1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg"

Transkript

1 Side 1 af 7 1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg Uddraget fra Daltons bog indskriver sig i en debat om ændrede værdier i de industrialiserede lande, som har hersket siden begyndelsen af 1970 erne. Daltons overordnede tese er, at den voksende heterogenitet, sekularisering og borgerliggørelse af samfundet generelt implicerer en svækkelse af betydningen af sociale bånd i vælgeradfærden klasse og religion er ikke længere i samme grad i stand til at præge vælgerne, når de stemmer. I stedet vinder en ny politik frem, som baserer sig på postmaterielle issues, fx miljø, atomkraft, ligestilling, forbrugerpolitik og menneskerettigheder. Dalton hævder, at disse værdipræferencer har fået mere betydning for partivalget, og i kølvandet på disse vil der opstå nye partier, som repræsenterer disse perspektiver. Overgangen til en ny politik betyder, at de politiske skillelinjer fra at have været organiseret efter sociale grupper (klasse og religion) nu i stedet er struktureret omkring løsere sammensatte issue-grupper. Før var de sociale grupper repræsenteret af fagforeninger og kirkelige organisationer, som var klart definerede og sammenhængende. Disse udviklede institutionelle bånd til partierne og gav klare anvisninger til medlemmerne om, hvad de skulle stemme. Således skabte klasse og religion en base for personlig identitet og bidrog med en tydelig politisk socialisering og mobilisering. Hverken klasse eller religion har imidlertid været i stand til at fastholde denne evne, og Dalton har svært ved at identificere tilsvarende sammenhængende socialiserende og mobiliserende grupper i den nye politik. Han mener at kunne se generationsbestemte forskelle i støtten til nypolitik-partier, men betegner det som et transitorisk fænomen. Lige så skeptisk er han over for forestillinger om, at uddannelse og nye klassekategoriseringer skulle fungere som bestemmende for partivalg. I stedet peger han på, at den politiske mobilisering vil foregå omkring enkeltsagsbevægelser (fx græsrodsbevægelser). Konsekvensen af denne det industrialiserede samfunds atomisering er, at interessemobiliseringen vil være karakteriseret ved dels mere komplekse, overlappende og krydsende netværk, dels mere flydende loyalitet over for institutioner og endelig mere egalitære organisationelle strukturer. Tesen hos Dalton er således, at identifikationen med sociale grupper (baseret på klasse eller religion) mister forklaringskraft i forhold til partivalget. I stedet bliver nypolitiske issues mere betydningsfulde.

2 Side 2 af 7 2. En diskussion af Daltons opfattelse af socioøkonomiske faktorers betydning for politisk adfærd Diskussion indledes med en applicering af Daltons tese i et teorihistorisk perspektiv, hvorefter den diskuteres i forhold til alternative teorier om vælgeradfærd. Teorihistorisk applicering af Daltons tese Daltons tese om en ny politisk kultur fremstår i et makroperspektiv som et frugtbart bidrag til analysen af ændringer i sociale og politiske strukturer i samfundet siden 1970 erne. Rokkans skillelinjeteori implicerer blandt andet den såkaldte fastfrysningstese, som går ud på, at de europæiske partisystemer fryser fast i løbet af 1920 erne. På dette tidspunkt er de europæiske demokratier etablerede, og industrisamfundets skillelinjer afspejles i de dannede partier. Rokkans tese møder imidlertid empirisk modstand i løbet af 1970 erne, hvor der opstår nye partier; i Danmark fremstår jordskredsvalget i 1973 som en klar falsifikation af fastfrysningstesen, og i Vesttyskland fremstår De Grønnes voksende tilslutning på samme måde. 1 Man kan imidlertid finde opbakning til fastfrysningstesen ved at inddrage teorien om en post-industriel revolution, der blandt andet fremstilles af henholdsvis Bell og Esping- Andersen. Revolutionen betyder en forandring af de politiske, økonomiske og sociale strukturer; den udgør en critical juncture. Det post-industrielle samfund er kendetegnet ved at de tertiære erhverv udgør en stadigt større del af arbejdet, og det betyder at viden og uddannelse bliver afgørende faktorer. Yderligere er det post-industrielle samfund kendetegnet ved en omfattende velfærdsstat, hvorfor skellet mellem offentligt og privat ansatte bliver en relevant skillelinje. Denne post-industrielle revolution betyder, at partisystemet rekonstitueres dog på en måde, så de etablerede partier fastholder en stor del af vælgertilslutningen, men der bliver med de nye skillelinjer også plads til nye partier; De Grønne i Tyskland og Fremskridtspartiet, som siden hen blev til Dansk Folkeparti fremstår som de mest vedholdende eksempler på denne udvikling. Daltons tese om en ny politisk kultur fremstår som en relevant mellemkommende forklaring i denne udvikling, som kan skitseres således: Den postindustrielle revolution Ny politisk kultur Nye politiske skillelinjer og partier 1 Det må indrømmes, at de gamle partier har udvist nogen grad af tilpasningsevne. Venstres transformation fra et bondeparti til et catch all parti for middelklassen i slutningen af 1980 erne fremstår som eksempel på de gamle partiers forsøg på at fastholde vælgertilslutningen under de betingelser, som den nye politiske kultur og de nye skillelinjer dikterer.

3 Side 3 af 7 Som et makrofænomen synes den nye politiske kultur at have noget for sig. Det er rimeligt at hæfte sig ved fremkomsten af nye politiske skillelinjer og nye partier, og det synes lige så rimeligt at se denne udvikling som en konsekvens af en forandret politisk kultur. Spørgsmålet er imidlertid, om partivalget frem for at kunne forklares af identifikationen med sociale grupper, kan forklares af en højere prioritering af nypolitiske issues. Dette vil være omdrejningspunktet for den videre diskussion. Daltons tese som en revision af traditionel klasseanalyse Daltons tese må først og fremmest ses som en udfordring af den traditionelle klasseanalyse, der i sin grundlæggende form anskuer politik som en interessekonflikt mellem arbejderklasse og kapitalistklasse. Stridsemnet er alene et spørgsmål om fordelingen af de økonomiske ressourcer. Klassestrukturen skaber ideologisk polarisering; arbejderklassens politiske interesser varetages af socialistiske/socialdemokratiske partier, mens liberale og konservative partier repræsenterer kapitalisterne. Daltons tese er, at klassernes tilknytning til partierne vil aftage med opkomsten af nye politiske issues. Tabel 8.1 i bilag 2 og tabel 1 i bilag 3 viser imidlertid, at der stadig er en forbindelse mellem arbejdere og venstreorienterede partier. I samtlige lande stemmer overvægten af arbejdere på socialdemokratiske eller socialistiske partier. Lavest tilslutning finder man i Danmark, hvor lige så mange arbejdere (48 pct.) stemmer på højrefløjspartier. Danmark må således i første omgang karakteriseres som en anomali i forhold til klasseanalysens tese. I USA er arbejderklassen delt på næsten tilsvarende vis, men dette kan til dels forklares af, at det amerikanske partisystem traditionelt har været præget af en mindre grad af ideologisering (jf. Wildavsky og McKay fra FLAPS-pensummet). I Tyskland, Frankrig og England er der en større tilslutning til venstreorienterede partier blandt arbejdere, ligesom særligt den gamle middelklasse støtter de borgerlige partier; dog må det bemærkes, at såvel i England som i Frankrig nyder venstreorienterede partier en pæn opbakning fra den gamle middelklasse (hhv. 36 pct. og 42 pct.). Således må fordelingen af stemmer blandt de forskellige klasser betragtes som mindre entydig, end den traditionelle klasseanalyse vil forudsige. Borre og Goul Andersen viser desuden, at der er sket en markant nedgang i klassebundet stemmeadfærd fra 1960 erne til 1990 erne; der er således tale om a decline of classvoting. De peger imidlertid på, at denne nedgang skyldes ændringer i klassestrukturen og ikke en generel nedgang i loyalitet til partierne i forhold til klassepositionen. I stedet er der tale om, at det konventionelle klassebegreb ikke længere leverer en dækkende beskrivelse af forholdet mellem klasse og politisk adfærd, selv om der faktisk eksisterer en sådan. Konklusionen hos Borre og Goul Andersen er, at klassebestemt stemmeadfærd stort set er uændret, når der kon-

4 Side 4 af 7 trolleres for en række strukturelle ændringer. Dog anerkender de, at der er sket en mindre borgerliggørelse af arbejderne. Olin Wright gør op med en simpel model, som hævder, at alle sociale fænomener kan forklares ud fra en klassetankegang. Denne form for reduktionisme afvises og i stedet peger han på, at klassetilhørsforholdet kan bidrage til en forklaring af sociale aktørers valg af politisk identitet. Således fastholder han et strukturelt perspektiv, men synes at anerkende, at andre faktorer kan spille ind, men dermed opgives også klasseanalysens parsimoniske karakter. Klasse kan bidrage til en forklaring af partivalg, men tilsyneladende må andre forhold tages i betragtning. Denne indsigelse holdes in mente, når diskussionen fortsættes i næste afsnit. En videre undersøgelse af betydningen af postmaterielle værdier Analysen af tabel 8.1 i bilag 2 og tabel 1 bilag 3 viste, at man om end måske i mindre grad end tidligere kan forklare partivalg ud fra klassetilhørsforhold. Vender man sig imidlertid mod tabel 8.4 i bilag 2 udstilles de svagheder, som klasseanalysen formodes at have. Her tegner der sig nemlig et mere tydeligt billede af, at partivalget kan forklares af vælgerens værdisæt materialistisk eller postmaterialistisk. Det er en generel tendens, at vælgere med et postmaterialistisk værdisæt stemmer på venstreorienterede partier, mens vælgere med materialistiske værdier stemmer borgerligt. I England stemmer 70 pct. af postmaterialisterne på Labour, mens en tilsvarende stor andel af materialisterne stemmer på De Konservative. Ligeledes i de tre andre lande er det op mod ¾ af de postmaterialistiske vælgere, som stemmer til venstre for midten, mens de materialistiske vælgere stemmer borgerligt (dog med undtagelse af Frankrig, hvor socialisterne også nyder pæn opbakning blandt materialisterne med 35 pct.). Den traditionelle klasseanalyse fokuserer alene på økonomiske fordelingsspørgsmål, og derfor er sondringen mellem materielle og postmaterielle værdier ikke relevant. Dette kan imidlertid betegnes som en svaghed ved teorien, hvis det viser sig, at vælgerens værdisæt har betydning for partivalget. Det ser nemlig ud som om, at der er større polarisering i tabel 8.4 end i tabel 8.1, og dermed må man konkludere, at værdier forklarer mere end klasse. Man kan imidlertid nuancere denne diskussion. Dalton lægger i tråd med Inglehart op til, at de postmaterielle, nypolitiske issues helt vil fortrænge materielle, gammelpolitiske emner fra dagsordenen. Dette synspunkt kritiseres dog i første omgang af Scott Flanagan, som hævder, at Inglehart blander to forskellige dimensioner sammen. 2 Flanagan skelner i stedet mellem old politics, som handler om økonomi og kun prioriteres højt af materialister, og new politics, der igen kan opdeles i henholdsvis et nyt venstre, som er libertært og postmaterialistisk, og 2 Flanagan, Scott C. (1987), Values in Industrial Societys, American Political Science Review, vol. 81, pp

5 Side 5 af 7 et autoritært nyt højre. Denne nuancering af Ingleharts oprindelige tese anvendes også af Ole Borre, som i pensumartiklen analyserer udviklingen af en ny politisk kultur i Danmark. Borre viser med en faktoranalyse, at der eksisterer to dimensioner, som hver for sig er internt kohærente. Således arbejder Borre ud fra en teoretisk begrundelse (jf. Flanagan) og en empirisk analyse med en todimensional model. Rune Stubager har på baggrund af vælgerundersøgelser fra 1979 og frem til 1998 analyseret betydningen af disse to dimensioner for stemmeadfærden. Tabel 1. Sammenhængen mellem placering på indeks for ny og gammel politik og partivalg, Eta. Undersøgelse Gammel Politik Ny politik 1979,599, ,605, , ,621, ,588, ,542, ,613,506 Kilde: Stubager, Rune (2000), Ny politik i Danmark, Økonomi og politik, vol. 73/3, p. 22. Tabellen viser, at den nye politiske kultur opnår en relativt stigende saliens i forhold til økonomiske issues. Gammelpolitikken er tilnærmelsesvis konstant over perioden, mens den nypolitiske dimension får større forklaringskraft som tiden går. Empirisk er der således delvis opbakning til Daltons tese nok vokser der i det post-industrielle samfund en ny politikdimension frem, men denne eksisterer parallelt med en gammelpolitisk. Socioøkonomiske baggrunde for ny og gammel politik Fremvæksten af en ny politikdimension skal ikke nødvendigvis betragtes som det endelige stød mod klasseanalysen. Viser det sig, at socioøkonomiske variable kan forklare vælgernes placering på den nye politikdimension, så betyder det, at klasseanalysen stadig har relevans. Det er imidlertid en del af tesen hos Dalton, at der netop ikke kan identificeres sådanne socioøkonomiske faktorer bag holdningen til nypolitiske issues. Tabel 2 og 3 i bilag 3 synes dog at korrigere Daltons hypotese. På den gammelpolitiske dimension fordeler klasserne sig, som klasseanalysen forudsiger. Arbejderklassen er mest venstreorienteret, den ny middelklasse indtager en midterposition, mens den gamle middelklasse er mest højreorienteret. Med hensyn til den ny politik er billedet tilsyneladende mere uklart hvilket er i overensstemmelse med Daltons tese: For det første er der ikke så stor polarisering; der er en spredning mellem klasserne på 15 procentpoint (mod 35 procentpoint på gammelpolitikken) dette kunne tyde på, at positioneringen er mere kompleks.

6 Side 6 af 7 Man kan måske finde en forklaring på dette ved at inddrage nyere klasseteori. Her arbejdes der med et udvidet begreb om middelklassen, eller mellemlagene, som Goul Andersen foretrækker det. Der er nemlig ikke tale om en homogen klasse, men i stedet for en heterogen samling af grupper, som ikke har nogen fælles interesser. I mellemlagene skelnes horisontalt mellem offentligt og privat ansatte og vertikalt efter graden af autonomi i arbejdet. Tesen er, at offentligt ansatte og arbejdere med en lav grad af autonomi vil stemme mere venstreorienteret end privat ansatte. Man kunne forestille sig, at vælgere med en høj grad af autonomi, som var offentligt ansatte, ville være mere venstreorienterede med hensyn til nypolitikken. Dermed ville man kunne identificere en del af middelklassen som mere libertær end andre dele af den. Dette må dog forblive på et hypotetisk plan, da bilagets datamateriale tillader ikke en empirisk test. I anden litteratur kan man til gengæld finde empiriske analyser af socioøkonomiske årsager til placering på de nye politikdimensioner. Borres resultater fra 1990 viser, at positionen på gammelpolitik forklares af klasse og køn, mens positionen på den nye dimension i høj grad forklares af uddannelse og alder. Dette er i fuldstændig overensstemmelse med tabel 3 i bilag 3. Endnu tydeligere belæg for uddannelsens betydning finder man i Stubagers analyse af tal fra Tabel 2. Effekten af udvalgte socioøkonomiske variable på indeks for gammel og ny politik (1998). Standardiserede regressionskoefficienter Gammel Politik Ny politik Generation,046,069** Skoleuddannelse,018 -,342*** Husstandsindkomst,138*** -,014 Arbejder -,086**,045 Selvstændig,129***,007 Beskæftigelsessektor,242***,161*** R2,126,171 ***: signifikant på,01-niveauet. ** Signifikant på,05-niveauet. For kodningen af variablerne, se: Stubager, Rune (2000), Ny politik i Danmark, Økonomi og politik, vol. 73/3, pp Tabellen viser, at indkomst og beskæftigelsessektor er af størst betydning for placeringen på den gamle dimension, hvilket ligger på linje med forudsigelsen i nyere klasseteori. På den nypolitiske dimension er det til gengæld uddannelsesvariablen, som leverer markant størst forklaringskraft. Således synes Daltons afvisning af uddannelsens betydning at være forhastet. Netop uddannelse er hos Olin Wright gjort til en del af klassebestemmelsen, så derfor må det konkluderes, at klasseanalysen stadig er relevant, når partivalg skal forklares, selv om de traditionelle økonomiske issues suppleres med nypolitiske issues på vælgerens dagsorden.

7 Side 7 af 7 Kritik og konklusion Man kan kritisere den positivistiske metode, som anvendes af Borre og Stubager for, at den nypolitiske dimension i deres operationalisering ikke reelt afspejler et postmaterialistisk værdisæt. Nypolitikken måles hos dem ud fra holdninger til ulandshjælp, immigration, miljø og spørgsmål om hårdere straffe for kriminalitet og vold. Særligt de tre første items synes at indeholde klare økonomiske aspekter, som man kan formode vil indgå i respondenternes stillingtagen til forskellige positioner. Dette implicerer et validitetsproblem for indekset for den nye politikdimension. Denne metodiske indvending virker i modsat retning i forhold til Daltons tese. For hvis det forholder sig sådan, at de postmaterielle issues alligevel udtrykker materielle holdninger, så er der endnu mindre empirisk belæg for hans afvisning af de materielle stridsemners relevans for partivalget. I forhold til problemstillingen hvordan forklarer man vælgeradfærd er det metodiske problem af mindre betydning. Konklusionen at socioøkonomiske faktorer har signifikant betydning for såvel gammel- som nypolitiske holdninger betyder jo netop, at de socioøkonomiske baggrundsvariable er relevante for partivalget. Klasseanalysen kan således ikke afvises, men den naive, reduktionistiske klasseanalyse må suppleres med nyere teori, som blandt andet inspireret af Max Weber inddrager uddannelsen i klassebegrebet, ligesom en sondring mellem offentligt og privat ansatte er relevant. Det fastholdes således, at der også i det post-industrielle samfund er en sammenhæng mellem sociale strukturer og politiske forhold.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier

Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier nr.2_side_24-28.qxd 3-0-02 2:0 Side 24 Politik Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier Nypolitik. Nye politiske værdikonflikter om indvandring, retspolitik og miljø er afgørende som aldrig før

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Politiske holdninger i et socialt rum

Politiske holdninger i et socialt rum Politiske holdninger i et socialt rum En rekonceptualisering af social struktur i valgforskningen Speciale af: Esben Bock Michelsen Årskortnummer: 20040986 Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Læs mere

A B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3

A B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3 3 2, 26,3 26, 2 2 1 21,1 16,6 17,1 19, 1,4 1,2 4,6,1, 3,4 4,1 2, 3,2 2,9 4,2 4,4, 7, 7,2 6,9 7, 7,9,1 4, 6,4, +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/-, +/- 1 +/- 1,2 +/- 1, +/- 1, +/- 1,3 +/- 1,1 Valgresultat 21 23--216

Læs mere

Sammenhængen mellem class voting og partiafstand i Danmark

Sammenhængen mellem class voting og partiafstand i Danmark Sammenhængen mellem class voting og partiafstand i Danmark 1.0 Indledning 2 2.0 Teoretiske forklaringer 2 2.1 Nedgang i graden class voting 2 2.2 Partiernes placering 3 2.3 Sammenhængen mellem faldet i

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Her er Europas politiske landkort

Her er Europas politiske landkort Her er Europas politiske landkort Se, hvor befolkningerne i Europa sætter deres kryds, og se sammenhængen mellem vælgernes opbakning til regeringen og den økonomiske situation. *** 1 Krise - ikke ideologi

Læs mere

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt?

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Flertallet i befolkningen vil godt selv betale et beløb for lægebehandling og hospital, hvis det betyder, at man altid

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8 3 2 2 2, 2,1 24, 1,9 17,9 2,7 21, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9, 9,1 7,4,,7 4, 4,9,, 4,, 3,7 3, 4, 3,1,,4,, +/- 2 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1, +/- 1,9 +/- 1,3 +/-, Valgresultat 211 1--21 2--21 4 44

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette

Læs mere

KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK

KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK STUDIER I DANSK POLITIK RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Krisevalg Økonomien og folketingsvalget 2011

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

A B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9

A B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9 3 26,3 26, 2 2 21,1 21, 19, 19,9 7, 8,1 7,8 8, 4,6 4, 3,4 3,2 4,2 4,3 4,8 4,9 +/- 2,1 +/-,9 +/-,8 +/-,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1 Valgresultat 2 19-8-2 47 47 4 4 3 37 36 34 3 3 2 2 13 14 14

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Klasser og politisk identitet Jens Peter Frølund Thomsen

Klasser og politisk identitet Jens Peter Frølund Thomsen Klasser og politisk identitet Jens Peter Frølund Thomsen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Januar 1999 Klasser og politisk identitet Jens Peter Frølund Thomsen Blandt eksperter inden for politisk

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet. 1 SAMFB pensum2016 SAMFUNDSFAG B-valghold: Undervisningsbeskrivelse Termin: Juni 2016 Institution: Handelsgymnasiet Vejle / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og Niveau: Samfundsfag B. Lærer: Hanne Riisager

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Den fritsvævende vælger?

Den fritsvævende vælger? Den fritsvævende vælger? Sociale grupper, politiske holdninger og partivalg v. Rune Stubager ph.d., lektor Dias 1 Folketingsvalget den 20. november 2001 var historisk ikke blot fordi valget meget markant

Læs mere

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Analysenotat Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Dansk Erhverv har i februar 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalpolitikere. Undersøgelsen omhandler blandt

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Den blokskiftende vælger

Den blokskiftende vælger Den blokskiftende vælger - En ny tilgang til studiet af ustabil vælgeradfærd Dea Cecilie Forchhammer & Lin Krarup Vejleder: Carina Saxlund Bischoff Marts 2010 Institut for Statskundskab Københavns Universitet

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

SF er vælgernes reservehold

SF er vælgernes reservehold SF er vælgernes reservehold Hvis vælgerne skulle på et andet parti end deres foretrukne, ville flest 14 procent - vælge SF. Alle SF s potentielle r kommer fra partier i rød blok (R, S og EL). 12 procent

Læs mere

Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner

Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner Valgundersøgelsen 2005 Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner red. Jørgen Goul Andersen www.valg.aau.dk maj 2007 1 Kapitel 1. Samfundskonflikter,

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere

Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Århus Seminar 2010: Spor 1, Workshop 3 Helene Helboe Pedersen DAGSORDEN 1. Hvorfor er emnet spændende? 2. Hvorfor kan partiinterne

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Holdnings- og partiskift blandt danske vælgere på basis af paneldata Shamshiri-Petersen, Ditte

Holdnings- og partiskift blandt danske vælgere på basis af paneldata Shamshiri-Petersen, Ditte Aalborg Universitet Holdnings- og partiskift blandt danske vælgere på basis af paneldata Shamshiri-Petersen, Ditte Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag A 1. halvår

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle.

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle. SAMFB-pensum SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012 Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer: Hanne Riisager Hold: hh12sam11123

Læs mere

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Markedsanalyse II. Kvantitativ metode

Markedsanalyse II. Kvantitativ metode SYDDANSK UNIVERSITET HD 2. DEL AFSÆTNINGSØKONOMI Obligatorisk opgave i faget Markedsanalyse II. Kvantitativ metode Foråret 2005 Til den obligatoriske opgave i Markedsanalyse II hører en opgave, et spørgeskema

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Rune Stubager. skillelinjer siden 1960'erne. En undersøgelse af skillelinjestrukturen åbner dog også mulighed for at opnå

Rune Stubager. skillelinjer siden 1960'erne. En undersøgelse af skillelinjestrukturen åbner dog også mulighed for at opnå politica, 35. årg. nr. 4 2003, 377-390 i Rune Stubager 3 Ændrede skillelinjer siden 1960'erne?1 4 Brugen af betegnelsen "Jordskredsvalget" om valget i 1973 gør det interessant at undersøge, om de implicerede

Læs mere