektoren ikke opfyldt. I folketingsgruppen kom fornyelsen i form af Johanne Schmidt-Nielsen. Hun fik sit mediegennembrud i den afsluttende partilederdebat på TV2 dagen før selve valget, hvor de Konservatives Bendt Bendtsen regnede hende for piccoline og derfor bad hende hente kaffe. Et fejltrin, som Johanne kækt fik vendt til en pointe om ligestilling og gamle mænd versus unge kvinder i politik. Tredoblede mandaterne Johanne Schmidt-Nielsens åbenlyse medietæft kombineret med erkendelsen af, at Enhedslisten måtte tilpasse sig nye medietider, førte i 2009 til et nybrud. Partiet fastholdt sin unikt flade struktur med kollektiv ledelse, men udnævnte Johanne Schmidt-Nielsen til politisk ordfører, så hun kunne sikre den genkendelighed på tv-skærmen, som de øvrige partier har i kraft af ledere. Lidt efter lidt fik Enhedslisten mere taletid til at fremføre sin politik, som tiltrak nye medlemmer som aldrig før. I 2011 skulle der senest i efteråret udskrives folketingsvalg, og Enhedslisten lagde i stigende grad afstand til spærregrænsen. Ingen turde dog drømme om det rekordvalg, der var i vente: 6,7 procent af stemmerne på landsplan og dermed en tredobling af mandaterne i Folketinget. Og med personlige stemmer var Enhedslistens politiske ordfører den næstmest populære politiker i Danmark, kun overgået af den detroniserede statsminister Lars Løkke Rasmussen. Hun kom i Folketinget samme dag, som Nyrup-regeringen med Enhedslisten som parlamentarisk grundlag blev slået af højrefløjen, anført af Anders Fogh Rasmussen. Og da det endelig lykkedes at bryde VKO-flertallet, forlod Line Barfod også Christiansborg. Hvordan var det at starte i Folketinget? Det var en svær tid, fordi det var samtidigt med, at VKO kom til. Det var kort efter 11. september, og hele terrorlovgivningen skulle gennemføres. Så der var ikke tid til en langsom indføring i et nyt arbejde. Det var bare med at klø på fra første dag. Samtidig tog vi os tid til grundige diskussioner om den nye situation og hvordan Enhedslisten skulle håndtere, at der for første gang i 80 år var et sort flertal og at Dansk Folkeparti havde fået magt. Personligt tog det mig noget tid at vænne mig til, at jeg skulle være til tre-fire møder på én gang næsten hele tiden. Og at jeg fik en halv meter post hver dag. Så der skulle prioriteres benhårdt. Hvordan husker du partiets tilstand i den periode? Vi var stadig et meget ungt parti, men med mange erfarne medlemmer. Der var også dengang mange spændende politiske debatter i partiet. Vi gik frem med 50 procent ved folketingsvalget i 2005, men desværre fortsatte VKO-flertallet. Ved kommunalvalget samme år fik vi valgt en del byrødder ind, men vi havde ikke en stærk organisation til at støtte dem. Det var urimelig hårdt for flere af de valgte. Sommeren og efteråret 2007 var meget svær, fordi der var intern uenighed i partiet, og det endte med, at vi kun lige kom over spærregrænsen. Men debatten efter valget gjorde os stærkere. Og det fik sat skub i den strategiske debat og udvikling, som førte frem til den store valgsejr i Lykkedes det os at komme igennem med noget i en ellers parlamentarisk sort tid? Ikke på de grundlæggende samfundsstrukturer, men på små områder, som faktisk også betyder noget for mennesker. Vi fik gældsrådgivning igennem. Jeg kom igennem med Barnets Hus, hvor børn kan undersøges med det samme, hvis de har været udsat for overgreb. Indsatsen mod menneskehandel, som betyder rigtig meget for de mennesker, det vedrører. Det kunne faktisk lade sig gøre at trænge igennem, hvis man lavede et ordentligt stykke arbejde. Og så fik vi i samarbejde med bevægelser sat nogle ting på dagsordenen, som social dumping, hvor vi efter valget i 2011 også har opnået nogle resultater. Siden tiden i Folketinget har Line Barfod arbejdet som advokat hos Foldschack, Forchhammer og Dahlager. Herudover er hun ansvarlig for Enhedslistens Forretningsudvalg. Line Barfod. Rød+Grøn Jubilæumsnummer 13

14 Enhedslisten : Enhedslisten laver finanslov med regeringen. Enhedslisten er dog ikke lige så begejstret for aftalen, som regeringen er, og holder derfor sit eget pressemøde.. Foto: R+G Gode resultater, store skuffelser Efter ti sorte år med VKO var forløsningen stor, da det lykkedes Enhedslisten at få 12 mandater, som banede vejen for et regeringsskifte. Desværre skulle den nye regering vise sig at være mere blå end rød på afgørende punkter. Rune Lund, Rød+Grøn Siden regeringsskiftet i 2011 har Enhedslisten været med til at sætte afgørende fingeraftryk. Det gælder blandt andet afskaffelsen af fattigdomsydelserne og fradragsretten for private sygeforsikringer. Enhedslisten har også lagt stemmer til den togfond, der skal investere 28,5 mia. kr. i tog og skinner de kommende år, finansieret af øget beskatning af Nordsø-olien. Og så har vi indgået et omfattende energiforlig med regeringen, som sammen med den kommende klimalov skal sikre en 40 procent reduktion af Co2-niveauet i Listen med 14 Rød+Grøn Jubilærumsnummer gode resultater er lang. Desværre overskygges den af de store forringelser, som regeringens mange reformer har medført. Reform-mareridt Det startede kort før sommerferien i 2012, hvor regeringen og Enhedslisten ellers var nået til enighed om en skattereform den manglede blot offentliggørelse. Enhedslisten havde fået forhandlet ud af regeringens oplæg, at skattelettelser skulle betales af arbejdsløse, syge og andre på overførselsindkomster. Men i 11. time løb regeringen fra aftalen og indgik et lynforlig med højrefløjen, hvor regningen for skattelettelserne blev sendt til dem med de laveste indkomster. Johanne Schmidt-Nielsen serverede i den sammenhæng valgperiodens nok mest kendte citat om, at regeringen pisser på vælgerne. Det ramte en følelse, som mange af regeringens vælgere sad tilbage med. Enhedslisten fik flere tusind nye medlemmer og steg i meningsmålingerne til nye højder omkring 12 procent. Herefter fulgte reformen af førtidspension og fleksjob, hvor de syge og handicappede fik forringet deres ydelser for at give dem et økonomisk incitament til at arbejde mere. Kampen om dagpengene Inden regeringsskiftet indgik den tidligere regering, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale, som forringede dagpengene markant. Mange tusinder arbejdsløse ville miste deres dagpenge fra 2013, hvis ikke et politisk flertal greb ind. Forhandlingerne om finansloven 2013 handlede derfor stort set kun om dagpenge. Enhedslistens hovedkrav var redning af de tusindvis af arbejdsløse, der stod til at miste deres levegrundlag. Regeringen afviste Enhedslistens krav om permanente ændringer, men det lykkedes at komme igennem med et seks måneders sikkerhedsnet under dagpengemodtagerne. Det var langtfra en reel løsning på dagpengeproblemet, men Hovedbestyrelsen valgte alligevel at sige ja, ud fra en argumentation om, at det ville være et svigt af de arbejdsløse ikke at få denne forbedring i hus. Dagpengedebatten forstummede dog ikke, og Enhedslisten pressede sidenhen regeringen til at lave en aftale, der udvidede sikkerhedsnettet fra finansloven med flere år. Forholdet til regeringen blev ikke bedre i I begyndelsen af året

15 Sådan husker jeg det Stine Brix Kampagnegruppen bag Enhedslisten Københavns kommunale valgsejr i lavede regeringen og højrefløjen en vækstplan, der finansierede selskabsskattelettelser for milliarder ved at skære i SU, kontanthjælp og velfærden i kommunerne. Kommunalt gennembrud Efteråret bød på langstrakte forhandlinger mellem regeringen og Enhedslisten om finansloven. Men på rekordtid valgte regeringen at indgå finanslov med de borgerlige. Igen svigtede regeringen sine vælgere ved at lave en blå aftale med højrefløjen frem for en rød aftale med Enhedslisten. Frustrationen over regeringen kunne dog ikke ødelægge den gode stemning for Enhedslisten ved kommunalvalget i november 2013, hvor vi fik vores store kommunale gennembrud. Efter valget var Enhedslisten repræsenteret med 15 medlemmer i regionerne og med 119 mandater i 76 af landets kommuner. Dermed var Enhedslisten Foto: Mark Knudsen for første gang i sin historie et reelt landsdækkende parti. Enhedslisten fik en borgmesterpost i København og rådmænd i både Aalborg og Odense. Næste kamp: Privatisering og udlicitering 2014 startede med bulder og brag: Efter intern ballade i SF omkring salget af Dong-aktier til Goldman Sachs, valgte partiet at træde ud af regeringen. Dong-sagen blev samtidigt startskuddet til en debat om privatisering og udlicitering, som meget vel kan blive det centrale tema frem til næste folketingsvalg. Regeringen lægger sig op af en klassisk borgerlig forestilling om, at privatiseringer skaber effektivitet og sund konkurrence. Enhedslisten er klar til kamp for fællesskabet og velfærdssamfundet frem mod næste folketingsvalg og klar til at forsvare og udbygge de fælles og solidariske løsninger. Hvordan var det at blive valgt ind samtidig med VKO s fald? Det var stort at være en del af vores foreløbigt største valgsejr. Grupperummet måtte udvides til det dobbelte, vi fik flere medarbejdere og bredte os på Christiansborg. Det var en kanon god start med masser af optimisme og gå på mod. Efter ti år var vi sluppet af med Fogh, Løkke og Pia Kjærsgaard. Vi fik en ny regering, men da regeringsgrundlaget lå færdigt, var det ret tydeligt, at vi ikke nødvendigvis havde fået en ny politik. Det overordnede billede, her to et halvt år efter, er desværre, at det er begrænset med de politiske forandringer, som vi havde håbet på. Uligheden stiger, arbejdsløse og syge er jaget vildt og på det grønne område går det alt, alt for langsomt. Hvordan foregår samarbejdet med regeringen i dag? Der er desværre ikke den store interesse fra regeringens side i at samarbejde med os. Langt de fleste større politiske aftaler bliver indgået med højrefløjen. Jeg tror ganske enkelt, at regeringen har mere til fælles rent politisk med Lars Løkke, end de har med os. I den situation må vi på den ene side blive ved med at søge muligheden for at lave politiske aftaler, og på den anden side være en skarp kritiker, når regeringen vælger at føre en blå politik. Jeg tror, det er vigtigt at huske på, at i de situationer, hvor vi står alene eller næsten alene i Folketinget, kan vi ofte finde opbakning og alliancepartnere andre steder. Da Bjarne Corydon solgte aktier fra DONG til Goldman Sachs, var et stort flertal i befolkningen lodret imod, ligesom finanseksperter, bankdirektører og mange andre advarede mod aftalen. Når vi arbejder sammen med andre, kan vi sætte politiske dagsordener og præge den politiske debat helt enormt. Hvad bliver de politiske kampe frem til næste folketingsvalg? Jeg tror, vi kommer til at diskutere privatisering og udlicitering endnu mere. Skal folkeskole og daginstitutioner være private, som Produktivitetskommissionen vil have? Skal Dankort og NemID sælges til kapitalfonde? Enhedslisten kommer til at spille en central rolle i kampen for fællesskabet og imod privatisering og udlicitering. En anden vigtig dagsorden, som i forvejen fylder meget, handler om social dumping. Ikke bare op til EU-parlamentsvalget i år, men også i de kommende år vil diskussionen om EU s indblanding i arbejdsmarked, velfærd og skattepolitik komme til at fylde mere. Her har vi en vigtig opgave i at komme med en solidarisk og social EU-kritik. Stine Brix. Rød+Grøn Jubilæumsnummer 15

16 Enhedslisten Enhedslisten Københavns valgfest efter kommunalvaglet i Foto: Mark Knudsen Folkemøde Foto: Maibritt Kerner Aktion sammen med Solidaritet eller frit fald. Foto: R+G Den nye, store folketingsgruppe samles efter valgaftenen i Rød+Grøn Jubilærumsnummer

17 Valgkamp Enhedslisten til demonstration i 2010 Valgfest efter folketingsvalget i Foto: R+G Anstændighedens Plads i Svendborg. Foto: Maibritt Kerner Årsmøde Foto: R+G Rød+Grøn Jubilæumsnummer 17 Årsmøde Foto: Maibritt Kerner

18 De store diskussioner Der har igennem Enhedslistens levetid altid været debatteret livligt. Men nogle gange har uenighederne været større end normalt. Denne artikel gennemgår en række debatter, hvor diskussionerne har været ekstra livlige. Rune Lund, Rød+Grøn : Borgerløn eller ej? Borgerløn er en basisindkomst, der gives til alle medborgere i samfundet, uanset om de har arbejde, er arbejdsløse, studerende eller noget fjerde. Borgerlønnen er uafhængig af formue og indkomst, og der er ikke nogen pligter forbundet med at modtage ydelsen. Borgerlønsdebatten fylder meget i 90 erne i Enhedslisten og er et fast tilbagevendende punkt på årsmøderne. Argumenterne for borgerlønnen er blandt andet, at den sikrer en minimumsindkomst uden bureaukrati, og at den styrker det civile samfund, familien og kunstnerisk aktivitet, fordi den vil give frihed til i højere grad at kunne fravælge betalt arbejde. Argumenterne imod borgerlønnen er blandt andet, at der ikke bliver stillet nogen krav til dem, der modtager ydelsen, og at det er uhensigtsmæssigt at bruge mange penge på borgerløn fremfor på andre initiativer i samfundet. Enhedslisten har aldrig vedtaget, at man er tilhænger af borgerløn. Den langvarige debat om borgerløn spillede en særlig rolle i Enhedslistens tidlige historie. Uenighederne gik nemlig på tværs af de gamle partiskel og partilinjer. Dermed bidrog borgerlønsdebatten i væsentlig grad til at integrere forskellige politiske strømninger i et samlet parti. 18 Rød+Grøn Jubilæumsnummer : Dansen om finanslovene Nej, undlade, ja I 1996 skulle Enhedslisten tage stilling til, om man ville stemme nej eller undlade eller stemme for finansloven. Årsmødet havde givet mandat til, at Enhedslisten kunne undlade at stemme om finansloven, hvis alle forringelser blev pillet ud, samtidig med at der kom fornuftige delaftaler. Hvis Enhedslisten stemte nej, måtte den S-ledede regering have udskrevet valg. Enhedslisten endte med at undlade ved afstemningen, hvilket skabe stor intern debat, både fordi beslutningen var et brud med den eksisterende tradition for at stemme nej til finansloven, men også fordi en række medlemmer mente, at årsmødets beslutning ikke var blevet fulgt af Hovedbestyrelsen. I 2010 skabte det ligeledes stor intern debat, da Enhedslistens årsmøde diskuterede og besluttede under hvilke omstændigheder, Enhedslisten ville kunne stemme ja til en finanslov. Og Enhedslistens rolle i forhold til de efterfølgende finanslove i 2012, 2013 og 2014 har alle givet anledning til stor debat i partiet. 00 erne-?: Forbud mod købesex? I starten af 00 erne starter en debat om, hvorvidt Enhedslisten skal gå ind for, at det bliver forbudt at købe sex mens det stadig ikke vil være ulovligt at være prostitueret. Tilhængerne af forbud henviser blandt andet til, at lovgivningen vil sende et klart signal om, at prostitution er vold mod kvinder, samt at et forbud vil skabe mindre prostitution. Modstanderne af et forbud lægger vægt på, at det ikke er statens rolle at bestemme, om personer ønsker at sælge deres kroppe, og at en kriminalisering af kunderne vil gøre problemet mere skjult og gøre det sværere at hjælpe folk, der gerne vil ud af prostitution. Resultatet af debatten bliver, at årsmødet i 2007 beslutter, at Enhedslisten støtter et forbud mod købesex under forudsætning af, at tilstrækkelige sociale tilbud er på plads, før en egentlig kriminalisering af sexkunder bliver gennemført. Da en række medlemmer af partiet ønsker, at Enhedslisten skal gå ind for et forbud mod at købe sex under alle omstændigheder, er der stadig debat i Enhedslisten om forbud mod købesex.

19 2007: Opstilling af Asmaa Abdol- Hamid partiets største krise 2002: Debat om EU Årsmødet i 2002 skulle opdatere Enhedslistens holdning til EU og det europæiske samarbejde. Baggrunden for diskussionen var tidligere års folkeafstemninger og traktatændringer, der havde overført stadig mere magt til EU fra de nationale parlamenter. Op til årsmødet var der en omfattende debat i partiet. Diskussionen omhandlede både, hvordan Enhedslisten var noget andet og mere end de to tværpolitiske bevægelser Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen, herunder i hvor høj grad Enhedslisten skulle markere sine socialistiske holdninger i forhold til vores holdninger om vigtigheden af demokrati og folkestyre. Men diskussionen omhandlede også, hvordan vi som parti håndterer en udvikling, hvor stadig flere områder blev og ville blive overført til EU. Debatten førte til bred opbakning til en vedtagelse, der siden med få ændringer har været grundlaget for Enhedslistens EU-politik, hvor Enhedslisten arbejder for at rulle EU s magt tilbage, med henblik på at skabe et mellemstatsligt samarbejde som alternativ til det overstatslige EU. Og hvor vi samtidig arbejder for konkrete forbedringer inden for EU-systemet på de mange områder, der i dag hører under EU. Årsmødet i 2007 beslutter at give Asmaa Abdol- Hamid en erklæret muslim, der bærer tørklæde en opstillingskreds, der ville give valg til Folketinget, hvis Enhedslisten fik mere end fem mandater. Asmaas kandidatur bliver efterfølgende en meget stor sag i medierne, blandt andet fordi Asmaa afviser at give hånd, når hun hilser på mænd. Internt i Enhedslisten var der to hovedindfaldsvinkler til modstanden mod Asmaa Abdol- Hamids kandidatur. Den ene beskæftigede sig især med Asmaas åbenlyse religiøse fodfæste og betvivlede, at det ville være muligt for en så religiøs person at kunne repræsentere Enhedslisten, et socialistisk parti. Den anden indfaldsvinkel tvivlede på, om en uerfaren kandidat, som Asmaa Abdol-Hamid var, med sit korte medlemskab af og kendskab til Enhedslisten, ville være i stand til at bestride hvervet som folketingsmedlem. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen valgte at udskrive valg midt i denne krise, og Enhedslisten klarede med nød og næppe spærregrænsen ved valget. Valget i november 2007 markerer utvivlsomt den største krise i partiets historie. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Partiets krise og den selvrefleksion, der fulgte internt, fungerede efterfølgende som en form for katalysator for diskussioner af mere principiel og strategisk karakter, der sidenhen har udgjort en del af baggrunden for Enhedslisten fremgang siden : Libyen-krigen I foråret 2011 opstår der borgerkrig i Libyen. På et tidspunkt i borgerkrigen ser det ud til, at Gaddafi, der er brutal diktator i Libyen, kan være i gang med at planlægge en decideret nedslagtning af civile i byen Benghazi. Et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelse giver derfor Folketingsgruppen mandat til at støtte en militær aktion, der efterfølgende bliver vedtaget af et enigt folketing, og som har et FN-mandat i ryggen. Enhedslisten trækker sin støtte til krigen efter 12 dage, da det viser sig, at krigen langt fra kun handler om at beskytte civile. Tilhængerne af støtten til den militære aktion lagde vægt på, at formålet var at undgå massakrer på civilbefolkningen. Modstanderne af krigen lægger vægt på, at krigen fra starten har været en indblanding i en uigennemsigtig borgerkrig, at dele af oppositionen mod Gadaffi består af tvivlsomme kræfter, og at krig risikerer at forværre og eskalere situationen. Debatten om Libyen-krigen fylder meget i partiet. Årsmødet i 2011 vedtager i en tæt afstemning med 14 stemmers forskel at støtte Hovedbestyrelsens linje i sagen. Debatten fortsætter frem til 2012, hvor Enhedslistens årsmøde med bred opbakning fastlægger, hvordan Enhedslisten fremadrettet skal forholde sig til militære interventioner. Rød+Grøn Jubilæumsnummer 19

20 Livet på Landskontoret I mere end tyve år har Enhedslistens højborg ligget på Studiestræde i København. Her har Annedorte Dalsgaard arbejdet som landssekretær fra 1995 indtil 2002, og sidste år vendte hun som tilbage som barselsvikar. Rød+Grøn har mødt Annedorte til en snak om udviklingen på Landskontoret. Rune Lund, Rød+Grøn relsen, indkaldes til årsmøder, sendes girokort, rykkes for kontingent Hvordan var arbejdet på Enhedslistens landskontor og vedtages procedurer for, hvornår vi måtte slette medlemmer. Vi i starten? skulle opfinde hensigtsmæssige Til at begynde med var der ingen ansatte på Landskontoret. Kontoret var bemandet med aktivister, heriblandt mig selv, indtil februar Det var en sjov periode med masser af gejst vi havde jo lige fået et flot resultat arbejdsgange for driften af kontoret og samarbejdet med Christiansborg-sekretariatet og bare i det hele taget få hele den administrative struktur lagt. Det var bestemt ikke kedeligt at være med til. med seks mandater i Folketinget. Der var en god stemning vi rykkede, og vi kunne se, at vi gjorde en forskel. Hvad sagde folk til, at du arbejdede for Enhedslisten? Mange vidste ikke, hvad det var! I Hvordan husker du den første tid? Det var en kaotisk periode, hvor dag ved alle, hvad Enhedslisten er, og der er en helt anden respekt omkring partiet. vi skulle bygge en organisation op helt fra bunden. Der skulle bygges en administration op, indarbejdes rutiner, laves dagsordener og referater fra Arbejdsudvalget (nu Forretningsudvalget) og Hovedbesty- Hvad har slået dig som den største forandring, siden din første tid på Landskontoret? Da jeg vendte tilbage sidste år, var min første reaktion: Nej, hvor er vi mange ansatte! Det er ret vildt at tænke på, at vi for få år siden kun var tre på Landskontoret. Helt indtil 1999 var det også en aktivist, der tog sig af arbejdet med Enhedslistens økonomi. I det hele taget er det tydeligt, at Enhedslistens organisation er blevet styrket i de år, der er gået. Til min ansættelsessamtale i 1994 blev jeg spurgt, om jeg troede, Enhedslisten ville blive et parti. Jeg svarede klogt, set i bagklogskabens lys at det gjorde Enhedslisten jo nok ikke de første par år, men at det nok blev til et parti på længere sigt. Det synes jeg er lidt pudsigt at tænke på. Fakta om Studiestræde 24 Vi er jo også blevet mange flere medlemmer. Kan det mærkes? Ja, før i tiden kendte vi mere eller mindre alle medlemmer, men vi var jo i slutningen af halvfemserne også kun et par tusind medlemmer. Lige da jeg startede sidste år, hørte jeg, at der var fem, der havde meldt sig ud, og jeg tænkte åååååhhhh. Jeg skulle lige vænne mig til, at der er et større flow af medlemmer, der melder sig ind og ud. Og vi har jo også mange flere lokalafdelinger i dag, 99 i alt. Og nye kommer til, herunder store afde- Bygningen, der huser Enhedslistens Landskontor, stammer helt tilbage fra I 1970 erne blev den købt af Kommunistisk Arbejderparti (KAP), som ville bruge overskuddet fra udlejen af ejendommen til at støtte forskellige kulturelle, sociale og politiske formål. I 1995 etablerede KAP Den almennyttige fond af 15. september 1968, som siden har ejet og drevet huset på Studiestræde 24. Bestyrelsen har gennem mange år prioriteret at gøre Studiestræde til et center for græsrodsbevægelser og politiske organisationer. Udover Enhedslisten holder bl.a. Socialistisk Ungdomsfront til i huset i dag. 20 Rød+Grøn Jubilæumsnummer

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk BØR ET VENSTREFLØJSPARTI I GIVET TILFÆLDE VÆLTE EN SOCIALDEMOKRATISK

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

2019 LÆS I DENNE UDGAVE:

2019 LÆS I DENNE UDGAVE: V-Mail juli 209 LÆS I DENNE UDGAVE: NYT FRA: KF-formanden NYT FRA KOMMUNEFORENINGEN Karsten Schøn formand Folketingsvalget et godt valg for Venstre og vores kandidat Folketingsvalget den 5. juni blev et

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Enhedslisten - Odsherred. 10 år i Odsherred

Enhedslisten - Odsherred. 10 år i Odsherred Enhedslisten - Odsherred 10 år i Odsherred 2002-2012 Enhedslisten - 10 år i Odsherred Dette forår har Enhedslistens afdeling i Odsherred eksisteret i 10 år. Oprettelse I januar 2002 godkendte Enhedslistens

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.

Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Nordvest. Bestyrelsens beretning for 2011

Nordvest. Bestyrelsens beretning for 2011 Nordvest Bestyrelsens beretning for 2011 Folketingsvalget 2011 2011 har været et fantastisk år for Enhedslisten både på landsplan og lokalt her i Nordvest. Det mest glædelige er, at vi ved folketingsvalget

Læs mere

Tale til afslutningsdebat Onsdag den 30. maj 2018

Tale til afslutningsdebat Onsdag den 30. maj 2018 Tale til afslutningsdebat Onsdag den 30. maj 2018 Tak for ordet. Nu er det her jo min første afslutningsdebat som politisk ordfører. Og jeg kan godt afsløre, at jeg har glædet mig rigtig meget til at stå

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE

JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE 18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp 1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 1 DECEMBER 2015 VENSTRE I SKANDERBORG KOMMUNE

NYHEDSBREV NR. 1 DECEMBER 2015 VENSTRE I SKANDERBORG KOMMUNE Kære medlem. Fremover bliver nyhedsbrevet udsendt til alle, som er medlem af Venstre i Skanderborg kommune. Vi vil forsøge at have lidt nyt fra alle Lokalforeningerne samlet på et sted. Vi er også ved

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard Den 1. maj 2009 Det talte ord gælder 1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Har I det godt? Det ser sådan ud. Jeg har det også godt. Det er klart,

Læs mere

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR Folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning 3. december 2015 3. FOLKE AFSTEMNING HVAD SKAL VI STEMME OM? HVORFOR SKAL VI STEMME? Den 3. december 2015

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere.

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. Beretning 2015 2015 var bestemt ikke noget godt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var året, hvor vi senest den 15. september

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Villy Søvndals tale 1. Maj 2011 Hej med Jer alle sammen. Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Første maj. En festdag, hvor

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Du har gjort et kæmpe arbejde for fornyelsen af LO og samtidig holdt samling på tropperne. Især det sidste har ikke altid været lige nemt.

Du har gjort et kæmpe arbejde for fornyelsen af LO og samtidig holdt samling på tropperne. Især det sidste har ikke altid været lige nemt. Forbundsformand Thorkild E. Jensen Tale ved LO s kongres 29. oktober 2007. Kære venner. Dette er en særlig kongres Hans Jensens sidste som formand. Vi vil gerne fra Metal sige dig en stor tak. Du har gjort

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU Enhedslistens topkandidater på Folkebevægelsens liste: Rina Ronja Kari, Ole Nors Nielsen og Christian Juhl. Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU For et socialt Europa styrk EU-modstanden

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Og så kan vi gå videre til sag nummer 5, orientering om fattigdom i Aarhus. Der skal jeg bede om indtegnede. Hvem ønsker ordet? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne,

Læs mere

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37 Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37 Overskrifter - Støjberg: Ekstraordinær europæisk situation retfærdiggør ændring af Schengen-regler - Løkke gør parallelsamfund og udlændinge til prioritet - Venstre

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Regeringens politik (november 2006)

Regeringens politik (november 2006) Ugens Gallup, nr., Side / Nu kommer der nogle spørgsmål om regeringens politik. Jeg vil bede dig fortælle, om du generelt er enig eller uenig i regeringens politik på enkelte områder. Man kan svare helt

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat

Læs mere

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN.

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. 1 Debatindlæg, 3. rev. udgave: IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. Nogen skal jo sige det: Frustrationen hos Enhedslisten over S + SF s reaktionære reformer er forståelig og berettiget

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Grundlovstale Det talte ord gælder. ****

Grundlovstale Det talte ord gælder. **** Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt Sektioner Søg Menu UDE AF FOKUS Politikernetaberinteresefor arbejdsmarkedet Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 6. maj 2015, 05:00 Del: Folketingets opmærksomhed på job, arbejdsløshed og dagpenge kølner.

Læs mere

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet En artikel fra KRITISK DEBAT Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. november 2006 Kommunerne og velfærden har i flere år været presset af en stram økonomi.

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE.

Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE. 1 Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE. Myten om De Radikales altbestemmende rolle i regeringen krakeleret. De Radikale har fået skylden for

Læs mere

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38 Overskrifter Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38 - Støjberg afviser bredt forlig om udlændingepolitikken - DF vil afsætte en halv million til at optælle indvandrere - Regeringen og Dansk Folkeparti lander

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere