Rum til børn har ikke optaget mange spalter i den danske arkitekturhistorie, bortset fra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rum til børn har ikke optaget mange spalter i den danske arkitekturhistorie, bortset fra"

Transkript

1 Barndom og arkitektur. Rum til danske børn gennem 300 år Ning de Coninck Smith Danmarks pædagogiske universitetsskole Aarhus Universitet Rum til børn har ikke optaget mange spalter i den danske arkitekturhistorie, bortset fra skolebyggeriet. Forklaringen er formentlig den, at børnehjem, vuggestuer, børnehaver og legepladser har karakter af enkel hverdagsarkitektur, hvor økonomi og funktionalitet har udgjort de afgørende parametre. Hertil kommer, at rum som hospitaler og sanatorier ikke i udgangspunktet adskiller sig markant fra byggeri til voksne, mens atter andre, som børneværelset eller legepladsen forekommer at være druknet i interessen for boligbyggeriet som sådan. Denne oversete status er imidlertid ikke ensbetydende med, at rummene er betydningsløse, snarere tværtimod. Men det kræver en sans for at indskrive arkitektur i langt større fortællinger om samfund, byplanlægning og barndom at kunne se det og finde det interessant. Et langt og raskt blik bagud Rent historisk er skolen som bygningstype ældst, efterfulgt af opdragelsesanstalter og børnehjem. Først senere kom asyler for småbørn og børnehaver til. Fra spredte tilløb i 15 og 1600 tallet, vokser antallet af byggerier og rum til børn op igennem 1700 og 1800 tallet. Men ikke nok med at væksten var kvantitativ, den var også kvalitativ, og byggeriet blev stadig mere specialiseret. Ved indgangen til det 20. århundrede fandtes et forgrenet net, som også bestod af hospitaler, sanatorier, feriekolonier, fritidshjem og legepladser foruden en række specialinstitutioner for børn med forskellige grader af funktionsnedsættelser. Nettet er blevet stadig mere finmasket, og børn har siden 1950 erne fået egne værelser i familiens regi. Det var førhen forbeholdt børn i velstående familier, hvor det heller ikke var ualmindeligt, at hjemmet havde sin egen skolestue. I de samme år slog børnebibliotekernes deres navn fast, som vigtige rum, der skulle værne børn mod massekulturens læs tegneserier og tv ødelæggende indflydelse. Da det blev for passivt og 1

2 pænt og ungerne så ud til at svigte bogen, dukkede børnekulturhusene op i løbet af 1990 erne. Her kan børn tegne, male, klæde sig ud og spille teater efter alle kunstens regler, hvis ikke de som i det nye Maritime ungdomshus på Amager fra midten af 00 erne formodes at gøre havet til deres legeplads. Denne langstrakte og differentierede udvikling i børns rum ændrer ikke ved, at skolen, opdragelseshjemmet/børnehjemmet og asylet har været typedannende. De tre institutionstyper har flere overlappende træk, men alligevel giver det god mening at hævde, at med skolen blev der skabt rum til læring, med opdragelsesanstalten og børnehjemmet særlige rum til omsorg og opdragelse, og med asylerne og senere børnehaverne rum til leg. Tradition og fornyelse I min fremstilling af 300 års rum til børn spiller det ældste byggeri en tilbagetrukken rolle. Vægten er lagt på det 20. århundrede. Det skyldes helt enkelt, at selvom der har været opført huse til børn igennem mange århundreder, fra 1600 tallets vajsenhuse, 1700 tallets rytterskoler til 1800 tallets skoler, asyler, hospitaler, sanatorier, børnehjem, opdragelses og åndssvageanstalter er størstedelen af bygningsmassen knyttet til velfærdsstatens udvikling fra 1930 erne og fremefter. Mange arkitektoniske forandringer og fornyelser, betinget af skiftende tider og ændrede syn på børn er indtruffet undervejs. Fra det var hygiejniske, lægevidenskabelige og disciplinære hensyn, som dominerede frem til omkring 2. Verdenskrig, til det efterfølgende og i stigende grad har været pædagogiske og psykologiske forståelser af børns vækst og udvikling, der har sat dagsordenen. Det kønsopdelte univers, som karakteriserede det ældre byggeri til børn er forsvundet, mens andre opdelinger er kommet til, betinget af nye diagnostiske og differentierende metoder. Uanset disse skift findes der dilemmaer og udfordringer, som er gået igen på langs af historien. Skal der bygges stort eller småt, hvor personligt og hjemligt kan det være, når det drejer sig om offentlige bygninger, og findes der et særligt design til børn? Historien er aldrig længere væk, end man kan høre ekkoet af den. Institutionalisering og individualiseringen I dag er alle børns skolegang, omsorg og sundhed et offentligt anliggende, hvor dette ansvar tilbage i historien lå i familien eller var overladt til den private filantropi. Forbilledet for det 19. 2

3 århundredes institutionsbyggeri var det gode borgerhjem med moderen som det samlende midtpunkt. Både derfor men også af økonomiske grunde gav det god mening at opføre børnehjem i en velvoksen villastil og placere et børnehospital i en lejlighed. I dag er situationen en ganske anden. Den offentlige institutionalisering er forudsætningen for det 21. århundredes børneog familieliv, ligesom den også i stigende grad sætter rammerne om børns frie tid. Fremvæksten af det senmoderne samfund er endvidere blevet fulgt op af en øget individualisering. Disse sammensatte processer har haft betydning for formgivningen af børns rum. Der er blevet langt flere af dem, og den tidlige velfærdsstats standardiserede og kollektive løsninger er afløst af rum, der skal understøtte det enkelte barns udvikling, uanset om det gælder læring, omsorg eller leg. På historisk afstand var mellemkrigsårene en periode, hvor et moderne syn på børn som mennesker i egen ret med sorger og glæder begyndte at gøre sig gældende inden for det sociale byggeri. Børneværelset fik indpas, legepladserne rykkede frem i solen, og centralinstitutionerne blev indrettede med møbler i børnehøjde. Med 1950 ernes skolebyggeri og 1960 ernes typebørnehaver bredtes tankerne længere ud, ligesom et liv i leg og læring også blev normen inden for sær og børneforsorg. Meget tyder dog på, at byggeriet ofte var forud for sin tid, og at der kunne være langt fra ide til handling. Ved indgangen til det 21. århundrede barnets skala tilføjet nye dimensioner. Det handler nu ikke længere (kun)om at bygge i børnehøjde, men om at være på højde med børnene, når de i skolen bevæger sig hjemmevante rundt mellem fysiske og digitale universer, eller når børnene spontant finder sammen på tværs af vuggestuens og børnehavens aldersgrupper. Aktører og inspiration Disse forandringer kom ikke af sig selv, og at der har langt fra været tale om en velplanlagt udvikling fra start til slut. Mange ideer har krydset hinanden undervejs, nogle mere utopiske end andre, og det er således ikke kun legepladsen, som har udgjort et slags eksperimentarium for voksnes forestillinger om den gode barndom. Forrige århundredes pavillonskoler, et lægevidenskabeligt børnesamfund, er et eksempel fra skolens verden, ligesom Vangede børnehospital for evnesvage og psykotiske, der var tænkt som huse i menneskelige mål, men som alligevel havde svært ved at ryste anstaltspræget af sig, vidner om de høje og nogle gange alt for høje forventninger, der gennem tiderne har knyttet sig til, hvad rum kan gøre for børn. 3

4 I arbejdet med formgivningen af den moderne barndom har arkitekter, planlæggere og fremsynede pædagoger, læger og psykologer været centrale, og inspirationskilderne har været utallige. Man har lært af hinanden, rejst i Europa, i England og USA og i Norden, deltaget i kongresser og været i dialog med omverdenen. Et gennemgående og tankevækkende træk er den rolle, som Maria Montessoris sansebaserede pædagogik og forestillinger om det (vel)forberedte rum og dets betydning for barnets individuelle udvikling og læring har spillet. Som forbillede i mellemkrigsårene, som modtræk til de standardiserede løsninger i 1950 ernes debat om halvdagsbørnehaver og centralskoler og som en reference i 1990 ernes stort anlagte konkurrencer om fremtidens skoler og daginstitutioner. Lange linjer Børns rum er således langt fra ligegyldige, ej heller er de passive i barndommens historiske forandringer. De byder sig til, skaber betingelser og muligheder og dermed nye hverdagspraksisser, hvad enten det drejer sig om børns private eller offentlige liv. Denne forståelse løber som en rød tråd gennem bogens kapitler om rum til børns leg, deres læring, omsorg og sundhed. De over 260 historiske eksempler viser, at definitionen af barnets skala har ændret sig undervejs. I nutidens byggerier er det ikke længere kun hensynene til hygiejne, sol og frisk luft, eller selvstændighed og selvhjulpenhed, der skal indfries. Der stilles også krav om, at helt små børn skal kunne sætte sig spor i rummet. Den hierarkiske orden, som prægede de ældre byggerier, er afløst af en ny ordentlighed, karakteriseret af transparens, hybriditet og flydende overgange mellem inde og ude, oppe og nede, børn og voksnes rum. Rummenes funktioner bestemmes af brugerne, de er ikke i samme grad givne, som dengang enhver vidste, hvor inspektørens kontor lå. Op igennem historien har børns rum indgået i forskellige politiske og samfundsmæssige projekter. Nationalstatens oprustning på skolens område i anden halvdel af 1800 tallet resulterede eksempelvis i et omfattende og monumentalt skolebyggeri i byerne, og utallige mønstertegninger til skolerne på landet. I 1930 erne og især i årene efter 2. Verdenskrig fik udformningen af specifikke rum til børn fra centralinstitutioner til centralskoler, fra børneafdelinger til børnehjem, fra legeparker til skrammellegepladser, en helt særlig velfærdspolitisk og demokratisk betydning. Men også i vores egen tid, hvor børn og voksnes verdener har nærmet sig hinanden så meget, at 4

5 det (til tider) kan være svært at se forskel på deres respektive rum, hvis ikke det var for de klare farver og detaljer, som vinkevinduer og trapper med trin i forskellige højder, omgæres arkitektur til børn af store forventninger. Som en værdi i sig selv, et udtryk for samfundsmæssig rigdom og velstand og som en ny monumental modvægt til en individualiseret og digitaliseret børne og ungdomskultur. Socialiteten hænger på arkitekturen, med dens pladser, torve og trapper, der skal modvirke isolationen bag computeren, eller de mange nicher, kroge, vindueskarme, trappetrin og nye huleagtige møbler, hvor børn i daginstitutioner og skoler kan finde hinanden, ligesom legepladsernes mange installationer indbyder til fælles leg og fantasi. Siden Rousseaus Emile blev sendt alene i skoven i 1760 erne, har naturens natur fremstået som det ideelle rum om børns opvækst. Derfor skulle børn anbringes uden for byen på opdragelsesanstalter, sanatorier eller feriekolonier. Med den tiltagende urbanisering, rykkede naturen i begyndelsen af det 20. århundrede ind i byerne på legepladserne og i legeparker med sandkasser og soppesøer, der i nogen grad gav mindelser om en sommerdag ved stranden. Det var natur på byens præmisser, en forestilling, som stadig er fremherskende inden for meget byggeri til børn, hvor træ, græs på taget og enkle konstruktioner dominerer (også af økonomiske årsager). I de senere år, har dette paradigme i Danmark oplevet en ny fortolkning, således at byens natur og dermed byens former, som etagehuset, og byens materialer fra beton, over glas og stål til plastik og kunstgræs tages i anvendelse og udgør rammen for forestillingerne om den gode barndom. Udtrykket er råt, forstærket af stærke farver og (kunst)graffiti. I en globaliseret og digitaliseret verden hentes referencerne således ikke kun ude på landet, men i alverdens storbyer også når, det gælder byggeri til børn. Hverdagsarkitektur Arkitektur defineres i denne undersøgelse som formgivning af rum, således at bogens mere end 260 eksempler også omfatter den fysiske (by)planlægning, herunder placering og indretning af legepladser. Jeg læser rummene som materielle og selvstændige kilder til barndommens historie, og jeg er optaget af, hvordan skiftende tiders syn på den gode barndom er blevet formidlet og forhandlet i arkitekturen, og hvordan det til forskellige tid har givet mening at bygge til børn på forskellige måder. Rummene gør noget muligt, mens andet f.eks. leg på gaden i rendestenen bliver en u mulighed. Jeg betragter således børns rum med deres tilblivelseshistorier og brug som 5

6 selvstændige kilder, der kan sætte os på sporet af nye kapitler af barndommens formgivningshistorie. Min tilgang adskiller sig således fra en klassisk arkitekturhistorie, der vægter stil, (den kendte) arkitekt og æstetik, men også fra en pædagogisk interesse for børns rum. Denne interesse kan spores tilbage til 1800 tallets børnehavebevægelse. Først i det 20. århundrede blev den sat i system af den italienske læge Maria Montessori ( ). Hendes forståelse af det såkaldte for stemte rum blev af blivende betydning for dansk arkitektur til børn. Set med danske øjne har det især været inden for de sidste år, at engagementet i børns rum har manifesteret sig inden for den pædagogiske verden med en lang række bøger og antologier til følge. Denne litteratur karakteriseres af relevante praksisnære overvejelser omkring skabelsens af gode læringsmiljøer, ofte uden at relationen til byggeriets arkitektoniske kvaliteter endsige dets historiske og sociale vilkår tematiseres nærmere. Det er derfor hverken arkitektur eller pædagogik som sådant som er mit ærinde. Men sociomaterialitet, jeg vil nemlig tænke tanker gennem rum og mere specifikt er jeg optaget af at trække et komplekst sæt af tråde mellem arkitekturen, skiftende syn på børns opdragelse og uddannelse og de samfundsmæssige forandringer. En art arkitekturkultursociologi eller arkitekturkulturhistorie om man vil. Igennem bogens kapitler indskrives de forskellige rumtyper i en beretning om barndommens forvandlinger igennem de sidste 300 år fra et liv i arbejde til et liv i leg og læring. Undervejs er børns leve, bolig og sundhedsvilkår blevet markant forbedret, institutioner, skoler og børneværelser er blevet alle børns eje, mens oplevelses og forbrugskulturen på overgangen mellem det 20. og 21. århundrede bidrager til barndommens iscenesættelse. Greb og kulturarv Med afsæt i syv eksisterende rum har jeg valgt en metode, hvor forskellighed og perspektivskifte er det strukturerende princip. I nogle kapitler går jeg således på tværs af bygningstyperne, som i et kapitel om helbredelsens huse, hvor hospitaler står side om side med pavillonskoler, feriekolonier 6

7 og sanatorier, eller i kapitlet om barnet og byens plan, hvor børnene indskrives i den moderne byplanlægningshistorie. I andre kapitler er tilgangen arkæologisk, som når jeg afdækker legepladsens kulturhistorie. Og i atter andre er den værkhistorisk med fokus på en enkelt tegnestue og dens arbejde med udformning af rum til børn. Der findes formentlig ikke en befolkningsgruppe, der er bygget så mange forskellige huse til som til børn. I Danmark er der pt. omkring 1900 skoler, 7200 institutioner, plus et helt ukendt antal af forlystelsesparker, akvarier, zoologiske haver, svømmehaller og andre rum, som børn bruger, alene eller sammen med voksne samt et børneværelse i hvert eneste hjem (stor set). Lægger man hertil huse, som enten er nedrevet eller ombygget til andre formål, er der tale om mange, mange tusinder, og det siger sig selv, at repræsentativt udsnit ikke er muligt. Alene og sammen med bogens fotograf, Jens Bygholm, har jeg i stedet kørt og cyklet Danmark tyndt, og oplevet huse til børn i sol og blæst, regn og kulde og med den danske arkitekt Steen Eiler Rasmussens ord mærket hvordan de(n) (arkitekturen, ncs) er formet til løsning af bestemte opgaver og afstemt efter en tids hele opfattelse og livsrytme. Det er således rummenes evne til at udsige noget om tiden og ikke mindst om tidens syn på barnets skala, som har været bestemmende for udvælgelsen. Samtidig med at det har været vigtigt at få dækket samtlige rumtyper, der forbindes med børn også børneværelser, legetøjsbutikker, rutsjebaner og sandkasser. Fremstillingen har en overvægt på eksempler fra det Storkøbenhavnske område. Forklaringen herpå er todelt. For det første har adgangen til fagblade og aviser været lettere for aktører, som havde deres arbejdsliv her. De rum, de skabt, kan således lettere lokaliseres af eftertiden. For det andet har de sociale udfordringer været størst i storbyen, hvilket har resulteret i udformningen af mange forskelligartede rumlige løsninger, fra asyler til fritidshjem og internatskoler. For det tredje har betingelserne for at tænke nyt været bedre i den store by med synergi mellem forskellige faggrupper end i en mindre by eller på landet. Det er således ikke utænkeligt, at fremstillingen ville tage sig (noget) anderledes ud, hvis andre eksempler havde været valgt. Rum til børn er et produkt af mange sammensatte fortællinger, konflikter og forhandlinger. De forskellige greb og et illustrationsmateriale, som består af nutidige og historiske optagelser, understreger denne kompleksitet, og at arkitektur til børn og i al almindelighed er et resultat af 7

8 sociale og kulturelle processer. Det er her de forskellige holdninger til børn, deres udvikling og fysiske rammer kommer til udtryk, det er her barndomshistorien møder arkitekturhistorien. Denne fremstilling skal derfor læses som et nyt kapitel i den del af arkitektur og kulturhistorien, der er optaget af hverdagen og af relationerne mellem rum, mennesker og samfund. Den kan også ses som et indlæg i debatten om kultur og kanon, og om hvilke kriterier der skal lægges til grund, når kulturarven og i særlig grad velfærdsstatens skal defineres. Her udgør byggeri til børn et særligt, men overset og ubelyst tema, hvilket må undre, alene når man tager dets omfang i betragtning. I Danmark findes som nævnt godt 1900 skoler, 7200 institutioner og et ukendt antal døgninstitutioner og anbringelsessteder. De syner af meget i kommunernes og regionernes budgetter, men har hidtil ikke tynget, når kulturarven skulle forvaltes. Forhåbentlig rummer denne fremstilling en række overbevisende argumenter for, at tiden er inde til at ændre på dette forhold. For uddybning af ovenstående samt litteraturhenvisninger se: Barndom og arkitektur. Rum til danske børn gennem 300 år, Forlaget Klim,

Præsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen

Præsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen Præsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen Dorthe Filtenborg Sørensen, f. 1968, uddannet pædagog. Har igennem en lang årrække arbejdet med Norditaliensk pædagogik overført til dansk pædagogisk praksis,

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Børnekultur i bevægelse

Børnekultur i bevægelse 12 Børnekultur i bevægelse Tema I Lokale og Anlægsfonden skaber bedre rammer for børn og børnekulturel udfoldelse. Af vedtægterne fremgår det, at projekter, der inddrager børn skal tilgodeses. Vi er kommet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Generalforsamling 2010

Generalforsamling 2010 Generalforsamling 2010 Byens Netværk 24.03.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Boblerne sprudler allerede i glassene i caféen med den smukke havneudsigt hos Dansk Arkitektur Center, når vi for 15. gang

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

NYHEDSBREV. Dansk Pædagogisk Historisk Forening. DPHF Nyhedsbrev - november Kære medlemmer

NYHEDSBREV.  Dansk Pædagogisk Historisk Forening. DPHF Nyhedsbrev - november Kære medlemmer Dansk Pædagogisk Historisk Forening NYHEDSBREV Kære medlemmer www.paedhist.dk 1 Indhold 2 Velfærdsstatens bygninger - kort referat og fotos fra dagen 5 På sporet af barnets rum - hovedpunkterne af Ning

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

SFO- og fritidspædagogik

SFO- og fritidspædagogik SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Vuggestuen som læringsmiljø

Vuggestuen som læringsmiljø Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børn som medskabere af egen læring i rammer, de voksne har ansvar for. Sisse Oreskov

Børn som medskabere af egen læring i rammer, de voksne har ansvar for. Sisse Oreskov Børn som medskabere af egen læring i rammer, de voksne har ansvar for Kort præsentation Nikolaj Warming Pædagog Dagtilbud, SFO, børnehaveklasseleder og lærer Pædagogisk konsulent i Ministeriet Lektor UCSJ,

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Idéforslag til Kongsgaarden - Wonderland Design ApS - Hammer Odde 3-8210 Aarhus V - 30 70 30 84 - malou@wonderland-design.dk

Idéforslag til Kongsgaarden - Wonderland Design ApS - Hammer Odde 3-8210 Aarhus V - 30 70 30 84 - malou@wonderland-design.dk Tematiseret oplevelsesattraktion Julemandens Kongsgaard er en oplevelsesattraktion tematiseret i tråd med julens univers. Den indeholder museum, stor udendørs legeplads, indendørs legeland, arbejdende

Læs mere

Fortællinger og praksisværktøjer

Fortællinger og praksisværktøjer fordi forandring og forvandling handler om at se, hvad et andet menneske kan blive og ikke kun, hvad det er lige nu Et mentorkursus for dig, der vil skabe inklusion Fortællinger og praksisværktøjer - der

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense.

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Evalueringen er forberedt af Charlotte Jørgensen og DKK faggruppens undervisere.

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Værdibaseret tilgang. 02 (om os)

Værdibaseret tilgang. 02 (om os) Dialog skaber værdi 02 (om os) Værdibaseret tilgang Når du skal vælge en arkitekt til dit projekt, er tilliden afgørende. Fagligheden skal være i orden, kreativiteten skal blomstre, og det færdige resultat

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 6 3. BØRNEMILJØ 6

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 6 3. BØRNEMILJØ 6 LÆREPLANER 2014-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 6 3. BØRNEMILJØ 6 4. FOKUSPUNKTER FOR 2014-2015: INKLUSION MED FOKUS PÅ VENSKABER 8 2 af 9 1. INTRODUKTION

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Hvem er vi. En god start

Hvem er vi. En god start BØRNEHUSET BAVNEHØJ Velkommen til Børnehuset Bavnehøj Herluf Trolles Gade 6 8200 Aarhus N. tlf.: 20354620 Pædagogisk Leder: Jane Iversen kontakt mail: jai@aarhus.dk Hvem er vi Vi er en integreret institution

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP a r t s VELKOMMEN TIL! Målet med workshoppen: At kvalificere et læringsbegreb om

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Førskole Dalmose 2013

Førskole Dalmose 2013 S O R Ø K O M MU N E Førskole Dalmose Førskole Dalmose - er for alle kommende børnehaveklassebørn, og fungerer som overgang fra daginstitutionen til folkeskolen. Førskole Dalmose er et samarbejde mellem

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

O R A N G E R I E T 32263

O R A N G E R I E T 32263 ORANGERIET DEL 1 1 Gl.Holtegaard har, udover sin symmetriske pragt, utrolige smukke elementer der tildeler den kontrollede have sin unikke karakter. Haven, har med sin historiske reference fra senbarokken,

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Jamen vi har det da meget godt! Ja men er det godt nok? ANSVAR GLÆDE STOLTHED

Jamen vi har det da meget godt! Ja men er det godt nok? ANSVAR GLÆDE STOLTHED LANDsBYsLAND I velfærdssamfundets beruselse har ligegyldigheden fået et fast greb om den danske befolkning, alt imens klima-, infrastruktur- og forandringsudfordringerne står for døren. Det er i dag normen

Læs mere