Klimabarometeret 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimabarometeret 2014"

Transkript

1 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal af danskerne opfatter klimaforandringerne som en realitet og mener, at vi mennesker er en del af årsagen. 83 % af respondenterne er enige i, at den globale gennemsnitstemperatur er stigende, 83 % mener, at klimaforandringerne i høj eller nogen grad er menneskeskabte, og 71 % er bekymrede for de ændringer, der bliver stadig mere tydelige. På tværs af politiske tilhørsforhold er der fortsat store forventninger om, at politikerne gør mere på klimaområdet. 52 % af respondenterne mener, at politikerne bør gøre mere for at bremse klimaforandringerne. 44 % svarer, at politikernes indsats får betydning for, hvor de sætter deres kryds ved næste folketingsvalg. Endelig viser undersøgelsen, at mange danskere gerne gennemfører klimavenlige tiltag i deres bolig samt transporterer sig og forbruger mere klimavenligt. 58 % svarer dog, at den primære årsag til klimavenlige tiltag er økonomiske hensyn. Forfattere: Michael Minter Mikael Bellers Madsen Anders Bødker Rapporten er støttet af: VELUX FONDEN Tel:

2 Indhold Indledning... 3 Sammenfatning Hvad mener og ved danskerne om klimaet? Er den gennemsnitlige temperatur på jorden stigende? Er klimaforandringerne menneskeskabte? I hvilken grad er du bekymret for klimaforandringerne? Hvilke konsekvenser tror du, at klimaforandringerne vil få i din levetid? Hvor stor er Danmarks CO2-udledning per indbygger i forhold til andre EU-landes? Hvad forventer danskerne af politikerne? Er klimaforandringer et vigtigt tema ved næste folketingsvalg? I hvilken grad udviser partierne handlekraft i forhold til klimaudfordringen? Ønsker vælgerne, at deres parti gør mere for klimaet? Bør politikere fremme forbruget af ikke-materielle goder? Bør politikere fremme tiltag, der begrænser klimapåvirkningen fra madforbruget? Hvilke virkemidler er effektive til at få borgerne til at handle mere klimavenligt? Hvilke virkemidler er effektive til at få virksomheder og institutioner til at handle klimavenligt? Hvad kan og vil den enkelte dansker selv gøre? Er det til at gennemskue hvilke varer, der er mest klimavenlige? I hvor høj grad forbinder du forbruget af nye materielle goder med livskvalitet? Hvad er motivationen bag klimavenlige handlinger? Hvad har du gjort for at mindske udslippet af drivhusgasser? Hvilke tiltag tror du betyder mest for danskernes personlige udslip af drivhusgasser?

3 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs løbende måling af den danske befolknings viden om og holdning til klimaudfordringen. Den første udgave af Klimabarometeret blev udgivet i februar Denne rapport sammenfatter resultaterne af målingen gennemført i november 2014 sammenlignet med målingen fra november Ligesom sidste år fokuserer denne udgave af Klimabarometeret på den overordnede udvikling i danskernes viden og meninger om klimaudfordringen. Siden sidst er FNs klimapanel (IPCC) kommet med sin femte hovedrapport, der bekræfter og uddyber de meget store klimaudfordringer, verden står overfor samt styrker den videnskabelige sikkerhed på området. Derudover er EUlandene blevet enige om en fælles 2030-ramme for klima- og energipolitikken, og de internationale klimaforhandlinger fik yderligere fremdrift da USA og Kina i november spillede ud med nye klimamålsætninger og erklærede, at de vil arbejde for en retligt bindende aftale på COP21-topmødet i Paris i Ved gennemførelsen af denne undersøgelse så 2014 ud til at blive det varmeste år nogensinde og ifølge Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) ligger 14 af de 15 varmeste år, som nogensinde er observeret, i det 21. århundrede. Danmark blev i december 2013 ramt af stormen Bodil, der gav stormflod i store dele af landet samt skybruddet i august 2014, hvor der faldt over 100 millimeter regn i København og Nordsjælland. Meteorologer og klimaforskere er tilbageholdende med at kæde vejrmæssige enkelthændelser direkte sammen med klimaforandringerne, men påpeger, at den globale opvarmning vil skabe mere ekstremt vejr, og at storme og orkaner synes at være taget til i styrke og hyppighed. Disse politiske og klimatiske begivenheder og den løbende klimadebat er med til at fastholde og styrke befolkningens bevidsthed om klimaforandringerne. Dette års klimabarometer viser i lighed med sidste år, at det er de nære trusler som ekstreme storme og skybrud samt stigende vandstand, der fylder meget i befolkningens bevidsthed. Denne klimabarometermåling er foretaget blandt repræsentativt udvalgte danskere af analysebureauet Analyse Danmark A/S, mens denne afrapportering er udarbejdet af Michael Minter, Mikael Bellers Madsen og Anders Bødker fra CONCITOs sekretariat. Dataindsamlingen foregik fra 14. november 2014 til 28. november 2014 og er baseret på web-baseret spørgeskema. Stikprøven er udtrukket tilfældigt og stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen på disse parametre. Data er vægtet på køn, alder og region 3

4 iht. Danmarks Statistiks fordelinger og seneste folketingsvalg jf. Indenrigsministeriets fordelinger. Klimabarometeret måler udviklingen på tre områder: 1. Hvor stor er bevidstheden om den globale opvarmning hos den danske befolkning? 2. Hvilke forventninger og ønsker har den danske befolkning til politikerne i forhold til klimaet? 3. Hvilke tiltag er den enkelte borger selv parat til at foretage for at forebygge den globale opvarmning? I princippet stilles der hver gang de samme grundspørgsmål inden for disse tre områder, så eventuelle ændringer i holdningen hos befolkningen kan følges over tid. På den måde er Klimabarometeret den eneste danske analyse, der over flere år afdækker udviklingen i befolkningens holdning til klimaudfordringen, dens konsekvenser og løsninger. Som udgangspunkt bør der naturligvis tages det generelle forbehold ved enhver form for repræsentativ spørgeskemaundersøgelse, at der altid vil være en usikkerhed knyttet til besvarelserne. Det er ikke desto mindre håbet, at Klimabarometeret kan være med til at øge bevidstheden hos både politikere, erhvervsliv og befolkning om danskernes holdninger til og viden på klimaområdet og dermed inspirere til yderligere handling. Sammenfatning Stadig flere overbeviste om og bekymrede over klimaforandringer Klimabarometeret 2014 viser, at et stadigt større flertal af danskerne er overbeviste om, at klimaforandringerne er reelle, at de er menneskeskabte, og at vi mennesker kan gøre noget for at mindske dem. Andelen af borgere, som i høj grad er bekymrede for klimaforandringerne, er også steget siden målingen. På udsagnet Den gennemsnitlige temperatur på jorden er stigende erklærer 83 % sig enige og 5 % uenige. Andelen af respondenter, der erklærer sig enige er steget fra 75 % i 2013 og 65 % i Andelen, der erklærer sig uenige, er faldet fra 13 % i 2012 til 9 % i 2013 og 5 % i 2014 (figur 1.1.). 83 % er enige i, at den globale opvarmning i nogen eller høj grad er menneskeskabt (figur 1.2.), og 25 % er i høj grad bekymret for klimaforandringerne, hvilket er en stigning på 5 % siden 2013 (figur 1.3.). 4

5 I dette klimabarometer har vi endnu engang målt danskernes fornemmelse af, hvor stor vores CO2-udledning per indbygger er i forhold til andre lande, og her har svarfordelingen ikke ændret sig væsentligt siden 2013-målingen. På spørgsmålet om, hvor stor Danmarks CO2-udledning per indbygger er i forhold til andre EU-lande svarer kun 7 %, at den er meget mindre, mens 30 % svarer, at den er mindre og 36 % svarer, at den er gennemsnitlig. 18 % svarer, at udledningen er større og 2 %, at den er meget større end gennemsnittet. Det overordnede billede af danskernes holdning til klimaforandringerne ser ud som følger: 83 % erklærer sig enige i, at den gennemsnitlige temperatur på jorden er stigende, mens 5 % er uenige. 83 % mener, at den globale opvarmning i høj grad eller i nogen grad er menneskeskabt. 71 % er i høj grad eller i nogen grad bekymrede over klimaforandringerne, heraf 25 % i høj grad. Af udfordringer ved klimaforandringerne er det de nære trusler som ekstreme storme og skybrud samt stigende vandstand, der fylder mest i befolkningens bevidsthed. Klimaforandringer er et vigtigt politisk tema 2014-udgaven af Klimabarometeret viser, at knap halvdelen af vælgerne ser klimaet som et vigtigt tema ved næste folketingsvalg. 44 % svarer således, at politikernes og partiernes indsats for at bremse klimaforandringerne i nogen grad eller i høj grad får betydning for, hvor de sætter krydset ved næste folketingsvalg, heraf 10 % i høj grad (figur 2.1.). Fordeling af besvarelserne efter køn og alder viser mindre udsving i besvarelserne om klimaforandringers betydning som valgtema. Mest afvigende fra den samlede befolkning er gruppen af årige, hvor kun 33 % svarer, at klimaet i nogen grad eller i høj grad er et vigtigt tema (figur ). Fordelt efter stemmeafgivelse ved sidste folketingsvalg, er det tydeligt, at partierne i rød blok (ABFØ) har de mest klimainteresserede vælgere. I blå blok (CIKOV) er det dog mellem hver fjerde og hver tredje vælger, der tillægger klimapolitikken nogen eller høj betydning ved stemmeafgivelsen (figur ). Vælgernes tiltro til den klimapolitiske handlekraft i rød blok er fortsat større end tiltroen til partierne i blå blok. Mens omkring hver anden respondent mener, at partierne i rød blok i nogen grad eller i høj grad udviser handlekraft på klimaområdet, er det under en tredjedel af respondenterne, der mener det samme om partierne i blå blok (figur 2.2.). Med undtagelse af Venstre og Libe- 5

6 ral Alliance får alle partier en bedre vurdering på dette spørgsmål end i undersøgelsen (figur ). Det er også meget tydeligt, at alle partier får en betydeligt bedre vurdering af deres egne vælgere (figur ). 52 % af vælgerne ønsker, at det parti, de stemte på ved sidste valg gør mere for klimaet, mens 25 % er uafklarede, og 23 % ikke ønsker en mere ambitiøs klimapolitik. Ønsket er stærkere blandt den røde bloks vælgere end blandt blå bloks vælgere. I blå blok udskiller Det Konservative Folkeparti sig, som det eneste parti hvor over halvdelen af vælgerne ønsker mere handling på klimaområdet (figur 2.3.). En stor del af befolkningen mener, at politikerne bør medvirke til at skabe mere klimavenlige forbrugsmønstre. 39 % af respondenterne mener, at politikerne bør gøre en indsats for at fremme forbruget af ikke-materielle goder såsom kultur, oplevelser og service for at få forbruget af nye materielle forbrugsgoder til at falde (figur 2.4.), og 53 % mener, at politikerne bør indføre tiltag, der kan reducere klimapåvirkningen fra vores madforbrug, fx i form af afgifter, mærkning eller oplysningskampagner (figur 2.5.). 34 % peger på økonomiske incitamenter som det mest effektive virkemiddel til at få borgerne til at handle mere klimavenligt, mens 28 % peger på mere information, og 26 % peger på lovgivning. I forhold til 2013-målingen har økonomiske incitamenter og lovgivning dog tabt terræn i forhold til mere information (figur 2.6.). 41 % vurderer, at økonomiske incitamenter er mest effektivt for at få virksomheder og institutioner til at handle mere klimavenligt, mens 38 % peger på lovgivning og kun 12 % peger på information som de mest effektive virkemidler i denne sammenhæng (figur 2.7.). Danskernes forventninger til politikerne ser ud som følger: 44 % svarer, at politikernes indsats for at bremse klimaforandringerne i nogen grad eller i høj grad har betydning for, hvor de sætter krydset ved næste folketingsvalg. Mens omkring hver anden respondent mener, at partierne i rød blok (AB- FØ) i nogen grad eller i høj grad udviser handlekraft på klimaområdet, er det kun under en tredjedel af respondenterne, der mener det samme om partierne i blå blok (CIKOV). 52 % mener, at det parti de stemte på ved sidste folketingsvalg bør gøre mere for at bremse klimaforandringerne. 39 % er delvist enige eller helt enige i, at politikerne bør gøre en indsats for at fremme forbruget af ikke-materielle goder såsom kultur, oplevelser og services for at få forbruget af nye materielle forbrugsgoder til at falde. 53 % mener, at politikerne bør indføre tiltag, der kan reducere klimapåvirkningen fra vores madforbrug, fx i form af afgifter, mærkning eller oplysningskampagner. 6

7 Mange handler gerne klimavenligt, særligt hvis det kan betale sig Klimabarometeret 2014 viser, at mange danskere gerne vil gøre mere for at mindske deres personlige bidrag til udledningen af drivhusgasser, og at der fortsat er potentiale for at fremme denne indsats gennem oplysning, økonomiske incitamenter, regulering og en generelt bedre forståelse af forbrugsmønstre og disses indvirkning på klimaet. Mange danskere gennemfører klimavenlige tiltag i deres bolig samt transporterer sig og forbruger mere klimavenligt. Et stort flertal på 70 % svarer imidlertid, at det er svært eller meget svært at gennemskue, hvilke dagligvarer, der er mest klimavenlige (figur 3.1.). 61 % af danskerne forbinder i nogen grad eller i høj grad forbruget af nye materielle goder med livskvalitet, hvilket er en stigning i forhold til 2013-målingen. 37 % forbinder i mindre grad eller slet ikke materielt forbrug med livskvalitet (figur 3.2.). 42 % svarer, at de inden for de seneste tre år har gjort noget med det primære formål at reducere sit eget bidrag til den globale udledning af drivhusgasser (figur ), og hele 58 % svarer, at økonomiske hensyn er den primære årsag til deres klimavenlige tiltag (figur ). De fem mest populære tiltag blandt de respondenter, som har gjort noget med det primære formål at mindske drivhusgasudledningen, er: Udskiftet glødepærer med sparepærer (83 %); sorteret affald (67 %); købt A-mærkede hårde hvidevarer (67 %); slukker altid for computer og/eller tv (58 %); haft mindre madspild (57 %) (figur 3.4.). De fem tiltag som efter respondenternes opfattelse betyder mest for danskernes personlige udslip af drivhusgasser er at spare på elforbruget i hjemmet (42 %), at tage cyklen og bruge kollektiv transport (39 %), at energirenovere boligen (39 %), at skifte bilen ud med en klimavenlig model (38 %) og at smide mindre mad ud (33 %). Til gengæld figurerer meget effektive tiltag som at flyve mindre og spise mindre kød stadig relativt lavt (med 29 % og 19 %) (figur 3.5.). Det overordnede billede af, hvad danskerne gør for at mindske deres drivhusgasudledning ser ud som følger: 70 % svarer, at de i høj grad eller i nogen grad har svært ved at gennemskue hvilke dagligvarer, der er mest klimavenlige. 37 % svarer, at de i mindre grad eller slet ikke forbinder forbruget af nye materielle goder som tøj, elektronik og boligudstyr med livskvalitet, mens 61 % svarer, at de i nogen grad eller i høj grad forbinder disse to ting. 42 % svarer, at de inden for de seneste tre år har gjort noget med det primære formål at reducere sit eget bidrag til den globale udledning af drivhusgasser. 7

8 58 % svarer, at den primære årsag til klimavenlige tiltag, som efterisolering af boligen, køb af lavenergi hvidevarer og mere klimavenlige biler, er økonomiske hensyn. Kun 17 % svarer, at miljøhensyn er den primære årsag. De mest populære klimatiltag er at udskifte glødepærer med sparepærer, at sortere affald, at købe A-mærkede hvidevarer, altid at slukke for computer og tv og at mindske madspild De klimatiltag som vurderes at have størst effekt er at spare på elforbruget i hjemmet, at tage cyklen og bruge kollektiv transport, at energirenovere boligen, at skifte bilen ud med en klimavenlig model og at smide mindre mad ud. 8

9 1. Hvad mener og ved danskerne om klimaet? 1.1. Er den gennemsnitlige temperatur på jorden stigende? 83% 7 13% 9% 17% Enig Uenig Ved ikke Figur 1.1: Svarfordeling på spørgsmålet: Hvor enig er du i følgende udsagn?: Den gennemsnitlige temperatur på jorden er stigende Er klimaforandringerne menneskeskabte? 48% 41% 42% 34% 13% 2% 3% 3% 3% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Figur 1.2: Svarfordelingen på spørgsmålet: I hvilken grad mener du, at klimaforandringerne er menneskeskabte? 9

10 1.3. I hvilken grad er du bekymret for klimaforandringerne? 46% 48% 2 23% 20% 6% 1% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Figur 1.3: Svarfordelingen på spørgsmålet: I hvilken grad er du bekymret for klimaforandringerne? 1.4. Hvilke konsekvenser tror du, at klimaforandringerne vil få i din levetid? Mere ekstreme storme og skybrud 79% 70% Stigende vandstand 57% 70% Øget udryddelse af dyre- og plantearter 43% 38% Flere og større tørkeområder 39% 39% Øget mangel på rent drikkevand 37% 32% Øget hungersnød 31% 30% Øget antal klimaflygtninge 29% 33% Øget forekomst af sygdomme 21% Øget fattigdom 28% Flere krige 1 13% Ingen af ovenstående 3% 7% Ved ikke 9% Figur 1.4: Svarfordelingen på spørgsmålet: Hvilke konsekvenser tror du, at klimaforandringerne vil få i din levetid?. Her kan afgives flere svar. 10

11 1.5. Hvor stor er Danmarks CO2-udledning per indbygger i forhold til andre EU-landes? Meget større 2% 3% Større 18% 17% Gennemsnitlig Mindre 30% 36% 33% 34% Meget mindre Ved ikke 7% 8% 9% Figur 1.5: Svarfordelingen på spørgsmålet: Hvor stor tror du Danmarks CO2-udledning per indbygger er i forhold til andre EU-landes CO2-udledning per indbygger? 2. Hvad forventer danskerne af politikerne? 2.1. Er klimaforandringer et vigtigt tema ved næste folketingsvalg? 34% 21% 8% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Figur 2.1: Svarfordelingen på spørgsmålet: I hvilken grad får politikerens/partiets indsats for at bremse klimaforandringer betydning for, hvor du sætter dit kryds ved næste folketingsvalg? 11

12 Total 8% 21% 34% Mand 4% 31% Kvinde 11% 16% 36% % 2 37% % 18% 28% % 23% 28% 37% % 22% 33% % 24% 24% 3 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Figur 2.1.1: Svarfordelingen på spørgsmålet: I hvilken grad får politikerens/partiets indsats for at bremse klimaforandringer betydning for, hvor du sætter dit kryds ved næste folketingsvalg? fordelt på køn og alder. 12

13 Total 8% 21% 34% A 17% 40% B 11% 14% 28% 4 C 4% 20% 31% 32% F 9% 18% 22% 46% I 4% 21% 32% 39% K 0% 42% O 6% 22% 36% V 4% 7% 32% 30% Ø 1% 8% 46% Andet 14% 17% 24% 3 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Figur 2.1.2: Svarfordelingen på spørgsmålet: I hvilken grad får politikerens/partiets indsats for at bremse klimaforandringer betydning for, hvor du sætter dit kryds ved næste folketingsvalg? fordelt efter stemmeafgivelse ved sidste folketingsvalg i september

14 2.2. I hvilken grad udviser partierne handlekraft i forhold til klimaudfordringen? A 8% 2 42% B 7% 11% 28% 36% C 2% 14% 20% 30% 3 F 6% 14% 34% I 1% % O 3% 22% 20% 28% V 3% 16% 24% 29% Ø 6% 11% 30% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Figur 2.2.: Svarfordelingen på spørgsmålet: I hvilken grad udviser partierne, efter din mening, handlekraft i forhold til at gøre noget ved klimaforandringerne? 14

15 A B C F I O V Ø 22% 21% 16% 17% 2 20% 29% 50% 42% 47% 39% 53% 44% 57% 52% Figur 2.2.1: Andele der svarer i høj grad eller i nogen grad på spørgsmålet: I hvilken grad udviser partierne, efter din mening, handlekraft i forhold til at gøre noget ved klimaudfordringerne? A B C F I O V Ø 56% 52% 42% 31% 3 47% 50% 53% 54% 71% 71% 70% 77% 64% 83% 80% Figur 2.2.2: Andele af partiernes egne vælgere, der svarer i høj grad eller i nogen grad på spørgsmålet: I hvilken grad udviser partierne, efter din mening, handlekraft i forhold til at gøre noget ved klimaudfordringerne? fordelt efter stemmeafgivelse ved sidste folketingsvalg i september

16 2.3. Ønsker vælgerne, at deres parti gør mere for klimaet? Total 23% 2 52% A 16% 18% 66% B 62% C 2 24% 51% F 14% 1 70% I 18% 33% 49% K 34% 36% 30% O 31% 28% 41% V 33% 41% Ø 1 73% Andre 13% 3 52% Ja Nej Ved ikke Figur 2.3: Svarfordelingen på spørgsmålet: Mener du, at det parti, du stemte på ved sidste folketingsvalg, bør gøre mere for at bremse klimaforandringerne? fordelt efter stemmeafgivelse ved sidste folketingsvalg i september

17 2.4. Bør politikere fremme forbruget af ikke-materielle goder? 2 14% 9% 13% Helt enig Delvist enig Hverken/eller Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Figur 2.4: Svarfordelingen på spørgsmålet: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?: Politikerne bør gøre en indsats for at fremme forbruget af ikke-materielle goder såsom kultur, oplevelser og service for at få forbruget af nye materielle forbrugsgoder til at falde Bør politikere fremme tiltag, der begrænser klimapåvirkningen fra madforbruget? 32% 21% 18% 8% 11% Helt enig Delvist enig Hverken/eller Delvist enig Helt uenig Ved ikke Figur 2.5: Svarfordelingen på spørgsmålet: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?: Politikerne bør indføre tiltag, der kan reducere klimapåvirkningen fra vores madforbrug, fx i form af afgifter, mærkning eller oplysningskampagner. 17

18 2.6. Hvilke virkemidler er mest effektive til at få borgerne til at handle mere klimavenligt? Økonomiske incitamenter 34% 41% Mere information 17% 28% Lovgivning 31% Ved ikke Figur 2.6: Svarfordeling på spørgsmålet: Hvilket af de tre følgende virkemidler, mener du er mest effektivt i forhold til at få dig til at agere mere klimavenligt? 1) Økonomiske incitamenter i form af skatter, afgifter og tilskud. 2) Mere information og flere oplysningskampagner. 3) Lovgivning om fx effektivitetskrav for biler og bygninger samt forbud mod oliefyr Hvilke virkemidler er mest effektive til at få virksomheder og institutioner til at handle mere klimavenligt? Økonomiske incitamenter 41% 41% Lovgivning 31% 38% Mere information Ved ikke 17% 9% Figur 2.7: Svarfordeling på spørgsmålet: Hvilket af de tre følgende virkemidler, mener du er mest effektivt i forhold til at få virksomheder og institutioner til at agere mere klimavenligt? 1) Økonomiske incitamenter i form af skatter, afgifter og tilskud. 2) Lovgivning om fx energieffektivitet, energirenoveringer og CO2-reduktioner i transportsektoren. 3) Mere information og flere oplysningskampagner. 18

19 3. Hvad kan og vil den enkelte dansker selv gøre? 3.1. Er det til at gennemskue hvilke varer, der er mest klimavenlige? 4 2 1% Meget let Let Hverken/eller Svært Meget svært Ved ikke Figur 3.1: Svarfordeling på spørgsmålet: Hvor let eller svært synes du, det er at gennemskue hvilke dagligvarer, der er mest klimavenlige? 3.2. I hvor høj grad forbinder du forbruget af nye materielle goder med livskvalitet? 48% 32% 38% 36% 13% 2% 9% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Figur 3.2: Svarfordeling på spørgsmålet: I hvilken grad forbinder du forbruget af nye materielle goder som tøj, elektronik og boligudstyr med livskvalitet? 19

20 3.3. Hvad er motivationen bag klimavenlige handlinger? Ja 42% 43% Nej 39% 42% Ved ikke 16% 18% Figur 3.3.1: Svarfordelingen på spørgsmålet: Har du inden for de seneste tre år gjort noget med det primære formål at reducere dit eget bidrag til den globale udledning af drivhusgasser? Primært økonomiske hensyn 58% 63% Primært miljøhensyn 17% Ingen af disse 18% 2 Figur 3.3.2: Svarfordelingen på spørgsmålet: Hvis du har efterisoleret din bolig, købt lavenergi hvidevarer, brugt mere kollektiv transport, købt en mere klimavenlig bil, undgået brug af standby strøm m.v., hvad er da den primære årsag? 20

21 3.4. Hvad har du gjort for at mindske udslippet af drivhusgasser? Udskiftet glødepærer med sparepærer Sorteret affald Købt A-mærkede hårde hvidevarer Altid slukket for computer og/eller tv Haft mindre madspild Taget cyklen og den kollektive trafik Taget kortere bade Købt færre materielle goder Udskiftet vinduer i boligen Brugt varige forbrugsgoder længere inden kassering Købt flere genbrugsvarer Forsøgt at købe klimavenlige varer i hverdagen Efterisoleret boligen Skiftet bilen ud med klimavenlig model Skåret markant ned i forbruget af kød Fløjet mindre Brugt flere penge på kultur, oplevelser og service Udskiftet oliefyret med klimavenlig opvarmning Investeret i klimavenlige projekter Købt og destrueret klimakvoter Ingen af ovenstående 14% 13% 7% 9% 0% 1% 0% 1% 39% 39% 37% 37% 30% 30% 30% 30% 29% 28% 24% 2 28% 22% 21% 67% 6 67% 68% 58% 66% 57% 62% 83% 8 Figur 3.4: Svarfordeling på spørgsmålet Hvilke af følgende ting har du inden for de seneste tre år gjort for at mindske dit eget bidrag til den globale udledning af drivhusgasser? (Gerne flere svar). Kun besvaret af de 824 personer, der har svaret ja i figur

22 3.5. Hvilke tiltag tror du betyder mest for danskernes personlige udslip af drivhusgasser? Spare på elforbruget i hjemmet Tage cyklen og bruge kollektiv transport Energirenovere boligen Skifte bilen ud med klimavenlig model 42% 39% 41% 39% 44% 38% 39% 51% Smide mindre mad ud Sortere affaldet Flyve mindre Bruge ting længere Investere i klimavenlige projekter 13% 33% 31% 30% 33% 29% 24% 24% 21% Spise mindre kød Købe miljømærkede varer Bruge klimavenlige byggematerialer Købe færre materialle forbrugsgoder Bruge mindre vand Købe flere genbrugsvarer 1 17% 17% 16% 14% 14% 11% 13% 1 13% 11% Bruge flere penge på kultur, oplevelser og service Købe og destruere klimakvoter Ingen af ovenstående 2% 3% 1% 1% 2% 2% Ved ikke 8% Figur 3.5: Svarfordeling på spørgsmålet Hvilke af følgende tiltag tror du ville betyde den største reduktion af danskernes udledning af drivhusgasser? (Max. fem svar) 22

Klimabarometeret 2015

Klimabarometeret 2015 Klimabarometeret CONCITOs klimabarometer har siden afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

Klimabarometeret December 2012

Klimabarometeret December 2012 Klimabarometeret December 2012 14. december 2012 RAPPORT Et stort flertal af danskerne er bekymrede over klimaforandringerne og anerkender, at den globale opvarmning er reel, at den er menneskeskabt, og

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Færre vil give en hånd til Afrika

Færre vil give en hånd til Afrika Færre vil give en hånd til Afrika Næsten hver tredje synes Danmark giver for meget i ulandsbistand i 2005 var det kun hver sjette. Skepsissen skyldes mistillid til støttens virkning og hensynet til den

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet - Energiforlig

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet - Energiforlig Klima-, Energi- og Bygningsministeriet - Energiforlig Juni 2012 Analyse Danmark A/S - Frederiksberg Allé 17, baghuset - 1820 Frederiksberg C - Tlf.: 4333 1020 Om undersøgelsen Dataindsamlingsperiode: 31.5.2012-6.6.2012

Læs mere

SF er vælgernes reservehold

SF er vælgernes reservehold SF er vælgernes reservehold Hvis vælgerne skulle på et andet parti end deres foretrukne, ville flest 14 procent - vælge SF. Alle SF s potentielle r kommer fra partier i rød blok (R, S og EL). 12 procent

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Renoveringsmilliard spildt

Renoveringsmilliard spildt Renoveringsmilliard spildt Halvdelen af renoveringspuljens 1,5 mia. kr. skaber ikke job. Boligejerne, hvoraf flertallet er velstillet, ville alligevel have gjort og betalt arbejdet. Puljen skabte 1.500

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd De rigeste flygter fra den offentlige velfærd Danskere som tjener over 50.000 om måneden fravælger i stigende grad offentlige tilbud som skoler og hospitaler til fordel for private. Samtidig svinder deres

Læs mere

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Danske chefer ansætter venner og familie

Danske chefer ansætter venner og familie Danske chefer ansætter venner og familie Nepotisme trives på danske arbejdspladser hver ottende har oplevet at en chef ansatte en ven eller familiemedlem og hver femte har set en kollega gøre det samme.

Læs mere

Regeringens plan truer fagforeningers medlemstal

Regeringens plan truer fagforeningers medlemstal Regeringens plan truer fagforeningers medlemstal Hvert femte LO-medlem vil sandsynligvis eller helt sikkert skifte til en billigere fagforening grundet VKO s genopretningspakke, som sætter loft over fradrag

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt

Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt Fedme påfører samfundet store udgifter, så samfundet har ret til at blande sig i den enkeltes vægt, mener 55 % af danskerne. Tre ud af fire siger også ok

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat

Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat Islamisk Stats fremfærd i Irak er den katastrofe/konflikt danskerne anser for at være mest alvorlig. Herefter følger ebolas udbredelse i Afrika

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17. Stikprøve: Antal respondenter: Dataindsamlingsperiode: Vægtning: Om læsning af tabellerne:

For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17. Stikprøve: Antal respondenter: Dataindsamlingsperiode: Vægtning: Om læsning af tabellerne: For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17 Stikprøve: Udtrukket blandt 16+ årige i DK Panelet Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I Mrs. 11 procent Effekten af Lene Espersen som formand for de konservative er begrænset udenfor V og K s egen vælgerskare. Og her er opbakningen til hende som eventuel ny statsminister halveret på 3 måneder.

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Energi 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som repræsenterer et minibillede af befolkningen i kommunen. 1.350 respondenter

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Danskerne elsker Obama

Danskerne elsker Obama Danskerne elsker Obama Danskernes forventer meget af USA s nyvalgte præsident Barack Obama. To ud af tre forventer at han vil gøre verden fredeligere, forbedre forholdet mellem Europa og USA og mellem

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Gallup om placering af asylcenter

Gallup om placering af asylcenter TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Danskernes holdning til klimaforandringer og forsikring

Danskernes holdning til klimaforandringer og forsikring MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Danskernes holdning til klimaforandringer og Astrid K. Rasmussen Amaliegade 1 1256 København K Telefon 33 43 55 www. ogpension.dk

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

Undersøgelse om danskernes mobilvaner t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Danskerne er mere korrupte end vi tror

Danskerne er mere korrupte end vi tror Danskerne er mere korrupte end vi tror Korruption og embedsmisbrug i Danmark mere udbredt end hidtil antaget - hver ottende har oplevet bestikkelse på arbejdspladsen og hver femte har set en kollega misbruge

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Krydstabeller Thorning, side 1/23

Krydstabeller Thorning, side 1/23 Krydstabeller, 25. 27. juni 2012 MEGAFON/TV 2 Nyhederne/Politiken Thorning, 1.030 respondenter 04. Regeringen med Helle 03. Hvad stemte du på ved folketingsvalget den 15. september 2011? A. Socialdemo

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Danskerne stoler ikke på eliten

Danskerne stoler ikke på eliten Danskerne stoler ikke på eliten Næsten 60 % af danskerne tror at korruptionen er størst i blandt politikere, direktører i det private og embedsmænd i det offentlige. ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET

Læs mere

Partiledernes troværdighed

Partiledernes troværdighed Radius Kommunikation Partiledernes troværdighed Faktaark Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation

Læs mere

Blå blok er mest til mænd

Blå blok er mest til mænd Blå blok er mest til mænd rne flygter fra blå blok. Siden sidste valg i 2007 er den kvindelige vælgerandel hos de borgerlige partier svundet fra 42 til 38 procent, viser undersøgelse foretaget af Analyse

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Lars Løkke kan halvere Venstre

Lars Løkke kan halvere Venstre Lars Løkke kan halvere Venstre Kun hver fjerde vælger forventer, at Anders Fogh Rasmussen står i spidsen for Venstre ved næste Folketingsvalg. Hvis kronprins Lars Løkke Rasmussen overtager, vil kun hver

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Eniro Danmark Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 30-04-2012 Indhold 1. Baggrund og metode... 2 2. Centrale fund... 3 3.1. Produktsøgning og søgetjenester/-maskiner... 3 2.2 Køb af produkter...

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015 t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds

Læs mere

Kommunalvalg om folkeskole og ældrepleje

Kommunalvalg om folkeskole og ældrepleje Kommunalvalg om folkeskole og ældrepleje Ældrepleje og folkeskole har stor/meget stor betydning for, hvor 60 % af vælgerne vil sætte krydset ved kommunalvalget. Daginstitutioner betyder mindre og i bunden

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS P61584 Contents 1 Resultater 3 2 Usikkerhed og basestørrelser 7 2 1 Resultater Metode Feltperiode: Uge 49 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere. Metode: Webinterviews - GallupForum Stikprøvestørrelse:

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949

Læs mere

Ledige afskyr kurser i jobsøgning

Ledige afskyr kurser i jobsøgning Ledige afskyr kurser i jobsøgning Kun 42 % ledige i aktivering hos private aktører betegner forløbet som godt og vil hellere uddannes. Ifølge ekspert og politikere har aktørerne økonomisk interesse i aktivering

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Danmarkspanel uge 47 2015. DIGNITY - Tortur

Danmarkspanel uge 47 2015. DIGNITY - Tortur Danmarkspanel uge 47 DIGNITY - Tortur Om analysen Vil du vide mere? Metode Undersøgelsen er foretaget i A&B Analyses Danmarkspanel. Panelet består af ca. 15.000 tilfældigt udvalgte danskere. Indsamling

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Lærernes troværdighed

Lærernes troværdighed Radius Kommunikation Lærernes troværdighed Befolkningsanalyse 08.04.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation

Læs mere