Rum til børn har ikke optaget mange spalter i den danske arkitekturhistorie, bortset fra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rum til børn har ikke optaget mange spalter i den danske arkitekturhistorie, bortset fra"

Transkript

1 Barndom og arkitektur. Rum til danske børn gennem 300 år Ning de Coninck Smith Danmarks pædagogiske universitetsskole Aarhus Universitet Rum til børn har ikke optaget mange spalter i den danske arkitekturhistorie, bortset fra skolebyggeriet. Forklaringen er formentlig den, at børnehjem, vuggestuer, børnehaver og legepladser har karakter af enkel hverdagsarkitektur, hvor økonomi og funktionalitet har udgjort de afgørende parametre. Hertil kommer, at rum som hospitaler og sanatorier ikke i udgangspunktet adskiller sig markant fra byggeri til voksne, mens atter andre, som børneværelset eller legepladsen forekommer at være druknet i interessen for boligbyggeriet som sådan. Denne oversete status er imidlertid ikke ensbetydende med, at rummene er betydningsløse, snarere tværtimod. Men det kræver en sans for at indskrive arkitektur i langt større fortællinger om samfund, byplanlægning og barndom at kunne se det og finde det interessant. Et langt og raskt blik bagud Rent historisk er skolen som bygningstype ældst, efterfulgt af opdragelsesanstalter og børnehjem. Først senere kom asyler for småbørn og børnehaver til. Fra spredte tilløb i 15 og 1600 tallet, vokser antallet af byggerier og rum til børn op igennem 1700 og 1800 tallet. Men ikke nok med at væksten var kvantitativ, den var også kvalitativ, og byggeriet blev stadig mere specialiseret. Ved indgangen til det 20. århundrede fandtes et forgrenet net, som også bestod af hospitaler, sanatorier, feriekolonier, fritidshjem og legepladser foruden en række specialinstitutioner for børn med forskellige grader af funktionsnedsættelser. Nettet er blevet stadig mere finmasket, og børn har siden 1950 erne fået egne værelser i familiens regi. Det var førhen forbeholdt børn i velstående familier, hvor det heller ikke var ualmindeligt, at hjemmet havde sin egen skolestue. I de samme år slog børnebibliotekernes deres navn fast, som vigtige rum, der skulle værne børn mod massekulturens læs tegneserier og tv ødelæggende indflydelse. Da det blev for passivt og 1

2 pænt og ungerne så ud til at svigte bogen, dukkede børnekulturhusene op i løbet af 1990 erne. Her kan børn tegne, male, klæde sig ud og spille teater efter alle kunstens regler, hvis ikke de som i det nye Maritime ungdomshus på Amager fra midten af 00 erne formodes at gøre havet til deres legeplads. Denne langstrakte og differentierede udvikling i børns rum ændrer ikke ved, at skolen, opdragelseshjemmet/børnehjemmet og asylet har været typedannende. De tre institutionstyper har flere overlappende træk, men alligevel giver det god mening at hævde, at med skolen blev der skabt rum til læring, med opdragelsesanstalten og børnehjemmet særlige rum til omsorg og opdragelse, og med asylerne og senere børnehaverne rum til leg. Tradition og fornyelse I min fremstilling af 300 års rum til børn spiller det ældste byggeri en tilbagetrukken rolle. Vægten er lagt på det 20. århundrede. Det skyldes helt enkelt, at selvom der har været opført huse til børn igennem mange århundreder, fra 1600 tallets vajsenhuse, 1700 tallets rytterskoler til 1800 tallets skoler, asyler, hospitaler, sanatorier, børnehjem, opdragelses og åndssvageanstalter er størstedelen af bygningsmassen knyttet til velfærdsstatens udvikling fra 1930 erne og fremefter. Mange arkitektoniske forandringer og fornyelser, betinget af skiftende tider og ændrede syn på børn er indtruffet undervejs. Fra det var hygiejniske, lægevidenskabelige og disciplinære hensyn, som dominerede frem til omkring 2. Verdenskrig, til det efterfølgende og i stigende grad har været pædagogiske og psykologiske forståelser af børns vækst og udvikling, der har sat dagsordenen. Det kønsopdelte univers, som karakteriserede det ældre byggeri til børn er forsvundet, mens andre opdelinger er kommet til, betinget af nye diagnostiske og differentierende metoder. Uanset disse skift findes der dilemmaer og udfordringer, som er gået igen på langs af historien. Skal der bygges stort eller småt, hvor personligt og hjemligt kan det være, når det drejer sig om offentlige bygninger, og findes der et særligt design til børn? Historien er aldrig længere væk, end man kan høre ekkoet af den. Institutionalisering og individualiseringen I dag er alle børns skolegang, omsorg og sundhed et offentligt anliggende, hvor dette ansvar tilbage i historien lå i familien eller var overladt til den private filantropi. Forbilledet for det 19. 2

3 århundredes institutionsbyggeri var det gode borgerhjem med moderen som det samlende midtpunkt. Både derfor men også af økonomiske grunde gav det god mening at opføre børnehjem i en velvoksen villastil og placere et børnehospital i en lejlighed. I dag er situationen en ganske anden. Den offentlige institutionalisering er forudsætningen for det 21. århundredes børneog familieliv, ligesom den også i stigende grad sætter rammerne om børns frie tid. Fremvæksten af det senmoderne samfund er endvidere blevet fulgt op af en øget individualisering. Disse sammensatte processer har haft betydning for formgivningen af børns rum. Der er blevet langt flere af dem, og den tidlige velfærdsstats standardiserede og kollektive løsninger er afløst af rum, der skal understøtte det enkelte barns udvikling, uanset om det gælder læring, omsorg eller leg. På historisk afstand var mellemkrigsårene en periode, hvor et moderne syn på børn som mennesker i egen ret med sorger og glæder begyndte at gøre sig gældende inden for det sociale byggeri. Børneværelset fik indpas, legepladserne rykkede frem i solen, og centralinstitutionerne blev indrettede med møbler i børnehøjde. Med 1950 ernes skolebyggeri og 1960 ernes typebørnehaver bredtes tankerne længere ud, ligesom et liv i leg og læring også blev normen inden for sær og børneforsorg. Meget tyder dog på, at byggeriet ofte var forud for sin tid, og at der kunne være langt fra ide til handling. Ved indgangen til det 21. århundrede barnets skala tilføjet nye dimensioner. Det handler nu ikke længere (kun)om at bygge i børnehøjde, men om at være på højde med børnene, når de i skolen bevæger sig hjemmevante rundt mellem fysiske og digitale universer, eller når børnene spontant finder sammen på tværs af vuggestuens og børnehavens aldersgrupper. Aktører og inspiration Disse forandringer kom ikke af sig selv, og at der har langt fra været tale om en velplanlagt udvikling fra start til slut. Mange ideer har krydset hinanden undervejs, nogle mere utopiske end andre, og det er således ikke kun legepladsen, som har udgjort et slags eksperimentarium for voksnes forestillinger om den gode barndom. Forrige århundredes pavillonskoler, et lægevidenskabeligt børnesamfund, er et eksempel fra skolens verden, ligesom Vangede børnehospital for evnesvage og psykotiske, der var tænkt som huse i menneskelige mål, men som alligevel havde svært ved at ryste anstaltspræget af sig, vidner om de høje og nogle gange alt for høje forventninger, der gennem tiderne har knyttet sig til, hvad rum kan gøre for børn. 3

4 I arbejdet med formgivningen af den moderne barndom har arkitekter, planlæggere og fremsynede pædagoger, læger og psykologer været centrale, og inspirationskilderne har været utallige. Man har lært af hinanden, rejst i Europa, i England og USA og i Norden, deltaget i kongresser og været i dialog med omverdenen. Et gennemgående og tankevækkende træk er den rolle, som Maria Montessoris sansebaserede pædagogik og forestillinger om det (vel)forberedte rum og dets betydning for barnets individuelle udvikling og læring har spillet. Som forbillede i mellemkrigsårene, som modtræk til de standardiserede løsninger i 1950 ernes debat om halvdagsbørnehaver og centralskoler og som en reference i 1990 ernes stort anlagte konkurrencer om fremtidens skoler og daginstitutioner. Lange linjer Børns rum er således langt fra ligegyldige, ej heller er de passive i barndommens historiske forandringer. De byder sig til, skaber betingelser og muligheder og dermed nye hverdagspraksisser, hvad enten det drejer sig om børns private eller offentlige liv. Denne forståelse løber som en rød tråd gennem bogens kapitler om rum til børns leg, deres læring, omsorg og sundhed. De over 260 historiske eksempler viser, at definitionen af barnets skala har ændret sig undervejs. I nutidens byggerier er det ikke længere kun hensynene til hygiejne, sol og frisk luft, eller selvstændighed og selvhjulpenhed, der skal indfries. Der stilles også krav om, at helt små børn skal kunne sætte sig spor i rummet. Den hierarkiske orden, som prægede de ældre byggerier, er afløst af en ny ordentlighed, karakteriseret af transparens, hybriditet og flydende overgange mellem inde og ude, oppe og nede, børn og voksnes rum. Rummenes funktioner bestemmes af brugerne, de er ikke i samme grad givne, som dengang enhver vidste, hvor inspektørens kontor lå. Op igennem historien har børns rum indgået i forskellige politiske og samfundsmæssige projekter. Nationalstatens oprustning på skolens område i anden halvdel af 1800 tallet resulterede eksempelvis i et omfattende og monumentalt skolebyggeri i byerne, og utallige mønstertegninger til skolerne på landet. I 1930 erne og især i årene efter 2. Verdenskrig fik udformningen af specifikke rum til børn fra centralinstitutioner til centralskoler, fra børneafdelinger til børnehjem, fra legeparker til skrammellegepladser, en helt særlig velfærdspolitisk og demokratisk betydning. Men også i vores egen tid, hvor børn og voksnes verdener har nærmet sig hinanden så meget, at 4

5 det (til tider) kan være svært at se forskel på deres respektive rum, hvis ikke det var for de klare farver og detaljer, som vinkevinduer og trapper med trin i forskellige højder, omgæres arkitektur til børn af store forventninger. Som en værdi i sig selv, et udtryk for samfundsmæssig rigdom og velstand og som en ny monumental modvægt til en individualiseret og digitaliseret børne og ungdomskultur. Socialiteten hænger på arkitekturen, med dens pladser, torve og trapper, der skal modvirke isolationen bag computeren, eller de mange nicher, kroge, vindueskarme, trappetrin og nye huleagtige møbler, hvor børn i daginstitutioner og skoler kan finde hinanden, ligesom legepladsernes mange installationer indbyder til fælles leg og fantasi. Siden Rousseaus Emile blev sendt alene i skoven i 1760 erne, har naturens natur fremstået som det ideelle rum om børns opvækst. Derfor skulle børn anbringes uden for byen på opdragelsesanstalter, sanatorier eller feriekolonier. Med den tiltagende urbanisering, rykkede naturen i begyndelsen af det 20. århundrede ind i byerne på legepladserne og i legeparker med sandkasser og soppesøer, der i nogen grad gav mindelser om en sommerdag ved stranden. Det var natur på byens præmisser, en forestilling, som stadig er fremherskende inden for meget byggeri til børn, hvor træ, græs på taget og enkle konstruktioner dominerer (også af økonomiske årsager). I de senere år, har dette paradigme i Danmark oplevet en ny fortolkning, således at byens natur og dermed byens former, som etagehuset, og byens materialer fra beton, over glas og stål til plastik og kunstgræs tages i anvendelse og udgør rammen for forestillingerne om den gode barndom. Udtrykket er råt, forstærket af stærke farver og (kunst)graffiti. I en globaliseret og digitaliseret verden hentes referencerne således ikke kun ude på landet, men i alverdens storbyer også når, det gælder byggeri til børn. Hverdagsarkitektur Arkitektur defineres i denne undersøgelse som formgivning af rum, således at bogens mere end 260 eksempler også omfatter den fysiske (by)planlægning, herunder placering og indretning af legepladser. Jeg læser rummene som materielle og selvstændige kilder til barndommens historie, og jeg er optaget af, hvordan skiftende tiders syn på den gode barndom er blevet formidlet og forhandlet i arkitekturen, og hvordan det til forskellige tid har givet mening at bygge til børn på forskellige måder. Rummene gør noget muligt, mens andet f.eks. leg på gaden i rendestenen bliver en u mulighed. Jeg betragter således børns rum med deres tilblivelseshistorier og brug som 5

6 selvstændige kilder, der kan sætte os på sporet af nye kapitler af barndommens formgivningshistorie. Min tilgang adskiller sig således fra en klassisk arkitekturhistorie, der vægter stil, (den kendte) arkitekt og æstetik, men også fra en pædagogisk interesse for børns rum. Denne interesse kan spores tilbage til 1800 tallets børnehavebevægelse. Først i det 20. århundrede blev den sat i system af den italienske læge Maria Montessori ( ). Hendes forståelse af det såkaldte for stemte rum blev af blivende betydning for dansk arkitektur til børn. Set med danske øjne har det især været inden for de sidste år, at engagementet i børns rum har manifesteret sig inden for den pædagogiske verden med en lang række bøger og antologier til følge. Denne litteratur karakteriseres af relevante praksisnære overvejelser omkring skabelsens af gode læringsmiljøer, ofte uden at relationen til byggeriets arkitektoniske kvaliteter endsige dets historiske og sociale vilkår tematiseres nærmere. Det er derfor hverken arkitektur eller pædagogik som sådant som er mit ærinde. Men sociomaterialitet, jeg vil nemlig tænke tanker gennem rum og mere specifikt er jeg optaget af at trække et komplekst sæt af tråde mellem arkitekturen, skiftende syn på børns opdragelse og uddannelse og de samfundsmæssige forandringer. En art arkitekturkultursociologi eller arkitekturkulturhistorie om man vil. Igennem bogens kapitler indskrives de forskellige rumtyper i en beretning om barndommens forvandlinger igennem de sidste 300 år fra et liv i arbejde til et liv i leg og læring. Undervejs er børns leve, bolig og sundhedsvilkår blevet markant forbedret, institutioner, skoler og børneværelser er blevet alle børns eje, mens oplevelses og forbrugskulturen på overgangen mellem det 20. og 21. århundrede bidrager til barndommens iscenesættelse. Greb og kulturarv Med afsæt i syv eksisterende rum har jeg valgt en metode, hvor forskellighed og perspektivskifte er det strukturerende princip. I nogle kapitler går jeg således på tværs af bygningstyperne, som i et kapitel om helbredelsens huse, hvor hospitaler står side om side med pavillonskoler, feriekolonier 6

7 og sanatorier, eller i kapitlet om barnet og byens plan, hvor børnene indskrives i den moderne byplanlægningshistorie. I andre kapitler er tilgangen arkæologisk, som når jeg afdækker legepladsens kulturhistorie. Og i atter andre er den værkhistorisk med fokus på en enkelt tegnestue og dens arbejde med udformning af rum til børn. Der findes formentlig ikke en befolkningsgruppe, der er bygget så mange forskellige huse til som til børn. I Danmark er der pt. omkring 1900 skoler, 7200 institutioner, plus et helt ukendt antal af forlystelsesparker, akvarier, zoologiske haver, svømmehaller og andre rum, som børn bruger, alene eller sammen med voksne samt et børneværelse i hvert eneste hjem (stor set). Lægger man hertil huse, som enten er nedrevet eller ombygget til andre formål, er der tale om mange, mange tusinder, og det siger sig selv, at repræsentativt udsnit ikke er muligt. Alene og sammen med bogens fotograf, Jens Bygholm, har jeg i stedet kørt og cyklet Danmark tyndt, og oplevet huse til børn i sol og blæst, regn og kulde og med den danske arkitekt Steen Eiler Rasmussens ord mærket hvordan de(n) (arkitekturen, ncs) er formet til løsning af bestemte opgaver og afstemt efter en tids hele opfattelse og livsrytme. Det er således rummenes evne til at udsige noget om tiden og ikke mindst om tidens syn på barnets skala, som har været bestemmende for udvælgelsen. Samtidig med at det har været vigtigt at få dækket samtlige rumtyper, der forbindes med børn også børneværelser, legetøjsbutikker, rutsjebaner og sandkasser. Fremstillingen har en overvægt på eksempler fra det Storkøbenhavnske område. Forklaringen herpå er todelt. For det første har adgangen til fagblade og aviser været lettere for aktører, som havde deres arbejdsliv her. De rum, de skabt, kan således lettere lokaliseres af eftertiden. For det andet har de sociale udfordringer været størst i storbyen, hvilket har resulteret i udformningen af mange forskelligartede rumlige løsninger, fra asyler til fritidshjem og internatskoler. For det tredje har betingelserne for at tænke nyt været bedre i den store by med synergi mellem forskellige faggrupper end i en mindre by eller på landet. Det er således ikke utænkeligt, at fremstillingen ville tage sig (noget) anderledes ud, hvis andre eksempler havde været valgt. Rum til børn er et produkt af mange sammensatte fortællinger, konflikter og forhandlinger. De forskellige greb og et illustrationsmateriale, som består af nutidige og historiske optagelser, understreger denne kompleksitet, og at arkitektur til børn og i al almindelighed er et resultat af 7

8 sociale og kulturelle processer. Det er her de forskellige holdninger til børn, deres udvikling og fysiske rammer kommer til udtryk, det er her barndomshistorien møder arkitekturhistorien. Denne fremstilling skal derfor læses som et nyt kapitel i den del af arkitektur og kulturhistorien, der er optaget af hverdagen og af relationerne mellem rum, mennesker og samfund. Den kan også ses som et indlæg i debatten om kultur og kanon, og om hvilke kriterier der skal lægges til grund, når kulturarven og i særlig grad velfærdsstatens skal defineres. Her udgør byggeri til børn et særligt, men overset og ubelyst tema, hvilket må undre, alene når man tager dets omfang i betragtning. I Danmark findes som nævnt godt 1900 skoler, 7200 institutioner og et ukendt antal døgninstitutioner og anbringelsessteder. De syner af meget i kommunernes og regionernes budgetter, men har hidtil ikke tynget, når kulturarven skulle forvaltes. Forhåbentlig rummer denne fremstilling en række overbevisende argumenter for, at tiden er inde til at ændre på dette forhold. For uddybning af ovenstående samt litteraturhenvisninger se: Barndom og arkitektur. Rum til danske børn gennem 300 år, Forlaget Klim,

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2.3 2. Pædagogik... 2.4 3. Barneperspektiv og børnemiljø... 2.4 4. Voksenperspektiv og arbejdsmiljø... 2.5 5. Formidling... 2.6 6. Udearealer... 2.6 7. Børn med særlige

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Idéforslag til Kongsgaarden - Wonderland Design ApS - Hammer Odde 3-8210 Aarhus V - 30 70 30 84 - malou@wonderland-design.dk

Idéforslag til Kongsgaarden - Wonderland Design ApS - Hammer Odde 3-8210 Aarhus V - 30 70 30 84 - malou@wonderland-design.dk Tematiseret oplevelsesattraktion Julemandens Kongsgaard er en oplevelsesattraktion tematiseret i tråd med julens univers. Den indeholder museum, stor udendørs legeplads, indendørs legeland, arbejdende

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

SFO- og fritidspædagogik

SFO- og fritidspædagogik SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Mona Lisa Willads Petersen, Pæd. konsulent Karen Grøn, Museumsdirektør på Trapholt Kristine Karlshøj, Leder af Nicolai for Børn Eva Knutz, Phd på

Mona Lisa Willads Petersen, Pæd. konsulent Karen Grøn, Museumsdirektør på Trapholt Kristine Karlshøj, Leder af Nicolai for Børn Eva Knutz, Phd på Mona Lisa Willads Petersen, Pæd. konsulent Karen Grøn, Museumsdirektør på Trapholt Kristine Karlshøj, Leder af Nicolai for Børn Eva Knutz, Phd på Designskolen Kolding Lena Krogsgaard, Bachelor studerende

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Torsdag den 8. november kl. 9.30 til 16.00 på Gerlev Idrætshøjskole. De seneste år er opmærksomheden mod og interessen for leg - og især de fysiske

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

kvalitet til tiden siden1927

kvalitet til tiden siden1927 rulff Gje kvalitet til tiden siden1927 Gjerulff Velkommen til Gjerulff A/S Gjerulff A/S er et gammelt, velrenommeret og solidt Silkeborgfirma, der har leveret... Kvalitet til tiden lige siden starten i

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdomskultur Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Velkommen. til Jystrup Vuggestue

Velkommen. til Jystrup Vuggestue Afslutningsvis Er der det mindste I tænker eller undrer jer over, har I spørgsmål eller forslag, opfordres I til at tage en snak med os. I kan altid komme til en af os; der er oftest kaffe på kanden, og

Læs mere

Jeg har arbejdet i dialog med

Jeg har arbejdet i dialog med Jeg har arbejdet i dialog med - stedets eksisterende udtryk. Særlig stjernerne rammer noget formelt og æstetisk som findes overalt på stedet, nemlig en klar materiale fornemmelse, materialerne er synlige

Læs mere

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Kære forældre! Jeres barn skal nu til at opleve livet i en børnehave. Barnet er måske vant til dagpleje eller vuggestue, og skal nu til

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Af Helle Fuglsang, fysioterapeut og naturvejleder, Ålborg Kommune Naturen som læringsmiljø og et aktivt friluftsliv er i fokus for børn

Læs mere

Altanens historie - En uvidenskabelig redegørelse

Altanens historie - En uvidenskabelig redegørelse 7 Altanens historie - En uvidenskabelig redegørelse Kogende tjære og skønjomfruer Det er ikke muligt at sætte årstal på altanens eller balkonens oprindelse. I de store befæstede bysamfund i Mellemøstens

Læs mere

Tønder kommunes kriterier for godkendelse af Kommunale dagplejere Dagtilbudslovens 21. stk. 2.

Tønder kommunes kriterier for godkendelse af Kommunale dagplejere Dagtilbudslovens 21. stk. 2. Tønder kommunes kriterier for godkendelse af Kommunale dagplejere Dagtilbudslovens 21. stk. 2. 21: Dagtilbud kan etableres i private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige miljø. 21 Stk. 2: Dagtilbud

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv

Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv DLO konference om vuggestuepædagogik Fredericia, oktober, 2014 Nogle forandringstræk 70 erne & 80 erne: 1.institutionalisering Kvantitativ udvikling:

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG KICK-OFF KONFERENCE Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG 1 KEND DIN SKOLE Det er et vigtigt udgangspunkt for enhver omdannelse at kende potentialer og udfordringer ved den konkrete skoles rumligheder,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014.

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014. Egedal kommune Tilsynsnotat Stenløse Skovbørnehave Tilsynet udført af dato 25. september 2014 Connie Niemeier Leder: Jeanette Larsen Daglig leder: Pædagog: Pædagog Tilsynsnotat, Side!1 Ved tilsynet vil

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Beskrivelse og udmøntningsforslag for et aldersintegreret 0-6 års tilbud i Varde Kommune

Beskrivelse og udmøntningsforslag for et aldersintegreret 0-6 års tilbud i Varde Kommune Dok 85261-14 Sag 14-3758 rikn/anbr Beskrivelse og udmøntningsforslag for et aldersintegreret 0-6 års tilbud i Varde Kommune Det foreliggende udmøntningsforslag indeholder beskrivelse af: Pædagogiske rammer

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Drømmen om et smukkere hus

Drømmen om et smukkere hus Drømmen om et smukkere hus 1 Vores kærlighed til træ har en forklaring Vores virksomhed har bygget trapper i det lille lokalsamfund Norsjö i Västerbottens siden 1923. Det er ret nemt at forstå, hvorfra

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere