Undersøgelsen er en del af en national kortlægning af antidemokratiskeog ekstremistiske miljøer, hvor denne del retter sig mod Midt-og Vestjylland.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelsen er en del af en national kortlægning af antidemokratiskeog ekstremistiske miljøer, hvor denne del retter sig mod Midt-og Vestjylland."

Transkript

1

2

3

4

5 Undersøgelsen er en del af en national kortlægning af antidemokratiskeog ekstremistiske miljøer, hvor denne del retter sig mod Midt-og Vestjylland. Hensigten er at tilvejebringe viden om omfanget af og den geografiske udbredelse af miljøerne, deres rekruttering, forbindelser, ideologi og handlinger. Undersøgelsen består af flere forskellige typer af data: en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalt frontpersonale, kvalitative interview, observationer og medieundersøgelser. På baggrund af disse data har vi identificeret 12 grupper i 6 ud af områdets 11 kommuner.

6 Der er tale om 3 organisationer, der alle i henhold til denne undersøgelses definitioner er antidemokratiske højreorienterede organisationer nemlig Danish Defence League, Danskernes Parti og Devils Choice. Der blev fundet 9 løsere grupperinger, hvoraf 5 er antidemokratiske højreorienterede, mens 4 er antidemokratiske islamiskorienterede. Der blev ikke fundet antidemokratiske venstreorienterede grupper i området. De definitioner, der benyttes, opsummeres her. Der skelnes mellem antidemokratiske holdninger og ekstremistiske handlinger. Vi identificerer ikke grupper alene ud fra deres holdninger, men i forhold til hvorvidt og hvordan disse holdninger udmøntes i handlinger. Det er muligt at have antidemokratiske holdninger, som udelukkende udmønter sig i ytringer eller andre former for helt legale handlinger. Denne form kalder vi antidemokratisk aktivisme og regner den ikke for ekstremisme. Holdningsdimensionen vedrører en negativ eller afvisende holdning til en liberal demokratisk samfundsorden. Liberale demokratiske samfund er karakteriserede ved, at man bruger demokratiske beslutningsprocesser (i bred forstand), og ved at samfundet i øvrigt respekterer fundamentale demokratiske værdier og normer. De centrale normer er ligheds- og tolerancenormerne. De siger, at samfundet bør behandle alle medlemmer som lige værdifulde og ligeberettigede medlemmer af samfundet og bør i videst muligt omfang tolerere de forskelle i livsstil og holdninger, som findes eller opstår. At acceptere demokratiske beslutningsprocesser er at se dem som legitime, hvilket indebærer, at man finder dem rimelige og finder, at

7 der er grund til at respektere dem, også selvom man konkret måtte være uenig. Vi skelner mellem forskellige slags handlinger. Med voldelig ekstremisme menes grupper, der begår voldelige handlinger. Med ikke-legal ekstremisme menes grupper, der begår handlinger, som ikke er voldelige, men heller ikke legale. Med antidemokratisk aktivisme menes grupper, der udelukkende benytter legale midler som dog kan være af illegitim art ud fra et moralsk berettiget, i denne sammenhæng demokratisk synspunkt. Denne rapport er opbygget ud fra ovenstående operationalisering. Således beskrives de antidemokratiske eller ekstremistiske miljøer, vi i vores studier har identificeret, i det følgende med udgangspunkt i ovenstående typer af ekstremisme og antidemokratisk aktivisme. Undersøgelsen består af flere forskellige typer af data: en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalt frontpersonale, kvalitative interview, observationer og en medie-undersøgelse. Data fra spørgeskemaundersøgelsen er indsamlet gennem en kombination af elektroniske skemaer og telefoninterview rettet mod frontpersonale. Da der er tale om et studie af fåtallige og skjulte grupper, er det ikke muligt at udføre undersøgelsen ved brug af en tilfældig stikprøve af befolkningen. Derfor foregik spørgeskemaundersøgelsen blandt en udvalgt gruppe, som gennem deres arbejdsmæssige funktioner har særlig viden om disse miljøer. Frontpersonale i området blev indledningsvis orienteret om undersøgelsen og på et orienteringsmøde blev de

8 bedt om at hjælpe. Frontpersonalet er dels blevet spurgt, om de vil hjælpe os ved selv at deltage i spørgeskemaundersøgelsen og dels, om de vil være behjælpelige med at henvise til andre personer, der også har en omfattende viden på området. Vi benyttede således sneboldmetoden til at udvide kredsen af kontakter, så vi opnåede 37 besvarelser i alt fra frontpersonale. Frontpersonalet består af en bred vifte af faggrupper såsom politi, gadeplansmedarbejdere, medarbejdere på ungdomsklubber, boligselskaber, skoler, asylcentre, varmestuer, kulturhuse og behandlingshjem. På baggrund af besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen er der foretaget uddybende kvalitative interview med i alt 9 fra frontpersonalet. Og for at supplere informationerne er der foretaget 7 andre interview enten med personer indenfor miljøerne eller med personer, der på anden vis har et særligt kendskab til de studerede miljøer. Der blev således foretaget i alt 16 kvalitative interview. Endvidere observerede vi miljøerne gennem internetstudier, hvor der i alle tilfælde var tale om alment tilgængelige oplysninger. Infomedia-undersøgelsen tog udgangspunkt i regionale og lokale uge- og dagblade, der har hjemme i de kommuner, der hører under Midtog Vestjyllands politikreds, og som er at finde i Infomedias database; i alt 36 aviser. Ved alle søgninger blev tidsrammen sat til de seneste 6 måneder. Der blev undersøgt på grupper og andre søgeord. Søgningen på grupper havde til formål at skaffe mere information om allerede kendte grupper ved at undersøge, om de blev omtalt eller ytrede sig i lokale aviser samt at afdække eventuelle nye navne. Der blev desuden søgt på bredere væsentlige søgeord og på relevante enkeltsager. Internetsøgningen tog ligeledes udgangspunkt sociale medier, hjemmesider og debatfora identificeret som relevante for undersøgelsen på baggrund af interview, internetstudiet og Infomediasøgning. Internetsøgningen bestod af en generel Google-søgning og en specifik søgning på hjemmesider, blogs og debatfora. Derudover skimmede vi kommentar-feltet under enkelte YouTube-klip for relevante indlæg. Der kan i det følgende i enkelte tilfælde refereres til avisartikler, enten fordi de indgår i infomediasøgningen, eller fordi aviser har bragt vurderinger af antal ved forskellige demonstrationer.

9 I det følgende giver vi et overblik over organiserede grupper og løsere grupperinger, der på baggrund af vores data kan anses for at have antidemokratiske holdninger og/eller udføre ekstremistiske handlinger. Det skal her fremhæves, at ud af de 37 besvarelser af spørgeskemaer var der 18 eller ca. halvdelen, der ikke kendte til ekstremistiske grupper i deres område. Ud af politikredsens 11 kommuner er der kun identificeret antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer i 6 kommuner. I alt blev 3 organisationer og 9 grupperinger identificeret. Således kan der på baggrund af vores data identificeres 12 antidemokratiske og/ eller ekstremistiske organisationer og grupperinger. Angivelser af grupper, der begår kriminelle handlinger, der ikke synes at have en ideologisk baggrund eller som ikke længere eksisterer i området er blevet sorteret fra. Antidemokratisk forstås her som: At man har holdninger, der udtrykker modstand mod demokrati som styreform eller dele heraf. At man ikke anerkender ligheds-og toleranceprincipper. At man ikke fuldt ud anerkender demokratiske love og beslutninger. De identificerede navngivne organisationer er Danskernes Parti, Danish Defence League og Devils Choice. Vi har desuden undersøgt andre udvalgte miljøer nærmere. Udvælgelsen er foretaget efter alvorligheden af

10 handlinger (se tabel 1.2) eller graden af organisering, idet det sidste er relevant i forbindelse med evnen til at mobilisere medlemmer og udbrede synspunkter. I enkelte tilfælde er udvælgelsen også sket ud fra, hvilken grad af kendskab informanterne har til miljøerne eller for at få afklaret, om flere informanter identificerer de samme eller forskellige miljøer. I de fleste tilfælde, særligt når det gælder mindre alvorlige former for ekstremisme, er der ofte kun en informant, der har identificeret et miljø. Det hænger sammen med, at der ofte er tale om miljøer, man kun har meget lokalt kendskab til fx i en ungdomsklub eller et boligområde. I det følgende vil de identificerede miljøer blive beskrevet i forhold til, hvorvidt de kan karakteriseres som voldelige ekstremister, ikkelegale ekstremister eller antidemokratiske aktivister. For at sikre informanters anonymitet undgås navne på personer og lokaliteter. Af de ovenfor identificerede 12 antidemokratiske grupper lever 7 op til vores definitioner af voldelig ekstremisme. Ifølge vores data kan 2 organisationer identificeres som voldelig ekstremisme. Der er tale om Danish Defence League i kommune 2 og om Devils Choice i kommune 4. Disse 2 organisationer bliver begge af frontpersonalet karakteriseret som højreekstremistiske. Desuden er der identificeret 2 voldelige højreekstremistiske grupperinger i henholdsvis kommune 1 og kommune 5. Der er ikke gennem internet- og medieundersøgelser fundet yderligere voldelige ekstremistiske miljøer.

11 De her identificerede organisationer og grupperinger er blevet fulgt op af uddybende interview af frontpersonale suppleret med interview med andre typer af informanter og med internet- og medieundersøgelser. Det har ikke været muligt at få Danish Defence League til at medvirke i undersøgelsen, og oplysningerne bygger derfor på andre former for data end interview med gruppen selv. Danish Defence League (DDL) blev stiftet i 2010 (Larsen, 2011:11) og er en landsdækkende organisation med en afdeling i Vestjylland. Det er ikke muligt at give noget konkret medlemstal, men en aktivist på venstrefløjen vurderer antallet til ca. 50 personer i Jylland. Det gøres på baggrund af, at der i en stort anlagt demonstration i Århus kun deltog 150 (dette tal er også Østjyllands politis vurdering article.php/id :83-anholdte-efter-uroligheder.html). Af disse 150 kom 1/3 fra udlandet, og en stor gruppe ankom fra Sjælland. Det kan tilføjes, at demonstrationen blev arrangeret i samarbejde med Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD), og at det kan formodes, at demonstrationen samlede tilhængere fra flere grupper. I Midt- og Vestjylland virker det som om, DDL er mest aktiv i kommune 2. Det er således i denne kommune, at gruppen er blevet nævnt i spørgeskemaundersøgelsen. Årsagen til, at gruppen er kendt i kommune 2, kan dog også skyldes, at DDL har været særlig aktive i forbindelse med en voldtægtssag i området, hvor en somalisk mand er blevet dømt for voldtægt af en 10-årig pige. Til en demonstration i forbindelse med sagen , som også blev udført sammen med SIAD, kunne de to grupper tilsammen, ifølge frontpersonalet, mobilisere ca. 40 personer. Dette understøttes af en vurdering i Jyllands-Posten på personer (vurderet af Jyllands- Posten Dette selv om der også deltog tilhængere udenfor området. I en march i en anden del af politikredsen kunne DDL mobilisere 17 demonstranter (Dagbladet Holstebro : 20). En informant med lokalkendskab til de politiske miljøer i området kan desuden identificere ca.

12 10 personer fra DDL. En vurdering af antallet på baggrund af disse forskellige oplysninger er derfor, at der er mellem personer tilknyttet DDL Vestjylland, hvoraf hovedparten kan lokaliseres til kommune 2. DDL har i undersøgelsesperioden været i gang med en omstrukturering, der er trådt i kraft fra Herefter er der kun tre divisioner en for hver landsdel, men med lokale afdelinger. Den tidligere formand har desuden forladt DDL. Medlemmerne er inddelt i to kategorier: medlemmer og supportere. Alle betaler dog det samme i årligt kontingent, men bærer forskellige trøjer, hvoraf det fremgår, hvilken kategori man tilhører. Finansiering foregår således bl.a. gennem kontingenter. Der er mødepligt til demonstrationer, hvor hver afdeling på over 10 er forpligtet til at sende mindst 1/3 af sted. DDL-Vestjylland er således blevet underlagt division Jylland, men alle afdelinger har tætte forbindelser til hinanden og møder op til hinandens demonstrationer. DDL synes hovedsagelig at tiltrække personer med den samme social-økonomisk baggrund, der kan karakteriseres som ressourcesvage. Det mener en forsker (i radikale politiske grupper), der tilføjer, at der som regel dyrkes et særligt udseende, hvor man typisk har store muskler og store tatoveringer. Den tidligere nævnte informant fra kommune 2, der kunne identificere medlemmerne i byen, bekræfter, at det typisk er personer, der kommer fra socialt belastede miljøer med misbrug, vold eller anden omsorgssvigt. Forskeren mener desuden, at rekruttering ofte foregår gennem personlige netværk, selvom man også forsøger at tiltrække medlemmer gennem internettet. DDL har desuden udført en march sammen med SIAD, hvor formålet var at gøre opmærksom på sig selv for at hverve medlemmer. (http://www.danishdl.info/modules/danish_articles/item.php?itemid=1 2). Talsmanden og formanden fortæller således, at målet med marcherne er at udbrede gruppens synspunkter og rekruttere nye medlemmer til kampen mod islam. (Dagbladet Struer :26). DDL er en underafdeling af et internationalt netværk styret af moderorganisationen English Defence League. Derudover er organisationen tæt knyttet til et parallelt internationalt netværk Christian Defence League, som også har en dansk afdeling og tilhængere i Midt- og Vestjylland. Endelig har DDL et tæt samarbejde med de tidligere nævnte SIAD, som de ofte arrangerer demonstrationer sammen med. DDL har også

13 ved enkelte lejligheder arbejdet sammen med Danske Defence League, som er en fraktion, der brød ud DDL. DDL har en antimuslimsk og nationalistisk ideologi. Det nationalistiske understreges af deres logo, der er en ring, hvori der sammen med navnet Danish Defence League står det latinske In hoc signo vinces (I dette tegn skal du sejre) sammen med to kors. I midten er Dannebrog. Den danske hjemmeside er desuden optaget af temaer, der alle har med islam at gøre, såsom jihad, islams kvindesyn og islamisering. På det tilhørende forum kan man desuden diskutere følgende emner: Islamisering, halal og sharia. Deres klistermærker, som blev brugt i forbindelse med voldtægtssagen, har budskaber som Sharia Fri Zone, Nej til islam, Nej til Burkaer, Nej til overgreb og Nej til Djihad. Organisationen er desuden pro-israelitisk og blandt den internationale række af forskellige Defence Leagues findes også en Israel-Defence-League ligesom det israelske flag ofte optræder i forbindelse med deres internetaktiviteter. Der er, som tidligere nævnt, et tæt samarbejde og også et medlemsoverlap med Christian Defence League. Det forekommer således også, at der benyttes kristen krigerisk symbolik i kampen mod islam, sådan som logoet (med de to kors) også antyder. Desuden benyttes symbolik omkring tempelriddere. DDL ser ikke sig selv som en nazistisk organisation, da de anklager islam for at være nazisme og en direkte inspiration for Hitler. Derimod ser de som nævnt positivt på Israel og jøder, som de, ifølge deres egen udlægning, har fælles fjende med, nemlig islam. DDL tager ikke direkte stilling til demokrati, som styreform, men de er imod liberale demokratiers ligheds- og toleranceprincipper, idet de betragter muslimer som mindreværdige borgere. Ligesom deres tætte samarbejdspartner SIAD mener de, at den vestlige verden er i krig med islam, og denne religion skal udryddes og bekæmpes. Desuden kan der spores en mistillid til den dømmende magt, hvilket fx kommer til udtryk i voldtægtssagen. DDL skriver således på deres hjemmeside: Da Danmark tidligere har oplevet svigt fra myndighederne, tillader vi os at sætte tvivl om vores xenofile myndigheder overhovedet magter eller har til sinde at effektuere udvisningen i praksis (http://www.danishdl.info /modules/myalbum/ hentet ).

14 DDL udfører handlinger af demokratisk legal og legitim art såsom at afholde demonstrationer og gøre opmærksom på deres holdninger gennem fx klistermærker. I regionen har de således, som nævnt, især markeret sig i forbindelse med voldtægtssagen, hvor de har demonstreret, sat klistermærker op og været til stede, mens sagen var for retten. De følgende oplysninger kommer dels fra udtalelser fra DDL og dels fra 3 kvalitative interview: 2 opfølgende interview med frontpersonale, der har nævnt DDL i spørgeskemaundersøgelsen og et gruppeinterview med tre somaliske kvinder fra det boligområde, hvor den dømte voldtægtsmand boede. Frontpersonale fortæller således, at DDL i boligområdet satte klistermærker op meget synlige steder, som på byskiltet, rækværket og trappetårnet. De udførte dog også illegitime handlinger, idet de gennem deres retorik nedgjorde bestemte grupper, i dette tilfælde somaliere. Desuden fortæller både frontpersonalet og de somaliske kvinder fra boligområdet om, hvordan medlemmer fra DDL forsøgte at sabotere et beboermøde om sagen, men blev vist bort, hvorefter der var smadrede ruder i området. De somaliske kvinder fortæller desuden, at de måtte holde sig inde, fordi medlemmer fra DDL i de dage angiveligt gik rundt i kvarteret og ledte efter somaliere. DDL fremfører ellers i pressen, at de ikke er voldelige, men kun handler i selvforsvar. For eksempel siger de i forbindelse med en planlagt demonstration til forskellige ghettoområder: Vi er ikke voldelige, og vi starter det ikke, men hvis de kommer for at angribe os, så får de også igen for fuld hammer. (Skive Folkeblad : 13). I forbindelse med voldtægtssagen er der imidlertid udtalelser, der antyder selvtægt som en mulighed, idet DDL siger, at de vil vise politimyndighederne, at borgere nok skulle finde ham, hvis denne, som så ofte i andre og lignede sager, ikke magter at pågribe gerningsmænd af fremmed herkomst. (http://www.danishdl.info/modules/myalbum/ hentet ). Gruppens egne udsagn om at være ikke-voldelige står dog i stærk kontrast til de interviewede personers oplevelser. Både frontpersonale og de somaliske kvinder fortæller således om trusler fra DDL, hvoraf det bl.a. fremgik, at hvis de ikke flyttede væk, ville der blive sat ild til deres lejlighed. Tilsammen kender 5 informanter fra kommune 2 til både trusler og overfald på 3 personer, der enten bliver forfulgt af DDL, fordi de er aktive på venstrefløjen eller har en anden etnicitet end dansk. Disse overfald er imidlertid ikke alle blevet meldt til politiet.

15 Da DDL har en åbenlys interesse i at fremstå som ikke-voldelige, kan deres offentlige udsagn ikke uden videre tages for pålydende. Det må i stedet regnes for mere troværdigt med det forskellige uafhængige frontpersonale og ofres udsagn. DDL må derfor regnes som en både antidemokratisk organisation i forhold til sine holdninger og som voldelig ekstremistisk i sine handlinger. Den organiserede rockergruppe Devils Choice (DC) nævnes af alle informanterne som højreorienteret og voldelig. Det kan diskuteres, hvorvidt rockergrupper er ideologisk orienterede, men flere informanter fra kommune 4 nævner gruppen som sådan. Desuden synes denne organisation at være betydningsfuld for andre antidemokratiske grupperinger i området, og den bliver derfor beskrevet her. Det har ikke været muligt at få personer fra Devils Choice til at medvirke, så beskrivelsen bygger på udenforstående kilder. DC er en landsdækkende organisation, der har to lokalafdelinger i politikredsen. Der er en lokal Motorcycle Club (MC) i kommune 4 stiftet i 1978 og en anden klub ved navn Moorland, der hører til i kommune 3 og blev stiftet i DC består af forskellige MC klubber, der blev lagt sammen i 2010 som Devils Choice MC Denmark. DC er officiel support klub for Hells Angels Motorcycle Club. Det er i kommune 4, at klubben bliver beskrevet som højreekstremistisk, hvorfor beskrivelsen i det følgende har med denne afdeling at gøre. Forskellige informanter vurderer antallet meget forskelligt. Vurderingerne på antal kernemedlemmer varierer således fra til kernemedlemmer, mens løsere medlemmer vurderes til henholdsvis og DC er ifølge frontpersonalet en hierarkisk opbygget organisation, hvor man skal søge om optagelse. Man skal gennem prøver, hvor man fx skal stjæle noget. Rekruttering foregår i nattelivet, og DC arrangerer fester og står sammen med indvandrerbander for hash-markedet. Både DC og indvandrerbanderne rekrutterer desuden fra løsere grupperinger i ungdomsmiljøerne i et område af kommune 4. Det er frontpersonalets vurdering, at medlemmerne kommer fra socialt belastede familier. De enkel-

16 te lokalafdelinger er som nævnt del af en landsdækkende organisation og har desuden internationale forbindelser til tilsvarende motorcykelklubber. På deres hjemmeside synes de tætteste forbindelser at være til Island og Norge. På organisationens hjemmeside er der intet, der tyder på en særlig ideologi, men informanter forklarer, at gruppen har et særligt æres-og moralkodeks, som de sætter over de gældende love. Desuden synes de at have problemer med ligheds- og toleranceprincipper. Der er dog tilsyneladende ikke tale om en hverken systematisk eller sammenhængene ideologi, men om en vis fremmedfjendskhed, der fx understøttes af tilstedeværelsen af nazistiske symboler. Organisationens hjemmeside handler udelukkende om motorcykler, men ifølge frontpersonalet fremsætter organisationen trusler og er voldelige overfor deres fjender. Dette hænger dog sammen med kriminalitet og kampen om hash-markedet. I øjeblikket samarbejder DC med diverse indvandrerbander, men informanter vurderer, at det er, fordi DC er svækket i området. Hvis magtbalancen ændres, vurderes det, at det racistiske element kan blive mere dominerende. Grupperingen består ifølge frontpersonalet af en kerne på 5-6 personer og 5-10 løsere tilknyttede personer. Informanten forklarer, at der har været afholdt nazi-topmøder i området, hvorfra informanten slutter, at der må være tale om lokale sympatisører til mere organiserede grupper. En anden informant har ligeledes kendskab til, at der er højreekstremistisk aktivitet i området. Denne informant forklarer, at Dansk Front har været aktive. Dansk Front er imidlertid nedlagt i 2007, men en udløber heraf er Danmarks Nationale Front (DNF). Denne beskrives af en forsker i politiske radikale grupper, som racistisk og militant (Larsen :10). Et overfald i sommeren 2011 på en dansk familie, hvor faderen 1. Larsen, C.H. 2011: Politisk Ekstremisme i Danmark, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet for Social- og integrationsministeriet.

17 er af indisk afstamning, blev forbundet med DNF (Larsen 2011:10). Det har dog ikke været muligt at finde lokale afdelinger af gruppen på internettet. Det kan sandsynliggøres, at grupperingen har en nazistisk eller socialnationalistisk ideologi, idet de benytter tekster og symboler, der er typiske for sådanne retninger. Eksempler er således: 18, A88, Aktion HH, Danmark for danskere og Fuck Antifa. 18 er et symbol, der benyttes for Hitlers initialer A og H, der er nr. 1 og 8 i alfabetet. 88 er en hyppigt anvendt talkombination blandt nazister/socialnationalister og henviser gerne til Heil Hitler. Med hensyn til A et er der flere muligheder, udtrykket kan muligvis betyde: Aktion HH, Altid HH, Adolf Hitler Heil el.lign. Antifa benyttes synonymt med Antifacistisk Aktion, der har som formål at bekæmpe højreekstremistiske grupper. Udover at udbrede disse budskaber gennem flyers, graffiti og klistermærker, så begår grupperingen hærværk og voldelige overfald. Hærværk går fx udover moskéer, der får påsat racistiske klistermærker, får knust ruder eller bliver udsat for brandstiftelse. En moské har også fået sendt Muhammedkarikaturer. Pålideligheden af oplysninger om voldelige overfald styrkes af den nævnte sag om familien, der blev overfaldet. De højreekstreme aktiviteter i byen er ofte mest synlige i forbindelse med begivenheder som Muhammed-karikatur sagen og den tidligere nævnte voldtægtssag. Den højreorienterede gruppering består ifølge frontpersonalet af ca. 20 personer i fanmiljøet omkring en fodboldklub. Det beskrives, at personer fra denne gruppering dels har tilknytning til fodboldmiljøet White Pride i Aarhus og dels til Danskernes Parti. Det sidste specielt efter at formanden for dette parti er flyttet til området, og partiet derfor er blevet særlig aktivt der. Det forklares af frontpersonalet, at personerne inden da i højere grad søgte til Aarhus for at finde ligesindede. White Pride beskrives af flere kilder, som et voldeligt højreekstremistisk hooliganmiljø. Danskernes parti beskrives særskilt senere i denne rapport. Personerne i grupperingen omkring fodbold fanklubben er ifølge frontpersonalet teenagere og i starten af tyverne. De dyrker et udseende med store muskler og Holger Danske- og Dannebrogstatoveringer. Ifølge oplysninger fra frontpersonalet fremsætter grupperingen trusler og begår overfald mod politiske modstandere, og nogle af dem

18 hyres af Danskernes Parti som gorillaer. Det nævnes specifikt, at personer knyttet til formanden for Danskernes Parti flere gange i sommeren 2011 dukkede op ved bestemte cafeer og udøvede vold mod venstreorienterede. Det var dog aldrig formanden selv, der udførte volden. Ifølge informanter har den tidligere nævnte voldtægtssag spillet ind som en enkeltsag, der mobiliserede højrefløjen, samtidig med at det som nævnt har haft stor betydning, at formanden for Danskernes Parti er flyttet til området. Der er 3 ikke-legale ekstremistiske grupperinger, hvoraf 1 er højreekstremistisk og 2 er islamisk ekstremistiske. Denne gruppering fra kommune 4 består af 5-15 unge teenagedrenge. Der er ifølge frontpersonalet tale om unge fra socialt belastede familier. De har ikke nogen systematisk ideologi, men har problemer med lighedsog toleranceprincipper og taler især nedsættende om somaliere og homoseksuelle. De fremsætter trusler, og enkelte af dem er blevet rekrutteret af Devils Choice, der, som nævnt, er aktive i kommunen.

19 Den muslimske gruppering i kommune 1 består af ca. 2 kernemedlemmer og ca. 8 løst tilknyttede personer. De beskrives af frontpersonalet som teenagedrenge, der har samme etnicitet. De beskrives som en gruppe af venner, der ikke rekrutterer. De har ikke en sammenhængende ideologi, men betegner sig selv som muslimer, selv om de ifølge frontpersonalet ikke er særlig praktiserende. De har et ideal om kalifatet og mener, at demokrati er undertrykkelse. De er meget optagede af konspirationsteorier om 11. september og Irak-krigen. Personerne i grupperingen ytrer sig racistisk og fremsætter trusler. Desuden er de pga. et hash-misbrug ofte på kant med politiet. Den muslimske gruppering i kommune 4 består ifølge frontpersonale af en kerne på 7-8 og en yderkreds på unge. Der er ikke nogen egentlig optagelse, men det sker ifølge frontpersonalet ofte i års-alderen, hvor drengene begynder at påtage sig en form for etnolekt med en særlig gangart og attitude. Der er tale om en tværetnisk gruppering. Den etniske sammensætning er arabisk, dansk, kurdisk, somalisk og tamilsk. De fleste, men ikke alle, er muslimer. Informanter vurderer, at der er tale om unge fra socialt belastede familier ofte med traumatiserede forældre. På trods af sammensætningen ytrer de sig racistisk om danskere, og et forbillede er f.eks. Usama bin Laden, mens fjendebilleder er Muhammed-karikaturtegneren Kurt Westergaard og filmmanden bag filmen Innocence of Muslims. Grupperingen bliver af frontpersonalet beskrevet som en bande, der står for en del af hash-markedet, som de synes at have en aftale med rockergruppen Devils Choice om. Der er således igen tale om en gråzone mellem ekstremisme og kriminalitet.

20 På baggrund af vores data kan 1 organisation og 4 grupperinger identificeres som antidemokratisk aktivisme. Ved en gennemgang af de miljøer, der kan identificeres som antidemokratisk aktivisme, viser det sig, at de alle har det tilfælles, at de udtrykker forbehold overfor tolerance- og lighedsrettigheder ofte gennem ytringer, der af andre opfattes som racistiske, sexistiske eller homofobiske. Da der er tale om legale handlinger, har vi ikke undersøgt alle disse miljøer nærmere, men koncentreret os om organisationen Danskernes Parti. Det er gjort, fordi der er tale om en anden form for alvorlighed, idet organisationer typisk har mulighed for en større grad af systematisk udbredelse af sin ideologi. Danskernes parti kan samtidig betragtes som illegitim, da den meget aktivt søger at hindre indvandreres rettigheder og tilstedeværelse. Gennem internet- og mediestudier har vi undersøgt, hvorvidt der findes illegitim venstreaktivisme i området. Det fremgår heraf, at der findes venstreorienterede grupper i området, der synes at være ad hocgrupper, der er opstået som modstand mod højreekstremistiske grupper og især omkring enkelte arrangementer. Desuden virker det som om, der er et tæt personsammenfald mellem de forskellige grupper, og at arrangører og deltagere fra et større område og specielt fra Århus medvirker. Der er gennem vores data fra medier og en deltagerobservation belæg for, at der er en tæt forbindelse mellem gruppen Ingen platform for Nazisme og Antifacistisk Aktion ligesom Antifacistisk Aktion støtter lokale antifacistiske arrangementer. Der er dog ikke belæg for, at de lokale venstreorienterede ad hoc agtige- venstrefløjsgrupper udtrykker antidemo-

21 kratiske holdninger eller benytter voldelige, ikke-legale eller illegitime handlinger. Beskrivelsen af Danskernes parti bygger på et interview med partiformanden. Det var ikke muligt at få interview med andre medlemmer. Desuden inddrages data fra de forskellige typer af dataindsamlinger. Danskernes parti blev stiftet af den nuværende formand i Han har tidligere været medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB), der er en bevægelse med Hitlers nazisme som forbillede. Formanden siger i et interview, at han er enig i DNSB`s indvandrerpolitik, men tager afstand fra deres antidemokratiske karakter. Han var efterfølgende medlem af Dansk Folkeparti (DF). Han var dog ikke tilfreds med den førte politik, og Danskernes Parti blev ifølge formanden stiftet, fordi han ville stifte et parti, der gør, hvad DF siger, at de vil gøre, men som de ikke gør. Vi vil ikke være stuerene. Han oplyser desuden, at partiet er i vækst, og har omkring 100 betalende medlemmer på landsplan og desuden flere sympatisører, der kommer til møder. Dette stemmer overens med en vurdering givet af en forsker (i radikale politiske grupper). Han mener, at Danskernes parti højst har 100 medlemmer på landsplan. Partiet har 5 lokalafdelinger fordelt over hele landet. Formanden oplyser, at der er flest medlemmer i København, Trekantsområdet og Sønderborg. Forskeren mener dog, at partiet er centreret i Midtjylland (Larsen 2011: 10). I hvert fald har Danskernes parti en lokalafdeling i Midtjylland og en formand, der er bosat i kommune 1. Danskernes Parti er opbygget med en partiformand, en bestyrelse og afdelingsledere i forskellige lokalafdelinger. Partiet har ikke egne lokaler, men booker offentlige lokaler i forbindelse med møder. Finansieringen består af medlemskontingenter og donationer. Organisering og informationer foregår på nettet og først og fremmest på Facebook, som også er stedet, hvor partiet gør opmærksom på sig selv og hverver medlemmer. Desuden gør de sig synlige i pressen ved at stille op til interview, og de

22 benytter flyers og kampagner. De havde således en kampagne i efteråret 2012, hvor de gik målrettet efter Dansk Folkepartis medlemmer. De benyttede bl.a. en artikel, hvor et af Dansk Folkepartis tidligere medlemmer fortæller, at han blev smidt ud af Dansk Folkeparti, fordi han sympatiserede med Danskernes Parti, hvorefter han gik ind i sidstnævnte. Kampagnen bestod også i at stå udenfor Dansk Folkepartis landsmøde og uddele flyers, hvor der stod: Skift DF ud med Danskernes Parti. Som et led i kampagnen blev der desuden husstandsomdelt flyers i forskellige områder af landet. Ifølge den tidligere nævnte forsker foregår rekrutteringen dog primært går gennem personlige netværk og på internettet. Medlemmerne rekrutteres blandt alle aldersgrupper og sociale grupper, dog oplyser formanden, at det mest er mænd, der tiltrækkes af partiet. Dette stemmer overens med forskerens vurdering af, at partiet tiltrækker bredt både blandt yngre og ældre og blandt arbejdere og akademikere. Partiet er som nævnt landsdækkende, og de lokale afdelinger har forbindelse med hinanden. Danskernes Parti er endvidere direkte inspireret af og i hyppig kontakt med deres søsterparti i Sverige, Svenskernes Parti, som har lavet samme manøvre med at rykke væk fra nationalsocialismen. Selv navnet har man nok i Danmark ladet sig inspirere af. Man har desuden flere gange deltaget med talere på hinandens møder og konferencer. Danskernes Parti har også flere gange haft besøg af NPD (Nationaldemokraterne) fra Tyskland og også besøgt disse. Ligeledes har formanden flere gange skrevet for/optrådt med kronikker/artikler i den svenske nationalistiske avis Nationell i Dag, som udgives af Nationaldemokraterne i Sverige. Lokalt synes der at være en uofficiel forbindelse til personer i fanmiljøet omkring den tidligere nævnte fodboldklub, idet informanter, som tidligere nævnt, har oplyst, at der er hyret gorillaer fra Danskernes Parti. Der kan desuden spores et overlap mellem medlemmer af Danskernes Parti og Danish Defence League, idet personer fra disse miljøer går igen i disse organisationers Facebook-grupper. Partiets logo, der forklares på hjemmesiden, er: Lad os arbejde for fædrelandet, og symbolet består af en flettet krans, der skal forestille Ygg-

23 drasil, Livets træ. Symbolikken bliver forklaret som en forening mellem fortid og nutid og det at stå sammen på tværs af alder og status. Indeni er et dannebrog formet som et skjold. Symbolikken er, at partiet vil værne om og kæmpe for Danmark og det danske folk. Denne fokus på danskhed er også et af de første punkter i principprogrammet, hvor der står, at partiet vil bevare det danske folk ved at hjemsende alle ikke-vestlige personer (http://danskernesparti.dk/partiprogram/punktprogram hentet ). Desuden er Danmark for danskerne, det første formanden nævner, da han bliver spurgt om partiets mærkesager. Han forklarer, at partiet går ind for lige rettigheder til alle etniske danskere, uanset deres religiøsitet og seksualitet, mens alle, der ikke er etniske danskere, ingen rettigheder har og skal sendes hjem. Han forklarer desuden, at han anser det som fakta, at intelligens er etnisk bestemt, idet etniske minoriteter ikke får en højere IQ ved at bo i Vesten. De sager, hvor partiet i undersøgelsesperioden har søgt at markere sig, har ligget i forlængelse af denne politik. Det drejer sig således om sagen om en boligforening på Sjælland, der ikke ville opstille et juletræ og desuden en kampagne om, at julehjælp er forbeholdt danskere. Partiet har således selv uddelt julehjælp til 44 børn og voksne i hele landet. Både sagen om juletræet i boligforeningen, og at julehjælp nogle steder blev uddelt til muslimer, var i samme periode også vigtige mærkesager for Dansk Folkeparti, hvilket understreger, at Danskernes Parti forsøger at markere sig på samme mærkesager som Dansk Folkeparti. I forhold til demokrati understreger formanden, at partiet er demokratisk og har ambitioner om at stille op til kommunal- og folketingsvalg. Det fremgår ligeledes som det første punkt i principprogrammet, at de vil bevare det repræsentative demokrati. De ønsker dog, at der skal være flere folkeafstemninger, så folket kan blive hørt bl.a. i forhold til indvandrerpolitik. Hertil må det fremføres, at partiet med sin ideologi ikke lever op til det, der kan beskrives som liberale demokratiers ligheds- og toleranceprincipper, hvor alle medlemmer af samfundet behandles som lige værdigfulde og ligeberettigede medlemmer. Det er således tydeligt, at Danskernes Parti ønsker at begrænse andre etniske grupper end danske gennem hjemsendelse. Et andet kriterium, der er opstillet i denne undersøgelse, er, hvorvidt man anerkender legitimiteten af militæret, politiet og retssyste-

24 met. Her er det en mærkesag for partiet at styrke militæret og de danske grænser. Derimod vil formanden ikke på nogen måde anerkende, hvis han skulle blive dømt for racisme (han har været tiltalt for racisme, som han imidlertid blev frifundet for), idet han har udtalt, at intelligens er etnisk bestemt. Han medgiver på denne baggrund, at han ikke vil anerkende dommerkendelser, som han er uenig i. Et andet mål for antidemokratisme og ekstremisme er de konkrete aktiviteter og handlinger, der udføres. Danskernes Parti benytter sig fortrinsvis af legale og legitime handlinger og vil arbejde parlamentarisk for deres synspunkter, idet de stiller op til kommunalvalget i 2013 og har ambitioner om at stille op til folketingsvalget. Desuden arbejder de gennem demonstrationer som fx i forbindelse med juletræssagen. De søger at udbrede deres synspunkter gennem aktiviteter på internettet og i flyers samt afholdelse af politiske møder. Partiet stiller også op til debat mod andre politiske synspunkter, således var der planlagt et møde mellem formanden for DP og formanden for Konservativ Ungdom på Frederiksberg. Mødet blev aflyst af Konservativ Ungdom pga. rygter om autonom oprustning forud for mødet. Mødet kan opfattes som et led i Danskernes Partis strategi for at blive et parlamentarisk parti. Formandens reaktion på aflysningen er, at han nu selv vil arrangere et nyt debatmøde med Konservativ Ungdom, hvor han også vil indbyde Antifacistisk Aktion (AFA). Han pointerer desuden, at Danskernes Parti gerne indbyder de autonome og AFA til partiets møder, men at disse grupper hellere vil demonstrere og forstyrre møderne. Han betragter disse grupper på venstrefløjen som ballademagere og modstandere. En informant udtaler dog, at møderne hos Danskernes Parti ikke er åbne, heller ikke for journalister. Det kan her bemærkes, at det heller ikke lykkedes i forbindelse med denne undersøgelse at deltage i partiets møder eller andre aktiviteter. Hvad angår legale, men illegitime midler, kan det påpeges, at partiet har en nedsættende retorik om indvandrere fra 3. verdenslande, når de, som tidligere anført, beskrives som mindre intelligente.

25 Undersøgelsen har på baggrund af dataindsamlingen identificeret 12 antidemokratiske grupper i Midt- og Vestjylland, fordelt på 6 af områdets 11 kommuner. Der er benyttet forskellige former for dataindsamling. En af metoderne har været at benytte frontpersonale som informanter. Frontpersonalet er udvalgt, fordi de gennem deres arbejde har særlig adgang til viden om antidemokratiske miljøer. Der er også benyttet kvalitative interview med andre informanter med en særlig viden på området, og der er gennemført diverse medieundersøgelser. Kombinationen af disse dataindsamlingsmetoder giver en vis sikkerhed for, at der ikke findes større organiserede grupper, som er blevet overset. I de fleste tilfælde er der tale om mindre grupperinger, der opererer meget lokalt. Der er dog også fundet 3 organisationer, der alle er underafdelinger af større landsdækkende organisationer med internationale forbindelser. Disse organisationer opererer på tværs af kommunegrænser, men deres aktiviteter synes stærkest i kommune 1, 2 og 4. De former for antidemokratiske miljøer, der er fundet, har været enten antidemokratisk højreorienterede eller antidemokratisk islamiskorienterede. Der er ikke fundet antidemokratiske venstreorienterede miljøer. Miljøerne er yderligere blevet inddelt efter karakteren af deres handlinger. Af de 12 antidemokratiske grupper er der fundet 2 organisationer og 2 løsere grupperinger, der kan karakteriseres som voldelig ekstremisme. De kan alle karakteriseres som højreekstremistiske. Der er tale om organisationerne Danish Defence League og Devils Choice, de 2 løsere grupperinger synes at være tilknyttet henholdsvis Danmarks Nationale Front og en miljøet omkring en fodboldklub. Af de 12 antidemokratiske grupper har vi desuden fundet, at 3 løsere grupperinger kan karakteriseres som ikke-legal ekstremisme. Det gælder 1 højreekstrem gruppering i kommune 4 og 2 islamiskekstreme grupperinger i henholdsvis kommune 1 og 4. I den sidste kategori har vi grupper, der holder sig inden for legale handlinger, men som kan karakteriseres som antidemokratisk ekstremisme. Der er her identificeret 1 højreorienteret organisation, nemlig Danskernes Parti, 2 højreorienterede grupperinger i henholdsvis kommune 2 og 6 samt 2 islamiskorienterede grupperinger i henholdsvis kommune 3 og 6. Fælles for alle disse er, at de ikke går ind for de demokratiske ligheds- og toleranceprincipper.

26 I forbindelse med rekruttering og aktiviteter er der forskellige faktorer, der synes at kunne spille ind. Det gælder sociale forhold, kriminalitet, tilstedeværelsen af en leder og begivenheder såsom voldtægtssagen. I de løsere grupperinger er der generelt tale om udelukkende venskabsbaserede grupper. Personlige relationer synes også at spille ind i forhold til organisationer, som dog også rekrutterer på mange andre måder. Devils Choice synes at have en aktiv rekruttering i nattelivet, mens Danish Defence League og Danskernes Parti fx benytter møder, demonstrationer, medier, graffiti og klistermærker. Der kan ikke siges noget entydigt om medlemmernes sociale baggrund. I nogle tilfælde både når det gælder løsere grupperinger, Devils Choice og Danish Defence League vurderer informanter, der kender medlemmerne personligt, at der er tale om en baggrund fra socialt belastede familier og i nogle tilfælde med traumatiserede forældre. I andre tilfælde kender informanter ikke til de enkelte medlemmers sociale baggrund, eller de mener ikke, at den entydigt kan bestemmes. I nogle områder synes der at være en gråzone mellem ideologisk orienterede grupper og kriminalitet, hvor det ikke er entydigt, om der er tale om ekstremisme eller almindelig kriminalitet, og hvor ekstremisme og kriminalitet desuden synes tæt forbundet. Det gælder først og fremmest Devils Choice og løsere grupperinger i kommune 4, men også en løsere islamisk orienteret gruppering i kommune 1. Tilstedeværelsen af en leder synes at spille ind i kommune 1, hvor formanden for Danskernes Parti sandsynligvis har en afgørende rolle for rekruttering og aktiviteter i området. Denne leder er ikke kun af betydning for Danskernes Parti, men også personer fra hooliganmiljøet, der ifølge frontpersonalet tidligere i højere grad søgte mod lignende hooligan-miljøer i Aarhus. Endelig synes begivenheder at spille ind. Det nævnes således nogle steder, at begivenheder som fx sagen om Muhammedkarikaturerne er betydningsfulde, men frem for alt kan der peges på voldtægtssagen i kommune 2 som betydningsfuld for mobilisering af højreekstremisme i området. Det var i forbindelse med denne sag, at Danish Defence League blev meget synlig og aktiv specielt i kommune 2. Sagen var dog også vigtig for Danskernes Parti og havde indflydelse på højreekstremistiske aktiviteter i andre kommuner.

Undersøgelsen er en del af en national kortlægning af antidemokratiskeog ekstremistiske miljøer, hvor denne del retter sig mod Midt-og Vestjylland.

Undersøgelsen er en del af en national kortlægning af antidemokratiskeog ekstremistiske miljøer, hvor denne del retter sig mod Midt-og Vestjylland. Undersøgelsen er en del af en national kortlægning af antidemokratiskeog ekstremistiske miljøer, hvor denne del retter sig mod Midt-og Vestjylland. Hensigten er at tilvejebringe viden om omfanget af og

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

ANTIDEMOKRATISKE OG EKSTREMISTISKE MILJØER I DANMARK

ANTIDEMOKRATISKE OG EKSTREMISTISKE MILJØER I DANMARK ANTIDEMOKRATISKE OG EKSTREMISTISKE MILJØER I DANMARK EN KORTLÆGNING 14:19 14:19 ANTIDEMOKRATISKE OG EKSTREMISTISKE MILJØER I DANMARK EN KORTLÆGNING KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

POLITISK EKSTREMISME I DANMARK

POLITISK EKSTREMISME I DANMARK POLITISK EKSTREMISME I DANMARK Af mag. art. Chris Holmsted Larsen, Ph.d.-studerende Institut for Kultur og Identitet Roskilde Universitet KOLOFON Af Mag. art. Chris Holmsted Larsen, Ph.d. stud. Institut

Læs mere

Kriminelle forhold i 2013 med mulig ekstremistisk baggrund

Kriminelle forhold i 2013 med mulig ekstremistisk baggrund X Dato:6. februar 2015 Jour. Nr. 0212-06-28 Kriminelle forhold i 2013 med mulig ekstremistisk baggrund 1. Indledning Politiets Efterretningstjeneste har siden efteråret 1992 modtaget underretning fra politikredsene

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Kriminelle forhold i 2010 med mulig ekstremistisk baggrund

Kriminelle forhold i 2010 med mulig ekstremistisk baggrund Dato: 8. december 2011 Kriminelle forhold i 2010 med mulig ekstremistisk baggrund 1. Indledning Politiets Efterretningstjeneste har siden efteråret 1992 modtaget underretning fra politikredsene om kriminelle

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Militant islamistisk radikalisering

Militant islamistisk radikalisering 28. april 2016 Militant islamistisk radikalisering Sammenfatning Militant islamistisk radikalisering kan beskrives som en dynamisk proces, hvor et individ konverterer til en radikal fortolkning af islam.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 HØJREEKSTREMISME Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 Entry: Som regel vælger unge ikke at blive en del af grupperne, fordi de fra starten af er racister.

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. februar 2016 Kontor: Politikontoret

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Spørgeskema til danske interesseorganisationer

Spørgeskema til danske interesseorganisationer Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

forebyggelse af ekstremisme en håndbogsserie Antidemokratiske ekstremistiske miljøer

forebyggelse af ekstremisme en håndbogsserie Antidemokratiske ekstremistiske miljøer forebyggelse af ekstremisme en håndbogsserie Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer Indhold 05 Indledning 06 Højreekstremisme 12 Venstreekstremisme 18 Antidemokratisk

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009 Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer Januar 2009 Hovedresultater Generelt er der meget høj tilfredshed med Levuk blandt medlemmerne, og 94 % udtrykker at de er glade for at gå i Levuk, hvilket

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Vestre Landsret 5. afdeling

Vestre Landsret 5. afdeling Vestre Landsret 5. afdeling PRESSEMEDDELELSE J.nr. V.L. B-2423-06. Den 19. juni 2008. FRIFINDELSER I MUHAMMEDSAGEN Vestre Landsret har i dag den 19. juni 2008 afsagt dom i sagen, der i offentligheden er

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk HØJREPOPULISMENS IDEOLOGISKE OG MORALSKE

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Den offentlige sektor skal kæmpe hårdt for de unge Unge bakker op om fagbevægelsen Unge: Arbejdsløse er selv skyld i ledighed

Den offentlige sektor skal kæmpe hårdt for de unge Unge bakker op om fagbevægelsen Unge: Arbejdsløse er selv skyld i ledighed D offtlige sektor skal kæmpe hårdt for de unge Unge bakker op om fagbevægels Unge: Arbejdsløse er selv skyld i ledighed Kun af de unge på landets ungdomsr vil arbejde i d offtlige sektor efter dt. 6 mer,

Læs mere

DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde

DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde Gruppe 1: (Til afsnittene Ung indflydelse og Unge og sammenhængskraft ) Side 5, linje 38, ændring: 3 ændres til det samme antal Side 5, linje 43, ændring: skoler

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Myter om bander hvad er fup, hvad er fakta? SSP-samrådets årsmøde, d. 17. marts 2016 Maria Libak Pedersen

Myter om bander hvad er fup, hvad er fakta? SSP-samrådets årsmøde, d. 17. marts 2016 Maria Libak Pedersen Myter om bander hvad er fup, hvad er fakta? SSP-samrådets årsmøde, d. 17. marts 2016 Maria Libak Pedersen Myte #1: Alle bander er ens Trasher (1927): Der er ikke to bander, der er ens. Konklusionen holder

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Den uformelle frivillige indsats hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere

Den uformelle frivillige indsats hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Konference om Frivillighed i udvikling Syddansk Universitet, 5.

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

Havkajakroernes Medlemsundersøgelse 2009.

Havkajakroernes Medlemsundersøgelse 2009. Havkajakroernes Medlemsundersøgelse 2009. Der er 158 der har været inde på hjemmesiden og udfyldt spørgeskemaet. Mange har svaret på alle spørgsmål, men nogle har sprunget enkelte spørgsmål over, og andre

Læs mere

Den 6. april 2006 Århus Kommune

Den 6. april 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 6. april 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariat Borgmesterens Afdeling Initiativer der skal styrke forståelsen for respekt, dialog

Læs mere

Ytrings(frihed?) i Danmark

Ytrings(frihed?) i Danmark Ytrings(frihed?) i Danmark Maria Gudmann Jakobsen, 160995, mariajakobsen95@hotmail.com Anna-Louise Freund Andersen, 051290, alfreundhj@gmail.com Michelle Gaarsmand, 080795, mg1homedk@live.com Sofie Terp,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande.

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande. Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5015 Fax +45 8888 5501 Dato: 15. maj 2013 Sagsnr.: 2013-005238-4 Martin.Albertsen@middelfart.dk

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Revideret version, august 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Radikalisering og ekstremisme og hvad I kan gøre

Radikalisering og ekstremisme og hvad I kan gøre Radikalisering og ekstremisme og hvad I kan gøre København Demokratikontoret, v. Stine Strohbach 09/10/13 SOCIALMINISTERIET 09/10/13 2 Oplæggets fem dele: Del 1: Begrebsafklaring Del 2: Ekstremistiske

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Opgørelse over indberetninger af muligt strafbare forhold begrundet i racistiske eller religiøse forestillinger fra 1. januar 31.

Opgørelse over indberetninger af muligt strafbare forhold begrundet i racistiske eller religiøse forestillinger fra 1. januar 31. Opgørelse over indberetninger af muligt strafbare forhold begrundet i racistiske eller religiøse forestillinger fra 1. januar 31. december 2003: (I parentes er angivet den indberettende politikreds) Det

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner

Læs mere

Fredensborg. En tryg kommune for alle - alle steder

Fredensborg. En tryg kommune for alle - alle steder Fredensborg En tryg kommune for alle - alle steder Oplæg til styrkelse af tryghed og integration udarbejdet af Hossein Armandi, Borgernes Stemme, og Knud Løkke Rasmussen, Venstre Overordnede principper

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST

KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST Indledning BO-VEST lægger stor vægt på, at beboerne kan deltage aktivt i beboerdemokratiet og i det frivillige arbejde i afdelingerne og dermed få mulighed

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere