HF Historie B 19/12/12 Af Rasmus Aabo Jørgensen. Hitlers Vej til Magten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HF Historie B 19/12/12 Af Rasmus Aabo Jørgensen. Hitlers Vej til Magten"

Transkript

1 Hitlers Vej til Magten 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Redegørelse Tyskland som republik Dolkestødslegenden Weimerforfatningen Versaillestraktaten Efterkrigstiden og dens økonomiske Kaos Analyse Nazismens grundideologi De 25 punkter NSDAPS begyndelse Socialisme og Nationalisme NSDAP og Hitlers Forvandling Diskussion Hitlers vej til magten Konklusion Abstract Litteraturliste

3 1. Indledning De to verdenskrige har om nogen haft en stor indflydelse på hvordan vore samfund er opbygget i dag. Man kan sige, at de politiske problematikker, man oplevede dengang, var med til og bestemme hvordan vi ser på politik i dag. Opgave formulering: Der ønskes en redegørelse for den politiske og økonomiske situation Tyskland befandt sig i efter 1.verdenskrig. I redegørelsen skal Dolkestødslegenden inddrages. Analyser med udgangspunkt i partiprogrammet de 25 punkter og den vedlagte tekst den nationalsocialistiske ideologi og diskuter årsagerne til, at Hitler kom til magten. Jeg vil ganske kort redegøre for Tysklands situation lige efter 1,verdenskrig. Derefter vil jeg redegøre for det politiske kaos, som Tyskland oplevede umiddelbart efter 1. verdenskrig. Herefter vil jeg inddrage den økonomiske situation som Tyskland og dets folk oplevede i efterkrigstiden. I min analyse vil jeg kigge på NSDAP s partiprogram. Hvor jeg vil analyser dets 25 punkter, og dermed drage paralleller til Otto Dietrich tekst. Slutteligt vil jeg diskutere Hitlers vej til magten. Hvad var udslagsgivende for at han kom til magten? Hvilke unikke egenskaber var Hitler i besiddelse af? og vil det hele kunne ske igen? Dette er nogle af de spørgsmål som jeg vil diskutere, og prøve at besvare. 3

4 2. Redegørelse 2.1. Tyskland som republik Optimismen og selvsikkerheden i starten af 1. verdenskrig i 1914, var i 1918 erstattet med sorg og fortvivlelse, da tyskernes kapitulation var nær. Krigen havde været lang og udmattende, og det havde sat sit præg både hos soldaterne ved fronterne, og hos befolkningen i Tyskland. I slutningen af september i 1918 prøvede den tyske hærledelse, at få gennemført Wilsons 14 punkter 1. Tyskerne havde indset, at krigen var tabt, de så derfor muligheder for at indlede fredsforhandlinger med vestenmagterne. En våbenhvile kunne kun blive aktuel, hvis Tyskland indledte deres militære kapitulation. Den tyske kejser Wilhelm II ville ikke tillade dette, og beordrede derfor den tyske flåde til at angribe den engelske flåde. Dette skabte oprør hos både soldatere og arbejdere, som krævede at kejseren trådte af. I begyndelsen af november 1918 var situationen så tilspidset, at man frygtede udviklingen ville føre til et kommunistisk Tyskland. Socialdemokraterne krævede derfor, at Kejseren Wilhelm II skulle træde tilbage, ellers ville de trække sig ud af regeringen. Wilhelm II trådte tilbage og Tyskland blev udråbt til republik hele to gange. 2 Først fra rigsdagsbygningens balkon, derefter fra kejserslottets balkon Dolkestødslegenden Store dele af Tysklands befolkning havde svært ved at forstå, at man havde tabt krigen, da man havde hørt om alle sejrene, og samt det faktum, at krigsfronten befandt sig langt væk fra Tyskland. Mange tyskere troede på myten om, at Tyskland kunne have vundet krigen, hvis ikke den socialistiske regering havde indgået våbenhvile, og dermed dolket hæren i ryggen. Regeringen havde udover mangel på befolkningens tillid, også problemer med en meget skrantende økonomi, og oven i alt det havde de 10 millioner af hjemvendte soldater der stod uden arbejde. Alt dette resulterede i strejke, demonstrationer og væbnede optøjer. Kommunisterne gik til angreb mod socialdemokraterne, i kamp for et idealistisk Sovjet-Tyskland. Hæren og den daværende regering blev enige om, at kommunisterne måtte stoppes, det skabte uro i arbejderklassen, hvilket medførte den ophøjede kritik af regeringen. I januar 1919 blev kommunisterne under en arbejderdemonstration nedkæmpet, hvilket 1 Det Tredie Rige side 13 2 Det Tredie Rige side 15 4

5 fik kommunistlederen Karl Liebknecht, og Rosa Luxembourg dræbt Den tyske revolution var nu blevet afværget Weimerforfatningen Den 11. august 1919 var en ny forfatning sammensat, denne er bedre kendt som Weimarforfatningen. Den fastslog, at den udøvende magtbeføjelse lå hos rigspræsidenten, som skulle vælges over en 7 årig periode. Rigspræsidenten var en central figur i Weimarforfatningen, da det var ham, der udnævnte og afskedigede både rigskansleren og rigsregeringen. Vigtigst af alt havde han beføjelserne til at sætte hele forfatningen ud af kraft og lovgive ved hjælp af dekreter. For de almindelige tyskere var den demokratiske proces, som foregik i Weimar ikke til at forstå. De havde i en længere periode levet under en kejser, hvis ord var lov. De havde ikke nogen form for politisk indflydelse, og nu efter Weimarforfatningen, skulle folket nu inddrages i beslutninger om hvorledes landet skulle udvikle sig Versaillestraktaten Versaillestraktaten blev udarbejdet på slottet i Versailles. Alle parter var enige om, at det var Tyskland som bar skylden. Derfor blev det besluttet, at Tyskland skulle betale regningen for deres aktioner. Her så Frankrig en mulighed for at få revanche efter nederlaget i til Tyskland, hvor de mistede Alsace-Lorraine, som tyskerne skulle levere tilbage. Tyskerne blev pålagt en krigsskadeserstatning på 132 milliarder guldmark, da de blev holdt eneansvarlig for krigen. Dertil kom den tyske hær som skulle reduceres til mand. Den tyske flåde skulle begrænses, og grænselandet til Frankrig skulle demilitariseres. Den tyske delegation havde ingen ret til at ytre sig, men var tvunget til at acceptere betingelserne. Stort set alle tyskere mente, at dette var en uretfærdig dom. Folket ville gerne have ændret traktaten, 3 Det Tredje Rige side 18 4 Det Tredje Rige side

6 hvilket betød at nationalistiske og konservative grupper gik til angreb mod socialdemokraterne, som til sidst underskrev aftalen Efterkrigstiden og dens økonomiske Kaos Tiden efter krigens afslutning var præget af fattigdom, inflation, hungersnød og elendighed. Det var svært at få et arbejde, da krigen havde ødelagt Tysklands industri. På grund af inflationen, som opstod begrund af krigsomkostningerne, mistede mark en sin værdi og faldt til en femtedel i værdi, sammenlignet med værdien fra Dette gik hårdt udover middelklassen, som primært bestod af folk, som havde mulighed opsparing af deres hårdt tjente penge, derfor var tabet også stort, da disse penge blev nærmest ubrugelige. De mistede deres penge, og solgte mange af deres ting for at undvige hungersnøden som opstod begrund af manglende arbejde. Befolkningen udviklede en vrede mod systemet, man savnede de gode gamle dage under kejseren, hvor man mindedes propfyldte maver samt ro og orden. Det var svært for mange tyskere at begribe, at det egentlig var kejseren og generalerne, som var ansvarlig for krigen. Tyskernes økonomiske situation var præget af krigsomkostninger, samt krigsskadebetalingerne, som tyskerne blev pålagt sig efter krigens slutning. Selve krigen var blevet finansieret af lån og for at betale disse tilbage, øgedes skatten hos befolkningen. Heri øgede man udstedelsen af pengesedler, for at finansiere lånene, som blev mindre værd. Dernæst blev man pådraget krigsskadebetalinger som blev bestemt i Versailles. Tyskerne havde tænkt sig at øge landets eksport for at finansiere tilbagebetalingerne. Dette var med til at sænke eksporten i andre lande, da tyskerne havde formindsket priserne til mikro størrelse. Til sidst indså man, at det ikke var muligt at finansierere det via eksport, hvorved det blev besluttet at betale det med pengeudstedelser. Dette betød at mark en svandt ind til det rene ingenting og til sidst fik tyskerne til at stoppe betalingerne. 6 5 Det Tredje Rige side Det tredie rige side

7 3. Analyse 3.1. Nazismens grundideologi Nazismen er en holdning og en politisk overbevisning, som mennesker kan have. Den er skabt af flere forskellige elementer som f.eks. racismen og fascismen. 7 Nazismen, også kaldet nationalsocialisme, er en imitator af en anden totalitær ideologi; fascismen. Hvis man er tilhænger af en af disse ideologier, er målet, at opbygge en totalitær stat. Hvor staten er altdominerende og derved sidder på alle menneskelige aktiviteter, såvel private som offentlige. Nazismens grundideologier kan opdeles i fire grundlæggende dele I. Samle folket om et højere mål, som senere viste sig at blivejødeudryddelsen II. Skabe en racerenhed i den ariske race og derfor jødeudryddelsen. III. Afskaffelse af demokratiet og indførelse af en totalitær stat. IV. Genoprette storriget Tyskland, hvor alle statsborgere skulle bo. Det er ud fra disse ideologier, at selve NSDAP, som står for Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, partiprogram 8 er blevet grundlagt og udbedret, hvilket tydeligt bærer præg af de fire grundideologier. NSDAP s partiprogram også kaldet 25 punkts programmet. Disse 25 punkter bærer meget tydligt præg af nazismens politiske og filosofiske ideer, som kan spores tilbage til de fire ovenstående punkter. 7 Det Tredie Rige Side 27 8 Mellemkrigstiden og anden verdenskrig side

8 3.2. De 25 punkter Da de 25 punkter blev lavet, havde man som udgangspunkt nogle mål og idealer som skulle opnås. En totalitær stat, samling af folket, racerenhed og genoprettelse af Tysklands storhed. Jeg har inddelt de 25 punkter, ind i 4 grundideologier samt valgløfter. Tabel 1 Opdeling af punkterne Grundideologier Punkter Samling om et højere mål: 2, 7, 6, 10, 18 Racerenhed: 4, 5, 6, 7, 8, 24 Totalitær stat: 14, 19, 23, 25 Genoprettelse af et Stortyskland 1, 3, 22 Valgløfter: 9, 11, 12, 15, 16, 17, 20 Ved at inddele de 25 punkter ind i fem grupper, kan der skabes et overblik over ideologierne NSDAPS begyndelse Efter slutningen af 1.verdenskrig, var Tyskland i en økonomisk katastrofe. Det gik hårdt udover mange tyskeres arbejdspladser, hvor de fleste af disse hovedsageligt svarede igen med at beskylde den daværende regering for forræderi. Mellemklassen tænkte på sig selv, mens partierne gav dem en masse løfter. Der skete ikke noget, folket savnede handling ovenpå løfterne. Hvis der kigges på statistikken i bilag 2, ser man klart hvor meget, antallet af medlemmer i de forskellige partier springer fra år til år. hvilket må være en indikation for, at vælgerne ikke fik, hvad de blev lovet af de respektive partier. Det eneste parti som lå nogenlunde stabilt hele vejen igennem, har været SPD,som står for Sozialdemokratische Partei Deutschlands, der også sad i regeringen indtil NSDAP overtog magten i Indtil da havde man opbygget en organisation, som kunne sprede propaganda til middelklassen, via SA, som står for Sturmabteilung, og avisen Völkischer Beobachter 9, som var med til at gøre partiets politik kendt blandt befolkningen. Der blev lagt megen vægt på partiets 25 punkter. Disse mange valgløfter var fordelagtige for vælgerne. F.eks. siger punkt 11 i partiprogrammet følgende At indkomster uden arbejde og indsats 9 Det Tredie Rige side

9 bringes til ophør, at renteslaveriet brydes.. 10 eller punkt 20 For at gøre det muligt for enhver dygtig og flittig tysker at erhverve sig højere uddannelse og derved at rykke ind i en ledende stilling må staten drage omsorg for, at hele folkeuddannelsesapparatet udvides væsentligt. Studieplanerne ved samtlige læreanstalter skal tilpasses det praktiske livs krav. Så snart børnene begynder at fatte de, må skolen tilstræbe, at de får forståelse af statstanken(samfundslære). Vi kræver, at fattige forældres børn, der viser specielle anlæg, bliver uddannet på statens bekostning uden hensyntagen til forældrenes stand og erhverv 11 Disse løfter var noget, der kunne få tyskerne til at drømme, da regeringen ikke var i den ideelle økonomiske situation der var bare ikke penge til det. Som så mange andre partier, både i dag og den gang, opstiller man nogle grundideologier for partiet, som skal lokke sofavælgere 12 eller medlemmer med samme tanke til. Udover at give valgløfter til middelklassen, brugte man også dolkestødslegenden som propaganda til at vinde medlemmer over til sig. Dette er for mig tydligt, hvis man læser punkt 2 i partiprogrammet. Vi kræver, at det tyske folk bliver ligeberettiget med andre nationer, og at fredstraktaterne fra Versailles og St. Germain annulleres. Ved at køre på statsborgernes foragt over regeringens forræderi, fås et våben som de andre partier ikke havde, idet NSDAP først blev oprettet efter disse hændelser i Det var derfor et stort våben i bestræbelse efter både medlemmer og valgstemmer. Det handlede om at øge populariteten af partiet hos folket, og det bærer partiprogrammet også præg af. Det gik også fremragende for partiet indtil Hitler blev fængset for landsforræderi efter ølstuekuppet, 13 som han afsonede fra 1923 til Som man kan udlede af dette og antallet af medlemmer i rigsdagen 14, så var det en stor mavepuster for partiet. Man mistede omkring partimedlemmer 15, så man kan virkelig godt se og forstå, at Hitler havde en meget stor betydning for partiet. 10 Bilag 1 11 Bilag 1 12 Wikipedia - sofavælgere 13 Det Tredie Rige side Billag 2 15 Det Tredie Rige side 29 9

10 Socialisme og Nationalisme Kigger man lidt nærmere på de 25 punkter og sammenligner dem med de nationalistiske og de Socialistiske idealer. Så er der standpunkter som man kan finde hos højre- såvel som venstre orienterede partier. Hele NSDAP s partiprogram består af sammenkogte ideologier, som der er blevet lånt hist og pist. Socialisme betegnes som en ideologi, hvor man går ind for lighed og solidaritet mellem alle. 16 Nationalisme går ind for bevarelse af den faktor som kendetegner det pågældende land. Det kan være sprog, kultur og etniske baggrund. Her er vi i to vidt forskellige politiske ideologier, som kommer til udtryk i programmet. Med fokus på hvilke betydninger de to ideologier har, kan der kigges på hvor mange punkter, der hører ind under disse to begrebsapparater. Der er flere punkter, derfor vil jeg nøjes med at nævne et par stykker, og udlede fra det. Nationalismen: punkt 8 Enhver yderligere indvandring af ikke-tyskere bør forhindres. Vi kræver, at alle ikke tyskere, som er indvandret i Tyskland efter den 2. august 1914, straks skal tvinges til at forlade riget. I dette tilfælde er der tale om beskyttelse af den germanske race, i og med der ville blive tyndet ud i den, da man anser jøder som en svagere race. Dette er en helt anden snak, og ikke relevant for denne opgave. Punkt 19. Vi kræver, at romerretten, som står i den materialistiske verdensordens tjeneste, erstattes af et retssystem bygget på tyske principper. Her har vi et glimrende eksempel på at man gerne vil bevare de kulturelle holdninger som landet har, i stedet for at lade sig påvirke af gamle dyder, som man brugte i Romerriget. Socialismen: punkt 20. For at gøre det muligt for enhver dygtig og flittig tysker at erhverve sig højere uddannelse og derved at rykke ind i en ledende stilling må staten drage omsorg for, at hele folkeuddannelsesapparatet udvides væsentligt. Studieplanerne ved samtlige læreanstalter skal tilpasses det praktiske livs krav. Så snart børnene begynder at fatte de, må skolen tilstræbe, at de får forståelse af statstanken(samfundslære). Vi kræver, at fattige forældres børn, der viser specielle anlæg, bliver uddannet på statens bekostning uden hensyntagen til forældrenes stand og erhverv 17. I dette punkt er der tale om uddannelser uanset status i samfundet, så vidt at de viser tegn på specielle egenskaber. Dette er socialistisk i og med, at man prøver på og ophæve samfundets normer og gøre folk mere lige. Punkt 24. Vi kræver frihed for alle religiøse bekendelser i staten, for så vidt de ikke rummer en fare for denne eller virker anstødelig mod den germanske races opfattelse af 16 Leksikon - Socialisme 17 Bilag 1 10

11 sædelighed og moral. Partiet som sådan repræsenterer et positivt og kristent standpunkt uden religiøs henseende at binde sig til en bestemt bekendelse. Det bekæmper den jødisk-materialistiske ånd i og uden for os og er overbevist om, at vort folk kun varigt kan komme sig indefra på dette grundlag: Det almene vel er vigtigere end enkeltpersoners vel 18,Her gives frihed til at vælge mellem forskellige trosretninger, såfremt det ingen indflydelse har på den ariske race i Tyskland. Spørgsmålet er så om hvorvidt de egentlig havde frihed til og vælge? Da Hitler kom til magten kunne dette punkt være årsagen til at man forfulgte jøder, homoseksuelle og sigøjner, for hvis man anså dem som en lille smule anderledes, så var man en trussel mod racen. Altså, der under dette punkt ikke plads til alsidighed og individualitet. Det er for mig tydligt at partiet er mere nationalistisk, end den er socialistisk. Mængden af de nationalistiske holdninger er overvældende i forhold til de socialistiske. Man kunne tolke det som, at de socialistiske værdier er blevet sat ind i programmet, netop for at appellerer til middelklassen, som allerede på daværende tidspunkt hørte ind under et socialt demokratisk styre NSDAP og Hitlers Forvandling Med de nationalsocialistiske ideologier i baggrunden, har vi nu en ide om hvad deres formål er. Jeg vil derfor inddrage den vedlagte kilde Med Hitler til magten, og perspektivere begreberne til den. Otto Dietrich 19 skrev efter valgsejren 1933 en bog om Hitler. Denne perspektivering er baseret på et uddrag fra denne bog. Hele uddraget er bygget på tanker og beskrivelser, som forklarer, at de ideer og mål man havde ved partiets oprindelse, nu er blevet til virkelighed. Det er stadig under udvikling, og på vej til det Stortyskland man gerne vil se, og det kan kun ske under den nationalsocialistiske bevægelse. Dette ses her Næppe nogen Sinde tidligere har de vist sig som skabende Elementer og Væsensudtryk for et folk i en saadan Klarhed og Renhed som i den nationalsocialistiske Bevægelse, i dens gigantiske Kamp for den tyske Nations Genrejsning. (Afsnit 9, Linje 7-12). Derefter lægger man meget vægt på, at Hitler er manden der står bag det hele. At han er tanken og drivkraften bag alt i partiet, hvilket skaber et frelserbillede for folket. Uden ham ville Tyskland ikke være Tyskland, men uden Tyskland ville Hitler ikke være Hitler. Han har gjort folket til en enkelt enhed, en stor organisme der i fællesskab arbejder hen mod et mål. 18 Bilag 1 19 Den store danske Otto Dietrich 11

12 Partiets nationalistiske holdning omkring fremmed politik kommer desuden til syne ved følgende sætning. Det tredje Rige er blevet til virkelighed. Det staar paa sit fundament. Det hviler paa den nordiske Races uforgængelige værdier og i Dybet af den tyske sjæl. Det er sammenvokset med de naturlige Rødder af tysk Art og tysk væsen.(afsnit 7, Linje 1-6) Dette peger i en retning af, at Hitler nu har inkorporeret hadet mod jøderne, og samlet dem, om et højere mål. Racerenheden blev mere og mere aktuelt for Hitler, desto tættere han kom på magten. Sammenligner man med starten af hans karriere, var det ikke et ligeså stort et diskussions emne. Der lagde man f.eks. mere vægt på debatter, som Versailles traktaten eller dolkestødslegenden. Folket elsker deres fører, der er ingen tvivl om, at han har formået at fremstille sig selv som et overmenneske for folket. Og dermed at gøre sig til den absolutte enevælde, herskende i Tyskland, hvilket resulterer i Tyskland som en totalitær stat. 4. Diskussion 4.1. Hitlers vej til magten Hvordan kom Hitler egentlig til magten i Tyskland? Der var mange variabler som spillede ind, i og omkring turen dertil. I det store hele drejede det sig om folket, hvad ønskede de? Hvilken situation befandt de sig i? Jeg er af den opfattelse af, at Hitler var utrolig dygtig til at læse folket, hvornår og hvilken slags propaganda der skulle sættes i kraft. Hans karismatiske retoriske taleevner 20 foran en forsamling var sjældent set. Han kunne på et ekstremt intelligent niveau, manipulere folket til at føle, præcis det han mente at de skulle føle. Dertil også at have en organisation under sig, i form af SA, til og sprede propagandaen. Så han havde alle forudsætningerne til at klare sig godt. Men kunne Hitler komme til magten alene på baggrund af disse værktøjer? Det tror jeg næppe. Der er tale om tilfældigheder, som er væsentlige om det går den ene eller anden vej. Disse udslagsgivende begivenheder kendes under navnene, ølstuekuppet og Wall Street krakket. Var det lykkedes Hitler med Ølstuekuppet, så er det ikke til og sige hvad der var sket derefter, da han var heldig ikke at blive dømt for landsforræderi. En ting er sikkert han kunne ligeså godt have endt som verdenshersker, såvel som han kunne have endt som en ukendt politiker, uden for rampelyset. Krakket vendte det hele for NSDAP. Rent faktisk gik det rigtig godt for republikken i 1928 og 1929 indtil krakket, men 20 Det Tredie Rige side

13 NSDAPs propaganda fik det vendt til, at det var republikkens opgave, at det ikke skete! Så mistede folket troen til Weimarrepublikken. Hvorfor mistede de troen til Weimarrepublikken? Det er netop på grund af alle de problemer, som de oplevede med Weimarrepublikken. Tyskerne bærer stadig nag omkring våbenhvileaftalen, samt fredsaftalen I Versailles. 21 Regeringen havde intet yderligere gjort for at modsætte sig den, derefter alle de politiske sammenstød som næsten medførte en kommunistisk 22 revolution, og derefter krakket. 23 Weimarrepublikken kunne intet gøre ved krakket. Der skulle ske noget nyt og med Hitler i front for NSDAP samt propaganda for nye tider, da kunne han endelig komme igennem til middelklassen. Desuden sukkede tyskerne også efter kejserdømmet før første verdenskrig, som man forbandt med gode og idylliske tider. Ville sådanne begivenheder kunne ske i det moderne samfund vi lever i? Jeg vil sige nej. På baggrund af 2. verdenskrig og måden Hitler kom til magten på, så skal vi simpelthen have lært noget af det. Mange lande er baseret på et demokratisk system, hvilket gør at mange har noget og skulle sige. F.eks. har man kongressen i USA, så præsidenten sidder ikke med al magten. Tingene skal igennem nogle forskellige faser, og gør det derfor nærmest umuligt. 21 Det Tredie Rige side Det Tredie Rige side Det Tredie Rige side

14 5. Konklusion Igennem hele forløbet er det gået op for mig, hvor desperate tiderne dengang var. Gennem bare år blev tyskerne stillet for den ene krise efter den anden, tvunget til at tage stilling til alle de politiske problematikker. Det er ikke underligt, at folket har haft svært ved at finde et fodfæste. I stedet blev de manipuleret på må og få. Hitler udnyttede dette, og det gjorde han rigtig godt. Om end det så var gennem hans partiprogram, propaganda, taler eller hans aggressive tilgang til politik. Hitler formåede at skabe en revolution i Tyskland, som med stor gennemslagskraft fik en indflydelse på verdenshistorien. 6. Abstract After the First World War, Germany went into hard political and economic predicaments. Theses troubles caused starvation, almost a political revolution, and troubles paying back their war damages. These were some of the subjects Hitler used as propaganda on his road to power. Using both the party program and the voting statistics, I ve concluded that the wall street crash was a very important event that turned it all around for Hitler. 14

15 7. Litteraturliste (2012). Hentet fra Leksikon: (2012). Hentet fra Den store Danske: enstein/tyskland_1933_-_1949/otto_dietrich Frederiksen, Peter. (1998). Det Tredie Rige. Systime. Inger Bertelsen & Karl Jacobsen. (1985). Hitler - Facismens vej til magten. København: Gyldendal. Johan Bender og Hans Kurt Gade. (1984). Mellemkrigstiden og 2 verdenskrig København: Munksgaard. Otto Dietrich. (1933). Systime. Hentet fra Verdens Historien i dansk perspektiv: d=687 Wikipedia. (2012). Wikipedia. Hentet fra Wikipedia: 15

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Tina

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2011 maj 2012 Institution ZBC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Marb 2c Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse HHx Fag og niveau Lærer(e) Hold Samtidshistorie

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt? Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014. VUC Vestegnen. HFe Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Eksaminator Hold Selvstuderende Vestegnen HF og VUC Hfe

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON. Aktiviteter FRA 1800-TALLET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

UDKIG HISTORIEKANON. Aktiviteter FRA 1800-TALLET SLAGET PÅ FÆLLEDEN 1800-TALLET UDKIG HISTORIEKANON SLAGET PÅ FÆLLEDEN FRA Slaget på Fælleden var det første større opgør mellem myndighederne i Danmark og arbejderbevægelsen. Et møde på Fælleden blev til Slaget på Fælleden

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Side 1 af 11. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2011.

Side 1 af 11. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2011. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse HHX Fag og niveau Samtidshistorie, niveau B Lærer(e)

Læs mere

Den ustabile fred efter 1918

Den ustabile fred efter 1918 Den ustabile fred efter 1918 Michael Rimborg 2j, 2008/2009 2008 Denne opgave vil koncentrere sig om den ustabile fred efter 1. Verdenskrig. Emnet er interessant, fordi det ikke kom som en stor overraskelse,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015-16 Institution Nordvestsjællands HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Historie

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014/2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

3.1. Opgavesæt A. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

3.1. Opgavesæt A. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 3.1 Opgavesæt A FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2010 Herning

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Handelsskolen Sjælland Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Tilpasset dansk mesterskab i 11-

Tilpasset dansk mesterskab i 11- Tiderne skifter og som ofte nævnt gennem det sidste halvandet år, er der sket mange store forandringer i den danske politisport. Det traditionsrige politifodboldmesterskab blev desværre, pga af et sent

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikke-voldsprincipperne er

Læs mere

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet prædiken til 21. s. e. trin. I: Joh 4,46-53 den 25/10 2015 i Ølgod og Strellev kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Peter Lindholm

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere