HF Historie B 19/12/12 Af Rasmus Aabo Jørgensen. Hitlers Vej til Magten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HF Historie B 19/12/12 Af Rasmus Aabo Jørgensen. Hitlers Vej til Magten"

Transkript

1 Hitlers Vej til Magten 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Redegørelse Tyskland som republik Dolkestødslegenden Weimerforfatningen Versaillestraktaten Efterkrigstiden og dens økonomiske Kaos Analyse Nazismens grundideologi De 25 punkter NSDAPS begyndelse Socialisme og Nationalisme NSDAP og Hitlers Forvandling Diskussion Hitlers vej til magten Konklusion Abstract Litteraturliste

3 1. Indledning De to verdenskrige har om nogen haft en stor indflydelse på hvordan vore samfund er opbygget i dag. Man kan sige, at de politiske problematikker, man oplevede dengang, var med til og bestemme hvordan vi ser på politik i dag. Opgave formulering: Der ønskes en redegørelse for den politiske og økonomiske situation Tyskland befandt sig i efter 1.verdenskrig. I redegørelsen skal Dolkestødslegenden inddrages. Analyser med udgangspunkt i partiprogrammet de 25 punkter og den vedlagte tekst den nationalsocialistiske ideologi og diskuter årsagerne til, at Hitler kom til magten. Jeg vil ganske kort redegøre for Tysklands situation lige efter 1,verdenskrig. Derefter vil jeg redegøre for det politiske kaos, som Tyskland oplevede umiddelbart efter 1. verdenskrig. Herefter vil jeg inddrage den økonomiske situation som Tyskland og dets folk oplevede i efterkrigstiden. I min analyse vil jeg kigge på NSDAP s partiprogram. Hvor jeg vil analyser dets 25 punkter, og dermed drage paralleller til Otto Dietrich tekst. Slutteligt vil jeg diskutere Hitlers vej til magten. Hvad var udslagsgivende for at han kom til magten? Hvilke unikke egenskaber var Hitler i besiddelse af? og vil det hele kunne ske igen? Dette er nogle af de spørgsmål som jeg vil diskutere, og prøve at besvare. 3

4 2. Redegørelse 2.1. Tyskland som republik Optimismen og selvsikkerheden i starten af 1. verdenskrig i 1914, var i 1918 erstattet med sorg og fortvivlelse, da tyskernes kapitulation var nær. Krigen havde været lang og udmattende, og det havde sat sit præg både hos soldaterne ved fronterne, og hos befolkningen i Tyskland. I slutningen af september i 1918 prøvede den tyske hærledelse, at få gennemført Wilsons 14 punkter 1. Tyskerne havde indset, at krigen var tabt, de så derfor muligheder for at indlede fredsforhandlinger med vestenmagterne. En våbenhvile kunne kun blive aktuel, hvis Tyskland indledte deres militære kapitulation. Den tyske kejser Wilhelm II ville ikke tillade dette, og beordrede derfor den tyske flåde til at angribe den engelske flåde. Dette skabte oprør hos både soldatere og arbejdere, som krævede at kejseren trådte af. I begyndelsen af november 1918 var situationen så tilspidset, at man frygtede udviklingen ville føre til et kommunistisk Tyskland. Socialdemokraterne krævede derfor, at Kejseren Wilhelm II skulle træde tilbage, ellers ville de trække sig ud af regeringen. Wilhelm II trådte tilbage og Tyskland blev udråbt til republik hele to gange. 2 Først fra rigsdagsbygningens balkon, derefter fra kejserslottets balkon Dolkestødslegenden Store dele af Tysklands befolkning havde svært ved at forstå, at man havde tabt krigen, da man havde hørt om alle sejrene, og samt det faktum, at krigsfronten befandt sig langt væk fra Tyskland. Mange tyskere troede på myten om, at Tyskland kunne have vundet krigen, hvis ikke den socialistiske regering havde indgået våbenhvile, og dermed dolket hæren i ryggen. Regeringen havde udover mangel på befolkningens tillid, også problemer med en meget skrantende økonomi, og oven i alt det havde de 10 millioner af hjemvendte soldater der stod uden arbejde. Alt dette resulterede i strejke, demonstrationer og væbnede optøjer. Kommunisterne gik til angreb mod socialdemokraterne, i kamp for et idealistisk Sovjet-Tyskland. Hæren og den daværende regering blev enige om, at kommunisterne måtte stoppes, det skabte uro i arbejderklassen, hvilket medførte den ophøjede kritik af regeringen. I januar 1919 blev kommunisterne under en arbejderdemonstration nedkæmpet, hvilket 1 Det Tredie Rige side 13 2 Det Tredie Rige side 15 4

5 fik kommunistlederen Karl Liebknecht, og Rosa Luxembourg dræbt Den tyske revolution var nu blevet afværget Weimerforfatningen Den 11. august 1919 var en ny forfatning sammensat, denne er bedre kendt som Weimarforfatningen. Den fastslog, at den udøvende magtbeføjelse lå hos rigspræsidenten, som skulle vælges over en 7 årig periode. Rigspræsidenten var en central figur i Weimarforfatningen, da det var ham, der udnævnte og afskedigede både rigskansleren og rigsregeringen. Vigtigst af alt havde han beføjelserne til at sætte hele forfatningen ud af kraft og lovgive ved hjælp af dekreter. For de almindelige tyskere var den demokratiske proces, som foregik i Weimar ikke til at forstå. De havde i en længere periode levet under en kejser, hvis ord var lov. De havde ikke nogen form for politisk indflydelse, og nu efter Weimarforfatningen, skulle folket nu inddrages i beslutninger om hvorledes landet skulle udvikle sig Versaillestraktaten Versaillestraktaten blev udarbejdet på slottet i Versailles. Alle parter var enige om, at det var Tyskland som bar skylden. Derfor blev det besluttet, at Tyskland skulle betale regningen for deres aktioner. Her så Frankrig en mulighed for at få revanche efter nederlaget i til Tyskland, hvor de mistede Alsace-Lorraine, som tyskerne skulle levere tilbage. Tyskerne blev pålagt en krigsskadeserstatning på 132 milliarder guldmark, da de blev holdt eneansvarlig for krigen. Dertil kom den tyske hær som skulle reduceres til mand. Den tyske flåde skulle begrænses, og grænselandet til Frankrig skulle demilitariseres. Den tyske delegation havde ingen ret til at ytre sig, men var tvunget til at acceptere betingelserne. Stort set alle tyskere mente, at dette var en uretfærdig dom. Folket ville gerne have ændret traktaten, 3 Det Tredje Rige side 18 4 Det Tredje Rige side

6 hvilket betød at nationalistiske og konservative grupper gik til angreb mod socialdemokraterne, som til sidst underskrev aftalen Efterkrigstiden og dens økonomiske Kaos Tiden efter krigens afslutning var præget af fattigdom, inflation, hungersnød og elendighed. Det var svært at få et arbejde, da krigen havde ødelagt Tysklands industri. På grund af inflationen, som opstod begrund af krigsomkostningerne, mistede mark en sin værdi og faldt til en femtedel i værdi, sammenlignet med værdien fra Dette gik hårdt udover middelklassen, som primært bestod af folk, som havde mulighed opsparing af deres hårdt tjente penge, derfor var tabet også stort, da disse penge blev nærmest ubrugelige. De mistede deres penge, og solgte mange af deres ting for at undvige hungersnøden som opstod begrund af manglende arbejde. Befolkningen udviklede en vrede mod systemet, man savnede de gode gamle dage under kejseren, hvor man mindedes propfyldte maver samt ro og orden. Det var svært for mange tyskere at begribe, at det egentlig var kejseren og generalerne, som var ansvarlig for krigen. Tyskernes økonomiske situation var præget af krigsomkostninger, samt krigsskadebetalingerne, som tyskerne blev pålagt sig efter krigens slutning. Selve krigen var blevet finansieret af lån og for at betale disse tilbage, øgedes skatten hos befolkningen. Heri øgede man udstedelsen af pengesedler, for at finansiere lånene, som blev mindre værd. Dernæst blev man pådraget krigsskadebetalinger som blev bestemt i Versailles. Tyskerne havde tænkt sig at øge landets eksport for at finansiere tilbagebetalingerne. Dette var med til at sænke eksporten i andre lande, da tyskerne havde formindsket priserne til mikro størrelse. Til sidst indså man, at det ikke var muligt at finansierere det via eksport, hvorved det blev besluttet at betale det med pengeudstedelser. Dette betød at mark en svandt ind til det rene ingenting og til sidst fik tyskerne til at stoppe betalingerne. 6 5 Det Tredje Rige side Det tredie rige side

7 3. Analyse 3.1. Nazismens grundideologi Nazismen er en holdning og en politisk overbevisning, som mennesker kan have. Den er skabt af flere forskellige elementer som f.eks. racismen og fascismen. 7 Nazismen, også kaldet nationalsocialisme, er en imitator af en anden totalitær ideologi; fascismen. Hvis man er tilhænger af en af disse ideologier, er målet, at opbygge en totalitær stat. Hvor staten er altdominerende og derved sidder på alle menneskelige aktiviteter, såvel private som offentlige. Nazismens grundideologier kan opdeles i fire grundlæggende dele I. Samle folket om et højere mål, som senere viste sig at blivejødeudryddelsen II. Skabe en racerenhed i den ariske race og derfor jødeudryddelsen. III. Afskaffelse af demokratiet og indførelse af en totalitær stat. IV. Genoprette storriget Tyskland, hvor alle statsborgere skulle bo. Det er ud fra disse ideologier, at selve NSDAP, som står for Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, partiprogram 8 er blevet grundlagt og udbedret, hvilket tydeligt bærer præg af de fire grundideologier. NSDAP s partiprogram også kaldet 25 punkts programmet. Disse 25 punkter bærer meget tydligt præg af nazismens politiske og filosofiske ideer, som kan spores tilbage til de fire ovenstående punkter. 7 Det Tredie Rige Side 27 8 Mellemkrigstiden og anden verdenskrig side

8 3.2. De 25 punkter Da de 25 punkter blev lavet, havde man som udgangspunkt nogle mål og idealer som skulle opnås. En totalitær stat, samling af folket, racerenhed og genoprettelse af Tysklands storhed. Jeg har inddelt de 25 punkter, ind i 4 grundideologier samt valgløfter. Tabel 1 Opdeling af punkterne Grundideologier Punkter Samling om et højere mål: 2, 7, 6, 10, 18 Racerenhed: 4, 5, 6, 7, 8, 24 Totalitær stat: 14, 19, 23, 25 Genoprettelse af et Stortyskland 1, 3, 22 Valgløfter: 9, 11, 12, 15, 16, 17, 20 Ved at inddele de 25 punkter ind i fem grupper, kan der skabes et overblik over ideologierne NSDAPS begyndelse Efter slutningen af 1.verdenskrig, var Tyskland i en økonomisk katastrofe. Det gik hårdt udover mange tyskeres arbejdspladser, hvor de fleste af disse hovedsageligt svarede igen med at beskylde den daværende regering for forræderi. Mellemklassen tænkte på sig selv, mens partierne gav dem en masse løfter. Der skete ikke noget, folket savnede handling ovenpå løfterne. Hvis der kigges på statistikken i bilag 2, ser man klart hvor meget, antallet af medlemmer i de forskellige partier springer fra år til år. hvilket må være en indikation for, at vælgerne ikke fik, hvad de blev lovet af de respektive partier. Det eneste parti som lå nogenlunde stabilt hele vejen igennem, har været SPD,som står for Sozialdemokratische Partei Deutschlands, der også sad i regeringen indtil NSDAP overtog magten i Indtil da havde man opbygget en organisation, som kunne sprede propaganda til middelklassen, via SA, som står for Sturmabteilung, og avisen Völkischer Beobachter 9, som var med til at gøre partiets politik kendt blandt befolkningen. Der blev lagt megen vægt på partiets 25 punkter. Disse mange valgløfter var fordelagtige for vælgerne. F.eks. siger punkt 11 i partiprogrammet følgende At indkomster uden arbejde og indsats 9 Det Tredie Rige side

9 bringes til ophør, at renteslaveriet brydes.. 10 eller punkt 20 For at gøre det muligt for enhver dygtig og flittig tysker at erhverve sig højere uddannelse og derved at rykke ind i en ledende stilling må staten drage omsorg for, at hele folkeuddannelsesapparatet udvides væsentligt. Studieplanerne ved samtlige læreanstalter skal tilpasses det praktiske livs krav. Så snart børnene begynder at fatte de, må skolen tilstræbe, at de får forståelse af statstanken(samfundslære). Vi kræver, at fattige forældres børn, der viser specielle anlæg, bliver uddannet på statens bekostning uden hensyntagen til forældrenes stand og erhverv 11 Disse løfter var noget, der kunne få tyskerne til at drømme, da regeringen ikke var i den ideelle økonomiske situation der var bare ikke penge til det. Som så mange andre partier, både i dag og den gang, opstiller man nogle grundideologier for partiet, som skal lokke sofavælgere 12 eller medlemmer med samme tanke til. Udover at give valgløfter til middelklassen, brugte man også dolkestødslegenden som propaganda til at vinde medlemmer over til sig. Dette er for mig tydligt, hvis man læser punkt 2 i partiprogrammet. Vi kræver, at det tyske folk bliver ligeberettiget med andre nationer, og at fredstraktaterne fra Versailles og St. Germain annulleres. Ved at køre på statsborgernes foragt over regeringens forræderi, fås et våben som de andre partier ikke havde, idet NSDAP først blev oprettet efter disse hændelser i Det var derfor et stort våben i bestræbelse efter både medlemmer og valgstemmer. Det handlede om at øge populariteten af partiet hos folket, og det bærer partiprogrammet også præg af. Det gik også fremragende for partiet indtil Hitler blev fængset for landsforræderi efter ølstuekuppet, 13 som han afsonede fra 1923 til Som man kan udlede af dette og antallet af medlemmer i rigsdagen 14, så var det en stor mavepuster for partiet. Man mistede omkring partimedlemmer 15, så man kan virkelig godt se og forstå, at Hitler havde en meget stor betydning for partiet. 10 Bilag 1 11 Bilag 1 12 Wikipedia - sofavælgere 13 Det Tredie Rige side Billag 2 15 Det Tredie Rige side 29 9

10 Socialisme og Nationalisme Kigger man lidt nærmere på de 25 punkter og sammenligner dem med de nationalistiske og de Socialistiske idealer. Så er der standpunkter som man kan finde hos højre- såvel som venstre orienterede partier. Hele NSDAP s partiprogram består af sammenkogte ideologier, som der er blevet lånt hist og pist. Socialisme betegnes som en ideologi, hvor man går ind for lighed og solidaritet mellem alle. 16 Nationalisme går ind for bevarelse af den faktor som kendetegner det pågældende land. Det kan være sprog, kultur og etniske baggrund. Her er vi i to vidt forskellige politiske ideologier, som kommer til udtryk i programmet. Med fokus på hvilke betydninger de to ideologier har, kan der kigges på hvor mange punkter, der hører ind under disse to begrebsapparater. Der er flere punkter, derfor vil jeg nøjes med at nævne et par stykker, og udlede fra det. Nationalismen: punkt 8 Enhver yderligere indvandring af ikke-tyskere bør forhindres. Vi kræver, at alle ikke tyskere, som er indvandret i Tyskland efter den 2. august 1914, straks skal tvinges til at forlade riget. I dette tilfælde er der tale om beskyttelse af den germanske race, i og med der ville blive tyndet ud i den, da man anser jøder som en svagere race. Dette er en helt anden snak, og ikke relevant for denne opgave. Punkt 19. Vi kræver, at romerretten, som står i den materialistiske verdensordens tjeneste, erstattes af et retssystem bygget på tyske principper. Her har vi et glimrende eksempel på at man gerne vil bevare de kulturelle holdninger som landet har, i stedet for at lade sig påvirke af gamle dyder, som man brugte i Romerriget. Socialismen: punkt 20. For at gøre det muligt for enhver dygtig og flittig tysker at erhverve sig højere uddannelse og derved at rykke ind i en ledende stilling må staten drage omsorg for, at hele folkeuddannelsesapparatet udvides væsentligt. Studieplanerne ved samtlige læreanstalter skal tilpasses det praktiske livs krav. Så snart børnene begynder at fatte de, må skolen tilstræbe, at de får forståelse af statstanken(samfundslære). Vi kræver, at fattige forældres børn, der viser specielle anlæg, bliver uddannet på statens bekostning uden hensyntagen til forældrenes stand og erhverv 17. I dette punkt er der tale om uddannelser uanset status i samfundet, så vidt at de viser tegn på specielle egenskaber. Dette er socialistisk i og med, at man prøver på og ophæve samfundets normer og gøre folk mere lige. Punkt 24. Vi kræver frihed for alle religiøse bekendelser i staten, for så vidt de ikke rummer en fare for denne eller virker anstødelig mod den germanske races opfattelse af 16 Leksikon - Socialisme 17 Bilag 1 10

11 sædelighed og moral. Partiet som sådan repræsenterer et positivt og kristent standpunkt uden religiøs henseende at binde sig til en bestemt bekendelse. Det bekæmper den jødisk-materialistiske ånd i og uden for os og er overbevist om, at vort folk kun varigt kan komme sig indefra på dette grundlag: Det almene vel er vigtigere end enkeltpersoners vel 18,Her gives frihed til at vælge mellem forskellige trosretninger, såfremt det ingen indflydelse har på den ariske race i Tyskland. Spørgsmålet er så om hvorvidt de egentlig havde frihed til og vælge? Da Hitler kom til magten kunne dette punkt være årsagen til at man forfulgte jøder, homoseksuelle og sigøjner, for hvis man anså dem som en lille smule anderledes, så var man en trussel mod racen. Altså, der under dette punkt ikke plads til alsidighed og individualitet. Det er for mig tydligt at partiet er mere nationalistisk, end den er socialistisk. Mængden af de nationalistiske holdninger er overvældende i forhold til de socialistiske. Man kunne tolke det som, at de socialistiske værdier er blevet sat ind i programmet, netop for at appellerer til middelklassen, som allerede på daværende tidspunkt hørte ind under et socialt demokratisk styre NSDAP og Hitlers Forvandling Med de nationalsocialistiske ideologier i baggrunden, har vi nu en ide om hvad deres formål er. Jeg vil derfor inddrage den vedlagte kilde Med Hitler til magten, og perspektivere begreberne til den. Otto Dietrich 19 skrev efter valgsejren 1933 en bog om Hitler. Denne perspektivering er baseret på et uddrag fra denne bog. Hele uddraget er bygget på tanker og beskrivelser, som forklarer, at de ideer og mål man havde ved partiets oprindelse, nu er blevet til virkelighed. Det er stadig under udvikling, og på vej til det Stortyskland man gerne vil se, og det kan kun ske under den nationalsocialistiske bevægelse. Dette ses her Næppe nogen Sinde tidligere har de vist sig som skabende Elementer og Væsensudtryk for et folk i en saadan Klarhed og Renhed som i den nationalsocialistiske Bevægelse, i dens gigantiske Kamp for den tyske Nations Genrejsning. (Afsnit 9, Linje 7-12). Derefter lægger man meget vægt på, at Hitler er manden der står bag det hele. At han er tanken og drivkraften bag alt i partiet, hvilket skaber et frelserbillede for folket. Uden ham ville Tyskland ikke være Tyskland, men uden Tyskland ville Hitler ikke være Hitler. Han har gjort folket til en enkelt enhed, en stor organisme der i fællesskab arbejder hen mod et mål. 18 Bilag 1 19 Den store danske Otto Dietrich 11

12 Partiets nationalistiske holdning omkring fremmed politik kommer desuden til syne ved følgende sætning. Det tredje Rige er blevet til virkelighed. Det staar paa sit fundament. Det hviler paa den nordiske Races uforgængelige værdier og i Dybet af den tyske sjæl. Det er sammenvokset med de naturlige Rødder af tysk Art og tysk væsen.(afsnit 7, Linje 1-6) Dette peger i en retning af, at Hitler nu har inkorporeret hadet mod jøderne, og samlet dem, om et højere mål. Racerenheden blev mere og mere aktuelt for Hitler, desto tættere han kom på magten. Sammenligner man med starten af hans karriere, var det ikke et ligeså stort et diskussions emne. Der lagde man f.eks. mere vægt på debatter, som Versailles traktaten eller dolkestødslegenden. Folket elsker deres fører, der er ingen tvivl om, at han har formået at fremstille sig selv som et overmenneske for folket. Og dermed at gøre sig til den absolutte enevælde, herskende i Tyskland, hvilket resulterer i Tyskland som en totalitær stat. 4. Diskussion 4.1. Hitlers vej til magten Hvordan kom Hitler egentlig til magten i Tyskland? Der var mange variabler som spillede ind, i og omkring turen dertil. I det store hele drejede det sig om folket, hvad ønskede de? Hvilken situation befandt de sig i? Jeg er af den opfattelse af, at Hitler var utrolig dygtig til at læse folket, hvornår og hvilken slags propaganda der skulle sættes i kraft. Hans karismatiske retoriske taleevner 20 foran en forsamling var sjældent set. Han kunne på et ekstremt intelligent niveau, manipulere folket til at føle, præcis det han mente at de skulle føle. Dertil også at have en organisation under sig, i form af SA, til og sprede propagandaen. Så han havde alle forudsætningerne til at klare sig godt. Men kunne Hitler komme til magten alene på baggrund af disse værktøjer? Det tror jeg næppe. Der er tale om tilfældigheder, som er væsentlige om det går den ene eller anden vej. Disse udslagsgivende begivenheder kendes under navnene, ølstuekuppet og Wall Street krakket. Var det lykkedes Hitler med Ølstuekuppet, så er det ikke til og sige hvad der var sket derefter, da han var heldig ikke at blive dømt for landsforræderi. En ting er sikkert han kunne ligeså godt have endt som verdenshersker, såvel som han kunne have endt som en ukendt politiker, uden for rampelyset. Krakket vendte det hele for NSDAP. Rent faktisk gik det rigtig godt for republikken i 1928 og 1929 indtil krakket, men 20 Det Tredie Rige side

13 NSDAPs propaganda fik det vendt til, at det var republikkens opgave, at det ikke skete! Så mistede folket troen til Weimarrepublikken. Hvorfor mistede de troen til Weimarrepublikken? Det er netop på grund af alle de problemer, som de oplevede med Weimarrepublikken. Tyskerne bærer stadig nag omkring våbenhvileaftalen, samt fredsaftalen I Versailles. 21 Regeringen havde intet yderligere gjort for at modsætte sig den, derefter alle de politiske sammenstød som næsten medførte en kommunistisk 22 revolution, og derefter krakket. 23 Weimarrepublikken kunne intet gøre ved krakket. Der skulle ske noget nyt og med Hitler i front for NSDAP samt propaganda for nye tider, da kunne han endelig komme igennem til middelklassen. Desuden sukkede tyskerne også efter kejserdømmet før første verdenskrig, som man forbandt med gode og idylliske tider. Ville sådanne begivenheder kunne ske i det moderne samfund vi lever i? Jeg vil sige nej. På baggrund af 2. verdenskrig og måden Hitler kom til magten på, så skal vi simpelthen have lært noget af det. Mange lande er baseret på et demokratisk system, hvilket gør at mange har noget og skulle sige. F.eks. har man kongressen i USA, så præsidenten sidder ikke med al magten. Tingene skal igennem nogle forskellige faser, og gør det derfor nærmest umuligt. 21 Det Tredie Rige side Det Tredie Rige side Det Tredie Rige side

14 5. Konklusion Igennem hele forløbet er det gået op for mig, hvor desperate tiderne dengang var. Gennem bare år blev tyskerne stillet for den ene krise efter den anden, tvunget til at tage stilling til alle de politiske problematikker. Det er ikke underligt, at folket har haft svært ved at finde et fodfæste. I stedet blev de manipuleret på må og få. Hitler udnyttede dette, og det gjorde han rigtig godt. Om end det så var gennem hans partiprogram, propaganda, taler eller hans aggressive tilgang til politik. Hitler formåede at skabe en revolution i Tyskland, som med stor gennemslagskraft fik en indflydelse på verdenshistorien. 6. Abstract After the First World War, Germany went into hard political and economic predicaments. Theses troubles caused starvation, almost a political revolution, and troubles paying back their war damages. These were some of the subjects Hitler used as propaganda on his road to power. Using both the party program and the voting statistics, I ve concluded that the wall street crash was a very important event that turned it all around for Hitler. 14

15 7. Litteraturliste (2012). Hentet fra Leksikon: (2012). Hentet fra Den store Danske: enstein/tyskland_1933_-_1949/otto_dietrich Frederiksen, Peter. (1998). Det Tredie Rige. Systime. Inger Bertelsen & Karl Jacobsen. (1985). Hitler - Facismens vej til magten. København: Gyldendal. Johan Bender og Hans Kurt Gade. (1984). Mellemkrigstiden og 2 verdenskrig København: Munksgaard. Otto Dietrich. (1933). Systime. Hentet fra Verdens Historien i dansk perspektiv: d=687 Wikipedia. (2012). Wikipedia. Hentet fra Wikipedia: 15

NSDAPs 25-punktsprogram

NSDAPs 25-punktsprogram NSDAPs 25-punktsprogram DAP skiftede navn til NSDAP d. 24. februar 1920. I den forbindelse fremlagde partiet et 25 punkts program med dets visioner. Efter det mislykkede Ølstuekup i 1923 blev programmet

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Tina

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789

Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og problemformulering...3 Omstændighederne optil vedtagelsen af den franske menneskerettighedserklæring..

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse HHx Fag og niveau Lærer(e) Hold Samtidshistorie

Læs mere

Synopsis Krig, medier og teknologi

Synopsis Krig, medier og teknologi Synopsis Krig, medier og teknologi Problemformulering Hvilken betydning havde Holocausttraumet i Tyskland efter 2. Verdenskrig for opbygningen af det Vesttyske samfund? Problemstillinger og metodisk tilgang

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/

Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/ Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/12 2007 Inholdsfortegnelse Analyse af fjendebilledet.. s. 1 Ku Klux Klan (KKK) s. 2 Hvordan bliver billedet brugt og hvilken funktion har det?... s. 2-3 Troværdighed?...

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

SKIFTENDE TRUSLER OG. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er et trusselsbillede? Hvad kendetegner terror?

SKIFTENDE TRUSLER OG. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er et trusselsbillede? Hvad kendetegner terror? SKIFTENDE TRUSLER OG FJENDEBILLEDER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema kommer vi omkring - hvad vi føler os truet af og hvorfor vi skaber fjendebilleder Hvad er et trusselsbillede? Et trusselsbillede

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2011 maj 2012 Institution ZBC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Marb 2c Oversigt

Læs mere

Antisemitisme stammer ikke fra Tyskland:

Antisemitisme stammer ikke fra Tyskland: ANTISEMITISME Antisemitisme betyder: Fordomme, modvilje og had mod jøder som gruppe. Nazisternes forsøg på at udrydde alle jøder i Europa under 2. Verdenskrig (Holocaust) er det mest ekstreme udtryk i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF2 KS historie B Michael

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2018 Skive-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Nordvest, Nykøbing Mors HHX Samtidshistorie

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014/2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj juni 2019 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj juni 2019 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2019 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Samtidshistorie

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Evaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler

Evaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler Hvad er dit køn? Pige 22 64,7 Dreng 12 35,3 34 100 Hvor voksede du op? BY størrelse Under 500 6 18,2 500 5.000 8 24,2 5.000 10.000 3 9,1 10.000 100.000 16 48,5 Har din opvækst været præget af aktiv tilknytning

Læs mere

USA s historie Spørgsmål til kompendiet

USA s historie Spørgsmål til kompendiet USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014. VUC Vestegnen. HFe Fag og niveau

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Tilpasset dansk mesterskab i 11-

Tilpasset dansk mesterskab i 11- Tiderne skifter og som ofte nævnt gennem det sidste halvandet år, er der sket mange store forandringer i den danske politisport. Det traditionsrige politifodboldmesterskab blev desværre, pga af et sent

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Side 1 af 11. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2011.

Side 1 af 11. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2011. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse HHX Fag og niveau Samtidshistorie, niveau B Lærer(e)

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

JORY Til de andre. ISAAC Jeg er ikke i topform. Og hysteriet i forhold til sikkerhed gør det bare værre. AMIR

JORY Til de andre. ISAAC Jeg er ikke i topform. Og hysteriet i forhold til sikkerhed gør det bare værre. AMIR Uddrag fra scene 3 fra manuskriptet til DISGRACED. Hovedpersonen, den pakistansk-amerikanske advokat Amir taler med sin kone, Emily og deres fælles venner, Isaac og Jory om, hvordan de hver især har det

Læs mere

Revolutionen er i fuld gang

Revolutionen er i fuld gang Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Grindsted 09:30: 392, 448, 609, 260, 321, 318. Stenderup 14:00: 392, 417, 260, 609, 477, 318

Grindsted 09:30: 392, 448, 609, 260, 321, 318. Stenderup 14:00: 392, 417, 260, 609, 477, 318 Prædiken 17. s. e. trin. Grindsted og Stenderup Kirker Grindsted 09:30: 392, 448, 609, 260, 321, 318 Stenderup 14:00: 392, 417, 260, 609, 477, 318 Mange af jer har sikkert også fulgt med i DR s nye store

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt? Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Historie 8. klasse årsplan 2018/2019

Historie 8. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet prædiken til 21. s. e. trin. I: Joh 4,46-53 den 25/10 2015 i Ølgod og Strellev kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere